Portræt af Vasco da Gama efter et Maleri i det geografiske Selskabs Æressal i Lissabon. Under dette Vasco da Gamas Signatur. Fra E. A.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Portræt af Vasco da Gama efter et Maleri i det geografiske Selskabs Æressal i Lissabon. Under dette Vasco da Gamas Signatur. Fra E. A."

Transkript

1 Portræt af Vasco da Gama efter et Maleri i det geografiske Selskabs Æressal i Lissabon. Under dette Vasco da Gamas Signatur. Fra E. A. Ravenstein : The first voyage of Vasco da Gama. Hakluyt Society. London 1898.

2 VASCO DA GAMA (HANS NAVIGERING) Af CARL V. SØLVER Ved Daggry den 4de Marts 1493 kom der ude fra Atlanterhavet en lille Skude drivende for Vestenstormen forbi Cap da Roca; som et Fnug fløj den over Braadsøerne paa Flodbarren ved Cascais, der har det talende Navn Las Garanhoas brancas", d. v. s. de hvide Hingste", og lænsede op ad Tagusfloden for endelig at gaa til Ankers udfor Rastello i Sigte af Lissabon ved Siden af et stort portugisisk Vagtskib. Det var hint historiske Øjeblik, da Columbus ombord paa den lille Caravel Nina" (Tøsen) kom tilbage til Europa fra sin første glorværdige Rejse med Efterretninger om det Indien", han havde fundet paa den anden Side Atlanterhavet. Columbus Bestemmelsessted var naturligvis Palos i Spanien, men da han i mange Dage havde været uden Observationer, kom han til Land noget for nordlig og maatte holde Ind paa Tagusfloden for ikke at strande paa Kysten. Portugiserne fik et Chock, da alt dette gik op for dem. Kaptajnen paa Vagtskibet var den berømte Bartholomæus Diaz, der i 1488 havde forsøgt at gennemføre Rejsen til Indien Syd om Afrika. Han var naaet længst ad den Vej, som Henrik Søfareren havde anvist, og som Portugiserne med uhyre Omkostninger gennem Decennier havde fulgt, men han maatte vende om efter at have passeret det stormende Forbjerg", der dog straks efter ifølge Legenden blev omdøbt til Cap det gode Haab". For Portugiserne maa det have været uudholdeligt at høre denne forløbne Italiener i sin stormdrevne Skude fortælle, at han under Spaniens Flag havde løst det

3 22 brændende Spørgsmaal om Søvejen til Indien paa nogle faa Maaneder ved at sejle mod Vest tværs over Atlanterhavet. Columbus og Diaz var forøvrigt gamle Kendinge, idet Diaz førte et af Skibene i Diego d'azambuja's Ekspedition til Guineakysten i 1482, i hvilken Columbus siges at have deltaget i en eller anden Egenskab, maaske som Lods eller Kaptain paa et af Skibene. Det maa have været et vidunderligt Møde, da Bartholomæus Diaz og Christoffer Columbus stod Ansigt til Ansigt Diaz harmdirrrende over at se sine egne og sit Lands stolteste Forhaabninger slaaet omkuld, og Columbus sejrsberust og fuld af straalende Beretninger om sine Opdagelser i Indien". Det har sikkert ikke været lutter Høflighedsfraser disse to temperamentsfulde Renaissanceskikkelser har udvekslet. Desværre er der ikke optegnet andet om dette Møde end, at Columbus nægtede godvilligt at forlade Nina"s Dæk og at gaa ned 1 Diaz' Chalup, der laa langs Siden; Columbus har sikkert nok læst Mord i Diaz' Blik. Efter Kong Joao II's Indbydelse gaar Columbus dog i Land for at besøge Kongen paa hans Slot 1 Paradisdalen. Det var den samme Konge, der i 1483 havde nægtet Columbus Støtte til sin Plan, og man kan levende forestille sig hans Ærgrelse, da han af Opdagerens egen Mund hører om de storslaaede Begivenheder paa den anden Side af Atlanterhavet. Kongen indser nu, at Spillet foreløbig er tabt, og der udsendes i de nærmest følgende Aar ikke flere Opdagelsesrejser syd om Afrika. Portugiserne fulgte imidlertid de spanske Rejser til Vestindien med Misundelsens Interesse, og da det efter et Par Aars Forløb begynder at dæmre for dem, at det Land, Columbus havde opdaget, vistnok slet ikke var det rigtige Indien med store Byer, Ædelstene og Krydderier, som Marco Polo saa livfuldt havde beskrevet, saa livede Interessen for at finde en østlig Vej til Indien op igen i Portugal. I 1495 døde Joao II, og hans Fætter, den unge Kong Manuel, der senere fik Tilnavnet den straalende", var nu fast besluttet paa at gennemføre Henrik Søfarerens oprindelige Plan. Kongens Omgivelser var imidlertid Ikke helt stemt herfor, og Jonta dos Mathematicos", den kongelige Kommission, der nedsat i Aaret 1484 samlede

4 23 Lissabon fra Beg. af 15 Hundredtallet. Fra Civitatis orbis terrarum (Georg Braun og Franz Hogenberg) alle geografiske og nautiske Oplysninger og forberedte Udsendelse af Opdagelsesrejser, mente, at Opgaven var for omfattende for saa lille et Land som Portugal, selv om Vejen nu syntes aaben. Man havde nemlig forlængst faaet Efterretninger fra en Mand, Pero de Covilhåo, udsendt fra Lissabon over Ægypten for at samle Oplysninger om Krydderihandlen paa Indien, der paa den Tid gik over Ægypten; han naaede at besøge Kalikut i Indien samt Østafrikakysten til Sofala, der var Endepunktet for Arabernes Rejser. Fra Abessinien, hvor han blev tilbageholdt af Kejseren, skrev han hjem, at naar Portugiserne fortsatte op langs Afrikakysten, vilde de naa Sofala, hvor der var Lodser at faa til Rejsen over det indiske Hav til Kalikut paa Malabarkysten, der var Hovedstedet for Krydderihandlen. Naar man skal bedømme Jonta'ens Stilling til Spørgsmaalet, maa man ikke glemme, at Vejen til Columbus' Indien var saa uendelig meget kortere og lettere end Vejen rundt om Afrika, og ligeledes, at Troen paa, at Columbus' Indien" var det rigtige Indien eller i al Fald ikke saa langt derfra, alligevel var ret befæstet hos Samtiden. I et Brev, som en i Lissabon boende italiensk Købmand, Girolamo Sernigi, i 1499 skrev til en Ven i Florens, kommer han Ind paa, at Vasco da Gamas indiske Lods fortæller, at naar man sejler til Indien fra Afrika, har man til højre over tusinde Øer, (dette er øjensynlig Lakkadiverne; laksha dwlpa" = de hundrede tusinde Øer),

5 24 og Sernigis Kommentar hertil er karakteristisk for Datidens Opfattelse: Jeg hælder til den Anskuelse, at disse Øer maa være de samme, som blev opdaget af Kongen af Castilien (Vestindien)". Paa Kong Manuels Magtord blev Forberedelserne til Rejsen sat 1 Gang eller rettere sagt fortsat, thi Kong Joao II havde allerede ved Bartholomæus Diaz' Hjemkomst planlagt en ny Rejse. Nu skulde Søvejen til det rigtige Indien findes, og intet skulde spares for at føre Foretagendet til Ende; Landets Prestige som Søfartsnation stod paa Spil. To nye Skibe blev byggede specielt til dette Formaal, Sao Gabriel" og Sao Raphael", og udrustedes under Tilsyn af Bartholomæus Diaz som den, der havde mest Erfaring om den farlige Sejlads omkring Cap det gode Haab. Desuden Indkøbtes et mindre Skib, Berrio", opkaldt efter Rederen, samt et Transportskib. Til at lede denne efter Datidens storslaaede Ekspedition udnævnte Kongen en ung Mand paa ca. nogle og tredive Aar, Vasco da Gama, der paa forskellig Maade havde gjort sig fordelagtig bemærket til Søs og til Lands i Kongens Tjeneste. Man skulde have ventet, at Diaz havde faaet denne Kommando betroet, men den portugisiske Regering havde den mærkelige Skik aldrig at genudnævne en Mand til betydningsfulde Poster. Om Diaz' Dygtighed var der ingen Tvivl, men man kunde øjensynlig Ikke glemme, at han i det afgørende Øjeblik havde bøjet sig for sit Mandskabs Trusler og var vendt om paa Halvvejen. Om Vasco da Gamas Søfart Inden den store Rejse ved man mærkelig nok intet af Betydning, men at Kongen i hele sit Rige ikke kunde finde en Mand bedre egnet til dette krævende Hverv, er sikkert nok. I hele sin Færden viste han sig som en ualmindelig handledygtig Natur; stærk og ubøjelig veg han ikke tilbage for nogen Hindring for at naa sit Maal; ubestikkelig overfor sit Land hævede han sig højt over sin Samtid og var sig den høje Stilling som Kongens Tillidsmand fuldt bevidst. Desværre viste mange af hans Handlinger en Grusomhed overfor anderledes tænkende, som selv Datidens Mangel paa menneskelige Følelser mod Katolicismens Fjender ikke kan undskylde. Vasco da Gamas Fødselsaar kendes ikke, men antages

6 25 at være ca Han var Søn af Estavåo da Gama, der var Alcaide (Guvernør) i den lille Kystby Sines; og det siges, at Familien tidligere havde udmærket sig i Kampene mod Maurerne. Han har antagelig sejlet i de kongelige Skibe og faaet Uddannelse som Officer; han omtales af Samtiden som en ualmindelig HOTU*V.-W le TxtcSSt.oax.tf}o 2 \SJS2 liy ~ a ~ Vasco da Gamas Eskadre fra første Rejse til Indien. Efter et Maleri udført 1530 for Jorge Cabral. Fra E. A. Ravenstein: The first voyage of Vasco da Gama. Hakluyt Society. London dygtig Navigatør. Hans Kundskaber 1 Navigation har formentlig bl. a. omfattet Indholdet af den portugisiske Lærebog: regimente do estrolabio e do quadrante", hvoraf endnu to Eksemplarer fra 151 o og 1520 er opbevarede. Dette for Forstaaelse af Opdagelsestidens Navigering overmaade vigtige Værk er beskrevet i min Artikel Columbus" i Geografisk Tidsskrift,

7 , til hvilken Redegørelse jeg maa henvise nautisk interesserede Læsere for at undgaa Gentagelse. Det er bemærkelsesværdigt, at Vasco da Gama som Forberedelse til den store Rejse modtog Undervisning af den kendte Astronom José Vincinho, der var Formand eller i det mindste et meget fremtrædende Medlem af Jonta dos Mathematicos. Vincinho var Elev af den arabisk-jødiske Astronom Rabi Abraham Zakuto fra Salamanca, der kom til Lissabon 1490 og blev udnævnt til kongelig Hof astronom; det var Vincinho, der oversatte Zakutos berømte Værk Almanach perpetuum Celestium motuum cujus radix est 1473" fra Hebraisk til Latin, hvorefter det blev trykt i Leira En af Jonta'ens Hovedformaal var at bibringe de portugisiske Skibskaptainer fyldestgørende Kundskaber i Navigation, og der er meget stor Sandsynlighed for, at Jonta'en er den egentlige Udgiver af Regimente", der desværre ikke er forsynet med Forfatterens eller Udgiverens Navn. Ligeledes er det antageligt, at Indholdet af Regimente" i den Form, vi kender det, for en stor Del skyldes Vincinho ikke mindst det Tillæg paa 12 Sider, der indeholder en Slags Standard Almanak for et Skudaar (S. 27). Denne Verdens første virkelige Nautiske Almanak giver Dato, Dagens Helgennavn, Solens Længde samt Solens Deklination for hver Dag I et Aar. Denne Tabel er dog nærmere beset en ret plump Tilpasning efter ældre astronomiske Værker, f. Eks. Ptolomæus Deklinationstabel i Almagest" og Zakutos eller Regiomontanus' Tabeller. Den er beregnet ved at gaa ud fra Foraars Jævndøgn, hvor O Længde og Deklination er o, derefter har man forøget Længden i for hver Dag, men da Ekliptica maaler 360 og Aaret tæller 365 Dage, maatte der fremkomme Unøjagtigheder. Disse Mangler paa Tilpasning til Aaret har man fjernet ved paa nogle Steder at udskyde Forøgelsen og paa andre at forhøje den til 2 0, hvorefter der er beregnet Værdier for O Deklination for hver Dag i Aaret. Som det ses, er det en ret primitiv Almanak, der ikke var ret meget mere korrekt, end den stjernekyndige, islandske Sømand Oddi Helgasons Opgivender et halvt Aartusinde tidligere. I Stjerne-Oddi"s

8 27 KI.ibarcoftfiT! oice.irri,baliki.t«-b?.pta "*..boønøjm. JDi: Inpric«jjoalira«: lo, o 3mlanmartrrtfimp(ici c jbonadømarcymbafilci f jfeannuno martyr é(a g inaopapafmartyrc f U &ainfocaømartyrf. tam V9io onno n tant c ZbomctfaanorønfdYoi o appouomomartyre. c løqrctamartyr<». f auranwmøaiyomartyf ^r^j"^ g lønarcnta mil martyr«jr jsamsrcøonopapaito 2 S" i&ain leawc bupo Wpo D longinudiiw«f 8 f fbjctiaowp^ Mto ø anftlmobiipo^conaoi ^føfepb t> nolia fcnbow ^uibbcrfo confcitøi f «I&eaitø abflw ftinoaddi D i^atiobifpo tcønrørøt Ipiømcfcptfftc* martyr f bcørøop tøij&fa6fdii i.aoéciacåoetiøffisfciibølfl M øammioilomanyre c /lfcawdlopapafgroroan l> ^nifuionwrtyrimilaliot c øarafcgoroomarcyre f ffdifcpappat babiiwvi 14-J 27 Tt 16 tp aø 4} 2 En Side af den nautiske Almanak i regimento do estrolabio e do quadrante" visende Marts Maaned. Kolonnerne er: Ugedagen, Dagens Helgen, Datoen, Solens Længde i Ekliptica og Solens Deklination. D. ute Marts (gi. Tidsregning) er det Jævndøgn, hvor Solen gaar ind i Tyrens Tegn, og hvor Solens Længde og Deklination er o. Efter Joaquim Bensaude: Histoire de la Science Nautique Portugaise. Munich 1914.

9 28 Tabel kunde man udtage en tilnærmelsesvis Værdi for Solens Deklination for hver Uge i Aaret i Halvhjul" (halve Soldiametre ). Den nautiske Almanak i Regimento", er imidlertid saa mangelfuld, at Bredden let kunde blive Indtil y 2 fejl, og man maa derfor antage, at den er Indsat nærmere som en Lettelse ved Udregningen af de mange Eksempler i Bogen end til virkeligt Brug til Søs. Selvfølgelig har Vasco da Gama haft baade Zakuto's Almanach perpetuum", som Vincinho havde oversat, saavelsom Regiomontanus' Ephemerider med paa Rejsen, og disse giver O Deklination med langt større Nøjagtighed omend med lidt større Besvær. Da Vasco da Gama tidligere kun har navigeret paa nordlig Bredde, har Vincinho's Undervisning antagelig nærmest omfattet nautisk Astronomi til Brug Syd for Ækvator. Dette Spørgsmaal havde nemlig beskæftiget Portugiserne meget lige siden 1484, da Diogo Cam passerede Ækvator paa en Rejse langs Afrikakysten, og Vincinho menes sammen med et andet Medlem af Jonta'en, Rodrigues, at have været udsendt af Kongen netop for at undersøge dette specielle Problem med fremtidige Rejser for Øje. Da der ikke fandtes nogen Pendant paa Sydhimlen for Nordstjernen paa Nordhimlen, er man sandsynligvis gaaet over til udelukkende at benytte Solens Meridianhøjde til Bestemmelse af den geografiske Bredde. De astronomiske Instrumenter, som senere skal omtales nærmere, blev fremstillet af Abraham Zakuto, der ogsaa menes at have undervist Vasco da Gama i den mere indgaaende Brug af disse. Den 8de Juli 1497 lettede Vasco da Gama Anker fra Rastello, hvor det skønne, lille Slot Belem" i Manuele-Stil nu betegner Stedet, hvor Ekspeditionens Medlemmer modtog den sidste hellige Nadver inden Afrejsen i et lille Kapel (Ermida), som Henrik Søfareren i sin Tid opførte. Fulgt af Kongens og hele Landets varmeste Ønsker gled Skibene for Ebben ned ad Floden; Fæstningen paa Cintrabjerget forsvandt I Disen, og Kursen sattes ud over det aabne Hav, den bedst udrustede Opdagerflaade, der nogensinde var sendt ud fra Europa. Uvilkaarligt vender Tanken sig til Columbus, der seks Aar tidligere uden

10 29 særligt Postyr fra Spaniens Side forlod Palos med tre gamle Skuder, utilstrækkeligt udrustede og navnlig daarligt bemandede, som han efter uendelige Forhandlinger og nærmest paa Trods af den spanske Regering havde faaet I Stand ved Dronning Isabellas Velvilje. Vasco da Gamas Flaade fik de mest udsøgte af Portugals Sømænd med til Indienrejsen. Vasco selv førte Sao Gabriel", og hans Næstkommanderende var Pero d'allenquer, der havde været med paa flere Afrikarejser og sidst med Bartholomæus Diaz forbi det stormende Forbjerg"; hans Maestro" (Skipper) var Gonzales Alvarez, der senere blev Piloto-major" i Indien, og som Regnskabsfører medfulgte Diego Diaz, Broder til Bartholomæus. Ogsaa de andre Skibe havde glimrende Besætninger : Sao RaphaeP's Kaptajn var Paolo da Gama, Vascos Broder; Berrio" førtes af den kække Nicolao Coelhoe, der senere gjorde glimrende Tjeneste under Cabral og Albuquerque i Indien, og Transportskibets Fører var Gonzalo Nunez. Desværre findes der ikke noget Billede af Vasco da Gama fra hans Ungdom, men betragter man de Portrætter fra hans senere Aar, som findes i Portugal, faar man Indtrykket af et Ansigt, der ikke har været til at spøge med, og af en Viljestyrke af store Dimensioner. Hans Virke viser en udpræget Evne til at vælge dygtige Folk og til at faa dem til at følge sig i enhver Situation. Hemmeligheden er vel, at han som den fødte Fører kunde bibringe sine Folk den Forstaaelse, at selv om han i Tjenesten var ubøjelig og haard, saa kunde de stole paa ham til enhver Tid. Hans rørende Omhu for den dødssyge Broder er et smukt Træk; ligeledes er det tiltalende, at alle hans Officerer senere blev forfremmede til ledende Stillinger indenfor den indiske Administration, hvilket i de fleste Tilfælde skyldtes ham personlig. Selv det Antal dødsdømte Forbrydere, som han tog med paa Rejsen til Spejdertjeneste i fjendtligt Land, synes at have gjort god Tjeneste under hans Kommando. Sao Gabriel" og Sao Raphael" har rimeligvis været af den Type Skibe, der kaldtes nao rotundo", altsaa ret brede, søgaaende Fartøjer af et Deplacement paa ca. ioo 120 Tons, paa Størrelse med Columbus Santa Maria" ; Berrio", der be-

11 3 nyttedes til Recognosering, var dog betydelig mindre. Desværre findes intet samtidigt Billede, ejheller nogen Specification af Skibene, men et Maleri, som Jorge Cabral i 1530 lod udføre, giver en Idé om, hvorledes de har set ud (S. 25). Dog vides det, at Sao Gabriel,, og Sao Raphael" i Modsætning til Columbus Skibe var ganske anderledes veludhalede og bl. a. bestykket med Bombarder", en Slags svære Kanoner. Det eneste Relikvi fra denne mindeværdige Rejse, der endnu opbevares, er Sao RaphaeP's Galionsfigur; den findes 1 det geografiske Selskabs Sal i Lisabon. Paa Rejsen sydover fulgte Bartholomæus Diaz med Eskadren i et Skib, der skulde føre Proviant og anden Forsyning til Fortet San Jorge de la Mina paa Guldkysten, hvor han som Tak for sine Fortjenester var bleven udnævnt til Guvernør. Man kan tænke sig hans Sorg, da han endelig maa skilles fra den øvrige Eskadre for at styre Ind i Guineabugten, medens den unge Vasco da Gama sejler videre sydover mod Berømmelsen. Rejsen fra Lissabon til de capverdiske Øer, hvor Flaaden indtog de sidste Forsyninger af Proviant og Vand, gik ad gammelkendte Veje, men derfra styredes en Kurs, der blev banebrydende for al senere Sejlads paa det sydlige Atlanterhav. Tidligere var Portugisernes Sejlads sydover altid foregaaet langs Afrikakysten saa at sige fra Pynt til Pynt, men Vasco da Gama stod dristigt ud paa det aabne Hav, og for første Gang i Historien tegnedes den Kurs, som alle Sejlskibe derefter har benyttet fra Europa til Cap det gode Haab. I Beskrivelsen af denne Sejlads maa man dog erindre, at der aldeles intet er overleveret os om Navigeringen andet end, at Vasco da Gama fra de capverdiske Øer styrer Øst, samt at han efter en Rejse paa 93 Dage uden at se Land naar Sydafrikas Sydspids. Naar alligevel Kurser nævnes omend ret antydningsvis, saa er det fordi Rejsen uden megen Tvivl maa være foregaaet omtrent som beskrevet, hvilket de følgende Rejser synes at vise. Den paa medfølgende Kort (S ) viste Kurs er altsaa ganske hypotetisk, men da det er ugørligt at krydse op mod Sydøstpassaten, kan den virkelige Kurs ikke have været meget anderledes. Vasco

12 3i da Gama holdt Sydøst over indtil Ækvator og stod derefter Bidevind for Sydøstpassaten sydvest over, indtil han naaede det sydlige Vestenvindsbælte; derpaa styredes en østlig Kurs, indtil Landet kom til Syne ved Sydafrikas Sydende. Dette var altsaa, som medfølgende Kort viser, en uhyre Omvej over et fuldstændig ukendt Hav, hvor ingen før ham havde været, og Vasco da Gama har Æren for at have gennemført denne for Datiden aldeles uhørt lange Rejse. I 93 Dage sejlede han uden en eneste Gang at se Land med kun eet eneste Holdepunkt, nemlig den geografiske Bredde af Cap det gode Haab, som Bartholomæus Diaz i 1488 havde beregnet. Man maa beundre den Vilje og Tro, der hører til at fortsætte Uge efter Uge og Maaned efter Maaned mod Sydvest, naar Kursen rettelig burde være Sydøst, en enestaaende Sømandsbedrlft, som alene giver Vasco da Gama Krav paa Verdensberømmelse, selv om Idéen til denne Sejlads ikke helt kan siges at være hans egen. Det er af Interesse at undersøge, hvad der laa til Grund for Vasco da Gamas Dispositioner. Selv om han naturligvis havde den mest omfattende Myndighed over alt og alle om Bord, og det fulde Ansvar for Ekspeditionen, saa er det 1 høj Grad sandsynligt, at selve Planen for Kurserne gennem det sydlige Atlanterhav Ikke var hans egen Opfindelse men mere et Resultat af Jonta'ens maalbevldste Arbejde. Som bekendt gennemførte Columbus sin verdensberømte Sejlads fra Europa til Vestindien og tilbage paa Grundlag af Idéen om det mægtige Vind- og Strømkredsløb paa det nordlige Atlanterhav, en Idé der utvivlsomt var hans og hans alene. Columbus styrede fra Spanien sydover indtil Nordøstpassaten og løb for denne til Vestindien; paa Hjemrejsen styrede han straks nordover til Vestenvindsbæltet paa Højden af Azorerne, og for Medvind lænsede han lige til Spanien. Portugiserne maa have forudset, at naar Vind- og Strømforholdene paa det nordlige Atlanterhav var som ovenfor beskrevet, saa var der Mulighed for, at noget lignende maatte være Tilfældet paa det sydlige Atlanterhav paa den anden Side af Ækvator. Selvfølgelig maa Erfaringerne fra Bartholomæus Diaz' Rejse i 1488 havde været i høj Grad medbestemmende for Vasco da Gamas Navigering. Paa Vejen

13 32 sydover langs Afrikakysten kom Diaz nemlig ved Cap Angustin ud for en af de kendte Nordenstorme, der af og til opstaar der, og drev til Søs sydover, indtil han naaede det sydlige Vestenvindsbælte. Han styrede nu Øst for at naa ind til Kysten Igen, men da Landet ikke viste sig, holdt han nordover og fik endelig til sin Forbavselse Kysten i Sigte i Nord. Han landede i Mosselbay og var altsaa uden at vide det rundet Afrikas Sydspids. Derved havde han faaet Vished for Tilstedeværelse af et sydligt Vestenvindsbælte, og paa Hjemrejsen fra Cap det gode Haab fik han den fulde Nytte af Sydostpassaten. Det er rimeligvis disse to Opdagelser, der ligger til Grund for Vasco da Gamas Kurser. Hvis disse Formodninger holdt Stik, kunde man altsaa med Udsigt for gunstig Vind gøre Rejsen fra Europa til Cap det gode Haab paa betydelig kortere Tid, selv om Vejlængden var uhyre meget længere, end ved møjsommeligt at arbejde sig sydover langs Afrikakysten for vekslende Land- og Søbriser. At den første Rejse fra Capverdeøerne til Kysten af Sydafrika tog saa lang Tid som 93 Dage, skyldes naturligvis, at han som den første i disse Egne maatte sejle uhyre forsigtigt. Det synes som om Portugiserne I Løbet af ganske faa Aar har faaet et mærkværdig korrekt Indseende i Vind- og Strømforholdene paa det sydlige Atlanterhav. Saaledes synes Vasco da Gama paa sin anden Rejse til Indien i 1502 at have sejlet fra Capverdeøerne rundt Cap det gode Haab til Sofala paa Østkysten af Afrika paa 91 Dage uden at have haft Land 1 Sigte en eneste Gang; han har derved fulgt lignende Kurser, der anbefales i vore moderne Sejladsbeskrivelser. Desværre foreligger der ingen Skibsjournaler fra Vasco da Gamas første Rejse. Utvivlsomt er der bleven ført en Journal med nøjagtigt Regnskab over Sejladsen, men denne saavel som den officielle Indberetning til Kongen er naturligvis bleven holdt skjult som Statshemmeligheder, hvilket var ganske 1 Tidens Aand. Derimod findes der, ligesom fra Columbus første Rejse, opbevaret en Dagbog, den saakaldte Rotelro", desværre ikke skrevet af Vasco da Gama men af en af Deltagerne; og denne Rotelro" er den eneste autentiske Beretning, man

14 33 nu kender. Manuskriptet tilhørte oprindeligt Klostret Santa Cruz i Coimbra og opbevares nu i Biblioteket i Oporto; det er en Afskrift taget et halvt Aarhundrede efter Begivenhederne, men det er øjensynligt en nøjagtig Kopi af Originalen. Forfat- ;/" Pindekompas fra Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg. Ved Udløbet af hvert Glas (halv Time) sattes en Pind for den styrede Kurs og for Farten, saaledes at man ved Vagtens Ophør havde et Overblik over Sejladsen. terens Navn kendes ikke, men han har rimeligvis hørt til Vascos nærmeste Kreds; den giver gode Oplysninger om Begivenhederne, men desværre saa godt som ingen Detailler om Navigeringen. I denne Forbindelse kan man ikke undlade at Istemme den Beklagelse, som Admiral Ignatio da Costa Ouintella, Aarbog 1943

15 34 Forfatteren af Annaes da marinha Portugueza", udtaler, at næsten alle Beretninger om de portugisiske Opdagelser er skrevet af Folk fra Land, som var uden Kendskab til Navigation og undlod at give tilfredsstillende Oplysninger om de Ruter, der fulgtes af Opdagerne. Men heldigvis er der efterladt os saa meget om Samtidens Navigation, navnlig om Portugisernes, at vi nogenlunde kan rekonstruere Sejladsen. Kurserne blev styret efter Kompasset, der forlængst var kendt til Søs og ikke var meget anderledes indrettet end det, der benyttedes for indtil et halvt Aarhundrede siden. Kompassets Visning blev ofte kontrolleret, paa nordlig Bredde efter Nordstjernen, hvis daglige Bevægelse, der dengang var ca Azimuth, var vel kendt. Hvordan Kompasset kontrolleredes paa sydlig Bredde, ved vi intet om, men man har øjensynlig pejlet Solen i Opgang og Nedgang og af Middeltallet faaet en Værdi for Misvisningen. Der er naturligvis den nærliggende Mulighed, at man ved Hjælp af det ældgamle Instrument Pejlskiven fandt Kompassets Misvisning ved Pejling af Sol og Stjerner, men dette forudsætter, at man paa den Tid havde Kendskab til disse Himmellegemers Azimuther eller Amplituder. Herom indeholder hverken Regimento" eller samtidige Kilder noget som helst, og først Aartier senere omtales saadanne Observationer til Søs. Farten blev bestemt ved at maale, hvor længe en Træspaan kastet ud forude var om at naa agterud, men iøvrigt for det meste ved Gisning. De eneste Tidsmaalere, der fandtes om Bord, var Sanduhre antagelig de saakaldte Halvtimeglas; efter disse blev Vagterne inddelt, idet Glasset" blev vendt hver halve Time, medens der samtidig blev slaaet paa Klokken. Der gik altsaa otte Glas" paa hver Vagt af fire Timer; og disse Udtryk har holdt sig helt op til Nutiden. Kurser og Farter blev sammenkoblet til en samlet Kurs og Distance ved Hjælp af nogle Tabeller, toleta do marteloia", der kendes allerede fra Andrea Bianco's Atlas fra 1436, og som iøvrigt omtales 1 Regimento", beskrevet i min tidligere nævnte Artikel Columbus". Dog er det daglige Regnskab med Sejladsen antagelig bleven ført paa et saakaldt Pindekompas" (S. 33), et kompasformet Stykke Træ med en Ræk-

16 35 Portugisisk Søkort fra Slutningen af det 15de Aarhundrede visende Diego Goao's Opdagelser paa Vestkysten af Afrika. Antagelig konstrueret af Jonta dos Mathematicos. Tallene i Klammer ved de guinesiske Øer er Data fra regimento"s Breddefortegnelse. Skitze med Udeladelse af Navnelisterne langs Kysterne af Korttegner Lynge, K. S. A., efter et Fotografi af en italiensk Kopi fra British Museum, udlaant af Søfartens Biblioteks Studiesamling.

17 36 ke Huller for hver Streg, hvori man hver halve Time stak en Pind for Kurs og Fart, saaledes at man ved Slutningen af Vagten med Lethed kunde finde en gennemgaaende Kurs og en samlet Distance. Skibets Afdrift blev bestemt ved en saakaldt Catena a poppa" bestaaende af en Line, der slæbtes agterude over en Sektor, inddelt i Streger. Til at finde ud af, hvilken Bredde- og Længdeforskel den endelige Kurs og Distance gav, benyttedes antagelig en saakaldt Rudetabel", et firkantet Stykke Træ, hvori der var indridset et Koordinatsystem; ved at lægge en Snor fra venstre nederste Hjørne ad Kursen fik man paa en nem Maade de ønskede Faktorer. Disse yderst primitive, men alligevel tilstrækkelig nøjagtige Hjælpemidler har været kendt fra ældgammel Tid; de omtales ganske vist ikke i Regimento", men der er megen Sandsynlighed for, at de har været benyttede paa den Tid. Det er den lettest forstaaelige Maade at holde Regnskab med Sejladsen i et Sejlskib, og de har den store Fordel at de overflødiggør Papir og Blæk og kan bruges i fri Luft. Hvilke Søkort, Vasco da Gama har benyttet, vides Ikke, men man ved, at Ortiz de Vilhegas, Medlem af eller nært knyttet til Jonta'en, var ansvarlig for dem. De har ganske sikkert været betydelig bedre konstruerede, end man skulde formode efter den Globus, der blev fremstillet i Niirnberg 1492 af Martin Behaim, det tyske Medlem af Jonta'en i Lissabon (S. 61). Paa denne er navnlig Afrikas Vestkyst, der dengang dog var kortlagt og ret kendt, ganske fortegnet, ligesom Bredderne paa sine Steder var indtil 1000 Breddeminutter forkert aflagt; dette bør man dog ikke umiddelbart lægge Behaim til Last, idet det maaske skyldes, at Portugiserne ønskede at vildlede fremmede Nationer for at holde dem ude fra denne Del af Verden. Portugiserne har sikkert haft deres egne af Jonta'en fremstillede Søkort, der var ganske anderledes korrekte. Dette faar man et Begreb om ved at undersøge det paa Side 35 viste Kort af en Del af Afrikas Vestkyst fra Slutningen af det 15de Aarhundrede visende de Opdagelser, der blev gjort paa Diego Coåo's Rejse i , i hvilken Martin Behaim deltog uvist dog i hvilken Egenskab. Dette Kort er en italiensk Kopi men Originalen, der ligeledes er anonym,

18 Portugisisk Søkort over Afrika og Indien fra Antagelig konstrueret af Jonta dos Mathematicos i Lissabon efter Vasco da Gamas Rejser udelukkende til Brug for Indienfarten. Skitze med optrukne Konturer og Udeladelse af Originalens Hundreder af Navne. Tekster paa engelsk. Fra Wolfenbiittel Samlingen i Hannover. Skitze af Korttegner Lynge, K. S. A., efter et Fotografi af Originalen udlaant af Søfartens Biblioteks Studiesamling. -4

19 38 er utvivlsomt fremstillet af Jonta'en i Lissabon umiddelbart efter Diego Coåo's Hjemkomst. Dette Kort er overraskende korrekt for den Tid. Som bekendt sejlede Vasco da Gama i 93 Døgn uden Landkending, og alligevel naaede han et paa sit Kort aflagt Sted paa Sydafrikas Kyst. Det Søkort, han sejlede efter, har for Afrikakystens Vedkommende været fuldt saa korrekt som ovenstaaende, konstrueret paa Grundlag af Bartholomæus Diaz' Observationer. Det har rimeligvis været et saakaldt Platkort", en retvinklet Cylinderprojektion af Jordens Overflade; paa Side 37 ses et saadant Kort fremstillet i Portugal c antagelig konstrueret efter Data fra Vasco da Gamas og hans nærmeste Efterfølgeres Rejser. Det har ingen Længdegrader men derimod en ligedelt Breddeskala i Midten og er desuden forsynet med et Utal af Kompasstreger over hele Bladet. Dette Kort, der ikke tidligere har været reproduceret her, er overordentlig interessant. Det er utvivlsomt specielt beregnet til Indien-Farten, idet kun Vestkysten af Afrika Syd for Ækvator og af Forindien kun Malabarkysten og Ceylon er aftegnet; det første er et tydeligt Bevis paa, at man efter Vasco da Gamas første Rejse udelukkende benyttede den af ham anviste Rute. Det ejendommelige ved dette Kort i Modsætning til Datidens andre Kort er, at det er et virkeligt Søkort udelukkende til Navigering. Dermed faar det en ganske særlig Værdi for Studiet af Datidens Navigering, Idet man kan gaa ud fra, at det er konstrueret paa Grundlag af virkelige Observationer og Beregninger fra Vasco da Gamas og hans nærmeste Efterfølgeres Rejser specielt til Brug for Indien-Farten. Der findes ganske vist ældre Kort over samme Strækninger indeholdt i to Verdenskort, nemlig Cantino-Kortet fra 1502, der nu opbevares i Modena (Italien) og i Canerio-Kortet i Louvresamlingen i Paris, ligeledes for en Del baseret paa Vasco da Gamas Opdagelser, men begge disse Kort er dog bundne til de fra Oldtiden nedarvede ptolomæiske Forestillinger. Nærværende Kort derimod synes udelukkende baseret paa Kendsgerninger, virkelige Opdagelser, og det omfatter kun de Kyster, som kan komme 1

20 39 Nautisk Astrolab fra 1600, antagelig portugisisk, fra Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg.

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

CHRISTIAN VOLLMOND. På rette vej - om søfart og navigation

CHRISTIAN VOLLMOND. På rette vej - om søfart og navigation CHRISTIAN VOLLMOND På rette vej - om søfart og navigation INDHOLD 2 3 5 8 10 14 16 PÅ RETTE VEJ SØFART HVILKEN VEJ SKAL JEG SEJLE? BREDDEGRADSBEREGNING LÆNGDEGRADSBEREGNING OPDAGELSER OG HANDEL ILLUSTRATIONER

Læs mere

ASTRONOMISK NAVIGATION - Om kuglegeometri og koordinater på jordkloden og himmelkuglen

ASTRONOMISK NAVIGATION - Om kuglegeometri og koordinater på jordkloden og himmelkuglen ASTRONOMISK NAVIGATION - Om kuglegeometri og koordinater på jordkloden og himmelkuglen Ivan Tafteberg Jakobsen Århus Statsgymnasium Version: 18. august 2007 side 1 af 15 Astronomisk navigation hvad er

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Der bør altid være et brugbart kompas, et søkort og et håndlod ombord på båden. Hvis du beslutter dig for at sejle mere end 1

Læs mere

Thi de roser sig af, at de har hele kunsten i hovedet...

Thi de roser sig af, at de har hele kunsten i hovedet... Thi de roser sig af, at de har hele kunsten i hovedet... Af navigatør Jørgen Marcussen Således rapporterede den tyske matematiker Georg Joachim Rheticus, 1514 1576, da han i 1540 sejlede med en skipper,

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Triangulering af Danmark.

Triangulering af Danmark. Triangulering af Danmark. De tidlige Danmarkskort De ældste gengivelser af Danmark er fra omkring 200 e.kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer

Læs mere

Storcirkelsejlads. Nogle definitioner. Sejlads langs breddeparallel

Storcirkelsejlads. Nogle definitioner. Sejlads langs breddeparallel Storcirkelsejlads Denne note er et udvidet tillæg til kapitlet om sfærisk geometri i TRIPs atematik højniveau 1, ved Erik Vestergaard. Nogle definitioner I dette afsnit skal vi se på forskellige aspekter

Læs mere

Vinkelmåling med sekstant

Vinkelmåling med sekstant Vinkelmåling med sekstant I dette lille projekt skal vi se på princippet i hvordan man måler vinkler med en sekstant, og du skal forklare hvorfor det virker! Hvis du er i besiddelse af en sekstant, eventuelt

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Begivenheder i navigationens historie

Begivenheder i navigationens historie Begivenheder i navigationens historie Bemærk, at denne kronologiske liste på ingen måder giver sig ud for at være en udtømmende beskrivelse af emnet. Jeg har koncentreret mig om perioden fra 12. århundrede

Læs mere

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Fulde navn: NAVIGATION II

Fulde navn: NAVIGATION II SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/02

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Hvor starter Zodiakken?

Hvor starter Zodiakken? Udgivet af Astrologisk Museum ISSN 1602-9631 No. 4 08.06.2004 side 1:5 Nyhedsbrevet handler denne gang udelukkende om astrologiprogrammet PCA-ARGUS. Astrologiprogrammet er det mest benyttede herhjemme

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

Backcasting for Dummies

Backcasting for Dummies JOHN BERN & CO. Backcasting for Dummies Alle mennesker kan have glæde af tankerne bag fremtidsviften og troen på, at man kan skabe sin egen fremtid. Men mange har ikke tålmodighed eller evner til at sætte

Læs mere

X ** 4»' V Af- " - '<' 4* ^'" '»' ^

X ** 4»' V Af-  - '<' 4* ^' '»' ^ 176!.- -. ^ ; ;: '"S^SStAxw \ 1 fs ' '$,A- S A " i ^ "^ * A* X ** 4»' V Af- " - '

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 2 ISBN: 978-87-92488-16-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningmateriale for gymnasieklasser om begrebet parallakse og statistik. Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573. Oversat fra latin står der

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon.

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. TELEFONEN DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. Den er et Led i hans Tilværelse, en Nødvendighed i hans Liv baade Dag og Nat. Gennem Telefonen fortælles hans første Pip til Slægt

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

GAMLE LADNINGS- OG BEFRAGTNINGSDOKUMENTER

GAMLE LADNINGS- OG BEFRAGTNINGSDOKUMENTER GAMLE LADNINGS- OG BEFRAGTNINGSDOKUMENTER ET HISTORISK STREJFTOGT KNUD Af STRANDGAARD M edens der baade teknisk, finansielt og socialt er et Svælg mellem Fortidens primitive og Nutidens højt udviklede

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

SPECIALREGLEMENT FOR BEDØMMELSE AF SAMLINGER AF TRADITIONEL FILATELI PÅ F.I.P. UDSTILLINGER

SPECIALREGLEMENT FOR BEDØMMELSE AF SAMLINGER AF TRADITIONEL FILATELI PÅ F.I.P. UDSTILLINGER SREV - TRADITIONEL SPECIALREGLEMENT FOR BEDØMMELSE AF SAMLINGER AF TRADITIONEL FILATELI PÅ F.I.P. UDSTILLINGER Artikel 1: Konkurrenceudstillinger I henhold til art. 1.4 i F.I.P.'s generelle reglement for

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

Elektronisk søkortsystem

Elektronisk søkortsystem Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Du kan bruge filen ISKIOSK eller svararket ved besvarelsen af opgave 1.2 til 1.5.

Du kan bruge filen ISKIOSK eller svararket ved besvarelsen af opgave 1.2 til 1.5. I en iskiosk gør ejeren dagens salg op hver aften. På den måde kan han sammenligne salget på de enkelte ugedage og i forskellige uger Tabellen viser salget i uge 27 og uge 28. Tegning: Hans Ole Herbst

Læs mere

geometri trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

geometri trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 1 ISBN: 978-87-92488-15-2 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Gratis Biltur til Skolen.

Gratis Biltur til Skolen. Omtale 3/1 (fuldt gengivet) Direktørskiftet ved Odsherred Slagteri. Fra og med den 31. December fratraadte Direktør P. Chr. Pedersen sin Stilling som Slagteridirektør i Nykøbing og har fra i Gaar overtaget

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 1, sidst opdateret i juni 2015 Indhold Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier... 1 Indtastningsvejledning til Matriklerne for

Læs mere

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Matematik Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Ole Witt-Hansen, Køge Gymnasium Ovaler og det gyldne snit har fundet anvendelse i arkitektur og udsmykning siden oldtiden. Men hvordan konstruerer

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Quick guide til Condes 8.

Quick guide til Condes 8. Quick guide til Condes 8. Quick guide til Condes 8.... 1 Starte Condes:... 2 Opret poster.... 6 Opdatere post detaljer:... 7 Finjustere postcirklen.... 8 Flytte postnummer... 9 Sætte poster sammen til

Læs mere

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen! Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune

Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C 30-10-2009 TILSYNET Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune Søren Hartmann, journalist ved DR, har ved mail

Læs mere

Keplers love og Epicykler

Keplers love og Epicykler Keplers love og Epicykler Jacob Nielsen Keplers love Johannes Kepler (57-60) blev i år 600 elev hos Tyge Brahe (546-60) i Pragh, og ved sidstnævntes død i 60 kejserlig astronom. Kepler stiftede således

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

MARITIM-VIDEN FISKERIETS HUS TLF 97 31 26 10 WWW.FISKERIETSHUS.DK

MARITIM-VIDEN FISKERIETS HUS TLF 97 31 26 10 WWW.FISKERIETSHUS.DK Ringkøbing Skjern Smedegade 2 B FISKERIETS HUS TLF 97 31 26 10 WWW.FISKERIETSHUS.DK Sæsonprogram 2012/2013 Klik ind på www.maritim-viden.dk eller www.facebook.com/groups/maritimviden Ringkøbing Skjern

Læs mere

Montreal cognitive assessment. Administrations og scoringsinstruktion

Montreal cognitive assessment. Administrations og scoringsinstruktion Montreal cognitive assessment (MoCA) Administrations og scoringsinstruktion Montreal cognitive assessment (MoCA) er blevet designet som et hurtigt screeningsinstrument til lettere kognitive forstyrrelser.

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s.

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s. 1993L0033 DA 11.05.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling Øjesplejsning, wiresplejsning og takling i flettet tovværk Det her er den bedste beskrivelse af splejsning i flettet tovværk, jeg har set. Den var i "Båden i dag" nr. 4, 1977, dengang flettet tovværk var

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!!

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! INDLEDNING KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING Ud på det store hav sejler piratkaptajn Jack sammen med alle hans pirat venner. De bor på en øde ø med store palmer,

Læs mere