- en kulturmiljøredegørelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- en kulturmiljøredegørelse"

Transkript

1 Langerhuse - en kulturmiljøredegørelse

2

3 Langerhuse - en kulturmiljøredegørelse Indholdsfortegnelse Kulturmiljøet Side 2 Naturgrundlaget Side 4 Historien Side 5 Kulturlandskabet Side 6 Arkitekturen Side 8 Registreringen af et bevaringsværdigt kuturmiljø i Langerhuse er udarbejdet af Arkitektfirmaet H. Thule Hansen MAA for Lemvig Kommune. Januar 2011.

4 KULTURMILJØET Udsigt over Nissum Bredning NORD Udsigt over Vesterhavet Parkeringsplads Høfde 33 Møllegårdsvej VESTERHAVET Udsigt over Vesterhavet Gydevej Markvej Sølystvej Langerhusevej Kløvervej Høfde 32 Flyvholmvej Kolisvej Kig mod kirketårn i Harboøre Langerhuse. Kort 1:5.000 Langerhuse med omgivelser lever til fulde op til definitionen på et kulturmiljø, idet det er et geografisk afgrænset område, hvor naturgrundlaget, landskabet, historien og arkitekturen afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling, der har sat sine spor i dette kystnære samfund i et udsat hjørne mellem Vesterhavet og Limfjorden. Kulturmiljøets elementer - naturgrundlaget, kulturlandskabet, historien og arkitekturen er alle repræsenteret med stor vægt og er alle bærende elementer i kulturmiljøet. Naturgrundlaget kommer til udtryk i landskabet, hvor det flade terræn afspejler landskabets dannelse som marint forland. Men den kystnære beliggenhed har også betydet, at naturgrundlaget bestandigt har ændret sig gennem tiderne som følge af Vesterhavets kysterosion og påvirkningen fra den fremherskende vestenvind, der i forening har fjernet store dele af det oprindelige bysamfund, der lå nærmest havet, og som nu er borteroderet eller dækket af kystklitterne. Kulturpåvirkningen kommer til udtryk ved kystsikringen langs Vesterhavet. I slutningen af 1800-tallet begyndte anlægget af de ialt 115 høfder fra Lodberg ved Thyborøn i nord til Nymindegab i syd. Høfterne blev gennem tiderne suppleret af flere digeanlæg langs kysten og i nyere tid af det nordlige tværdige Signaturforklaring Bebyggelsesmønster Højdekurver, 1 m Forland Mark Fortrinsvis haveområde Strandeng Markant skrænt/dige Rørskov/siv Klit Strand Hav Dige Udsigt Sigtelinie 2

5 mod Limfjordslandskabet. Digerne langs kysten er i tidens løb sandet til og fremtræder i dag som et sammenhængende klitlandskab. I dag er det kun tværdiget og skråningen af det østligste kystdige, der er synlig og fremtræder som en skærm nord og vest om byen, mens nogle af de gårde og huse, der lå vest for digerne, blev flyttet længere ind i landet til mindre udsatte beliggenheder. Langerhuses historie er knyttet til hav- og fjordfiskeri, der tidligere var byens hovederhverv og grundlaget for landsbyens oprindelse som fiskerleje. I dag er der ikke mange synlige spor i bybilledet fra fiskeritiden, og landsbyen fremtræder overvejende som en boligby præget af turisme. Husene i Langerhuse afspejler byggeskikken over en lang periode og de barske klimatiske forhold, der hersker i dette kystnære område ved Vesterhavet. De ældste bebyggelser er længehuse med store valmtage, oprindeligt opført i højremskonstruktion. Det er huse med lav etagehøjde og østvestvendt længderetning. De nyere huse fra begyndelsen af 1900-tallet og derefter er hovedsageligt opført med teglstensfacader i blank mur eller pudsede. Husene har som regel sadeltag med øst-vest gavlorientering. Såkaldte finere huse med markant forskel i etagehøjde er bygget i perioden af tegl eller cementkvadre. I sker der en lidt større udbygning langs den østlige del af Langerhusevej med huse med sadeltage, karnapper og småkviste, som de ses i de fleste danske landsbyer. Disse nyere huse danner et skifte i byggeskikken, idet der fra begyndelsen af 1900-tallet ikke længere opføres traditionelle længehuse i højremskonstruktion. Klitdannelsen nordvest for Langerhuse med den markante klit- og tidligere digeskråning, der vender ind mod landet. Til højde i billedet ses en del af strandengen ud mod Nissum Bredning. Det fl ade landskab og den meget synlige fremtoning af byens huse kommer tydeligt til udtryk ved mødet med Langerhuse fra Flyvholmvej i syd. Vejens lige forløb står i stor kontrast til byens ældre veje, der består af slyngede småveje mellem husene. 3

6 NATURGRUNDLAGET Geomorfologisk kort. 1: Geomorfologisk kort. 1: Bykerne Byområde Overordnet vejnet Jernbane Højdekurver, 5 m. Tidl. kommunegrænse Morænelandskab Bakkeølandskab Marint forland Markant dal Klitlandskab Hedeslette Marsk Langerhuse ligger på et marint forland, der er afgrænset af Vesterhavet, Nissum Bredning og det højtliggende bakkeølandskab mod sydøst i retning mod Lemvig. Det marine forland tegner sig i områdets flade terræn, der efter sidste istid har været havbund, som efter aflejringer af sand, sten og grus er blevet landarealer. Det lavtliggende marine landskab har i kraft af sin kystnære beliggenhed været under bestandig naturpåvirkning, dels af havstrømmene og bølgerne, der slog ind mod kysten, og dels af den kraftige vestenvind, der blæste ind over det blotlagte flade landskab. Haverosionen og vinden har fra midten af 1800-tallet til i dag således fjernet et m bredt kystnært landområde. Mange af Langerhuses gårde, huse og marker, der lå i dette område, gik også tabt med undtagelse af de huse, der blev nedbrudt og flyttet længere ind i landet, mens tid var. De store højtliggende vesterhavsklitter, der i dag skærmer Langerhuse mod havets skumsprøjt og afbøder den hårde vestenvind, er et andet markant resultat af den naturskabte landskabsforvandling, hvor det fine strandsand lagde sig hen over de mange diger, som menneskene gennem tiderne opførte langs Vesterhavet for at beskytte og skærme byen. Den kraftige naturpåvirkning har også betydet, at Langerhuses bygninger har en meget synlig fremtræden i det flade landskab af græsklædte marker og forlande, der er blotlagt for større træer, bakker og andre formildende elementer. Det storslåede klitlandskab og stranden med høfderne ud for Langerhuse. Det fl ade terræn omkring Langerhuse vidner om landets oprindelse som marint forland. Karakteren af bevokset græsforland ses fortsat mange steder i byen og er et karakteristisk træk i bybilledet. 4

7 HISTORIEN Landingspladsen ved Langerhuse. Fiskeriet var hovederhvervet og livsgrundlaget i Langerhuse. Sommerfi skeriet foregik i Limfjorden, mens vinterfi skeriet fandt sted på Vesterhavet. Foto: Gengivelse af billede vist i Thyborøn-Harboøre lokalhistorisk kalender 2004 Langerhuse udgivet af Grafi sk Tryk Lemvig-Thyborøn i samarbejde med Lokalarkivet for Thyborøn-Harboøre. Matrikelkort fra ca over Langerhuse. Den lyseblå farve markerer Vesterhavets udstrækning i dag, mens den grønne farve viser den inderste digeskrænt og tværdiget. Illustrationen viser hvor store dele af byen og landarealer, der er gået tabt gennem tiderne. Flyvholmvej er vist med rød farve. Fisk til tørre ved et af de gamle traditionelle længehuse. Foto: Gengivelse af billede vist i Thyborøn-Harboøre lokalhistorisk kalender 2004 Langerhuse udgivet af Grafi sk Tryk Lemvig-Thyborøn i samarbejde med Lokalarkivet for Thyborøn-Harboøre. Langerhuse har sin oprindelse som fiskerleje i tilknytning til Harboøre. I århundreder blev der drevet fiskeri fra landsbyen. Om sommeren var det især fiskeri med vodredskaber efter ål i Limfjorden, og om vinteren var det havfiskeri med krogredskaber efter kuller og torsk, der udgjorde livsgrundlaget for befolkningen. Ved folketællingen i 1787 var der 38 huse i landsbyen og 148 indbyggere, og det vidner om, at byen i sin tidligere historie har været en forholdsvis stor landsby. Selv om historiefortællinger beretter, at der tidligere også har været husdyrhold ved næsten hver ejendom, så er der ingen tvivl om, at fiskeriet har været hovederhvervet. Klimaet og husdyrholdet satte sig også spor i byens bebyggelseshistorie. De ældre øst-vestvendte længehuse med lav facadehøjde afbødede for påvirkningen af den hårde vestenvind. Husene blev ofte placeret i rækker for at opnå størst lævirkning, en byggeskik, der fortsat kan ses i byen. Længehusene havde som regel beboelse i den vestlige ende af huset, hvor de mange skillerum bidrog til at skabe konstruktiv stabilitet mod den fremherskende vestenvind, mens husdyrholdet var placeret i større staldrum i den østlige ende af huset. Fiskeriet er for længst ophørt i Langerhuse, og spor fra fiskeriet ses ikke længere i byen. I dag fremtræder byen fortrinsvis som en landsby med beboelser og bygninger af blandet karakter med stilhistoriske træk fra en lang periode. Mødet med mange tilrejsende, der besøger området, vidner om, at byen i dag er præget af turisme, der også er tiltrukket af stedets barske og ubesmykkede natur. 5

8 KULTURLANDSKABET Udsigt over strandengen ved Nissum Bredning, der er afgrænset af de store digeskrænter fra det inderste havdige og tværdiget. Digerne var foruden høfderne nogle af de store menneskeskabte anlæg, der blev sat i værk for at standse havets kysterosion. Ældre kort fra ca På kortet ses høfderne 33 og 34 samt placeringen af de ældre diger parallelt med kysten, før den store klitdannelse fandt sted. Den grønne farve viser digeskrænten af det inderste dige, som kan ses i byen i dag, samt tværdiget mod nord. Flyvholmvej af vist med rød farve. Mål 1: Etableringen af kystsikringen langs Vesterhavet blev indledningen til den største menneskeskabte landskabsforvaltning ved Langerhuse. Kystområdet vest for Langerhuse havde indtil dette tidspunkt været underlagt naturens utæmmede kræfter i form af havets erosion, der fra slutningen af 1700-tallet til høfdeanlæggelsen havde fjernet m kystnært landområde. Vesterhavskysten er en udligningskyst, hvor nederoderede materialer fra udsatte kyststrækninger følger de herskende havstrømme mod nord, hvor det aflejres som nyt marint forland. Langerhuses terræn er et sådant ældre marint forland, hvis tilblivelse stammer fra aflejringer fra andre kystområder. I 1875 begyndte anlægget af de i alt 115 høfder, der skulle standse kysterosionen på strækningen fra Lodberg nord for Thyborøn til Nymindegab i syd. Høfderne 32, 33 og 34 ud for Langerhuse blev ligesom de øvrige høfder forstærket i flere omgange for at sikre en mere stabil beskyttelse mod erosion. Men høfderne gav ikke tilstrækkeligt værn mod havets påvirkning, og blev derfor suppleret med flere digeanlæg. De første sporadiske digeanlæg er formentligt etableret i årene efter etableringen af de første høfder, mens det næstsidste større dige blev etableret i 1890 erne. Det sidste og inderste dige langs Vesterhavet blev anlagt i 1950 erne, mens det store tværdige nord for Langerhuse afskærmer byen mod Nissum Bredning og udsigten til Thyborøn. De mange Vesterhavsdiger er med tiden sandet til og danner i dag et Huse inden for tværdiget i den nordlige udkant af Langerhuse, hvor diget giver læ men også skærmer for udsigten mod mod Thyborøn. 6

9 Billedet viser kyststrækningen med de mange høfder ved Langerhuse. I baggrunden ses den inddæmmede del af Nissum Bredning og i det fjerne skimtes Cheminova og Thyborøn. Foto: Kystdirektoratet, Hunderup Luftfoto, Hjørring. Udsigt fra klitterne ned over Langerhuse. Udsigt fra den lige nyere vej Flyvholmvej mod Langerhuse, hvor alt opragende er synligt. større sammenhængende klitlandskab. Det eneste synlige spor af disse diger er den stejle digeskråning af det inderste dige, der afgrænser klitterne ind mod Langerhuse og giver læ for vestenvinden. Etablering af de mange digeanlæg længere og længere mod øst og betød, at mange af Langerhuses ældre, vestligt beliggende huse og gårde blev revet ned med undtagelse af de huse og gårde, der blev flyttet længere ind i landet, bl.a. Jacobsgaard. Anlæggelsen af de mange diger medførte desuden indgreb af vejstrukturen ved Langerhuse. Med etableringen af det inderste dige blev vejen Vasen, der førte til Thyborøn på kystsiden af diget, nedlagt. Vasen blev senere erstattet af den nord-sydgående Flyvholmvej, der udgør byens vigtigste indfaldsvej fra syd. I 1879 blev jernbanen Vemb-Lemvig anlagt. Den blev i 1899 ført videre til Harboøre og Thyborøn. I 1955 blev sporet først flyttet til en placering nordøst for Langerhuse, og samtidigt blev trinbrættet i den nordlige udkant af landsbyen nedlagt. I dag er der ikke længere spor af selve jernbaneanlægget i landsbyen, og jernbanen har heller ikke ført til dannelse af et stationsbykvarter, som det skete i mange andre landsbyer, der udviklede sig til stationsbyer i kraft af jernbanen. Langerhuses afsides beliggenhed i et hjørne ud mod kysten og det begrænsede opland med få landbrug har givetvis også været årsag til, at jernbanen ikke førte til en større byvækst. 7

10 ARKITEKTUREN Signaturforklaring NORD Bebyggelse frem til ca Bebyggelse Bebyggelse Bebyggelse Møllegårdsvej Bebyggelse, blandet Gydevej Markvej Sølystvej Langerhusevej Kløvervej Flyvholmvej Kolisvej Gydevej 6, antageligt opført i 1800-tallet. Huset er formodentligt det ældste bevarede eksempel på de tidligere længehuse i højremskonstruktion og med trekvart store stejle valme, som var den mest anvendte bygningstype i 1800-tallet. Langerhuse. Bebyggelsen er vist med omtrentligt tidsrum for opførelsen med baggrund i BBRoplysninger. 1: Langerhuses ældre bebyggelsesmøn ster er karakteriseret ved længehuse, der ligger placeret med østvestvendt længderetning og ofte på række for at minimere påvirkningen fra den fremherskende vestenvind. Den ældste bebyggelse og især den vestligste bebyggelse lå placeret ved vejslynger, der fortsat tegner bybilledet, mens den østlige bebyggelse er præget af vejbebyggelse langs Langerhusevej, der fører til Harboøre. Husene afspejler byggeskikken over en lang periode. De ældste huse er opført som lave øst-vestvendte længehuse med lav facadehøjde. Disse ældre huse fremstår pudsede og kalkede og blev opført med højremskonstruktion og udskud langs begge facader i hele husets længde. Disse huse er desuden kendetegnet ved sine trekvart store stejle valmtage, der begynder ud for det sted på gavlen, hvor højremmen ligger. Fra omkring år 1900 begynder teglstenshuse i blank mur og med sadeltag at præge bybilledet. Det er huse med højere facader og fortrinsvis øst-vestlig orientering som de ældre huse. Enkelte huse fra denne periode er opført med cementkvadre efter støbeforme, der var anvendt til opførelsen af Harboøre Kirke. I 1940 erne finder en vestlig udbygning langs Langerhusevej i den østlige bydel sted. Disse huse opføres hovedsageligt som sadeltagshuse med karnapper og småkviste, hvilket også kendes fra mange andre danske byer. Èt væsentligt særpræg af den lokale byggeskik blev dog stadig fulgt. Det var husenes øst-vestvendte længderetning, der fortsat var den fremherskende husorientering, selv om husene fra nyere tid blev mere kvadratiske i deres grundform. I Langerhuse findes der også enkelte huse, der ved deres arkitektoniske fremtoning skiller sig ud fra de øvrige huse. Det er bl.a. den tidligere brugsbygning til Langerhuses Brugsforening på Langerhusevej 47, der oprindeligt var opført med røde teglstensfacader i blank mur, men som i dag er vandskuret og hvidmalet. En andet af fællesskabets huse er det tidligere mejeriudsalg Klitrosen, Langerhusevej 67, der også har en arkitektonisk anderledes fremtoning og udformning end de mere almindelige beboelsesbygninger. 8

11 Signaturforklaring Bevaringsværdi 4 NORD Bevaringsværdi 5 Bevaringsværdi 6 Bevaringsværdi 7 Bevaringsværdi 8 Bevaringsværdi 9 Møllegårdsvej Gydevej Markvej Sølystvej Langerhusevej Kløvervej Langerhusevej 46, antageligt opført omkring Huset er et af byens nyere fi ne huse med sadeltag samt karnap og frontkvist placeret aksefast i midten. Desuden er huset prydet med markante hoved- og gavlgesimser. Flyvholmvej Kolisvej Oversigt over bygningernes bevaringsværdi. 1: Langerhusevej 63, opført ca Huset er et godt eksempel på de mere anonyme, gode sadeltagshuse med en harmonisk og enkel bygningskrop. Sidebygningen, som er typisk for mange huse i byen, underordner sig hovedhuset og bidrager til at skabe læ. Langerhusevej 47. Huset var tidligere Langerhuses Brugsforening. Bygningens oprindelse som brugsbygning kan afl æses på bygningens størrelse og fremtoning samt på sidebygningen med lager og kvist til hejseværk. Der er foretaget er registrering af bygningernes bevaringsværdi med udgangspunkt i SAVE-systemet. SAVE er en forkortelse for Survey of Architectural Values in the Invironment. Bygningsregistreringen er oversigtlig, dvs. at bygningerne registreres og vurderes, men ikke på grundlag af tilbundsgående undersøgelser. Fastlæggelse af bygningers bevaringsværdi baserer sig på en række forhold, der vurderes for den enkelte bygning. Den arkitektoniske værdi vedrører bygningens individuelle arkitektoniske værdi. Den kulturhistoriske værdi vedrører bygningens alder, anvendelse og betydning som bygningsværk eller bygningstype samt dens betydning i egnens historie og kulturelle udvikling. Den miljømæssige værdi vedrører bygningens betydning i forhold til omgivelserne. Originaliteten vedrører bygningens nuværende fremtræden sammenholdt med den udformning, den havde ved opførelsen. Tilstanden vedrører den bygningstekniske tilstand. Bevaringsværdien er udtryk for disse forholds indbyrdes vægtning og betydning. Bevaringsværdien er ikke et gennemsnit af de forskellige forhold. Den arkitektoniske og kulturhistoriske værdi er tillagt størst betydning. Registreringen fastlægger således for hver bygning en bevaringsværdi på en karakterskala fra 1 til 9, hvor 1 er den højeste værdi og 9 den laveste. Resultatet af registreringen indtastes i Kulturarvsstyrelsens landsdækkende SAVE-register. Endvidere er de registrerede bevaringsværdier vist i oversigtlig form på kortet på denne side. 9

12

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup Kortlægning af kulturmiljøer 2014 16: Langstrup Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vejle den. 14. juni 2015

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vejle den. 14. juni 2015 Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vejle den. 14. juni 2015 Vedr.: VVM for Vesterhav Nord Havmøllepark, j.nr. NST 131 00168. Undertegnede 3 sommerhus grundejerforeninger Vejlby Stand Grundejerforening,

Læs mere

SOLNEDGANGSPLADSEN, GAMMEL SKAGEN

SOLNEDGANGSPLADSEN, GAMMEL SKAGEN Projektidé - MULIGHEDERNES DANMARK SOLNEDGANGSPLADSEN, GAMMEL SKAGEN Ansøgning til Realdanias kampagne STEDET TÆLLER - KVALITET I KYSTERNES TURISTBYER Grundejerforeningen for Gammel Skagen P R E B E N

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn.

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 97-33/800-0480 MSA Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Landzonetilladelse til en ekstra bolig

Landzonetilladelse til en ekstra bolig Lisa Schønnemann Holmenevej 19 3140 Ålsgårde Mailet d.d. Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282589 mth51@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 30.06.2015

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Bebyggede strukturer. Thisted kommune. Skyum. april/juni 2009 AGA - Anne-Grete Andersen

SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Bebyggede strukturer. Thisted kommune. Skyum. april/juni 2009 AGA - Anne-Grete Andersen SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Identifikation kommunenummer kommune Betegnelse (navn på bebygget struktur) Skyum Thisted kommune 1. Dominerende træk 2. Bebyggelsesmønster 3.

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 08: Sletten

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 08: Sletten Kortlægning af kulturmiljøer 2014 08: Sletten Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 05: Gl. Strandvej/Kystvej

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 05: Gl. Strandvej/Kystvej Kortlægning af kulturmiljøer 2014 05: Gl. Strandvej/Kystvej Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

THY ØKO ENERGI BIOGASANLÆG ARKITEKTUR & LANDSKAB

THY ØKO ENERGI BIOGASANLÆG ARKITEKTUR & LANDSKAB THY ØKO ENERGI BIOGASANLÆG ARKITEKTUR & LANDSKAB Dispositionsforslag DEC. 2012 landskab, biogasanlæg og arkitektur N edvej Snedst Snedst Snedsted På nærværende projekt har rådgivergruppen haft følgende

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret.

Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret. Anders Kristian Linnet ALI002@politi.dk Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret. Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Det kuperede terræn giver sammen med de varierede udsigter mod Svendborg Sund, Turø og Tåsinge store landskabelige kvaliteter til byen.

Det kuperede terræn giver sammen med de varierede udsigter mod Svendborg Sund, Turø og Tåsinge store landskabelige kvaliteter til byen. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Torvet set fra Vor Frue Kirke. NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Svendborg by ligger i et kuperet morænelandskab på kanten af den store tunneldal, der i dag udgør Svendborg

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01281 Ref.: BIBIS AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i

Læs mere

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab 122 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab Nøglekarakter Morænelandskab og ådal med ekstensive arealer i dalbunden omgivet af intensivt dyrkede landbrugsflader, adskillige

Læs mere

FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger. Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD

FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger. Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD Hvor mange bevaringsværdige bygninger er der i Danmark? a Hvor mange bevaringsværdige

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

MILJØ, TEKNIK OG PLAN. Registrering af 33 Kulturmiljøer i Assens Kommune 2009

MILJØ, TEKNIK OG PLAN. Registrering af 33 Kulturmiljøer i Assens Kommune 2009 MILJØ, TEKNIK OG PLAN Registrering af 33 Kulturmiljøer i Assens Kommune 2009 Hårby Landsby Området består af de erkendbare dele af den oprindelige landsby, overlejret med villabebyggelse fra slutningen

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune Mastepolitik Thor Randers Kommune Indledning Baggrund for udarbejdelse af mastepolitik I de seneste år er der sket en stor udvikling i behovet for nye maste- og antennesystemer. Mobiltelefoner bliver

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SKALLERUP-SOLBJERG

Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SKALLERUP-SOLBJERG Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SKALLERUP-SOLBJERG Skallerup-Solbjerg Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Skallerup-Solbjergområdet ligger

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Afgørelse i sagen om udskiftning og udvidelse af et sommerhus ved Fuglsø Strand, Ebeltoft Kommune

Afgørelse i sagen om udskiftning og udvidelse af et sommerhus ved Fuglsø Strand, Ebeltoft Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 10. oktober 2003 J.nr.: 03-121/700-0012 03-132/700-0012 kpa

Læs mere

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Strandinger ud for Rubjerg Knude

Strandinger ud for Rubjerg Knude Strandinger ud for Rubjerg Knude Jammerbugten Der er gennem tiderne strandet mange skibe i Jammerbugten - deraf navnet. Ser man på kortet over de registrerede strandinger gennem århundreder langs den jyske

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune Hovedgaden 22, Skarrild, 6933 Kibæk udskiftning af dørparti 25.000 kr. inkl. moms. Bygningen er opført i 1916. Mod vejen (øst) fremstår huset, udover nyere tag og tagkonstruktion, med sit originale arkitektoniske

Læs mere

Lønstrup Harrerenden. Tema Anlæg ved kysten. Emne(-r) Skudehandel, fiskerleje, stationsby, ferieby, sommervillaer og ældre sommerhusområde

Lønstrup Harrerenden. Tema Anlæg ved kysten. Emne(-r) Skudehandel, fiskerleje, stationsby, ferieby, sommervillaer og ældre sommerhusområde Lønstrup Harrerenden Kulturmiljø nr. 26a-b Tema Anlæg ved kysten Emne(-r) Skudehandel, fiskerleje, stationsby, ferieby, sommervillaer og ældre sommerhusområde Sted/Topografi Lønstrup ligger ved en sand-

Læs mere

Vejledning om solceller og solfangere

Vejledning om solceller og solfangere Vejledning om solceller og solfangere Lovgivning og lovhjemmel: Bygningsreglementets lovhjemmel betyder følgende: at solceller på private ejendomme som udgangspunkt betragtes som tekniske anlæg og derfor

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 14: Et udsnit af Kokkedal

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 14: Et udsnit af Kokkedal Kortlægning af kulturmiljøer 2014 14: Et udsnit af Kokkedal Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 12: Brønsholmsdal og Egedal

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 12: Brønsholmsdal og Egedal Kortlægning af kulturmiljøer 2014 12: Brønsholmsdal og Egedal Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Kirkeomgivelser. Vejledning og beskrivelse af udvalgte nordjyske kirker og deres omgivelser. Ulstrup. Klim Valgmenighed. Serritslev.

Kirkeomgivelser. Vejledning og beskrivelse af udvalgte nordjyske kirker og deres omgivelser. Ulstrup. Klim Valgmenighed. Serritslev. Kirkeomgivelser Vejledning og beskrivelse af udvalgte nordjyske kirker og deres omgivelser Ulstrup Klim Valgmenighed Kvissel Serritslev Øster Hassing Aarestrup Skarp Salling Gåser Vester Hornum 1 Titel

Læs mere

att.: Lise Overby Nørgaard Hune 5 januar 2010

att.: Lise Overby Nørgaard Hune 5 januar 2010 Jammerbugt Kommune Toftevej 43 9440 Aabybro att.: Lise Overby Nørgaard Hune 5 januar 2010 vedr. høring forud for evt. dispensation fra lokalplan 228. Som medlem af Grundejerforeningen Klitheden er jeg

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY Sundby Sejlforening 2.6 2.6 SUNDBY SEJLFORENING Stedet Kulturmiljøet omfatter Sundby Havn med regnvandsudløb, havnebassin og landarealer brugt

Læs mere

Lokalplanforslaget har været offentliggjort i perioden 8. januar til 5. marts 2014. Der er modtaget følgende indsigelser, som gengives i resumé:

Lokalplanforslaget har været offentliggjort i perioden 8. januar til 5. marts 2014. Der er modtaget følgende indsigelser, som gengives i resumé: Hvidbog Indsigelser til Tillæg 2009.12 og lokalplanforslag 565 for énfamiliehus på Fiskopvej 35. Endelig vedtagelse med forslag til rettelser/imødekommelse af indsigelser. Lokalplanforslaget har været

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter KLINTEGÅRDEN Hotel & feriecenter 2 Klintegården hotel & feriecenter 3 KLINTEGÅRDEN Klintegården omfatter et ca. 13 ha stort areal, der ligger på sydskråningen af Røsnæs, ca.3 kilometer fra Kalundborg.

Læs mere

Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2009 2021 for Lemvig Kommune. Solcelleanlæg syd for Kikkenborgvej. nu ændret til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-2025

Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2009 2021 for Lemvig Kommune. Solcelleanlæg syd for Kikkenborgvej. nu ændret til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-2025 nu ændret til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-2025 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg syd

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Emne: Landområde Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Femmøller Femmøller ligger i en

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til hønsehus/udhus,

AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til hønsehus/udhus, Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 12. november 2013 J.nr.: NMK-31-00875 Ref.: MILMA AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG - en vejledning Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk U D V I K L I N G S F O RVA LT N I N G E N SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG Folder om SOLFANGERE

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

at etablere dyreklinik i den gamle stationsbygning, at anvende de 2 barakker til depot/opbevaring og at anvende udhusbygningen som kontor

at etablere dyreklinik i den gamle stationsbygning, at anvende de 2 barakker til depot/opbevaring og at anvende udhusbygningen som kontor Baggrundsnotat Indledning På Slangerup Stationsvej 2 søges der om landzone tilladelse til: 1. en ulovligt opført garage/carport, 2. en selvstændig bolig indrettet i gammel stationsbygning og 3. erhverv

Læs mere

Rammebestemmelser for master og antenner

Rammebestemmelser for master og antenner Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009-2021 FORSLAG Foto kommer senere Rammebestemmelser for master og antenner Tillæg nr. 6 til Kommunplan 2009-2021 er udarbejdet af Center for Teknuik og Miljø i Greve Kommune

Læs mere

IDESKITSER - Stationsgade 28 13_03_2008. 1 Stationsgade

IDESKITSER - Stationsgade 28 13_03_2008. 1 Stationsgade IDESKITSER - Stationsgade 28 13_03_2008 1 Stationsgade AD E 30 Grunden må ifølge lokalplan 470 bebygges med 25 % i 2 etage - svarende til 125 m2. (130 m2). max. bygningshøjde er 8,5 meter. Ny bebyggelse

Læs mere

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013 Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie Juni 2013 Oprindelig placering v. nuv. station Alternativ placering 2 KRIEGERS FLAK

Læs mere

SMUKKE VEJE. Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne

SMUKKE VEJE. Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne SMUKKE VEJE Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne Århus Kommune Magistratens 2. Afdeling Maj 2001 SMUKKE VEJE Vejledende retningslinier for erhvervsområder

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 09: Nivaagaard og teglværkerne

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 09: Nivaagaard og teglværkerne Kortlægning af kulturmiljøer 2014 09: Nivaagaard og teglværkerne Kolofon Udgivet November 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Strukturer på tværs af landskabet Håndværk, industri og produktion 1880 i dag Roe- og flinteforarbejdning

Strukturer på tværs af landskabet Håndværk, industri og produktion 1880 i dag Roe- og flinteforarbejdning Kulturmiljø Landskabstype Tema Tid Emne Stege Sukkerfabrik Strukturer på tværs af landskabet Håndværk, industri og produktion 1880 i dag Roe- og flinteforarbejdning Hovedtræk: Kulturmiljøets hovedtræk

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 11: Nivåvænge og Åtoften

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 11: Nivåvænge og Åtoften Kortlægning af kulturmiljøer 2014 11: Nivåvænge og Åtoften Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Referat af Generalforsamlingen den 15. juni 2003. I. Valg af dirigent. Bestyrelsesberetning. Behandling af forslag. Forelæggelse af årsregnskab

Referat af Generalforsamlingen den 15. juni 2003. I. Valg af dirigent. Bestyrelsesberetning. Behandling af forslag. Forelæggelse af årsregnskab Referat af Generalforsamlingen den 15. juni 2003 I. Valg af dirigent II. III. IV. Bestyrelsesberetning Behandling af forslag Forelæggelse af årsregnskab V. Forelæggelse af budget VI. VII. VIII. Valg af

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere