19. søndag efter trinitatis II

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "19. søndag efter trinitatis II"

Sara Ipsen
9 år siden
Visninger:

1 19. søndag efter trinitatis II I vores liv bliver vi dagligt stillet overfor en lang række valg. Det kan spænde bredt og gå fra hvilket tøj vi skal tage på, om vi skal cykle eller køre på arbejde, til om jobbet skal skiftes ud med et andet. Vi bruger dagligt kortere eller længere tid på at træffe beslutninger og ofte bliver disse beslutninger truffet ud fra følelser, fornemmelser eller en øjeblikkelig vilje. Andre valg er noget mere velovervejede, men selv om man har brugt lang tid på at tænke over en given valgmulighed ja, så kan det, ske at det i sidste instans alligevel bliver ens indre fornemmelse eller intuition der styrer selve valget. Og sådan kommer man ofte til at træffe en beslutninger der ikke alene er rationelle. I dagens evangelietekst, som er begyndelsen af Johannesevangeliet, hører vi også om nogle mennesker, der skal foretage et vigtigt valg og de bruger ikke ret meget tid til at tænke sig om. Det er ellers et valg, der vil få stor indflydelse på det liv de lever, men de bliver ikke bedt om at overveje rationelle argumenter for eller imod, de bliver bare bedt om at følge med. Det valg de bliver sat overfor handler ikke om fornuft, men om tro. Jesus stiller sig ikke op overfor de mennesker, han møder på sin vej, og politikervis forsøger at overbevise dem om, at det han kommer med vil gavne dem i det lange løb. 1

2 Den eneste opfordring Jesus bruger er ordene: følg mig. Mere skal der ikke til, de få ord er nok. De kalder troen frem og de genlyder i årtusinder. For det er også de ord, vi hører ved dåben og ved nadveren følg mig, mere behøver der egentlig ikke siges, ordene tales ud af Guds himmel, til alle tider. Vi kan måske synes at vi sidder langt fra begivenhedernes gang, for hvordan kan de ord skabe en forandring for os og for den måde vi betragter livet på. Jeg tror Johannesevangeliet har en pointe i, at det bare er én af disciplene der bliver kaldet direkte af Jesus ord. De andre bliver opfordret til at følge ham, af andenhåndsvidner der har hørt om Jesus: Johannes døberene siger til sine disciple se der er Gus lam og de følger efter Jesus. Johannes henter sin bror Simon og Filip møder Nathaneal og fortæller ham, at han har mødt Jesus. De fleste bliver hentet af andre, der har haft en oplevelse af at have mødt et menneske der talte til deres indre, til hjertet og ikke til fornuften. Og netop det er en vigtig pointe i forhold til troen. For vi har brug for at der er mennesker der hjælper os med at kalde troen frem. Jeg tror troen er lagt i os, ligesom kærlighed ligger der som en del af menneskelivet, ja som noget vi er givet på forhånd, men vi har brug for at der er mennesker der hjælper os med at kalde den frem både troen og kærligheden. 2

3 Når man taler med mennesker om deres barndommens gudsbillede, hvis man har fået givet sådan et, så vil de fleste kunne fortælle om en forældre eller bedsteforældre, en fadder eller Gudmor, som har været med til at skabe det billede ofte vil der i gudsbilledet også være træk fra det menneske som har været med til at fortælle hvem og hvordan Gud er. Vi har altså brug for andre mennesker til at fremkalde troen og til at få en forståelse af hvem Gud er og vi har brug for nogen, der kan give ordene følg mig videre. Vi skal opfordres til at træde ind på troens vej sammen med et andet menneske, for der at opleve hvad det kan få af betydning. Troens liv bliver til i et fællesskab, derfor beskriver Paulus dåben som det sted, hvor vi bliver sat fast som lemmer på en krop. Vi har alle en funktion i vores liv, men det har vi også i forhold til troen. For de fleste er det nødvendigt, at nogen peger på den funktion og peger på troen i os. Det er ikke fornuftigt eller rationelt, det har at gøre med en helt anden dimension. Det er tydeligt i teksten at disciplenes fornuft ikke er den der styrer deres handlinger. De handler impulsivt og ud fra noget der ligger dybere i dem. Og mon ikke de fleste af os kender den spontane handling. Måske kender vi den bedst, der hvor vi burde have gjort noget andet der hvor hånden bliver ved med at dykke ned i slikposen, eller der hvor vreden pludselig tager over. Vi ved måske godt i øjeblikket at det ikke er det mest fornuftige, men der er noget andet og mere instinktivt der tager over. 3

4 Og sådan kan der findes mange eksempler på at vi som mennesker ikke altid handler ud fra det vores fornuft siger os at vi skal gøre. I mange tilfælde har det selvfølgelig nogle lidt uheldige konsekvenser, som fornuften må arbejde med efterfølgende, men det gælder ikke for troen, for troen har netop brug for det umiddelbare, for følelser og fornemmelser. Leonard Cohen skriver i en af sine sange der er en sprække i alting, det er på den måde at lyset trænger ind. Og man kan vel sige at det også er det der gælder for os mennesker. Det er ikke altid godt at handle ud fra sine følelser og første indskydelse, men netop den sprække som impulser skaber, kan være sprækken ind til vores inderste, til vores følelser og dybest tanker. Og her bliver der måske også skabt mulighed for at troens lys kan trænge ind i os så vi ser at Jesu ord til sine disciple, ordene følg mig også gælder for os. Ja så vi oplever at troen kan give svar og mening i vores liv. De to tekster, vi har lyttet til indtil nu, teksten fra det gamle testamente og den fra det nye taler begge om himlen og om troen. Den første tekst handler om Jakobs drøm, et meget elsket og ofte afbilledet motiv, hvor man ser en stige der går fra jorden og op til himlen og hvor Guds engle går op og ned. Evangelieteksten, hvor disciplene følger Jesus slutter med ordene: I skal se himlen åbne sig og Guds engle stige op og ned over menneskesønnen. Det handler altså i begge tekster om hvordan himlen over os er åben. 4

5 Umiddelbart kan de to tekster forekomme at sige det samme om Guds himmel og vores liv her på jorden, men faktisk kan vi snarere se en udvikling fra det gamle til det nye, som det er tilfældet med mange af de bibelske tekster. For med Jesu komme til jorden, der bliver vi samtidig givet en radikal anderledes måde at tænke og forstå troen og gudsforholdet på. Et billede på den udvikling hørte jeg for nylig beskrevet på en meget simpel måde. I den gammeltestamentlige forståelse af Guds forhold til mennesket, kan man sige, at mennesket får sænket en stige ned til jorden og den må man så selv kæmpe sig op ad, for at opnå frelsen eller for at komme frem til Gud. Der ligger altså en kamp i det, som man selv er herre over. Men med det nye testamente sker der en forandring, for i kristendommens forståelse af forholdet til Gud, er vi ikke afhængige af vores egen kraft og styrke, for her er det ikke en stige der sænkes ned, nej det er en elevator. En elevator der kører ned til os, som også glider ned under os, der hvor der er sorg, smerte og nederlag og der hvor tingene er uoverkommelige, derned går elevatoren også. Og så kører den op igen og det eneste vi skal er at stige på. Det billede ser vi helt konkret i de to tekster til i dag. Den gammeltestamentlige tekst, taler netop om stigen, men i det nye testamente kan vi se en udvikling, der gælder alle mennesker og ikke kun et udvalgt 5

6 menneske. Gud sendte sin søn til jorden, for at vi alle skal vide at vi er udvalgte. Med Jesu komme til jorden, der rørte Gud ved menneskelivet. Det var hvad vi hørte i den gammeltestamentlige tekst, at Jakob drømte om. Han så Himlen åbne sig over ham og engle stige op og ned. Men Kristi komme til jorden, da er den drøm blevet til virkelighed, for himlen er åben over os. Amen 6

Relaterede dokumenter

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap Kom og se! Det bliver sagt flere gange i dagens evangelium. Kom og se! Der er gået vilde rygter om Jesus, og rygterne får folk til at ville se, om der er noget om snakken. Man kan sige, at vi i dag hører