A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 7"

Transkript

1 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 7 Men dette indtryk var mere knugende end løftende. Det kjendtes som om her var trangere pusterum end i de egne, jeg hidtil havde gjort bekjendtskab med. Derimod virkede det som en behalig (sic) overgang at gjøre bekjendtskab med havluften, der i stigende grad gav sig tilkjende, efterhaanden som jeg nærmede mig kysten. Jeg havde jo hidtil kun lært vinterens oplandsklima at kjende og sad i slæden med de friskeste erindringer om dens barskhed, men nu begyndte lindveiret at suse mig imøde og lod mig aande som i vaarluft ved juletider. Det hele var mig noget saa uvant, at jeg blev rent overvældet og tænkte ved mig selv: Hvor meget lykkeligere folk maatte være, der boede ved kysten, end vi oplandsboer, som hver vinter maatte være betænkt paa at utstyre kroppen saare vel for at værge den mod den knagende frost. Mindst av alt tænkte jeg den gang at jeg senere gjennem lange tider skulde aande i sjøluft og prøve kystboerlivet. For en landkrabbe som mig var det naturligvis ogsaa en oplevelse at stige om bord i et dampskib paa det salte vand for første gang i mit liv og det saa meget mer som det skeede i en tidlig mørk morgenstund med regnrusk i luften. Mangen anden vilde visstnok sytret og sagt, at veiret var surt og kaldt. Men jeg som endnu kun kjendte vinteren i streng oplandsk form, syntes bare det var behageligt at nedbøren naar den skulde komme faldt som regn. Men da jeg var indskibet i baaden der skulde føre passagererne om bord, havde jeg rigtignok en stærk følelse av, at jeg ikke længer i samme grad som under kjøreturen var herre over situationen. Baadsmandskabet raadede jo her for alting. En veltalsytring fra min side vilde intet betyde. Mørkt var det som sagt, saa jeg for min del intet dampskib kunde øine. At baadsfolkene vidste bedre besked og satte rigtig kurs, maatte jeg forudsætte, men det var langt fra at føle det, saa meget mindre som baadsfolkenes høirøstede, forvirrede og endeløse skraal nærmest indgav mig den formodning, at de var i fuldstændigste vildrede om alting. Alligevel om bord kom vi, og av sted kom vi, og jeg blev omsider avskibet i Vestnes. Av en række avisartikler, som jeg i min studentertid havde læst i Morgenbladet, vidste jeg nok, at sognepresten her var den i sin tid velkjendte Otto Theodor Krogh almindeligere kjendt under navnet Lille Theodor -. Men dette interesserede mig ikke videre den gang. Vel havde jeg, som sagt gjort bekjendtskab med en lang række av hans Morgenbladsartikler om alle mulige ting, men jeg vidste ikke da, at han i sin tid (mens han var timelærer ved Tromsø latinskole) havde forfattet en tragisk fortælling om presten i Loppen, ligesaa lidt som jeg endda kunde have nogen anelse om, at jeg selv snart skulde blive prest i Loppen. Jeg ofrede derfor kun en flygtig tanke paa ham og bestilte skyss for at komme videre. Jeg maatte nemlig nu atter tage landeveien fat for at komme over fjeldet til Søholt i Ørskoug og derfra videre til Solnør i Skodje. Der mødte mig intet særlig paa denne tur. Men alt var nyt for mig: Landskab og klima saa vel som menneskene og tildels disses stel. Av mennesker kom jeg jo ikke i berøring med just saa mange paa turen, men mine skyssgutter var nok saa snaksomme. En av [dem?] granskede forsigtig, men indgaaende for at komme paa det rene med, hvem jeg var, og da jeg havde givet ham de ønskede oplysninger desangaaende, blev han rigtig livlig og meddelsom, underrettede mig bl.a. om, at han kjendte overretssagfører Hans Thoresen, hvem han mer end engang havde skysset just paa den vei, hvor vi nu færdedes. Særlig fremhævede han, hvor rundhaandet sagføreren var med drikkepenge. Paa dette punkt kunde jeg ikke avholde mig fra den fortolkning, at ytringerne var et forklædt Gak hen og gjør ligesaa! Ellers var morsomt at høre ham sladre væk om løst og fast paa det Søndmørske maal, som jeg ikke havde hørt prøver paa, siden jeg som smaagut under Espedalsværkets drift med stor interesse lærte dialekter at kjende. Former som kjaur og haur (kjørte, hørte) løde ganske forfriskende nu, da de gjennem saa mange mellemliggende aar var gaat mig av minde. Web: E-post: 1

2 At Søholt paa den tid var dampskibsanløbssted, er jeg sikker paa, derimod kan jeg ikke længer bestemt erindre, om der ogsaa var station for landskyss. Dette maa visstnok alligevel have været tilfældet; jeg kan nemlig ikke nu tænke mig nogen anden rimelig grund til, at jeg der en stund befandt mig i en ganske stor, men mørk stue, der aabenbart bl. a. skulde tjene som venteværelse for reisende. Stuen var derimod familiens daglige tilholdssted, og saaledes fik jeg i denne ventestund i et flygtig indblik i Søndmøringens husstel i den tid. Jeg husker godt, at jeg følte mig meget uvel, mens jeg sad der. Koldt var det ikke, men mørkt, her lyste intet peisebaal paa oplandsk vis. Bare en enkelt tranlampe var lyskilde for hele rummet. Følgen var at fra min plads ikke langt fra døren kunde jeg kun skimte som silhuetter de mennesker som befandt sig i stuen, - ifald jeg da fik øie paa dem alle, hvilket er meget tvilsomt -. En gut eller ung mand husker jeg, som sad i nærheden av tranlampen og gjorde til en del fisk, som formentlig var indfanget til dagens husholdning. Hvad jeg en kræsen østlænding bed mærke i, var den ufine maade, hvorpaa han slængte fiskeindvoldene bortover stuegulvet, hvor det kunde falde. Men jeg skulde videre og kom ogsaa videre helt frem til Solnør gaard antagelig ¾ mil fra Søholt inden aftenstid. Jeg erindrer ikke nu længer enkeltheder fra min første indtrædelse i familien paa den gamle vestlandske storgaard, men et erindrer jeg godt: at jeg havde en stærk fornemmelse av hvad det vil sige at komme som fremmed og gjæst. Dette er jo en beskrivelse, som Vorherre selv har anvendt paa sit eget folks stilling i det lovede land, og beskrivelsen hævder sin ret og sin anvendbarhed gjennem alle tider og vekslende kulturer. Den fremmede har ingen rettigheder at gjøre gjældende, men som buden gjæst tør han vente meget. Og dette meget faldt her rigelig i min lod. Av husets chef, den 75 aarige kaptein Daae, og av husstanden i det hele var jeg kun kjendt som hans søsterdatters forlovede. Hvordan fyren saa ud, kunde ingen av dem paa forhaand ane, endnu mindre, hvordan det vilde falde at omgaaes ham. Men for mig faldt det i hvert fald ikke vanskelig at finde mig til rette og befinde mig vel i den takt og tone, som var eiendommelig for den form av gammel kultur, der var raadende i det hjem. Som allerede nævnt var kaptein Daae, da jeg lærte ham at kjende, en gammel mand, og desuden var han for nogen faa aar tilbage rammet av et slagtilfælde, der havde medført særlig svækkelse ikke paa aandsævnerne, men visstnok paa synet, og derhos ogsaa berøvet ham en del av den tidligere spændstighed til at tage regelmæssig spaserture. Han brugte derfor i vintertiden skjærm over øinene til værn imod lampelyset, og hans vandringer ude indskrænkedes til en knap kilometer fra huset, naar føret var trygt. Man førte derfor et indgetogent liv, men det var folksomt i huset alligevel. Det omfattede nemlig to husholdninger. Kapteinen med sin søster som husmor benyttede første etage, medens sønnen, den gang overretssagfører, senere statsraad Ludv. Daae med familie boede i anden etage. Med husjomfru og underordnet tjenerskab i begge husholdninger blev det til sammen ret mange mennesker. Min forlovede og jeg var kapteinens gjæster selvfølgelig, men til et saa nær beslægtet og nærliggende naboskab som anden etages familie kunde det ogsaa let hænde vi var budne, men ikke ofte. Fruen der i huset var født Skovland, og folk som var vel kjendt med denne familie, vilde vide, at baade slægten i det hele og da ikke mindst bemældte frue bar Mærker av en viss nærighed, der ikke befandt sig vel ved udtællinger. Hos kapteinen blev man ikke underernæret. Der blev sagt, at naar slagtningen til julemad foregik, kunde han forhøre sig hos sin søster, om hun syntes det var tilstrækkelig forsyning nu, naar der var slagtet saa eller saa mange dyr. Naar søsteren da forsikrede, at det var nok og mer end nok, kunde han brumme noget om, at det visst var bedst at være endnu en smule bedre forsynet, og saa faldt der et dyr til. Web: E-post: 2

3 Maaltiderne maatte anrettes med militær akkuratesse, hvad klokkesletterne angik. Saaledes gik man til aftensbordet paa slaget 9. Men imellem hændte det, at husjomfruen lidt før tiden meldte, at anretningen var færdig, og naar kapteinen saa spurgte: Er klokken 9? og husjomfruen saa svarede: Den mangler bare nogen minuter, brummede han regelmæssig: Dine minuter er lange de, og saa fik man bie paa klokken. Paa grund av sit svækkede syn kunde kapteinen ikke selv læse aviserne, men han vilde dog absolut kjende indholdet og det tilbunds, hvis det paa nogen maade lod sig gjøre. Og saa længe jeg var paa Solnør, gik det for sig paa den maade, at snart sagt alle husets læsedygtige kræfter skiftedes om at læse høit for kapteinen, indtil alt var gjennengaaet, og det vil sige ikke saa lidet; thi der holdtes dagblade av forskjellig politisk farve, og kapeinen nøiede sig ikke med en overfladisk gjennemgaaelse, han vilde høre alt, avertissementerne ikke altid undtagen. Ogsaa jeg tilbød naturligvis min tjeneste, som blev modtaget med tak. Om dette bidrog til at hæve mig i kapteinens agtelse, kan jeg ikke sige, men at han viste mig udsøgt elskværdighed, er sikkert. Det hører vel med til alderdommen, at ligesom knoklerne da viser sig tydeligere end i yngre alder, saaledes kommer ogsaa egenheder tilsyne, hvis tilstedeværelse man ikke før lagde saaledes mærke til. Og en nok saa almindelig regel er det visstnok, at alderdommen opretholder en konservatisme, hvis udslag den yngre slægt ikke kan lade være at smile ad. Eieren og altsaa ogsaa brugeren av den betydelige Solnør gaard var, da jeg besøgte stedet, ikke længer kapteinen, men hans eldste søn, den senere statsraad. Naturligvis saa den yngre, at der behøvdes forbedringer, bl. a. at en ny og hensigtsmæssigere fjøsbygning blev opført. Visstnok for aar tilbage var fjøset reist og taget i brug, da jeg besøgte stedet, men endda havde den gamle ikke fundet tid til at forsone sig med det ubehagelige indtryk, som dette foretagende havde gjort paa ham. Han havde saaledes endnu ikke kunnet overvinde sig til at tage bygværket i øiesyn, og jeg erindrer, at han under en av vore mange samtaler under fire øine ytrede: Jeg faar være glad saa længe de ikke river taget ned over hovedet paa mig. Men paa samme tid faldt du i unaade, dersom du ikke brød dig om at tage det nye i øiesyn og derefter omtale det i rosende udtryk. At mit julebesøg paa Solnør bare var en række gjennemhyggelige dage, behøver jeg neppe at nævne. Kaptein Daaes hus var heltigjennem preget av gammeldags gjæstfrihed, men var ikke udstyret med stor selskabelighed. Man nød velstandens jevne daglige hygge og fik gjøre bekjendtskab med folk, som mer av egen drift end i kraft av indbydelse besøgte familien. Udskiftningsformand Henrik Daae, kapteinens yngre søn, kunde siges paa en gang at høre hjemme to steder, forsaavidt som han baade havde en leilighed paa Solnør og desuden var eier av Nedregaard. Han holdt til paa Solnør i julen. Min forlovedes bror daværende overretssagfører, Hans Thoresen, kom paa julebesøg. Vi havde ikke seet hinanden før og var, rimeligvis hver paa sin side spændt paa, hvorledes bekjendtskabet vilde fortone sig. Jeg paa min side lærte i ham at kjende en sympatisk ung mand, der lige fra første sammentræf og altid senere skaffet mig lutter lyse minder. Til kapteinens husstand saa faar jeg vel betegne det hørte den gang en gammel dame, som visstok havde holdt til der i længere tid, da jeg lærte hende at kjende. Alle kaldte Jomfru Benneche, hun var nu omkring 80 aar gammel doktor Kahrs kaldte hende steingammel og visstnok ganske ubemidlet. Men hun havde en velstaaende bror, kjøbmand Benneche i Kristiania, som visst betalte for hendes ophold paa Solnør og rimeligvis saa hende til gode ogsaa i videre udstrækning. Af naboer lærte jeg at kjende Kaptein Klüwer, som boede paa sin chefsgaard ikke langt fra Solnør. Der var mange børn, hvoriblandt to voksne døtre. Levekaarene var trange, men det gode humør lyste altid frem, naar man saa nogen av dem. Web: E-post: 3

4 Klüwers sognede til Ørskoug, mens Solnør hørte til Skodje, hvis sogneprest den gang var Kervel. Min forlovede kjendte prestefamilien og havde til overs for fruen, der ansaaes for at være den mest lidende i det lykkelige husliv. Min forlovede vilde derfor, at vi skulde gjøre visit til prestegaarden. Denne plan blev ogsaa iværksat, men ikke til hvad man anser som visittid. I dette punkt behøvede man ikke tage det saa nøie paa landet ialfald den gang. Vi valgte en nydelig maaneskinsaften, da det svindende dagslys og det stigende maanelys berørte hinanden og indbød til en aftenvandring paa for mig uvante vinterveie; de var nemlig ganske snebare. Da vi kom frem til prestegaarden, var dagslyset helt forsvundet, og maanen var alene om at oplyse landskabet. Der var intet tegn at opdage verken til lys eller liv, men min forlovede, som var kjendt med forholdene, vilde ikke at vi skulde opgive vort forehavende av den grund. Hun tog veien til en av husets døre, hvortil en trappe med gelænder førte op, og bankede paa. I førstningen hørtes intet, og mig forekom det hele haabløst som at ville kalde døde tillive. Men sent omsider gik døren op, og en skikkelse gled ud paa trappeavsatsen. Det var fruen, men jeg ved ikke om jeg nogen gang havde været saa nær ved at formode nærværelsen av et spøgelse, som jeg var det nu. Maanen stod nemlig slig, at trappeavsatsen, hvor vi befandt os, laa i skygge. Det var derfor ikke mulig for mig at opfatte mer end et svagt omrids av den uttrædende skikkelse. Vel skjønte jeg, det var en kvinde, men den svære bredskyggede hat, hun bar gjorde det overmaade vanskelig at opdage noget ansigt, og da jeg omsider opdagede det, gav det indtryk av noget saa gustent, at forestillingen om underjordiske bare fik mer næring derav. Men damen, stakkar, var meget venlig og vilde at vi skulde træde indenfor, men saavidt jeg husker, blev det ikke til noget med det den gang. Min forlovede skjønte nok at det som sagerne nu stod bare vilde volde uleilighed. Mørkt var det som sagt alle steder, og formentlig ogsaa kaldt, og da man, efter hvad jeg hørte, der i huset for det meste bare havde raa ved, netop hugget og hjemkjørt fra skogen, vilde det selvsagt ikke være nogen snargjort ting at nøre op i stue og kjøkken. Husvæsenet led formentlig ogsaa under den kjendsgjerning, at forholdet mellem ægtefolkene ikke var saa hjerteligt som det burde. Hvem der havde den første skyld, ved jeg ikke; nu var der visst nok skyld paa begge sider. Fruen kunde, blev det fortalt, finde paa de rareste ting, f. eks. at rede sit natteleie paa pianofortestrengene. Paa deres gamle dage skal æteparets samliv være blit meget bedre. Senere, da jeg havt anledning til at se baade presten og fruen i fuld dagsbelysning, syntes jeg hun havde noget fint over sig. Han derimod forekom mig ikke at have noget egentlig sympatisk ved sig. Han var en liten mager mand stærkt beslaaet med guld, idet han foruden guldbriller stedse bar en massiv uhrkjæde med vedhængende signet av samme metal. Forfatteren Christian Gløersen, som i sin studentertid var huslærer hos presten Kervel og senere blev gift med den ene av husets døtre, skal engang have ytret: Var jeg stratenrøver, vilde Kervel være den første jeg vilde plyndre. Der var noget kaldt og stivt ved manden, og da han var nok saa tunghør, var det ikke let at komme ham paa nært hold tiltrods for den formelle venlighed han viste i selskabelig omgang. Sine predikener udarbeidede han visst megen flid, men han læste dem op av papiret, og de trak ikke meget. Ogsaa denne juleferie gik ligesom saa mange tidligere til ende med den eiendommelige tone av vemod over sig, som gjerne hviler over avslutningen av enhver jordisk festtid. Men jeg for min del var nu ogsaa optaget av mer krævende tanker; jeg maatte ile mest mulig med at bringe mig paa markedet som presteemne og altsaa nu først og fremst absolvere den praktisk-theologiske eksamen. Reisen fra Solnør til hovedstaden i januar 1868 har ikke efterladt minder, som har orket at holde sig til denne tid. Den har derfor ganske sikkert heller ikke været mærket av oplevelser, der skilte sig ud fra de vanlige, som i de dage kunde falde i en reisendes lod. Det eneste spesielle jeg Web: E-post: 4

5 erindrer fra reisen er, at jeg følte mig ubehagelig berørt, da jeg skiftede hest paa Dombaas og under opholdet bragte i erfaring, at i mellemtiden siden jeg sidst var paa stedet, straks før jul, var manden paa gaarden avgaaet ved døden saa at sige ved spisebordet, idet et stykke kjød var blit sittende fast i halsen paa ham. I denne knappe og, som det forekom mig, lidet hyggelige form blev referatet meddelt mig, uagtet jeg naturligvis var en yderst uvedkommende lig en skygge, som iler forbi. Vel er det sandt, at døden udfører den samme skilsmisse mellem legeme og sjæl, hvilken methode den end tager i brug, og baade den bortgangnes og de efterladtes lod bør vel tænkes uberørt av dødens form. Men man frigjør sig nu engang ikke saa let fra forestillingen om en forskjel her, der sætter tankerne i bevægelse, enten man vil eller ikke. Paa mig virkede meddelelsen uhyggelig. Som alt sagt, vilde jeg gjerne at der skulde komme fart i alle de hændelser, der skulde føre mig ind [i?] prestestilling, og det maa indrømmes, at alting gik upaaklagelig, nei uventet fort. Engang omkring midten av januar jeg mindes ikke tiden saa nøie begyndte den praktiske eksamens skriftlige del, og den 7. marts var jeg udnævnt sogneprest til Loppens sognekald i Finmarken. I vore dage har vel Finmarken i Sørlændingers forestillinger ikke længer det avskrækkende over sig, som tilfældet var den gang jeg søgte og fik Loppen. Blant min forlovedes og mine kjendinger var der sikkert mer end en, som korsede sig over, at jeg kunde gjøre et saa vaagsomt skridt som at søge prestekald i Finmarken og endnu dertil Loppen, der nok havde ord for at være noget av det værste i det farefulde Finmarken. Men der var da ogsaa folk, som dømte mer nøkternt om tingen heldigvis. I denne forbindelse maa jeg med tak mindes senere amtmand Otto Aubert, der den gang som ganske ung mand opholdt sig i Kristiania jeg mindes ikke nu i hvilken egenskab. Han var personlig kjendt med min tilkommende svigermoder Magdalene Thoresen og hendes børn, og han gjorde opmerksom paa, at kaldet længe havde staaet ledig, og opmuntrede mig til at søge det. Og jeg som bare stundede efter at tilbagelægge avstanden fra intet til noget, lyttede med aabent øre til dette vink, saa meget mer som kaldet havde staaet ledigt i længere tid, at selv en ganske fersk kandidat kunde komme i betragtning. Men ganske øieblikkelig kunde jeg dog ikke indsende ansøgning, eftersom jeg endnu var midt oppe i eksamen praktikum. Jeg havde saaledes ogsaa tid til at konferere med min forlovede for at erfare, hvorvidt hun vilde raade til eller fra. Hun overlod avgjørelsen ganske til mig, og nu gik frem med saadan hast, at jeg saa at sige meldte mig som ansøger, før jeg var helt ferdig med eksamen. Der havde nemlig i de aller sidste dage meldt sig to ansøgere. De var begge ældre av aar end jeg, og den ene var desuden et aar ældre kandidat. Men denne sidste var samtidig ogsaa ansøger til et andet Finmarkskald, som han hellere vilde have end loppen. Stillingen var saaledes ingenlunde haabløs, og jeg vilde under enhver omstændighed melde mig, hvis jeg bare kunde bli færdig med eksamen, før kirkedepartementet gjorde indstilling til embedets besættelse. Jeg gik derfor ned i departementet og begjærte foretrede for den høist respektindgydende statsraad Riddervold og forklarede min hensigt, men da det endnu vilde være nogen dage, før jeg kunde bli færdig med min dimmessprædiken, maatte jeg tillade mig at spørge, om man vilde udsætte saa længe med indstillingen. Det var første gang jeg saa den ærværdige statsraad paa nært hold, og det var nok ikke helt uten bankende hjerte at jeg tog ordet for at forklare mit besøg. Der stod nemlig en ganske anden nimbus om en statsraad i de dage end nu for tiden. Regjeringens medlemmer sad længe paa sine taburetter, og man havde et levende indtryk av, at stillingen virkelig var høi. Men mit møde med manden efterlod bare lyse minder hos mig. Jeg fik den besked, at jeg trygt kunde gjøre regning paa at blive taget med blant ansøgerne, naar jeg inden den av mig opgivne dag i februar eftersendte de manglende bilag til min ansøgning, som allerede nu var indleveret. Web: E-post: 5

6 Var min henvendelse i departementet kanske lidt usedvanlig, saa var den paa den anden side visstnok ogsaa paakrævet. Min dimissprædiken blev holdt omkring 20. februar, kanske endog et par dage senere, og allerede 7. marts som sagt faldt udnævnelsen. Indstillingen maa altsaa være gjort istand omtrent umiddelbart efter at min ansøgning forelaa i fuld orden. Det ligger derfor nær at antage, at sagen vilde være paaskyndet endnu mere, ifald man ikke havde lovet at vente paa mig. Hermed være det nu som det vil; et er i hvert fald vidst, for mig havde disse forberedelser vigtige følger, da udnævnelsen gjorde mig til sogneprest. Udnævnelsen virkede selvfølgelig stærkt bestemmende paa min nærmeste fremtid. Fremfor alt gjaldt det nu snarest mulig at bringe i orden hvad der endnu manglede, før jeg kunde tiltræde mit embede. Hermed tænker jeg nu ikke først og fremst paa de økonomiske spørgsmaal, skjønt disse nok kunde være egnet til at gjøre en mand beklemt, der var saa fattig og i livet uprøvet som jeg. Og jeg regner det nu som en Guds lykke, at jeg den gang i et ubestemt haab om, at vel greie sig, naar tiden kom lod tanken paa økonomien være paa avstand. Skulde bekymringerne paa dette punkt væltet sig over mig i hele det omfang, som forholdene nok kunde give anledning, vilde kanske mit mod gaaet rent fløiten. Web: E-post: 6

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 8

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 8 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 8 Hvad der nu laa nærmest forhaanden var udløsning av kaldsbrev, ordination og sidst men ikke mindst: eksamen i lappisk. Det paalaa nemlig prester, der skulde

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 9

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 9 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 9 et lidet hjem med en jordflæk og nogen husdyr, stod i et saadant forhold til Solnør og dets herskab, at de gjorde regning paa, at vi som herskabets gjæster

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10 omfavne hvemsomhelst. De danner i saa henseende en diamentral kontrast til Kvænerne (Finlænderne). Disse har, saa vidt mit kjendskab til dem rækker, gjennemgaaende

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 14

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 14 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 14 Emissærernes kvartalsberetninger maatte tages i forvar til benyttelse, naar styrets aarsberetning skulde udarbeides for hovedbestyrelsen i Stavanger. Dette

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Regnspoverne paa Heden

Regnspoverne paa Heden Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG

KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG 1917 llerede i 1840 1850 var Thomasine Gyllembourg-Ehrensvards Noveller enyndet Læsning i danske Familier. Det er snart hundrede Aar siden, og de fleste Prosaskribenter

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Juledag 1928 II overstreget

Juledag 1928 II overstreget En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Den liden graa Høne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den liden graa Høne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

Ark No 58/1883. Til Byraadet!

Ark No 58/1883. Til Byraadet! Til Byraadet! Undertegnede, Datter af Snedkermester Vedel Jensen, tillader sig herved ærbødigst at ansøge de højtærede Byraad om at maatte komme i Betragtning ved Besættelsen af den ledige Læreindeplads

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 3

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 3 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 3 Mit første Indtog i Lillehammer By bød saa visst ikke paa meget tillokkende i Virkeligheden. Det var en knitrende kold Vintermorgen i Graalysningen. Slædemeierne

Læs mere

Laurvig den 2den Februar 1881.

Laurvig den 2den Februar 1881. Laurvig den 2den Februar 1881. Jeg kan ei afholde mig fra at faa øst ut af hva mit arme Hjerte bærer paa. Nu har j læst igjennem alle disse dyrebare Blade, der er kommet mig i hænde end skjønt det ei saa

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Onsdag 2den septbr 1846

Onsdag 2den septbr 1846 5303 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 2

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 2 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 2 Saaledes benyttedes den som nævnt til Gudstjeneste, leilighedsvis ogsaa til Skole og - sidst men ikke mindst - til Dans. Selve Husets Indvielse skeede ved

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 4

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 4 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 4 Jeg for min del havde jo allerede sat til livs saa meget Flødegrød som jeg kunde fordøie den dag. Og derfor var det vel, at synet og Forstanden af Konens

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 13

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 13 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 13 Forholdene i Tromsøsundet var jo i mange maader forskjellige fra dem, jeg havde lært at kjende i Finmarken. Saaledes havde Tromsøsundets menighed paa omkring

Læs mere

Dikt til Severin Fra Marine.

Dikt til Severin Fra Marine. Dikt til Severin Fra Marine. Jeg synge vil til deg min Ven Jeg ved du svare vil igjen Thi Kjærlighedens sterke Magt I vore Hjerter fuldt er lagt. Vi skilte er en liden Tid men snart er lykkens time blid

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!«

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!« De tre Vidner Der var engang en stor Stad, hvori der blandt andet boede en Konge og en Kludekræmmer. Kongen havde en Søn og en Datter. Kludekræmmeren derimod kun en Søn, som var en rigtig Svend, velvoksen,

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

En liden Stund. En prædiken af. Kaj Munk

En liden Stund. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere