A N A L Y S E ERHVERV I GRÆNSETREKANTEN

Transkript

1 A N A L Y S E ERHVERV I GRÆNSETREKANTEN

2 Kolofon Analyse Erhverv i Grænsetrekanten November 2012 Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 Analysen er udarbejdet af Plan og Udvikling i Aabenraa Kommune i Grænsetrekantssamarbejdet mellem Aabenraa Kommune, Sønderborg Kommune og Stadt Flensburg. Projektpartnere for dette projekt er Stadt Flensburg, Sønderborg Kommune, Aabenraa Kommune. WEG Flensburg-Handewitt er netværkspartner med finansiel deltagelse. WiREG, IHK, EHAA, SET og URS og er netværkspartnere. Grænsetrekantssamarbejdet er et INTERREG 4A-projekt. Medfinansieret af INTERREG 4 A-programmet Syddanmark- Schleswig-K.E.R.N. med EU-midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

3 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION TIL ANALYSEN DEL ERHVERV I DE TRE DELOMRÅDER I GRÆNSETREKANTEN... 5 Aabenraa... 6 Sønderborg... 8 Flensburg og Handewitt STYRKEPOSITIONER ERHVERVSRELATEREDE FAKTA OM DE TRE DELOMRÅDER Aabenraa Sønderborg Stadt Flensburg Kreis Schleswig-Flensburg / Gemeinde Handewitt DEL ERHVERVSFORHOLD I GRÆNSETREKANTEN Myndighedsbehandling Miljø og forsyning Arbejdsmarkedsforhold OPSUMMERING BILAG VEDLAGT 3

4 Introduktion til analysen Denne analyse er lavet i Grænsetrekants-samarbejdet mellem Aabenraa, Sønderborg og Flensburg og udarbejdet af Aabenraa Kommune med bidrag fra de øvrige parter samt erhvervsorganisationer mm. Disse kan ses på bilag. Formålet med en analyse af erhvervsforhold i Grænsetrekanten er dels at kortlægge de nuværende erhvervsarealer med grunde til salg og de erhvervstyper, der er kendetegnende for området. Desuden er formålet at give et generelt billede af forhold som kan påvirke en virksomheds placering i grænseområdet. Analysen skal danne grundlag for en udvikling af samarbejdet om erhverv i Grænsetrekanten, og på sigt en fælles markedsføring over for interesserede virksomheder og investorer. Analysen falder i to dele. Den første koncentrerer sig om de eksisterende erhvervsområder og styrkepositioner inden for erhverv i Grænsetrekanten. Der er kortlagt erhvervsarealer til salg i Grænsetrekanten. Desuden er Vækstcentrets 1 definerede styrkepositioner konkretiseret og eksemplificeret specifikt for grænsetrekantsområdet. Anden del beskriver de forhold, der gør sig gældende ved etablering af en virksomhed i grænseområdet. Det drejer sig om myndighedsbehandling, arbejdsmarked og lovkrav til virksomheder både på dansk og tysk side af grænsen. Kort over Grænsetrekanten med motorvej og udvalgte erhvervsområder 1. Vækstcentret er et Interreg-4A støttet projekt, der kører frem til udgangen af Region Syddanmark, Kiel Region GmbH og EA Nord er bl.a. projektpartnere. Det overordnede mål er at bidrage til, at det nordlige Slesvig-Holsten og Regionen Syddanmark udvikler sig fra en grænseregion til en vækstregion. I 2011 udgav de en rapport om styrkepositioner for området. 4

5 1. del - erhverv i de tre delområder i grænsetrekanten Den første del af analysen rummer to afsnit. Det første er en kortlægning af de eksisterende erhvervsområder i de tre områder, Aabenraa, Sønderborg og Flensburg/Handewitt. Erhvervsområderne er udpeget af de tre parter, på baggrund af følgende kriterier: Erhvervsområdet skal være beliggende ved (tæt ved) motorvej Der skal være grunde til salg Erhvervsområdet skal være af strategisk betydning eller størrelse Hvert område er beskrevet i forhold til parametre vedr. størrelse, anvendelseskategorier/erhvervstyper, restrummelighed samt særlige fordele enten ved den fysiske placering eller fordele som f.eks. eksisterende erhvervsklynger i området. Desuden er der udpeget specifikke virksomheder i områderne, hvis de har særlig regional betydning eller er førende inden for deres fagområde. Kortlægningen skal give et billede af de nuværende muligheder for virksomheder, der ønsker at placere sig i grænseområdet. I det andet afsnit, er der zoomet lidt ud fra de konkrete fysiske forhold, for at observere styrkepositioner inden for erhverv i Grænsetrekanten. En afklaring af hvilke erhvervstyper der er kendetegnende for området, og hvilke der kan betragtes som styrkepositioner også i et nationalt perspektiv, er afgørende for at kunne markedsføre Grænsetrekanten og udvikle eksisterende samt nye erhvervsområder. Afsnittet er blevet til på baggrund af oplysninger fra netværkspartnerne, samt baggrundsmateriale. Afsnittet afsluttes med en række faktuelle oplysninger om de tre delområder. Oplysningerne har betydning for virksomheders placering og vækstgrundlag i de enkelte områder. Oplysningerne bygger primært på statistik. 5

6 Aabenraa I Aabenraa er der udpeget tre eksisterende erhvervsområder, hvor der er grunde til salg. Det drejer sig om: 1) Aabenraa (Brunde-Egelund), 2) Kliplev og 3) Padborg (Bov-Padborg). Disse områder er udpeget, fordi de ligger ved motorvej E45 og har større arealer til salg. I Aabenraa Kommune markedsføres erhvervsgrunde primært via kommunens hjemmeside. Her er det muligt at få oplysninger om arealer til salg, priser, planlægning og diverse tilslutningsbidrag. Erhvervsgrundene markedsføres desuden gennem EHAA 2 og ved annoncer i lokalavisen, bl.a. ved særlige lejligheder, eks. erhvervsgrunde ved Kliplev i forbindelse med motorvejsåbningen til Sønderborg. 1 2 (Kort fra Aabenraa Kommune) 3 2. Se bilag 1 Aabenraa Kommune kan tilbyde areal til pladskrævende virksomheder, med store ledige arealer. Der er god infrastruktur, med tilkørsel til E45 fra alle områder. To af de tre områder kan betragtes som specialiserede eller med oplæg til en klyngedannelse. Kliplev er ikke specialiseret, og her er det største areal til salg, også som procentdel af hele erhvervsarealet. 6

7 Egelund-Brunde (1) Kliplev (2) Bov-Padborg (3) Beskrivelse Arealet består af to Arealet består af to Arealet er beliggende erhvervsområder, på hver områder, nord og syd ved grænsen til Tyskland. sin side af motorvej E45, for Bjerndrupvej. Mod vest afgrænses byen afkørsel 70. Arealet ligger Arealet ligger mellem af store erhvervsområder, ved Rødekro og Aabenraa grænsen og Aabenraa der er opstået i forbindelse byer med henholdsvis ved E45, afkørsel 73 med grænsen, jernbanen 6098 og samt afkørslen til den og motorvejen. indbyggere (2011). nye Sønderborg-motorvej. Mere end 5000 lastbiler passerer dagligt Padborg. Størrelse og 357,0 ha + 16,5 ha 94,7 ha + 26,0 ha 502,6 ha + 72 ha rummelighed perspektivareal udlagt perspektivareal udlagt perspektivareal udlagt i ha til erhverv i til erhverv i kommuneplan. til erhverv i kommuneplan. kommuneplan. Kommende lokalplanlagt Kommende lokalplanlagt ikke byggemodnet ikke byggemodnet område nord for grunde. område vest for grunde. 37,5 ha til salg. 31,6 ha til salg. 34,8 ha til salg. Anvendelses- Liberale erhverv Transport, engroshandel, Transport, liberale erhverv, kategorier (ved motorvejen), værksteder, lettere industri engroshandel, værksteder, engroshandel, værksteder, og lign. lettere industri og lign. lettere industri og lign. Desuden service- og Desuden større industri. Desuden butikker med forretningsvirksomhed. pladskrævende varegrupper. Grundstørrelse Min m 2 og min. Min m 2 Priser 60 kr./m 2 (8 /m 2 ) og m 2 -pris 5000 m 2 for nogle Priser 75 kr./m 2 (10 /m 2 ) i Padborg og Bov Syd. erhverv kr./m 2 på særlige vilkår kr./m 2 (12-13 /m 2 ) (12-15 /m 2 ) i Brunde. i Bov Nord kr./m 2 (10-15 /m 2 ) i Egelund Særlige fysiske Arealet ligger tæt ved Beliggenheden i krydset Beliggenhed ved grænsen forhold det kommende mellem E45 og den nye mellem DK og DE. akutsygehus. motorvej til Sønderborg. Særlige Med nærheden til det Præget af logistik- Gate Denmark, erhvervs- kommende sygehus er virksomheder. er Nord-europas forhold der potentiale for største transport-center udvikling og placering med daglig afgang til af afledte erhverv. mere end 1000 forskellige Abena (logistik/ destinationer. Der er produkter til speciale i køl/frys. sundhedsindustrien) Kombiterminal til bil- Danfoss (logistik) bane-transport i Padborg. 7

8 Sønderborg I Sønderborg er der udpeget fire erhvervsområder, hvor der er grunde til salg eller kommer det i nær fremtid. Områderne er udpeget, fordi kommunen i fremtiden vil satse på disse fire områder rent erhvervsmæssigt. Det drejer sig om: 1) Erhvervsområde Langbroparken i Ullerup, 2) Ragebøl - Erhvervsområde Vest, 3) Sønderborg - Erhvervsområde Nord og 4) Vollerup - Erhvervsområde Øst. I Sønderborg Kommune markedsføres erhvervsgrunde primært via kommunens hjemmeside. Her er det muligt at få oplysninger om arealer til salg. Øvrige informationer kan fås ved kontakt til grundsalg. I Sønderborg Kommune satses der på erhvervsarealer i nærhed til Sønderborg, med varierede muligheder. Sønderborgmotorvejen har åbnet op for nye udviklingsmuligheder, og der lokalplanlægges for at tilpasse anvendelsen af de enkelte områder (Kort fra Sønderborg Kommune) 8

9 Langbroparken Ragebøl (Vest) (2) Sønderborg (Nord) (3) Vollerup (Øst) (4) Ullerup) (1) Beskrivelse Beliggende i På Jyllandssiden, Området ligger på Als, På Als i Sønderborg Ullerup, umiddelbart for umiddelbart for syd for omfartsi krydset mellem enden af motorvejen enden af motorvejen vejen og vest for Gråsten-Nordborg til Sønderborg, er til Sønderborg (27.300), Skovbyvej. Omfattet og Aabenraa- lokalplanlagt og er lokalplanlagt og af gammel byplan- Sønderborg. delvis bygge- delvis byggemodnet. vedtægt, afventer 2,5 km fra motorvej. modnet. ny lokalplan. Størrelse og Byggemodnet og 14 ha er bygge- Byggemodnet areal Byggemodnet areal rummelighed lokalplanlagt areal modnet. Udlagt 17, 5 ha. Udlagt areal, 0 ha. Udlagt areal, i ha 7 ha. areal, ikke bygge- ikke byggemodnet ikke byggemodnet modnet 10 ha. 12 ha. 41 ha. Nye arealer v. motorvejen 16 ha. 7 ha til salg 12 ha er udbudt 15 ha er udbudt til salg. 0 ha udbudt. til salg. Anvendelses- Området er udlagt Udlagt til større Området er udlagt til Området er udlagt kategorier til alment erhverv. erhvervsvirksom- erhverv, fortrinsvis til til større erhverv. heder, fortrinsvis megatronic. Kommende ny lager, værksted. Kommende ny lokal- lokalplan opdaterer Kommende ny plan giver mulighed anvendelsen i lokalplan opdaterer for pladskrævende forhold til anvendelse ift. detailhandel, motorvejens nære motorvejens nære grossister mm. placering. placering. Grundstr. 95 kr. pr. m² Efter nuværende Efter nuværende Afventer lokalplan og m 2 -pris (13 /m2) inkl. lokalplan er min. lokalplan er min. og byggemodning. tilslutningsbidrag. grundstr m². grundstr m². 70 kr. pr. m²(9 /m 2 ) 85 kr. pr. m²(11 /m 2 ) inkl. tilslutnings- ekskl. tilslutningsbidrag bidrag. Særlige Fuldt bygge- Området har Området er synligt fra Dele af området vil fysiske modnet med tilslutning fra omfartsvejen. få miljøklasse 5+ forhold asfalterede motorvejen og veje og gadelys. Aabenraavej. Særlige Der er kun Gammelt Der er søgt tilladelse Afventer lokalplan erhvervs- etableret et firma erhvervsområde til kørsel med og byggemodning. forhold inden for med flere end modullast-vognstog lokalplanen. 10 større på Sønderborgmotor- A/S Ovethi virksomheder, bl.a. vejen og udlagt areal Dansk dæk service Cormall A/S - i erhvervsområde landbrugsmaskiner Nord til omlæsning. Helsam A/S - Helsekost Det forventes, at området bliver interessant for bilog motorcykelbranchen med ny lokalplan. Køreteknisk anlæg er nabo til lokalplanen. 9

10 Flensburg og Handewitt I Flensburg og Handewitt er der udpeget fire erhvervsområder. Tre i Stadt Flensburg, og et i Gemeinde Handewitt. Områderne er bl.a. udpeget pga. deres gode placering i forhold til infrastruktur. Desuden er det vægtet, at der er god mulighed for udvikling, både i forhold til, at der er grunde til salg, og set i forhold til områdernes eksisterende virksomheder, som der kan opnås synergieffekter med. I Flensburg og omegn markedsføres erhvervsgrunde af WiREG 3 og sælges gennem de offentlige forvaltninger i by og kommune. WiREG er et anpartsselskab der driver kommunalt erhvervsfremme, udfører projektarbejde, forvalter Flensburg Teknologicentrum og foretager udvikling af regionen i Stadt Flensburg og i Kreis Schleswig-Flensburg. Wireg markedsfører erhvervsgrunde på deres hjemmeside, hvor der til hvert område findes luftfoto, oversigtskort, oplysninger om størrelse, planlægning og pris mm. Flensburg har gennem WEG-området deres største udviklingsmuligheder i Handewitt i forhold til areal, og ledige perspektivarealer. De eksisterende virksomheder i to af områderne udgør et potentiale i forhold til videre udvikling og eventuelle klyngedannelser. I Sophienhof er Danfoss Silicon Powers for nyligt flyttet ind, hvilket kunne give området retning af energieffektivisering. I Lise-Meitner Straße kan IT-virksomhederne sammen med Teknologicentret måske være grobund for mere. 1 4 (Kort fra Bing Maps) Se bilag 1 10

11 WEG Sophienhof (2) Lise-Meitner Straße / Hochfeld (4) Handewitt (1) Peelwatt (3) Beskrivelse Området ligger på Området ligger i I den sydlige del af byen. Området ligger i begge sider af den sydvestlige del Forbindelse via B-199. den sydøstlige del A7/E45 og består af byen. Der kan Området ved L-M Str. af byen. Der er af flere delområder, opnås forbindelse er over-vejende forbindelse til hvoraf dele alle- til området fra bebygget. Med bl.a. området via Hochrede er bebygget. B-200, ved afkørsel Teknologi-centret felder Landstra Her ligger flere Flensburg-Rude. (WiREG). Området ved e/b-199. Området typer virksomheder Det samlede areal Peelwatt markeds- markedsføres i og grænsehandel. er allerede føres i øjeblikket. øjeblikket. bebygget i vid udstrækning. Størrelse og Der udlægges ca. Ca. 61 ha. Deraf Ca. 44,8 ha. Deraf Hele erhvervsrummelighed 100 ha WEG kan ca 8 ha ca. 15,4 ha til nybyggeri. arealet omfatter et i ha gennem hver udnyttes til område på ca. 4 ha. kommuneplan. nybyggeri. Ca. 15,3 ha ca. 8 ha udbydes ca. 15,4 ha udbydes Ca. 4 ha udbydes udbydes til salg. til salg. til salg. til salg Anvendelses- Både industri og Området ligger Der kan opnås Tæt på bolig om kategorier erhverv, særligt tæt på et bolig- dispensation til råde, forurenende produktions-, område, og derfor detailhandel under virksomheder service- og hånd- tillades forurenende særlige omstændig- tillades kun i værks virksomheder virksomheder kun heder. begrænset omfang. og grænsehandel i begrænset Detailhandel er i særskilte områder. omfang. muligt som lokal forsyning. Grund- Priser mellem ca. Grundstørrelse er Ved L-M-Str. er det ikke Grundstørrelse er ikke størrelse kr/ m² ikke forudbestemt. forudbestemt. I Peel forudbestemt. og m 2 -pris (ca /m 2 ) Priser ca. 225 kr/m² watt foreslås m². Priser ca. 260 kr/m 2 (ca. 30 /m 2 ) Priser ca. 260 kr/m 2 (ca. 35 /m 2 ) (ca. 35 /m 2 ) Særlige fysiske Placering helt ud til Området er et Pga. den gode Pga. den gode forhold A7/E45 med eksisterende forbindelse til B-199/ forbindelse til direkte tilkørsel. erhvervsområde. motorvej A7 og også B-199/motorvej A7 B199 gennem til centrum er området og også til centrum området. Afstand særligt oplagt for er området særligt til danske grænse service- og forretnings- oplagt for serviceer u. 4 km og der virksomheder. og forretningser 7 km til Flensburg. virksomheder. Særlige I dele af området Med umiddelbar En koncentration af IT- Endnu ingen erhvervs- er det muligt, at nærhed til en førende virksomheder har placeret virksomheder forhold placere grænse- producent af sig her. Området handel. Pga. energieffektiviserings- henvender sig derfor til områdets placering teknologi er området virksomheder der kan er det egnet til særligt interessant for udnytte en mulig grænseoverskrid- leverandører og synergieffekt. ende/ tværregionale serviceerhverv inden Nærheden til Flensborg samarbejder. for denne sektor. Universitet er desuden Lagerhalle Stekhan et potentiale for & Peters dette område. Danfoss Silicon Power 11

12 Styrkepositioner Vækstcentret har i 2011 udarbejdet en analyse af de fælles styrker i Region Syddanmark og Schleswig-Holstein. Der er udpeget fem fælles styrker, der egner sig til tværregionalt samarbejde. Den sjette styrke er viden, som går på tværs af de øvrige. Region Syddanmark og Schleswig-Holsteins fælles styrkepositioner inden for erhverv er udpeget som: Bæredygtig energi Turisme og oplevelsesøkonomi Sundhedsøkonomi og Velfærdsteknologi Fødevarer Logistik (Vækstcentret: Styrkepositioner for den dansk-tyske region 2011) Disse styrkepositioner forankres i forskellige dele af regionen og i de tre områder i Grænsetrekanten, der specifikt er målet for denne analyse. I det følgende er der lavet en kort opsummering af denne forankring, og hvor den er udpræget stærk i Grænsetrekanten. Bæredygtig energi -> energieffektivisering I Sønderborg er der fokus på energieffektivisering og intelligente energisystemer. Lean Energy Cluster og Køleklyngen (KVCA) er nationale klyngeorganisationer under foreningen Lean Energy. De er forankret i Sønderborg og understøtter cleantech forretningsudvikling inden for energi- og klimateknologi. Beskæftigelsesmæssigt er Sønderborg Kommune stærkt specialiseret inden for erhvervsområdet energi/miljø og i nogen grad bygge/bolig (Kontur 2011). I denne sammenhæng ses bl.a. Project Zero og målet om CO2-neutralitet i Desuden har Sønderborg-området en klynge inden for mekatronik, der har base på Alsion. Stadt Flensburg markerer sig også på klima- og energiområdet, og har med Klimapakt Flensburg et mål om CO2-neutralitet i Flensburg Fachhochschule tilbyder uddannelser inden for relevante emner på området vedvarende energi: Energie- und Umweltmanagement (BA), Elektrische Energiesystemtechnik (BA/MA), renegerative Energietechnik (BA), Wind Engeneering (MA). Flensburg Universitet tilbyder ligeledes Energie- und Umweltmanagement for både U- og I-lande. For begge steder gælder at de er internationale uddannelser med studerende fra hele verden. Bæredygtig energi er i Vækstcentrets analyse defineret som et fremtidigt udviklingsområde, med stort potentiale på begge sider af grænsen. Furgy er et grænseoverskridende Interreg 4a projekt på området. Projektet arbejder for at oprette et internationalt vidensnetværk inden for vedvarende ressourcer og energieffektivitet. Eksempler på virksomheder i Sønderborg: Linak, Lodam, Danfoss, OJ Electronics, Servodan, Eegholm, Kobbervarefabrikken, Agramkow, PeHaMa, Delta, Saab Danmark, Evabo, Siemens Flow Instruments, SauerDanfoss, Focon, PAJ Systemteknik. Eksempler på virksomheder i Flensborg: Danfoss Silicon Power Flensburg og EWS - Energie aus Wind und Sonne GmbH & Co. KG. Turisme og oplevelsesøkonomi I Region Syddanmark har turismen en stor økonomisk betydning. Der er en fælles maritim positionering i Grænsetrekanten og dominerende kystturisme, hvor både Sønderborg, Aabenraa og Flensborg har store lystbådehavne og mange arrangementer for sejlads og sejlsport. Derudover kan nævnes potentialer i sundhedsturisme og gastronomi. I Sønderborg vil man gerne satse mere på erhvervsturisme, da der allerede er mange besøgende med privat formål. Hvert år kommer ca. 3 mio. mennesker til Sønderborg som turister. Der er potentiale i at udvikle Grænsetrekanten som fælles oplevelsesregion, hvor man bl.a. vil kunne tiltrække erhverv inden for oplevelsesøkonomi. Inden for privatturismen ses flere projekter i fremtiden med mulighed for samarbejde. Eksempler på virksomheder: Alter Meierhof Vital Hotel GmbH & Co. KG, Phänomenta, Strandhotel Glücksburg Danfoss Universe, Historiecenter Dybbøl Banke, Catrinesminde Teglværk, Sønderborg Slot, Oldemorstoft. Sundhedsøkonomien og velfærdsteknologi Branchen forventes at vokse bl.a. som følge af den demografiske udvikling. Der er desuden et højt kompetenceniveau på begge sider af grænsen. Sygehus Sønderjylland i Aabenraa udbygges kraftigt i de kommende år, hvorfor der erhvervs-fremmemæssigt satses på velfærdsteknologi og erhverv knyttet op på sundhedssektoren. 12

13 Der er mulighed, for at styrke det grænseoverskridende arbejde, ved at udbygge projektet Gesundheitsregion Nord, til også at omfatte det sydlige Danmark. Flensburg Fachhochschule tilbyder uddannelse inden for ehealth og deltager i flere Interreg-projekter på sundhedsområdet. De to sygehuse i Flensburg, Diako og St. Franziskus er store arbejdsgivere i byen og spiller en stor rolle for byens opland. Diako er højt specialiseret på flere områder, bl.a. strålebehandling. Eksempler på virksomheder: Linak Sønderborg, PAJ Systemteknik Sønderborg, HeCare Sønderborg, Abena og Vendlet Aabenraa, Queisser Pharma GmbH & Co. KG. erhvervsarealer med store virksomheder, adgang for modulvogntog og to Østersøhavne (Enstedværket og Aabenraa). F.eks. har Padborg Nordeuropas største kølehusanlæg, og er central transitplads for kølevarer. CB-log er et grænseoverskridende projekt om samarbejde netop inden for logistik, etableret med Interregmidler. Eksempel på virksomheder: Abena Aabenraa, Andreas Andresen, H. P. Therkelsen og en lang række andre transport- og logistikfirmaer i tilknytning til GateDenmark. Flensburger Schiffbau-Gesellschaft mbh & Co. KG, Transit Transport Flensburg GmbH & Co. KG, Spedition Wohlert GmbH & Co.KG, Steckhahn & Peters Logistik og Nielsen & Sørensen. Fødevarer Fødevarer er en vigtig og stabil branche i regionen med rødder i landbruget. Branchen kan opnå særlig betydning i tilknytning til sundhedsområdet (Sund ernæring, functional food) og i tilknytning til turisme, gastronomi og kulinariske oplevelser. Her er bl.a. Sønderjyske Fristelser godt i gang med at brande fødevarer fra området. Inden for fødevaresektoren har både Aabenraa og Sønderborg kommuner en høj erhvervsandel sammenholdt med DK. I Sønderborg rummer denne gruppe en stor andel af de privatansatte i kommunen. Eksempler på virksomheder: Svineslagteri i Blans, Hørup Pølser i Hørup, Skærtoft Mølle på Als, Gråsten Salater, Attek Danmark, Naturmælk Tinglev, Arla Bov, BHJ Gråsten, Kohberg Bolderslev, Flensburger Brauerei GmbH & Co. KG, Nordmilch eg Werk Nordhackstedt, Böklunder Plumrose GmbH & Co. KG, Vega Salmon. Logistik -> Køletransport og -lagring Med nærheden til de skandinaviske markeder og i høj grad som port til og fra det europæiske fastland byder den dansk-tyske grænseregion på en gunstig trafikal og erhvervsgeografisk beliggenhed, bl.a. med Gate- Denmark i Padborg, Nordeuropas største transportcenter med et areal på over 400 ha, 461 produktionsenheder indenfor transport, logistik, spedition og service hertil og i alt ansatte. Logistik og transport er en styrke i Aabenraa Kommune med særlige kompetenceområder inden for logistik og transport i Padborg, mange motorvejsnære International godstransport med chaufførledsagede lastbiler i mio. tons eksl. bulktransport med skib. Figuren viser bl.a. at der transporteres meget store mængder gods over den dansk-tyske grænse, sammenlignet med andre regioner. Tal fra CB-log og egen figur 13

14 Erhvervsrelaterede fakta om de tre delområder Aabenraa Aabenraa har en styrkeposition inden for transport og logistik. Aabenraa Kommune har et godt renommé som en erhvervsvenlig kommune i 2012 lå Aabenraa på en 11. plads (og i 2011 på 9. plads) i opgørelsen Lokalt erhvervsklima fra DI. Etablerede iværksætter-virksomheder har haft høj overlevelsesandel (Kontur 2011). Som det ses af figuren, vækster liberale erhverv. Figuren viser erhvervsmæssige styrker og svagheder i Aabenraa Kommune (Danmarks Statistik og egne beregninger) Arbejdsstyrken beskæftigede i 2011 (Danmarks Statistik) Infrastruktur Motorvej - E45 skærer sig nord-syd gennem kommunen. Fly - fra Aabenraa kan man komme til Billund Lufthavn på 1t og 15 min., til Sønderborg Lufthavn på 45 min og Hamborg Lufthavn på 1t og 45 min. Havn - Dybvandshavn i Aabenraa. Bane Kombiterminal i Padborg til bil-bane transport. Uddannelsesinstitutioner Videregående uddannelser: University College Syddanmark. Ungdomsuddannelser: SoSu-Skolen Syd, EUC Syd, IBC Aabenraa, Aabenraa Statsskole, Deut - sches Gymnasium für Nordschleswig, VUC. Befolkning indbyggere Tæthed 63,1 indbyggere /km 2. Forventet fald i befolkningstallet for kommunen, samt flere ældre over 65 i (Danmarks Statistik). 14

15 Sønderborg Området har en styrkeposition inden for mekatronik og energieffektivisering. Sønderborg er karakteristisk med store virksomheder, og har procentvis en større andel virksomheder med over 50 medarbejdere end landsgennemsnittet (Danmarks Statistik). Over halvdelen af de beskæftigede i kommunen er ligeledes ansat i store virksomheder med mere end 50 medarbejdere (bl.a. Danfoss, Sauer- Danfoss, Linak). Syddansk Universitet har et universitets Campus i Sønderborg, hvor bl.a. Mads Clausen Instituttet bidrager med forskning til erhvervslivets udvikling. I Sønderborg fremhæver man desuden et stærkt offentligt-privat samarbejde, bl.a. om sundhed og en stærk international profil, hvor udenlandsk arbejdskraft tiltrækkes og fastholdes. Som det ses af figuren har Sønderborg desuden stærk vækst indenfor bygge- og anlægssektoren og turismen, men også detailhandlen har vækst. Figuren viser erhvervsmæssige styrker og svagheder for Stadt Flensburg (Bundesagentur für Arbeit og egne beregninger, kun for socialforsikringspligtige beskæftigede) Arbejdsstyrken beskæftigede i 2011 (Danmarks Statistik) Infrastruktur Motorvejen A8 gennemskærer Sønderborg Kommune i øst-vestlig retning - Sønderborgmotorvejen kobler Sønderborg på E45 ved Kliplev. Fly - fra Sønderborg Lufthavn kan København nås på 45 minutter. Uddannelsesinstitutioner Videregående uddannelser: Syddansk Universitet (SDU), Erhvervsakademiet Sydvest (EASV) og University College Syddanmark (UCSYD). Ungdomsuddannelser: EUC Syd, Hærens Sergentskole, Business College Syd, Alssund Gymnasiet, Sønderborg Statsskole, VUC, Gråsten Landbrugsskole. Befolkning indbyggere Tæthed 153,1 indbyggere/ km 2 Forventet fald i befolkningstallet for kommunen, samt flere ældre over 65 frem mod (Danmarks Statistik) 15

16 Stadt Flensburg Med en andel af beskæftigelsen på ca. 65% ligger serviceerhvervene klart i front i Flensburg. Dette hænger bl.a. sammen med en høj beskæftigelse inden for det offentlige, f.eks. på rådhuset,universitetet og militæret med Marineschule. Områdets stærke brancher er især IT- og kommunikation, handel, og arbejdet med energieffektivitet. Derudover er turisme også en styrkeposition for området. Inden for IT-branchen kan nævnes to succesfulde iværksættervirksomheder, GreyLogix og Hochzwei Kommunikation. Stadt Flensburg har et samarbejde med Handewitt Wirtschaftsentwicklungsgemeinschaft Flensburg-Handewitt (WEG). Med dette samarbejde udvikles erhvervsområder i Handewitt med tilskud fra Stadt Flensburg, som så får del i erhvervsskatten fra de virksomheder, der placerer sig her. Med denne løsning kan Stadt Flensburg også tilbyde større virksomheder at placere sig i området. Af eksisterende større producerende virksomheder i byen kan nævnes Flensburger Schiffbaugesellschaft og Flensburger Fahrzeugbau - gesellschaft. Figuren viser erhvervsmæssige styrker og svagheder for Stadt Flensburg (Bundesagentur für Arbeit og egne beregninger, kun for socialforsikringspligtige beskæftigede) Arbejdsstyrken socialforsikringspligtige beskæftigede i september (ca. 80% af alle beskæftigede) (Bundesagentur für Arbeit) Infrastruktur Motorvej - fra Flensborg C er der ca. 5 min. kørsel til A7/E45. Fly fra Flensborg er der ca. 1½ times kørsel til Hamborg Lufthavn, og 45 min. til Sønderborg lufthavn (binational lufthavn, samarbejde med Flensburg) Desuden har byen egen flyveplads, Schaeferhaus. Havn - Flensburg Havn håndterer fragtskibe, og har eget værft. Uddannelsesinstitutioner Videregående uddannelser: Flensborg Universitet, Fachhochschule Flensburg, Handelslehranstalt. Dertil en række ungdomsuddannelser. Bosætning indbyggere i Tæthed 1574,3 indbyggere/km 2 Forventet stigning i befolkningstallet for Flensburg. Desuden flere ældre. (Bertelsmann Stiftung). 16

17 Kreis Schleswig-Flensburg / Gemeinde Handewitt Gemeinde Handewitt er en del af Kreis Schleswig- Flensburg, der består af 134 kommuner og amtsbyer. Erhvervsmæssigt er Handewitt vigtig for amtet, bl.a. pga. placeringen ved den danske grænse og motorvej A7/E45. I WEG Flensburg-Handewitt finder man bl.a. Scandinavian Park som er m2 indkøbscenter. Grænsehandlen er generelt en stærk branche i grænsekommunerne Figuren viser bl.a. at liberale erhverv og bygge og anlæg er i vækst. Figuren viser erhvervsmæssige styrker og svagheder for Kreis Schleswig-Flensburg (Bundesagentur für Arbeit og egne beregninger, kun for socialforsikringspligtige beskæftigede) Arbejdsstyrken socialforsikringspligtige beskæftigede i Kreis Schleswig-Flensburg i september (ca. 80% af alle beskæftigede) (Bundesagentur für Arbeit) Infrastruktur Motorvej - A7/E45 skærer sig igennem amtet og Gemeinde Handewitt, der desuden ligger i krydset mellem A7/E45 og B199 mellem Flensburg og Niebüll. Fly fra Handewitt er der ca. 1½ times kørsel til Hamborg Lufthavn, og 45 min. til Sønderborg lufthavn. Uddannelsesinstitutioner Umiddelbart er der ikke andre videregående uddannelser end dem, der ligger i Flensborg. Dertil en række ungdomsuddannelser. Bosætning I Kreis Schleswig-Flensburg er der indbyggere i Tæthed 95,8 indbyggere/km 2 I Gemeinde Handewitt er der indbyggere i 2010 og en tæthed på 139 indbyggere/km 2. 17

18 2. del - erhvervsforhold i grænsetrekanten Når en virksomhed afsøger mulige placeringer, er der forskellige forhold, der kan være af afgørende betydning. Generelt er dette især forhold vedr. erhvervsgrundenes pris og placering i forhold til synlighed og infrastruktur. Desuden kan eksisterende virksomheder i et givent område, være med til at tiltrække nye virksomheder. Disse forhold er afdækket i 1. del af analysen. I Grænseområdet er der derudover forhold vedr. myndighedsbehandling, miljøkrav og forsyning samt arbejdsmarkedsforhold, der er forskellige, og som derfor kan påvirke om en virksomhed placerer sig nord eller syd for grænsen. Forholdene i grænseområdet er præget af henholdsvis danske og tyske love og regler, som på visse områder er ens, bl.a. bestemt af EU og på andre områder er nationale og dermed forskellige. I det følgende beskrives de nævnte sekundære forhold, for både den danske og den tyske side af Grænsetrekanten. Afsnittet er primært baseret på baggrundsmateriale, bl.a. fra danske, tyske og internationale erhvervsorganisationer og foreninger. Desuden oplysninger fra netværkspartnere og opslag på internet. 18

19 Myndighedsbehandling DK I Danmark er det landets 98 kommuner, der udlægger arealer til erhverv i en kommuneplan. Denne plan skal være i overensstemmelse med landsplanlægningen og godkendes af staten (Naturstyrelsen). Når et område er udlagt til erhverv, kan kommunerne lave en lokalplan med detailbestemmelser. For erhverv drejer det sig bl.a. om specifik anvendelse og erhvervstyper, evt. i henhold til miljøklasser, grundstørrelser, bebyggelsesprocent og højde samt bestemmelser for bygningernes ydre fremtræden og ubebyggede arealer. En ansøgning om byggetilladelse bliver vurderet i forhold til byggeloven, og desuden om projektet kræver tilladelse i forhold til anden lovgivning planloven, miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, museumsloven samt evt. regler om bygningsbevaring og fredningsbestemmelser. En ansøgning om byggetilladelse skal omfatte tegninger m.v. samt overholde bygningsreglementets krav til håndværksmæssige standarder, brandsikkerhed mm. Er der ikke lokalplanlagt for området, kan der som udgangspunkt ikke gives tilladelse til et større anlægs- og byggeprojekt, før der er lavet en lokalplan. TY I Tyskland er det ligeledes kommunerne (Gemeinden) der udlægger arealer til erhverv gennem en kommuneplan (Flächennutzungsplan). I praksis er det dog amter og de amtsfrie byer (Kreise og kreisfreie Städte), der er plan- og byggemyndighed. Her udarbejdes ligeledes lokalplanerne (Bebauungspläne) hvis indhold dog bestemmes af kommunerne. Når en virksomhed søger om byggetilladelse bliver projektet bl.a. vurderet i forhold til bestemmelserne i lokalplanen. For områder i byzone, kan der gives byggetilladelse uden for lokalplanlagte områder, hvis projektet vurderes at passe ind i områdets øvrige karakter. En ansøgning om byggetilladelse bliver vurderet af amtet i forhold til byggeloven, og desuden om projektet kræver tilladelse i forhold til anden lovgivning i forhold til infrastruktur, miljøforhold, naturforhold, brandsikkerhed, bygningsbevaring mm. En ansøgning om byggetilladelse skal omfatte data og tegninger omkring byggeriets omfang, udseende mm. (Bygge- og planprocesser i Danmark og Tyskland, Region Sønderjylland-Schleswig) (Bygge- og planprocesser i Danmark og Tyskland, Region Sønderjylland-Schleswig) 19

20 Miljø og forsyning Miljø og forsyning Danmark og Tyskland er som EU lande omfattet af en række tilsvarende miljøregler. Implementering og administration af EU s miljøregler varierer landene imellem. EU s miljøpolitik følger to grundlæggende principper: forsigtighedsprincippet når en aktivitet eller en politik udgør en risiko for miljøet eller menneskers sundhed, træffes der omgående foranstaltninger princippet om, at»forureneren betaler«forureneren er ansvarlig for at forebygge og udbedre miljøskader Nedenfor er indgangen til myndighedsbehandling af virksomheder skitseret. På næste side er en kortfattet oversigt over forsyning og priser for de to områder. Alle priser er inkl. moms, og skal betragtes som indikatorer, da mange selskaber laver særskilte aftaler med erhvervslivet. Oplysningerne er fundet via selskabernes hjemmesider. Der er regnet med en eurokurs på 7,44 = 1 kr. Miljøgodkendelse af virksomheder Danmark Kommunerne er godkendelses- og tilsynsmyndighed for hovedparten af de godkendelsespligtige virksomheder. For de mest forurenende virksomheder er det Miljøstyrelsen (staten) der godkender og fører tilsyn. Virksomhedens miljøgodkendelse opstiller grænseværdier for, hvor meget den enkelte virksomhed må forurene med støj, luftforurening og hvorledes affald skal håndteres. Der kan stilles krav om anvendelse af»bedste tilgængelige teknologi«, der vedrører forebyggelse af forurening, energieffektivitet og affaldshåndtering. Der findes lister med forskellige virksomhedstyper, som angiver hvilken type miljøgodkendelse virksomheder er underlagt. Tyskland I Tyskland udarbejdes der en form for miljørapport for et erhvervsområde, når lokalplanen laves. I lokalplanerne sættes bl.a. begrænsninger for støj. Det er Landesamt für Landwirtschaft und Umvelt, Schleswig Holstein, der udsteder godkendelse til de godkendelsespligtige virksomheder. Det vurderes individuelt for hver virksomhed, hvorvidt der er behov for en miljøgodkendelse. Visse typer, bl.a. malerværksteder, skal dog altid godkendes i overensstemmelse med Bundes-Immissions-schutzverordnungen (BImSchV), i forhold til støj og luftforurening. (WiREG) Virksomheder, der importerer eller producerer kemikalier, skal registrere disse. Ikke kun kemikalieproducerende virksomheder men også virksomheder, der bruger kemikalier, kemiske blandinger eller virksomheder der arbejder med artikler påvirkes af REACH. Læs mere om miljø på 20