- en kulturmiljøredegørelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- en kulturmiljøredegørelse"

Transkript

1 Langerhuse - en kulturmiljøredegørelse

2

3 Langerhuse - en kulturmiljøredegørelse Indholdsfortegnelse Kulturmiljøet Side 2 Naturgrundlaget Side 4 Historien Side 5 Kulturlandskabet Side 6 Arkitekturen Side 8 Registreringen af et bevaringsværdigt kuturmiljø i Langerhuse er udarbejdet af Arkitektfirmaet H. Thule Hansen MAA for Lemvig Kommune. Januar 2011.

4 KULTURMILJØET Udsigt over Nissum Bredning NORD Udsigt over Vesterhavet Parkeringsplads Høfde 33 Møllegårdsvej VESTERHAVET Udsigt over Vesterhavet Gydevej Markvej Sølystvej Langerhusevej Kløvervej Høfde 32 Flyvholmvej Kolisvej Kig mod kirketårn i Harboøre Langerhuse. Kort 1:5.000 Langerhuse med omgivelser lever til fulde op til definitionen på et kulturmiljø, idet det er et geografisk afgrænset område, hvor naturgrundlaget, landskabet, historien og arkitekturen afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling, der har sat sine spor i dette kystnære samfund i et udsat hjørne mellem Vesterhavet og Limfjorden. Kulturmiljøets elementer - naturgrundlaget, kulturlandskabet, historien og arkitekturen er alle repræsenteret med stor vægt og er alle bærende elementer i kulturmiljøet. Naturgrundlaget kommer til udtryk i landskabet, hvor det flade terræn afspejler landskabets dannelse som marint forland. Men den kystnære beliggenhed har også betydet, at naturgrundlaget bestandigt har ændret sig gennem tiderne som følge af Vesterhavets kysterosion og påvirkningen fra den fremherskende vestenvind, der i forening har fjernet store dele af det oprindelige bysamfund, der lå nærmest havet, og som nu er borteroderet eller dækket af kystklitterne. Kulturpåvirkningen kommer til udtryk ved kystsikringen langs Vesterhavet. I slutningen af 1800-tallet begyndte anlægget af de ialt 115 høfder fra Lodberg ved Thyborøn i nord til Nymindegab i syd. Høfterne blev gennem tiderne suppleret af flere digeanlæg langs kysten og i nyere tid af det nordlige tværdige Signaturforklaring Bebyggelsesmønster Højdekurver, 1 m Forland Mark Fortrinsvis haveområde Strandeng Markant skrænt/dige Rørskov/siv Klit Strand Hav Dige Udsigt Sigtelinie 2

5 mod Limfjordslandskabet. Digerne langs kysten er i tidens løb sandet til og fremtræder i dag som et sammenhængende klitlandskab. I dag er det kun tværdiget og skråningen af det østligste kystdige, der er synlig og fremtræder som en skærm nord og vest om byen, mens nogle af de gårde og huse, der lå vest for digerne, blev flyttet længere ind i landet til mindre udsatte beliggenheder. Langerhuses historie er knyttet til hav- og fjordfiskeri, der tidligere var byens hovederhverv og grundlaget for landsbyens oprindelse som fiskerleje. I dag er der ikke mange synlige spor i bybilledet fra fiskeritiden, og landsbyen fremtræder overvejende som en boligby præget af turisme. Husene i Langerhuse afspejler byggeskikken over en lang periode og de barske klimatiske forhold, der hersker i dette kystnære område ved Vesterhavet. De ældste bebyggelser er længehuse med store valmtage, oprindeligt opført i højremskonstruktion. Det er huse med lav etagehøjde og østvestvendt længderetning. De nyere huse fra begyndelsen af 1900-tallet og derefter er hovedsageligt opført med teglstensfacader i blank mur eller pudsede. Husene har som regel sadeltag med øst-vest gavlorientering. Såkaldte finere huse med markant forskel i etagehøjde er bygget i perioden af tegl eller cementkvadre. I sker der en lidt større udbygning langs den østlige del af Langerhusevej med huse med sadeltage, karnapper og småkviste, som de ses i de fleste danske landsbyer. Disse nyere huse danner et skifte i byggeskikken, idet der fra begyndelsen af 1900-tallet ikke længere opføres traditionelle længehuse i højremskonstruktion. Klitdannelsen nordvest for Langerhuse med den markante klit- og tidligere digeskråning, der vender ind mod landet. Til højde i billedet ses en del af strandengen ud mod Nissum Bredning. Det fl ade landskab og den meget synlige fremtoning af byens huse kommer tydeligt til udtryk ved mødet med Langerhuse fra Flyvholmvej i syd. Vejens lige forløb står i stor kontrast til byens ældre veje, der består af slyngede småveje mellem husene. 3

6 NATURGRUNDLAGET Geomorfologisk kort. 1: Geomorfologisk kort. 1: Bykerne Byområde Overordnet vejnet Jernbane Højdekurver, 5 m. Tidl. kommunegrænse Morænelandskab Bakkeølandskab Marint forland Markant dal Klitlandskab Hedeslette Marsk Langerhuse ligger på et marint forland, der er afgrænset af Vesterhavet, Nissum Bredning og det højtliggende bakkeølandskab mod sydøst i retning mod Lemvig. Det marine forland tegner sig i områdets flade terræn, der efter sidste istid har været havbund, som efter aflejringer af sand, sten og grus er blevet landarealer. Det lavtliggende marine landskab har i kraft af sin kystnære beliggenhed været under bestandig naturpåvirkning, dels af havstrømmene og bølgerne, der slog ind mod kysten, og dels af den kraftige vestenvind, der blæste ind over det blotlagte flade landskab. Haverosionen og vinden har fra midten af 1800-tallet til i dag således fjernet et m bredt kystnært landområde. Mange af Langerhuses gårde, huse og marker, der lå i dette område, gik også tabt med undtagelse af de huse, der blev nedbrudt og flyttet længere ind i landet, mens tid var. De store højtliggende vesterhavsklitter, der i dag skærmer Langerhuse mod havets skumsprøjt og afbøder den hårde vestenvind, er et andet markant resultat af den naturskabte landskabsforvandling, hvor det fine strandsand lagde sig hen over de mange diger, som menneskene gennem tiderne opførte langs Vesterhavet for at beskytte og skærme byen. Den kraftige naturpåvirkning har også betydet, at Langerhuses bygninger har en meget synlig fremtræden i det flade landskab af græsklædte marker og forlande, der er blotlagt for større træer, bakker og andre formildende elementer. Det storslåede klitlandskab og stranden med høfderne ud for Langerhuse. Det fl ade terræn omkring Langerhuse vidner om landets oprindelse som marint forland. Karakteren af bevokset græsforland ses fortsat mange steder i byen og er et karakteristisk træk i bybilledet. 4

7 HISTORIEN Landingspladsen ved Langerhuse. Fiskeriet var hovederhvervet og livsgrundlaget i Langerhuse. Sommerfi skeriet foregik i Limfjorden, mens vinterfi skeriet fandt sted på Vesterhavet. Foto: Gengivelse af billede vist i Thyborøn-Harboøre lokalhistorisk kalender 2004 Langerhuse udgivet af Grafi sk Tryk Lemvig-Thyborøn i samarbejde med Lokalarkivet for Thyborøn-Harboøre. Matrikelkort fra ca over Langerhuse. Den lyseblå farve markerer Vesterhavets udstrækning i dag, mens den grønne farve viser den inderste digeskrænt og tværdiget. Illustrationen viser hvor store dele af byen og landarealer, der er gået tabt gennem tiderne. Flyvholmvej er vist med rød farve. Fisk til tørre ved et af de gamle traditionelle længehuse. Foto: Gengivelse af billede vist i Thyborøn-Harboøre lokalhistorisk kalender 2004 Langerhuse udgivet af Grafi sk Tryk Lemvig-Thyborøn i samarbejde med Lokalarkivet for Thyborøn-Harboøre. Langerhuse har sin oprindelse som fiskerleje i tilknytning til Harboøre. I århundreder blev der drevet fiskeri fra landsbyen. Om sommeren var det især fiskeri med vodredskaber efter ål i Limfjorden, og om vinteren var det havfiskeri med krogredskaber efter kuller og torsk, der udgjorde livsgrundlaget for befolkningen. Ved folketællingen i 1787 var der 38 huse i landsbyen og 148 indbyggere, og det vidner om, at byen i sin tidligere historie har været en forholdsvis stor landsby. Selv om historiefortællinger beretter, at der tidligere også har været husdyrhold ved næsten hver ejendom, så er der ingen tvivl om, at fiskeriet har været hovederhvervet. Klimaet og husdyrholdet satte sig også spor i byens bebyggelseshistorie. De ældre øst-vestvendte længehuse med lav facadehøjde afbødede for påvirkningen af den hårde vestenvind. Husene blev ofte placeret i rækker for at opnå størst lævirkning, en byggeskik, der fortsat kan ses i byen. Længehusene havde som regel beboelse i den vestlige ende af huset, hvor de mange skillerum bidrog til at skabe konstruktiv stabilitet mod den fremherskende vestenvind, mens husdyrholdet var placeret i større staldrum i den østlige ende af huset. Fiskeriet er for længst ophørt i Langerhuse, og spor fra fiskeriet ses ikke længere i byen. I dag fremtræder byen fortrinsvis som en landsby med beboelser og bygninger af blandet karakter med stilhistoriske træk fra en lang periode. Mødet med mange tilrejsende, der besøger området, vidner om, at byen i dag er præget af turisme, der også er tiltrukket af stedets barske og ubesmykkede natur. 5

8 KULTURLANDSKABET Udsigt over strandengen ved Nissum Bredning, der er afgrænset af de store digeskrænter fra det inderste havdige og tværdiget. Digerne var foruden høfderne nogle af de store menneskeskabte anlæg, der blev sat i værk for at standse havets kysterosion. Ældre kort fra ca På kortet ses høfderne 33 og 34 samt placeringen af de ældre diger parallelt med kysten, før den store klitdannelse fandt sted. Den grønne farve viser digeskrænten af det inderste dige, som kan ses i byen i dag, samt tværdiget mod nord. Flyvholmvej af vist med rød farve. Mål 1: Etableringen af kystsikringen langs Vesterhavet blev indledningen til den største menneskeskabte landskabsforvaltning ved Langerhuse. Kystområdet vest for Langerhuse havde indtil dette tidspunkt været underlagt naturens utæmmede kræfter i form af havets erosion, der fra slutningen af 1700-tallet til høfdeanlæggelsen havde fjernet m kystnært landområde. Vesterhavskysten er en udligningskyst, hvor nederoderede materialer fra udsatte kyststrækninger følger de herskende havstrømme mod nord, hvor det aflejres som nyt marint forland. Langerhuses terræn er et sådant ældre marint forland, hvis tilblivelse stammer fra aflejringer fra andre kystområder. I 1875 begyndte anlægget af de i alt 115 høfder, der skulle standse kysterosionen på strækningen fra Lodberg nord for Thyborøn til Nymindegab i syd. Høfderne 32, 33 og 34 ud for Langerhuse blev ligesom de øvrige høfder forstærket i flere omgange for at sikre en mere stabil beskyttelse mod erosion. Men høfderne gav ikke tilstrækkeligt værn mod havets påvirkning, og blev derfor suppleret med flere digeanlæg. De første sporadiske digeanlæg er formentligt etableret i årene efter etableringen af de første høfder, mens det næstsidste større dige blev etableret i 1890 erne. Det sidste og inderste dige langs Vesterhavet blev anlagt i 1950 erne, mens det store tværdige nord for Langerhuse afskærmer byen mod Nissum Bredning og udsigten til Thyborøn. De mange Vesterhavsdiger er med tiden sandet til og danner i dag et Huse inden for tværdiget i den nordlige udkant af Langerhuse, hvor diget giver læ men også skærmer for udsigten mod mod Thyborøn. 6

9 Billedet viser kyststrækningen med de mange høfder ved Langerhuse. I baggrunden ses den inddæmmede del af Nissum Bredning og i det fjerne skimtes Cheminova og Thyborøn. Foto: Kystdirektoratet, Hunderup Luftfoto, Hjørring. Udsigt fra klitterne ned over Langerhuse. Udsigt fra den lige nyere vej Flyvholmvej mod Langerhuse, hvor alt opragende er synligt. større sammenhængende klitlandskab. Det eneste synlige spor af disse diger er den stejle digeskråning af det inderste dige, der afgrænser klitterne ind mod Langerhuse og giver læ for vestenvinden. Etablering af de mange digeanlæg længere og længere mod øst og betød, at mange af Langerhuses ældre, vestligt beliggende huse og gårde blev revet ned med undtagelse af de huse og gårde, der blev flyttet længere ind i landet, bl.a. Jacobsgaard. Anlæggelsen af de mange diger medførte desuden indgreb af vejstrukturen ved Langerhuse. Med etableringen af det inderste dige blev vejen Vasen, der førte til Thyborøn på kystsiden af diget, nedlagt. Vasen blev senere erstattet af den nord-sydgående Flyvholmvej, der udgør byens vigtigste indfaldsvej fra syd. I 1879 blev jernbanen Vemb-Lemvig anlagt. Den blev i 1899 ført videre til Harboøre og Thyborøn. I 1955 blev sporet først flyttet til en placering nordøst for Langerhuse, og samtidigt blev trinbrættet i den nordlige udkant af landsbyen nedlagt. I dag er der ikke længere spor af selve jernbaneanlægget i landsbyen, og jernbanen har heller ikke ført til dannelse af et stationsbykvarter, som det skete i mange andre landsbyer, der udviklede sig til stationsbyer i kraft af jernbanen. Langerhuses afsides beliggenhed i et hjørne ud mod kysten og det begrænsede opland med få landbrug har givetvis også været årsag til, at jernbanen ikke førte til en større byvækst. 7

10 ARKITEKTUREN Signaturforklaring NORD Bebyggelse frem til ca Bebyggelse Bebyggelse Bebyggelse Møllegårdsvej Bebyggelse, blandet Gydevej Markvej Sølystvej Langerhusevej Kløvervej Flyvholmvej Kolisvej Gydevej 6, antageligt opført i 1800-tallet. Huset er formodentligt det ældste bevarede eksempel på de tidligere længehuse i højremskonstruktion og med trekvart store stejle valme, som var den mest anvendte bygningstype i 1800-tallet. Langerhuse. Bebyggelsen er vist med omtrentligt tidsrum for opførelsen med baggrund i BBRoplysninger. 1: Langerhuses ældre bebyggelsesmøn ster er karakteriseret ved længehuse, der ligger placeret med østvestvendt længderetning og ofte på række for at minimere påvirkningen fra den fremherskende vestenvind. Den ældste bebyggelse og især den vestligste bebyggelse lå placeret ved vejslynger, der fortsat tegner bybilledet, mens den østlige bebyggelse er præget af vejbebyggelse langs Langerhusevej, der fører til Harboøre. Husene afspejler byggeskikken over en lang periode. De ældste huse er opført som lave øst-vestvendte længehuse med lav facadehøjde. Disse ældre huse fremstår pudsede og kalkede og blev opført med højremskonstruktion og udskud langs begge facader i hele husets længde. Disse huse er desuden kendetegnet ved sine trekvart store stejle valmtage, der begynder ud for det sted på gavlen, hvor højremmen ligger. Fra omkring år 1900 begynder teglstenshuse i blank mur og med sadeltag at præge bybilledet. Det er huse med højere facader og fortrinsvis øst-vestlig orientering som de ældre huse. Enkelte huse fra denne periode er opført med cementkvadre efter støbeforme, der var anvendt til opførelsen af Harboøre Kirke. I 1940 erne finder en vestlig udbygning langs Langerhusevej i den østlige bydel sted. Disse huse opføres hovedsageligt som sadeltagshuse med karnapper og småkviste, hvilket også kendes fra mange andre danske byer. Èt væsentligt særpræg af den lokale byggeskik blev dog stadig fulgt. Det var husenes øst-vestvendte længderetning, der fortsat var den fremherskende husorientering, selv om husene fra nyere tid blev mere kvadratiske i deres grundform. I Langerhuse findes der også enkelte huse, der ved deres arkitektoniske fremtoning skiller sig ud fra de øvrige huse. Det er bl.a. den tidligere brugsbygning til Langerhuses Brugsforening på Langerhusevej 47, der oprindeligt var opført med røde teglstensfacader i blank mur, men som i dag er vandskuret og hvidmalet. En andet af fællesskabets huse er det tidligere mejeriudsalg Klitrosen, Langerhusevej 67, der også har en arkitektonisk anderledes fremtoning og udformning end de mere almindelige beboelsesbygninger. 8

11 Signaturforklaring Bevaringsværdi 4 NORD Bevaringsværdi 5 Bevaringsværdi 6 Bevaringsværdi 7 Bevaringsværdi 8 Bevaringsværdi 9 Møllegårdsvej Gydevej Markvej Sølystvej Langerhusevej Kløvervej Langerhusevej 46, antageligt opført omkring Huset er et af byens nyere fi ne huse med sadeltag samt karnap og frontkvist placeret aksefast i midten. Desuden er huset prydet med markante hoved- og gavlgesimser. Flyvholmvej Kolisvej Oversigt over bygningernes bevaringsværdi. 1: Langerhusevej 63, opført ca Huset er et godt eksempel på de mere anonyme, gode sadeltagshuse med en harmonisk og enkel bygningskrop. Sidebygningen, som er typisk for mange huse i byen, underordner sig hovedhuset og bidrager til at skabe læ. Langerhusevej 47. Huset var tidligere Langerhuses Brugsforening. Bygningens oprindelse som brugsbygning kan afl æses på bygningens størrelse og fremtoning samt på sidebygningen med lager og kvist til hejseværk. Der er foretaget er registrering af bygningernes bevaringsværdi med udgangspunkt i SAVE-systemet. SAVE er en forkortelse for Survey of Architectural Values in the Invironment. Bygningsregistreringen er oversigtlig, dvs. at bygningerne registreres og vurderes, men ikke på grundlag af tilbundsgående undersøgelser. Fastlæggelse af bygningers bevaringsværdi baserer sig på en række forhold, der vurderes for den enkelte bygning. Den arkitektoniske værdi vedrører bygningens individuelle arkitektoniske værdi. Den kulturhistoriske værdi vedrører bygningens alder, anvendelse og betydning som bygningsværk eller bygningstype samt dens betydning i egnens historie og kulturelle udvikling. Den miljømæssige værdi vedrører bygningens betydning i forhold til omgivelserne. Originaliteten vedrører bygningens nuværende fremtræden sammenholdt med den udformning, den havde ved opførelsen. Tilstanden vedrører den bygningstekniske tilstand. Bevaringsværdien er udtryk for disse forholds indbyrdes vægtning og betydning. Bevaringsværdien er ikke et gennemsnit af de forskellige forhold. Den arkitektoniske og kulturhistoriske værdi er tillagt størst betydning. Registreringen fastlægger således for hver bygning en bevaringsværdi på en karakterskala fra 1 til 9, hvor 1 er den højeste værdi og 9 den laveste. Resultatet af registreringen indtastes i Kulturarvsstyrelsens landsdækkende SAVE-register. Endvidere er de registrerede bevaringsværdier vist i oversigtlig form på kortet på denne side. 9

12

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 Teglværksejervilla på Rødmevej (tv). Villa på Assensvej (th). Bebyggelsen ved

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

Område 8 Lammefjorden

Område 8 Lammefjorden Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 16 1 Sammenfatning Tryggelev

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Emne Fiskerlejer Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Afgørelse i sagen om til- og ombygning af hus i Åshøj Landsby i Køge Kommune

Afgørelse i sagen om til- og ombygning af hus i Åshøj Landsby i Køge Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 20. december 2006 J.nr.: NKN-33-00074 (tidligere 03-33/250-0184)

Læs mere

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området. Karakterområde 30 Grenaa Grenaa Havn, der foruden fiskerihavn og færgehavn også rummer en større industrihavn med fiske- og værftsindustri. Beliggenhed og afgrænsning Grenaa ligger østligst på Djursland

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-3 Stationsbyen Jyderup Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874 temmelig langt fra kirkebyen af samme

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 11 1 Sammenfatning

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand.

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand. Karakterområde 14 Fjellerup Strand kystlandskab Norddjurs Kommunes Blå Flag Station/Naturcenter Fjellerup formidler kystens natur- og kulturhistorie, men er også selv en del af kystens historie. Her var

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstype og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 14 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 15 1 Sammenfatning området

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område.

Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område. Kære alle Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område. Jeg vil anbefale Jer alle at deltage i det offentlige høringsmøde d. 20 maj på Lemvig Gymnasium fra 19.00

Læs mere

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den. BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området. Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af

Læs mere

Fællesaftalestrækningen Lønstrup

Fællesaftalestrækningen Lønstrup Fællesaftalestrækningen Lønstrup Bilag til fællesaftale mellem staten og Hjørring Kommune om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 Foto: Hunderup Luftfoto, Hjørring. Lønstrup 2008 September 2013 Højbovej

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystlandskabet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 12 1 Sammenfatning rummer

Læs mere

Faaborg Kommune. Horne Sommerland.

Faaborg Kommune. Horne Sommerland. Faaborg Kommune Horne Sommerland. 1 Horne Sommerland Udvidelsesområdet ligger i Faaborg Kommune på den sydlige side af halvøen Horne Land umiddelbart bag ved det nuværende Horne Sommerland. Horne Sommerland

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens

ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens Plan og Byg Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Sidse Marie Malling Dir: 79755698 Mob: e-mail: Sidse.Malling @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-138-14 15.9.2014

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn Kortlægning af kulturmiljøer 2014 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal

Læs mere

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til

Læs mere

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Ny dagligvarebutik i Slagerup. Skitseprojekt 1. oktober2012 Udviklingsselskab DPI Strandvejen 171, 2 Dk-2900 Hellerup www.dpi.dk Arkitekt Gottlieb

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 19: Kongevejen

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 19: Kongevejen Kortlægning af kulturmiljøer 2014 19: Kongevejen Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Du har i en afgørelse af fået tilladelse til at opføre en kornsilo på 12,6 meters højde.

Du har i en afgørelse af fået tilladelse til at opføre en kornsilo på 12,6 meters højde. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK CHRISTIAN RIIS SINDBERG Kallerupvej 5 7790 Thyholm DATO 09-07-2015 Opførelse af en kornsilo på ejendommen

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup Kortlægning af kulturmiljøer 2014 16: Langstrup Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale

Læs mere

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ KOMMUNEPLAN 207 PLANHÆFTE FOR TINGHØJ Kommune 20. Tinghøj 20.0 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.0 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND NOTAT OM KYSTENS TILBAGERYKNING VED NØRLEV STRAND OG VED NABOAREALER AUGUST 2015 Sag 1100018185 NOTAT Projekt Kysterosionen ved Nørlev strand Kunde Grundejerforeningen

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene Kortlægning af kulturmiljøer 2014 20: Parforcevejene Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69 IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens Beliggenhed Tommerup Landsejerlav Planoplysninger Kommunenr. Hovedplantype Udskrivningsdato 30. 11. 07 Adresse Lilleskovvej 69 Matrikelnr. 2 HE Tallerupgaard, Tommerup

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig

Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 1. september 2015 Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr.1013, Bevarende lokalplan for

Læs mere

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning LandSyd har på foranledning af lodsejer anmodet om ændring af plangrundlaget for ejendommene 5gb, 5cæ og 5ga Lønne Præstegård, Lønne beliggende

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori 3 Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 32 1 Sammenfatning

Læs mere

F R E D N I N G S F O R S L A G

F R E D N I N G S F O R S L A G F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet

Læs mere

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 BBR oplysninger BBR nummer: 190 9231 1 Kommune: Furesø Adresse: Flagsøvej 7, 3520 Farum Bygningsnummer: 1 Ejendomsnummer: 9231 Antal etager: 1 Bebygget areal: 285

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer : Gunderød

Kortlægning af kulturmiljøer : Gunderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 17: Gunderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 Møborg Bakkeø L A N D S K A B S K A R A K T E R O M R Å D E L Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 187 Landskabets nøglekarakter Møborg

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Bymølle Arkiv nr. Løbenr. 55 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Vigerslev Haveby 4.13

Vigerslev Haveby 4.13 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og

Læs mere

Nymindegab. Lønne. Hejbøl Houstrup 13. NYMINDEGAB KOMMUNEPLAN 2013

Nymindegab. Lønne. Hejbøl Houstrup 13. NYMINDEGAB KOMMUNEPLAN 2013 Nymindegab Lønne Hejbøl Houstrup 13. NYMINDEGAB KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af:

Læs mere

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Fredningsforslaget omfatter det tidligere skipperhus opført 1834 Østfacade Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur på opfordring

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 141 8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst Nøglekarakter Bølget herregårdslandskab med store skovpartier, alléer og vidtstrakte, bygningsløse marker og skovklædt

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 26 1 Sammenfatning Landsbyen

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 58 1 Sammenfatning nr. De 8

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 01: Slotsbyen

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 01: Slotsbyen Kortlægning af kulturmiljøer 2014 01: Slotsbyen Kolofon Udgivet November 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn.

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 97-33/800-0480 MSA Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 66 Offentligt. LEMVIG KOMMUNE PLAN OG BYG Rådhusgade 2, 7620 Lemvig. 7.

Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 66 Offentligt. LEMVIG KOMMUNE PLAN OG BYG Rådhusgade 2, 7620 Lemvig. 7. Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 66 Offentligt LEMVIG KOMMUNE PLAN OG BYG Rådhusgade 2, 7620 Lemvig 7. januar 2008 Indsigelse mod kommuneplantillæg nr 24 - Forslag til tillæg

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER

BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Resultaterne af registreringen af bygningernes bevaringsværdi i Hvidovre Kommune 2000 er vist på de følgende kortudsnit over kommunen. Bygningsregistreringen omfatter bygninger

Læs mere

Opgavebeskrivelse. Version 3.0. Retablering af vej og kystsikring. Grundejerforeningen Hyldebo. Niels Bülow (ver 1); tilrettet af

Opgavebeskrivelse. Version 3.0. Retablering af vej og kystsikring. Grundejerforeningen Hyldebo. Niels Bülow (ver 1); tilrettet af Opgavebeskrivelse Version 3.0 Retablering af vej og kystsikring i Grundejerforeningen Hyldebo Niels Bülow (ver 1); tilrettet af Søren Rosing & Marianne Baandrup 11. april 2015 Baggrund Stormen den 6. december

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen AGERØ Agerø Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Agerø ligger ud for sydkysten af Mors og forbindes til

Læs mere

Borgerplan for Kvols

Borgerplan for Kvols Borgerplan for Kvols Beskrivelse af byen og landskabet: Kvols er meget smukt beliggende på vestsiden af Hjarbæk fjord. Byens huse ligger tæt opad skrænterne fra den lille havn ved fjorden og holder sig

Læs mere