ÅRSRAPPORT FOR PENSIONSKASSEN FOR FARMAKONOMER. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på Pensionskassens ordinære generalforsamling den 14.

Transkript

1 ÅRSRAPPORT FOR 21 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på Pensionskassens ordinære generalforsamling den 14. april 211 Som dirigent: Asger Larsen Advokat CVR

2 Indholdsfortegnelse Side Pensionskasseoplysninger Pensionskasseoplysninger 2 Direktionens og bestyrelsens øvrige ledelseshverv 3 Påtegninger Ledelsespåtegning 4 Den uafhængige revisors påtegning 5 Ledelsesberetning Pensionskassens formål 7 Usikkerhed ved indregning og måling 7 Usædvanlige forhold der har påvirket indregning og måling 7 Udviklingen i pensionskassens aktiviteter og økonomiske forhold 7 Medlemsforhold 8 Pensionskassen garantier 1 Investeringer 11 Markedskommentarer 12 Risikoforhold 14 Kapitalberedskab og individuelt solvensbehov 16 Forventninger til Årsregnskab og koncernregnskab Resultatopgørelse 18 Balance 19 Bevægelser på egenkapitalen 21 Noter, herunder Anvendt regnskabspraksis 22 Regnskabsmæssige skøn og vurderinger 25 Hovedtal og nøgletal 26 Øvrige noter til regnskabet 3

3 PENSIONSKASSEOPLYSNINGER Pensionskassen for Farmakonomer Dirch Passers Allé 27, 2 Frederiksberg Telefon: Fax: pension@farmapension.dk Bestyrelse Udpeget af Farmakonomforeningen Susanne Engstrøm, farmakonom (formand) Valgt af medlemmerne Christina Durinck, farmakonom Anni Helbo, farmakonom Lisa Wieweg Rosendahl, farmakonom Udpeget af Danmarks Apotekerforening Henrik Lintner, apoteker Per Wijngaard, apoteker Udpeget af Farmakonomforeningen og Danmarks Apotekerforening i fællesskab Bjarne Fabienke, cand. mere. Direktion Peter Bache Vognbjerg, cand. polit., administrerende direktør Ledende medarbejdere Jens Jørgensen, statsautoriseret revisor, regnskabschef Henrik Bernhardt, medlemschef Ansvarshavende aktuar Steen Ragn, cand. aet. Lægelig konsulent Niels Horwitz, overlæge, Bispebjerg Hospital Revision KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Revisionsudvalg Bestyrelsen har nedsat et revisionsudvalg bestående af Bjarne Fabienke, formand og Susanne Engstrøm. Bjarne Fabienke er udpeget til bestyrelsen af Farmakonomforeningen og Danmarks Apotekerforening i fællesskab, som uafhængigt medlem med kvalifikationer inden for regnskabsvæsen og revision. Bjarne Fabienke er uddannet statsautoriseret revisor og har i en årrække været revisor for bl.a. Codan, TopDanmark og Danmarks Nationalbank.

4 Direktionens og bestyrelsens øvrige ledelseshverv Direktionens ledelseshverv ud over ledelseshverv i 1% ejede datterselskaber Direktør for: Pensionskassen for Apotekere og Farmaceuter Medlem af bestyrelsen for: Sparinvest Holding A/S Bestyrelsesmedlemmers ledelseshverv ud over ledelseshverv i 1% ejede datterselskaber Susanne Engstrøm er bestyrelsesmedlem i Pharmakon A/S Henrik Lintner er bestyrelsesmedlem i Nordjyske Bank A/S Per Wijngaard er bestyrelsesmedlem og næstformand i D.A. Invest og Udvikling A/S Bjarne Fabienke er bestyrelsesmedlem og formand for revisionsudvalget i SEB Pensionsforsikring A/S, Forsikringsselskabet SEB Link A/S, og Forsikringsselskabet SEB Liv III. Årets generalforsamling Ordinær generalforsamling afholdes torsdag, den 14. april 211 kl i Ingeniørforeningens mødecenter, IDA, Kalvebod Brygge 31-33, 178 København

5 Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 21 for Pensionskassen for Farmakonomer. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og pensionskassens aktiver og passiver, finansielle stilling pr. 31. december 21 samt af resultatet af koncernens og pensionskassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 21. Ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og pensionskassens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og pensionskassen kan påvirkes af. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. København, den 2. marts 211 Bestyrelse Susanne É (Formå Per Wijngaard Christina Durinck Anni Helbo Lisa Wieweg Rosendahl Direktion Peter Bache Vognbjerg Adm. direktør

6 Den uafhængige revisors påtegning Til medlemmerne i Pensionskassen for Farmakonomer Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Pensionskassen for Farmakonomer for regnskabsåret 1. januar- 31. december 21, side Koncernregnskabet og årsregnskabet omfatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalbevægelser og noter for såvel koncernen som pensionskassen. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed. Vi har i tilknytning til revisionen gennemlæst ledelsesberetningen, der udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed, og afgivet udtalelse herom. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab og årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab og årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Ledelsen har endvidere ansvaret for at udarbejde en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskab og årsregnskab på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at koncernregnskabet og årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i koncernregnskabet og årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet og årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for pensionskassens udarbejdelse og aflæggelse af et koncernregnskab og årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af pensionskassens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingstagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

7 Konklusion Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og pensionskassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 21 samt af resultatet af koncernens og pensionskassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 21 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til lov om finansiel virksomhed gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den gennemførte revision af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet. København, den 2. marts 211 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Ole Karstensen Statsautoriseret revisor Anja BjérnTioltHithcke Statsautoriseret revisor

8 LEDELSESBERETNING Pensionskassens formål Pensionskassens formål er at drive pensionskassevirksomhed. Som medlemmer optages farmakonomer og defektricer der er berettiget og forpligtet hertil i henhold til 1 i pensionsregulativet. Usikkerhed ved indregning og måling Ved regnskabsudarbejdelsen anvendes der skøn og vurderinger, som påvirker størrelsen af aktiver og forpligtigelser og dermed resultatet i indeværende og kommende år. De væsentlige skøn og vurderinger vedrører fastsættelsen af afkastprocenter og dagsværdier på investeringsejendomme samt løbetidsafhængig diskonteringssats og forudsætninger om invaliditet og dødelighed ved opgørelsen af pensionshensættelserne. Usædvanlige forhold der har påvirket indregning og måling Der har ikke været usædvanlige forhold, der har påvirket indregning og måling i regnskabet for 21. Udvikling i pensionskassens aktiviteter og økonomiske forhold Pensionskassen aflægger et regnskab for 21 med et resultat på 14 mio. kr. mod -16 mio. kr. året før. Afkastet blev i 21 på 9,5 % før skat og 8,1 % efter skat. Ud fra branchesammenligninger over de sidste 1 år har Pensionskassen haft et afkast der ligger blandt de 25 % bedste. Årets resultat er tilfredsstillende set i forhold til udviklingen på de finansielle markeder. Medlemmernes konti er tilskrevet bonus med t.kr. og der er anvendt t.kr til tilbagebetaling af lån fra individuelt bonuspotientiale. Årets resultat t.kr. der overføres til egenkapitalen dækker udover egenkapitalens andel af investeringsreultatet samt egenkapitalens driftsherretillæg også en overførsel fra skyggekontoen på t.kr. Den positive udvikling i medlemstallet fortsætter, og Pensionskassen har nu medlemmer. Det betyder bl.a., at medlemsbidrag - ekskl. arbejdsmarkedsbidrag - i 21 blev forøget med 3 % til 23 mio. kr. Antallet af børne- og invalidepensionister er faldet lidt i 21, mens antallet af alderspensionister er steget med 2 til i alt 1.3. De samlede pensionsydelser er syteget med 38 mio. kr. til i alt 225 mio. kr. Kontorenten har de sidste år været på 3% som følge af finanskrise og pensionskassens deraf negative resultater. Pensionskassens kapitalforhold er som følge af de sidste 2 års positive investeringsafkast atter tilbage på niveau, hvorfor det er besluttet, at den foreløbige kontorente for 211 sættes op til 4,5% som er den rente pensionskassen normalt forudsætter i sine pensionsberegninger. Organisation I løbet af 29 blev der arbejdet med en ændring af pensionskassens vedtægter - som er vedtaget i begyndelsen af 21 - således at bestyrelsessammensætningen ændres til 4 foreningsudpegede bestyrelsesmedlemmer samt 3 valgt af og blandt medlemmerne. Dette er trådt i kraft i forbindelse med generalforsamlingen 21.

9 21 blev Annie Helbo, Christina Durinck og Lisa Wieweg Rosendahl valgt til bestyrelsen. Medlemsforhold Pensionskassen oplever et stigende medlemstal. I perioden 26 til 21 har væksten i medlemstallet været på 7 % svarende til 467 medlemmer. Medlemmernes alderssammensætning betyder, at antallet af pensionister fortsat forventes at stige. Aldersfordelingen blandt ikke pensionerede medlemmer i perioden 26 til 21 har udviklet sig således: Aldersfordeling for ikke pensionister 26 B år 8

10 Flere pensionister Antallet af alderspensionister er fortsat stigende. Det samlede antal pensionerede medlemmer er i 5 års-perioden steget med 479 svarende til en stigning på 6,2 %. I samme periode er antallet af børnepensionister faldet med 7 svarende til et fald på 5, %. Ved udgangen af 21 havde pensionskassen medlemmer, og udbetalte pension til pensionerede og børnepension til 129. Fordeling af pensionister 129 Børnepensionister Invalidepensionister Alderspensionister 13 Pensionsindbetaling Medlemsbidrag (ekskl. arbejdsmarkedsbidragene) blev i 21 forøget med 3 % til i alt 23 mio. kr. I 26 udgjorde medlemsbidraget 171 mio. kr. Selvom Pensionskassens medlemstal ikke forventes at stige væsentligt i de kommende år, vil indbetalingerne samlet stige som følge af de overenskomstmæssige stigninger i lønningerne. Frivillig indbetaling Gennem de senere år har der været en øget interesse for at fortsætte med at indbetale til Pensionskassen, selvom man forlader apoteksbranchen. Får man beskæftigelse udenfor overenskomstområdet, er der mulighed for enten at fortsætte som privat indbetaler eller at indgå aftale med den nye arbejdsgiver om, at pensionsbidrag indbetales til Pensionskassen. Mindstebidraget for frivillige indbetalere udgjorde kr. pr. 1. januar 211 og 1.24 kr. pr. 1. januar 21 om måneden. Sker indbetalingen gennem arbejdsgiver, via kollektiv overenskomst eller frivillig indbetaling af en del af bruttolønnen, vil indbetalingen ikke fremgå af årsopgørelsen som skattepligtig indkomst, da fradraget er foretaget i forbindelse med lønudbetalingen. Har man selv foretaget indbetalingen, vil indbetalingen være fradragsberettiget. Indbetalingen kan altid genoptages, uanset hvor længe man har været hvilende medlem. Er der gået mere end 12 måneder siden sidste indbetaling, skal der dog afgives nye helbredsoplysninger. Har man valgt at begrænse den bidragsfrie periode til 3 måneder i forbindelse med fratræden, skal der ved genoptagelse allerede efter 3 måneder indsendes nye helbredsoplysninger.

11 Medlemsservice Alle pensionskassens medlemmer modtager årligt en pensionsoversigt. Pensionsoversigten indeholder en "pensionsmeddelelse", der blandt andet viser medlemmets individuelle pensionsdækning, og de ikke-pensionerede modtager tillige en "pensionshensættelse", der viser udviklingen i det enkelte medlems opsparede andel af pensionskassens formue i det foregående år. På pensionskassens hjemmesiden informeres løbende om aktuelle emner, ligesom det er muligt at rekvirere informationsmateriale og blanketter fra pensionskassen og banken. Endelig kan medlemmerne fra hjemmesiden sende s til pensionskassen. I "Medlemsinfo", som udsendes til alle medlemmer, offentliggøres løbende informationer af almen interesse om pensionskassen. I 21 udsendte pensionskassen 2 numre af "Medlemsinfo", og bladet er også tilgængeligt på pensionskassens hjemmeside. Pensionskassen lægger stor vægt på dialogen med medlemmerne og der er gennem 21 afholdt en række møder om pensionsspørgsmål. Møderne er afholdt i samarbejde med Farmakonomforeningen og FTF-A. Pensionskassen er tilsluttet Pensionslnfo, men leverer endnu ikke data hertil. Det forventes at dette vil ske i løbet af 211. Gruppeliv og kritisk sygdom Pensionskassen har en gruppelivsordning, der stort set omfatter alle medlemmer indtil det fyldte 63. år. Ordningen betyder, at der udbetales 5. kr. til medlemmets efterladte, såfremt medlemmet dør inden det 63. år. Siden 21 er pensionskassens medlemmer også omfattet af en forsikring på 1. kr., der kommer til udbetaling, såfremt man får konstateret en af de kritiske sygdomme, som er på Forenede Gruppelivs liste over visse kritiske sygdomme. I 21 er der udbetalt dødsfaldssum for i alt 1 medlemmer, mens der fra ordningen med kritisk sygdom blev udbetalt erstatning til i alt 25 medlemmer. Til sammenligning er der for 29 udbetalt dødsfaldssum til 1 medlemmer og erstatning til 39 medlemmer. Kontorente 3 % i 21 og 4,5 % i 211 Kontorenten for 21 blev i efteråret 29 fastsat til 3%, da pensionskassens kapitalstyrke var påvirket af finanskrisen. Pensionskassen har nu atter genvundet kapitalstyrken fra før finanskrisen og hæver derfor kontorenten i 211 til 4,5%, svarende til pensionstilsagnenes beregningsforudsætning. Pensionskassens garantier I 21 kom pensionskassers garantier i mediernes søgelys, idet en række pensionskasser søgte at nedsætte deres garantier. I pensionskassen for Farmakonomer er garantierne ikke problematiske. Alle pensioner i Pensionskassen er sammensat af to andele: en grundpension og en tillægspension: Grundpensionen er betinget garanteret og kan kun ændres, hvis bestyrelsen i samråd med aktuaren vurderer, at beregningsgrundlagets elementer ikke er sikre. Der skal være objektive grunde til at ændre grundlaget. Få medlemmer, som ikke valgte om i 26, har fra gammel tid en ubetinget garanti på en del af grundpensionen. Pensionskassen forventer, at kontorenten på den ubetingede garanti aldrig vil kunne overstige grundlagsrenten på 3-4 pet. Tillægspensionen er ugaranteret og fastsættes af bestyrelsen hvert år. Tillægspensionen kan både stige og falde, men bestyrelsen tilstræber en jævn udvikling i pensionerne. Tillægspensionerne er en metode til at udlodde egenkapitalen på en fair måde til de medlemmer, der har været 1

12 med til at spare den op. Desuden sikrer tillægspensionen et rimeligt niveau på invalidepensionen m.m. Det skal samtidig bemærkes at skulle pensionskassen få økonomiske problemer er der kun medlemmerne til at betale - garantier i en pensionskasse kan derfor forekomme teoretisk. Nyt bonusregulativ som følge af ny kontributionsbekendtgørelse. Bestyrelsen har fastsat et nyt bonusregulativ, der træder i kraft i 211, og som sikrer, at Pensionskassens overskudsfordeling kan fortsætte uændret efter kollektive og solidariske principper. Ændringerne skyldes ny lovgivning, der skal forhindre omfordeling mellem inhomogene grupper. Pensionskassens medlemmer er pr. definition en homogen gruppe jævnfør fagfællesskabet og optagelsen under overenskomster og aftaler efter vedtægterne. Med bestyrelsens beslutning vil der ikke ske yderligere opdeling af medlemmerne i grupper med forskellige rettigheder. Levetid Der sker i disse år en betydelig forøgelse af restlevetiden, både blandt pensionskassens medlemmer og generelt i Danmark. Pensionskassens eget datamateriale er for lille til at estimere en fremtidig levetidsforbedring. Men erfaringerne fra befolkningen som helhed tyder på, at der for tiden sker en årlig forbedring af restlevetiden for f.eks. 6-årige på ca. 4 måneder for kvinder og 3 måneder for mænd. Pensionskassen har i 211 anmeldt et nyt markedsværdigrundlag der tager højde for denne forventede længere levetid. Pensionsafkastskat (PAL) Lovgivningen om skat af pensionsafkast blev ændret pr Tidligere var det alene pensionskassen som selskab, der var skattepligtig af afkastet. Nu er det enkelte medlem skattepligtig af rentetilskrivningen på medlemmets depot. Pensionskassen tilbageholder skatten og indbetaler den til SKAT. Medlemmet kan ikke mærke nogen forskel, da den samlede beskatning ikke bliver ændret. Skattesatsen er stadig 15 %. Renten for den del af depotet, som stammer fra før , er stadig fritaget for skat. Medlemmets pensionsafkastskat vil fremgå af depotoversigten. Investeringer Investeringsaktiverne steg i 21 med 697 mio. kr. til 8.59 mio.kr. Pensionskassens investeringsstrategi søger at sikre et godt langsigtet afkast med en passende risiko. Samfundsansvar i investeringerne Pensionskassen har gennem hele sin eksistens haft fokus på at foretage ansvarlige investeringer, at have en motiveret og ansvarlig medarbejderstab, samt at agere med en etisk korrekt adfærd i det daglige virke. Pensionskassen har endnu ikke tilsluttet sig FN's principper for ansvarlige investeringer, fordi de økonomiske forpligtelser endnu ikke er helt afklaret. Pensionskassens investeringsrådgiver - Sparinvest - har i overensstemmelse med Pensionskassens pricipper iværksat en række tiltag, som skal medvirke til at sætte ansvarlighed i investeringsprocessen endnu højere på dagsordenen. Sparinvest har dels tilsluttet sig FN's principper for ansvarlige investeringer, UN PRI, som forpligter hele Sparinvest-koncernen til at indarbejde miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige vurderinger i alle investeringsbeslutninger Herudover lader Pensionskassen sin portefølje screene af det svenske selskab Ethix SRI Advisors, der ligeledes arbejder ud fra samme kriterier som beskrevet i FN's 1 principper dækkende fire hovedgrupper - menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, klima- og miljøforhold samt bekæmpelse af korruption. Det er endvidere aftalt, at Sparinvest minimum en gang årligt rapporte-

13 rer om Pensionskassens investeringer i relation til de fastlagte principper for ansvarlige investeringer. Screeningen i 21 viste, at visse af de investeringsforeninger - primært indeksforeninger - som pensionskassen havde investeret i, ikke opfyldte FN's retningslinjer for bæredygtige investeringer. Selvom der er tale om meget små investeringer, har pensionskassen besluttet at rette henvendelse til de pågældende foreninger med henblik på, at porteføljerne renses for de kritiske investeringer alternativt må pensionskassen finde en anden måde at opnå den ønskede eksponering i den pågældende aktivklasse. Markedskommentar I foråret blev det tydeligt at den amerikanske økonomi på trods af hjælpepakker og lave renter kunne tage endnu et dyk ind i fornyet recession, idet arbejdsløsheden og boligmarkedet kun blev yderligere svækket. Frygten var, at verden ville havne i et deflations scenarie med faldende priser, og dermed var køberne på banen i længere løbende obligationer. Det betød at investorer købte lange obligationer i "sikre lande" som Tyskland og Danmark, med enorme rentefald til følge. Således steg kursen på en 3-årig dansk statsobligation mere end 3 % frem til august 21. I efteråret gennemførte amerikanerne et 6 mia. USD program (hjælpepakke), hvor de købte obligationer i markedet, som gennem øget likviditet skulle medføre, at risikovilligheden ville vende tilbage med nye prisstigninger i aktie- kredit- og boligmarkedet til følge og dermed en fornyet tro på fremtiden. Gennem den øgede likviditet steg risikoen dog for fremtidig inflation, hvorfor de kommercielle banker begyndte at sælge obligationer og konsekvensen blev derfor - modsat hensigten - en stærkere dollar med stigende priser på råvarer til følge. I Europa måtte bl.a. Grækenland støttes for at løse sit problem med at refinansiere sin betydelige offentlige gæld og underskud på statsfinanserne. Landenes svage økonomi betød en svækkelse af euroen og generel forsigtighed på markedet mod europæiske aktiver, hvilket også afspejler sig i afkastet for det europæiske aktiemarked, der har haft det laveste afkast af samtlige regioner. Afkastet for europæiske aktier, målt ved indekset MSCI Europa i danske kroner, har givet et afkast i 21 på 11,3 %, hvorimod det generelle verdensindeks, MSCI World har givet 19,7 %. I modsætning hertil har de såkaldte nye markeder vist, at der er gang i disse økonomier med høj vækst, højt privat forbrug osv. Dette viser sig også i afkastet for aktiemarkedet på disse markeder, målt ved indekset MSCI Emerging Market World, hvor afkastet i 21 har været over 27 %. Siden marts 21 har forskellige makroøkonomiske bekymringer lagt pres på aktiemarkedet igen globalt set, men der har ikke været tale om panik. Det ser nu ud til at være tegn på, at investorerne begynder at blive mere selektive. Nogle sektorer - såsom banksektoren - der gjorde det godt året før, må føle det stramme til nu, hvor virkeligheden med regulatoriske ændringer rammer. Fremadrettet vil regulatoriske stramninger også ramme andre finansielle sektorer og muligvis ændre investeringsmønstret hos institutionelle investorer herunder Pensionskasser. Pensionskassens afkast Pensionskassen opnåede i 21 et afkast på 9,5%. Aktieporteføljen gav et afkast på 22,6% mens obligationerne gav et afkast på 6,6 % mod markedets 8,8 %. Afkastet på ejendomme blev på -2,6 %. Pensionskassens investeringer Ved udgangen af 21 havde pensionskassen investeringer i aktier på 23%, i obligationer på 71 %, og den resterende del på 6 % var udelukkende investeret i ejendomme. 12

14 Af aktieinvesteringerne udgjorde aktier i Nordamerika den største del med 32 % af aktieinvesteringerne, mens der var investeret 27 % danske aktier, 21 % i europæiske aktier, 14 % i Japan og 6 % i globale aktier. Obligationerne udgøres hovedsageligt af danske obligationer med 93 % af obligationsinvesteringerne, mens der er investeret 3 % i Emerging Markets og 4 % i High Yield obligationer. Formuefordeling Obligationsfordeling <6% 5% Lange Danske Obligationer aktier øvrige High Yield Emerging Market D Danske Indeks Korte Danske Aktiefordeling 3 2 ^ ^?. _. 27 Danmark Europa Globale DJapan Nordamerika Størstedelen af investeringerne er placeret hos investeringsforeninger. Ved udgangen af 21 var der investeret i 9 forskellige investeringsforeninger i 3 forskellige afdelinger. De to største enkeltinvesteringer er i Fmf Danske Invest inst. 21, der udgør ca. 23% af pensionskassens samlede investeringer, og Nykredit Invest En gros Lange Obligationer der udgør ca. 21 %. Samlet set er der placeret flest midler ved Danske Invest og Sparinvest med ca. 24 %, mens Nykredit Invest følger lige efter med andele på ca. 23 %. De tre største forvaltere har den overvejende del investeret i danske obligationer, hvor aktieinvesteringerne i højere grad er fordelt på flere og betydeligt mindre mandater. 13

15 Ejendomme PENSIONSKASSEN FOR FARMAKONOMER Pensionskassen ejer en række ejendomme med lejligheder i Hovedstadsområdet, Århus og Svendborg, som medlemmerne har mulighed for at leje. Pensionskassen ejer desuden to sommerhuse i Skagen, et på Fanø samt en ferielejlighed i Berlin, som lejes ud til medlemmerne. Pensionskassens lejligheder tildeles medlemmerne på basis af medlemsanciennitet. Pensionskassen har gennem de senere år renoveret en række af pensionskassens ejendomme. Pensionskassen har stadig en række ejendomme der står foran en renovering, som vil ske i det omfang det er økonomisk forsvarligt ud fra den enkelte ejendoms drift. Investeringsejendomme måles efter første indregning til dagsværdi. Ejendommenes dagsværdi fremkommer på baggrund af ejendommens budgetterede driftsafkast og et til den enkelte ejendom knyttet forrentningskrav (afkastprocent). Til støtte for fastsættelse af afkastprocenten for den enkelte ejendom, indhentes der mæglerudtalelser for udvalgte ejendomme. Som en konsekvens af den fortsatte stagnation på ejendomsmarkedet er afkastprocenterne hævet for både bolig- og erhvervsejendomme. Som en konsekvens heraf er pensionskassens ejendomme nedskrevet med t.kr. 4.9 til t.kr og FarmaPensions ejendomme nedskrevet med t.kr til t.kr Risikoforhold Pensionskassens bestyrelse har identificeret, vurderet og kvantificeret de væsentligste risici for pensionskassen, herunder markedsrisici, biometriske og forsikringsmæssige risici samt operationelle risici, mv. Det er sket i overensstemmelse med retningslinjer, foreskrevet i lovgivningen Bestyrelsen har fastsat et mål på sikkerhed, som går ud på at risikoen for at komme i solvensproblemer højst må være,5 %, svarende til at det højest kan ske 1 gang i løbet af 2 år. Bestyrelsen har identificeret, hvad den anser for at være pensionskassens tre væsentligste risikoområder: 1. Markedsrisici. Pensionskassens væsentligste risici kan henføres til markedsrisici på investeringsaktiverne i form af rente-, aktie-, valuta- og kreditrisici. Det er risici, som indfinder sig med høj frekvens, typisk uforudsigeligt, og med middelstor effekt på pensionskassens solvens. Pensionskassen styrer disse risici gennem sin investeringspolitik og fastsætter rammer for investeringernes samlede risici og risiciene på de enkelte aktivklasser. 2. Biometriske og forsikringsmæssige risici. Der er tale om risici på pensionskassens pensionsordninger i form af brud på beregningsforudsætningerne om dødelighed og invaliditet. Forsikringsmæssige risici indfinder sig typisk med lav frekvens og kan optræde både forudsigeligt i form af gradvise forøgelser i medlemmernes levealder eller uforudsigeligt i form af pludselige begivenheder, eks. epidemier. Risiciene kan have stor effekt, og pensionskassen analyserer dem gennem iagttagelser af såvel pensionskassens egen udvikling som af det omkringliggende samfund. De bliver styret gennem tilpasninger i det tekniske grundlags forudsætninger. 14

16 3. Operationelle risici, mv. Det er risici, der omfatter konsekvenser af fejl, utilstrækkelige forretningsgange og kontrolmiljøer, IT-systemer, etc. og de vurderes at opstå med lav frekvens og have forholdsvis lav effekt på pensionskassens solvens. Det er risici, som søges imødegået gennem løbende gennemgange af pensionskassens forretningsgange og arbejdsprocedurer for at sikre størst mulig sikkerhed og funktionsadskillelse. IT-funktionen er outsourcet til en ekstern partner (BEC), som har stor ekspertise i håndtering af IT-sikkerhed. Til denne risikogruppe henregner pensionskassen også koncentrationsrisici i form af manglende spredning af aktiverne eller forsikringsbestandens sammensætninger og strategiske risici i form af, at pensionskassen i fremtiden måtte vise sig ude af stand til at tilbyde medlemmerne attraktive pensionsordninger på konkurrencedygtige vilkår. Det er en strategisk udvikling, som pensionskassens bestyrelse løbende forholder sig til. Til vurdering af pensionskassens samlede risikoniveau anvendes en beregningsmodel, som nu følger Finanstilsynets skematiske model (QIS5). Tidligere blev anvendt en "value-at-risk"-model til vurdering af markedsrisikoen, men pensionskassen har valgt at følge Finanstilsynets anbefaling af den standardiserede model (QIS5), der følger et EU-direktiv og giver mere entydige resultater for de enkelte risici og større sammenlignelighed i pensionsbranchen. Til brug for styringen udarbejder pensionskassens "risk-compliance" løbende opgørelser over risici og solvens efter de kriterier, som fremgår af oversigten. Solvensen er lovgivningsfastsatte regler for pensionskassens basis- eller egenkapitals størrelse. Bestyrelsen har her valgt at fastsætte egne grænser for markedsrisiciene, som vurderes at være den væsentligste risikogruppe, men standard parametre fra QIS 5 modellen til øvrige faktorer. Pensionskassen fortsætter sideløbende med QIS 5 modellen at anvende den hidtidige "value-atrisk" model, som vurderes at være mere avanceret og retvisende som kontrol på, at den nye model ikke undervurderer pensionskassens risici. Oversigt over pensionskassens risici Risici Markedsrisici Forsikringsrisici Indhold Aktier Rentebærende aktiver Rentefølsomme passiver Ejendomme Valuta Kredit/modpart Død Invaliditet Levetidsforlængelse Genkøb Bidragsophør Genforsikring Stressfaktorer der indgår i modellen Fald på 3 % - 4 % Relativ ændring i renten på 25%-75 %, afhængig af placering på rentekurven Samme som for aktiver 25% fald i værdi 25% fald i værdi Skematisk QIS5 Skematisk QIS5

17 Operationelle risici Koncentrationsrisici Kontrolrisici Øvrige risici Menneskelige fejl Brud på forretningsgange Systemfejl Eksterne fejl Niveau af kontrolmiljø Aktiver Forsikring Skematisk QIS5 Skematisk QIS5 Medtaget under operationelle Risici og kapitalberedskab Danske forsikringsselskaber og pensionskasser er omfattet af regler for opgørelse af et individuelt solvensbehov, som er et krav til pensionskassens kapitalstyrke. Dette kapitalkrav afhænger af de risici, som pensionskassen påtager sig. EU er på vej med et nyt regelsæt (solvens II) med henblik på at lave et ensartet og risikobaseret kapitalkrav for alle europæiske forsikringsselskaber og pensionskasser. Det forventes at træde i kraft den 1. januar 213, og der er lagt op til en skærpelse af kapitalkravet i forhold til de nuværende danske regler. Kapitalberedskab og individuelt solvensbehov Pensionskassen påtager sig løbende en række risici, hvoraf de væsentligste er forsikrings-, finansielle- og operationelle risici. På kort sigt er det især risikoen for kraftige fald i markedsværdien af aktiverne og renterisikoen på hensættelserne, der er afgørende, mens de mest betydende langsigtede risikofaktorer fortsat er faldende dødelighed samt vedvarende lave investeringsafkast. Samtlige risici skal til enhver tid kunne dækkes af pensionskassens kapitalberedskab. Kapitalberedskabet består både af egenkapitalen og bestemte elementer af de pensionsmæssige hensættelser (bonuspotentialer på hvilende medlemmer og kollektive bonuspotentialer). Det betyder, at pensionskassens samlede risikokilder fordeles mellem medlemmerne og egenkapitalen. Egenkapitalens andel af risikokilderne kaldes for det individuelle solvensbehov, der udgør 859 mio. kr. pr. 31. december 21. Ordinært tilsyn fra Finanstilsynet I slutningen af 21 havde pensionskassen ordinært tilsyn fra Finanstilsynet, hvor pensionskassens forretningsgange mv. er gennemgået. Finanstilsynets endelige tilbagemelding på den foretagne gennemgang er endnu ikke modtaget. Når resultatet foreligger, vil det blive offentliggjort på pensionskassens hjemmeside. Forventninger til 211 Pensionskassens formueforvaltning tilrettelægges med en investeringshorisont, som rækker flere år frem. Sigtet er at opnå et konkurrencedygtigt formueafkast på længere sigt samt styrke pensionskassens samlede kapitalberedskab. Det indebærer, at pensionskassen påtager sig investeringsmæssige risici, som betyder, at formueafkastet for 211 i væsentlig grad afhænger af udviklingen på de finansielle markeder. Det er derfor vanskeligt at forudsige resultatet for 211, men bestyrelsen forventer et resultat i 211 på niveau med 21. Formueafkastet fra regnskabets afslutning og frem til ultimo januar 211 har været på -,3 pet. Bestyrelsen har fastsat en kontorente på 4,5% efter skat for 211. Kontorenten er fastsat under hensyn til Pensionskassens kapital, det opnåede afkast og det lave renteniveau. Da den forudsatte ugaranterede beregningsrente også er 4,5%, vil den optjente rente i 211 blive den samme som den forudsatte rente. Derfor vil pensionerne blive uændrede i januar 212, hvor renten udløses. 16

18 Bestyrelsen har fastsat et nyt bonusregulativ, der træder i kraft i 211, og som sikrer, at Pensionskassens overskudsfordeling kan fortsætte uændret efter kollektive og solidariske principper. Ændringerne skyldes ny lovgivning, der skal forhindre omfordeling mellem inhomogene grupper. Pensionskassens medlemmer er pr. definition en homogen gruppe jævnfør fagfællesskabet og optagelsen under overenskomster og aftaler efter vedtægterne. Med bestyrelsens beslutning vil der ikke ske yderligere opdeling af medlemmerne i grupper med forskellige rettigheder. Finanstilsynet udsendte i december måned nye retningslinjer for levetidsberegninger hvilket betyder, at Pensionskassen i løbet af 211 vil beslutte et nyt tegningsgrundlag som vil indregne længere levealder. Det betyder, at Pensionskassens grundpension vil blive reduceret, men Pensionskassen vil søge at dette modvirkes af en tilsvarende forøgelse af den ugaranterede del af pensionskassens ydelser. Fremover vil omkostningerne som udgangspunkt stige som følge af, at pensionskassen skal håndtere de nye kommende regler for kapitalberedskabet m.m. (solvens II). I de kommende år vil der fortsat være fokus på det igangværende arbejde omkring effektivisering og automatisering af flest mulige processer. Herudover vil pensionskassen fortsætte og videreudvikle samarbejdet med eksterne parter, således at der i videst muligt omfang kan opnås stordriftsfordele i administrationen. Pensionskassen forventer således fremover at kunne tilbyde medlemmerne mere konkurrencedygtige administrationsomkostninger. Omkostningerne til formueforvaltning forventes at ligge på uændret niveau. Pensionskassen tilstræber systematisk at udnytte stordriftsfordele på alle de områder, hvor sådanne findes. Det er derfor bestyrelsens overbevisning, at pensionskassen på langt sigt fortsat kan drives omkostningseffektivt. Administrationsfællesskabet MedlemsPension af A/S gik tilbage til sit oprindelige navn FarmaPension A/S, da Pensionskassen for Værkstedsfunktionærer i Jernet udtrådte af fællesskabet den 15. september 21. I slutningen af 21 besluttedes det at udskille administrationsdelen fra FarmaPension til et nyt selskab, da sammenblandingen af administration og ejendomsselskab kunne give nogle skattemæssige uhensigtsmæssigheder. Det nye administrationsselskab vil overtage navnet FarmaPension mens den tilbageværende ejendomsdel vil få navnet Farmakonomernes Ejendomsselskab A/S. Siden regnskabsårets slutning er der ikke indtrådt forhold, som har indflydelse på bedømmelsen af årsrapporten eller på pensionskassens finansielle stilling. 17

19 RESULTATOPGØRELSE FORTIDEN i 1 kr PENSIONSKASSE KONCERN Note Medlemsbidrag f.e.r Medlemsbidrag f.e.r. i alt Indtægter fra tilknyttede virksomheder Indtægter af investeringsejendomme Renteindtægter og udbytter m.v Kursreguleringer Renteudgifter Administrationsomkostninger i forbindelse 11 med investeringsvirksomhed Investeringsafkast i alt Pensionsafkastskat Investeringsafkast efter pensionsafkastskat Udbetalte ydelser Pensionsydelser f.e.r. i alt Ændring i pensionshensættelser Ændring i pensionshensættelser f.e.r i alt Ændring i kollektivt bonuspotentiale Bonus i alt Pensionsydelser-og hensættelser i alt Administrationsomkostninger Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r., Overført investeringsafkast PENSIONSTEKNISK RESULTAT Egenkapitalens investeringsafkast RESULTAT FØR SKAT Skat ÅRETS RESULTAT

20 BALANCE PR. 31. DECEMBER 21 i 1. kr. Note AKTIVER PENSIONSKASSE KONCERN Driftsmidler MATERIELLE AKTIVER, I ALT Investeringsejendomme 18 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Investeringer i tilknyttede virksomheder i alt Andre finansielle investeringsaktiver 19 Kapitalandele 2 Investeringsforeningsandele Pantesikrede udlån Indlån i kreditinstitutter Andre finansielle investeringsaktiver i alt INVESTERINGSAKTIVER, I ALT Tilgodehavender hos medlemmer 28 Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder Andre tilgodehavender TILGODEHAVENDER, I ALT Udskudte skatteaktiver ANDRE AKTIVER, I ALT Tilgodehavende renter og leje Andre periodeafgrænsningsposter PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER, I ALT AKTIVER I ALT