Juli 2014 Årgang 43 nr. 3 ISSN

Transkript

1 Juli 2014 Årgang 43 nr. 3 ISSN bovspryd på stribe - til pinsestævnet i Flensborg havde HJALM fint selskab på siden, nemlig MARTHA, FULTON og LOA, Foto: Andrea Gotved

2 REDAKTIONEN: Redaktør: Andrea Gotved, Silkeborggade 10A, st. th, 2100 København Ø Redaktion: Nis Olsen, Slotsvej 12, Holbæk Jens Riise Kristensen, H/F Sundbyvester 2300 København S jens.riise.k@gmail.com Grafiker: Claus Lidbjerg, Søndertoften 178, 2630 Taastrup ts.grafiker@gmail.com Annoncer: Se under sekretariatet næste side TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE: Formand: Lauge Damstrup Brøndum, Slotsvej 12, Holbæk teamdamstrup@gmail.com Næstformand: Merete Ettrup, Slotsvej 12, 1, 4300 Holbæk ettrup.merete@gmail.com Kasserer: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk kasserer@ts-skib.dk Bestyrelsesmedlem: Ole Vistrup, Stjernegade 20 E, 1., 3000 Helsingør, , ole.vistrup@sejlskib.dk Bestyrelsesmedlem: Karsten Heide, Dalbyvej 35, Nr. Dalby, 4140 Borup karstenheide@mail.dk Bestyrelsesmedlem: Annette Dres Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 København S annettedres@hotmail.com Bestyrelsesmedlem: Sara Deleuran, Virksundsvej 62, 8831 Løgstrup, , saradeleuran@gmail.com 1.Suppleant: Anne Svendsen Slotsgade 12, 4880 Nysted anneinysted@mail.dk 2.Suppleant Mads Knudsen, Havnepladsen 14, 0023, 4720 Præstø, , gaffelsejl@gmail.com Revisor: Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov kirsten@hjort.eu Revisor. supp.: Jan Christensen, Ny Hagestedvej 51, 4532 Gislinge emma-anne-jan@jubii.dk TS-LOKALFOLK: Nordjylland: Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg br@math.aau.dk Djursland: Geert Bilander Nedergade 30 A 8400 Ebeltoft geert@.bilander.dk Limfjorden: Karl O. Tousgaard, Stenøre 16, Stenøre, 7884 Fur / tousgaard.fur@fibermail.dk Østjylland: Peer Bonnemann, Sæterstien 17, 8200 Aarhus N, bonnemann@hotmail.com Sønderjylland: Maria Heebøll, Årøsund Havn 24, Årøsund, 6100 Haderslev heeboell@ .dk Ribe og Vadehavet: Preben Glud Skibbroen 29, Ribe pbglud@.mail.dk Østfyn: Vacant Vestfyn: Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart jgsnug@profibermail.dk Sydfyn: Poul Erik Simonsen, Katterød Mark 7, 5600 Faaborg, / pouleriksimonsen@hotmail.com Nordsjælland: Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde ingelise@brandt.mail.dk Vestsjælland: Flemming Olsen, Hallenslevvej 31, 4281 Gørlev / kirstflem@gmail.com Sydsjælland Mads Knudsen, Havnepladsen 14, 0023, 4720 Præstø, , gaffelsejl@gmail.com Isefjord: Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke / sanderhoffhenning@gmail.com Køge Bugt: Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge / veritas5pak@live.dk Kbh. Nyhavn: Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S ericerichsen1@gmail.com Lolland: Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov galleybenny@gmail.com Falster: Henrik Andersen, Kongsnæstoften 7, 4850 Stubbekøbing gretheoghenrik@gmail.com Bornholm: Poul Forum Sørensen, Grønnegade 3, 3700 Rønne pfs@traebaade.dk TS - Repræsentanter i Skibsbevaringsfonden: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk kasserer@ts-skib.dk Sven Irgens-Møller, Kirkegade 2, Jebjerg, 7870 Roslev sim@skivephs.dk REPRÆSENTANT I EMH: Nis-Edwin List-Petersen Møllevænget 19, Hostrupskov, 6200 Aabenraa nis-edwin@list-petersen.dk FORSIKRING: Dansk System Assurance KONSULENTER: Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø (hverdage 8-16) Knob, stik og splejs: Werner F. Nielsen, Mølstrupvej 70, 7480 Vildbjerg

3 TS-sekretariatet v/lis Jensen Stendyssen Kirke Hyllinge Telefon: Adresseændring meldes til kassereren TS-hjemmeside: www. ts-skib.dk Webredaktør: Merete Ettrup Kontaktinformationer ved henvendelser til TS om dette og hint finder du på Kontakt og under Alle kan blive medlem af TS og støtte op om arbejdet med at bevare de gamle fartøjer. Aktivt medlemskab koster kr. 350 om året, - for unge under 25 år kun kr Passivt medlemskab koster kr. 200 årligt Udfyld indmeldelsesformularen på hjemmesiden hvor du også kan holde dig orienteret om de mange medlemstilbud m.m. Som aktivt medlem kan du søge om at få dit ældre brugsfartøj optaget på TS-fartøjslisten. Så kan du få glæde af frihavnsordningen, uddannelsestilbud og erfaringsudveksling. Kontingentet for fartøjer betales efter BRT, - se fartøjskontingentets størrelse på For at få glæde af TS-havneordningen kræves betalt fartøjskontingent og samtidig visning på fartøjet af årsmærkat og jomfrustander. Deadline 2014 Blad 4 den 21. september Årbog den 12. november Indlæg og historier bedes sendt til ts.redaktion@gmail.com Dannebrog dominerede i Flensborg Formanden har ordet - om glæden ved det vellykkede træf i Flensborg, og skuffelsen over afvisende modtagelse i Næstved. Først og fremmest vil jeg gerne takke Flensborg by og Havn for invitationen. I har leveret en stor indsats og været utroligt gæstfrie. Jeg håber, at TS kan give lidt tilbage i fremtiden. Tusind tak. Og der skal også lyde et tusind tak til alle jer, der deltog i TS første Pinsestævne uden for danske farvande. Et stævne, der nu er vel overstået, og som jeg vil huske med stolthed og glæde, da vi alle sammen fik vist udlandet en lille del af vores sejlende kulturarv. Og den skal vi være stolte af, for selv om der har sneget sig sprayhood, sejlpinde og rulleforsejl ind i vores flåde, ja, så har vi en flåde, som er meget korrekt restaureret. Vi kan godt konkurrere med andre søfartsnationer. Flensborg fjord blev fyldt med hvide sejl, og da jeg stod på agterdækket og kiggede omkring, slog det mig, at der var flere skibe med et Dannebrog under gaflen end det tyske flag, og det mindede mig om vores fælles historie i grænselandet Tyskland, og igen blev jeg glad for at se godt sømandskab. Og med det kæmpe russiske flag på hækken af en 1700-tals fregat, som deltog i vores præsentationssejlads som VIP-skib, blev jeg glad om hjertet over hvor stor en del, den danske søfartstradition er for Danmark. Det var inspirerede og lærerigt at se, hvordan en by som Flensborg har forstået at forvandle en havn til et rekreativt formål uden at ødelægge havnefronten med moderne og arkitekttegnede glashuse. Her kunne de danske politikere virkelig lære noget, og jeg håber, at de danske handelsstandsforeninger kan se fordelen ved de mange tusinde besøgende, der besøger de maritime events i Flensborg, og spenderede et ikke ubetydeligt beløb i byen. Det er vigtigt, at vi i TS bliver ved med at holde kursen og tror på, at vi har et meget stærkt produkt, som er helt unik. Både i Danmark, men også i resten af verden. Vi skal ikke være bange for at bede om vores del af kagen. Vi skal huske, at det er Danmarks sejlende kulturarv, som de besøgende kommer for at se, og ikke al det gøgleri, som har koblet sig på vores stævner og sejladser. Jeg drømmer stadig om, at de danske havnebyer skal betale et rimeligt beløb til skibene, når vi kommer i samlet flok og levere et flot skue og god reklamer til byen, som vi gjorde i Flensborg. 3

4 Vi kan levere noget helt unikt, og det danske samfund bør udnytte, at vi har en flåde af aktive skibe, som hver især bidrager til arbejdspladser og uddannelse. Det skal vi være meget stolte af! Efter en dejlig oplevelse i Flensborg og med en god generalforsamling i erindringen bar vinden Havgassen mod Næstved, og her var virkeligheden pludselig helt anderledes. Havgassen var pludselig ikke rigtigt velkommen. Som fritidsfartøj kan man ikke bare komme under den nye svingbro over Næstved kanal. Man skal vente på, at der kommer et stort fragtskib, før man kan komme under. Når man så kommer ind til den nye flotte kaj, er der ingen pullerter at fortøjer til. Service som el og vand findes ikke. Og så er der ikke afgang før, et af de store skibe igen skal gennem broen. Der er en lille træskibsforening længst inde i havne, som alle må leve med ventetiden ved broen og havnens politik. Der findes ingen master i Næstved, og politikerne her ved åbenbart ikke, hvor mange besøgende det kunne give til Næstved. Byen ønsker åbenbart ikke den indtægt, som den sejlende danske kulturarv eller andre maritime events kan bidrage med. Derfor var med trist mine, at jeg afgik mod friheden på den anden side af broen, da jeg lagde til kajs i den lille lystbådshavn Kanalhavnen få sømil væk fra Næstved. Lidt for lille til Havgassen, men det gik. Den service, jeg mødte her fra havnefogden, var helt i top, og han er skyld i, at den samlede oplevelse af Næstved blev god. Nu er sommeren over os, og jeg vil med glæde sprede budskabet om, at de gamle skibe stadig bidrager til uddannelse og arbejdspladser. Jeg glæder mig til næste arrangement i TS og til skibsdagene på Fejø, hvor børn blandt andet kan blive inspireret til søens liv, ved at prøve kræfter med en smakkejolle nøjagtigt som for hundrede år siden. Er det ikke vidunderligt at tænke på, at en simpel jolle stadig kan være med til at uddanne de mange dygtige ledere i det danske samfund. God vind, og husk at holde højde. Lauge Damstrup TS Formand HAVGASSEN på præsentaionssejlads, Flensborg Fjord, pinse 2014, Foto: Annette Dres 4

5 Stemningsbilleder fra pinsestævnet i Flensborg, Foto: Andrea Gotved. Referat fra generalforsamlingen bringes i næste blad, og vil snarest blive lagt ud på 5

6 Så starter kampagnen for flere medlemmer Planerne om TS-sekretariat går videre med ansøgninger og netværk. Fælles fodslag i Friluftsrådet om at sikre vandvejene. Af Merete Ettrup, næstformand og projektleder TS-bestyrelsen har besluttet, at jeg skal fortsætte med at arbejde for oprettelse af sekretariat for TS. I de første 3 måneder blev der skabt mange nye kontakter og fundet flere spændende muligheder for at realisere sekretariatet, og jeg glæder mig over at kunne fortsætte kursen for fuld skrue. Jeg er i gang med fondsansøgninger, medlemskampagne, opbygning af netværk og meget mere. Selv om intet er sikkert, så tror vi på, at målet er realistisk, og at vi har taget nogle store ben i den rigtige retning. Sommertid er sejltid og tid til stævner og træf landet rundt. Kigger man i aktivitetskalenderen på ts-skib.dk, bliver man helt forpustet af alle de spændende sejladsaktiviteter, der foregår i hele landet. TS bestyrelsen og jeg vil prøve at dukke op til så mange stævner som muligt og fortælle om TS arbejde og mulighederne for at støtte træskibssagen ved at melde sig ind i foreningen. kal TS-repræsentant til at skubbe gang i medlemskampagnen. Vi sender gerne en god stabel af vores nye hvervepjecer til uddeling i jeres netværk. Ring eller skriv til Lis, hvis I vil have tilsendt en stak: ts-sekr@gmail.com tlf Hvis alle medlemmer skaffer 3-4 nye medlemmer, er vi allerede over målet om at få 3000 nye medlemmer i de første år. TS med til at sætte ny dagsorden i Friluftsrådet På generalforsamlingen i Friluftsrådet 30. april gik TS på talerstolen med en række eksempler på, at fritidssejladsen glemmes, når erhvervssejladsen forsvinder fra havne og vandveje. Forholdene for sejlerne er på slingrekurs, og vi har brug for en samlet indsats for alle fritidssejlere, hvis vi skal opnå konstruktiv og fremadrettet dialog med myndigheder og politikere om at bevare og skabe gode forhold for brugerne på vandet og i havnene. Hvordan får vi 3000 nye medlemmer til TS? Ved generalforsamlingen blev bestyrelsens forslag om at indføre et nyt medlemsskab til foreningen vedtaget. Vi kalder det passivt medlemsskab, fordi det er for alle dem, der ikke ønsker indflydelse og blad, men bare gerne vil støtte Danmarks Sejlende Kulturarv og bakke op om TS arbejde - og måske gerne vil deltage i et TS arrangement eller to. TS har i de seneste 20 år ligget rimelig fast på personlige medlemmer og fartøjsmedlemsskaber. Vi ved, at mange flere sejler med - og endnu flere glædes over at kunne stå på kajen og se de historiske skibes aktiviteter på vandet. Det nye medlemsskab er til dem, der godt vil støtte foreningens arbejde med at bevare og fastholde kundskaberne for at kunne bevare vores sejlende kulturarv. Det koster 200 kr. De første passive medlemmer er begyndt at melde sig, og for at komme ud i alle kanter af landet er der er brug dig som lo- Indlægget blev meget positivt modtaget af Friluftsrådets bestyrelse. I et godt samarbejde med de to bestyrelsesmedlemmer fra hhv. Danske Tursejlere og Dansk Sejlunion har opfordringen været medvirkende til, at Friluftsrådet på det seneste bestyrelsesmøde har vedtaget, at der skal sættes meget mere fokus på forholdene for friluftslivet til vands. Jeg blev af friluftsrådets generalforsamling valgt som suppleant til bestyrelsen, og jeg vil arbejde videre for at styrke samarbejdet mellem sejlorganisationerne i rådet. Over sommeren skal jeg mødes med de to sejlende bestyrelsesmedlemmer for at se på mulighederne ved et tættere samarbejde mellem vores foreninger. Jeg tror på, at vi har sat en ny kurs for et godt samarbejde, der vil styrke sejlernes sag og som vil give vægt bag ordene, når vi i fællesskab repræsenterer mere end medlemmer. Fortsat god sejlsæson! 6

7 Medlemskampagne: Skaf 3 nye medlemmer og deltag i konkurrencen om en TS-busseronne eller en t-shirt Af Merete Ettrup Et passivt medlemskab koster 200 kr. om året, støtter foreningens arbejde og giver adgang til TS-arrangementer. Alle træskibsnørder ved, at det er et stort arbejde at vedligeholde et gammelt brugsfartøj. Vi må stå sammen om at bevare havnepladser, værfter og beddinger, sejl- og håndværkskundskaber og skabe realistiske forhold for skibsejere, så skibene også kan overdrages til de næste generationer. Tag fat i dine medsejlere, folk på kajen, familie og venner og fortæl, at vi har brug for deres støtte, hvis skibene skal overleve. Hvem kan sige nej til det? Indmeldelse sker på Hvis du vil være med i konkurrencen om en busseronne eller en t-shirt, så send en mail til ettrup.merete@gmail.com og fortæl, hvilke medlemmer du har hvervet til foreningen. Aktive og passive tæller det samme i konkurrencen. Vinderne udtrækkes på bestyrelsesmødet i januar 2015 og offentliggøres på ts-skib.dk og i TS-bladet. Aktiv eller passiv medlem af TS? Nu er det muligt selv at vælge. Et aktivt medlemskab koster 350 kr. om året og giver indflydelse på foreningens arbejde, medlemsfordele og TS-bladet i postkassen. Generalforsamlingen har besluttet at indføre et nyt medlemskab af TS og byder velkommen til alle, der vil støtte foreningens arbejde med at sikre fremtiden for den sejlende kulturarv. TS har brug for flere medlemmer og ressourcer i arbejdet for skibene og skibsejernes forhold. Med det nye medlemskab bliver det både billigere og mere uforpligtende at bakke op om træskibssagen, hvis man ikke er skibsejer. Spred budskabet og den nye TS folder, sidstnævnte kan rekvireres ved at skrive til ts-sekr@gmail.com. 7

8 Opmuntrende præmier til ældre damer Enkelte ærværdige fartøjer fik en ekstra hilsen ved Pinsetræffets festmiddag. De 5 præmierede skibe Det var fiskekutteren GEFION af Lemvig, som blev tildelt Træskibs Sammenslutningens hæderspris Jomfruen ved pinsetræffet i Flensborg. Ifølge formand Lauge Damstrup skete det som en opmuntringspræmie for at drive kutteren videre, efter at den blev taget ud af aktiv tjeneste sidste år efter mere end 100 års sejlads på danske fiskepladser. Formanden havde bemærket kutterens styrehus, som han accepterede, fordi det er resultatet af den aktive tjeneste. Men når det engang skal skiftes, håbede han, at der ville blive skævet til de gamle tegninger. På TS vegne bød han i øvrigt folkene omkring GEFION velkommen og ønskede dem tillykke med det flot vedligeholdte skib. En præmie blev også givet til skonnerten BRITA LETH af Århus som en opmuntring til familien, der står midt i en smertefuld og kompliceret bodeling efter den afdøde skipper Otto Leth. Der var også præmie til den mere end 130 år gamle bæltbåd SKIBET af Århus. Skipper Peer Bonnemann har på bedste vis overtaget et forlist projekt og på flotteste måde fået en forening op at stå omkring skibet ved hjælp af godt og modigt arbejde. Et andet foreningsskib, skonnerten MARTHA af Vejle, fik også en præmie. Foreningen gør et stort arbejde med skonnerten, samtidig formidler foreningen hele sagen til stor inspiration for os alle. Prisen blev givet med håbet om, at MARTHA kan fortsætte og udvikle dette arbejde. Og så var der dieselpræmien. Den gik i år til to fartøjer fra Lemvig, nemlig GEFION og ÅSE, hvor TS takkede de to besætninger for deres flotte indsats. 8 BRITA LETH SKIBET MARTHA ÅSE

9 Årets Jomfru var fiskefartøj indtil sidste år Den over 100 år gamle galeaseriggede Isefjordsbåd GEFION, L401 fra Lemvig, blev belønnet ved pinsestævnet i Flensborg. Af Henning Thøgersen, Foto Annette Dres Bygget i Frederikssund i 1910 hos Brødrene Andersen, som sejlskib med hjælpemotor. En af de første kravelbyggede både fra Frederikssund, og bygget med stor dam, som det dengang var almindeligt. Længde: 38 fod 11,60 m Bredde : 15 fod 4,60 m Dybde : 6 fod 1,85m Motor : 6 cyl. VOLVO PENTA 110 HK Bygget som fiskefartøj til Hundested hvor H1317 GEFION i to generationer tilhørte den samme familie og deltog i mange forskellige fiskeriformer i Kattegat, Isefjorden og Østersøen, bl.a. laksekroge i østlige Østersø og hummertejnefiskeri ved Hesselø og Lysegrunden. I en periode fungerede hun som postbåd til Hesselø. Sejlede fisk og grøntsager fra Nordsjælland til Gl. Strand i København under Første Verdenskrig. Skiftet ejer i 1960, 1972 og 1980, stadig med Hundested som hjemhavn, men deltog nu ofte i tungefiskeriet på Vestkysten. Registreret i Lemvig som L401 i Ved overgangen til fiskeri på Vestkysten blev dammen proppet. Siden 1984 ejet af J. P. Hilligsøe og Henning Thøgersen, Lemvig. Fik nyt dæk og nye master i 1987, og fik Hundestedmotoren udskiftet med en Volvo Penta i Oprindelig jagtrigget, men nu galeaserigget med 2 gaffelsejl, gaffeltopsejl, fok og klyver. I alt ca. 65 kvadratmeter. Drevet som fiskefartø j af Henning Thøgersen indtil december Fisket med garn langs den jyske vestkyst hovedsageligt efter torsk, tunger, rødspætter og kulmule. Afmeldt som fiskefartøj efter salg af fiskerettigheder, og nu registreret som tidligere fiskefartøj. Har hele perioden beholdt navnet GEFION. GEFION er navnet på den nordiske frugtbarhedsgudinde, der, ifølge et skjaldekvad, af den svenske kong Gylfe fik løfte på det land, hun kunne pløje på et døgn. Med sine fire sønner omskabt til okser pløjede hun Sjælland ud af Sverige. Hullet blev søen Vänaren. 9

10 Nye udfordringer, tak TS-bestyrelsens nye suppleant, Anne Svendsen fra Nysted, er stærk i utraditionelle løsninger og i det poliske arbejde. Af Nis Olsen Fast og stabilt arbejde, nej tak. Projekter, der byder på nye udfordringer, som skal løses utraditionelt, ja tak. Anne Svendsen fra Nysted, som i Flensborg blev valgt til ny suppleant til TS-bestyrelsen, er gået på efterløn, men energien og kreativiteten sprudler.»jeg har været selvstændig i mange år og er gift med en, der har været det endnu længere, så jeg er vant til at finde løsninger på mange forskellige opgaver. Jeg elsker at se muligheder for udvikling, og jeg elsker at prøve mine grænser af«, lyder det begejstret fra Anne Svendsen. Et gammelt træskib er en af de nye udfordringer, som skal prøves af. Familien Svendsen købte i foråret den 87 år gamle kutter ALLIANCE og sejlede den hjem fra Als til Lolland. Den sejltur bød på overraskelser, som man kan læse om andet steds i bladet. ALLIANCE skal nu gennem en løbende forbedring, men det klarer Anne Svendsens mand Benny. Han er tømrermester, men oprindeligt uddannet bådebygger, så det er på en måde fortiden, der har indhentet ham. Det begyndte allerede for et par år siden, da han var med til at starte Nysted Smakkelaug.»Vi har kørt rundt til forskellige TS-stævner og savnet, at vi ikke havde vores egen båd. Men nu er det slut med det«, konstaterer Anne Svendsen. Bådeudlejning og hajkuttere Hun er vokset op med småjoller til at ro og fiske med, hun har roet kajak og været gast på skiftende både. Hun har også i år drevet egen butik med grillbar, fiskegrej og bådeudlejning og vandcykler, så hun er øvet i at vurdere en vejrmelding for at se, om det er forsvarligt at sende uøvede på vandet. Desuden har hun siden 2009 været medarrangør af Hajkutterregattaen, hvor hajkuttere fra Danmark, Tyskland, Polen og Sverige mødes i Nysted og sejler kapsejlads til Rostock i Nordtyskland. Det sker hvert år i starten af august som optakt til det berømte Hansesail i Rostock. Politiske planer Blandt sine styrker tæller hun også sit politiske liv, der jo handler om at få indflydelse på, hvordan fremtiden skal være. Hun har siddet 12 år i byrådet, så dels kender hun det politiske system indefra, dels er hun ikke bange for at møde op på Christiansborgs bonede gulve. Men det bliver ikke med tiggerposen i hånden og våde øjne over træskibenes fortrædeligheder, det bliver i stedet med stolthed over den sejlende kulturarv:»vi skal være konstruktive, når vi skal have indflydelse. Og vi skal være stolte over, at vi med skibene som trækplaster både kan tjene penge og holde arbejdspladser i gang. Vores fremtid og vores identitet skal gøres til prestigeprojekter«, siger Anne Svendsen. Hun er også optaget af problemerne med, at danske regler blokerer for en europæisk aftale om chartersejlads over grænserne, der ellers ville åbne nye muligheder for danske charterskibe. Og hun er optaget af det politiske arbejde, der er nødvendigt for at give TS og Skibsbevaringsfonden mere indflydelse på Christiansborg. Så kursen er sat mod en styrkelse af områder, der er vigtige for TS vej fremad, og der skal mere end en tordenbyge til at slå Anne Svendsen af banen. Læs også side 24 og 25.

11 TS skal professionaliseres Det politiske arbejde for skibsbevaringen skal intensiveres, mener det nyvalgte bestyrelsesmedlem Ole Vistrup. Af Nis Olsen Med Ole Vistrup som nyvalgt bestyrelsesmedlem får Træskibs Sammenslutningen en særdeles erfaren træskibsmand med i ledelsen af foreningsarbejdet. Den 55-årige Vistrup har i mange år været formand og siden forretningsfører for brancheforeningen SME, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer. Han har sig eget skibscharterfirma, Sejlskibskompagniet. Han er en af skipperne på kutteren ANNA ELISE. Han er udpeget af TS til at repræsentere foreningen i Museet for Søfart i Helsingør. Museet har udpeget ham til at sidde i Skibsbevaringsfonden, hvor han har været formand i flere år, og nu er menigt bestyrelsesmedlem. Skaffede 7,2 mill. ekstra Ole Vistrup er stærkt optaget af det politiske spil og lobbyarbejdet for at skaffe støtte og midler til at bevare den sejlende kulturarv. Det hænger nok sammen med, at han er uddannet med en bachelor i forvaltning fra RUC. I sin formandsperiode for Skibsbevaringsfonden var han sammen med TS-folk en flittig gæst på Christiansborg og til folkemødet på Bornholm. Det førte til, at SBF fik en ekstrabevilling på 1,8 millioner kroner om året i fire år. Den udløber i 2016, så det er på tide at genoptage det politiske lobbyarbejde.»ts skal føre an i agitationen, vi er en interesseorganisation, så det er helt legalt at hævde sine interesser højlydt«, siger Ole Vistrup. TS er en dejlig forening, fordi vi her møder ligesindede. Men»det er på tide at professionalisere foreningen«, mener han.»vi har en god sag, som der skal arbejdes politisk for. Vi er bare nået et punkt, hvor det er så omfattende, at det ikke mere er noget, man kan ordne hjemme ved køkkenbordet søndag eftermiddag«, lyder det fra Vistrup. Han påpeger, at lobbyarbejdet er vigtigt, fordi det giver personlige relationer til politikerne, for eksempel i Folketingets kulturudvalg. Når de officielle kasketter lægges væk og bliver afløst af personlige forbindelser, kan der skabes resultater. 11 Mere at hente i EU Ole Vistrup er også optaget af det internationale samarbejde i interesseorganisationen EMH, European Maritime Heritage.»Det kan vi få meget mere ud af«, konstaterer han. EMH er ved at få lavet en vigtig europæisk aftale for charterskibe om at lette sejladsen mellem landene, kun Danmark stritter imod.»men vi skal også gøre noget for resten af flåden, de private skibe, foreningsskibene, jolleejerne. Der er så mange puljer i EU, men det er lettere at få støtte, hvis man ejer en katedral, end hvis man ejer en jolle. Det er et fælles problem for os alle at finde flere penge til fartøjerne. Men de er der. Vi skal både gå efter eksisterende fonde og efter at få oprettet nye ordninger for den sejlende kulturarv«, siger Ole Vistrup. Spændende visioner for fremtidige økonomiske muligheder for vore gamle skuder. Ole Vistrup (i midten) er en erfaren mand på et skibsdæk. Her sammen med Tove Petersen fra ANNA ELISE og Peter Ursa Hansen.

12 Monica er 25 år, nyuddanet bådebygger og værftsejer I 40 år har Ebbes Bådebyggeri i Marstal været kendt landet rundt, senest med restaureringen af BONAVISTA. Nu har værftet undergået et generationsskifte. Af Nis Olsen Alle sejlere, som har anløbet Marstal, kender de to store gule haller ved havneindløbet. Ebbes Bådebyggeri står der med store blå bogstaver. Sådan har værftet heddet i 40 år, siden Ebbe startede det i Men nu er der kommet en lille tilføjelse, nemlig eftf.. Værftet har i al stilfærdighed gennemgået et generationsskifte. Sidste år blev det overtaget af en anden marstaller, Monica Fabricius. Hun er 25 år og uddannet bådebygger i de forudgående fire år hos Ebbes Bådebyggeri. Det var i den periode, hvor restaureringen af skonnerten BONAVISTA fyldte rigtig meget i værftets ordrebog.»læretiden hos Ebbe gjorde, at jeg kunne forberede mig så godt som muligt til overtagelsen. Allerede da jeg startede som 21-årig, ville Ebbe sælge, men jeg havde ingen intentioner om at blive landfast her. Men efter et par år blev tanken nærliggende. Det hjalp nok, at jeg oplevede gode kolleger og en forkærlighed for faget, som jeg måske ikke havde fået på et andet værft«, fortæller Monica Fabricius. områder som Australien, Middelhavet og Caribien. Hun tog også de tilhørende papirer, er uddannet Ocean Yachtmaster, et af de højeste britiske lystbådscertifikater. Hun har også sejlet styrmand på danske og norske erhvervsbåde. Hun er rundet af en lokal skibsrederfamilie, faren har to skibe i søen. Hun bor i Marstal, men har brugt en stor del af sin barndom på Birkholm, der var hendes»andet hjem«, så havet har altid betydet meget. Derfor var det livet som sømand, der lokkede hende først. Hun tog tidligt ud at sejle, først på private lystbåde, men sæsonen er kort herhjemme, så hun satte kurs mod varmere Efter nogle år blev det nok:»jeg var glad for at sejle, men det var fem-otte måneder ud ad gangen, så jeg trængte til at komme hjem, da jeg fik lærepladsen her. Jeg troede, at jeg skulle ud igen, men jeg blev overraskende glad for at være her«, siger Monica Fabricius. Læretiden på bådebyggeriet var spændende for hende. Den bød på restaureringer for danske og udenlandske kunder, blandt andet tyskere og amerikanere.»det er både træskibsejere og folk med glasfiberbåde, som vælger os. Her kan vi stadig det gamle håndværk. Det flyder ikke mere med værfter, som kan den slags«, pointerer hun. Langt det største arbejde var restaureringen af skonnerten BONAVISTA. Den blev i 2000 købt af kulturministeriet. I 2008 blev den sat på land på Eriksens Plads i Marstal. Her blev skrog og dæk fuldstændig renoveret af Ebbes Bådebyggeri, så skonnerten på ny kunne søsættes ved TS pinsestævne i Marstal i Tusindvis af tilskuere overværede søsætningen af det store træskrog. Det var en 12

13 imponerende og rørende begivenhed, som de færreste nok kommer til at opleve tilsvarende. Siden har BONAVISTA ligget ved kaj i Marstal. Nationalmuseet har deponeret skonnerten til Marstal Søfartsmuseum, som bruger den til fastliggende formidling. Det var samtidig en af de største opgaver, som værftet havde haft. Kulturministeriet har ifølge egne opgørelser foreløbig brugt 25,6 millioner kroner på restaureringen. Men dermed er historien ikke slut for Ebbes Bådebyggeri. BONAVISTA skal nemlig apteres og rigges når Nationalmuseet og Søfartsmuseet har fundet pengene. For skibet skal sejle igen, selv om det ikke bliver i nat. Kulturminister Marianne Jelved, som har besøgt skonnerten i Marstal, skrev i et svar til Folketingets Kulturudvalg 17. juni i år, at BONAVISTA skal»gøres fuldt sødygtigt«. Og så vil ministeriet bidrage til driften af skonnerten.»staten har ved erhvervelsen af Bonavista efter kulturværdiudvalgets indstilling påtaget sig en særlig forpligtigelse til at sikre skibet for eftertiden. Jeg er derfor indstillet på at finde bidrag til driften fra Kulturministeriets midler til det fuldt sødygtige skib«, lovede kulturministeren i juni i år. Det er naturligvis et arbejde, som Ebbes Bådebyggeris eftf. vil være interesseret i at byde på. Til det arbejde får Monica Fabricius hjælp af den gamle mester. Selv om han er gået på pension, bidrager han stadig med sin enorme erfaring. Ud over BONAVISTA har der været andre træskibe ind over: Kutteren MARNA af Fåborg har fået skiftet planker og dæk, det samme har RYLEN af Kerteminde. Der har også været forudgående store ombygninger, blandt andet af galeasen HAVET af Helsingør, aptering af galeasen JANE af Kiel, forlængelse, aptering og tilrigning af en skonnert med wishbonerig. Dertil kommer mindre reparationer, for eksempel på de både, værftet har plads til i vinteropbevaring. Hallerne er på 2500 kvadratmeter, hvor der er vinteropbevaring af både op til 20 meter og 32 ton. Skibene kan løftes med traverskraner direkte op af vandet ved bygningens gavl og ind i hallen. Aptering og ombygning i massivt træ er et af værftets specialer, det gælder også fremstilling af master og rig til vore gamle fartøjer. Den største massive mast, som er høvlet op på bådebyggeriet er en douglas på 10 kubikmeter. Den er 27,5 meter lang med en diameter på 48 centimer. I foråret havde Monica Fabricius en næsten lige så stor stamme liggende til tørring i hallen. Den skal blive til en 26 meter høj mast til den tyske skonnert PIPILOTTA. Bådebyggeriet holder foreløbig fast på tre fuldtidsansatte, hvoraf den ene er sejlmageren Bent Hansen. Han har i 30 år syet mange forskellige slags sejl i Clipper Canvas, Duradon og Dacron. Sidste år flyttede han i et større værksted nær de gule haller på havnen i Marstal. Monica Fabricius blev uddannet som bådebygger i sommeren 2013, og kort efter blev hun værftsejer. Måske vil hun selv tage lærlinge ind,»men det kræver længerevarende arbejde i et større projekt. Det har lærlinge bedre af at gå og arbejde med end mange små reparationer«. Men mon ikke det skulle lykkes? Som den unge kvinde understreger:»nu håber jeg at blive siddende her i Marstal de næste 40 år. Ellers var jeg slet ikke gået i gang med værftsprojektet«. 13

14 Nyt fra Skibsbevaringsfonden Af Tom Rasmussen, skibshistorisk konsulent Skibsbevaringsfonden har nu fordelt årets lånemidler. Fonden havde modtaget ansøgninger fra 26 skibe til en samlet sum af 9,8 millioner kroner. Årets søgermasse bestod oprindeligt af 29 skibe, men tre ansøgere har efterfølgende trukket sine ansøgninger. Alle ansøgninger var modtaget ved fristens udløb, som var sat til 1. marts skibsejere vil i løbet af den kommende tid modtage et tilsagnsbrev. Tilsagnene spænder fra kroner til kroner. Til sammenligning var den samlede ansøgningssum i på 12,6 millioner. I tildelingsperioden var den samlede sum 10, 9 millioner, mens den i var på 8 millioner kroner. Om de tørre tal vidner om en faldende tendens, kan ikke umiddelbart siges. Dels er ansøgermassen relativt beskeden, og en omfattende ansøgning det ene år, men ikke det næste, kan give betydeligt udslag i den totale sum. I gennemsnit ligger den samlede ansøgningssum på godt og vel 10 millioner kroner, som er som forventet. Meget få faktisk kun to ansøgere havde opfyldt alle de formelle ansøgningskriterier for så vidt gælder rettidighed, fuldstændig udfyldelse af ansøgningsskemaet, de obligatoriske bilag osv. De øvrige var delvist eller meget mangelfulde (skødesløs udfyldelse, manglende eller mangelfulde tilbud, meget sen fremsendelse osv.). Sekretariatet har efter den første gennemgang rutinemæssigt kontaktet de aktuelle ansøgere og drøftet uklarheder, manglende materiale etc. Det sidste manglende bilag blev modtaget 19. maj. fonde kun i beskeden grad støtter skibsbevaringen, understreger Fondens påstand fra 2009 om, at skibene forfalder hurtigere, end vi er i stand til at vedligeholde dem. Skibsregistret og langsomhedens filosofi Lån fra Skibsbevaringsfonden bliver sikret ved pantebrev. For registreringspligtige skibe foregår dette ved påtegnelse på skibets papir i Skibsregistret. Denne registreringsproces synes at arbejde efter det samme grundlæggende princip, som skibsejeren anvender, når det gælder at vedligeholde sit skib, nemlig at det tager tid, og at det ikke er meningen, at man skal blive færdig. Den situation er nu opstået, at Fonden 18. juni kunne give lånetilsagn til tyve nye skibe inden mange af de skibe, der modtog lånetilsagn sidste år, har fået sine sager tinglyst og registreret i Skibsregistret. Den ældste, ikke afsluttede sag blev modtaget i registret i midten af oktober sidste år. Skibsbevaringsfondens lånemidler skal være sikret ved pant, og der kan derfor ikke udbetales lån før pantebrevet er blevet registreret. Derfor sidder en række skibsejere fortsat og venter på at få midlerne udbetalt for allerede udført (og betalt) arbejde, eller de er tvunget til at udsætte allerede aftalte opgaver. I mellemtiden kan værfternes pristilbud nå at blive forældet og nye tilbud skal udarbejdes. Prisen stiger, budgettet slår revner, lånetilsagnet dækker ikke længere Sekretariatet har i år valgt at acceptere alle ansøgninger som godkendte i erkendelse af, at der for fleres vedkommende har været tale om problemer med at udfylde det elektroniske skema. Vi kan derfor ønske os, at det gældende ansøgningsskema bliver genstand for et eftersyn inden ansøgningsrunden i Dels for at afdække flere mangler end dem, sekretariatet allerede er opmærksomme på, og dels for at gøre skemaet så brugervenligt og selvforklarende som muligt. Årets ansøgninger spænder vidt. Den mest omfattende var på 1,7 mio. kroner, mens den mest beskedne var på knap kroner. 15 af ansøgerne var gengangere, hvilket tydeligt fortæller os, at et ældre fartøj er historien om uendeligheden. Fondens meget beskedne udlånsmidler, skibsejernes lige så beskedne ditto, samt det faktum, at andre 14 Hvad gør man så? Fondens gentagne henvendelser til Skibsregistret er ikke blevet besvaret. Der er radiotavshed. Ikke en gang henvendelser i en meget skarp tone fra Fondens advokat har ført til noget. Man kan ærgre sig over, at der ikke findes en forskrift omkring rimelige tidsfrister for svarpligt og sagsbehandlingstider i det offentlige. Mens Søfartsstyrelsen har en resultatkontrakt med Erhvervs- og Vækstministeriets departement, og til og med en kvalitetschef, har Skibsbevaringsfonden en voksende stak uregistrerede pantebreve med tilknyttede lånemidler, som ikke kommer hen, hvor de skal. Og TS har en flok uendelig tålmodige medlemmer.

15 8. European Maritime Heritage Congress Tekst og billeder Nis-Edwin List-Pedersen Maritim kultur - grænseoverskridende under dette motto afholdt European Maritime Heritage fra juni sin 8. kongres i de gamle søfartsbyer Aabenraa og Flensborg. Organisationen er den europæiskes paraplyorganisation for bevaringsværdige træskibe i fart. For første gang skete dette i henhold til kongressens motto i det dansk-tyske grænseland og dermed i to lande. Deltagerne og delegerede fra hele Europa drøftede i løbet af tre dage søfartshistorie og søfart med gamle bevaringsværdige skibe. Foredragsholderne kom fra hhv. Storbritannien, Spanien, Portugal, Holland, Sverige, Norge, Danmark og Tyskland, såsom fra det Europæiske Parlament, den Europæiske Kommission og europæiske fagorganisationer. De fem kongres-sessioner bar overskrifterne: Maritim Europa, Vogter for samvittigheden, Interregional samarbejde, Frihed for sejlads und Den maritime kulturarvs skønhed. Kongressen startede onsdag aften med en reception på Knivsbjerg, hvor deltagerne underholdtes af Aabenraa Shantykor. Torsdag foregik kongressen på Haus Nordschleswig i Aabenraa afbrudt af et besøg på Aabenraa Søfartsmuseum om middagen og den afsluttedes med et besøg på det danske skoleskib GEORG STAGE, som i denne anledning ekstra anløb Aabenraa havn en dag tidligere end oprindelig planlagt. Om aftenen var der et multimediaforedrag med polaforskeren Arved Fuchs på Knivsbjerg. Fredagens program afvikledes på Flensborghus i Flensborg, hvor man efter en guidet tur i Historischer Hafen Flensborg fortsatte kongressen. Over middag aflagde deltagerne et besøg på Schifffahrtsmuseum Flensburg og dagen afsluttedes med en sejlads på Flensborg Fjord med den historiske sanlondamper ALEXANDRA af Flensborg og et afsluttende aftenforedrag ved Joachim Kaiser på Schifffahrtsmuseum. Kongressen endte med EMHs generalforsamling den 7. juni som tog afsked med den siddende præsident og valg et nyt EX- COM (exekutivkomité). Afslutningen var en deltagelse i præsentationssejladsen ved TS-Pinsestævnet, som i 2014 afholdtes i Flensborg, på den russiske fregat-replik SHTANDART. Kongressen bød på et enestående program og talerne bed mærke i den mangfoldige maritime kultur og dens bevaringsværdi, samt de meget forskellige forhold i de enkelte europæiske lande. Angående aftaler om sikkerhedsstandarder var der stor kritik af Danmarks enerådige holdning, som p.t. er til hinder for, at nå til en acceptabel aftale, som muliggør sejlads over grænserne. Dette problem skal der arbejdes videre med, lige som der fortsat skal sættes fokus på bevaringen af den europæiske maritime kulturarv. Danmark og Tyskland og ikke mindst de nationale paraplyorganisationer Træskibs Sammenslutningen (TS) og GSHW har med afholdelse af kongressen ydet et stort bidrag til denne udvikling. 15

16 Ter Mitternes intermezzo med den organiserede sejlskibsverden. Anden og sidste del Af Mads Skamsejler Gadegaard Foto: besætningen Der har været lidt krise på undertegnedes skizofrene redaktion i det seneste halve års tid, journalisten har sagt op, sekretæren gider ikke tage telefonen, trykkeren er løbet tør for sværte, redaktøren ham selv har valgt at fokusere på lokalpolitik og brevduer, og sådan kunne jeg blive ved. Sandheden er dog, at min dårlige samvittighed over at have holdt læserne hen i uvidenhed om, hvordan det gik den lille jagt MITTE og dens besætning fra Assens og til Svendborg, nu blevet mig for meget, så her kommer anden del i beretningen om MITTEs tur Fyn Rundt. Vi skal blandt andet omkring, hvad hækjollen endte med MITTE for fulde sejl 16

17 at blive døbt, ingredienserne i en Port-Pagne samt besætningens hyldest til den gamle Marstalfærge. Efter en god gang morgenmad i Assens blev fortøjningerne sluppet til endnu en solrig dag i Lillebælt, men på vej ud af havnehullet blev der grundet Baagø færgens afgang pludselig lidt trangt da både MIRA, MANDALAY og MITTE skulle passere molehovederne på samme tid. Som for alle andre drengerøve gjaldt det pludselig om at komme først ud, hvilket blev til et helt lille race, håndtagene blev skubbet helt i kælderen, og fra førstehåndsberetning fik jeg fortalt, at føreren på feltets Ferrari MIRA blev ganske frustreret over at den lille hvide Fiat 500 MITTE sejlede lige op med denne. Morskaben sluttede dog ikke her, da chancen pludselig bød sig for at udøve den berømte Cross the T (kendt fra filmen S/S Martha) på ELSA MAR- GRETHE, der skulle til at hale sejl op længere ude mod startområdet. Det hele endte da også med, at der blev vrikket lidt med en mås på fordækket af MITTE. Knækket topsejlsskøde Starten på denne etape mod Faaborg blev vel en af de bedste, vi præsterede, sådan samlet set. Fire minutter før start knækker topsejlsskødet, hvilket de jo har det med at gøre på disse tidspunkter. Skibsrederen stillede sig senere ganske uforstående overfor, at dette kunne ske, da vi snakker om et ti til femten år næsten nyt hampetov. På rekordtid blev topsejlet halet ned, rigget om og halet op der, hvor det hører til, og så gik startskuddet. Ud af alt kaos stævner MITTE pludselig tæt forbi dommerskibet, og kommer af sted med hele feltet på læ side og vinden ind om bagbord. Smilene var brede, da en god start ofte giver en god sejlads, men vejret fra de foregående dage blev det samme, vinden døde hen, og kun de erfarne skippere fik hentet vind under land og langt ude i Lillebælt, og dermed var der kun få, der gennemførte inden tidsfristen udløbs. Da sejladsen blev blæst af, blev sejlene bjærget og maskineriet blev startet op for ankomsthavnen Faaborg, var også lig med hjemhavn, og der blev bestilt kajplads nærmest ølteltet til aftenens dåb af MITTEs hækjolle. Besætningen blev lovet middag, hvis skibet lignede en million, når det klappede kajen, så der blev skuret dæk og gjort rent om læ. Undervejs mellem Dyreborg og Bjørnø (indsejlingen til Faaborg) får den stærkt overvurderede skipper den geniale ide, at MITTE skal ankomme for sejl helt ind i havn. Besætningen må dog motiveres lettere med truslen om, at den lovede middag måske kun bliver en leverpostejsmad, hvis ikke der bliver rettet ind og halet nogle sejl op. MITTE glider ind i havnen og efter en lille tur rundt i bassinet glider den i vinden og sejlene bjærges. Skibes jolle fik sit navn, NITTE, ved stor opmærksomhed og festligholdelse. Jolledåb med champagne Gensynsglæden fra venner og familie er da også til at få øje på, og der er hyggestemning på kajen. Som lovet blev der middag i gården hos skibsrederen, som der velfortjent blev skyllet ned med lidt Voksen-Ribena. Aftenens dåb af hækjollen viste sig at blive lidt af et tilløbsstykke. Champagnen var lagt på køl, og skibet var pyntet op til fest med flag over stag og munter besætning. Skibsrederfruen havde fået æren af at være gudmor og fremsagde et fint digt i sin dåbstale, hvorefter navnet blev afsløret. NITTE var blevet døbt og festen var i gang, og så skulle der sables champagne. Søsterlystig aka. Karen fandt sin champagnesabel frem og hev en flaske op af isvandet for derefter at stille sig ud agter og gøre de gyldne dråber tilgængelige for gæsterne. Hvad der i de følgende sekunder skete, var lidt af en katastrofe, idet sablen træffer halsen på flasken glider den våde flaske ud af hånden og flyver ufortrødent mod den blå hylde for efter i et plask at fortsætte mod bunden af havnebassinet. Et øjebliks stilhed blev afløst af høj latter og kække kommentarer, men der var stadig flere flasker ud af de tre kasser vi havde medbragt, så skaden blev hurtigt glemt igen. 17

18 Da fejringen var ved at nå sin afslutning, blev det besluttet at forhale til det traditionelle gilde på værtshuset Heimdal og få taktikken lagt for morgendagens sidste sejlads mod Svendborg. Taktikmødet endte dog med at trække lidt ud, så der blevet sovet fem kvarter i timen den nat for at indhente det forsømte. Kølige drikkevarer indtages i smukke omgivelser Alt på spil Fredag var finalesejladsen, og velvidende, at der ikke kunne blive tale om placeringer, blev der sejlet som alt stod på spil. Besætningen har det tilfælles, at det bedste resultat kommer, når man hygger sig og har det sjovt, så farfars gamle transistorradio blev fundet frem, og der blev spillet op til dans. Da klokken havde passeret ti om formiddagen blev der af hensyn til væskebalancen brygget en forfriskning i form af Port-Pagne til at sætte prikken over i et på en i forvejen allerede perfekt dag. Opskriften er som følgende; Hæld cirka en femtedel portvin i en kande efter eget valg og fyld derefter op med en kold flaske champagne, rør rundt en gang og server i høje glas. Af bonusinfo kan nævnes, at den i finere kredse også går under betegnelsen Strandvejs-Rosé og kan med fordel piftes lidt op med en skvis Gin, hvis der skal lidt ekstra stemning på. Velbekomme. MITTE nærmede sig slutningen af sidste kapsejlads, hvor stagvendingerne sad lige der, hvor de skulle, temaet toppede formen, og alt synes at fungere optimalt. Efter i en lille times tid at have duelleret med flere af de store, blev der lavet et par hurtige vendinger, og MITTE gled over målstregen til megen jubel om bord, dog med et samlet resultat som nummer sjok i specialklassen. Den samlede placering rykkede dog ikke ved humøret, og aftenens fest i Svendborg lå forude og ventede. Da MITTE ankom Svendborg og var blevet bundet fast på siden af VIKING, gik der ikke lang tid, før at den tidligere Marstalfærge kom ind, og inden afgang igen fik de rejsende om bord en lille hymne med på vejen ud gennem Svendborgsund, så skulder ved skulder stillede de tre tenorer sig op på ruffet og sang Marstal og Rigaens Pris, som er blandt Marstal Småborgerlige Sangforenings repertoire. Det lille stunt indbragte stående ovationer fra soldækket på færgen, og der blev bukket efter alle kunstens regler. Pokal til MITTE Ved aftenens præmieuddeling var der ikke de store forventninger til nogen form for udnævnelser, men som en stor overraskelse for den lille besætning blev MITTE kaldt til scenen for at modtage fairplay pokalen. I dette øjeblik blev vi klar over, at 18

19 den egentlige taktik havde lønnet sig; at imødekomme ligesindede med højt humør og være en del af noget større. I den noget spontane takketale fik undertegnede da også sagt noget om glæden ved måden, MITTE var blevet modtaget på, og resten fortaber sig desværre nok i tågerne. Endelig kom tiden, hvor et særdeles velspillende Blues band med Dave Smith i spidsen næsten blæste skotterne ud af det gamle pakhus. Da øllet tog slut, og musikken spillede sit sidste nummer, blev aftenen sluttet af med den obligatoriske tur omkring restaurant Strandlyst til en afrigger pils. Lørdag morgen, da der kom liv i folk og de skulle til at afmønstre, ringede skibsrederen for at høre om muligheden for en tur med sin frue til Marstal med sit skib. Der blev indvilget på betingelse af, at han selv ville stå til rors, for skibets besætning var lidt trætte og havde brug lidt restituering. Efter ankomst til Eriksens Plads i Marstal, hvor det hele startede, blev det tid til evaluering og udveksling af oplevelser og indtryk. Da vi sad og skulle til at spise, trak de sorte skyer ind nede fra Preussen, og det første måltid om læ skulle indtages, mens vandet væltede ud af skyerne, men efter en uge med et vejr, som man kun kan drømme om, var det befriende med en afferskning af såvel skib som besætning. Summen af uge tredive blev kogt ned til en fantastisk førstegangs optræden i MITTEs intermezzo med den organiserede sejlskibsverden. Efterord: I første del skrev jeg om vores nevø Kiam, der havde fået konstateret leukæmi. Han har det godt og for nylig havde han sin første dag i børnehaven efter at have været væk i næsten et år. Vi sejlede for at fejre livet og gør det gerne igen. Med højt humør og på gensyn i Odense til endnu engang Balsam for livet. Afmønstret besætningsmedlem vinker fra færgen til de tilbageblevne 19

20 Men ANNA MØLLER Portræt af ANNA MØLLER for slæb i maj 1997: Hans Felix Siebenharr (DONNA Hans) Tekst - samt vignet af kabyssen: Arne Gotved ANNA MØLLER (49 BRT) er det eneste af de større bevarede gamle fartøjer der er tilbage-ført og bevaret fuldstændig som da det blev bygget. Med frit lastrum - kabys på dækket - og uden motor. Det er mageløst, og rent Frilandsmuseum. ANNA MØLLER har fast plads som første museumsskib i Nyhavn, og er med sin slanke rigning en af de fineste repræsentanter fra sejlskibenes perfektion omkring århundredskiftet, inden den danske småskibs fart måtte overgive sig til motorkraften. Det er A.P.Møller og hustru Chastine McKinney Møllers fond der skal takkes for at vi har ANNA MØLLER. Skibet blev lagt ind i Nyhavn i 1976 som en storslået gave til Danmark - og siden har galeasen sammen med Fyrskib XVII (en gave fra rederiet nogle år tidligere) været den gennemgående garant for kvaliteten i veteranskibshavnen Nyhavn, der blev indviet som permanent hjemhavn for de historiefortællende træskibe, samme år. (Citat fra historien om galeasen i min bog NYHAVN og træskibene fra 2011) Sådan er det ikke mere de privatejede fartøjer i Nyhavn er i betydelig bedre stand end ANNA Møller, hvor manglende vedligehold med råd og svamp til følge, nu har sat Fruen ud af spillet. ANNA MØLLER kommer ikke under sejl i år, og afslutningen på historien fra 2011 kan også passende citeres: ANNA MØLLER lider som Nationalmuseets andre fartøjer i Nyhavn af museets nedprioritering af nationens sejlende kulturarv. Vedligeholdelsen er utilfredsstillende, og Skibslagets arbejde bliver ikke påskønnet og fulgt op. Det tegner således ikke lyst, for uden vedligeholdelse og ildsjæle slutter den smukke historie i Nyhavn. ANNA MØLLER har i årevis trængt til en kølopretning hvilket Skibslaget (hvis medlemmer gennem mere end 16 år har ydet en stor frivillig indsats for skibets formidling) med rettidig omhu har varskoet Nationalmuseet om for længst. Men nej intet er sket, og nu koster det kassen at få den nationale (vores alle sammens) perle i den sejlende kulturarv under sejl på ny. Den langvarige misligholdelse er en skandale, og må uden tvivl være i strid med Nationalmuseets forpligtigelse til at tage vare på de betroede genstande. Som det fremgik af Nationalmuseets gode orientering i sidste TS-blad har museet netop ændret i organisationsplanen, og overgivet skibene (ANNA MØLLER, den synkefærdige lastepram og det netop reparerede Fyrskib) til Frilandsmuseet (nu Landbokultur og Søfart), der fremover bliver ansvarshavende. Men som det ser ud - uden at der er fulgt forsvarlige budgetmidler med. Historien gentager sig. Det gode ved konstruktionen er som jeg ser det - at Frilandsmuseet varetager genstande der står ude hele året, hvor de gamle bygninger løbende skal passes og vedligeholdes, og man udmærket er klar over at et hul i stråtaget omgående skal lappes inden det går galt. Vi må krydse fingre for at det lykkes de nye kræfter at få ANNA MØLLER på ret køl og sødygtig igen. Alternativet vil være ubærligt. 20