MAGASINET. læs inde i bladet. FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER. Find Kanylen i midten

Transkript

1 Nr. 5 oktober 2011 MAGASINET FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER Find Kanylen i midten 8. årgang ISSN Nr læs inde i bladet Uventet mange opkald til 1812 af journalist (DJ) Charlotte Rafn Ørets sygdomme af specialdyrlæge Lene Boysen Tæger tager blodprøven af journalist (DJ) Charlotte Rafn Surface electromyography AF Cand.agro Kiara K. Salomons

2 Denne side er reserveret Orion Pharma A/S Se

3 Ansvarshavende: John Vabø, cand. polit. Journalist: Charlotte Rafn INDHOLD 5/11 Ansvarshavende fagredaktør: Fagdyrlæge Finn Boserup Redaktionen: Dyrlæge Asger Wenck Dyrlæge Jens Møller Dyrlæge Susanne Schantz Laursen Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på cd i wordperfect eller på tbv@scanpublisher.dk, og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG. Power Point filer kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. Skriv til redaktionen: red_dm@scanpublisher.dk Annoncer: Adriana Radaic ar@scanpublisher.dk Abonnement: 6 udgaver (incl. moms): Kr. 225,- Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Redaktionens og udgivers adresse: Scanpublisher A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: Fax: www. scanpublisher.dk ISSN Nr Administration: Katja Neergaard kn@scanpublisher.dk Layout og tryk: Scanprint a s Uventet mange opkald til 1812 af journalist (DJ) Charlotte Rafn 4 Ørets sygdomme af specialdyrlæge, ph.d. Lene Boysen 6 Tæger tager blodprøven af journalist (DJ) Charlotte Rafn 11 Kamphunde bliver aflivet af journalist (DJ) Charlotte Rafn 14 Sygeforsikringsoversigt Kat 16 Fokus på det praktiske af journalist (DJ) Charlotte Rafn 18 Surface electromyography during both standing and walking in m. Ulnaris lateralis of diversely trained horses AF Cand.agro Kiara K. Salomons, MyoDynamik Aps 20 Hundenes svar på jægersoldaterne af journalist (DJ) Charlotte Rafn 25 Biodistra lanserar EU godkänd Omega-3 Fiskolja 28 Samarbejde for at sikre at mange katte får et bedre liv 28 Verdens mest populære Hybenprodukt er tilbage på det danske marked 29 Lys i vintermørket 30 Kontrolleret af Kontrolleret oplag: 2968 I perioden 1. januar 30. juni 2010 dyrlæge magasinet 5 3

4 Uventet mange opkald til 1812 af journalist (DJ) Charlotte Rafn 17. august åbnede Dyrenes Vagtcentral. Siden har der dagligt været henvendelser om dyr i nød, og det er dobbelt så mange som ventet Hvem skal man kontakte, når man står med et påkørt rådyr midt om natten? Politiet, Falck eller måske kommunen? Tilsyneladende har mange været i tvivl. I hvert fald oplever Dyrenes Beskyttelse uventet mange henvendelser på deres nye døgnbemandede vagtcentral, hvor folk kan få assistance, når et dyr er i nød. Med vagtcentralen har vi fået én indgang til hurtig hjælp, og det gør det hele meget mere enkelt. Vi rådgiver folk om, hvad de selv kan gøre, eller sender dem videre til relevante myndigheder, fagpersoner eller vores samarbejdspartnere. Endelig kan vi rekvirere en dyreambulance, siger Claus Wiingaard, leder af Vagtcentralen. Larmende ugle Vagtcentralen kan på mange områder sammenlignes med den alarmcentral, som vi kommer i kontakt med, når vi ringer 112. Personalets opgave er så hurtigt som muligt at finde den løsning, der er bedst for dyret. Også selv om det måske ikke er den løsning, som er mest populær hos den person, der ringer ind. Vi bruger en del tid på at forklare folk, at ikke alle dyr skal behandles. Nogle gange er en aflivning både den bedste og den eneste mulighed, selv om det lige i situationen kan synes urimeligt, siger Claus Wiingaard. I andre tilfælde må personalet afvise henvendelser med henvisning til naturens gang. Vi fik f.eks. en opringning fra en person, som fik sin nattesøvn spoleret af en ugle, som sad og tudede i et træ uden for hans hus. Han ville have os til at komme og fjerne uglen, men det er selvfølgelig ikke en opgave for os, ligesom vi heller ikke rykker ud og fjerner de pindsvin i haven, som får hunden til at gø, siger Claus Wiingaard. Fugle topper listen På vagtcentralen tager man sig som udgangspunkt af herreløse dyr, mens ejerne selv har ansvaret for deres hunde, katte og andre kæledyr. Dog tager vagtcentralen sig af alle dyr i nød, hvis man ikke lige kan finde eller få fat i ejeren. Foreløbig har der været henvendelser, og den statistiske top-tre viser, at 36 procent af opkaldene handler om fugle, 30 procent om katte og 10 procent om råvildt. Henvendelserne om fuglene handler typisk om unger, der er faldet ud af reden. Desuden har vi mange henvendelser om duer, og jeg tror, at det hænger sammen med, at de lever så tæt på os mennesker i byerne, og vi derfor ser, når de er i nød, siger Claus Wiingaard. Statistikken viser også, at det er lykkedes at nedbringe antallet af kørsler med dyreambulancerne til det halve. Vi financierer Falcks dyreambulancer, og derfor er det selvfølgelig glædeligt, at vi kan spare nogle kørsler ved at hjælpe folk på anden måde, siger Claus Wiingaard. Udvider kapaciteten En vagtcentral har længe været et stort ønske hos Dyrenes Beskyttelse, og derfor glæder man sig naturligvis også over den store succes, der nærmest har løbet foreningen over ende. Vi var klar over, at der var et behov, men at budskabet er gået så rent ind, er kommet bag på os. Så meget, at vi har haft kapacitetsproblemer og derfor netop har udvidet med 2½ stillinger. Vi er oppe på 8½ ansatte, der tager telefonen døgnet rundt alle årets 365 dage, siger Claus Wiingard. Med rådgivning og visitering er det lykkedes at halvere antallet af kørsler med dyreambulancen. Det skaber økonomi at gøre godt med andre steder i Dyrenes Beskyttelse. Foto: Dyrenes Beskyttelse.

5 Cardiguard - Omega-3 til hundens hjerte! Cardiguard indeholder Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA. Sammensætningen er udviklet med det formål at understøtte et sundt hjerte hos hunde. Koncentreret hjertelighed! Lav dosis Cardiguard indeholder rensede Omega-3 fedtsyrer i den højeste tilgængelige koncentration. Derfor kan dosis holdes lav - ikke flere kalorier end nødvendigt belaster hjertet. Friskt til sidste dråbe Cardiguard findes i en 43 ml pumpeflaske med kvalitetssikret funktion, som effektivt forhindrer ilt fra at trænge ind i flasken og dermed forhindres også fedtsyrernes oxidation. Oxidation påvirker både smag og kvalitet. Smager godt Cardiguard har en minimal fiskesmag, takket være varsom håndtering av Omega-3 fedtsyrerne. Flere tests har påvist høj smagelighed. Miljøvenligt Cardiguard bliver miljøvenligt fremstillet og kvalitetssikret. Omega-3 fedtsyrerne i Cardiguard kommer desuden fra en reproducérbar fiskebestand. Vil du have mere at vide? Tag gerne kontakt til os. Cardiguard er et fodertilskud til hunde. Cardiguard bestiller du hos din grossist. Boehringer Ingelheim Vetmedica, Strødamvej 52, 2100 København Ø Tel: Proactive heart care

6 Ørets sygdomme Otitis externa Dyrkning og resistensbestemmelse Ved topikal behandling overstiges de koncentrationer, der bruges til resistensbestemmelsen flerfolds, så der vil næsten altid være effekt. Dyrkning og resistensbestemmelse er derfor kun indiceret når 1) der findes stavbakterier ved cytologi, 2) den empiriske behandling af en infektion med coccer ikke virker. Der udtages materiale til dyrkning ved at stikke en steril vatpind ind i øreaf specialdyrlæge, ph.d. Lene Boysen, Hudklinik for hund og kat Figur 1. Pudelhund på show. Pudelhunde har mange hår i ørerne, såkaldte prædisponerende faktorer, som kan give anledning til otitis externa med infektion med bakterier og/eller svampe. Otitis externa er en hyppig og multifaktoriel kutan lidelse, som udgør en stor del af konsultationerne i en smådyrspraksis. Ligesom hudens øvrige infektioner, er ørets bakterielle infektioner næsten altid sekundære til anden tilgrundliggende lidelse. Parasitære infektioner, allergi og fremmedlegemer er blandt de almindeligste primærårsager (Saridomichelakis et al. 2007). Det er således en forudsætning for behandlingssucces, at primærårsagen identificeres og bringes under kontrol, når der er tale om recid iverende otitis externa. Kun i den situation, hvor en såkaldt prædisponerende faktor kombineres med sekundær infektion, kan otitis externa udvikles uden anden primær årsag (Figur 1). Et eksempel herpå er vand i ørerne hos jagthunden, der efterfølgende udvikler otitis externa med Malassezia pachydermatis. Andre prædisponerende faktorer er pendulerende pinnae, excessive mængder hår i øregangen og forsnævrede øregange (Saridomichelakis et al. 2007). Hos kat er øremider og polypper hyppigste årsager til otitis, og vil ikke blive gennemgået nærmere her. Bakteriologi S. pseudintermedius er den bakterie der oftest isoleres ved otitis externa (Penna et al. 2010, Malayeri et al. 2010). Blandt indsendte svaberprøver til Institut for sygdomsbiologi, Lifeku, juni , var følgende bakterier hyppigst isoleret: S. Pseudintermedius, Pseudomonas spp, Proteus spp, Corynebacterium spp, E. Coli og Streptococcus canis (Guardabassi et al.2011). Ved akutte otiter er de initielle patogener ofte Stafylokokker, Streptokokker og Malassezia pachydermatis. I de kroniske otiter er der sket et skifte over mod flere gram-negative bakterier som Pseudomonas, Proteus og E.coli. (Barassa et al. 2000) Diagnostiske teknikker Cytologi Ved den cytologiske undersøgelse er man på udkig efter bl.a. betændelsesceller, bakterier og svampe. Udtagning af materiale til cytologi gøres ved brug af en steril vatpind, som stikkes ned i ørets horisontale øregang. Vatpinden rulles over et objektglas, farves i hemacolour eller Diff.quick, og mikroskoperes ved olielinsen for mikroorganismer. Husk at tage prøver fra begge ører, hvis begge er afficerede. I cytologi fra et normalt øre findes typisk lidt kerneløse keratinocytter, enkelte coccer og Malassezia pachydermatis. Ved otitis med sekundær infektion kan findes mange coccer, stavbakterier, M. pachydermatis og neutrofile granulocytter. I pus ses fagocyterede agens. Til bestemmelse af mængden af M. pachydermatis er cytologi en anerkendt og foretrukken teknik frem for dyrkning (Malayeri et al. 2010).

7 Figur 2. De basale remedier til en øreskyl. En skål, otoskop, øretragte, vat, sprøjte, gummislange, vatpinde. gangen, optimalt set i den horisontale øregang. Der tages prøver fra begge ører, hvis begge er afficerede. Behandling Behandlingen af en otitis externa er rettet mod følgende faktorer: agens sekretionen inflammationen de progressive patologiske forandringer Behandlingen er en kombination af oprensning og/eller øreskylning på klinikken og efterfølgende behandling hjemme med et ørerensprodukt alene eller i kombination med øredråber. Compliance er her essentiel. Ved nogle infektioner kan lokalbehandling med antibiotika være nødvendig (f.eks. pseudomonasinfektioner). Kun sjældent er der brug for systemisk antibiose, eksempelvis i de tilfælde, hvor hunden ikke tillader lokalbehandling, og i nogle tilfælde af otitis media (rumperet trommehinde). Opfølgning på behandling med cytologi og eventuel fornyet dyrkning er vigtig. Ved kontrolbesøgene er det i nogle tilfælde nødvendigt med endnu en øreskylning i sedation. Midler til behandling af ørerne Følgende midler er relevante ved behandling af bakteriel otitis externa: Ørerens Øredråber Systemisk antibiotika Binyrebarkhormoner lokalt/systemisk Når der skal vælges middel skal følgende forhold tages i betragtning: Hvilket agens søges ramt? Er de aktive stoffer eller hjælpestofferne ototoxiske (+/- trommehinde)? Ønskes en ceruminolytisk effekt? Ønskes en adstringerende effekt? Kombinationsprodukter Kaskaderegel Alle veterinært registrerede øredråber i Danmark er kombinationsprodukter. De indeholder steroid, antimykotikum og et antibiotikum. Ifølge kaskadereglen skal veterinært registrede midler vælges fremfor midler registrerede til humant brug. For at undgå unødig brug af antibiotika, og dermed resistensudvikling, skal brugen af kombinationsprodukter forsøges begrænset til tilfælde, hvor anden behandling ikke kan klare infektionen. Er der tale om f.eks. en otitis externa med Malassezia pachydermatis vil behandling med eksempelvis en forsurende ørerens ofte være tilstækkeligt. Tilsvarende gør sig gældende i mange tilfælde af simple otiter med gram-positive bakterier. I tilfælde hvor trommehinden er rumperet, skal vælges et middel, som ikke er ototoxisk. Alle veterinært registrerede øredråber er ototoxiske pga. den olieholdige base. Ørerens eller lægemidler til humant brug, som er vandbaserede, må følgeligt vælges i stedet. Øreoprensning Målet ved en effektiv øreoprensning er: Fjerne skidt og muliggøre undersøgelse Forhindre inaktivering af lægemiddel af pus Opnå en synergistisk effekt mellem ørerens og lægemiddel Behandle og holde sekundære infektioner under kontrol fremover Øreoprensningen skal foregå i dyb sedation eller anæstesi for man kan rense ordentlig i bund, otoskopere og evt. udtage prøver fra mellemøret. Vurdering af trommehinden er uhyre vigtig, og meget vanskelig på ikke-beroliget hund. Er trommehinden sprunget eller er man i tvivl herom, bør hunden entuberes for at undgå aspiration af skyllevæsken, ligesom det kan være en god idé at holde hundens hovede nedad, så evt. væske løber ud af hovedet. Til oprensningen anvendes en skål, otoskopi, vatpinde, vat, otoskop og en sprøjte med blød gummislange på (Figur 2.) Der skal bruges handsker ved undersøgelse og behanding af øret. Øreundersøgelse og oprensing kan sammenfattes i følgende punkter: 1. Inspektion, palpation af øret 2. Otoskopi (steroid forinden?) 3. Udtagning af prøver til dyrkning, cytologi og parasitologi 4. Ceruminolytica, skylning i vand og otoskopi 5. Skift til skylning i ørerens afh. af cytologifund 6. rens op 7. Tør ud med en ørerens Er øret meget hyperplastisk med forsnævring af øregangen, kan man med fordel vente med øreoprensning til der er åbnet op med 7-14 dages steroidbehandling (f.eks. methylprednisolon tabl. 0,5-1 mg/kg/dag til effekt, derpå udtrapning). Der kan med fordel tages ud til cytologisk- og mikrobiologisk undersøgelse ved første visit, så laboratoriesvarene dyrlæge magasinet 5 7

8 Figur 3. Øreskylning med en sprøjte påført blød gummislange, der stikkes ned i øregangen. Der sprøjtes vand ind i øret og aspireres gentagne gange, til den aspirerede væske er klar. Figur 4. WHWT med otitis externa med infektion med Pseudomonas aeruginosa. Øreskylning er et must for at klare sådan en infektion. foreligger, når patienten kommer til skylning. Alle prøver skal være udtaget inden ørerens hældes i. Ørerensen skal virke 5-15 min. før den egentlige oprensning, så dens voksopløsende effekt udnyttes maksimalt. Ofte ser man først efter øreoprensningen at trommehinden er rumperet, og da må skylles efter med vand, hvis et ototoxisk ceruminolytica skulle være kommet i. Der skylles i lunkent vand (store mængder) ved f.eks. at anvende en 20 ml. sprøjte påført et kattekateter eller en gummislange (Figur 3 ).Der spules og aspireres indtil den aspirerede væske er klar. Afhængigt af cytologifundet kan skyllevæsken til slut skiftes ud med en ørerens, der er mere målrettet mod hhv. coccer, stave eller Malassezia. Det er vigtigt at efterlade øregangen tør, så der suges til sidst op ved brug af tynde vatpinde og tilføres evt. et adstringende middel. Efter øreoprensning tages stilling til, om patienten skal hjem på ørerens og evt. binyrebarkhormon, eller om behandling med øredråber skal til. Det afhænger af hvilke patogener, der er indvolveret. Generelt om ørerens En ørerens skal være mild mod vævet, reducere ph og have en antimikrobiel effekt. Antimikrobiel effekt. Ørerens indeholdende en syre f.eks. mælkesyre, eddikesyre, borsyre, citronsyre og salisylsyre har antimikrobiel effekt (Basset et al. 2004, Alakomi et al. 2000). Chlorhexidin plus Tris Edta virker antibakterielt (Swinney et al.2009, Guardabassi et al. 2010, Noli et al. 2011) og synes ikke ototoxisk (Merchant et al. 1993). Isopropyl alkohol menes at have en antibakteriel effekt (Swinney et al. 2009), ligesom PCMX og monosaccariderne (McEvans et al. 2005, 2006, 2007). Ceruminolytica For at opløse ørevoksen skal ceruminolytica sidde i nogle minutter (5-15 min) før oprensningen påbegyndes. Blandt de ceruminolytiske midler hører bl.a. squalan, glycerin og propylenglykol. Adstringerende midler For at der ikke står væske tilbage i øregangen efter en øreoprensning, er det vigtigt at ørerensen indeholder et udtørrende middel. Blandt disse hører eddikesyre, borsyre, isopropyl alkohol, benzoesyre, salicylsyre og svovl. Behandling af infektion med gram positive bakterier Findes ved cytologi coccoide bakterier ved den ukomplicerede otitis, anbefales brugen af ørerens evt. i kombination med binyrebarkhormon, som eneste behandling. Er der tale om recidiverende otitis eller tilfælde, hvor infektionen med coccer ikke har responderet på behandlingen, udtages prøver til dyrkning og resistensbestemmelse og vælges antibiotikaholdige øredråber herudfra. Behandling af infektion med Pseudomonas Findes stavbakterier ved cytologi, udtages svaberprøve til dyrkning og resistensbestemmelse for identifikation af f.eks. en Pseudomonas infektion (Figur 4). Denne bakterie er agrressiv og kan hurtigt forårsage en ulcererende otitis, ruptur af trommehinden og otitis media. Pseudomonas er ofte multiresistent, men de koncentratoner, der nåes ved topikal behandling er som regel så høje, at midlerne alligevel virker. Tris Edta-ørerens og flourokinoloner virker synergistisk mod gram-negative bakterier (Farca et al. 1997, Lampert et al. 2004). Er trommehinden sprunget, må man pga. ototoxiciteten ikke anvende de veterinært registrerede øredråber, og alternativer som eksempelvis ørerens med chlorhexidin og Tris Edta må tages i brug. Er trommehinden intakt kan gentamycinholdige veterinært registrerede præparater ofte anvendes, dog skal man være opmærksom på, at aminoglykosider inaktiveres af pus. Hyppige øreskyl hos dyrlægen er derfor et must ved Pseudomonas-infektioner. Polymixin-B er også et middel, der har effekt overfor gram-negative bakterier. Der ses en synergistisk effekt af kombinationen af polymyxin-b og mikonazol (Pietschmann et al. 2009). Behandling af infektion med Malassezia Ved behandling af en otitis med Malassezia pachydermatitis vil anvendelsen af en forsurende ørerens ofte være tilstrækkelig. Kombinationen af chlorhexidin og Tris edta har som ørerens vist

9 Referenceliste sig virksom mod bl.a. Malassezia (Noli et al 2011). I en del tilfælde skal der samtidigt gives binyrebarkhormoner, lokalt og/ eller systemisk. Indledningsvist skal en ceruminolytisk ørerens ofte tages i anvendelse for at få opløst ørevoksen. Er der ved kontrolbesøg manglende effekt af behandlingen, kan skiftes til øredråber med antifungalt lægemiddel (f.eks. mikonazol, nystatin, clotrimazol). Binyrebarkhormoner Steroider er en væsentlig del af behandlingen af en otitis. Den skal tage inflammationen med den hævelse og smerte, som ofte følger med. Tilføjelse af steroidet er vigtigt for at behandlingen med ørerens bliver en succes. Der er på det veterinære marked kun et steroid præparat til topikal terapi, nemlig den hydrocortison holdige spray, Cortavance. Midlet kan virke mod inflammation på pinnae og i øreindgangen. Methylprednisolon er anvendeligt til systemisk behandling (0,5-1 mg/kg/ dagl til effekt, derpå udtrapning). Injektion med flourmethylprednisolon kan også bruges ved nogle otiter til kortvarende behandling evt. opfulgt af methylprednisolon tablet behandling. Varigheden af steroidbehandlingen varierer fra de initielle 14 dage hos patienten med det meget stenotiske øre, til en 4-5 dages kur hos hunden med en forholdsvis akut inflammation. Ofte skal steroidbehandlingen ledsage ørerensen i hele behandlingsperioden, og efterfølgende gives til behandling af flare-ups i et udredningsforløb. Alakomi H.L., Skytta E., Saarela M., Mattila-Sandholm T., Latva-Kala K., Helander IM Lactic acid permeabilizes gram-negative bacteria by disrupting the outer membrane. Appliec and Environmental Microbiology 66: Barrasa J.L.M., Gómez P.L., Lama Z.G., Junco M. T.T Antibacterial Susceptibility Patterns of Pseudomonas Strains Isolated from Chronic Canine Otitis Externa. Journal of veterinary medicine 47: Basset R.J., Burton G.G., Robson D.C., Hepworth G Efficacy of an acetic acid/boric, acid ear cleaning solution for treatment and prophylaxis of Malassezia sp. otitis externa. Australian Veterinary Practitioner 34: Farca A.M., Piromalli G., Maffei F., Re G Potentiating effect of EDTA-Tris on the activity of antibiotics against resistant bacteria associated with otitis, dermatitis and cystitis. Journal of Small Animal Practice 38: Guardabassi L., Damborg P Rapport over antibiotikaresistens i kliniske isolater fra hunde og katte (juni juni 2011) LIFE Diagnostik, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU-LIFE. Guardabassi L, Ghibaudo G, Damborg P In vitro antimicrobial activity of a commercial ear antiseptic containing chlorhexidine and Tris-EDTA. Veterinary Dermatology 21: Lampert R.J.W., Hanlon G.W., Denyer S.P The synergistic effect of EDTA/antimicrobial combinations on Pseudomonas aeruginosa. Journal of Appllied Microbiology 96: Malayeri H. Z., Jamshidi S Identification and antimicrobial susceptibility patterns of bacteria causing otitis externa in dogs Veterinary Research Communication 34: Merchant S.R., Neer T.M., Tedford B.L Ototoxicity assessment of a chlorhexidine otic preparation in dogs. Prog Veterinary Neurology 4: McEwan N.A., Reme C.A., Gatto H., Nuttall T.J Sugar Inhibition of adherence by Staphylococcus intermedius to canine coreocytes. Veterinary dermatology 17: 358. McEwan N.A., Kelly R., Woolley K., Reme C.A., Gatto H., Nuttll T.J Sugar Inhibition of Malassezia pachydermatis to canine coenocytes. Veterinary Dermatology 18: McEwan N.A., Reme C.A., Gatto H Sugar inhibition by adherence by Pseudomonas to canine corneocytes. Veterinary Dermatology 16: Noli C., Belova S., Besignor E., Bergvall K., Ghibaudo G., Linik M.C., Lorente-Mendez, Ordreix L., Galzerano M A Chlorhexidine 0.15% and Tris EDTA ear flushing solution in the therapy of bacterial otitis. Abstract. ESVD/ECVD congress 2011 Brüxelles. Pietschmann S., Hoffmann K., Voget M., Pison U Synergistic effects of mikonazole and polymyxin B on microbial pathogens. Veterinary research communication 33: Saridomichelakis M. N., Farmaki R., Leontides L. S., Koutinas A. F Aetiology of canine otitis externa: a retrospective study of 100 cases. Veterinary dermatology 18: Swinney A., Fazakerley J., McEwan N., Nuttall T Comparative in vitro antimicrobial efficacy of commercial ear cleaners. Veterinary Dermatology 19: dyrlæge magasinet 5 9

10 HUNDESÆDBANK Frysning, langtids-opbevaring og forsendelse af frisk kølet - samt frossen hundesæd Salg af Hormonost progesteron test-kit Tlf canicold@canicold.dk

11 Tæger tager blodprøven af journalist (DJ) Charlotte Rafn Hvordan tager man en blodprøve på et dyr uden samtidig at påføre det smerte og stress? En sydamerikansk blodsugende tæge kan være svaret. Dyrlæge Dorte Bratbo Sørensen, Københavns Universitet, arbejder med metoden Lad det være sagt med det samme. Der skal både forskes grundigt og udvikles helt nye metoder, før kanyler kan udskiftes med tæger i det daglige arbejde med at tage blodprøver på dyr. Men selv om der er lang vej, så er der situationer, hvor det er oplagt at bruge tægernes evner. Den helt store fordel er, at man kan tage prøven, uden det er nødvendigt at fastholde, bedøve eller på anden måde stresse dyret. I flere europæiske zoologiske haver bliver metoden brugt med stor succes, og der er masser af uafprøvede muligheder. Jeg fik ideen fra Dublin Zoo. Her bruger man f.eks. tægerne, når der skal tages blodprøver på elefanter. Det er normalt en kompliceret affære, men med tægerne er det meget enkelt. Det er blot at placere tægen på elefanten, vente til tægen stikker og suger blod og derefter tappe den for blodet. Elefanten opdager slet ikke, hvad der er foregået, siger Dorte Bratbo Sørensen, lektor, ph.d., Faggruppen for Biomedicin, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på Københavns Universitet. Kunstig bund Blodprøverne fra elefanter bliver blandt andet brugt til at afgøre, om en elefant er drægtig eller ej. På samme måde bliver tægerne brugt til at tage blodprøver fra andre vilde dyr, men det er ikke uden problemer. En af udfordringerne er, at værtsdyret skal holde sig i ro, ellers vil tægen ikke stikke. I forbindelse med blodprøver på store katte har man lavet kunstige bunde i burene, hvor tægen kan stikke gennem et net. På den måde har man kunnet snige tægen ind til værtsdyret, mens det hviler sig, siger Dorte Bratbo Sørensen. Med tægerne kan vi tage en blodprøve uden at stresse dyrene og uden at påføre dem smerter. Det løser mange problemer, men der er lang vej, inden metoden er på plads, siger dyrlæge Dorte Bratbo Sørensen, lektor, ph.d., Faggruppen for Biomedicin, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på Københavns Universitet. dyrlæge magasinet 5 11

12 En tæge kan indeholde to til fire milliliter blod, og det er rigeligt til at undersøge det i et laboratorium. Foto: Privatfoto. Hun har også kendskab til, at tægerne bliver brugt i forbindelse med blodprøver på vilde fugle. Her er der placeret glasfiber-æg i reden. Æggene er forsynet med små huller dækket med net og inde i ægget sidder tægen. Mens fug len intetanende ruger på sine æg, gør tægen sit arbejde. Forsøg med grise Tægerne er Sydamerikanske Dipetalogaster Maximus. En voksen tæge måler op til 40 millimeter. Cirka en gang om måneden suger de to-fire milliliter blod. Når tægerne har fyldt sig med blod, tapper dyrlægerne dem med en tynd kanyle. Tægen tager tilsyneladende ingen skade af processen, og det betyder, at den kan bruges flere gange. I Danmark har man arbejdet med mulighederne for at bruge tægerne i forbindelse med blodprøvetagning på forsøgsdyr f. eks grise og kaniner. Vi vil gerne bruge tægerne i forbindelse med måling af stresshormoner i blodet hos dyrene. Med de gængse metoder skyder vi os selv i foden, fordi selve prøvetagningen stresser dyret, og resultatet derfor bliver upålideligt. Den situation vil vi undgå, hvis vi kan få tægerne til tage blodprøverne, siger Dorte Bratbo Sørensen. Speciale om tægerne Efter flere forsøg er det lykkedes at lave et halsbånd med en lille tægebeholder, som kan spændes fast på grisen. Metoden er udviklet i samarbejde med dyrlæge Stine Norup Markvardsen, som i sit afsluttende speciale undersøgte, om man kan få pålidelige resultater af blodprøverne, når de er taget af tægerne. Hendes konklusion var, at der ikke er signifikant forskel mellem tægemetoden og kanyle-metoden for visse blodparametre, mens der for andre er store forskelle. Hvis vi skal bruge tægerne i forbindelse med forsøg, skal vi have fuldstændig overblik over, hvilken indflydelse tægerne har på blodet. Vi skal også vide, om tægerne kan overføre bakterier eller virus optaget ved et tidligere blodmåltid til det næste dyr, de stikker. Vi ved, at tæger, som lever i naturen, i sit tarmsystem kan huse en parasit, der kan føre til Chaga s disease, og der kan være andre små biologiske finurligheder, som vi endnu ikke kender til, siger Dorte Bratbo Sørensen. Der skal også arbejdes videre med at finde den rigtige metode. Hvor lang tid skal der f. eks gå mellem, at tægerne bruges, for at man kan være sikker på, at der ikke er rester af blod tilbage i tægens krop fra et tidligere måltid? Og kan man bruge samme tæge til flere forskellige dyr? De tæger, vi bruger, er laboratorieopdrættet, og derfor ikke umiddelbart bærere af sygdomme, som kan smitte til mennesker og dyr, men da dyrene jo fodres med blod, skal vi vide om tægerne så at sige renser sig selv mellem hvert blodmåltid, siger Dorte Bratbo Sørensen. Vil være selvforsynende Tægerne til Stine Norup Markvardsens speciale blev købt hjem fra et laboratorium i Berlin. Det er en dyr løsning, og derfor arbejder Dorte Bratbo Sørensen på at få etableret en koloni på LIFE. Her bliver tægerne fodret med bedøvede mus og rotter, der er blevet tilovers fra dyreforsøg, da man er sikker på, at de er sygdomsfri I øjeblikket har vi voksne tæger. Vi vil gerne have flere, men det driller os lidt. I løbet af sommeren har vi haft svært ved at holde luftfugtigheden konstant, og det betyder, at æggene ikke klækker. Om vinteren har vi svært ved at holde temperaturen oppe, siger Dorte Bratbo Sørensen om endnu en af de udfordringer, som hun står overfor. Selv om arbejdet med tægerne i øjeblikket er fokuseret på at avle flere af dem, så vil hun meget gerne have, at tægerne bliver sat i arbejde. Jeg har talt med praktiserende dyrlæger, og vi forestille os, at tægerne kan bruges til at tage blodprøver på meget svage dyr, hvor blodtrykket er lavt, og det kan være svært at finde en vene at stikke i. Fra laboratoriet ved vi, at kvaliteten af blodprøverne er helt i top. Der er f. eks ingen tegn på koagulering. Det er endnu en fordel ved at benytte et dyr, der har forstået at overleve 300 millioner års udvikling, siger Dorte Bratbo Sørensen.

13 Denne side er reserveret MERIAL Se

14 Kamphunde bliver aflivet af journalist (DJ) Charlotte Rafn Rigspolitiet anslår, at der siden 2010 er truffet afgørelser om aflivning af kamphunde i sager. Dyrlægernes formand, Arne Skjoldager, kalder loven for ubrugelig Historier om børn, der blev bidt, og naboer, som følte sig utrygge. Det var en del af baggrunden for, at et flertal i Folketinget bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti i sommeren 2010 besluttede at forbyde 13 navngivne hunderacer og krydsninger af disse. Forud for vedtagelsen var foregået en voldsom debat i medierne. Bekymrede borgere støttede forbuddet og krævede de såkaldte kamphunde væk fra gaderne. Arne Skjoldager, formand for Den Dansk Dyrlægeforening, kaldte til gengæld lovgivningen for fuldstændig ubrugelig. Her godt et år efter loven trådte i kraft, er der ikke noget, der har fået ham til at ændre på den vurdering. Det giver ingen mening at foretage den form for racesortering, som lovgivningen er udtryk for. En race, der ikke står på listen, kan opdrages til at blive aggressiv og farlig. På samme måde kan en af listehundene med den rigtige opdragelse være en udmærket familiehund. Det er hundeejeren, der er afgørende for, hvordan hunden opfører sig, og derfor giver det ingen mening at aflive en hund alene fordi, den tilhører en bestemt race, siger Arne Skjoldager. Færre kamphunde Der findes ingen officiel statistik over, hvor mange hunde af de 13 forbudte racer der er i Danmark. Dansk Kennel Klub har dog vurderet det til at være omkring Rigspolitiet, Center for Almen Jura, anslår, at der siden marts 2010 er truffet afgørelse om aflivning i sager. Der er dog tale om et større antal hunde, der er blevet aflivet, idet nogle af sagerne har handlet om aflivning af et helt kuld hvalpe. Af de afgørelser er de 21 truffet på baggrund af skambidning, mens 18 afgørelser har handlet om ulovlige hunde. En enkelt afgørelse er truffet med baggrund i farlighedsbestemmelsen. I Københavns Politi lyder vurderingen, at den nye hundelov har haft en effekt. Jeg har ikke statistisk belæg for det, men det er min fornemmelse, at vi efter forbuddet ser færre kamphunde på gaderne. De nye regler med store bøder og i yderste konsekvens aflivning har fået folk til at tænke sig om, inden de anskaffer sig en kamphund, siger Niels Jørgen Møller Andersen, politiassistent, Københavns Politis Rytteri- og Hundeafdeling, der arbejder med hundeloven og dens konsekvenser til daglig. Siden loven trådte i kraft har Københavns Politi gennemført i omegnen af 25 aflivninger af kamphunde. Halvdelen har været aflivninger af hvalpe, der er født efter 17. marts 2010 og som dermed har været ulovlige. Den anden halvdel har været hunde, som har bidt andre hunde. Vi har ikke haft de helt grimme sager, hvor børn eller andre personer er blevet bidt, siger Niels Jørgen Møller Andersen. Kangal hvalp på den forbudte liste.

15 Det er hundeejeren, der er afgørende for, hvordan hunden opfører sig, og derfor giver det ingen mening at aflive en hund alene fordi, den tilhører en bestemt race, siger Arne Skjoldager, formand for Den Danske Dyrlægeforening. Foto: DDD. Mundkurv og snor Ifølge den nye hundelov skal hundene på listen have mundkurv på og føres i snor, når de færdes på offentligt tilgængelige områder. Bliver det ikke overholdt, bliver hundeejeren idømt en bøde. Gentager forseelsen sig, stiger bøden med 50 procent. Vi har lige nu en sag, hvor en hundeejer allerede har fået en bøde på 7000 kr. og nu kan se frem til en forhøjelse til kr. Det er mange penge, og vi oplever som regel, at bøderne får folk til at ændre adfærd. Desværre er der også nogle, som bøderne ikke gør indtryk på. I det konkret tilfælde her synes ejeren, at det er synd for hunden, at den skal være i snor og have mundkurv på, siger Niels Jørgen Møller Andersen. Det er hans vurdering, at administrationen af hundeloven efter det første år er blevet en del af den daglige rutine. Den giver ikke anledning til ekstraordinært mange konflikter med borgerne. Hvilken race? I forbindelse med vedtagelsen af den nye lov var der stor diskussion om, hvilke racer der skulle med på listen. Efter der blev sat navn på, har flere dyrlæger været udsat for, at hundeejere har forsøgt at overbevise dem om, at deres hund er alt andet end en kamphund eller en kamphundeblanding. I Dansk Hunderegister er der foretaget flere omregistreringer. Arne Skjoldager mener dog ikke, at dyrlægerne mod bedre vidende lader sig presse til at for eksempel at registrere hunde som tilladte blandingsracer. Hvis hundehvalpene ikke har stamtavle, er det helt umuligt for dyrlægen at fastslå noget om racen, især hvis der er tale om en blanding. Ikke engang med en dna-test kan man være sikker, så hvis ejeren siger, at hunden ikke indeholder de forbudte racer, er dyrlægen nødt til at stole på det, siger Arne Skjoldager. Niels Jørgen Møller Andersen er lidt mere kritisk. Jeg ser hunde, hvor der ikke er tvivl om, at der er kamphunde-blod i dem, men hvor de er registreret som noget andet. Det er ikke noget voldsomt stort problem, men hvis det er noget som accelererer, er vi klar til at indkalde dyrlæger og andre mærkere, så vi kan indskærpe over for dem, hvordan reglerne er, siger politiassistenten, der endnu ikke har grebet ind i konkrete sager men blot rømmet sig kraftigt, som han udtrykker det. De 13 forbudte hunderacer: Pitbull terrier Tosa inu Amerikansk staffordshire terrier Fila brasileiro Dogo argentino Amerikansk bulldog Boerboel Kangal Centralasiatisk ovtcharka Kaukasisk ovtcharka Sydrussisk ovtcharka Tornjak Sarplaninac Flere på listen Det nugældende forbud mod visse hunderacer skal evalueres efter tre år. Evalueringen skal blandt andet omfatte afgrænsningen af de hunderacer, der er omfattet af forbuddet. Til det brug har Justitsministeriet allerede udarbejdet en såkaldt observationsliste over hunderacer, som ved en revision af loven kan blive omfattet af forbuddet. Der bliver i evalueringsperioden holdt øje med antallet af sager, der vedrører hunderacerne på observationslisten. Det afgørende må være, om nogen bliver bidt eller ej, og jeg synes, man burde få overblik over det, inden man begynder at udvide listen. Flere forbud er starten på en ørkesløs vandring, som ikke har nogen effekt, mener Arne Skjold ager. Hunderacer på observationslisten: Anatolsk hyrdehund Bullmastiff Cane corso italiano Cao fila de sao Miguel Dogo canario Iberisk dogge Maremma Mastin espanol Mastino napoletano Polski owczarek podhalanski Rottweiler Staffordshire bull terrier dyrlæge magasinet 5 15

16 SYGEFORSIKRING KAT Sygeforsikring Selvrisiko Krav Medicin givet direkte på klinikken Udleveret medicin Dækning af laboratorieudgifter Max. årlig erstatning Max. og min. alder ved nytegning AGRIA DYREFORSIKRING kroner årligt alt efter valgt årlig maksimum, race og selvrisiko. 900 eller 1900 kr. i fast selvrisiko og 20 % i variabel. Selvrisikoperioden er 125 dage uanset antallet af diagnoser! Dyrlægeattest til katte over 3 år. Katten skal være id mærket. Dyrekassen Danmark kr ,00 pr. år. (indeks 2011) kr. 608,00 (indeks 2011) chipmærkning eller øretatovering og vaccination Topdanmark Prisen afhænger af kattens race, køn, om det er inde eller udekat, om den benyttes til avl, om den er steriliseret/kasteret og hvor gammel ejer er og hvor ejer bor. Man er derfor meget velkommen til at ringe og få et tilbud Gartnernes Forsikring GS 829,- (2011) 750 kr kr kr kr. kr. 711,- /diagnose dækker derefter 80% katten skal være vaccineret mod kattesyge og katteinfluenza. Hvis katten lever i en husstand med flere katte, skal den også være vaccineret med FeLV(katteleukæmi). Katten skal revaccineres efter gældene og godkendte vaccinationsanbefaling af Lægemiddelstyrelsen og med de korrekte intervaller for den pågældende vaccine. Dækkes. dækkes Dækkes fuldt ud, minus egenbetaling Dækkes, hvis der er tegnet medicintillæg - med op til 800 kr pr. selvrisikoperiode. Dækkes eller i årlig dækning. Fra 6 uger og hele livet. der tilkommer seniortillæg, hvis katten er over 6 år ved nytegning. dækkes ikke dækkes op til forsikringens erstatningsmax. kr ,00 (indeks 2011) max. 7 år og min. 8 uger. Katte over 5 år skal have sundhedsattest som ikke er mere end 14 dage gl. Dækkes kun hvis man tegner topvet plus. Maksdækning årligt dækket fuldt ud minus egenbetaling Sunde og raske katte over 8 uger og yngre end 7 år. Hvis alder over 5 år skal der vedlægges sundhedsattest. - Max 14 dage gammel. Katten skal være vacc mod kattesyge og influenz og være "neutraliseret". meddækket Der ydes tilskud på recept medicin i beh. perioden på max. kr meddækket kr kr kr. kr ,- 12 uger og 6 år. Er katten dog fyldt 4 år men endnu ikke 6 år skal der foreligge en sundhedsattest som ikke må være mere end 14 dage gammel Alder ved ophør Livslang. livsvarig Livsvarig, forsikringssummen nedsættes dog med 20 % om året i tre år afhængigt af katten race. Maksimale nedsættelse er 60% Rabat Der er 10 % killingerabat det første år, hvis killingen forsikres inden den fylder 4 mdr. Udvalgte klubber giver 10 % rabat. 10% ved medlemskab af kattens Værn og Felis Danica. Man kan få op til 12 % hvis man har f.eks. Indbo, bil og hus hos os. Yngre end 7 år/ældre end 8 uger Ved sygdom max. 14 år/herefter kun ved tilskadekomst Ved tegning af kat og mindst Familiens Basis 2 eller hus og betaling via BS medfører 10 pct rabat Telefon nr Hjemmeside

17 Fiskeolje 87,5x128,5:Layout :22 Side 1 Dr. Baddakys Fiskeolje Omega-3 af højeste kvalitet Det enkle liv fransk landidyl i smukke omgivelser Et anbefalet kosttilskud til hund, kat og hest Nu også i Danmark Se Din ven fortjener en god forsikring. Hvad gør du hvis din kat kommer til skade eller bliver syg og skal behandles? Dyrlægeomkostningerne kan hurtigt løbe op i mange tusinde kroner. Du kan tegne sygeforsikring til din kat fra 45 kroner om måneden (afhængigt af dækningsomfang). Hvis uheldet er ude, hjælper Agria Dyreforsikring med at betale regningen. Vores kunder går på fire ben Tegn forsikring online på eller ring til os på Peter Carlsson/Johné

18 Fokus på det praktiske af journalist (DJ) Charlotte Rafn 78 dyrlæger har i løbet af sommeren afsluttet en to-årig efteruddannelse på Karlslunde Dyrehospital. På uddannelsen er der fokus på det praktiske. Flere deltagere ser kurset som et alternativ til uddannelsen til fagdyrlæge Det først hold af smådyrspraktiserende dyrlæger har netop afsluttet deres efteruddannelsesforløb på Karlslunde Dyrehospital. De 78 deltagere, heraf et par stykker fra Norge, har været fordelt på to hold. Det ene har fordybet sig i intern medicin, mens det andet har haft kirurgi på smådyr som overskrift. Udgangspunktet for kurset var, at undervisningen skulle være praktisk orienteret, så dyrlægerne fik konkret viden med hjem i deres praksis. Det er vigtigt for os, at deltagerne føler, at de får redskaber med hjem, som de kan bruge i deres daglige arbejde. Undervisningen skal være relevant for deres hverdag. Samtidig vil vi med kurset gerne opdatere dyrlægerne med den nyeste viden inden for de to områder, siger René Ipsen, adm. direktør og medindehaver af Karlslunde Dyrehospital. Engelsk koncept Kurset er et koncept udviklet af engelske Improve International, der er Europas største udbyder af kurser og efteruddannelse til dyrlæger. Kurset koster ca kr. om året. På holdet for intern medicin har undervisningen bestået af 10 moduler, hvor der på hverdage har været forskellige danske og internationale oplægsholdere. Desuden har deltagerne afleveret to case-baserede skriftlige opgaver. På kirurgi-holdet har det været 10 teoretiske moduler. De er to gange om året suppleret med to dages kursus i praktisk kirurgi. Dyrlæge Laila Stubkjær, der blev færdiguddannet i 2002, har gennemført forløbet på intern medicin. Det har bestemt rykket mig fagligt. Jeg er blevet opdateret med den nyeste viden inden for området samtidig med, at jeg har fået genopfrisket min viden fra min studietid, siger Laila Stubkjær. Oprindeligt var det hendes plan at afslutte forløbet med en eksamen for at få papir på sin nyerhvervede viden, men midt i forløbet har hun etableret egen praksis i Kirke Hyllinge, og det har krævet så meget tid og energi, at hun valgte at springe eksamenen over. 36 andre kursister afsluttede med en eksamen. Ikke fagdyrlæge Inden Laila Stubkjær meldte sig til kurset, der begyndte i juni 2009, overvejede hun, om hun i stedet skulle gå i gang med at videreuddanne sig til fagdyrlæge. Min fornemmelse er dog, at uddannelsen til fagdyrlæge i høj grad er et litteraturstudie, hvor man bruger det meste af tiden på at finde artikler og skriftligt materiale inden for emnet. Studiet på Karlslunde Dyrehospital er også teoretisk, men her er der oplæg af meget kompetente fagfolk, og vi får udleveret skriftligt materiale med den nyeste viden. Det har jeg nu liggende, og jeg slår jævnligt op i det, hvis jeg har brug for at tjekke op på et konkret emne, siger Laila Stubkjær. Også Poul Erik Krogh, Otterup-Søndersø Dyreklinik, har været tilknyttet kurset på Karlslunde Dyrehospital. Han gennemførte for 15 år siden forløbet til fagdyrlæge, dog uden af få afleveret den afsluttende hovedopgave. I mine øjne er fagdyrlæge-uddannelsen passé. Den er meget teoretisk og ikke tidssvarende for dyrlæger, der har deres gang i praksis til daglig. For mig

19 Selv om kurset på Karlslunde Dyrehospital er meget praktisk orienteret, så har både Laila Stubkjær og Poul Erik Krogh i deres evaluering efterlyst endnu flere konkrete øvelser i undervisning. Foto: Karlslunde Dyrehospital. var det helt afgørende for at vælge uddannelsen i Karlslunde, at vi her kom til at arbejde meget konkret med tingene, siger Poul Erik Krogh, der gerne havde set, at der var afsat endnu mere tid til praktiske kirurgi-øvelser. Fint supplement I Den Dansk Dyrlægeforening, der står for uddannelsen af fagdyrlæger, er man ikke bekymret for, at uddannelsen på Karlslunde Dyrehospital skal blive et alternativ til fagdyrlæge-uddannelsen. Det er et udmærket supplement til de i øvrigt mange andre gode tilbud om efter- og videreuddannelse, der er til dyrlæger. Det kan kun være en fordel, at udbuddet er så forskelligt tilbud som muligt, siger Arne Skjoldager, formand for Den Danske Dyrlægeforening. Han gør samtidig opmærksom på, at fagdyrlægeuddannelsen fra 2012 giver adgang til at deltage i master-kurser inden for Companion Animal Clinical Science, som bliver udbudt i samarbejde med Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme på KU-LIFE. Dermed kan fagdyrlæge-uddannelsen være et springbræt til en officielt godkendt master-titel. To nye hold af kursister er netop begyndt på den toårige efteruddannelse på Karlslunde Dyrehospital. HjæLp til bogføring Og regnskab? Opsætning af kontoplan Finansbogholderi, anlægs kartotek, afskrivninger, periodiseringer m.v. Debitor- og kreditorbogholderi Fakturering og opfølgning på debitorer Styring og betalinger af kreditorer Afstemninger Indberetning til offentlige myndigheder Momsregnskab Løn og personaleadministration Klargøring til årsregnskab samt gennemgang med revisor For nærmere information, kontakt Scanpublisher A/S på tlf eller tbv@scanpublisher.dk dyrlæge magasinet 5 19

20 speciale AF Cand.agro Kiara K. Salomons, MyoDynamik ApS Surface electromyography during both standing and walking in m. Ulnaris lateralis of diversely trained horses Om mig Heste har altid interesseret mig og derfor søgte jeg ind på KVL (LIFE) som Agronom. Jeg skrev min bachelor, om træning og fodringens effekt på knogler, i samarbejde med Foulum, hvor jeg fik indblik i laboratorium arbejdet bag blodprøve og foderprøver. Mit speciale skrev jeg hos muskel og EMG ekspert Dr. Adrian P. Harrison, som introducerede mig til EMG. Vi fik nogle forsøg op at stå og jeg var overraskede over de meget i øjenfaldene resultater. Det fik os til at lave flere forsøg også efter mit speciale var afleveret og vi har nu publiceret en artikel om EMG på heste og startet et firma der blandt andet bruger EMG som hedder, MyoDynamik ApS. Resume: Introduktion The primary aim of any conditioning program in athletic horses is to improve performance by inducing physiological changes within the animal s body, including limb muscles and tendons (Rivero, 2007). To this end, electromyography (EMG) has been used in human studies to determine muscle fitness and general muscle strength, but it also serves as an indicator of muscle injury and/or disease (Licka et al., 2009; Heaf et al., 2010). Being a rapid, painless and non-invasive method of measuring muscle activity, surface electromyography (semg) is potentially useful in equine athletes. For horses competing in sports events, it is essential that their limbs remain healthy and sound. Perhaps of greater importance, however, is the very real potential to use this technique as a measure of muscle efficiency during locomotion/exercise and in so doing, provide an insight into a horses muscle fitness and health at any given point in time, as well as enable a rider or owner to follow an individual animals response to training. The purpose of this study was, therefore, to validate semg recordings on worked and non-worked animals, and to generate reference data for further use in equine training studies. Understanding EMG signals When stimulating a muscle by walking a horse forward it results in a depolarization of the plasma membrane of the muscle fibre. An action potential (AP) is initiated if the depolarization reaches a threshold which spreads in both directions along the length of the fibre resulting in a contraction or a shortening of sacromere (Andersen 2007). SEMG detects this signal in the active muscle fibre through the skin (Wijnberg et al 2004, De Luca et al 2006, Andersen 2007). SEMG records action potential randomly and does not have a consistent waveform from individual motor units (MU). A MU is a single α-motor neuron that stimulates all its fibres (one specific type) via the terminal branches and works according to the principle of either it is activated with the same force or not at all. The placements of electrodes influence the detection of MUAPs because if a newly recruited MU is close to the electrodes they contribute more to the signal than one recruited further away from the electrodes (Andersen 2007). SEMG are made up by compound muscle action potentials (CMAP) which describe the combined activity of a large number of MUs. CMAP together with peak amplitude and the area between the curve reflect the size and number of muscles fibres contributing to the muscle force and is used in this study to describe muscular activity. The morphology of the shape of the MUs provides information of the anatomy and health of the muscle fibres (Wijnberg et al 2004, De Luca et al 2006). Methods This study recruited 18 horses of different breed, age and training level, the later being established from FEI competition tests, categorised into non-worked (NW), Worked at a medium level (LC-