Årsrapport 2007 Indledning Beretning Målrapportering Regnskab Fremlæggelse og påtegning...15

Transkript

1 Årsrapport 2007 Indledning Beretning Mission og vision Hovedopgaver Overordnede resultater Ydelser Direkte beboerrelaterede ydelser Andre ydelser Øvrige områder Økonomiske hovedtal Balancen Nøgletal Belægning og kapacitet Udvikling i beboersammensætning Økonomistyringen Asylansøgernes vilkår Fokus i Målrapportering Oversigt over målområder og målopfyldelse Regnskab Regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Personale Fremlæggelse og påtegning Ledelsens fremlæggelse Den uafhængige revisors påtegning Erklæring om udført forvaltningsrevision...16 BILAG 1: INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER FORDELT PÅ YDELSER BILAG 2: PERSONALENOTER BILAG 3: ANLÆGSNOTER BILAG 4. LEJEMÅL BILAG 5: ASYLAFDELINGENS ØVRIGE VIRKSOMHED

2 Indledning I det følgende præsenterer Dansk Røde Kors asylafdeling den økonomi, der ligger til grund for Dansk Røde Kors asylafdelings virksomhed i Dansk Røde Kors asylafdelings virksomhed er baseret på den økonomiske ramme, der er afstukket i kontrakt mellem Dansk Røde Kors asylafdeling og Udlændingeservice. Årets resultat blev et mindreforbrug på 2,2 mio. kroner, hvilket vurderes som tilfredsstillende. I 2007 var Dansk Røde Kors asylafdelings økonomi præget af et fortsat økonomisk pres som følge af det faldende antal asylansøgere. Antallet af asylansøgere er faldet kontinuerligt siden Faldet i antallet af asylansøgere medfører tab af stordriftsfordele med pres på økonomien til følge. Der var derfor i første halvdel af året en forventning om, at 2007 ville resultere i et merforbrug. Derfor blev der i maj 2007 gennemført en besparelsesrunde på 5 procent af omkostningerne. Afgørende for at årets resultat blev positivt kan tilskrives indkvarteringsopgaven vedrørende de evakuerede irakiske tolke, der havde arbejdet for de danske styrker i Irak samt deres familier. Denne gruppe ankom til Danmark i sommeren Opgaven medførte en midlertidig stigning i antallet af indkvarterede asylansøgere, og dermed en øget belægning og en forbedring af Asylafdelingens økonomi. Udfordringen i 2007 var at fastholde kvaliteten i arbejdet, på trods af det begrænsede økonomiske råderum. Det er Dansk Røde Kors asylafdelings vurdering, at organisationen gennem omstruktureringer, omstillingsparathed og en ekstraordinær indsats fra medarbejdernes side har formået at fastholde kvaliteten i det faglige arbejde. Desuden har de eksternt finansierede projekter samt den ekstra bevilling til vilkårsforbedringer, der blev afsat i 2006, og som er anvendt i både 2006 og 2007, medvirket hertil. Det forgangne år var endvidere præget af intens politisk debat om de lange opholdstider, som en stor gruppe asylansøgere og deres børn oplever. Debatten medførte, at hundredvis af danskere besøgte centrene heriblandt politikere, der selv ville opleve asylansøgernes hverdag. Debatten og besøgene medførte ingen varig løsning på problemet med de lange opholdstider, og situationen for de berørte asylansøgere er således uforandret. 1. Beretning Dansk Røde Kors asylafdeling aflægger i form af denne rapport revideret regnskab overfor Udlændingeservice. Ifølge kontrakt med Udlændingeservice sker regnskabsaflæggelsen med udgangspunkt i Økonomistyrelsens vejledning af 8. januar

3 1.1. Mission og vision Dansk Røde Kors asylafdelings mission er at yde social og humanitær bistand i forbindelse med asylansøgernes ophold i Danmark. Asylafdelingens vision er, at asylansøgere i Danmark skal opleve en tryg, meningsfuld og værdig ventetid med mulighed for at fastholde ansvaret for eget og familiens liv. Asylansøgerne skal bibringes en realistisk opfattelse af deres situation, så de bedst muligt bliver i stand til at tage vare på deres fremtid i Danmark eller i et andet land Hovedopgaver Dansk Røde Kors asylafdelings hovedopgave er at indkvartere asylansøgere, mens myndighederne behandler deres ansøgning om asyl. Alle nye asylansøgere indkvarteres på center Sandholm, hvor de bor under myndighedernes første fase af asylsagsbehandlingen. Center Sandholm er sammen med center Avnstrup også udrejsecenter, som asylansøgerne flytter til, hvis de har fået endeligt afslag på asylansøgningen. Efter den indledende sagsbehandling flytter beboerne til et opholdscenter, hvor de bor, indtil sagen er endeligt afgjort. Opholdscentrene omfatter center Jelling, center Thyregod, center Fasan, som er et opholdscenter for kvinder samt børnecentret i Gribskov, hvor børn og unge under 18 år, der kommer til landet uden forældre, indkvarteres. Asylafdelingen driver desuden omsorgscenter Kongelunden, som er et center for asylansøgere med fysiske eller psykiske lidelser. I 2007 har der desuden været tre centre i drift til varetagelse af opgaven med indkvartering af gruppen af irakiske tolke. Irakerne blev modtaget på Sjælsmark kaserne i Nordsjælland, hvorefter de flyttede til center Thyregod eller det tidligere center Ebeltoft, som blev genåbnet. Ultimo 2007 havde størstedelen af disse asylansøgere fået opholdstilladelse, og kun center Thyregod er fortsat i drift. I tilknytning til asylcentrene driver Asylafdelingen skoler, børnehaver, fritidsklubber, sundhedsklinikker, samt aktivering og undervisning for voksne, og tilbyder derudover en lang række aktiviteter for asylansøgerne. De faglige og økonomiske rammer for aktiviteterne er fastlagt i en kontrakt mellem Asylafdelingen og Udlændingeservice. Desuden leverer Asylafdelingen på forretningsmæssigt grundlag psykologisk/psykiatrisk behandling for mennesker med traumer samt tolkeydelser til private og offentlige institutioner. Endelig har Asylafdelingen en række projekter finansieret via fonde, ministerier og EU. Der henvises i øvrigt til Asylafdelingens årsberetning 2007 og til hjemmesiden -2-

4 1.3. Overordnede resultater Ydelser Tabel viser indtægter og omkostninger på ydelser, som Asylafdelingen leverer ifølge kontrakten med Udlændingeservice. Ydelserne er grupperet efter indhold.1 Asylafdelingens indtægter pr. årsperson er givet af takster på finansloven. Asylafdelingens interne budgetlægning tager ikke udgangspunkt i indtægterne, men i de kontraktsmæssigt aftalte ydelser, som Asylafdelingen skal levere. Derfor er afvigelserne mellem indtægterne og omkostningerne, som de fremgår af tabel 1.3.1, ikke at genfinde i forholdet mellem Asylafdelingens interne budget og omkostningerne. Asylafdelingen har valgt ikke at vise resultatet i forhold til budgettet men i forhold til indtægterne på taksterne, for derved at sikre at indtægtssiden er genkendelig for eksterne parter. Tabel Indtægter og omkostninger Mio. kr. Indtægter 2007 Omkostninger 2007 Resultat 2007 Omkostninger Indkvartering samt underhold Indkvartering samt modtagelse 52,1 57,8-5,7 63,4 Socialt netværksarbejde 41,4 34,5 6,9 34,2 Sundhedsydelser 29,8 38,0-8,2 43,7 Børneundervisning 15,8 24,7-8,9 21,9 Børne- og ungetilbud 20,0 18,8 1,2 16,7 Undervisning og aktivering 20,4 16,5 3,9 16,1 Lukke/ledig kompensation 11,9 0,0 11,9 0,0 Indkvartering samt underhold i alt 191,4 190,3 1,1 196,0 2. Andre ydelser Ejendomsdrift, lager, inventar, vedligehold m.v. 67,4 65,9 1,5 60,0 Andre ydelser i alt 67,4 65,9 1,5 60,0 3. Øvrige områder Naturalier 12,1 12,1 0,0 17,8 Sociale ydelser 0,0 0,9-0,9 0,8 Øvrig virksomhed, donationer og tilskudsfinansierede aktiviteter 12,5 12,0 0,5 8,5 Øvrige områder i alt 24,6 25,0-0,4 27,1 Total 283,4 281,2 2,2 283,2 1 Det fremgår af bilag 1, hvilke ydelser de enkelte poster i tabellen dækker over. -3-

5 Direkte beboerrelaterede ydelser De beboerrelaterede ydelser til indkvartering og underhold har samlet set et positivt resultat på 1,1 mio. kr. i Resultatet dækker over store forskelle i resultaterne på de enkelte ydelser. Omkostningerne til Børneundervisning ligger væsentligt over indtægterne, og er et eksempel på, at Asylafdelingens interne budget er højere end indtægten til ydelsen. I 2007 balancerer omkostningerne til børneundervisning med det interne budget. Stigningen i omkostningerne fra 2006 til 2007 skyldes vilkårsforbedringerne, og den stigende andel af børn, som går i udeskole. Det er vigtigt, at asylbørn som har boet i Danmark i mange år, kommer i en udeskole. Omkostningen til udeskolepladserne modsvares ikke i tilsvarende grad af en besparelse i Asylafdelingens egne skoler, da disse skoler i forvejen er små og skal dække spredningen i klassetrin og fag uanset elevtallet. Desuden er de tilbageblevne børn ofte belastede børn, der kræver en ekstra pædagogisk og social indsats. Dette er et eksempel på de tab af stordriftsfordele, som Asylafdelingen oplever med de nuværende lave belægningstal. Som konsekvens har Asylafdelingen medio 2007 lukket skolen på center Kongelunden og primo 2008 lukket skolen på center Avnstrup, fordi der var for få elever på skolerne, til at det fagligt og økonomisk var rimeligt at opretholde dem. Alle berørte børn er overført til Asylafdelingens skole i Lynge, hvortil børnene nu transporteres med bus. Opgaven med Indkvartering samt modtagelse er ligeledes en ydelse, hvor omkostningerne oversteg indtægterne, og hvor Asylafdelingen internt havde budgetteret omkostningerne højere end de forventede indtægter. Det nødvendige merbudget kan henføres til omkostningerne på rengøringsområdet, der overstiger indtægterne ved basistaksten for indkvartering. Sundhedsydelserne er også et område, som Asylafdelingen internt har prioriteret flere midler til, end der tilføres i indtægter. Dette sker for at tilgodese efterspørgslen efter sundhedsydelser. Hvor omkostningerne overstiger indtægterne, dækkes afvigelsen af den kompensation, som Asylafdelingen får for ledige kapacitetspladser samt mindreforbrug på ydelserne socialt netværk, børne- og ungetilbud samt voksenundervisning og -aktivering. Mindreforbruget på ydelsen til Voksenundervisning og -aktivering skyldes til dels en EU-bevilling på 18 mio. kr., som Asylafdelingen gennem de seneste 6 år har haft til projektet want2work. Herigennem har særlige undervisningsforløb været udviklet og udbudt til asylansøgere. I 2007 var bevillingen på 1,8 mio. kr. Ændringer i EU s puljer betyder, at det ikke er muligt at ansøge om nye midler til fortsættelse af projektet, hvorfor projektet afsluttes primo

6 Asylafdelingen forventer på den baggrund, at enhedsprisen for voksenundervisning og -aktivering vil stige i Enhedsprisen er allerede steget i 2007 i forhold til 2006, hvilket især kan tilskrives en ny bekendtgørelse på området fra 2. halvår af 2006, som gav afviste asylansøgere ret til at modtage undervisning. Asylafdelingen har siden oplevet en øget efterspørgsel efter undervisning, hvilket afspejles i udviklingen i omkostningerne til unge- og voksenundervisning, samt i form af afledte omkostninger såsom øgede transportudgifter. Den stigende efterspørgsel efter undervisning ser ud til at fortsætte i 2008, hvilket økonomisk vil betyde et yderligere pres på omkostningerne til undervisning og aktivering i Omkostningerne til Børne- og ungetilbud er 1,2 mio. kr. mindre end indtægterne på ydelsen, og der er også mindreforbrug på ydelsen i forhold til den økonomi, der internt var budgetteret til området i Mindreforbruget vedrører midler afsat til fritidsaktiviteter og skyldes især, at Asylafdelingen modtager flotte tilbud fra diverse foreninger på asylbørnenes deltagelse samt donationer fra fonde, firmaer og privatpersoner til aktiviteter for børn. Socialt netværksarbejde er den ydelse, hvor der i forhold til den indtægt som genereres af taksten på finansloven og den faktiske udgift, har været det største mindreforbrug. Som for flere af de andre ydelser er der imidlertid ikke tale om et mindreforbrug på ydelsen i forhold til Asylafdelingens interne budgettering. I taksten for socialt netværk har der været et vist råderum, et råderum som ikke findes for andre dele af Asylafdelingens drift f.eks. Børneundervisning og Sundhedsydelser, idet disse områder er nøje beskrevet enten i lovgivning eller i kontrakten med Udlændingeservice. Det betyder, at der på netværks området primært er midler til løsning af helt grundlæggende opgaver som bl.a. administrative opgaver. Asylafdelingen oplever, at de ventetidsbelastede beboere blive stadig mere krævende, og dermed øger presset på især den sociale del af netværksarbejdet, hvilket viser sig ved at enhedsprisen på socialt netværk er steget fra 2006 til Andre ydelser Omkostninger til Andre ydelser er højere i 2007 end i 2006, hvilket skyldes indkvarteringsopgaven med irakiske tolke m.fl. Mindreforbruget på 1,5 mio. kr. kan henføres til et lavere forbrug på energi pga. 2 milde vintre Øvrige områder Asylafdelingen har i 2007 haft udgifter for 0,9 mio. kr. til sociale ydelser i form af børne- og voksentøjpakker, hvor omkostningerne ikke refunderes af Udlændingeservice. Asylafdelingen udleverer disse ekstra tøjpakker, da beboerne ellers har for lidt tøj. Asylafdelingens psykotraume- og tolkecenter har i 2007 haft indtægter på 2,3 mio. kr. og omkostninger på 1,9 mio. kr. Asylafdelingens øvrige virksomhed giver -5-

7 således et overskud på 0,4 mio. kr. i Indtægterne på de tilskudsfinansierede projekter og donationer var i 2007 på 10,2 mio. kr Økonomiske hovedtal Figur viser forholdet mellem Asylafdelingens indtægter og omkostninger over en treårig periode. Forskellen mellem søjlerne svarer til årets resultat. Figur Indtægter og omkostninger 350,0 300,0 250, Mio kr. 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 Afskrivninger 2,2 2,0 1,6 Øvrige omkostninger 123,1 133,6 140,4 Løn 155,9 147,6 173,9 Indtægter 283,4 282,4 315,1 Figur viser, at der samlet er afholdt omkostninger på i alt 281,2 mio. kr. Indtægterne udgør 283,4 mio. kr., således at resultatet er et mindreforbrug på 2,2 mio. kr., svarende til 0,8 procent af de samlede indtægter. Resultatet vurderes som tilfredsstillende. Det skal her påpeges, at resultatet er positivt påvirket af den ekstraordinære opgave med indkvartering af irakiske tolke og andre ansatte hos de danske styrker i Irak. Uden denne opgave havde Asylafdelingen forventet, at resultatet for 2007 ville have udvist et merforbrug Balancen Figur viser balancens sammensætning. Asylafdelingen overgik i 2005 i lighed med de statslige institutioner til omkostningsregnskab. Lønomkostninger i forbindelse med medarbejdernes ferie skulle i omkostningsregnskabet indregnes i regnskabet på optjeningstidspunktet. Tidligere blev disse omkostninger indregnet på tidspunktet for afholdelse af ferien. Den negative egenkapital opstod ved indregningen af feriepengeforpligtelsen, som oversteg den regnskabsmæssige 2 Se bilag 5, s

8 værdi af de indregnede anlægsaktiver. I åbningsbalancen pr. 1. januar 2005 blev egenkapitalen opgjort til -8,0 mio. kr. Ved bevillingsreformen indskød Staten en statsforskrivning i de statslige institutioner for at forhindre, at de fik en negativ egenkapital i opstartsåret. En statsforskrivning er en forpligtelse, som staten påtager sig på et nærmere fastsat beløb og svarer indholdsmæssigt til en garanti. Asylafdelingen har ikke haft samme mulighed som de statslige institutioner for at undgå en negativ egenkapital i regnskabet, men er dog ifølge kontrakten med Udlændingeservice omfattet af en statslig underskudsgaranti. Figur Balancens sammensætning Mio. kr Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Immaterielle anlægsaktiver 0,8 1,2 0,4 Egenkapital -7,4-9,6-8,8 Materielle anlægsaktiver 3,9 4,9 2,7 Omsætningsaktiver 36,5 36,3 37,0 Kortfristet gæld 48,6 52,0 48, Nøgletal Belægning og kapacitet Antallet af asylansøgere i Danmark har i 2007 fortsat været faldende. Det gennemsnitlige antal beboere på Asylafdelingens centre er faldet fra i januar til i december, svarende til et fald på 162 beboere. Faldet er ikke så markant som i de foregående år, hvilket skyldes den midlertidige stigning i belægningen på grund af indkvarteringen af de irakiske tolke og deres familier. Til sammenligning var faldet i 2003, 2004, 2005 og 2006 henholdsvis 2.351, 713, 664 og 439 beboere. -7-

9 Tabel Udvikling i belægning, kapacitet og antal centre Gens. Gens. Gens. Jan. Maj Sep. Dec Kapacitet Belægning Belægningsprocent Centre Beboelsesenheder Antallet af kapacitetspladser er reduceret med ca. 17 procent fra i begyndelsen af året til ved udgangen af året. Midt på året var der en stigning i kapaciteten på grund af indkvarteringen af de irakiske tolke og deres familier. Irakerne blev modtaget på Sjælsmark Kaserne i Nordsjælland, hvorefter de flyttede til center Thyregod og det tidligere center Ebeltoft, som blev genåbnet. Pr. 1. oktober blev kapaciteten på center Sandholm og center Avnstrup nedsat fra pladser til pladser. Center Ebeltoft blev lukket ved udgangen af december 2007, og center Kongelunden blev nedskrevet med 55 pladser pr. 1. januar 2008 til en kapacitet på 150 pladser. Antal kapacitetspladser primo 2008 er således inklusiv center Thyregod Udvikling i beboersammensætning Siden 2003 er der sket en forskydning i antallet af beboere på henholdsvis opholdscentre og specialcentre. I 2003 boede ca. 80 procent af beboerne på opholdscentrene og 20 procent på specialcentrene. I 2007 boede 22 procent af beboerne på opholdscentre og 78 procent på specialcentre. For de 78 procent af beboerne, som bor på specialcentre, opkræves der således både basisydelser og ekstraydelser. Tabel Udvikling i beboersammensætningen Opholdscentre, årspers. antal Specialcentre, årspers. antal Opholdscentre, årspers. procent Specialcentre, årspers. procent Økonomistyringen Asylafdelingen fremsender månedlige fakturaer til Udlændingeservice for leverede ydelser. Grundlaget for faktureringen er antallet af beboere opgjort efter aldersgruppe og centertype. Udsving i belægningen i nedadgående retning betyder et tilsvarende fald i indtægterne. Afregningssystemet stiller således store krav til økonomistyringen, herunder de understøttende systemer. For at dække noget af -8-

10 usikkerheden har Asylafdelingen og Udlændingeservice indgået faste aftaler vedrørende beboerantal på børnecentret og omsorgscentret, samt aftalt kompensation for ledige kapacitetspladser. I 2007 blev der ligeledes indgået en fast aftale vedrørende indkvarteringsopgaven for de irakiske tolke og deres familier. Besparelsesrunden var særlig svær, fordi belægningsfaldet ikke medførte behov for lukning af noget center. Indførelsen af to-rumspolitikken, som er en forbedring af asylansøgernes boforhold på centrene, betyder, at der er færre midler til rådighed pr. center. De færre beboere pr. center har dog ikke betydet at Asylafdelingen kunne reducere tilsvarende i alle servicetilbuddene. Et eksempel på dette er, at der i legestuerne og klubberne på centrene altid skal være mindst to voksne sammen med børnene, uanset hvor få børn der er. Der vil fortsat være en lang række grundomkostninger forbundet med centrene, såsom sikkerhed i form af runderende brandvagter og adgangskontrol bestemt af myndighederne, der ikke kan reduceres i takt med faldet i antallet af asylsøgere. Et af de tiltag, Asylafdelingen har foretaget i 2007 for at imødegå tab af stordriftsfordele, er at flytte undervisningsaktiviteter fra centrene og Kulturhuset på Christianshavn til det nyåbnede Røde Kors hus på H.C. Ørstedsvej 47 på Frederiksberg. Derved er der samlet en lang række projekter og tilbud på én lokalitet. Ligeledes flyttede hovedkontoret fra Dag Hammarskjölds allé 28 til center Sandholm, med det formål at samle ressourcerne Asylansøgernes vilkår I 2006 blev der iværksat generelle forbedringer inden for asylområdet, herunder forbedringer af boligforholdene for børnefamilierne, styrkelse af Børne- og ungetilbuddet og styrkelse af sociale aktiviteter for børn og voksne. De iværksatte vilkårsforbedringer er blevet videreført i I efteråret 2006 satte Dansk Røde Kors asylafdeling sig det mål, at alle familier som minimum skulle have to værelser. Det skete på baggrund af vedtagelsen af Folketingets Finansudvalgs akt 157 af 1. juni 2006 på 37,6 mio. kr. til generelle forbedringer inden for asylområdet, herunder forbedringer af boligforholdene for børnefamilierne. Formelt var det dog først i marts 2007, at Udlændingeservice gav en konkret udmelding om, at boforholdene for børnefamilierne skulle forbedres I slutningen af 2006 var der er stabil belægningssituation. Denne udvikling sammenholdt med et uændret indrejsetal, og det faktum at størstedelen af beboerne er fase 3 beboere, som ikke medvirker til hjemrejse, betød, at Asylafdelingen havde en forventning om, at faldet i belægningen ville flade ud i Fra januar til juni måned faldt belægningstallet imidlertid med 316 beboere i alt, således at det gennemsnitlige belægningstal i juni måned var nede på beboere. Udviklingen i belægningstallet i foråret førte til, at Asylafdelingen i maj måned gennemførte en besparelsesrunde svarende til 5 procent af omkostningerne. -9-

11 med indførelsen af en to-rumspolitik, hvilket vil sige at alle børnefamilier skal tilbydes to værelser. På center Sandholm blev der i marts 2007 indført selvhushold for en gruppe beboere, hvorved de har mulighed for selv at lave mad. Ultimo 2007 var 47 procent af beboerne fortsat på cafeterieordning og dermed uden mulighed for selv at lave mad. Beboere på cafeterieordning er bl.a. nyankomne asylansøgere, beboere på tålt ophold og beboer i åbenbart grundløs-procedure. Desuden kom der nye tilbud om praktik og uddannelse for afviste irakiske asylansøgere, som samarbejder om hjemrejse. Deltagerne skal underskrive en kontrakt om frivilligt at rejse hjem, når uddannelsesforløbet er gennemført. Udover uddannelsestilbuddet omfatter ordningen økonomisk støtte. Alle irakere er inviteret til informationsmøder og personlige samtaler, som mange har taget imod. Kun ganske få har dog underskrevet kontrakt om frivillig hjemrejse. Der har også i 2007 været stor mediebevågenhed og politisk fokus på forholdene på asylcentrene og asylansøgernes vilkår. Interessen har især samlet sig om de afviste asylansøgere, særligt børnene, der har opholdt i lang tid på et asylcenter. Som en konsekvens heraf forventes det, at en mindre gruppe af beboere får mulighed for at flytte ud i egen bolig i løbet af Fokus i 2008 Med udgangspunkt i Dansk Røde Kors asylafdelings strategi vil der være særligt fokus på arbejdet med de ventetidsbelastede beboere og på arbejdet med at aktivere beboernes kompetencer og ansvar for eget liv. Et særligt fokusområde for året vil være forberedelsen og implementeringen af de faktiske udflytninger for de beboere, som er omfattet af aftalen om at kunne flytte i egen bolig. Der skal udarbejdes tidsplaner, forberedes informationsmateriale, udarbejdes invitation til samtaler, og samtaleguides til samtalerne mellem beboerne og Asylafdelingen. Udgangspunktet er, at fastholde beboerne i de igangværende aktiviteter efter udflytningen. Et andet fokusområde er arbejdet med udvikling af børns kompetencer. Børnene er delt i to grupper, dem der hurtigt kan følge undervisning i danske skoler og de, der har indlæringsmæssige og socialpædagogiske problemer. Vurderes det, at en elev ikke er klar til dansk skole, udarbejdes og iværksættes en handlingsplan. Et tredje fokus område for Asylafdelingen er at øge fokus på de stille eksistenser, der ikke selv gør opmærksom på deres behov, bl.a. de enlige mænd, der bor på center Sandholms herbergsgang og beboere på tålt ophold. Endelig vil der i 2008 også være fokus på at flytte kvindecentret fra den nuværende placering på Fasanvej. Flytningen er nødvendig, fordi bygningerne på Fasanvej ikke længere kan benyttes af Asylafdelingen. Kvindecentret flyttes -10-

12 derfor midlertidigt til center Kongelunden, hvor der oprettes et særskilt afsnit til kvinderne. Asylafdelingen leder fortsat efter en egnet lokalitet til kvindecentret. 2. Målrapportering I 2007 er der opstillet fem mål i Asylafdelingens kontrakt med Udlændingeservice. Fire af målene er opfyldt med 100 procent og et mål er opfyldt med 95 procent. Samlet set vurderes målopfyldelsen at være tilfredsstillende Oversigt over målområder og målopfyldelse Dansk Røde Kors asylafdeling har i kontrakten med Udlændingeservice aftalt nedenstående målområder, og har opnået nedenstående målopfyldelser. Tabel 2.1. Oversigt over målopfyldelse 2007 i pct. Hovedområde Målområde Socialt netværksarbejde Tilbud om overgivelsessamtale Børneundervisning Tilmelding til undervisning Deltagelse i undervisning Børne- og ungetilbud Åbningstid for legestue Sundhed Medicinsk modtagelse Socialt netværksarbejde Målet er, at alle asylansøgere som meddeles opholdstilladelse, tilbydes en samtale ved overgivelse til kommunerne. Målopfyldelsen er på 95 procent. I 2006 var målopfyldelsen for overgivelsessamtaler på 88 procent, og det var primært de privat indkvarterede, der ikke havde fået tilbud om samtale. Asylafdelingen har været opmærksom på også at rette tilbuddet til denne gruppe i 2007, og resultatet er således også forbedret. Børneundervisning Målet er, at mindst 90 procent af de indkvarterede børn i den undervisningspligtige alder er tilmeldt Asylafdelingens skoletilbud eller er tilmeldt et eksternt skoletilbud. Det er desuden et mål, at det gennemsnitlige daglige fremmøde er mindst 80 procent for de børn, der er tilmeldt skolen. Målopfyldelsesprocenten er 100 procent for tilmeldinger og 100 procent for deltagelse, hvilket betragtes som meget tilfredsstillende. Børne- og ungetilbud Målet er, at den enkelte legestue har åbent minimum 800 timer pr. år. Målet er opfyldt med 100 procent. De faktiske åbningstider i fritidstilbuddene har været ca. 50 procent højere end de i kontrakten fastsatte antal timer. Sundhed Det er et mål, at mindst 95 procent af de asylansøgere, der udflyttes fra modtagesystemet, har gennemgået en medicinsk modtagelse. Målopfyldelsen for medicinsk modtagelse er på 100 procent. -11-

13 3. Regnskab 3.1. Regnskabspraksis Asylafdelingen ændrede i 2005 regnskabspraksis til aflæggelse af omkostningsbaseret regnskab, der er en følge af regnskabsreformen i Staten. Regnskabspraksis for 2007 er ikke ændret i forhold til Anlægsaktiver indregnes i balancen og afskrives over aktivets forventede brugstid. Indregning i balancen og afskrivninger følger principperne i Økonomistyrelsens vejledninger til regnskabsreformen. Desuden indregnes feriepengeforpligtelsen til dækning af lønomkostninger i forbindelse med medarbejdernes afholdelse af ferie. Tilgodehavender optages til nominel værdi. Tab på debitorer udgiftsføres i det år, fordringen overdrages til SKATs inddrivelsesenhed. Gæld optages til nominel værdi. Der foretages sædvanlig periodisering af indtægter og omkostninger. Asylafdelingen er selvforsikret i henhold til de statslige regler. Der er indgået lejemål vedr. indkvartering af beboere (annekser) på almindelige lejevilkår, samt lejemål vedr Asylafdelingens kontorfaciliteter. 3 Udlændingeservice stiller underskudsgaranti for de aktiviteter, som Asylafdelingen varetager for Udlændingeservice Resultatopgørelse Tabel Resultatopgørelse Mio. kr. Regnskab 2007 Regnskab 2006 Ordinære indtægter 270,9 273,7 Ordinære driftsomkostninger Driftsomkostninger 117,4 124,9 Personaleomkostninger 4 149,6 147,6 Afskrivninger 2,2 2,2 Ordinære driftsomkostninger i 269,2 274,7 alt Resultat af ordinær drift 1,7-1,0 Andre driftsindtægter 12,5 8,7 Andre driftsomkostninger 12,0 8,5 Driftsomkostninger 5,7 2,9 Personaleomkostninger 6,3 5,6 Andre driftsposter i alt 0,5 0,2 3 Se bilag 4, s Se bilag 2, s

14 Som det fremgår af resultatopgørelsen ovenfor, blev resultatet på den ordinære del for 2007 meget lig resultatet for Den eneste større ændring er et fald i driftsudgifter i 2007 i forhold til Reduktionen i driftsomkostningerne kan primært henføres til to forhold. For det første blev der i 2007 etableret selvhushold for halvdelen af beboerne på center Sandholm, hvilket medførte et lavere forbrug på kostindkøb i 2007 end i For det andet var der i en periode i 2006 et ekstra højt forbrug af eksterne pædagogiske vagter til beskyttelse af en særlig udsat gruppe børn Balance Tabel Balance 31. december 2007 Mio. kr Aktiver Immaterielle anlægsaktiver Færdiggjorte udviklingsprojekter 0,8 1,2 Materielle anlægsaktiver 5 Transportmateriel 2,3 2,5 Inventar og it-udstyr 1,6 2,4 Anlægsaktiver i alt 4,7 6,1 Omsætningsaktiver Mellemværende med staten/us 11,0 24,4 Andre tilgodehavender 7,6 6,7 Periodeafgrænsningsposter Likvide beholdninger 17,9 5,1 Omsætningsaktiver i alt 36,5 36,2 Aktiver i alt 41,2 42,3 Passiver Egenkapital -7,4-9,6 Kortfristede gældsposter Leverandører af varer og tjenester 27,5 31,7 Anden kortfristet gæld 14,8 8,2 Skyldige feriepenge 6,3 12,1 Kortfristede gældsposter i alt 48,6 52,0 Passiver i alt 41,2 42,4 5 Se bilag 3, s

15 Nedgangen i færdiggjorte udviklingsprojekter som fremgår af tabel ovenfor, kan alene henføres til årets afskrivninger. Det væsentligt mindre mellemværende med staten/udlændingeservice og den forøgede beholdning af likvide midler sammenlignet med 2006 er indbyrdes forbundet, og udtryk for et øjebliksbillede, således at det mindre tilgodehavende modsvares af en højere likvid beholdning. Asylafdelingens egenkapital er negativ på grund af feriepengeforpligtelser, som er indregnet i forbindelse med overgangen til omkostningsbaseret regnskab. Der henvises til afsnit Tabel Egenkapital Mio. kr. Beholdning primo Resultat ,8 Egenkapital pr Beholdning primo Resultat Egenkapital pr Personale Årsværksforbruget pr. asylansøger er steget fra 0,24 i 2006 til 0,29 i Udover reduktionen i antallet af opholdsbeboere i forhold til antallet af beboere på specialcentrene, som har en højere personalenormering, er forklaringen nyansættelser som følge af vilkårsforbedringerne. Tabel Årsværk og asylansøgere Årsværk Årspersoner Årsværk pr. asylansøger 0,29 0,24 0,21 0,19 0,18-14-

16 4. Fremlæggelse og påtegning 4.1. Ledelsens fremlæggelse Årsrapport 2007 aflægges efter aftale mellem Dansk Røde Kors Asylafdeling og Udlændingeservice med udgangspunkt i Økonomistyrelsens vejledning af 8. januar 2008 om udarbejdelse af årsrapporter. Årsrapporten dækker regnskabsaflæggelsen for indtægter og omkostninger for Asylafdelingens indkvarteringsaktiviteter, som finansieres af Udlændingeservice, samt øvrige indtægter og omkostninger for aktiviteter, som finansieres af andre parter end Udlændingeservice. Ledelsens påtegning Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten for 2007 giver et retvisende billede af Asylafdelingens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2007, samt resultatet af Asylafdelingens aktiviteter i regnskabsåret Det er vores opfattelse, at dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er endvidere vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler, der er omfattet af årsrapporten samt at oplysninger i årsrapporten om mål og resultater er dokumenterede i overensstemmelse med kontrakten med Udlændingeservice. København, den 31. marts 2008 Anders Ladekarl Jørgen Chemnitz Henrik Ravn Generalsekretær Afdelingschef Sekretariatschef Dansk Røde Kors Dansk Røde Kors Asylafdeling Dansk Røde Kors Asylafdeling -15-

17 4.2. Den uafhængige revisors påtegning Til ledelsen i Dansk Røde Kors Asylafdeling Vi har revideret årsrapporten for Dansk Røde Kors Asylafdeling for regnskabsåret 1. januar 31. december Årsrapporten omfatter beretning, målrapportering, regnskab samt ledelsens fremlæggelse og påtegning. Årsrapporten aflægges med udgangspunkt i Økonomistyrelsens vejledning af 8. januar Ledelsens ansvar for regnskabet Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge årsrapporten, der giver et retvisende billede med udgangspunkt i Økonomistyrelsens vejledning af 8. januar Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsrapporten, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder og god offentlig revisionsskik jævnfør revisionsinstruks af 24. februar 2000 for revisor ved Asylafdelingen. Dette kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for Asylafdelingens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af Dansk Røde Kors Asylafdelings interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af Asylafdelingens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2007 samt af resultatet af Asylafdelingens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31. december 2007 med udgangspunkt i Økonomistyrelsens vejledning af 8. januar 2008 om udarbejdelse af årsrapport. Det er ligeledes vores opfattelse, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Erklæring om udført forvaltningsrevision I forbindelse med den finansielle revision af årsrapporten for Asylafdelingen for 2007 har vi foretaget en vurdering af, hvorvidt der for udvalgte områder er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af Asylafdelingen, og at oplysningerne i årsrapporten om mål og resultater er dokumenterede i overensstemmelse med kontrakten med Udlændingeservice. Ledelsens ansvar Ledelsen har ansvaret for, at der etableres retningslinier og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved Asylafdelingens forvaltning, og at oplysningerne i årsrapporten om mål resultater er dokumenterede i overensstemmelse med kontrakten med Udlændingeservice. -16-

18 Revisors ansvar og den udførte forvaltningsrevision I overensstemmelse med god offentlig revisionsskik jævnfør revisionsinstruks af 24. februar 2000 for revisor ved Dansk Røde Kors Asylafdeling, har vi for udvalgte forvaltningsområder undersøgt, om Asylafdelingen har etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning. Vi har endvidere stikprøvevist gennemgået oplysningerne i årsrapporten om mål og resultater i overensstemmelse med kontrakten med Udlændingeservice. Vores arbejde er udført med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at forvaltningen på de udvalgte områder er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, og at oplysningerne i årsrapporten om opfyldelse af resultatmålene er dokumenterede i overensstemmelse med kontrakten med Udlændingeservice. Konklusion Ved den udførte forvaltningsrevision er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at forvaltningen i 2007 på de områder, vi har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, eller at oplysningerne i årsrapporten om mål og resultater ikke er dokumenterede i overensstemmelse med kontrakten med Udlændingeservice. København, den 31. marts 2008 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Keld Scharling statsaut. revisor Thomas Emig statsaut. revisor -17-

19 Bilag 1 Forklaring til tabel Indtægter og omkostninger fordelt på ydelser Asylafdelingen honoreres på grundlag af leverede ydelser. Ydelserne knytter sig dels til antallet af indkvarterede asylansøgere, dels til fordelingen på henholdsvis opholdscentre, modtage- og udrejsecentre, børnecentret for uledsagede mindreårige og omsorgscentret. I tabel er ydelserne grupperet efter indhold. Nedenfor fremgår hvorledes ydelserne er grupperet. Indkvartering samt modtagelse Socialt netværksarbejde Sundhedsydelser Børneundervisning Børne- og ungetilbud Undervisning og aktivering af voksne Ledig kompensation Ejendomsdrift, lager, inventar, vedligehold m.v. Indkvartering, basisydelse Indkvartering, modtage/udrejse ekstraydelse Indkvartering, omsorg ekstraydelse Indkvartering, uledsagede ekstraydelse Modtagefunktion, nyindrejste ekstraydelse Døgnbemanding Socialt netværksarbejde, basisydelse Socialt netværksarbejde, modtage/udrejse ekstraydelse Socialt netværksarbejde, omsorg ekstraydelse Socialt netværksarbejde, uledsagede ekstraydelse Socialt netværksarbejde, ledsagede uledsagede ekstraydelse Sociale aktiviteter, ekstraydelse Almen sundhedsbetjening, basisydelse Almen sundhedsbetjening, omsorg ekstraydelse Almen sundhedsbetjening, uledsagede ekstraydelse Forebyggende sundhedsordninger, basisydelser Forebyggende sundhedsordninger, uledsagede ekstraydelse Medicinsk screening, nyindrejste ekstraydelse Børneundervisning, basisydelse Modersmålsundervisning, ekstraydelse Individuelt tilpassede undervisningstilbud, ekstraydelse Legestuetilbud, basisydelse Fritidstilbud til børn og unge, basisydelse Udvidede fritidstilbud, ekstraydelse Undervisning og aktivering af voksne, basisydelse Introkursus, nyindrejste ekstraydelse Fremrykket danskundervisning, opholdstilladelse ekstraydelse Repatrieringstilbud Kompensation for ledige kapacitetspladser Planlægning, rådgivning og administration ejendomme Ejendomsdrift, Energi, Renovation og Opvaskefunktion Transport til servicetilbud Ordinær indvendig og udvendig vedligeholdelse Vedligeholdelsesprojekter og Vilkårsforbedringer Drift af annekser og Tilsyn driftsstoppede ejendomme Honorering for ydelser ved åbning og lukning Nødberedskab og basisinventarfunktion Omkostningerne som de fremgår i tabel er grupperet som ydelserne ovenfor, for de opgaver som er direkte henførbare. Øvrige omkostninger i form af generel ledelse, administration og hjælpefunktioner bliver fordelt ud på ydelserne efter en ABC-model. -18-

20 Bilag 2. Personalenote Mio. kr. Mio. kr. Personaleomkostninger Lønninger 144,9 142,7 Pension 16,8 15,8 Lønrefusion - 5,8-5,3 Andre personaleomkostninger 1,8 1,4 I alt 155,9 153,2 Bilag 3 Anlægsnote kr. Immaterielle anlægsaktiver Inventar og IT Kostpris pr. 1. januar Tilgang Afgang Kostpris pr. 31. december Akkumulerede afskrivninger 1. januar Årets afskrivninger Afskrivninger vedr. årets afgang Akkumulerede afskrivninger 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december 2007 I alt Aktivering af anskaffelser og afskrivninger i året har fulgt samme praksis som ved opgørelsen af åbningsbalancen jfr. Afsnit 3.1. Transportmateriel -19-

21 Bilag 4 Lejemål Ifølge kontrakten mellem Udlændingeservice og Asylafdelingen stiller Udlændingeservice bygninger til rådighed til brug for indkvartering, undervisning og aktivering m.v. af beboere. Udlændingeservice har kontakten til udlejer. Asylafdelingen kan ikke indgå forpligtende aftaler med udlejer, men kan dog efter aftale med Udlændingeservice i forbindelse med gennemførelse af aftalte driftsog vedligeholdelsesprojekter håndtere samarbejdet med udlejer. Asylafdelingen har indgået aftaler på almindelige lejevilkår om leje af huse, lejligheder m.v. til brug for anneksindkvartering af beboere. Ved fraflytning skal boligerne afleveres i samme stand som ved indflytningen. Eventuelle omkostninger til istandsættelse påhviler Asylafdelingen. Asylafdelingens sekretariat og Bygning og Service har kontorfaciliteter i to bygninger i tilknytning til Modtagecenter Sandholm, som ejes af Udlændingeservice. Asylafdelingen har en brugsaftale med Udlændingeservice om brugen af bygningerne. Asylafdelingen betaler omkostninger forbundet med driften af bygningerne, men ikke husleje. Eventuelle omkostninger til istandsættelse i forbindelse med fraflytning påhviler Asylafdelingen. Asylafdelingen har desuden indgået lejeaftale med Dansk Røde Kors om leje af kontorfaciliteter på H.C. Ørstedsvej 47 på Frederiksberg (Røde Kors huset). Den årlige leje er kr. (pr. 1. juli 2007) og lejemålet kan opsiges med 6 måneders varsel. De maksimale lejeomkostninger i en eventuel opsigelsesperiode vil således udgøre kr. Ved fraflytning skal lokalerne afleveres i samme stand som ved indflytningen. Eventuelle omkostninger til istandsættelse påhviler Asylafdelingen. -20-

22 Bilag 5 Asylafdelingens øvrige virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter Asylafdelingens øvrige virksomhed omfatter Asylafdelingens psykotraumecenter og tolkecenter. Psykotraumecentret sælger psykologisk og psykiatrisk behandling, mens tolkecentret sælger tolkninger og skriftlige oversættelser. De primære kunder for begge centre er Asylafdelingen, kommuner, regioner og institutioner. Asylafdelingens øvrige virksomhed er regnskabsmæssigt adskilt fra Asylafdelingens ordinære drift. Nedenstående tabel viser årets resultat og det akkumulerede resultat for Asylafdelingens øvrige virksomhed. Asylafdelingens øvrige virksomhed Mio. kr. Overført overskud fra tidligere år Årets indtægt Årets udgifter Årets resultat Overskud til videreførelse Psykotraumecenter og tolkecenter 0,3 2,3 1,9 0,4 0,7 Asylafdelingens tilskudsfinansierede aktiviteter består af projekter bevilliget af EU, ministerier eller fonde, samt af donationer fra fonde, firmaer og privatpersoner. Nedenstående tabel viser omfanget af Asylafdelingens tilskudsfinansierede aktiviteter i Tilskudsfinansierede aktiviteter Mio. kr. Årets budget Årets udgifter Årets resultat Projekter og donationer 10,2 10,1 0,1 En del af de tilskudsfinansierede aktiviteter løber over flere år. I de tilskudsfinansierede aktiviteter indgår således både videreførte midler fra tidligere år og midler, som planmæssigt først skal anvendes i Tilskudsfinansierede aktiviteter Mio. kr. Videreført tilskud fra Årets tilskud Årets udgifter Årets resultat Tilskud til videreførelse tidligere år Projekter og donationer 15,2 2,1 10,1 0,1 7,1-21-