Bygge- og planprocesser i Danmark og Tyskland

Transkript

1 Bygge- og planprocesser i Danmark og Tyskland

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Danmark: Ansvarsfordeling mellem myndigheder 2.1. Staten 2.2. Regionerne 2.3. Kommunerne Kommuneplan Lokalplaner Klagesager 2.4. Proces for ændring af kommune- og lokalplaner Kommuneplanen Kommuneplantillæg Lokalplaner 2.5. Danmark: proces for byggetilladelse 3. Tyskland: ansvarsfordeling mellem myndigheder 3.1. Forbundsregeringen 3.2. Delstaten 3.3. Kreise 3.4. Gemeinden Kommuneplanen Bebauungsplan 3.5. Proces for ændring af kommune- og lokalplaner 3.6. Slesvig-Holsten: proces for byggetilladelse 4. Retskilder 4.1. Danmark 4.2. Tyskland 4.3 Kontakt Danmark Tyskland 1

3 1. Indledning I Danmark og Tyskland er der forskellige niveauer dvs. myndigheder involveret i bygge- og planprocesser. Niveauerne går fra staten til delstater eller regioner og til kommuner eller amter. De forskellige myndigheders kompetencer er forskellige i de to lande. For at give fagfolk og borgere et overblik over bygge- og planprocessen, bliver der i det følgende gjort rede for landsplanlægning, regional udvikling, lokal planlægning og desuden er der praktiske tips vedr. byggetilladelse i de to lande. Vi siger tak for hjælp og understøttelse til Anne Henftling, Stadt Flensburg, Jane Petersen, Aabenraa Kommune, Hjalte Haunstrup-Skov, Aabenraa Kommune og Friedrich Wenner, Kreis Schleswig-Flensburg. 2. Danmark: Ansvarsfordeling mellem myndigheder I Danmark findes der tre forskellige niveauer: staten, regionerne og kommunerne. Landsplanredegørelse bliver udarbejdet på højeste niveau når det drejer sig om områder med national interesse. Regionerne og kommunerne har fælles ansvar for den regionale udviklingsplan og skal arbejde sammen i udarbejdelse af planerne. Kommunerne har ansvar for den lokale planlægning. De enkelte niveauers opgaver og kompetencer bliver forklaret i de følgende afsnit Staten Staten i form af miljøministeren udarbejder en landsplanredegørelse efter hvert folketingsvalg. Denne er et udtryk for den siddende regerings ønsker om rammerne for den fysiske planlægning og udvikling i Danmark. Landsplanredegørelsen forelægges først i en foreløbig udgave, som er genstand for debat i såvel folketing, som kommuner, regioner og offentligheden i almindelighed. Efterfølgende offentliggør ministeren på vegne af regeringen den endelige landsplanredegørelse. I tilknytning til denne udgives en publikation med en oversigt over nationale interesser, som skal tjene som katalog og støtteredskab til den kommunale planlægning. Ministeren kan med udgangspunkt i den endelige landsplanredegørelse fastsætte særlige landsplandirektiver, som er bindende regler for en bestemt ønsket udvikling og for konkrete projekter. I de tidligere amter, der blev opløst ved kommunalreformen pr. 1. januar 2007, udarbejdedes regionplaner. De gældende regionplaner, som blev udarbejdet af amterne før kommunalreformen, og som er gyldige fra 2005, har retsvirkning som landsplanredegørelse. I forbindelse med ny kommunal planlægning ophæves de dele af regionplanen, som der optages bestemmelser i kommuneplanen for. Med kommuneplanerne for 2009 er langt de fleste bestemmelser i regionplanen blevet ophævet. Miljøcentret er den ansvarlige myndighed for ophævelsen. 2

4 Staten repræsenteret ved de regionale miljøcentre (7 centre i hele landet, deraf 2 i Region Syddanmark Odense og Ribe) har endvidere vetoret i visse lovområder, som kommunerne administrerer, f.eks. lov om kystbeskyttelse og lov om planlægning. Staten har endvidere ansvaret for de centrale klageinstanser som Naturklagenævn, Statsforvaltning og Miljøankenævn, som behandler klagesager over kommunernes afgørelser i sager, der kræver tilladelser eller dispensationer i forhold til konkret lovgivning. 2.2 Regionerne De danske regioner (5 i alt) har til opgave at udarbejde regionale udviklingsplaner, der er strategiske planer med idéer til kommunerne, herunder fælleskommunale interesser. I princippet skal kommunerne og regionen være enige om indholdet, således at region og kommuner i praksis har et fælles ansvar for den regionale udviklingsplan. Den aktuelle regionale udviklingsplan for Region Syddanmark er inddelt i en overordnet strategi og vision med titlen Det gode liv og bygger på 3 værdier: - udsyn - frisind - bæredygtighed. Byggende herpå er der 5 tematiske strategier: Bo og leve (bosætning, levevilkår etc.) Læring og viden (uddannelse, vidensamling etc.) Vækst og velstand (vækstcentre, iværksætteri, offentligt-private samarbejder etc.) Oplevelse og fritid (kultur, fritid, natur, turisme etc.) Sammenhæng og tilgængelighed (infrastruktur, trafik) Der findes en række bilag til planen, som bl.a. omhandler konkrete initiativer 2.3 Kommunerne De danske kommuner har ansvaret for det lokale planarbejde. Herunder tilladelse til byggeri, havne, infrastruktur i øvrigt dog ikke statslige veje som motorveje, her er staten myndighed. Dispensationer fra lovgivningen, der udover byggeloven og planloven også omfatter bl.a. natur- og miljøbeskyttelsesloven, varetages i princippet af kommunen, men hvis planlægningen kræver VVM og denne har påvirkning over den dansk-tyske grænse, overgår denne del af planlægningen til staten. 3

5 Kommuneplan Overordnet lovmæssig ramme for udviklingen i en kommune er kommuneplanen. Denne er opdelt i en kommuneplanstrategi, hvor den politiske strategi for kommunens udvikling præsenteres samt en redegørelse for hvad der er sket siden den sidste revision af selve kommuneplanen. Samtidig indeholder kommuneplanstrategien en beslutning om at revidere hele eller dele af den aktuelt gældende kommuneplan. Selve kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen. Her fastlægges politikken for udviklingen i såvel byer som landdistrikter. Kommuneplanen udgør bindeleddet mellem landsplanlægningen og lokalplanerne, hvor den helt konkrete arealanvendelse for bestemte delområder, f.eks. bydele, fastlægges. Kommuneplanen består af - en hovedstruktur med overordnede mål for udvikling og arealanvendelse, - retningslinjer for arealanvendelsen for en række emner, og - rammer for lokalplanens indhold for de enkelte delområder i kommunen. Når der udarbejdes nye lokalplaner, skal disse være i overensstemmelse med den gældende kommuneplan. Gamle lokalplaner er stadig gældende selvom de måtte være i strid med kommuneplanen. Ønsker man således at udvikle et område i overensstemmelse med den eksisterende lokalplan søger man blot en byggetilladelse. Ønsker man derimod, at udvikle et område i overensstemmelse med kommuneplanen, skal der sandsynligvis udarbejdes en ny lokalplan inden der kan gives byggetilladelse Lokalplaner Kommunen udarbejder lokalplaner for forskellige dele af kommunen, f.eks. omkring nye bolig- eller industriområder. Planen er en lokal lov, der bl.a. regulerer bebyggelse og arealanvendelse. Hvis kommunen ønsker at ændre bestemmelser i en lokalplan, skal der laves en ny lokalplan. En lokalplan kan også regulere et tema, som f.eks. bevaringsværdige bygninger i et bykvarter, regler for facade- og skilteudformning etc. Lokalplaner udsendes i høring til offentligheden i 8 uger, og diskuteres politisk før endelig vedtagelse Klagesager Klager en borger, et firma eller en organisation over kommunens afgørelse i en konkret sag, sker dette direkte til Naturklagenævnet, Statsforvaltningen eller Miljøankenævnet. Pågældende klageinstansen beder 4

6 herefter kommunen om en udtalelse og kopier af sagens akter. På baggrund af dette afgør klageinstansen sagen. Disse afgørelser er bindende, og kan ikke påklages Proces for ændring af kommune- og lokalplaner Kommuneplanen Kommuneplanen kan ændres hvert 4. år, dvs. én gang i hver kommunal valgperiode. En ny kommuneplan skal udarbejdes mindst hvert 12. år. Indenfor de først to år af en kommunal valgperiode laves en kommuneplanstrategi. I kommuneplanstrategien tages der stilling til, hvorvidt der skal udarbejdes en ny kommuneplan i valgperioden, om den eksisterende skal revideres eller om man vil kører videre med planen som den er indtil næste valgperiode. Det er dog således, at man efter 12 år er forpligtet til at lave en ny kommuneplan, da kan man ikke længere køre videre med reviderede planer. Processen starter med at der indkaldes idéer til kommuneplanstrategien, den såkaldte foroffentlighedsfase. Herefter udarbejder kommunen et forslag til en kommuneplanstrategi. Der sker en politisk behandling, og dette forslag sendes ud i offentlig høring i 8 uger. Samtidig sendes forslaget til Miljøcentret i Odense. Høringssvarene behandles og vurderes internt. Hvis der er tale om større ændringer kan planen sendes ud i ny høringsrunde. Der sker igen en politisk behandling af kommuneplanstrategien og den vedtages endeligt Kommuneplantillæg Såfremt der opstår et ønske om at revidere dele af kommuneplanen, og det ikke kan vente til den regelmæssige ændring, jf. beskrivelsen ovenfor, kan der udarbejdes et særligt kommuneplantillæg. Det kan ske ved temamæssige ændringer og arealudpegninger som f.eks. vejanlæg, skovrejsning og vindmølleparker eller et supermarked i et område, hvor dette som udgangspunkt ikke tillades. Så kan et kommuneplantillæg regulere dette, så formålet, hvis det ønskes politisk, kan komme i overensstemmelse med planen. Samtidig laves en ny lokalplan for området Lokalplaner Lokalplanen er ikke omfattet af en regelmæssighed i forhold til ændringer. Den er gældende til en ny foreligger. 5

7 Opstår der fra internt eller eksternt hold i kommunen ønsker om et givet projekt, som kræver en ny lokalplan, sættes arbejdet i gang ved en politisk beslutning. Først laver kommunen et lokalplangrundlag, som også indeholder en miljøvurdering. Sagen sendes i intern høring i kommunens relevante afdelinger. I denne proces høres også Miljøcentret i Odense. Derpå udarbejdes selve lokalplanen. Så sker der en politisk behandling af lokalplanforslaget, og det sendes i offentlig høring i 8 uger. Indkomne bemærkninger og indsigelser behandles og der udarbejdes et fagligt notat med forvaltningens bemærkninger og anbefalinger. Dette drøftes politisk og herefter vedtages lokalplanen endeligt og offentliggøres Danmark: proces for byggetilladelse En borger, et privat firma eller en offentlig instans skal ansøge kommunen om tilladelse til et byggeprojekt. Herefter vurderer kommunen, om projektet kræver tilladelser udover selve byggelovsbehandlingen. Det kan dreje sig om tilladelser eller dispensation fra bl.a. - planloven - miljøbeskyttelsesloven - naturbeskyttelsesloven - museumsloven - samt evt. regler om bygningsbevaring og fredningsbestemmelser. Det er kommunen selv, der administrerer alle disse love og bestemmelser. Miljøcentret i Odense, der er en statslig institution, er høringspart. Centret kan nedlægge veto i konkrete sager, hvis man vurderer, at et givet projekt strider mod statslige interesser. I givet fald skal de nødvendige tilladelser foreligge før den egentlige byggetilladelse kan gives. Høringsmateriale i forbindelse med tilladelser skal i forskelligt omfang sendes i høring hos parter, der er berørte af sagen eller som har interesser i sagen, f.eks. naboer og interesseorganisationer. Endvidere undersøger kommunen om projektet er i overensstemmelse med lokalplanens rammer og bestemmelser. Herunder også bebyggelsesprocent i forhold til grundens areal, højde på byggeriet etc. Ansøgning om byggetilladelse skal omfatte tegninger m.v. samt overholde bygningsreglementets krav til håndværksmæssige standarder, brandsikkerhed etc. 6

8 Klager over den enkelte byggetilladelser kan indgives til Naturklagenævnet, og klager efter byggeloven kan indgives til Statsforvaltningen. Begge disse instanser kan derefter afgøre sagen. Disse afgørelser er endelige, og kan ikke påklages. Dog er det muligt at afprøve sagen ved domstolene. I visse tilfælde, f.eks. projekter, der omfattes af loven om kystbeskyttelse, skal Miljøministeriet repræsenteret ved de regionale miljøcentre Odense og Ribe, høres, og de kan som nævnt nedlægge veto mod et givet projekt. Når tilladelsen er givet, kan bygherren gå i gang med byggesagen. Efterfølgende skal bygherren indsende dokumentation for byggeriet som i større sager kontrolleres af kommunen ved kontrolbesøg, ved mindre byggesager ikke. Alt i alt er hele processen med byggeprojekter og tilladelser i forhold til de nævnte love inden for kommunens kompetenceområde. Kun når en part påklager kommunens afgørelse til de statslige ankeinstanser, samt i de tilfælde hvor de statslige miljøcentre (se ovenfor) skal høres, kommer staten ind i billedet. Regionerne har ingen opgaver i sådanne sager. 7

9 Bygherre indleverer ansøgning om byggetilladelse til kommunen Evt. afslag Evt. høring hos Miljøcenter Odense Kommunen vurderer sagen i henhold til byggelov og evt. andre relevante love Evt. tilladelse eller afslag i henhold til følgende love og regler: Evt. høring hos interessenter afhængig af sagens karakter - Naturbeskyttelse - Miljøbeskyttelse - Planlov - Museumslov - Bygningsbevaring - kystbeskyttelse Byggetilladelse ansøger kan gå i gang med byggeopgaven Byggeopgave færdig Dokumentation for byggeri sendes til kommunen 8

10 3. Tyskland: ansvarsfordeling mellem myndigheder I Tyskland er ansvaret for landsplanlægning og regional udvikling fordelt på fire niveauer. Forbundsregeringen fastsætter rammerne for emner af national interesse. Delstaterne udarbejder landsplaner, som er også relevante for amterne og kommunerne Forbundsregeringen Forbundsregeringen fastsætter de planmæssige rammer for overregionale emner, dvs. emner af forbundsnational interesse som motorveje, atomkraftværker samt store værdifulde naturområder. Der udarbejdes endvidere principper, som delstaternes landsplanlægning følger Delstaten Delstaten Slesvig-Holsten foretager i samarbejde med berørte Kreise (amter) og de såkaldte kreisfreie Städte ( amtsfrie byer : Flensborg, Kiel, Neumünster og Lübeck) en landsplanlægning. Delstaten er opdelt i 5 planlægningsområder, hvoraf det nordligste dækkende Flensborg by, Kreis Nordfriesland og Kreis Schleswig-Flensburg udgør Planlægningsområde 5. (Dette niveau svarer i hovedsagen til de danske regionplaner). At delsten deltager i udarbejdelsen af planerne i samarbejde med amterne forebygger således senere uoverensstemmelser og mulige indsigelser. Denne plan regulerer f.eks. byområder i form af større og mindre bycentre, vindmølleparker, lande- og amtsveje, anden infrastruktur, naturområder m.m. Samtidig sætter disse regionplaner de overordnede rammer omkring kommuneplanerne, der udarbejdes et niveau længere nede i de mindre kommuner og i de amtsfrie byer. Alle faglige myndigheder i såvel delstat som amt deltager i dette arbejde Kreise Da Gemeinden (kommunerne) ingen egne bygge- og planafdelinger har, foretages selve den konkrete planlægning i form af Flächennutzungsplan (kommuneplaner) og Bebauungspläne (lokalplaner) af Kreis (amtet) eller (i øget omfang) også af private rådgivningsfirmaer, men indholdet bestemmes, indenfor de overordnede rammer fastsat i regionplanen og i landsplanlægningen, af kommunerne selv. I princippet udarbejdes planerne dog efter indbyrdes aftale hhv. afstemning mellem amt og kommune. Kommuneplanerne skal godkendes i delstaten. Lokalplanerne, som tager udgangspunkt i kommuneplanerne, bestemmes og vedtages af kommunerne selv. Kun når der skal laves en lokalplan udenfor kommuneplanens rammer, skal amtet godkende. For samme proces i de kredsfrie bye, skal delstaten godkende planerne. 9

11 Ligeledes foretages procedurer omkring ansøgninger til byggeprojekter uanset om det er private eller offentlige bygherrer af amtet på kommunens vegne Gemeinden De fleste Gemeinde (kommuner) i Slesvig-Holsten er så små, at de som nævnt ikke har egne planafdelinger. Men de bestemmer indholdet i kommuneplanerne, så længe disse holder sig indenfor de rammer som landsplanlægningen foreskriver Flächennutzungsplan Flächennutzungsplan (Kommuneplanen) sætter rammer for arealudnyttelsen i kommunen i både by og land som f.eks. byudvikling, bolig- og erhvervsområder, kommuneveje, vandløb, naturområder, skovrejsning, råstoffer m.v. indenfor den enkelte kommune. Kommunernes hovedopgave på planlægningsområdet er udarbejdelse af lokalplanerne. Disse fastsætter rammerne for arealudnyttelsen inden for bestemte dele af kommunen, f.eks. en landsby eller en bydel, men nogle gange også for nogle få matrikelnumre. Dette kan dreje sig om bolig-, industri-, havne-, fritidsog rekreative arealer m.v. Lokalplanerne konkretiserer kommuneplanens udpegninger. Indenfor disse rammer fastsættes særlige tematiske regler for et område som f.eks. regler for restaurering af gamle bygninger i særligt bevaringsværdige bykvarterer etc. Endvidere kan man fastsætte tidsrammer for saneringsmodne kvarterer Bebauungsplan Ligesom Flächennutzungspläne (kommuneplanerne) skal forholde sig til regionplanen, skal Bebauungsplan (lokalplanen) holde sig indenfor Flächennutzungsplan (kommuneplanens) rammer. Mindre kommuner uden egen byggeafdeling antager ofte private konsulentfirmaer til at forestå arbejdet med lokalplaner etc. Opstår der ønsker om projekter, som ikke umiddelbart er i overensstemmelse med kommune- eller lokalplan, skal amtet (eller den amtsfrie by ) vurdere, om sagen bør afvises, om der er gode grunde til dispensation fra planerne eller om der bør laves en helt ny lokalplan til afløsning for den eksisterende. Da det kan være ret bekosteligt og tidskrævende at udarbejde en ny lokalplan, skal byrådet afgøre om man vil afsætte ressourcer til dette. Lokalplanen er som en lov, der gælder indtil den afløses af en ny hhv. revideret lokalplan. I områder, hvor der ingen lokalplan findes, gælder byggelovens 34 og 35. Dette betyder, at et byggeprojekt i en byzone kan få tilladelse, hvis det umiddelfart passer ind i områdets øvrige karakter. På 10

12 landet kan særlige projekter som landbrugsbyggeri, bygninger til offentlig forsyning og andet som er fastsat i loven, få tilladelse Proces for ændring af kommune- og lokalplaner Kommuneplanen registrerer den nuværende bebyggelse og fastlægger planerne for fremtiden. Hvis særlige forhold særlige forhold taler for det, f.eks. nye politiske ønsker, kan man politisk beslutte at ændre kommuneplanen. Denne ændring kræver dog tilladelse fra delstaten. Lokalplanen er i praksis en lov, som er gældende indtil den afløses af en ny hhv. revideret lokalplan. Nedennævnte procedure for ændring af kommuneplaner gælder for både kommune- og lokalplaner. Hvis der er politisk ønske om at ændre noget i den eksisterende lokalplan eller man er kommet til tidspunktet, hvor kommuneplanen skal revideres, igangsættes en planproces som følger: Byrådet/kommunalbestyrelsen vedtager at sætte planprocessen i gang med bestemte formål, men dette er dog holdt i vide rammer. Man beder amtets planforvaltning eller et privat rådgivningsfirma om at udarbejde et udkast i grove træk. De amtsfrie byer kan gøre dette selv, da de har egen plan- og byggeafdeling. Disse første grove planer forelægges offentligheden ved et offentligt møde. Her har alle og enhver mulighed for at fremsætte og forslag og kommentarer, som noteres af forvaltningen og inddrages i det videre arbejde. Parallelt hermed spørges en række fagafdelinger indenfor amtet samt øvrige relevante myndigheder om deres bemærkninger. Alle indkomne kommentarer og forslag afvejes før et nyt og mere konkret planforslag udarbejdes. Dette mere konkrete planforslag forelægges politisk. Efter en politisk vurdering, hvor der kan komme ændringer, lægges forslaget frem til offentlig høring i 4 uger. Samtidig høres atter de øvrige relevante myndigheder etc. Efter denne interne og eksterne høring bliver evt. indkomne bemærkninger og betænkeligheder fra såvel offentlig som privat side afvejet mod hinanden. Er der ingen ændringsforslag til de konkrete planer, laves et endeligt forslag, som efter politisk behandling vedtages og offentliggøres som ikrafttrådt. Hvis der derimod er indkommet bemærkninger, som giver anledning til at ændre i planerne, forelæges sagen igen til politisk drøftelse - og endelig beslutning. Når planen er offentliggjort, har den retsvirkning. 11

13 3.6. Slesvig-Holsten: proces for byggetilladelse En borger, et privat firma eller en offentlig instans skal ansøge om en byggetilladelse hos kommunen. Dette uanset om der drejer sig om f.eks. boliger, erhvervsformål, butikker, veje eller andre infrastrukturelle anlæg. Ansøgningen vedlægges data og tegninger omkring byggeriets omfang, udseende etc. I Slesvig-Holsten har de såkaldte amstfrie byer egne bygge- og planafdelinger. De mindre kommuner forvaltes gennem amtet, dvs. at man skal ansøge hos amtet (kredsen). Amtet er således bygge- og planmyndighed, men selve planlægningen foretages af kommunen eller denne hyrer et privat rådgivningsfirma til opgaven. Amtet undersøger om byggeprojektet umiddelbart er i overensstemmelse med kommune- og lokalplan, og om det evt. forhindres af planer og aktiviteter fra andre planmyndigheder. Herunder vurderes bl.a. trafikforhold, højde, kvalitet, udseende, bebyggelsesprocent m.m. Elementer, der kan forhindre en byggetilladelse kan f.eks. være infrastruktur, natur- og miljøforhold, byggeregler, brandsikkerhed, bygningsbevaring etc. Hvis byggeprojektet falder indenfor de afstukne rammer i.h.t. diverse planer, og byggeregler generelt, udarbejdes et udkast til tilladelse med nærmere bestemmelser. Hvis der derimod er usikkerhed omkring en tilladelse, indhentes relevante oplysninger hos andre myndigheder hhv. fagafdelinger indenfor den enkelte myndighed. På baggrund af dette vurderes om sagen skal afvises, om der kan gives dispensation eller om der skal optages forhandling med ansøgeren om et kompromis. Hvis der er tale om store kommunale interesser, kan det komme på tale at udarbejde en ny lokalplan. Dette kræver en politisk godkendelse. Når der foreligger et udkast til en tilladelse, der er af naborelateret betydning, skal tilladelsesmyndighed give ejerne af nabogrundene besked. De skal indenfor en 4-ugers frist udtale sig om evt. betænkeligheder ved projektet. Disse betænkeligheder eller klager vurderes herefter af bygningsafdelingen, og evt. fremsættes et revideret forslag til tilladelse. Borgere og andre kan klage over tilladelsen ved at gå rettens vej. 12

14 Bygherre indleverer ansøgning om byggetilladelse til amtet (eller til en amtsfri by) Evt. afslag Amtet vurderer om sagen er i overensstemmelse med kommune- og lokalplan Udkast til byggetilladelse evt. med nærmere bestemmelser Vurdering i forhold til bl.a.: infrastruktur miljøforhold naturforhold brandsikkerhed bygningsbevaring Evt. høring hos naboer og andre interessenter Evt. ændret tilladelse Byggetilladelse gives og byggeri kan gå i gang 13

15 4. Retskilder 4.1. Danmark: (Byggeloven) Tyskland: (Landesbauordnung Schleswig-Holstein) true (LBO Schleswig-Holstein) 4.3. Kontakt: Danmark: Aabenraa Teknik & Miljø Skelbækvej 2, Kommune Byg 6200 Aabenraa Haderslev Teknik & Miljø Rådhuscentret 7, Kommune Byg og Bolig 6500 Vojens Sønderborg Teknik & Miljø Rådhustorvet 10, Kommune Plan & Byg 6400 Sønderborg Tønder Teknisk Rådhusstræde 2, Kommune Forvaltning 6240 Byg & Plan Løgumkloster Tyskland: Stadt Flensburg Bau- und Planungsabteilung Kreis Nordfriesland Amt für Kreisentwicklung, Bauen und Umwelt Kreis Schleswig- Kreis Schleswig- Flensburg Flensburg, Bauaufsicht Rathausplatz 1, Flensburg Marktstrasse 6, Husum Flensburgerstr. 7, Schleswig