Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Transkript

1 Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional: Bofællesskabet Skærvebo Haremarksvej Løsning Erik Laursen Privatejet bofællesskab under Kristelig Handicapforening - driftsoverenskomst med Hedensted Kommune Institutionstype/ foranstaltning Antal børn / unge / voksne Aldersgruppe Antal stuer / afdelinger Åbningstid Bo-tilbud med socialpædagogisk støtte - for voksne med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne (12 pers.) Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Pædagoger, Sosu pers., praktisk personale. Praktikvejlederens kvalifikationer: Pædagogisk grunduddannelse: Praktikvejlederuddannelse PD modul i praktikvejledning: Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: x x Kontaktperson(er) for praktikuddannelsen Praktikvejleder Margit Fjordvang Feldthaus

2 Formål jf. lovgrundlag. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. Udfyldes af institutionen SEL 108 (botilbud) SEL (individuel støtte) SEL 103 (beskyttet beskæftigelse) SEL 104 (aktivitets og samværstilbud) 12 (p.t. 11) beboere med meget stor forskel på plejebehov og det pædagogiske støttebehov Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor Vi tager udgangspunkt i det kristne menneskesyn. Dette kombineres bl.a. med KRAP Pædagogik (kognitive, ressourcefokuseret, anerkendende); hvilke ressourcer rummer beboeren lige nu? og så tage den derfra! Anerkendende relationer og respekt. Ser det hele menneske. De pædagogiske tiltag tager primært afsæt i handleplanen / målsætningerne. Der bliver brugt forskellige former for kommunikative støttesystemer, bl.a. boardmakersystemet, konkreter, tegn til tale, social stories m.m. Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Skærvebo samarbejder med bl.a. sagsbehandlere, læger, speciallæger, beskyttede værksteder etc. Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Øvrige oplysninger Der er altid flere personaler på arbejde ad gangen, men det forventes at den studerende kan påtage sig alene arbejde, ved for eksempel ledsagelse af b.b. til fritidsaktiviteter o.lign. Man vil, når man er på arbejde få ansvaret for en beboergruppe, men der vil det meste af tiden være kolleger at sparre med. Som studerende forventes det at man kan arbejde på lige fod med det øvrige personale og at man således er villig til at påtage ansvaret for madlavning, ledsagelse til svømning, holde andagt m.v.

3 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan Praktikperiode 1 På 1. semester Uddannelsesmål Periodens Faglige Kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Periodens Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bilag 7 Fælles for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og

4 læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Er der særlige arrangementer og aktiviteter som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Det forventes at de mål og arbejdsmetoder der er nævnt i praktikstedsbeskrivelsen vil indgå som en naturlig del af den studerendes løbende og afsluttende praktikvurdering. Den studerende kan således have opfyldt disse mål integreret i læringsmålene eller have disse forventninger sideløbende med læringsmålene. Som studerende ved Bofællesskabet Skærvebo forventes det, at du er villig til, med positiv indgangsvinkel, at indgå i flokken af kollegaer og arbejde på lige fod med det øvrige personale, efter at være blevet introduceret. At du viser respekt for beboerne og for stedets værdigrundlag, som bl.a. indbefatter en kristen livsholdning. Det er en fordel at du har kørekort og har mod på og lyst til at køre med beboerne ved behov. Det forventes at du deltager aktivt på personalemøderne og delagtiggør dine kollegaer i nyt stof fra skolen, og hvor du fortæller hvad du aktuelt arbejder med. Den studerende vil blive forventet deltagelse i: En sommerferie-tur med beboerne i uge 28 ell. 29. Frø-festival i september måned. Skærvebo s fødselsdagsfest i maj. Julefest med beboerne Den studerende arbejder fra 6-14 / 7-15, 14:45-22:45. Fortrinsvis aftenvagter. Der udover hver anden weekend.

5 Angivelse af relevant litteratur: Pædagogik i kristent perspektiv Carsten Hjorth Pedersen Børn der er anderledes Trillingsgaard, Dalby og Østergaard Det er anbefalelsesværdigt at den studerende inden opstart tilegner sig lidt viden fra evt. internettet om autisme, Prader Willi, OCD Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Der er vejledning med din praktikvejleder hver anden tirsdag kl. 9:00-11:00. Forud for vejledningstimerne udarbejder den studerende en dagsorden. Den studerende er tovholder ved møderne og sørger for referat. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Såfremt der opstår problemer under praktikforløbet vi ikke kan løse i fællesskab, vil uddannelsesinstitutionen blive kontaktet.

6 Uddannelsesplan Uddannelsesmål Praktikperiode 2 På 5. semester Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Periodens Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bilag 7 (se også under praktikperiode 1) 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Er der særlige arrangemen- Det forventes at de mål og arbejdsmetoder der er nævnt i praktikstedsbeskrivelsen vil indgå som en naturlig del af den studerendes løbende og afsluttende praktikvurdering. Den studerende kan således have opfyldt disse mål integreret i læringsmålene eller have disse forventninger sideløbende med læringsmålene. Som studerende ved Bofællesskabet Skærvebo forventes det, at du er villig til, med positiv indgangs-

7 ter og aktiviteter som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: vinkel, at indgå i flokken af kollegaer og arbejde på lige fod med det øvrige personale, efter at være blevet introduceret. At du viser respekt for beboerne og for stedets værdigrundlag, som bl.a. indbefatter en kristen livsholdning. Det er en fordel at du har kørekort og har mod på og lyst til at køre med beboerne ved behov. Det forventes at du deltager aktivt på personalemøderne og delagtiggør dine kollegaer i nyt stof fra skolen, og hvor du fortæller hvad du aktuelt arbejder med. Den studerende vil blive forventet deltagelse i: En sommerferie-tur med beboerne i uge 28 ell. 29. Frø-festival i september måned. Skærvebo s fødselsdagsfest i maj. Julefest med beboerne Den studerende arbejder fra 6-14 / 7-15, 14:45-22:45. Fortrinsvis aftenvagter. Der udover hver anden weekend. Angivelse af relevant litteratur: Pædagogik i kristent perspektiv Carsten Hjorth Pedersen Børn der er anderledes Trillingsgaard, Dalby og Østergaard Det er anbefalelsesværdigt at den studerende inden opstart tilegner sig lidt viden fra evt. internettet om autisme, Prader Willi, OCD Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Der er vejledning med din praktikvejleder hver anden tirsdag kl. 9:00-11:00. Forud for vejledningstimerne udarbejder den studerende en dagsorden. Den studerende er tovholder ved møderne og sørger for referat.

8 Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Såfremt der opstår problemer under praktikforløbet vi ikke kan løse i fællesskab, vil uddannelsesinstitutionen blive kontaktet. Uddannelsesplan for Specialiserings-praktikken Praktikperiode 3 På 7. semester I mindst halvdelen af tiden skal den studerende i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder: På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution (Klik på firkanten og sæt x) Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og prakx Mennesker med sociale problemer Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. (Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3) Sundhed, krop og bevægelse: 1 Udtryk, musik og drama: Værksted, natur og teknik: Uddannelsesmål Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7:

9 tisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 8: Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Periodens Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (se også under praktikperiode 1) 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og -identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver.

10 Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Er der særlige arrangementer og aktiviteter som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Det forventes at de mål og arbejdsmetoder der er nævnt i praktikstedsbeskrivelsen vil indgå som en naturlig del af den studerendes løbende og afsluttende praktikvurdering. Den studerende kan således have opfyldt disse mål integreret i læringsmålene eller have disse forventninger sideløbende med læringsmålene. Som studerende ved Bofællesskabet Skærvebo forventes det, at du er villig til, med positiv indgangsvinkel, at indgå i flokken af kollegaer og arbejde på lige fod med det øvrige personale, efter at være blevet introduceret. At du viser respekt for beboerne og for stedets værdigrundlag, som bl.a. indbefatter en kristen livsholdning. Det forventes at du deltager aktivt på personalemøderne og delagtiggør dine kollegaer i nyt stof fra skolen, og hvor du fortæller hvad du aktuelt arbejder med. Den studerende vil blive forventet deltagelse i: En sommerferie-tur med beboerne i uge 28 ell. 29. Frø-festival i september måned. Skærvebo s fødselsdagsfest i maj. Julefest med beboerne Den studerende arbejder fra 6-14 / 7-15, 14:45-22:45. Fortrinsvis aftenvagter. Der udover hver anden weekend. Angivelse af relevant litteratur: Pædagogik i kristent perspektiv Carsten Hjorth Pedersen Børn der er anderledes Trillingsgaard, Dalby og Østergaard Det er anbefalelsesværdigt at den studerende inden opstart tilegner sig lidt viden fra evt. internettet om autisme, Prader Willi, OCD Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Der er vejledning med din praktikvejleder hver anden tirsdag kl. 9:00-11:00. Forud for vejledningstimerne udarbejder den studerende en dagsorden. Den studerende er tovholder ved møderne og sørger for referat.

11 Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Såfremt der opstår problemer under praktikforløbet vi ikke kan løse i fællesskab, vil uddannelsesinstitutionen blive kontaktet.

12 BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Hverdagen på Skærvebo bygger på det kristne menneskesyn. Vi ser på det enkelte medmenneske og vil tilgodese det hele menneske: åndeligt, fysisk, psykisk og socialt. Ligeværdighed, respekt og næstekærlighed danner rammer for mål og mening for hver dag. Alle er lige værdifulde og har som aktør i eget liv, ret og forpligtelse til indflydelse og selvbestemmelse. Vores indfaldsvinkel til al samvær med b.b. er anerkendende, da vi mener at alle som udgangspunkt har deres gode grund til at handle og sige som de gør. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Vores opgave som hjemmevejleder er, at lytte til beboerne, og hjælpe dem med at gøre det muligt at leve deres drømme ud. Brugergruppens funktionsniveau er individuel og vores fornemmeste opgave er at hjælpe dem med at få store og små ting til at lykkes. Mange af vores beboere kommer fra kristne hjem og har ønske om at indgå i byens menighed og derfor er vores opgave også at ledsage dem til kirke og missionshus. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. Vores arbejdsopgave i forhold til beboernes funktionsnedsættelse er at kompensere og gøre det muligt at de oplever at kunne det de gerne vil, i forhold til - kommunikation - fysiske handicaps - manglende evne til at systematisere - have overblik - tage initiativ - strukturere d) Inklusion og eksklusion. Vi ledsager i det omfang det er nødvendigt, til møder i missionshus, kirke, politi-

13 ske arrangementer, fritidsliv, indkøb, læge m.m., og er opmærksomme på at vi er med for at guide, når der er behov. Inklusion og eksklusion, som en del af hverdagslivet i bofællesskabet bliver løbende taget op og arbejdet med individuelt. Vi er opmærksomme på, at i et hus hvor beboerne ikke har valgt hinanden som bofæller, vil der opstå misforståelser og uoverensstemmelser og dermed også eksklusion af hinanden. Det er vores opgave som medarbejder at hjælpe og guide til inklusion. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. Vi yder omsorg i forhold til det hele menneske, og forsøger i samarbejde med beboerne at etablere og vedligeholde sociale relationer. f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. I samarbejde med beboerne delagtiggøres forældre og pårørende i det omfang de ønsker det i den enkeltes arbejds- og fritidsliv. Vi ønsker at være ét hjem med 12 hjem og bestræber os på at pårørende altid må føle sig velkomne når de træder ind i huset og med en fornemmelse af, at der er tid til snak om deres barn. Der afholdes årligt handleplansmøde, der ud over løbende nødvendige møder om den enkelte beboer. Skærvebo udgiver et blad, hvor der bliver givet informationer om stort og småt i forhold til huset. Der afholdes fyraftens-møder ca. hver 6. uge, med deltagelse af alle beboere samt personale og ledelse. På disse møder er det beboerne der sætter dagsordenen og det er de emner de prioriterer højest der bliver taget op. Huset har et godt og tæt samarbejde med en meget bred vifte af øvrige professionelle samarbejdspartnere. g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. Som alle andre borgere i samfundet, har også Skærvebo s beboere muligheder for og rettigheder til et aktivt fritidsliv, alt efter interesser og formåen. Der deltages i bl.a. svømning, stavgang, kor, skyd-

14 ning, missionshus og kirke, klubaktiviteter, bibelkreds, biografture m.m. Der ud over arrangeres kreative aftener i huset. Personalet ledsager efter behov. h) Brugerinddragelse og rettigheder. Retten til at være aktør i eget liv, prioriteres i samarbejde med husets beboere. Retten til at deltage i dagligdagens opgaver og blive tildelt ansvar, herunder madlavning, rengøring, smøre madpakke, sørge for brændstof på bussen, forslag til menu, indkøb, slå græs osv. Som i enhver anden familie, forventes her at alle hjælper til med at få huset til at fungere, med hensyntagen til den enkeltes formåen. Det forventes at beboerne deltager i fyraftensmøderne (se pkt. f) Det tætte samarbejde mellem beboer og kontaktperson skal sikre fokus på den enkelte beboers hele liv og således også dens rettigheder. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. SEL 108 (botilbud) SEL (individuel støtte) SEL 103 (beskyttet beskæftigelse) SEL 104 (aktivitets- og samværstilbud) magtanvendelse i lov om social service. j) Kompensationsmuligheder. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. Vi ser det som en central opgave i vores arbejde, at give beboerne en stemme hvormed de kan bidrage med deres meninger og i ideer til eget liv. Derfor bliver der også arbejdet individuelt i forhold til kommunikative støttesystemer i forhold til den enkelte beboer. Herunder: boardmaker, fotos, social stories, konkreter, totalkommunikation, tegn til tale. Den studerende vil i vejledningstimerne blive undervist i de forskellige kommunikative støttesystemer Skærvebo benytter sig af.