Erindringer fra Bække Mose

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erindringer fra Bække Mose"

Transkript

1 Erindringer fra Bække Mose Af: Anders Jul Krists Sidst på året i 1924 kom jeg til verd i lille landejdom - dgang - noget forfald, ved d sydvestlige side af d store mose, på d tid ofte kaldet Gispel Mose. Mine forældre overtog ejdomm efter tvangsauktion, d da på ca. 40 tdr. land, mager sandjord, ude af kultur, og besætning bestod kun af et par køer. Min mor stammede fra Kertemindeegn, hvor jord er anderledes givtig. Da min mor mor hørte om, at hdes datter nu blevet kone på 40 tdr. land stor gård, klang det godt i hdes ører, idet det måtte garantere for vis velstand. Det er os børn fortalt at ved min mormors første besøg i det jyske, efter at have beset forholde der, drog tilbage til det fede Hindsholm, og fældede tårer over al d eldighed hun havde set. Min far stammede fra Hejnsvig egn, så han have fået lynghede, sandjord og nøjsomhed ind med modermæl k. Jeg d ældste af i alt 10 søskde, og da jeg lærte at tale, det på fynsk efter min mor. Trods sine over 60 år i Jylland, vedblev hun at snakke fynsk, ud at der jysk indblandet. En kelt begivhed jeg husker fra min tid lige barndom er, min mor sad på tørvekass og gav mig livstykke på. Ims kom jeg til at kigge op på d blå emalierede saltbøtte, der hang på vægg, på hvis låg der stod blågul lakeret legetøjsbil i blik, som foræring til mig, d gjorde stor lykke. Komfuret i køkket af støbejern med to, tre kogesteder med ringe og vandgryde til mt vand forsænket ned i komfurplad. I stedet for ringe kunne der sættes støbjernsplade med»tapper«på, så d kunne fange m til et par strygejern. I stu stod kakkelovn, der ligeledes af støbejern. I de to ildsteder blev der fyret med tørv fra mos. De htedes ind fra tørvehuset i kurv, og blev hældt i tørvekass. Det et rart sted at sidde på tørvekasss låg op ad det me komfur kold vinterdag. Der blev tændt op med risbrænde og halm fra lad. Der ikke altid lige godt aftræk i skorst, så kvolmede det af røg, og vi kom til at hoste. I 1938 nedbrændte d trelængede sam mbyggede, hvidkalkede gård med bølgeblik tag, uforglemmelig, uhyggelig oplevelse. Et nyt stuehus da under opførelse, så nu blev det til helt ny velbygget gård, opført i rødt tegl med god plads til både mnesker og dyr. Gård fik navnet»vestergård«, idet det d gård, der lå længst mod vest ud ad Vittrupvej i Bække nær græns til Lind knud Sogn. Vi børn gik i Asbo skole, hvortil der 2,5 kilometer. Vi handlede mest i Bække Brugsfor ing, hvor vores far årrække i bestyrel s,»brugs«anders uddeler. Der havde de d såkaldte kontrabog, hvor der blev ført regnskab med de er, der blev købt, og de æg vi leverede fra hønsegård, delvis betaling. 67

2 Erindringer fra Bække mose D nye gård på Vittrupvej, der blev opført efter brand i I baggrund ses del af mos. Foto omkring 1950, i privat eje. Moss udsede og kreaturerne Der hørte efterhånd adskillige tønder land mose til»vestergård«, idet vore forældre opkøbte noget af nabomos, som blev bragt i kultur, jo, de fik ord for at være flittige folk. I åres løb voksede gårds arealer til ca. 60 tønder land. Mosejord et godt supple mt til de højere liggde agre, der ikke tålte tørke. I mos der god græsning for gård s kreaturer. Tydeligt erindrer jeg i 1930erne, at næst hele mos fremstod som orm græsbegroet flade, ifølge bog Bække Sogn II h ved 275 hektar, inddelt i fner, der ind hegnet med pigtråd, hvor der i sommerhal våret gik kreaturer og græssede, del af dem kom udsogns fra. Da der på sine steder ret dybe og til tider vandfyldte grøfter, kunne det af og til hænde, at kreaturer, der brød ud af fnerne, plumpe de i. Hvis det blev opdaget i tide, hvad det ikke altid gjorde, blev Falcks kranvogn rekvireret, og dyret hejst op ved hjælp af gjord, der møjsommeligt blev lag om livet på det uheldige dyr. Det ret så dramatisk for os børn at over være, også når far kom hjem fra mos og berettede om, at et dyr druknet. I sommerperiod græssede køerne i 68

3 Erindringer mos, der nok De blev ca. 18 i alt, når der flest. htet hjem til malk ning, hvilket indtil ca. 1944, da Fik vi installeret elektricitet, foregik ved håndkraft. Ved d tid der dog, på grund af tørvegravning, ikke så mange køer tilbage på gård. D mælkevogn, vi havde derhjemme, havde d tidlige morgtur og skulle altså være d første på mejeriet. Derfor måtte vores far ud i om morg allerede ved firetid for at gne køer hjem. Efter malkning blev de atter sdt i mos, og det samme gtog sig til aftmalk ning. Dgang det ikke ualmindeligt, at køerne blev malket til middag også, om det tilfældet derhjemme, husker jeg ikke. Far sad på d trebede malkestol og håndterede køernes patter for mælk, som i mos ne lind strøm fandt ned i d galvaniserede han salm: Blomstre som spand, ofte sang Rosgård, så godt han kunne, gehør havde han ikke meget af. Om foråret skulle der sås kunstgødning på markerne og i mos. Det kunne hænde at det blev mig, der kusk for de to heste. Jeg sad fra Bække mose med sit violinspil avanceret til at blive kongelig kapelmusikus, så der noget at leve op til, selvom det noget langt ude i famili. Da d And Verdskrig brød ud ophørte mit violinspil, så noget godt kom der da ud af d krig. Ungkreaturerne blev drevet ud i mos om foråret og opholdt sig i fne til h på efteråret. De skulle så vandes og tælles med mellemrum, Og når eller flere brød ud, hvad der kunne hænde, skulle de jages ind ig. Vanding foregik med håndpumpe, som vi børn blev sat til at betje. Pump skul le først spædes, så skulle cemtkarret fyldes op med vand, også et noget træls job, at blive sat til. Fnerne havde forskellige navne: Vinter fn, Mølbyfn, Pumpefn, og Øster fn. Navne refererede til, at mand ved navn Jesper Vinter havde nogle kreaturer i græsning på d første. Det samme tilfæl det med Mølbyfn, der blev byttet af mand fra Sønderjylland. De to sidstnævnte navne forklarer sig selv. foran på d stive kassevogn, og far lå på knæ bagi. Med håndskovl spredte han løs af kunstgødning, der lå i dynge på vogn bund. Da det i forårstid jo ofte er koldt og fugtigt, blæsde vejr, skete det, at jeg fik part af gødning lige i ansigtet, når vind bar imod. Det behøver vist ikke nog nærme forklaring på, hvorfor dette job ikke Efterhånd blev der anskaffet mekanisk og mere hsigtsmæssig gødningsspreder. Vi børn blev sat til at hjælpe til, så godt vi kunne, også med malkning. På grund af manglde evner og lyst til landbrugsarbejde, blev jeg nok skånet noget. Delvis fordi mor mte, at jeg skulle have tid til at øve mig i vio linspil. Hdes fætters søn, Niels Simon, re noget ønskejob. Moss lyde, lugte og dyreliv erindringer jeg har om»æ mues«er nok lyd derudefra. D karakteristiske lyd, som Horsegøgs svingfjer gav fra sig, når d gik ned i pludseligt dyk. Bekkasin d gang almindelig i mo s, sky fugl som jæger skulle være rask i vding for at få ram på. Viber så og hørte man overalt, ligeledes d ret store fugl Regnspov, samt Hjejler. Begge fuglearter, der er nemme at kde på deres karakteristiske fløjt. I jagttid det dgang noget af svir at være jæger i mos. Man traf på agerhøns derude, ms ænder og fasaner dgang ikke så almindelige. Vi havde lejet jagt ud til De første 69

4 Erindringer fra Bække mose Kultivering af Beekke Mose omkring Foto i Bække Lohalarkiv. 'i" ' familie Ussing fra Erritsø ved Fredericia. Hvor meget de fik ud af at gå påjagt med deres hunde på gårds marker, husker jeg ikke. For os drge det svir bagefter at støve områ det ignem for at finde afskudte patronhyl stre. Et flot patronhylster der dnu duftede af krudtrøg, værd at samle på. Der kunne også høres motorstøj fra mos, når af datids traktorer, af mærket Fordson, trak fræser hover et moseareal. Det petroleumsdrevet traktor med brede baghjul, for at traktor ikke skulle synke førerhus der slet ikke tænkt på dgang. Violinspiller Et eller andet sted på d and side af mos kunne man på stille sommerafter høre én spille violin, bl.a.»sæterjts søndag«, det gav helt eg stemning. Jeg har sid h fundet ud af, at det herre, hvis fulde navn Hans Skøde Donslund. Han sad på stol udfor sin lille ejdom nordvest for mos og lod de smægtde toner fra sin vio lin lyde. Jeg lærte ham og hans kone Minna at kde mange år sere, da jeg som elektriker, kom i deres hus, efter at de flyttet til Teglgårdsvej i Bække. Af og til stak jeg hovedet indfor til de flinke folk, der fik jeg fortalt sags rette sam mhæng. Efter at vi havde indtaget snaps fattede Hans Skøde Donslund så violin og spillede, sin høje alder til trods, løs på instru mtet, f.eks.»trædballehus Polka«og hans selvkomponerede»møllevals«, stilet til Bække mølles 100 årsjubilæum i 1947, i hvis anledning møll blev flot sat istand. Bække Mølle forfaldt efterhånd totalt og er for længst helt fjernet. Dansk Folkemindesamling har optaget del af de melodier Hans Skøde Donslund har komponeret. Han, der ud af spillemandsslægt, kunne også traktere med trækbasunspil til morgsang ved sølv- og guldbryllupper. 70

5 Erindringer fra Bække mose Tørvegravning i Bække Mose ca Foto: Bække Lokalarkiv. På stille sommerafter kunne man også opleve, at der blev brændt lynghede af på d and side af mos mod Sønderhedesid, i mørkning opstod der et rødligt flammeskær, eg røgduft kunne anes derfra. Kanal på d and side af mos (nord) aflagde vi knægte af og til et besøg. Der ikke farbar vej hele vej derover, m vi gik tværs ignem. Vi lurede på hundestejler, som vi fan gede med net og hældte på syltetøjsglas. Vi fan gede også Vandkalve og Guldsmedelarver, som vi kom på større glas, tog herlighed med hjem for nærmere studium. Jeg tror dog ikke, vi kunne holde liv i mageriet ret længe. Hugorme der del af, især i grøftekan terne. Vi holdt os gerne på solid afstand af dem, m betragtede de fæle slanger med nys gerrighed og gru, hvis de dukkede frem for øjne af os. Et pudsigt optrin fra dyres verd skal lige flettes ind her. Vor nabo mod vest, Hans Ravn, på gård»ingeborgsminde«, som der hørte over hundrede tønder land til, havde mer gelgrav, hvor der kunne bades. En sommerdag blev nogle folk, der arbejdede i mos, vidne til et spektakulært optrin. Et par karle kom løbde i fuldt firspring h over mos, med skrækk malet i ansigtet, de stilede direkte mod mergelgrav. En bisværm lige i hæle ne på karle, så de sprang lige på hovedet i vandet i d frelsde mergelgravs forplumre de vand. Bierne, anført af dronning, opgav forfølgels, efter at have taget et par runder over vandspejlet. De gode karle kunne så ånde lette op - i ordets bedste forstand. T ørvegravning Som før nævnt fyredes der næst udelukk de med tørv i mit hjem. Så når det blev som mer, det med at komme ud i mos og grave tørv, hvilket foregik med håndkraft i hvert fald indtil krigsudbruddet i

6 Erindringer fra Bække mose Vor far håndterede tørvespad af hvilke slags, d almindelige og»maskinspad«, der udformet med et vinkelret skær, og et ekstra håndtag, så der kunne skæres to sider ad gang, og løftes lang luns tør vedynd op på én gang. Far lod sig nøje med d almindelige spade, d til at betale sig fra og nok mere handy. Først blev der gravet oveijord af, det jo selve overflad, der begroet med lyng, græs, eller andre planter, som blev kastet tilba ge i grav. Derefter kom selve tørvedyndet til syne til dybde af halvand til to meter. På sine steder i d nordøstlige del der om kring fire meter dynd i sort kvalitet, der d bedste, ellers dyndet rødligt og noget løst i det. D dårligste kvalitet blev kaldt for»hundekød«, d noget trævlet og ikke fandtes to nem af skære i. I mest de to vores sidstnævnte del af mos det nok slags, der gjorde sig gæl liters flaske anbragt i et træstativ, der fra navnet tøjret og gumlede løs af sin fyldte mulepose. Var det tør og lun sommer, det svir at have med tørvegravning at gøre, bl.a. kunne man nøjes med at vde tørve kelt gang. Var det fugtig og kold sommer, skulle tørve vdes flere gange, eller de skulle stu ves, det vil sige lagt op i facon som bikube, hvori vind kunne få frit spil. Til allersidst stakitøl. Hest stod blev tørve, strevlet hjem til tørvehuset, som nok efterhånd i ny forsyning tørv til nytte for d foreståde fyringssæson. Hver sommer, ikke mindst i krigsåre, kom der fra»asserbølgård«, der ligger et par kilo meter syd for Lindknud, flok, som vi kaldte bekneb for»de kriminelle«åbt Dyndblokke blev skåret ud i tørvebænke ne, således kaldtes d væg i grav, der blev skåret tørv af. Disse blev lagt på land, skåret ud i tørvestørrelse, og derefter lagt på tørvefjæl, som et par sammtømrede brædder på tre- fire meters længde. I d e de blev der forspændt hest, og af os børn fik besked på at lade hest trække læsset h til læggeplads, hvor de nyopgravede tørv blev lagt ud til tørring. En sådan udbringning af tør ve sås også besørget af lang trillebør, der kaldtes kat. Ved brug af sådan, sparede man hest, m det kostede til ggæld arm kræfter, ikke mindst da hjulet, der af træ med jernring omkring. vores mor kom med dne. Vi nød at sidde på d sidste med deres ledere. station før løsladels. Opmning af de store bygninger krævede mange læs tørv. Efterhånd gik de over til et motordrevet presseværk Bygningerne på»asserbølgård«anvdes nu til andre formål. Også firmaet Brødre Ludvigs fra Ager bæk, der drev møbelfabrikation, i nogle år at træffe i mos. Både de og»de kriminelle«holdt til ned for gård»hofskræddergård«, i et stykke af mos, der lyngbegroet og som aldrig havde været kultiveret. T ørvefabrikation Efterhånd blev Bække Mose ramm om egtlig tørvefabrikation, der især under Verdskrig tog et voldsomt omfang. Jeg vil nok sige, at der næst herskede klon dykeagtige tilstande i Bække by og omegn i tør And kant af tørvebrink og få os noget til fød, når det blev ved d tid. Tørst blev slukket veåre. Der kom ved saftevand eller stakitøl, hvidtøl i fem alsks 72 samm»asserbølgård«fungerede dgang som et fængsel, så vidt jeg underrettet, og dde. Vi havde madkurv med i mos, hvis da ikke ind de skulle læsses på vogn, med rive, og derefter kørt samm nærmest invasion udefra af slags folk for at deltage i tørveevtyret.

7 Erindringer fra Bække mose Arbejdere i tørvegrav kos Legart i Bække Mose omkring Foto i Bække Lokalarkiv. Her der gode pge at tje i periode med arbejdsløshed, for de der havde kræfter og lyst dertil. De fremmede udefra boede på bedste beskub, i værelser, på staldlofter, i udhuse, og i lemfældigt sammtømrede barakker. Fabrikanternes lønninger til bisserne blev for nogs vedkommde omsat i kortspil, rafling og drikkeri på kro. Man hørte i og efter tør vetid folk sige:»det er rådd tid«det er nok ikke usandt, at det de færre ste fabrikanter, der fik overskud af tørvepro duktion. Var det regnfuld sommer, blev der ikke fremstillet så mange tørv, hvilketjo gik ud over indtjing. Våde tørv er ing god salgse, med mindre de havde været udsat for hård frost, så kunne de jo virke tilforladeligt tørre. Var sommer tør og solrig, der gang i d, beruset af det gode vejr, blev der fabri keret tørv til helt h omkring september, så nåede de sidste tørv ikke at blive tørre - så man jo lige vidt. Så det med at besinde sig, det der trods alt nogle af fabrikanterne, der gjorde - trorjeg nok. Der blev snakket om, at der h imod 100 foretagder i gang og ligeledes h imod 1000 ansatte derude - når det gik allerhedest til i Bække Mose. I min erindring står, at der hele seks-syv ælteværker, ellers pressere, nog med avanceret tilbehør. D første tørvefabrik, Legarths Ælteværk, lå ovre ved Bække sid. Maskineriet blev truk ket af et lokomobil fyret med fast brændsel, der lod sin dampfløjte lyde ved arbejdstids begyn delse og ophør. Fabrikk tilhørte gdr. Jørg Legarth»Bækkegård«, der også ejede»bække Møllegård«. Jeg har kun set d foretagsomme herre i glimt, m husker ham som markant skikkelse. Værket lå ved d gode del af mos, hvor der, som før nævnt, tørv af både kvantitet og kvalitet. Der blev af og til gravet moseeg op. Legarth kørte i Chevrolet årgang 1928, hvor karosseriet opbygget i både træ og stål, f.eks. dørstolp af træ. Jeg lånte sere i mit liv mage til, hvor dørstolp faldt af på grund af råd, således at det blev til åb vogn. 73

8 Erindringer fra Bække mose /» Ä '/ V -* i Æltemaskine til tørvefrembringelse. Bække Mose. Foto i privat eje. En lille pause i mosearbejdet i Bække Mose. Foto i privat eje.»nylandia«omkring 1938 blev tørvefabrikk»nylandia«etableret. Det et ælteværk, som lå lige øst for mit hjem, Værket ejedes af gdr. Laurids Lykke Tegl gård, dog der vistnok til at begynde med flere parthavere såsom J. Legarth, J. Js Rugholm og installatør Hrik Ehlers, Vej. Hrik Ehlers fra Bækkeegn og drev større elforretning i Vej, m havde samtidig mindre landejdom ved Bække, og derved blev han ved at være Bækkeborger. Efter at et sjak havde opgravet tørvedynd, blev d på tipvogne trukket af skinnetraktor kørt til ælteværket, hvor det blev tippet ned i æltemaskin, hvor materialet blev findelt og opslemmet med vand Der skulle stor vand boring og stærk pumpe med stor vand beholder til for at holde værket tilstrækkeligt forsynet. Derefter blev dne dyndvælling ført op i dyndkass med kopelevator. D store kasse af træ og stod forankret på solide træstolper. Af praktiske grunde skulle dyndetjo føres til vejrs, så dyndvogn kunne køre ind under, hvorefter der blev åbnet for lemme, og dyndet fossede ned i vogn, der stor trækasse sat på gummihjul. Det pjaskede til alle sider, så alt i nærhed blev pyntet godt til, også folk og fæ, det hørte med til håndterin g. Dyndvogn forspændt to-tre heste, og kørtes af»dynd Ejnar«, der vistnok hed Vejgård til efternavn. Sere da man efter be sættelsestid ig kunne få bzin, blev der anskaffet lastbil til at køre dyndet ud på læggeplads - der skulle det jo ud, t det foregik på d e eller på d and vis. Der inddraget adskillige tønder land til formå let. Her blev det hele pløret ud i et passde lag for derefter at antage fast konsists, at blive tromlet over med dyndtroml, der et gitterværk i firkanter med tørvefacon, d hestetrukket. Når de facontromlede tørv nået at blive næst tørre, blev de vdt, t med håndkraft, rive, eller hestetrukket høvder. Næste skridt strevling i lange rækker, stuvning forekom kun sjældt. Efter hele dne proces blev tørve læsset på heste trukket vogn eller på ladet af lastbil kørt til forbruger eller til Bække Jernbanestation, hvor de blev vejet, og vandprøver udtaget. Til ælteværkets drift hørte stor éncylindret sta tionær motor, petroleums- eller dieseldrevet. Lidt h i 1940erne blev d udskiftet med elektromotor. 74

9 Erindringer I tilslutning til fabrikk»nylandia«blev bygget lille længet landejdom, stu ehus og stald/lade i forlængelse af hinand, ud til Vittrupvej. Her boede Chrest Egsgård med familie i nogle år, han stod for noget på ælteværket. Efterhånd fik famili fod under eget bord, idet de flyttede til Chrests fødegård»egsgård«på Vorbasse Sønderhede. Sere flyttede Peder Udes med familie ind på ejdomm. Han pantefoged i kom mun blev sere ejer af gård»margrethborg«. Derefter kom L. Lykkes bror, Peter Lykke, til ejdomm, som også kaldtes»ny der landia«. Han bistod i del år ved d tørve og formbrændselsproduktion, der foregik. Nu er ejdomm og ds jorder forlængst over gået til rekreativt område for jægere og byfolk. Somre 1940 og 1941 Det først på sommer 1940, efter krigsud september 1939, vi kunne mærke begyndels til d omfattde tørveproduktion i Bække Mose, ud over de par værker der allere de i gang. Det første, jeg husker, tøf tøf lyd, der kom østfra, ude i mos. En to-takts Bukh dieselmotor det, der frembragte dne, i mine ører, liflige lyd. Motor trak pumpe, der sørgede for afvanding af tørvegrav, ud i afvandingskanal, der havde sit udløb i Holmeå. bruddet i Snart efter kom der flere motorer til, og presseværkerne holdt deres indtog. Det modsat kødhakker, knive sad forrest på aksl og modtog dyndblokke, der blev leve ret via transportør af et par arbejdere, der fra Bække mose med rulle midt under vogn, som hjul for køretøjet. I d e de forsynet med krog, så hest kunne forspændes. Kusk gerne stor drg eller pige, som så førte rullevogn ud til læggeplads, hvor arbej der aflæssede blokke og med skarpslebet greb delte blokke ud i d rigtige tørve størrelse. En tom vogn stod klar til returkørsel tre vogne således impliceret i opgav. I sommer 1941 min bror Olav og jeg beskæftigede som kuske ved presser, der i gang lige øst for d hjemlige mose. I høj sommer, i de lyse nætters tid, kørte vi i døgn vogn - drift, de voksne i treholds skift, os kuske i to hold, d.v.s, 12 timers arbejdsdag, d korte skulle jo udnyttes - det er, hvad der står erindring. Det drøj sformig tjans, hvor Jørg 0. Peders på et af holde ne stod ved presser og tog fra og lagde det,der kom ud af presser på rullevogn. Han oratorisk begavelse ikke mindst overfor os mere eller mindre sagesløse kuske, når vi, efter hans ming, ikke hurtig nok i v ding. De voksne arbejdede på akkord. Jørg 0. Peders lod heller ikke Fynbo og Skøt fra Øster Gest Mose, der stod i grav, gå ram forbi, m de store ord bundede ikke så dybt det gør de jo i regl ikke. Jørg 0. Peders sæson i min vistnok af de førde ved presser. Mange år sere, efter at jeg have nedsat mig som selvstændig elinstallatør i Bække, hvor Jørg 0. Peders blev vores kunde, han nu blevet fredsommelig herre. Han og hans stod i grav og i transportør. familie boede i Bække, hvor der nu blev drevet satte Vi mindedes tiderne i i skar dyndet fri og læssede det Efter knives findeling fort dyndmass gnem snegl for at de tragtformet tud, hvor det kom ud af. Med som tørv, og blev det af arbejder rask skåret af i aflang blok og lagt på vogn med et stort fladt lad - såkaldt rulle velrnomeret dræningsmesterforretning. mos og morede os der over. facon Selvom vi havde lyse nætter, der i timer omkring midnat behov for at se sig godt for, for særlig lyst det nu ikke, slet ikke i gråvejr. ne 75

10 Erindringer fra Bække mose derop med sit køretøj. Læsset til med hakkelse korn, som foder til heste, det tur på hel del kilometre. Olav, der konfir meret, tog sig, samm med vores mor, af gård s drift d vinter, ms mand på gård og væk. I d hjemlige mose der skiftde tørve producter. I 1940erne der trepør, Toft Niels fra Vembegn syd for Lem vig, der producerede tørv samm med vores far. Det flinke, stabile folk, han havde med Legardts tørvefabrik i Bakke Mose omkring Ælteværket, hvor mosedynd blev blandet med vand. sig, der trofast mødte Foto i Bække Lokalarkiv. B sin bror Karl, derudover der Richard, kal I klart samt te. det vejr kunne vi på det tidspunkt skimte lys glimte fra de allieredes bombetogter over Nordtyskland. Tørvebisserne Troldhede-Kolding-Vej Jernbane sdte i højsæson særtog til Bække Stadon et par gange i døgnet. De tog tørv med dl Kolding, hvorfra de blev fragtet videre ud i landet. Der blev anlagt et ekstra læssespor til formålet. Far havde solid gummivogn, som det kaldtes d gang, vogn med understel fra lastbil med luft-gummihjul, der kunne laste kg. D købt hos vognmand Bernhard Lars, Lindknud. Far havde også et par gode heste at spænde for, selv han meget arbejdsom, hvad der også krævedes. En god aflønning derfor havde han fortjt, og fik det forhåbtlig også. I 1943 undersøgte far mulighederne for at komme til i vintersæson kul fra at køre med Brun lejr i Troldhede, han mte der gode pge at tje der. Det ming, at af egns karle skulle derop med vogn og heste. Det blev dog ikke til noget, da d gode karl viste sig at være mere interesseret i kort spil, som i hårdt arbejde. Så tog vores far selv 76»æ op, når sæson begynd Toft Niels stod for arbejdet samm med»æ buwn «Evald og Sømand«- bond og hans bror Ejnar, hans bror Richard, der kaldtes - for at - skelne mellem de to s lydde fornavne. Sidstnævnte havde sejlet udlands og således i besiddelse af det gelske cigaretmærke Players, velduftde cigaret af Virginia tobak. De, på kelt nær, ugifte, og havde andre gøremål for ud for tørvesæson, bl.a. dræningsarbejde. Der også stor og stærk Fynbo, som gjorde sig bemærket ved at have skovl med ud kryk ke, håndgreb, m det lod han sig ikke gå på af. Dgang det vanskeligt at skaffe ordt lig håndværktøj. Tørvesjakket stak med stort velbehag pris Gøteborg snus i mund af og til - jeg betak kede mig for deres tilbud om prøvesmagning. I deres sparsomme fritid gik de ikke af vej for et spil kort, dog ikke ud pge. Ellers det stilfærdige folk, som kom til at høre vort hjem til. Kost og logi fik de derhjemme eller i nabo laget. En overgang, da det gik hedest til, havde de derhjemme mindst 30»tørvebisser«på kost, så der noget for mine forældre at holde styr på. Bespisning forgik i lad, landbruget jo delvis nedlagt i disse år. Mor skriver i sine erindringer, at hun havde pige som med-

11 Erindringer hjælp, der efterhånd led af træthed, forårsa get af omgang med én af psionærerne. Efterhånd som gårds marker blev anvdt til læggeplads for tørve, havde vi kun én ko tilbage, som nok havde sit hyr med at leve re mælk nok til d store husholdning. Det tra markarbejde næst ophørt på de til mos liggde landejdomme. ditionelle op Hans Kristian Fynbo Fynbo, hans rigtige efternavn Lars, eboer i et primitivt blikskur be liggde i naboplantag tilhørde Oskar Rosgr. Hans ernærede sig som daglejer i mos og i nærliggde ejdomme, når det ellers passede ham. Han ikke altid lige ædruelig, drak for sig selv, stor og stærk han, god til at stå i mødding for at læsse møg på vogne. Var han i det lune, kunne han være underholdde og bl.a. synge for os. Til andre tider kunne han være mærkelig, så vi børn ikke trygge ved ham. Hans liv sluttede Hans Kristian midt i 1950erne. Han blev fundet død i vor nabo Johannes Christss kartoffelmark. fynbo mere, nemlig Peter Fyn, han og forblev ungkarl. En nydelig og omgænge lig mand han. Han af de mange, der kom til Bækkeegn i begyndels af»tørveti d«og blev hængde på egn, hvad nogle få andre også gjorde. Peter Fyn boede del år hos gdr. Hjalmar Anders. Heller ikke han nåede ikke at blive gammel mand, tiltagde svækkelse gjorde det af med ham. I lille træbarak, der blev opført under kri g ovre på»nylandia«s jorder, sådanne primi Der tive beboelser tider, boede der voksne navn stovt sønner. der del af ved lig mor mos fra Bække mose Station med lastbil. Jeg kelt gang på tur, vi læssede tørve med greb ind i lukket banevogn, det krævede sin mand. Der skete det tragiske med sønnerne, at de blev angrebet af tuberkulose, og de tre af dem døde af d frygtede sygdom.»nylandia«havde de ung skinnetraktorfører, Strårup, fra gård på Koldingegn med lys fremtid for sig, skulle man synes. Han ellers landmand, m tog i mos for at tje pge. Også han blev ramt af sygdom og døde. Det lungebetændelse. Det før picillinets tid. Det siger sig selv, at vi der kdte til disse mnesker, ikke uberørte over deres tragi med ske skæbne. Da Vembfolke kom og arbejdede samm vor far - han lagde mose til, og de havde med arbejdskraft, der rimelig god økonomi i produktion. Da mosetid omme i sidste halvdel af 1940erne, skulle der jo atter drives traditionelt landbrug på vores egn. M da d hjemlige mose, der før græsbevokset og giv tig, lå h som ødemark, og agerjord ude af kultur, så der ikke meget tilbage at starte et nyt kvæghold op på. Far havde dog, i forhold til de fleste andre, været så fremsynet, at d afrømmede oveijord blev planeret ud, så»vestergårds«mosearealer relativt hurtigt blev gskabt til korndyrkning og græsfner. Det ikke mindst Toft-Niels's fortjeste. Han der dræningsmester forestod noget af arbejdet med dræning og mergling. I løbet af få år der ig ordnede forhold på»vester gård«. i de med sine fire De hed Christoffers til efter kom vistnok fra det østjyske. Det kone, og sønnerne flotte mørkhårede, og stærke mandfolk. De kørte bl.a. tørv til Bække Elektricitet i mos Omkring , blev der installeret elektrisk strømforsyning til afløsning af petroleumslamper og motorer derhjemme og i nabolaget. Vi blev forsynet med strøm fra Sydvestjysk Andels 77

12 Erindringer fra Bække mose Elektricitets indtil kaldet at Forsyning, S.A.E.F., i daglig tale Karlsgårde. Et mindre vandkraftværk ved Varde, som blev ledet cif d navnkundige M.K. Niels-Højslev. Hovedpart af strøm m blev nok leveret fra Esbjerg Dampctral, der blev forsynet med brunkul fra Søbylejerne ved Fasterholt. De med brunkul tungtlastede lastbiler passerede også ignem Bække efter ladde sig spor af kuldrys. I skellet mellem vores mark og»nylandia«s læggeplads, blev der placeret transformator, højs pændingslinierne kom fra Vittrupsid. Der blev fra vest af S.A.E.F. og fra øst af K.O.H. Kolding Oplands Højspændingsforsyning ført strøm til Bække mose, hvor der blev placeret transformatorer. Da forstummede lyd fra de man nåede bund, og der ikke mere komme efter. Formbrændselsfabrikk lå lidt nord for ejdomm. D bestod af pri opførte træbarakker, hvor et par eldrev ne stampere tog sig af formbrændselsproduktion. Også andre steder på vor egn der gang i dette stamperi. mitivt Tilbageblik I og eftertanke: del år blev der skrabet smuld i Bække Mose af et firma fra Gest, hvoraf der blev produceret sphagnum. Dne produktion ophørte i 1990erne, da der ikke længere kunne opnås tilladelse fra fredningsmyndighederne til på bl.a. kobbertråd og elmaster og for få pge, blev der på sine steder ophængt pigtråd på gra nrafter, og tråde kunne hænge så lavt, at de indfor mneskelig rækkevidde, ikke ufarligt, dog der stor spændingsfald i dne lemfældige form for ledningsføring, som ikke yderligere smuldskrabning i mos. For få år sid kørte jeg aft i maj tur ud i mos primært for at lytte til Nattergals sang og fik d tanke, at mos nu ig er vdt tilbage til natur til trods for, at der iflg. bog Bække Sogn II kun skulle være blevet opgravet ca. 85 hektar af moss samlede areal. Som følge af, at det er sket noget usamm hængde her og der, kom næst hele mos til at hligge i et stort morads, der efterhånd tilgroet med selvsåede løvtræer af forskellig art, der for længst har nået deres fulde højde. fik Så brændstofkrævde motorer til fordel for de stiltide og mere stabile elektromotorer, der fremover stod for trækkraft for tørvepro mere duktion. På grund af d herskde mangel lang levetid i mos. I øvrigt blev der adskil lige steder ladt hån om i sikkerhed i omgan g med det elektriske, det flød med dårligt iso lerede kabler og andre elektriske dele, der skul le jo for hver pris holdes gang i tørveproduk tion. Nog er vel kommet til skade, m man synes ikke at have hørt om egdige ulyk ker desangåde. I vore dage havde produktio n fået stopforbud, ind d nået at komme i gang. Da tørveproduktion landia«s vedkommede, fortsatte de med 78 fremtræder arealet ophørte for»ny- årstallet huskes ikke, smuldskrabning til produkti mere for mnesker, da det er ret at som skov d tørvemose, nok til mere gavn for dyr d ufremkommeligt færdes derude. Artikl er bearbejdet og forkortet af redaktio n. Anders Jul Krists. Født Stationsvej 15, 6622 Bakke. Fhv. El installatør. af formbrændsel. Dne proces forgik i mo s. Ved at skrabe lag efter lag af tørvemuld, on nu som

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

En sådan bemærkning går selvfølgelig ikke upåagtet hen. Vera blev prompte inviteret til at deltage i bogprojektet.

En sådan bemærkning går selvfølgelig ikke upåagtet hen. Vera blev prompte inviteret til at deltage i bogprojektet. Ludvigsgave - Friisenfeldt Folkehold, daglejere og løsarbejdere foreviget i fotos Beretning ved Vera Wöhliche, datter af Hans og Jelva Wöhliche karl og malkepige Hans og Jelva Wöhliche flyttede i 1947

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

Min første plads Oustrupgaard 1914

Min første plads Oustrupgaard 1914 Min første plads Oustrupgaard 1914 Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller Min første plads Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller. Den første plads, jeg havde som tjenestekarl eller dreng, var på Oustrup Møllegaard.

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 Redegørelse fra Opklaringsenheden Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 TINA ROSENGREN ved kaj, billedet viser agterskibet med muslingeskrabere og rejste bomme Faktuel information TINA

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Jagten på Enhjørningen Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Enas far, kong Drot, er taget langt bort. Troldkvinden Skarntyde er Enas værste fjende. Ena er den eneste enhjørning

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Transport fra hestevogne til forkromede biler

Transport fra hestevogne til forkromede biler Transport fra hestevogne til forkromede biler Mennesker har altid haft et behov for at flytte sig selv fra sted til sted og få varer transporteret til og fra det sted, hvor de boede. Der er på Arkivet

Læs mere

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Landbrug i gamle dage på markarbejde

Landbrug i gamle dage på markarbejde Landbrug i gamle dage på markarbejde Blandt Lokalhistorisk Arkivs over 10.000 billeder fra den tidligere Støvring Kommune er en hel del, der fortæller om arbejdet i landbruget før i tiden. En del af billederne

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Husk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie.

Husk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie. Jeg er yngste barn i børneflokken, vi er 3 drenge, mine store brødre er henholdsvis 9 år og 12 år ældre end mig. Min far er fra 1934 og er 82 år, og min mor er fra 1937 og er 78 år, men lige om et par

Læs mere

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Sommergræs 2012. Vi har pt: en hoppeflok på 12 - og en vallakkeflok på 14.

Sommergræs 2012. Vi har pt: en hoppeflok på 12 - og en vallakkeflok på 14. Sommergræs 2012 Foråret er kommet og selvom det stadig er koldt og græsset kun nødig vil op, skal hestene ud af staldene og på græs. De kan simpel hen ikke vente længere. I lighed med sidste år ( - og

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Velkommen i Jensen & Sørensens Plantage

Velkommen i Jensen & Sørensens Plantage Der er dog nogle regler, du skal overholde af hensyn til naturen og dyrelivet samt skovens drift som erhvervsøkonomisk virksomhed: Om natten skal der være fred, så du må være her fra klokken 6 om morgenen

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde.

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde. PRÆDIKEN HØSTGUDSTJENESTE SØNDAG DEN 28.SEPTEMBER 2014 15.SETRIN AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 14.00 Tekster: Sl.73,23-28; Ap.G. 8,26-39; Luk. 10,38-42 Salmer: 729,728,730,Nat med mørke,11 Ja, du gør

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Hvad er det du siger -1

Hvad er det du siger -1 Hvad er det du siger -1 Guds ord skaber Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver ligesom, han har sagt sikken en magt Gud har, og hvor er det

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud

Læs mere

Vi besøger farmor og farfar

Vi besøger farmor og farfar Vi besøger farmor og farfar Vi sidder alle omkring bordet og spiser aftensmad. Far, mor, Ulrik, mig og mejeristeleven, som bor oppe på det lille værelse oppe under taget på mejeriet. - Hvad med at køre

Læs mere

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5 Notathæfte D A N S K Trin 3-5 Notathæfte Personoplysninger: Testpersonens navn: Fødselsdato: Testnorm: Skole/Institution: Klasse: Logostester: Dato: Bemærkninger: 1. Flydende læsning og læseforståelse

Læs mere

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar.

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. 1 Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. Vi skal bare væk fra den gård, sagde Tue. Så langt som muligt, sagde

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Dansk - Sisi og Pipins læsebog. Dansk - Sløjfeskrift - Højtlæsning Dansk

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Dansk - Sisi og Pipins læsebog. Dansk - Sløjfeskrift - Højtlæsning Dansk Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag - Fortællerunde - Ugens professor (efter efterårsferien) - Stjernestund Social læring - Massage - Klassemøde - Den varme stol - Sisi og Pipins læsebog (lektie) og opgaver

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, side 1 Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 23-27. Hvorfor sover du? Jeg tænker ikke på den som får sig et blund under prædikenen, tryg og varm på kirkebænken. Eller på den lille

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden På kælkebakken I morgen er det juleaften. Det bliver en rigtig hvid jul med sne, klar himmel og frostvejr. Lissom et billede jeg har set på forsiden af et af mors juleblade. Jeg er ude at kælke på den

Læs mere

PRÆDIKEN JULEDAG 2011 Tekster: Es. 9,1-6a; 1.Joh.4,7-11; Joh.1,1-14 Salmer: 99,100,118,123,103

PRÆDIKEN JULEDAG 2011 Tekster: Es. 9,1-6a; 1.Joh.4,7-11; Joh.1,1-14 Salmer: 99,100,118,123,103 PRÆDIKEN JULEDAG 2011 Tekster: Es. 9,1-6a; 1.Joh.4,7-11; Joh.1,1-14 Salmer: 99,100,118,123,103 Kom, Jesus, vær vor hyttegæst Hold selv I os din julefest! Da skal med Davids-harpens klang Dig takke højt

Læs mere

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II I dag har vi et dejligt solskinsvejr, og det nyder vi i fulde drag, for det er småt med lyset for tiden. Mørket har magten uden for i disse dage. Det er mørkt når vi står op, og det begynder allerede at

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 1 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: KO Indhold 1. Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor meget vejer en ko? 3. Hvor

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Vikar-Guide. Enkelt - eller dobbeltkonsonant

Vikar-Guide. Enkelt - eller dobbeltkonsonant Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Dansk 6. - 7. klasse Enkelt - eller dobbeltkonsonant 1. Fælles gennemgang: Start med at gennemgå oplysningerne i kassen. Kom evt. med flere eksempler. Lad derefter eleverne

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Hvil i fred min ven. Laila

Hvil i fred min ven. Laila Sagsnummer: 31 Navn: Teghizan Vilma (Precup Rusalim) Alder: 57 Ansøgt om: Medicinhjælp Ansøgt om beløb 520 Lei pr. måned Bevilget beløb april 2013 1.000 Lei I alt Bevilget beløb Sep. 2013 1.000 Lei + 500

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Den barmhjertige samaritaner

Den barmhjertige samaritaner Den barmhjertige samaritaner 9.søndag efter trinitatis 2013 lukas 16,1-9 salmer: 749, 750, 335, 283, 728 Jesus sagde også til disciplene:»der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

På Læsø 16. - 20. april 2007

På Læsø 16. - 20. april 2007 På Læsø 16. - 20. april 2007 Med Vicki Morten Nina Kasper Martin og Jytte, Alex og Peter Mandag Vi kørte i to busser, skolens røde og Mortens grå Transit, fra Limfjordsskolen klokken 9.15 over Aalborg

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Mörrum 29/5-1/6 2014

Mörrum 29/5-1/6 2014 Mörrum 29/5-1/6 2014 Endelig kom turen til Mörrum. Vi var 5 seniorer og 2 juniorer tilmeldt. Vi kørte fra Hørsholm torsdag morgen kl. 04.00. Kenneth ville køre senere. Forventningerne til at fange den

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere