Aalborg Universitet. Procesvalg, rekvisition og forberedelse Skovsgaard, Tanja. Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aalborg Universitet. Procesvalg, rekvisition og forberedelse Skovsgaard, Tanja. Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning"

Transkript

1 Aalborg Universitet Procesvalg, rekvisition og forberedelse Skovsgaard, Tanja Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Skovsgaard, T. L. (2014). Procesvalg, rekvisition og forberedelse: regelgrundlaget for proces før skelforretningen. Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning, 122(47), 1-7. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: juli 08, 2015

2 Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning, Årg. 122, Nr. 47, 1-7 (2014) Tanja L. Skovsgaard Procesvalg, rekvisition og forberedelse regelgrundlaget for proces før skelforretningen Tanja L. Skovsgaard Landinspektør, ph.d. studerende, Institut for planlægning, Aalborg Universitet 1 ABSTRACT I artiklen redegøres for reglerne, der ligger til grund for processen før skelforretningen. Begrænsningen i parternes adgang til domstolene problematiseres. Det konstateres, at retsvirkning af henholdsvis rekvisition og indkaldelse ikke er fuldt afklarede. Der argumenteres endvidere for, at kravene til oplysning af sagens parter er utilstrækkelige. Keywords: skelforretningsprocessen, skeltvist, udstykningslovgivningen, informationer til parter før skelforretninger, parters procesvalg DOI:http://dx.doi.org/ /ojs.tka. v1i1.711 I artiklen anvendes begrebet skelforretning om det møde, der efter reglerne starter på én af de berørte ejendomme, og som skal ende med, at der sker en afsætning af det ejendomsretlige skel. Om dette møde i marken benytter udstykningslovgivningen begreberne skelforretning, forretning eller møde. I artiklen anvendes begrebet skelforretningsprocessen om den samlede proces fra rekvisition til notering i matriklen, men der er ikke i de nugældende regler et begreb for denne proces. Når det er nødvendigt at foretage en præcision af sprogbruget, skyldes det, at der fortsat i litteraturen og i myndighedernes regeltolkning som et levn ses anvendt det ældre udtryk åstedsforretningen eller åstedsmødet, som ellers blev fjernet fra reglerne i forbindelse med udstykningsreformen, der trådte i kraft i I litteraturen og i praksis ses desuden ind i mellem anvendt udtrykket skelforretning om hele skelforretningsprocessen. Baggrunden for misforståelsen hænger sandsynligvis sammen med matrikelmyndighedens præsentation af reformen, hvor ændringerne blev italesat, så det i praksis måtte opfattes som, at det var skelsætningsforretninger, der blev erstattet med skelforretninger. Det må derfor præciseres, at uanset, hvad der var hensigten bag regelændringerne, blev konsekvensen af udstykningsreformen i 1991, at begrebet skelforretning afløste begrebet åstedsforretning, mens begrebet skelsætningsforretning ikke blev erstattet, men blot slettet. I dag skal der således ikke indkaldes til en åstedsforretning, men til en skelforretning. I forhold til tolkning af reglerne er det særdeles vigtigt at være opmærksom på forskellen, da det har væsentlige konsekvenser i forhold til, hvad der skal ske under mødet i marken, og hvad der skal ske henholdsvis før eller efter dette møde. 1. Procesvalg Det fremgår af udstykningslovens 2 38, at Der kan ikke anlægges retssag om skels beliggenhed, herunder som følge af hævdserhvervelse, før der er afholdt en skelforretning. Emnet hører til blandt de få, hvor der er offentliggjort domspraksis for processuel ret ved skelforretninger. I dommen U /2V afviste landsretten således at behandle en sag om beliggenheden af skel med henvisning til udstykningslovens 38. I dommen U V blev emnet yderligere belyst, idet landsretten her på tilsvarende vis afviste en retssag om beliggenhed af skel uden, at der først var afholdt skelforret- 1

3 Procesvalg, rekvisition og forberedelse regelgrundlaget for proces før skelforretningen ning. Dette skønt det i den pågældende sag alene var omtvistet, om der var vundet hævd på et areal, ikke hvor grænsen for pågældende areal gik. I dommen U V fastlagde landsretten, at udstykningslovens 38 ikke var til hinder for, at sagen kunne behandles ved domstolene, uden at der først var afholdt en skelforretning. Det drejede sig konkret om tvist om en utinglyst brugsret til et parkeringsareal. Årsagen til, at udstykningslovens 38 blev anført alligevel var, at den omtvistede brugsret reelt umuliggjorde anden råden over arealet. Landsrettens afgørelser i såvel U V som U V peger på en meget ordret tolkning af 38. I skelsager har parterne uanset om det er relevant i en konkret sag eller ej kun ret til at starte tvisteløsningen ved en skelforretning. Og omvendt, skønt der er tale om brugsgrænser, der i praksis har karakter af skel, da har parterne kun ret til at få sagen afklaret ved domstolene. På denne baggrund synes det problematisk, at udstykningslovens 38 ikke har undtagelsesbestemmelser. Domstolenes ordrette tolkning af udstykningslovens 38 medfører, at reglen i praksis alene bliver en indskrænkning af grundejeres adgang til domstolene. Selv sager, der ikke vil kunne løses fuldt ud ved en skelforretning, men på grund af andre sagselementer alligevel forudsætter retssag, skal igennem en skelforretningsproces. Og dette uanset om skelforretningen kan bidrage til en fastlæggelse af ejendomsgrænsen, eller det alene er hævdsspørgsmålet, der er omtvistet. Hævd, der vel ellers er et spørgsmål, der på grund af anvendelsen af vidner under alle omstændigheder belyses sikrest, hvor der er vidneansvar og vidnepligt, hvilket ikke er tilfældet ved skelforretninger. Andre sagselementer end skel kan være forhold om adkomst (ejendomsdom), servitutrettigheder, ulovligt byggeri o.a. Sådanne elementer kan være uløste efter en skelforretning. Og i forhold til adkomst kan det omvendt kræve først en retssag om adkomst og så en skelforretning om ejendomsgrænsen. En skelforretning, der vel at mærke kan ende med at blive prøvet ved domstolene. Som sådan er der en reel risiko for, at den ufleksible formulering af udstykningslovens 38 bidrager til samlet set øget procestid og øgede økonomiske omkostninger for parterne. Samtidig må det bemærkes, at parterne gennem 38 fratages den direkte adgang til domstolene. Som sådan har parter i nabotvist om skel vanskelig ere adgang til domstolene end parter i andre typer nabotvister. Den nuværende 38 stammer tilbage fra indførslen af reglerne om skelsætningsforretninger i Af bemærkningerne til lovforslaget 3 fremgår det, at: Ved Bestemmelsen i 3. Stk. undgaas i adskillige Tilfælde i Fremtiden at bebyrde de almindelige Domstole med Tvistigheder om Skel, hvortil kommer, at Sager, som i Medfør af 32 alligevel til sin Tid indbringes for Retten, vil være godt forberedt til en egentlig Domstols-behandling. Det er almen praksis for forvaltningsopgaver, at de først kan prøves ved domstolene efter en forvaltningsafgørelse. Indførelse af samme bestemmelse i skelforretningssager synes at hænge sammen med en opfattelse af landinspektøren som embedsmand ved skelforretninger. Men der er den helt afgørende forskel, at hvor forvaltningernes beslutningsproces typisk er gratis for borgeren eller kun er omfattet af relativt lave gebyrer, så er forholdet ganske anderledes ved skelforretning, der er fuldt brugerfinansierede. Bemærkningen om, at sagen er godt forberedt ser endvidere bort fra, at der ved retssager ofte anvendes syns- og skønsmænd. På baggrund af det relativt lave omfang af skelforretningssager, synes også argumentationen med at bebyrde domstolene at være tvivlsom. At fratage nogle, men ikke andre parter i nabotvister deres frie procesvalg ud fra et hensyn om at mindske domstolsbelastningen i et relativt begrænset antal sager, synes at være en uholdbar retspolitisk argumentation. Skønt der ikke er tale om manglende lighed for loven, er der tale om en forskelsbehandling af parter i nabotvist afhængig af tvistetype. For fagpersoner er der en tydelig skillelinje mellem tvistetyperne, men for parterne må det antages, at det kan have et skær af vilkårlighed, hvilke procestyper der er til rådighed. Især synes det problematisk, at der er forskelsbehandling i adgangen til domstolene. Et forhold, der kan få betydning, når det økonomiske aspekt bringes på bane. Omkostningsniveauet ved skelforret ninger vil efterfølgende gøre det økonomisk vanskeligt for mange parter at få råd til at fortsætte ved domstolene, der ellers kan sikre øget retssikkerhed 2

4 Tanja L. Skovsgaard ikke mindst på grund af reglerne om vidneansvar og vidnepligt. Og især bliver det problematisk, når en sag ikke alene vedrører skellet, men også vedrører andre naboforhold, som med de nugældende regler og domspraksis herefter forudsætter både skelforretning og retssag. Forskelsbehandlingen bliver særligt åbenbart, når det tilføjes, at efter udstykningslovens 41 gælder reglerne om skelforretninger ikke i Københavns Kommune. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget 4 Til 41, at begrundelsen herfor knytter sig til, at der i Københavns Kommune ikke eksisterer en hegnsynsordning, som det er tilfældet i resten af landet. Dermed kan omkostningsfordelingen ikke ske ved hegnsynet i tilfælde af tvist. Et alternativ kunne have været, at parterne anlagde retssag om omkostningsfordelingen. Det manglende procesvalg for den andel af Danmarks befolkning, der bor i Københavns Kommune, synes at hænge tæt sammen med det manglende procesvalg for den øvrige del af befolkningen. Udstykningslovens 38 og 41 er begge eksempler på regler, hvor borgeren fratages kontrol over procesvalg, men i stedet uanset relevans, omstændigheder og omkostninger tvinges til bestemte procesforløb. Dermed skabes en forskelsbehandling mellem parter i nabostridigheder, en forskelsbehandling baseret på geografi og tvistetype. Sammenlignelig nabotvist set fra et partssynspunkt er tvist om hegnet. På trods af at hegnsynsforretninger og hegnsloven 5 har et ældre historisk ophæng end skelforretningsreglerne, er reglerne her mere tidssvarende, idet der i 2001 i hegnslovens 43 blev indført den bestemmelse, at parterne kan aftale at anlægge sag direkte ved domstolene, uden hegnsynets forudgående behandling af sagen. Kravet om aftale ved fravalg af hegnsynsforretning, synes rimeligt ud fra den betragtning, at en hegnsynforretning ellers er en billig tvisteløsning for parterne. En hegnsynsforretning koster således 1768 kr. i henhold til NaturErhvervstyrelsens vederlagstakster for Udstykningslovens 35 fastslår, at skelforretninger (alene) anvendes i forhold til at finde den rette beliggenhed af en ejendomsgrænse. Dette stemmer overens med landsrettens vurdering i U V. Især skelforretningsvejledningens 6 afsnit 1 giver en beskrivelse af, hvilke spørgsmål der kan og ikke kan rekvireres skelforretning om. Det fremgår, at der kan fastlægges skel også mod umatrikulerede ejendomme og offentlige veje, og at der kan tages stilling til hævd ved skelforretninger. Sidstnævnte fremgår også af udstykningslovens 38. Desuden behandles dette spørgsmål indgående i forarbejderne, der fastslår, at hvis grænsehævd ikke kunne afgøres i sagerne, så ville skelsætningsinstituttet miste sin praktiske betydning, da hævd antagelig er den almindeligste årsag til, at skelstridigheder opstår. 7 Det fremgår også, at der ved skelforretninger ikke kan træffes afgørelse om aftaleforhold (ved vurdering af hævd), om fastlæggelsen af servitut- eller brugsgrænser eller om hævd på en hel ejendom eller på et særskilt beliggende areal af en ejendom (et helt matrikelnummer). Gennemføres skelforretninger om forhold, der ikke følger reglerne, kan de efterfølgende blive ugyldige ved, at matrikelmyndigheden nægter at notere dem i matriklen. Således matrikelmyndighedens afgørelse i sagen j.nr. U.J.1967/3528 8, hvor notering af skelsætningsforretningen blev afvist, da sagen ikke drejer sig om skellets beliggenhed, men alene om bredden af en langs skellet førende vej. Uden for skelforretningsvejledningens afsnit om anvendelsesområde dukker der til gengæld i afsnit 2.2 yderligere en afgrænsning op, der synes at have en betydning for, om bestemte grupper af grundejere har adgang til at anlægge skelforretning. Her fremgår det med henvisning til kravet om rådighedsattest ved skelforretninger i skelforretningsbekendtgørelsens 9 9, stk. 2, at der ikke kan rekvireres skelforretning for en ejendom uden tinglyst adkomsthaver. Undtaget er ganske vist arealer, der utvivlsomt ejes af det offentlige, eksempelvis offentlig vej; men andre arealer især gadejordsarealer giver anledning til vanskelig heder 10. Før udstykningsreformen i 1991 var det muligt at holde skelforretning mod gadejord. Men i en nyere sag om gadejord, j.nr. U2011/60406 fremgår det, at det med de nye regler ikke er tilstrækkeligt (som før) at indkalde samtlige af byens lodsejere eller bylavet, idet matrikelmyndigheden skriver: Det er heller ikke muligt at afholde en skelforretning forud for 3

5 Procesvalg, rekvisition og forberedelse regelgrundlaget for proces før skelforretningen afgørelsen af hævdsspørgsmålet. En skelforretning forudsætter, at der findes en tinglyst adkomsthaver på de ejendomme, der indgår i skelforretningen. En tinglyst adkomsthaver til gadejorden findes ikke. For så vidt angår matr.nr. 66 er der i tingbogen som adkomsthaver anført: Byens Gade 11. Samme tolkning er anvendt i sagen j.nr. U2003/7604, hvor fremgår: Der kan ikke afholdes skelforretning i tredje mands areal (gadejorden) uden at ejeren heraf er indvarslet/tilstede. Da der ikke findes tinglyst adkomsthaver til gadejorden, kan der ikke afholdes skelforretning 12. Det fremgår desuden af notatet, at spørgsmålet dagen før var blevet drøftet på et kontormøde i matrikelmyndighedens Juridiske Kontor. Det kan dermed konstateres, at der ikke er tale om enkeltstående regeltolkning. 2. Rekvisition Efter udstykningslovens 35 gælder det, at enhver, der har interesse i at få konstateret ejendomsgrænsens beliggenhed, kan rekvirere en skelforretning. I skelforretningsbekendtgørelsens 1 konkretiseres det, at der skal være tale om retlig interesse. Der er ingen regler, der kræver, at landinspektører i normale rekvisitioner påtager sig skelforretningssager. Området er dermed omfattet af aftalefrihed, hvorfor matrikelmyndigheden vurderer, at landinspektøren sædvanligvis ikke har pligt at påtage sig skelforretninger sager. 13 Undtagelsen er, hvor matrikelmyndigheden som resultat af en parts ønske herom udpeger en landinspektør i henhold til landinspektørlovens Bestemmelsen kan anvendes, hvor samtlige landinspektører i området har afslået at udføre arbejdet. Landinspektørlovens 6 kan netop være relevant for skelforretninger, idet der kan være gennemført (en eller flere) skelafsætning(er) før skelforretningen. De landinspektører, der har gennemført disse sager, vil efter følgende være inhabile til at lede en skelforretning. Det samme gør sig gældende for andre landinspektører i samme firma. Med de store firmasammenlægninger, der er foregået i de senere år, kan der i visse områder opstå vanskeligheder med at finde en habil landinspektør til at gennemføre skelforretningen. Ramhøj anlægger den betragtning, at skønt det ikke er påkrævet, kan det både være rimeligt og hensigtsmæssigt at give rekvirentens modpart(er) besked om rekvistionen 15. Bag Ramhøjs holdning ligger den overvejelse, at orienteringen kan sikre mod, at modparten også rekvirerer en skelforretning, samt at det giver anledning til kommunikation af forskellige karakter til modparten, herunder opfordring til parterne om fremsendelse af beviser. Ramhøjs overvejelser er relevante. Og ud over de anførte betragtninger, der alle vedrører det hensigtsmæssige i at orientere rekvirentens modpart, må også anføres et rimelighedssynspunkt, således at det er rimeligt at modtage information om, at der pågår en sag mod egen person. Særlig hvor der er en betydelig længde fra rekvisition til skelforretningens afholdelse kan undladelsen heraf risikere at bidrage til modparters oplevelse af partiskhed hos landinspektøren. Ramhøjs betragtninger om imødegåelse af risikoen for, at begge parter hver for sig rekvirerer en skelforretning er ikke et forhold, der behandles i reglerne. Ramhøj vurderer, at det er den første rekvisition, der har retsvirkning; og dermed den først rekvirerede landinspektør, der har kompetence til at gennemføre skelforretningen 16. Dette understøttes af vurderinger hos Gomard og Kistrup, der i forhold til civilprocessen anlægger den betragtning, at medmindre det er tydeligt fastlagt i lovgivningen, eller andre vægtige grunde taler for det, da må retsvirkning knyttes til sagsanlæg, ikke til forkyndelsen 17. Uden regelgrundlag eller domspraksis er forholdet dog ikke endeligt afklaret, men særdeles relevant da det kan anvendes chikanøst af både landinspektører og parter. I praksis imødegås problemet via de kollegiale vedtægter for Praktiserende Landinspektørers Forening. Reglerne gælder dog kun for foreningens medlemmer. Med hævdskravet: Ulast og Ukært til Tinge følger det desuden af en ordret tolkning af Danske Lovs , at hævdserhvervelse afbrydes ved anlæg af sag ved retten, hvilket på grund af kravet om skelforretning før retssag må antages at betyde, at hævdserhvervelsesperioden afbrydes ved sagens rekvisition. Denne tolkning er samtidig i overensstemmelse med den mere generelle vurdering hos Gomard og Kistrup, der konkret i forhold til skelforretninger støttes af von Eyben, Mortensen og Pagh 19. Dog har det traditi- 4

6 Tanja L. Skovsgaard onelt være antaget i andre dele af litteraturen, at hævd først afbrydes ved forkyndelse 20, hvilket med skelforretningsreglerne er ved parternes modtagelse af indkaldelse til skelforretning. Illum anfører således, at hævden afbrydes ved påtale til tinge, hvilket navnlig kunne ske ved Forkyndelse af Stævning. Det fremgår dog også af Illums anvendelse af udtrykket navnlig, at det ikke er udelukket, at afbrydelsen sker før. 21 Det vanskelige med retsvirkninger fastlagt ud fra sagens rekvisition er, at det i praksis kan være vanskeligt at definere præcis, hvornår der er foretaget en rekvisition, da der med de gældende regler ikke er krav om skriftlighed i den forbindelse. Der er således formentlig først sikret dokumentation for rekvisition, hvor rekvirenten enten har underskrevet en aftale om rekvisition eller forudbetalt et beløb til landinspektøren. 3. Krav til landinspektør, der leder skelforretningen Skønt skelforretninger er den eneste type af matrikulære arbejder, hvor landinspektører har kompetence til at træffe judicielle afgørelser, er der ingen særlige krav til landinspektører, der skal lede en skelforretning. Eneste forskel er, at EU s anerkend elsesdirektiv ikke er gældende ved skelforretninger, idet disse vurderes at være udøvelse af offentlig myndighed. 22 Dette er implementeret i dansk lovgivning ved landinspektørlovens 4, stk. 2. Ellers gælder de samme regler som ved udførelse af andet matrikulært arbejde. Det vil sige, at landinspektøren skal være beskikket landinspektør og samtidig habil i den pågældende sag. Dertil kommer, at land inspektøren skal udvise god landinspektørskik. Reglerne for beskikkelse, habilitet og god landinspektørskik er ikke særskilte for skelforretninger, men alle er regler efter landinspektørloven og behandles ikke her. Her skal blot bemærkes ganske summarisk, at for at opfylde habilitetskravet gælder det, at landinspektøren i medfør af landinspektørlovens 5 ikke må lede en skelforretning, hvis landinspektøren eller andre landinspektører i samme landinspektørfirma har en væsentlig interesse i ejendommen eller er interesseret i sagen på en måde, der i øvrigt kan vække tvivl om landinspektørens upartiskhed. Partiskheden kan opstå på grund af en økonomisk eller familiær tilknytning til parter i sagen og reglerne herom følger i hovedtræk lignende regelsæt for habilitet andre steder (eksempelvis forvaltningsloven, retsplejeloven og hegnsloven). Partiskhed eller måske snarere en manglende neutralitet kan desuden opstå i forhold til sagens resultat ved, at landinspektøren eksempelvis tidligere har truffet afgørelse om ejendomsgrænsens beliggenhed. Reglen herfor eller er interesseret i sagen på en måde, der i øvrigt kan vække tvivl om landinspektørens upartiskhed blev i 1977 netop tilføjet af hensyn til skelforretningssagerne 23. Reglen vender sig blandt andet mod den praksis, at landinspektøren først foretager et (eventuelt ufrugtbart) forsøg på en skelafsætning, skelkonstatering, ejendomsberigtig else, vejudskillelse eller lignende og i den forbindelse tager stilling til skellets placering og efterfølgende leder en skelforretning om det samme skel. Landinspektøren kan også i procesfor løbet ved sin fremfærd gøre sig inhabil for eksempel, hvis han eller hun her udtaler sig om skellets beliggenhed i optakten til skelforretningen 24. Habilitetssagerne afgøres af matrikelmyndigheden, og der er en omfattende administrativ praksis på området. Inhabilitet er at betragte som en fejl ved skelforretningen efter udstykningslovens 37. Når inhabilitet opdages under matrikelmyndighedens kontrol og registrering af skelforretningssagen, kan inhabiliteten derfor føre til nægtelse af notering, hvormed skelforretningen er ugyldig i henhold til udstykningslovens 37, stk. 2. At landinspektøren kan vælge at foretage opmåling og også andre former for undersøgelser på ejendommene før skelforretningen er specifik nævnt i skelforretningsvejledningens afsnit 4.2. Denne nævner sådanne undersøgelser i sammenhæng med en forklaring om habilitet. Undersøgelserne gør ikke landinspektøren inhabil, men landinspektøren anbefales at orientere parterne på forhånd for at undgå indsigelser om inhabilitet. Matrikelmyndigheden har desuden i offentliggjort orientering til landinspektører angivet den regeltolkning, at Hvis landinspektør vil foretage forundersøgelser, bør det helst ske efter indvarsling til åstedsforretning, og under alle forhold må det kun ske efter forudgående meddelelse til parter, men uden 5

7 Procesvalg, rekvisition og forberedelse regelgrundlaget for proces før skelforretningen deres medvirken. 25 Desuden fremgår det af orienteringen, at det vurderes, at de forudgående undersøgelser kan have en højest uheldig virkning på grundejerens holdning i sagens videre forløb. Hvor skelforretningsvejledningen anbefaler, at landinspektøren orienterer parterne på forhånd, skærpes dette yderligere i administrativ regeltolkning. Ligeledes i administrativ praksis, hvor det af kendelse i Landinspektørnævnets Sag fremgår: Indklagede burde dog ikke have indledt målingen i marken forud for skelforretningen, før han var sikker på, at begge parter havde modtaget indvarsling til skelforretningen. Af kendelsen fremgår det, at landinspektørens havde sendt indkaldelsen til skelforretningen dagen før forundersøgelserne. Dermed havde klager ikke havde modtaget den, da de to mødte hinanden i marken. Spørgsmålet om inhabilitet kan her være knyttet til tre forhold. Først og fremmest kan formuleringen knyttes til parternes oplevelse af habilitet. Det forhold, at landinspektøren i forvejen foretager arbejder, som parterne ikke ved, hvad er, kan give anledning til mistillid og utilfredshed. Dette er formentlig sagens kerne i vejledningens ordlyd. Men ud over dette argument kan nævnes to andre. Når landinspektøren er i marken og foretager opmålinger, risikeres det, at landinspektøren ophører med at være neutral over for sagens afgørelse. Landinspektøren risikerer dermed at gøre sig inhabil ved forud at have truffet sin afgørelse. Endelig kan det anføres, at landinspektøren ved sin forberedende måling risikerer at falde i snak med én af grundejerne og derved kommer i risiko for at blive partisk eller blive anset for partisk. Dette sidste forhold bringes særlig på bane af Ramhøj. Ramhøj gør netop opmærksom på, at det kan være nødvendigt for at være godt forberedt, at landinspektøren på forhånd har orienteret sig om forholdene i marken. Han anbefaler særligt forudgående undersøgelser og opmålinger i mark en, hvor måloplysningerne er gamle, som det eksempelvis ofte er tilfældet i landområder. 27 Han anbefaler desuden direkte, at landinspektøren før skelforretningen udarbejder et kort over skelstrækningen, hvilket normalt forudsætter forudgående måling. I overensstemmelse med skelforretningsvejledningens tolkning lægger Ramhøj vægt på, at parterne orienteres i forvejen, før landinspektøren foretager arbejde i marken. Men Ramhøj lægger samtidig den vurdering ind, at landinspektøren helt bør undgå kontakt til parterne under sin forberedende undersøgelse i marken eller i hvert fald indskrænke sin kontakt til alene at angå praktiske forhold vedrørende skelforretningens afvikling. Der kan naturligvis gives generelle oplysninger og besvares konkrete spørgsmål, men den konkrete konflikt bør kun drøftes, når parterne er til stede. 28 Ramhøj synes dermed at advare imod det nævnte forhold om partiskhed og samtaler med parterne hver for sig. 4. Landinspektørens forberedelser Udstykningslovgivningen indeholder kun få regler for, hvad landinspektøren skal foretage sig forud for skelforretningen. Reglerne drejer sig i hovedtræk om regler for indvarsling og dermed indkaldelsens indhold, men det betyder ikke, at lovgivningen ikke indirekte forudsætter, at landinspektøren har foretaget andre forberedelser. Grundlæggende forudsættes det naturligvis, at landinspektøren er bekendt med reglerne for såvel skelforretningsproces som skelafsætning. Dette understreges også af matrikelmyndigheden: Da en skelsætningsforretning hører til de matrikulære arbejder, der ikke forekommer hver dag i en landinspektørpraksis, må landinspektøren, hvis en skelsætningsforretning bliver aktuel, sætte sig meget omhyggeligt ind i udstykningslovens og udstykningsbekendtgørelsens regler. 29 Dertil må det forudsættes, at landinspektøren af hensyn til en reduktion af procestid og omkostninger tidligt i processen foretager en egen prøvning af habilitet og også en prøvning af rekvirentens retlige interesse. Desuden skal landinspektøren efter officialprincippet før skelforretningen sikre, at der tilvejebringes de oplysninger, der skal bruges under skelforretningen til at belyse skelspørgs målet. 5. Indkaldelse Regler for indkaldelse, herunder varsel er ikke fastlagt ved lov, men findes alene i skelforretningsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsens 2 fastlægger, at parterne skal indkaldes til skelforretningen med 14 dages varsel og på en sådan måde, at landinspektøren kan bevise, at parterne har modtaget indkaldelsen inden for varslingsperioden. Skelforret- 6

8 Tanja L. Skovsgaard ningsvejledningens afsnit 3 giver oplysninger om, hvordan landinspektøren kan sikre sig bevis for, at indkaldelsen er modtaget rettidigt og i øvrigt håndterer sager, hvor den ene part nægter at modtage indkaldelsen. Vejledningen angiver, at indkaldelsen for eksempel kan sendes som rekommanderet brev. Nægter en part at modtage indkaldelsen, må landinspektøren anvende en stævningsmand. I en tid med stadig øgede krav til digital kommunikation synes vejledningens eksempel at være forældet eller i hvert fald mangelfuld, idet der ikke er angivet digitale alternativer. Det kan desuden ses som betænkeligt, at der i vejledningen alene fokuseres på, hvordan indvarslingen tvinges igennem overfor modvillige parter frem for at komme med anbefalinger til en positiv kontakt med parterne med henblik på fastlæggelse af ønsket kommunikationsform og mødetid. En mere grundlæggende mangel er placeringen af varslingsregler i en bekendtgørelse. Varslingen af parterne er en væsentlig regel for borgerne og processen, hvormed det ville være rimeligt at fastlægge den ved lov. I udstykningsloven af , hvor skelsætningsforretningerne blev indført, var varslet på kun 1 uge. Det blev ændret til 14 dage med ændringslov i dage har været gældende siden. Af lovforslagets bemærkninger 32 fremgår det, at varslet blev forlænget, da det havde vist sig, at denne frist i visse tilfælde var for kort. Der er ikke fundet sager om dette forhold i matrikelmyndighedens arkiv. En forlængelse på en uge synes dog ikke at være en væsentlig forlængelse af procestiden. 6. Informationer før skelforretningen Af skelforretningsbekendtgørelsens 2, stk. 1, fremgår det, at landinspektøren senest ved indkaldelsen skal oplyse parterne om, at hegnsynsmænd kan deltage i forretningen, hvis en af parterne anmoder om det. Denne information er i de gældende regler det eneste krav til indkaldelsens indhold. Skelforretningsvejledningens afsnit 3 indeholder desuden flere supplerende forhold landinspektøren bør informere om. Som sådan er vejledningen ikke en fortolkning af reglerne, men en udbygning. Som tidligere nævnt bør landinspektøren i indkaldelsen give parterne mulighed for at foreslå landinspektøren at indkalde andre til belysning af skelspørgsmålet. Landinspektøren bør oplyse, hvem der er indkaldt både af parter og tredjeparter. Endvidere bør landinspektøren i indkaldelsen forklare om muligheden for at give andre fuldmagt til at deltage på egne vegne. Som nævnt anbefales det i skelforretningsvejledningens afsnit 4.2, at inden forberedende målinger i marken, er det imidlertid hensigtsmæssigt, at landinspektøren underretter parterne samtidigt og på samme måde om undersøgelserne eller opmålingerne og deres formål. Denne information behøver ikke gives i indkaldelsen, men den hører med blandt de informationer, parterne bør modtage. Det må indirekte forudsættes, at indkaldelsen også indeholder basisinformationer om tid og sted. Mere retningsdannende er det, at vejledningen giver eksempler på såvel en indkaldelse som en fuldmagt. Vejledningens eksempel på en indkaldelse er kortfattet. Udover de informationer, der skal og bør være med, oplyses det, hvem der har rekvireret skelforretningen, hvilken skellinje der skal fastlægges, skelforretningens dato, tidspunkt og mødested samt Kort, skøde, deklarationer eller andre dokumenter, der indeholder oplysninger af betydning for skelforholdene, bedes tilsendt mig i god tid før mødet. I forlængelse af ovenstående giver informationerne desuden det indtryk, at der ikke indbydes andre end dem, der er og bliver indkaldt af landinspektøren. Bemærkningen med opfordringen af parterne til at sende kort, skøder, deklarationer og andre relevante dokumenter synes umiddelbart at hænge dårlig sammen med, at det hører under landinspektørens ansvar for sagens oplysning at kontrollere tingbogen for relevante dokumenter. Dermed er parternes fremsendelse af skøder og deklarationer irrelevant, medmindre der specifikt er tale om dokumenter, der ikke fremgår af tingbogen. Omvendt synes det temmelig upræcist, at parterne kan indsende dokumenter, der indeholder oplysninger af betydning for skelforholdene, idet parterne ikke får oplyst, hvilke forhold der spiller ind på fastlæggelse af skellet. Parterne skal selv forudgående kunne regne ud, at der findes hævdsregler, hvordan disse hævdsregler er i Danmark, og hvilke dokumenter der kan belyse hævd. Der er ingen hjælp 7

Aalborg Universitet. Procesvalg, rekvisition og forberedelse Skovsgaard, Tanja. Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning

Aalborg Universitet. Procesvalg, rekvisition og forberedelse Skovsgaard, Tanja. Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Aalborg Universitet Procesvalg, rekvisition og forberedelse Skovsgaard, Tanja Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Vejledning om skelforretninger

Vejledning om skelforretninger Vejledning om skelforretninger Vejledning om skelforretninger 1. Anvendelsesområde. Reglerne om afholdelse af skelforretning til konstatering af den rette beliggenhed af en ejendomsgrænse findes i kapitel

Læs mere

Aalborg Universitet. Sagens resultat Skovsgaard, Tanja. Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning. Publication date: 2014

Aalborg Universitet. Sagens resultat Skovsgaard, Tanja. Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning. Publication date: 2014 Aalborg Universitet Sagens resultat Skovsgaard, Tanja Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Den Kreative Platform Spillet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2009 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg

Læs mere

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Værktøjskasse til kreativitet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg

Læs mere

Aalborg Universitet. Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2014. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2014. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul Publication date: 2014 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe. 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Knud Pedersen Jernbanegade 20 4690 Haslev Nævnet har modtaget klagen den 28. januar 2010. Klagen angår spørgsmålet,

Læs mere

Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik

Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik Aalborg Universitet Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik Publication date: 2011 Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet General rights Take down policy

Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet General rights Take down policy Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Vejledning om hegn og hegnssyn.

Vejledning om hegn og hegnssyn. Hegnsynet for Egedal Kommune Hegnsynssekretariatet Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 72 66 e-post: hegnssyn@egekom.dk Revideret den. 15. marts 2013 Vejledning om hegn og hegnssyn. Her kan du læse

Læs mere

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Hegn og et godt naboskab

Hegn og et godt naboskab Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet en fælles sag. Naboerne må som regel selv bestemme, hvordan hegnet mellem deres ejendomme

Læs mere

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Aalborg Universitet Musikterapi i psykiatrien med fokus på forandringssprocesser i behandling af personer med personlighedsforstyrrelser. Her under udvikling af behandlingsalliance og forbedret mentaliseringsevne.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014 Sag 235/2013 (2. afdeling) A, B, C, D, E, F, G og H (advokat Gert M. Lund for alle) mod Haderslev Kommune (advokat Erik Gram) I tidligere instanser er

Læs mere

Aalborg Universitet. Spar Nord Banks historie Jørgensen, Kenneth Mølbjerg. Publication date: 2007

Aalborg Universitet. Spar Nord Banks historie Jørgensen, Kenneth Mølbjerg. Publication date: 2007 Aalborg Universitet Spar Nord Banks historie Jørgensen, Kenneth Mølbjerg Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Citation for published version (APA): Levinsen, K. (2010). HJÆLP: nu er der kommet ny it igen!. IT og undervisninge, 34(1), 15-21.

Citation for published version (APA): Levinsen, K. (2010). HJÆLP: nu er der kommet ny it igen!. IT og undervisninge, 34(1), 15-21. Aalborg Universitet HJÆLP Levinsen, Karin Ellen Tweddell Published in: IT og undervisninge Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from

Læs mere

Aalborg Universitet. Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper Publication date: 2013 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til.

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. august 2008 08/05640 KOMMUNENS MANGLENDE UDSKILLELSE AF OFFENTLIG VEJ I MATRIKLEN Hvornår er en vej en offentlig vej? Om udskillelse af en offentlig vej i matriklen.

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Hegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn og et godt naboskab Bygninger Anke Hegnssyn

Hegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn og et godt naboskab Bygninger Anke Hegnssyn Hegn og et godt naboskab Naboskab Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet en fælles sag. Naboerne må som hovedregel selv bestemme,

Læs mere

Skelforretningsprocessen evalueret

Skelforretningsprocessen evalueret Aalborg Universitet Skelforretningsprocessen evalueret regler, praksis og partsevaluering Ph.d.-afhandling af Tanja L. Skovsgaard 2014 Rigtig adfærd hos tredjepart Reducere fjendtlighed og forbedre relationer

Læs mere

Aalborg Universitet. Hva er profesjonsrettet forskning? Larsen, Kristian. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Hva er profesjonsrettet forskning? Larsen, Kristian. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Hva er profesjonsrettet forskning? Larsen, Kristian Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

DECEMBER 2009 RET & SKEL. Regionsmøde 2009. Information for hegnsyn. Foreningen af Hegnsyn i Danmark

DECEMBER 2009 RET & SKEL. Regionsmøde 2009. Information for hegnsyn. Foreningen af Hegnsyn i Danmark 120 DECEMBER 2009 Regionsmøde 2009 RET & SKEL Information for hegnsyn Foreningen af Hegnsyn i Danmark RET & SKEL, Information for Hegnsyn Udgives af Foreningen af Hegnsyn i Danmark og udkommer 4 gange

Læs mere

KENDELSE. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S

KENDELSE. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S Nævnet har

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. februar 2013 11/16848 EGENBETALING AF VEJBELYSNING I brev af 26. oktober 2011 har grundejerforeningen klaget over Kommunens afgørelse af 29. september 2011 om

Læs mere

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 - 1 06.11.2014-22 Vidneafhøring skattemedarbejder 20140527 TC/BD Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0147 li. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. Thorkild Mejlby v/tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup

Klager. J.nr. 2010-0147 li. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. Thorkild Mejlby v/tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup 1 København, den 24. november 2011 KENDELSE Klager ctr. Thorkild Mejlby v/tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen den 17. juni 2010. Klagen angår spørgsmålet om,

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist:

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: De har ved mail af 30. januar 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Syddanmark. 22-08- 2007 Sagen vedrører Varde Kommunes afslag

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 NEDKLASSIFICERING AF KOMMUNEVEJE Kommunen har i mail af 4. april 2013 stillet Vejdirektoratet en

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager ønskede at købe. 1 København, den 8. januar 2009 KENDELSE Klager ctr. Danbolig Vesterlunds Ejendomskontor Kalundborg ApS Vænget 17 4400 Kalundborg Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har begået fejl ved ikke at medtage

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. april 2010 09/07866 EKSPROPRIATION TIL OFFENTLIG VEJ Vejdirektoratet har behandlet en klage fra advokaten på vegne af K og N C T over Kommunens afgørelse af

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om landinspektørvirksomhed

Forslag. Lov om ændring af lov om landinspektørvirksomhed Lovforslag nr. L 42 Folketinget 2011-12 Fremsat den 24. november 2011 af miljøministeren (Ida Auken) Forslag til Lov om ændring af lov om landinspektørvirksomhed (Landinspektørvirksomheder som partnerselskaber

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager var interesseret i at købe. 1 København, den 27. februar 2007 KENDELSE Klager ctr. Estatemæglerne Birkelev & Thobo ApS Nørregade 24 6700 Esbjerg Sagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig over for klager som følge

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse En mand som i 1988 var udsat for en arbejdsskade, fik i flere omgange ændret sin erhvervsevnetabsprocent.

Læs mere

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune.

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. NATURKLAGENÆVNET 12. juni 2007 NKN-121-00061 bej Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. Fredningsnævnet for Århus Amt har den 26. november 2006 efter naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1,

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

14. maj 2009 J.nr.: NKN-111-00041 ssc. Delafgørelse I sagen om fredning af Næstved Øvelsesplads og tilstødende skove

14. maj 2009 J.nr.: NKN-111-00041 ssc. Delafgørelse I sagen om fredning af Næstved Øvelsesplads og tilstødende skove Rentemestervej 8, 2400 København NV Tlf.: 7254 1000 Fax: 7254 1001 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www. nkn.dk CVR: 18210932 14. maj 2009 J.nr.: NKN-111-00041 ssc Delafgørelse I sagen om fredning af Næstved Øvelsesplads

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Status: Gældende Principafgørelse gratis advokatbistand - udgifter - samvær under anbringelse

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 135/2014 A (advokat Svend-Aage Dreist Hansen, beskikket) mod Faxe Vandforsyning A/S (advokat Sten Corfix Jensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed.

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed. Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-242.069) Påtænkt ændring af selskabs formålsbestemmelse ville indebære erhvervsmæssig sikkerhedsstillelse, som kun må udøves af pengeinstitutter og skades-forsikringsselskaber,

Læs mere

Klagerne. København, den 21. juli 2009 KENDELSE. ctr. Place2live Høegh Bolig A/S Kongevejen 15 3000 Helsingør

Klagerne. København, den 21. juli 2009 KENDELSE. ctr. Place2live Høegh Bolig A/S Kongevejen 15 3000 Helsingør 1 København, den 21. juli 2009 KENDELSE Klagerne ctr. Place2live Høegh Bolig A/S Kongevejen 15 3000 Helsingør Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har givet mangelfulde og ukorrekte oplysninger om den

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

16. Individuelle vilkår mellem køber og sælger, herunder evt. ændringer til Standardvilkår

16. Individuelle vilkår mellem køber og sælger, herunder evt. ændringer til Standardvilkår 1 København, den 26. oktober 2009 KENDELSE Klagerne ctr. Boligtilbolig A/S Asylgade 13 5000 Odense C Sagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig over for klagerne som følge af, at klagerne

Læs mere

Afgørelse i sagen om Aabenraa Kommunes afslag på dispensation til plastvinduer i sommerhuse ved Sandskær.

Afgørelse i sagen om Aabenraa Kommunes afslag på dispensation til plastvinduer i sommerhuse ved Sandskær. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 4. juli 2005 J.nr.: 03-33/500-0091 Skr Afgørelse i sagen om

Læs mere

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 ATV-Vintermøde 2015 Advokat Jacob Brandt, Bech-Bruun Disposition Den retlige ramme Fredericia-dommens faktum Det principielle materielle

Læs mere

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE afsagt den 18. juni 2014 i sag nr. 8/2014 [A] mod [Sejlklubben] Sagen er behandlet af Lis Hævdholm, Ole Borch, Birte Rasmussen, Ulla Ingerslev og Claus Juel

Læs mere

Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget Karsemosen

Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget Karsemosen By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø Fremsendt via Gribskov Kommune Frederiksberg, den 19. oktober 2010 Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget

Læs mere

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt.

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. 2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. Resumé: Udtalt, at Halsnæs Kommune ikke har handlet i strid med offentlighedslovens regler om aktindsigt ved at give afslag på aktindsigt i forvaltningens redegørelse

Læs mere

kommunen ikke vil videreformidle dokumentation for L s timeforbrug og kørsel der kræves betaling (fra L s side) til at få udleveret materialet.

kommunen ikke vil videreformidle dokumentation for L s timeforbrug og kørsel der kræves betaling (fra L s side) til at få udleveret materialet. Dato 5. marts 2015 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon 7244 3113 Dokument 14/17766-13 Side 1/5 Medd. klager, at afgør. er lovlig I brev af 3. december 2014 har F klaget over Sorø

Læs mere

Landinspektør L blev pålagt en bøde på 10.000 kr. -------------------------

Landinspektør L blev pålagt en bøde på 10.000 kr. ------------------------- Om manglende færdiggørelse af en sag om arealoverførsel Landinspektørnævnet fandt det særdeles kritisabelt, at landinspektør L, der havde modtaget fuld betaling for en sag om arealoverførsel, ikke sørgede

Læs mere

Landinspektørloven oplister i 1, stk. 2, betingelserne for at opnå beskikkelse som landinspektør:

Landinspektørloven oplister i 1, stk. 2, betingelserne for at opnå beskikkelse som landinspektør: Vilkår for at opnå beskikkelse som landinspektør Landinspektører beskikkes af Geodatastyrelsen på vegne af miljøministeren, jf. 1, stk. 1 i landinspektørloven 1. Ansøgninger om beskikkelse sendes til Geodatastyrelsen,

Læs mere

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard 55 1720 København V

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard 55 1720 København V 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klager ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard 55 1720 København V Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale godtgørelse til klager som følge af, at indklagede

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e :

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e : 902/12 Den 5. november 2012 blev i sag nr. 82.161: xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx mod PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø afsagt k e n d e l s e : Forsikrede, der afgik

Læs mere

Citation for published version (APA): Brodersen, L. (2011). Grundkort og basisdata: Behov for et paradigmeskift?. Geoforum.dk, (124), 9-14.

Citation for published version (APA): Brodersen, L. (2011). Grundkort og basisdata: Behov for et paradigmeskift?. Geoforum.dk, (124), 9-14. Aalborg Universitet Grundkort og basisdata Brodersen, Lars Published in: Geoforum.dk Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Danske IT-advokater MEDIATIONSPROCEDURE. 1. Formål. 2. Mediators kompetencer. 3. Anmodning om at bringe en mediator i forslag

Danske IT-advokater MEDIATIONSPROCEDURE. 1. Formål. 2. Mediators kompetencer. 3. Anmodning om at bringe en mediator i forslag MEDIATIONSPROCEDURE 1. Formål Denne mediationsprocedure er udarbejdet af Danske IT-advokater ( DITA ) og udgør det regelsæt, som regulerer gennemførelsen af en mediation mellem to eller flere parter, hvor

Læs mere

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen.

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen. Side 1 af 5 Domstolsstyrelsen Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten Denne blanket kan bruges, hvis du vil anlægge en sag ved byretten eller Sø- og Handelsretten. Rubrik 1-5, og 7 skal udfyldes

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 6. december 2012 12/08337 PÅBUD OM AT FLYTTE HESTEHEGN OG FJERNE JORDVOLD Vejdirektoratet har behandlet din klage af 29. juli 2012. Du har på vegne af klagerne,

Læs mere

1. Generelle oplysningspligter for landinspektører og landinspektørvirksomheder:

1. Generelle oplysningspligter for landinspektører og landinspektørvirksomheder: NOTAT Ajourføring - Ejendomme J.nr. KMS-300-00003 Ref. gitmb Den 17. oktober 2013 Landinspektørers og landinspektørvirksomheders oplysningspligter Formålet med dette notat er, at give et overblik over

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

Klagenævnet for Domænenavne

Klagenævnet for Domænenavne Kalvebod Brygge 45, 3. sal, 1560 København V. Telefon: 33 36 11 00 Telefax: 33 36 21 00 E-mail: sekretariatet@domaeneklager.dk KLAGESKEMA Klagen angår følgende domænenavne, jf. pkt. 4.1. i klagevejledningen:

Læs mere

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent (Energi- og vandbesparelser i bygninger) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form...[klager] over Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse

Læs mere

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...]

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] De har ved brev af 4. marts 2002 klaget til Energiklagenævnet

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer.

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer. Roskilde Kommune Teknik-og Miljøudvalget Postboks 100 4000 Roskilde Ballerup, den 21. oktober 2005 J.nr. 7308 eg/bt Vedr.:J.nr. 13.06.04P20 Støjskærm langs Holbækvej Grundejerforeningen Hyrdehøj ---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Københavns Kommune ikke handlede i strid med biblioteksloven ved at nægte en borger adgang til at låne netlydbøger med den begrundelse, at borgeren ikke

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Herning Kommune, afslag på landzonetilladelse til ændret anvendelse, Røddingvej

AFGØRELSE i sag om Herning Kommune, afslag på landzonetilladelse til ændret anvendelse, Røddingvej Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 12. november 2013 J.nr.: NMK-31-00750 Ref.: MILMA AFGØRELSE i sag om Herning Kommune, afslag på landzonetilladelse til ændret

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe. 1 København, den 21. juli 2009 KENDELSE Klager ctr. DanBolig Aalborg ApS v/advokat Kim Østergaard Mølleå 1 9000 Aalborg Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har givet fejlagtige oplysninger om en ejerlejligheds

Læs mere

Afgørelse Klage over Herning Kommunes afgørelse om afslag på dispensation fra tilslutningspligt

Afgørelse Klage over Herning Kommunes afgørelse om afslag på dispensation fra tilslutningspligt [XXX] Sendes pr. mail til: [XXX] Anonymiseret Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse Klage

Læs mere

KENDELSE. Klager ejede en ideel anpart, som klager ønskede, at indklagede skulle sælge.

KENDELSE. Klager ejede en ideel anpart, som klager ønskede, at indklagede skulle sælge. 1 København, den 22. december 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Karl Johannesen og Statsaut. ejendomsmægler MDE Jens Seidenfaden v/jens Seidenfaden Bakkedraget 3 7100 Vejle Nævnet har

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20. marts 2013 12/12512 AFGØRELSE OM FORHOLD VEDR. CARPORT PÅ GADE Vejdirektoratet har behandlet klage af 31. oktober 2012 fra dig som ejer af ejendommen B gade

Læs mere

og Kristelig Fagforening.

og Kristelig Fagforening. Kapitel 1 Indledning 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem og Kristelig Fagforening og træder i kraft straks, den er underskrevet. Stk. 2 Denne aftale samt aftalerne

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår endvidere spørgsmålet, om de indklagede har afgivet fejlagtige oplysninger om lovligheden af et badeværelse i ejendommen.

KENDELSE. Sagen angår endvidere spørgsmålet, om de indklagede har afgivet fejlagtige oplysninger om lovligheden af et badeværelse i ejendommen. 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Klaus Andersen og Flemming Møller Jensen Torvet 9 4930 Maribo Sagen angår spørgsmålet, om de indklagede er erstatningsansvarlige

Læs mere

Datatilsynet har besluttet at undersøge sagen af egen drift.

Datatilsynet har besluttet at undersøge sagen af egen drift. KL Weidekampsgade 10 2300 København S Sendt pr. brev samt på mail til MIH@kl.dk 15. april 2011 Vedrørende sikkerhedsbrist som følge af KL s overførsel af køreprøvebooking system til en cloud-løsning Datatilsynet

Læs mere

Var. tinglysningsafgift 0,6 % af købesummen *kr. Tinglysningsafgift, fast beløb I alt * kr. Beliggende: Cementvej 2, 2680 Solrød Strand Anmelder:

Var. tinglysningsafgift 0,6 % af købesummen *kr. Tinglysningsafgift, fast beløb I alt * kr. Beliggende: Cementvej 2, 2680 Solrød Strand Anmelder: Sag nr. 96366/PJJ Reg.afgift. Var. tinglysningsafgift 0,6 % af købesummen *kr. Tinglysningsafgift, fast beløb 1.400,00 kr. I alt * kr. Delnr. * af Matr.nr. 12 a, Karlstrup By, Karlstrup Beliggende: Cementvej

Læs mere

Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven

Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det efter sagens oplysninger kan lægges til grund, at kommunen har fremfundet de sager, som det

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael B. Elmer, og de sagkyndige medlemmer, John Tyrrestrup og Bjarne

Læs mere

c) at redegøre for betingelser for at få overdraget ejendomsretten over veje- og fællesarealer

c) at redegøre for betingelser for at få overdraget ejendomsretten over veje- og fællesarealer Grundejerforeningen Nørhede Vest Udvalget for veje og fællesarealer September 2009 Orientering til samtlige grundejere i Nørhede Vest Ved generalforsamlingen i 2007 blev der nedsat et udvalg, som skulle

Læs mere