LWHO Natur i Danmark status, mål og midler. Publikationen må citeres med kildeangivelse. og midler - rapport fra Wilhjemudvalgets arbejdsgruppe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LWHO Natur i Danmark status, mål og midler. Publikationen må citeres med kildeangivelse. og midler - rapport fra Wilhjemudvalgets arbejdsgruppe"

Transkript

1 1DWXUL'DQPDUN ±6WDWXVPnORJPLGOHU 5DSSRUWIUD :LOKMHOPXGYDOJHWVDUEHMGVJUXSSH IRUQDWXUNYDOLWHWRJQDWXURYHUYnJQLQJ

2 /2)21 7LWHO Natur i Danmark status, mål og midler %HGHVFLWHUHW Natur i Danmark status, mål og midler - rapport fra Wilhjemudvalgets arbejdsgruppe for naturkvalitet og naturovervågning. 8GJLYHWDIWilhjelmudvalget, november HNUHWDULDWSkov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 DK-2100 København Ø Tlf: Internet: 5HGDNWLRQ Tine Nielsen Skafte, Handlingsplansekretariatet 7HNQLVNUHGDNWLRQAlan Sørensen, Handlingsplansekretariatet )RUVLGHGHVLJQ Page Leroy-Cruce 2SODJ400 eks.,6% U\NSkov- og Naturstyrelsens trykkeri 3DSLUNYDOLWHW Cyclus Office 90g 3ULVGratis 6LGHDQWDO 265 Publikationen kan læses på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside eller fås i Miljøbutikken, Læderstræde 1-3, 1201 København K Tlf: Fax: E-post: Publikationen må citeres med kildeangivelse..ruwrp:lokmhopxgydojhw Wilhjelmudvalget blev nedsat af regeringen med den opgave at udarbejde et grundlag for en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse. Tidligere industriminister Nils Wilhjelm blev formand for udvalget. I Wilhjelm-udvalget deltog 35 medlemmer som repræsentanter for jordbrugs- og fiskerierhvervene, natur- og friluftsorganisationer, forskningsinstitutioner, berørte myndigheder mv. Udvalgets arbejde er et bidrag til regeringens forberedelse til FNs Verdenstopmøde om Bæredygtig Udvikling i Udvalget afgav sin rapport til regeringen d. 23. august Rapporten findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside Udvalget nedsatte 4 arbejdsgrupper for henholdsvis naturkvalitet og naturovervågning, havets natur, landbrug, økonomi og velfærd, som hver har udarbejdet en rapport. Endvidere blev der udarbejdet en række faglige udredninger af Danmarks Miljøundersøgelser, Forskningscenter for Skov og Landskab, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole m.fl., som har dannet grundlag for udvalgets arbejde. Dette materiale udtrykker således ikke nødvendigvis i alle henseender udvalgets opfattelse. :LOKMHOPXGYDOJHWVVHNUHWDULDW Udvalget blev sekretariatmæssigt betjent af Skov- og Naturstyrelsen, der nedsatte et særligt sekretariat til løsning af opgaven. I sekretariatet deltog: kontorchef Henrik Knuth- Winterfeldt, fuldmægtig Henrik Wichmann, biolog Tine Nielsen Skafte, agronom Jørn Jensen, hortonom Lone Bjørn, overassistent Ingelise Johansen.

3 - 2 -,1'+2/'6)257(*1(/6(,1'+2/'6)257(*1(/6(.$3,7(/,1'/('1,1*.$3,7(/1$785*5833(1629(525'1('($1%()$/,1*(5 2.1 OVERORDNEDE MÅL FOR FORVALTNING AF DEN DANSKE NATUR DE TVÆRGÅENDE INITIATIVER DE KONKRETE VIRKEMIDLER DE TRE NATURTYPER LYSÅBNE NATURTYPER, SKOVENES NATUR OG DE FERSKE VANDE $3,7(/ '(1%,2/2*,6.(0$1*)2/',*+(','$10$5.67$7862* 8'9,./,1*67(1'(16(5 3.1 INDLEDNING DE LYSÅBNE NATURTYPER HAVET OG KYSTOMRÅDERNE SMÅBIOTOPER VANDLØB OG SØER OPSAMLENDE OM ÅRSAGER TIL UDVIKLINGEN MULIGE VIRKNINGER AF DE FORVENTEDE KLIMAÆNDRINGER PÅ NOGLE TERRESTRISKE NATURTYPER...40.$3,7(/'(,17(51$7,21$/(1$785%(6.<77(/6(6205c'(5 4.1 UDPEGNING AF BESKYTTELSESOMRÅDER BESKYTTELSEN AF OMRÅDERNE HABITATDIREKTIVETS PRINCIPPER FOR AKTIV FORVALTNING DEN FREMTIDIGE AKTIVE FORVALTNING, OMSAT TIL DANSKE FORHOLD (FASTSÆTTELSE AF MÅL OG PLANLÆGNING AF INDSATS) KAN MÅLSÆTNINGERNE I PRAKSIS OPFYLDES OG FORVALTNINGSPLANERNE...52 REALISERES? SAMMENFATNING...53.$3,7(/1$785.9$/,7(763/$1/ *1,1* 5.1 FORMÅL MED NATURKVALITETSPLANLÆGNING HIDTIDIGE ERFARINGER MED NATURKVALITETSPLANLÆGNING OG VÆRDISÆTNING OPSAMLING ANBEFALINGER...61.$3,7(/1$78529(59c*1,1* 6.1 FORSLAG TIL STRATEGI FOR NATUROVERVÅGNING PRINCIPPER FOR DEN FREMTIDIGE NATUROVERVÅGNING ANBEFALINGER BILAG 1: NATUROVERVÅGNINGENS OVERORDNEDE INDHOLD MÅLSÆTNING AF NATURKVALITET PÅ OVERDREV OG OVERVÅGNING $3,7(/67 55(6$00(1+ 1*(1'(1$785205c'(5 7.1 INTRODUKTION FORMÅL UDPEGNINGSKRITERIER ETABLERING OG VIRKEMIDLER UDPEGNINGS - OG ETABLERINGSPROCEDURE BESKRIVELSE AF DE OMRÅDER, DER FORSLÅS UDPEGET POTENTIELLE OMRÅDER ANBEFALINGER...116

4 - 3 -.$3,7(/.2/2*,6.()25%,1'(/6(52*)$81$3$66$*(5 8.1 ØKOLOGISKE FORBINDELSER ANBEFALINGER FAUNAPASSAGER ANBEFALINGER $3,7(/1$785*(1235(71,1* 9.1 BAGGRUND ORGANISATION OG VIRKEMIDLER ØKONOMI KRITERIER FOR PRIORITERING AF NATURFORVALTNINGSMIDLER TIL PROJEKTER NATURGENOPRETNINGSPROJEKTERNE VURDERINGER AF DEN FREMTIDIGE INDSATS I NATURGENOPRETNINGEN SIGTELINIER FOR SKOV- OG NATURSTYRELSENS FREMTIDIGE NATURGENOPRETNINGS-INDSATS ANBEFALINGER $3,7(/)5,'<1$0,.2*1$7853/(-( 10.1 FRI DYNAMIK, NATURLIG SUCCESSION OG NATURPLEJE I DANSK NATUR VEGETATIONSUDVIKLING VED OPHØR AF DRIFT, AREALER MED FRI SUCCESSION TILGRONINGSSKOV OG SKOVREJSNING NATURPLEJE FORTSAT PLEJE AF HALVKULTUROMRÅDER ANBEFALINGER $3,7(/)5('1,1*( INDLEDNING FREDNINGSINSTRUMENTET UDVIKLINGEN I BEHOVET FOR AT GENNEMFØRE FREDNINGER HIDTIDIG PRIORITERING AF FREDNINGSINDSATSEN DEN FREMTIDIGE PRIORITERING AF FREDNINGSINDSATSEN KONKLUSION ANBEFALINGER $3,7(/)259$/71,1*$)6.292*1$78567<5(/6(162*)2569$5(76 1$7852*/$1'%58*6$5($/( SKOV- OG NATURSTYRELSENS NATURAREALER SKOV- OG NATURSTYRELSENS NATURPLEJESTRATEGI UDDRAG AF FORSKRIFTER FOR PLEJE AF DE ENKELTE NATURTYPER FORSLAG TIL YDERLIGERE TILTAG PÅ SKOV- OG NATURSTYRELSENS NATURAREALER SKOV- OG NATURSTYRELSENS LANDBRUGSAREALER RETNINGSLINIER FOR DRIFTEN AF SKOV- OG NATURSTYRELSENS LANDBRUGSAREALER FORSLAG TIL YDERLIGERE TILTAG PÅ SKOV- OG NATURSTYRELSENS LANDBRUGSAREALER FORSVARETS AREALER BESKYTTEDE NATURTYPER PÅ FORSVARETS AREALER FORSVARSMINISTERIETS LANDBRUGSAREALER ANBEFALINGER $3,7(/'(/<6c%1(1$7857<3( STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR DE LYSÅBNE NATURTYPER ÅRSAGER TIL UDVIKLINGEN OG FREMTIDIGE TRUSLER FORVALTNING OG PLEJE AF DE LYSÅBNE NATURTYPER TVÆRGÅENDE INITIATIVER ANBEFALINGER $3,7(/6.29(1(61$ SAMMENDRAG OG ANBEFALINGER UDKAST TIL HANDLINGSPLAN FOR BIODIVERSITET I SKOV NATURSKOV: STATUS OG FREMTIDIG SIKRING URØRT SKOV OG GAMLE DRIFTSFORMER, DEN FREMADRETTEDE INDSATS...181

5 NATURNÆR SKOVDRIFT RETNINGSLINIER FOR BÆREDYGTIG SKOVDRIFT SKOVREJSNING ØKONOMISKE INCITAMENTER (TILSKUD TIL SKOV) BEHOV FOR STØRRE FLEKSIBILITET I SKOVLOVENS DYRKNINGSFORPLIGTELSE MULIGE FREMTIDIGE INITIATIVER TIL FORBEDRING AF BIODIVERSITETEN I STATENS SKOVE KONKRETE FORSLAG TIL FORSKNINGSAKTIVITETER $3,7(/'()(56.(9$1'( 15.1 INDLEDNING STATUS FOR BIOLOGISK MANGFOLDIGHED I VANDLØB OG SØER ARTER ÅRSAGER TIL UDVIKLINGEN FORVALTNING OG BESKYTTELSE TRUSLER MÅL FOR FERSKVANDSKVALITET OG BIODIVERSITET MANGLENDE VIDEN FORSLAG TIL VISION OG ANBEFALINGER $3,7(/)259$/71,1*$)$57(52**(1( ANBEFALINGER OM FORVALTNING OG UDSÆTNING AF PLANTE- OG DYREARTER I DANMARK OG BEVARING AF GENRESSOURCER HOS VILDE PLANTE- OG DYREARTER UDSÆTNING OG FORVALTNING AF PLANTE- OG DYREARTER I DANMARK BEVARING AF GENRESSOURCER HOS VILDE PLANTE- OG DYREARTER INTRODUCEREDE ARTER I DANMARK, STATUS OG ANBEFALINGER FORVALTNINGSPLANER FOR PLANTE- OG DYREARTER UDKAST TIL STRATEGI FOR BEVARING AF TRUEDE PLANTE- OG DYREARTER UDSÆTNING AF PLANTE- OG DYREARTER UDSÆTNING AF ARTER I FERSKE VANDE $3,7(/$5%(-'6*5833(16.200,6625,80.$3,7(/$5%(-'6*5833(160('/(00(5 /,77(5$785+(19,61,1*(5

6 - 5 -.$3,7(/,1'/('1,1* 'DQPDUNHUIRUPHQWOLJGHWODQGL(XURSDGHUKDUGHWUHODWLYWVW UVWHDUHDOXGODJWVRPRP GULIWVDUHDOHU'HWYLOVLJHDWGHWVDPOHGHDUHDODIQDWXUDUHDOHURJKDOYNXOWXUDUHDOHUHUGHWUHOD WLYWPLQGVWHL(XURSD Naturgruppen har i sit arbejde taget udgangspunkt i dette forhold og en række andre væsentlige problemstillinger for naturens tilstand i dagens Danmark. Gruppen har lagt en række notater og mundtlige oplæg om status for naturens tilstand til grund for sit arbejde og dette er senere blevet yderligere bekræftet og udbygget af en udredning om det lysåbne landskab gennemført af Danmarks Miljøundersøgelser og to rapporter om biodiversitet i skov udarbejdet af Forskningscentret for Skov & Landskab. Gruppen har endvidere taget udgangspunkt i bl.a. de krav og anbefalinger som fremgår af konventionen om biologisk mangfoldighed og andre internationale forpligtelser. Det fremgår af Danmarks Miljøundersøgelsers udredning, at problemerne for biodiversiteten i de lysåbne naturtyper især er knyttet til følgende forhold: - gradvis tilgroning på grund af landbrugsdriftens ophør, eutrofiering og dræning. - eutrofiering af naturtyperne, dels på grund af gødskning, dels på grund af påvirkning af luftbåren ammoniak. - formindskelsen og fragmenteringen af naturarealerne. - manglen på naturarealer med lang kontinuitet Konsekvensen har været at en række plante- og dyrearter er gået mærkbart eller drastisk tilbage gennem de sidste par årtier. Det er især plante- og insektarter knyttet til næringsfattige biotoper, fuglearter knyttet til ferske enge og strandenge og en række paddearter knyttet til strandenge og vandhuller. Endelig understreger Danmarks Miljøundersøgelser den problemstilling, der benævnes som "Gælden fra fortiden" eller "Fortidens synder" dvs., at tilbagegangen vil fortsætte et stykke tid endnu, uanset hvilke initiativer der tages for at fremme biodiversiteten. Det skyldes, at især eutrofieringen og formindskelsen af naturarealerne har udsat en række arter for et meget stort pres. Også i vandløb og søer er der konstateret en markant tilbagegang for en række plante- og smådyrearter. Her skyldes problemerne især belastningen med kvælstof og fosfor, for hårdhændet vandløbsvedligeholdelse og manglende økologisk sammenhæng mellem vandløb, søer og bredarealer og for vandløbenes vedkommende tillige spærringer i vandløbene. En lang række skove - statsejede som privatejede - har en ringe biodiversitet, sammenlignet med det store antal arter, der er tilknyttet naturtypen skov. Her er hovedproblemerne manglende kontinuitet, monokulturer, dræning, for lav andel af hjemmehørende træarter samt mangel på arealer med fri succession, for lidt dødt ved og for få lysåbne arealer. Disse vurderinger af problemerne for naturen har sammen med de internationale forpligtelser været lagt til grund for arbejdet i naturgruppen. Implementering af EF-habitatdirektivets og EFfuglebeskyttelsesdirektivets forpligtelser i Danmark er blevet behandlet i hovedudvalget, men da forvaltningen af direktivets naturtyper og arter udgør en væsentlig del af den fremtidige naturforvaltning og direktivet spiller en central rolle i naturgruppens diskussioner af det foreslående naturforvaltningskoncept, bringes oplægget om forvaltningen af de internationale naturbeskyttelsesområder også i denne rapport.

7 - 6 - Tilgroningsproblemet er tillige behandlet i landbrugsgruppen og det samme gælder eutrofieringsproblematikken. Det er sket i forbindelse med arbejdet med bl.a. målretning af udpegningen af SFLområderne og indholdet af MVJ-ordningen. Naturgruppen har peget på følgende overordnede prioritering af indsatsen: På baggrund af DMU s udredning om det lysåbne landskab og den øvrige foreliggende dokumentation har naturgruppen givet en forbedring af beskyttelsen og kvaliteten af den eksisterende natur højeste prioritet. Gruppen har endvidere prioriteret en forøgelse af halvkulturarealerne meget højt. Det bør fortrinsvis have karakter af forøgelse af og etablering af forbindelse mellem eksisterende halvkulturarealer. Her kommer især overdrev, strandenge og de vandløbsnære arealer ind i billedet. Med hensyn til skovene har gruppen prioriteret en sikring af de resterende naturskovarealer højest. På baggrund af ovenstående har naturgruppen arbejdet med en række tværgående initiativer som tilsammen danner grundlag for et strategisk naturforvaltningskoncept og som har til formål at beskrive kvalitetsmål for naturen og at tilvejebringe et program for systematisk overvågning af naturen. Der er endvidere beskrevet en planlægningsmetode, der kan sikre at naturforvaltningen målrettes og prioriteres bedst muligt. Denne planlægningsmetode benævnes naturkvalitetsplanlægning. Den indgår i regionplanlægningen og den skal udformes, således at den har sammenhæng med de opstillede naturkvalitetsmål og naturovervågningen. Problemerne med formindskelsen og fragmenteringen af naturarealerne og den manglende kontinuitet foreslås afhjulpet ved etablering af et antal større sammenhængende naturområder, etablering af et landsdækkende system af økologiske spredningskorridorer og udarbejdelse af handlingsplan for etablering af faunapassager ved eksisterende større veje. Endvidere påpeges vigtigheden af at naturpleje, naturgenopretningsinitiativer, MVJ-aftaler mv. i meget større omfang end hidtil rettes mod områder, hvor der i forvejen findes natur af høj kvalitet, og således at der tilvejebringes mere natur i form af et større areal med halvkultur i sammenhæng med eksisterende halvkulturarealer. Problemerne med tilgroning og eutrofiering af de lysåbne naturtyper bliver behandlet i både naturgruppen og landbrugsgruppen. Naturgruppen har igangsat en undersøgelse af amternes naturplejeindsats og naturplejebehov, som først afsluttes efter færdiggørelsen af denne rapport. I landbrugsgruppen vurderes behovet for etablering af bufferzoner for husdyrbrug omkring særligt sårbare naturtyper. Der er foretaget en omfattende gennemgang af behovet og mulighederne for at styrke biodiversiteten i skoven og der er opstillet et bredt katalog med mål og virkemidler både i relation til den private og den statslige skovdrift. Målene er i særlig grad rettet mod at beskytte og forbedre de eksisterende naturværdier i skovene, særligt naturskoven og habitatdirektivets naturtyper og arter. Der lægges vægt på udlægning af betydelige arealer, hvor biodiversitetshensynet er det dominerende, og på at forbedre integrationen af biodiversitet i den drevne skov, bl.a. ved gradvis overgang til naturnær skovdrift, og der er også forslag til at forbedre naturindholdet i de nye skove. Også de ferske vande er blevet grundigt gennemgået. Problemerne er beskrevet og der er stillet en række forslag til, hvorledes de kan blive afhjulpet. Her er helhedsorienteret planlægning for søer, vandløb og de nærliggende bredarealer og en ekstensivering af driften af de vandløbsnære arealer et centralt punkt. De to vigtige virkemidler naturgenopretning og fredning er blevet beskrevet og den fremtidige prioritering afpasset efter de signaler, som er fremkommet under udvalgsarbejdet.

8 - 7 - Forvaltningen af arter foreslås målrettet og styrket gennem anvendelse af økologiske forvaltningsplaner og udarbejdelse af retningslinier for reintroduktion af arter, introducerede arter, samt forvaltning af genressourcer hos vilde dyre- og plantearter. Også en række andre problemstillinger og emner af betydning for biodiversiteten er særligt behandlet. Til alle emner er knyttet en eller flere anbefalinger. Flere store problemstillinger som f.eks. opstilling af eller ændring af arealmålsætninger, prioritering mellem forskellige virkemidler, beregning af økonomiske konsekvenser m.v. vil først kunne gennemføres under den efterfølgende samlede drøftelse i udvalget. Rapporten er i øvrigt opbygget således, at det første afsnit efter indledningen indeholder en samlet oversigt over anbefalingerne, det næste afsnit Status over naturens tilstand og de væsentligste problemer for naturen, og endelig et antal afsnit med de enkelte emner, som gruppen har behandlet. Det har fra starten været besluttet at dele behandlingen af de forskellige naturproblemstillinger op på tre grupper: 1DWXUJUXSSHQ, der fik ansvaret for vurderingen af status for naturens tilstand naturovervågning, mål og initiativer på det terrestriske område og for de ferske vande. /DQGEUXJVJUXSSHQ, der har fået ansvaret for at integrere naturhensynene i landbruget og i de forskellige landbrugsstøtteordninger m.v. +DYJUXSSHQ, der har fået ansvaret for at vurdere status for naturens tilstand, mål og konkrete initiativer på havområdet. Denne opdeling er ikke logisk begrundet men baseret på administrative initiativer/faglige hensyn. En række af forslagene til en mere målrettet og strategisk naturforvaltning vil først kunne opstilles, når bidragene fra de tre arbejdsgrupper afleveres til og drøftes samlet i selve udvalget.

9 - 8 -.$3,7(/1$785*5833(1629(525'1('($1%()$/,1*(5 I dette kapitel introduceres naturgruppens bud på tre overordnede mål for naturforvaltningen i Danmark, som bør anvendes ved prioritering af den fremtidige indsats. Kapitlet er i øvrigt en samling af de anbefalinger, som gruppen har udarbejdet på baggrund af arbejdet med de enkelte emner. Disse anbefalinger er altså identiske med dem, der adslutter hvert kapitel i rapporten. 2YHURUGQHGHPnOIRUIRUYDOWQLQJDIGHQGDQVNHQDWXU Naturgruppen anbefaler, at der fastlægges følgende overordnede mål for den fremtidige forvaltning af den danske natur: 'HHNVLVWHUHQGHQDWXUY UGLHUVNDOEHYDUHVRJVW\UNHV 'HUVNDOHWDEOHUHVIOHUHQDWXURPUnGHURJVDPPHQK QJHQPHOOHPGHHNVLVWHUHQGHVNDOXG E\JJHV,QGVDWVHQIRUELRGLYHUVLWHWHQVNDOY UHVWUDWHJLVNPnOUHWWHWRJNRQWLQXHUW %HJXQGHOVH På trods af en forbedret beskyttelse af den tilbageværende natur kan der konstateres tilbagegang for kvaliteten af naturarealerne, f.eks. forringes artsvariationen i naturtyperne og mange arter går fortsat tilbage. Naturområder med en lang kontinuitet, som f.eks. naturskov, højmoser, overdrev, klitter, væld og lobelia-søer er umulige eller meget vanskelige at genoprette, når de først er forsvundet. Endvidere har de en funktion som kilder for arter, som kan kolonisere øvrige områder i naturen. Der bør gives høj prioritet til at bevare disse områder. Ligeledes er det højt prioriteret at bevare levedygtige bestande af de hjemmehørende plante- og dyrearter, deres variation og deres levesteder på lang sigt i deres naturlige udbredelsesområder. For fortsat at kunne bevare variationen af naturtyper og arter er det nødvendigt at skabe mulighed for at de økologiske processer fortsat kan fungere i de danske landskaber og at disse funktioner styrkes. Det er vigtigt, at der er mulighed for at arter kan kolonisere og rekolonisere levesteder og i nødvendigt omfang udveksle genetisk materiale. Det er væsentligt at give plads til en øget dynamik i naturen, hvor de økologiske processer uregulerede kan udvikle sig i tid og rum og dermed give plads for en stor variation af levesteder og arter og udviklingsstadier af naturtyper, som kun kan opleves få steder i dagens Danmark. Udvidelser af naturarealer bør i vidt omfang ske i tilknytning til eksisterende natur. Indsatsen for biodiversiteten bør koordineres bedre og ske efter overordnede politisk fastsatte målsætninger. Et koncept for en strategisk naturforvaltning bør indeholde kvalitative og kvantitative målsætninger, overvågning af naturens tilstand set i forhold til målsætningerne og evalueringer af de naturpolitiske indsatser. Det bør sikres at naturforvaltningsindsatsen målrettes og prioriteres bedst muligt gennem en naturkvalitetsplanlægning med det formål at sikre, forbedre og udvide den eksisterende natur på både regionalt og nationalt plan.

10 - 9 - 'HWY UJnHQGHLQLWLDWLYHU 1DWXUNYDOLWHWVSODQO JQLQJ Som led i den næste statslige udmelding til regionplanlægningen i år 2005 bør amterne opfordres til at igangsætte en naturkvalitetsplanlægning af i princippet alle naturområder. Naturområder udpeget efter Natura direktiverne målsættes efter et særligt udarbejdet mere detaljeret system. Skov- og Naturstyrelsen bør nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse fra amterne og DMU til udarbejdelse af et fælles enkelt målsætnings- og værdisætningssystem for naturlokaliteter. Målsætnings- og værdisætningssystemet skal endvidere kunne anvendes som målsætninger i naturovervågningen af de generelt beskyttede naturtyper. Potentielle naturområder bør indgå i naturkvalitetsplanlægningen. 1DWXURYHUYnJQLQJ Der bør udarbejdes et nationalt integreret miljø- og naturovervågningsprogram efter det fremlagte koncept, som samtidig sikrer optimering af resultater fra den allerede foretagne overvågning samt udenlandske (europæiske) erfaringer. Overvågningen af EF-direktivernes naturtyper og arter bør igangsættes hurtigst muligt, og der bør ske en videreudvikling af overvågningen for de øvrige naturtyper ( 3 og skov), så de senest år 2004 er omfattet af overvågningsprogrammet. I en opbygningsfase bør målene for naturtyper og arter udvikles sideløbende med, at førstegangsovervågningen gennemføres, dog må valget af indikatorer være afklaret forud for iværksættelsen. Overvågningen af arter og naturtyper i ferskvand og hav bør integreres med den eksisterende vandmiljøovervågning. Anvendelse af anden overvågning (den folkelige overvågning og andres datasamlinger) og statistik bør i videst muligt omfang integreres med naturovervågningsprogrammet for at nyttiggøre de tilgængelige oplysninger og skabe mest mulig synergi-effekt, herunder viden om årsagssammenhænge i naturens tilstand. Det bør overvejes at etablere en database, der gør eksisterende viden og undersøgelser om Danmarks biodiversitet, naturens tilstand og udvikling tilgængelig (landestudie). Materiale, der samtidig kan danne grundlag for at vurdere ændringer over tid og fungere som en analyse af manglende viden om den danske natur. Der bør etableres en forskningsindsats vedrørende udvikling og afprøvning af indikatorer for en række naturtyper og arter herunder ikke mindst vedrørende genetisk diversitet. 6W UUHVDPPHQK QJHQGHQDWXURPUnGHU at det indgår i den statslige udmelding til regionplanrevision 2005, at der anbefales udpeget følgende 6 områder som egnede til at blive udlagt i regionplanen som nationale naturområder: - hede- og klitlandskaber i Thy (Viborg amt) - Mols Bjerge, Stubbe Sø og Helgenæs (Århus amt) - Gribskov og Esrum Sø (Frederiksborg amt) - Det Sydfynske Øhav (Fyns amt) - Høje Møn (Storstrøms amt) - Lille Vildmose-området (Nordjyllands amt) Områderne afgrænses og udpeges af amterne under inddragelse af lodsejere og lokalbefolkning, og der fastsættes retningslinier for deres midlertidige administration og deres etablering. Den administrative struktur for områderne må overvejes nærmere. Der udarbejdes for hvert område en plan for områdets beskyttelse, forvaltning og udvikling, og der nedsættes et rådgivende og koordinerende udvalg for hvert område.

11 Formålet med at etablere sådanne større sammenhængende naturområder er at styrke naturområdernes størrelse, sammenhæng og kontinuitet, således at den frie dynamik og naturkvaliteten fremmes. Områderne er udvalgt bl.a. på grund af deres internationale og nationale naturbeskyttelsesværdier. Der er også lagt vægt på, at de er af stor betydning for friluftslivet, og at de centrale dele er ejet eller administreret af staten. at følgende områder overvejes som potentielle nationale naturområder, som skal vurderes nærmere: - Gudenåens og Skjern Å s kilder (Vejle amt) - Store og Lille Åmose og Tissø (Vestsjællands amt) - Et eller flere marine områder at der nedsættes et udvalg under Skov- og Naturstyrelsen med repræsentanter for de berørte interesseorganisationer og myndigheder, der får til opgave at beskrive et fælles koncept for de nationale naturområder.udvalget skal endvidere vurdere, hvorledes offentligheden og lokalbefolkningen inddrages i beslutningsprocessen samt hvorledes berørte landbrugsejendomme inddrages, og hvordan deres drift kan tilpasses formålet med de enkelte områder. NRORJLVNHIRUELQGHOVHURJIDXQDSDVVDJHU Anbefalinger vedrørende økologiske forbindelser: Det indgår i den statslige udmelding til regionplanrevision 2005, at der skal udpeges og etableres et nationalt netværk af økologiske forbindelser, der bl.a. baseres på amternes regionplaner for 2001 og det heri udlagte netværk. Udpegningen sker med udgangspunkt i følgende 7 typer af økologiske forbindelser: vandløbssystemer, våde naturtyper, tørre naturtyper, naturlige skove, kyster, biotoptæthed og rasteområder. Eksisterende korridorer bør bevares og forbedres og nye etableres. Korridorer bør være så brede og sammenhængende som muligt. Den økologiske kvalitet af en korridor bør svare til kravene stillet af den eller de arter, man ønsker at tilgodese. Der skal sikres en ensartethed og sammenhæng på tværs af amterne. Der bør endvidere hvor det er muligt og realistisk, tilvejebringes forbindelse mellem forskellige habitatområder og mellem habitatområderne og værdifulde naturområder. Planlægningen af de økologiske forbindelser bør ses i sammenhæng med naturkvalitetsplanlægningen. Netværket består dels af fungerende og dels af potentielle økologiske forbindelser. Som led i naturkvalitetsplanlægningen kan de fungerede forbindelser værdisættes og de potentielle prioriteres. Samtidig gennemførers der en kortlægning af barrierer, der begrænser sprednings mulighederne i de økologiske forbindelser. Den skal danne grundlaget for den statslige prioritering af større faunapassager på det eksisterende vejnet. Skov- og Naturstyrelsen udarbejder i løbet af 2002 en eksempelsamling, der illustrerer og uddyber principperne for udpegning af økologiske spredningskorridorer. Anbefalinger vedrørende faunapassager: I fortsættelse af Vejdirektoratets projekt "Fauna Statsvej" nedsættes et udvalg under Trafikministeriet med repræsentanter fra de berørte myndigheder og interesseorganisationer. Udvalget får til opgave at udarbejde en prioriteret handlingsplan for etablering af faunapassager over/under stats- og amtsveje samt jernbaner. Handlingsplanen skal være færdig med udgangen af 2003 og dække perioden Der tilstræbes etableret 5 større faunapassager om året. Vurderingsgrundlaget er amternes barrierekortlægning. Udvalget skal især fremme projekter, der styrker varetagelsen af internationale og nationale naturbeskyttelseshensyn, og man skal i den forbindelse vurdere effekten af projekterne i forhold til udgiften til deres realisering.

12 Der gennemføres af DMU i samarbejde med anlægsmyndighederne og vildtkonsulenterne en overvågning af et repræsentativt udvalg af projekterne. Gennemførelsen af handlingsplanen afsluttes med en evalueringsrapport. Der nedsættes en arbejdsgruppe under Skov- og Naturstyrelsen med repræsentanter for de berørte myndigheder og interesseorganisationer, der gennemgår problemerne i forbindelse med gener og funktionsproblemer ved faunapassager 'HNRQNUHWHYLUNHPLGOHU 1DWXUJHQRSUHWQLQJ Naturgenopretningsindsatsen har forskellige formål: At styrke biodiversiteten, friluftslivet og de kulturhistoriske værdier i landskabet, og det tilstræbes gerne at flere formål fremmes samtidig. For den del af indsatsen, der har til hovedformål at styrke naturen og biodiversiteten anbefales følgende: Forbedring af tilstanden i de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) tillægges en høj prioritet, og der bør tillige lægges stor vægt på forbedring af kvaliteten af andre værdifulde naturområder, dvs. både de nationale naturområder og andre værdifulde naturlokaliteter og økologiske sammenhænge. Til fremme af disse hovedmål anbefales følgende prioritering af indsatsen: forbedring af eksisterende naturområder med lang kontinuitet udvidelse af og styrkelse af sammenhænge mellem eksisterende naturområder, f.eks. i forbindelse med ådale, overdrev og strandenge. )ULG\QDPLNRJQDWXUSOHMH Fri dynamik og naturlig succession: Der er væsentlige naturværdier i en række naturtyper i fri dynamik og succession - ved kyster, søer, vandløb, og i skove. Det anbefales, at natur i fri dynamik inddrages som element i naturforvaltningen i væsentligt større omfang end i dag. På baggrund af bl.a. en naturkvalitetsplanlægning kan det vurderes, hvor det er hensigtsmæssigt, at arealer tages ud af drift og får lov at gro til og i øvrigt udvikle sig frit Arealer med fri dynamik og tilgroning bør typisk indgå ved udlægning af større, sammenhængende naturområder. På landsbasis kan man tænke sig, at 2-3% af landets areal udlægges, idet heri indgår eksisterende områder, som formelt el. i praksis har denne status Værdifulde halvkulturområder med lang driftshistorie skal fortsat opretholdes med høj prioritet og gives mulighed for at ekspandere Et samspil mellem naturlig tilgroning og plantet skov er ønskelig. Naturpleje: Der er ikke udarbejdet en selvstændig anbefaling vedrørende naturpleje, men der er igangsat en undersøgelse af amternes nuværende naturpleje og det fremtidige behov for naturpleje. På baggrund heraf vil hovedudvalget kunne anbefale f.eks. øgede midler til naturpleje. Naturpleje behandles også af landbrugsgruppen i forbindelse med MVJ-tilskud mv. En landsdækkende naturkvalitetsplanlægning, vil sammen med de prioriteringer, der følger af habitatdirektivet medvirke, til en yderligere målretning af naturplejeindsatsen fremover.

13 Naturplejeindsatsen bl.a. hos amterne og i landbruget bør styrkes og de nødvendigemidler afsættes, set i lyset af den entydige påpegning af at tilgroning, ophørt græsning og slæt mv. er en af de alvorligste trusler mod biodiversiteten tilknyttet de lysåbne naturtyper. )UHGQLQJHU Fredninger er fortsat et meget vigtigt og uundværligt, varigt virkemiddel i naturbeskyttelsen, men det er samtidig administrativt omstændeligt og tidskrævende. Det bør derfor nøje overvejes, i hvilke tilfælde man skal anvende fredninger i stedet for andre enklere og evt. frivillige virkemidler. Der bør udarbejdes en nye handlingsplan for fredninger, hvor der gennemføres en revision af kriterierne for rejsning af fredningssager og af prioriteringen af de mål, som fredningssagerne bør rette sig imod. Handlingsplanen bør ikke - som i fastlægge en prioriteret liste over de fredningssager, som ønskes rejst over en årrække, da denne fremgangsmåde har vist sig at være uhensigtsmæssig. I stedet anbefales en løbende planlægning og drøftelse under inddragelse af amterne, Danmarks Naturfredningsforening og Skov- og Naturstyrelsen. Der bør ske opprioritering af rejsning af fredningssager, der fremmer gunstig bevaringsstatus i internationale naturbeskyttelsesområder, og som bidrager til sikring af kerneområder i kommende større sammenhængende naturområder. I forbindelse med revision af handlingsplanen bør f.eks. følgende emner inddrages: Det bør overvejes, om kriteriet " at et område skal være truet" skal defineres snævrere. Der bør arbejdes videre med afvejningen af fredningsinstrumentet i forhold til de øvrige virkemidler på naturbeskyttelses -skovlovs- og planlægningsområdet. Det bør overvejes nærmere, hvorledes man anvender fredningsinstrumentet i forbindelse med naturgenopretningssager. 2IIHQWOLJDUHDOGULIWDIQDWXURJODQGEUXJVDUHDOHU Skov- og Naturstyrelsen har en relativt ny naturplejestrategi fra 1999, som udstikker konkrete retningslinier, der gælder for Skov- og Naturstyrelsens forvaltning af egne arealer med beskyttet natur. Strategien sætter desuden konkrete mål for øgning af arealet med beskyttede naturtyper indenfor det eksisterende statsskovsareal med udgangspunkt i tilstanden i I 1995 vedtog Skov- og Naturstyrelsen nye retningslinier for driften af styrelsens landbrugsarealer. På landbrugsarealerne skal der tages vidtgående landskabelige, natur- og kulturhistoriske samt miljøbeskyttende hensyn. Dertil kommer hensyn til befolkningens friluftsliv. Da særligt naturplejestrategien er af forholdsvis ny dato, bør den have mere tid at virke i, før man meningsfyldt kan vurdere på hvilke områder den evt. skal revideres i større omfang. Strategiens udmøntning vil blive justeret ifølge de overordnede prioriteringer i Wilhjelmudvalgets anbefalinger, herunder fx etablering af naturlig hydrologi i større omfang, udvidelse af arealer med eksisterende værdifulde naturområder mv. 'HWUHQDWXUW\SHU±O\VnEQHQDWXUW\SHUVNRYHQHVQDWXURJGHIHUVNHYDQGH 'HO\VnEQHQDWXUW\SHU Der bør ske en styrkelse af indsatsen for at mindske tilgroningen af og nedbringe tilførsel af næringsstoffer og sprøjtemidler til de lysåbne naturtyper. Herunder bør tilgroningen mindskes ved en styrket naturpleje og ekstensiv landbrugsmæssig drift i form af græsning og høslet.

14 Det bør være højt prioriteret at tilvejebringe en gunstig bevaringsstatus for lysåbne naturtyper og dertil knyttede arter omfattet af Habitatdirektivet. Der bør udarbejdes en national handlingsplan til sikring af de få tilbageværende højmoser. Der bør ske en permanent forøgelse af arealet med lysåbne naturtyper, især mht. overdrev, strandenge og vandløbsnære arealer. Der bør i særlig grad gennemføres en retablering af enge i sammenhæng med vandløbene, så der så vidt muligt sker en retablering af engenes naturlige hydrologiske tilstand, og således at den økologiske sammenhæng mellem vandløbene og de vandløbsnære arealer styrkes. Ved retablering af naturlig hydrologi i ådale og skove mv. vil det være muligt at genskabe et væsentligt areal med moser. Der bør etableres større sammenhængende områder med natur, bl.a. lysåbne naturtyper, og der bør så vidt muligt etableres økologiske forbindelser mellem vigtige naturområder. Det bør vurderes nærmere, hvad der kan gøres for at forebygge klimaændringernes effekt på de lysåbne naturtyper. Det præcise indhold af anbefalingerne afstemmes i hovedudvalget i forhold til arbejdet i landbrugsgruppen, herunder kvantitative målsætninger. 6NRYHQHVQDWXU Der skal ske registrering og en varig sikring af den danske naturskov. Inden registreringen sættes i gang søges det afklaret, hvordan sikringen gennemføres. Senest i 2040 er hensynet til biodiversiten det primære formål på 10% af det til enhver tid værende skovareal (ca ha, voksende med øget skovareal). De ha omfatter hovedsageligt urørt skov og såkaldte gamle driftsformer med særlige naturkvaliteter samt arealer med fri succession/tilgroning. For statens skove skal målsætningen være indarbejdet i driftsplanlægningen i løbet af de kommende 5 år. Som led i den overordnede målsætning for 2040 fastsættes et delmål på i alt ha med urørt skov og gamle driftsformer mv. senest Denne udvidelse op til de ha målrettes mod de arealer, der udpeges gennem naturskovsregistreringen. Der fokuseres særligt på de biologisk mest værdifulde kategorier af de registrerede naturskovsarealer. Andelen af urørt skov i år 2012 skal udgøre mindst halvdelen svarende til ha. Den resterende del udlægges efter nærmere vurdering af hvad der gavner biodiversiteten bedst i løbet af perioden som urørt skov, gamle driftsformer eller fri succession/tilgroning. I 2012 foretages evaluering af den hidtidige indsats med henblik på at sikre, at det overordnede mål for 2040 kan fastholdes. For statsskovene skal der i planerne for omlægning til bæredygtigt skovbrug indgå planer for at opnå en naturlig hydrologi og en øget mængde dødt ved. I urørt skov genskabes så vidt muligt den naturlige hydrologi, og i anden biodiversitetsskov tilstræbes naturlig hydrologi, hvor det er hensigtsmæssigt for biodiversiteten. Naturtyper og arter omfattet af Habitatdirektivet skal beskyttes effektivt i offentlige og private skove. Der skal ifølge direktivet senest år 2004 være igangsat en aktiv forvaltningsindsats for at opnå gunstig bevaringstilstand for de omfattede naturtyper og arter. Dette skal opnås gennem anvendelse af eksisterende og om nødvendigt nye virkemidler (aftaler, tilskud, fredning mv.). Skov- og Naturstyrelsen bør særligt styrke indsatsen for biodiversiteten i mindst 3 større områder med et væsentligt indhold af statsejede skov- og naturarealer. Områderne kunne være følgende:

15 Grib skov og Esrum sø; hede og plantagearealer i Thy; Høje Møn. I områderne bør der indgå betydelige urørte skov- og naturarealer. Bæredygtig skovdrift skal fremmes i hele skovbruget gennem konkret implementering af retningslinier for bæredygtig skovdrift. Der bør opstilles indikatorer for "retningslinier for bæredygtig skovdrift". I de private skove fremmes retningslinierne for bæredygtigt skovdrift gennem en målretning af tilskudsordninger, rådgivning og formidling. Tilskudsordninger helhedsorienteres og rettes i øget omfang mod naturelementer, der ligger ud over skovlovens minimumsforpligtelser, herunder naturlig hydrologi og dødt ved. Statsskovene skal gå foran og umiddelbart påbegynde implementeringen af retningslinierne. Skov- og Naturstyrelsen skal inden 2 år udarbejde en konkret handlingsplan for den praktiske indførsel af bæredygtig skovdrift i statsskovene. Handlingsplanen skal blandt andet indeholde følgende emner: Omlægning af skovdriften inkl. tidsplan, lokalitetskortlægning af de skovbevoksede arealer, fremme af naturlig hydrologi, dødt ved samt kompetenceopbygning på skovdistrikterne. Skovloven og administrationen af denne tilpasses med henblik på at prioritere forpligtelsen til at bevare naturskoven samt lette muligheden for umiddelbart at varetage biodiversitets-hensyn ved at muliggøre tilgroningsskov, græsningsskov, stævningsskov og urørt skov. Som opfølgning på Bichel-udvalgets arbejde iværksættes et udvalgsarbejde i 2003 om de samlede konsekvenser af en nedsat pesticidanvendelse i det private skovbrug. Udvalgsarbejdet skal være grundlag for en fremtidig strategi for at reducere pesticidanvendelsen i privatskovbruget på linie med de reduktionsmål der er fastsat for de øvrige sektorer. Skovrejsning målrettes og prioriteres yderligere mod planlægningens målsætninger på natur- og miljøområdet, herunder ønsket om at etablere større sammenhængende naturområder og økologiske forbindelseslinier i landskabet. For at styrke skovrejsningen bør landbrugsloven og administrationen heraf tilpasses på enkelte områder. Landbrugsloven bør bl.a. have en mere rummelig definition af skov, svarende til skovlovens, der bør ske nedjustering af arealgrænsen for selvstændige skovejendomme, og der bør etableres forbedrede muligheder for dispensation af landbrugsejendommes ejerformer. I skovrejsningsprojekterne skal der inden 2004 ske opprioritering af tilgronings- og naturarealer samt opprioritering af hensynet til biodiversiteten ved anlæg af kulturer, bl.a. ved fremme af anvendelsen af hjemmehørende arter i blandingsbevoksninger. Målet bør bl.a. være, at tilplantning sker på maksimalt 80% af projektarealerne. Projekter med store tilgroningsarealer, der ligger i tilknytning til naturskov og løvskovsarealer med lang skovkontinuitet fremmes. Inden 2004 udarbejdes en handlingsplan for fremavl af frø og plantemateriale af hjemmehørende træer og buske til landskabsformål. Der skal senest i 2004 være udviklet og iværksat en integreret skovovervågning, der styrker dokumentationen af skovenes flersidige funktioner og bidrager til en integreret naturovervågning på tværs af erhvervssektorer og naturtyper. Et bedre videnmæssigt grundlag for naturnær skovdrift er påkrævet. Det samme er tilfældet for viden om skovene og skovrejsningens biodiversitet generelt. Samlet er der behov for en opprioritering af forskningsindsatsen knyttet til skovenes biodiversitet. 'HIHUVNHYDQGH Det overordnede mål for de danske vandløb og søer er, at øge biodiversiteten ved at bringe vandet tilbage i landskabet. Vandløbenes frie dynamik skal genskabes ved at ekstensivere driften af de vandløbsnære arealer og ekstensivere eller undlade vandløbsvedligeholdelse og åbne rørlagte vandløb. Søerne skal være klare og diversiteten i søtyper skal bevares lige fra store dybe til små eller næringsfattige søer. Dette skal virkeliggøres på grundlag af en helhedsplanlægning, hvor vandet binder naturområderne sammen og natur- og miljøprojekter integreres. Til realisering af visionen anbefales følgende initiativer:

16 Der skal som led i udvalgets samlede drøftelse fastsættes en QDWLRQDOnULJPnOV WQLQJIRUJHQ VNDEHOVHDIKDOYNXOWXUDUHDOHUODQJVYDQGO EHQH med henblik på at øge og genskabe samspillet med de vandløbsnære arealer og vandløbenes selvrensende effekt, samtidig med at ådalenes samlede naturkvalitet øges. Helhedsplanlægning og forvaltning af ådalene vil være et væsentligt led i implementeringen af vandrammedirektivet. Der skal igangsættes initiativer til udvikling heraf inden Der skal i 2002 udarbejdes en QDWLRQDOKDQGOLQJVSODQ til sikring af kvaliteten i de rene søer, herunder de internationalt værdifulde OREHOLDV HU, samt de uforurenede, uregulerede vandløb og bække, kilder og væld. Handlingsplanen skal tage udgangspunkt i en helhedsorienetret forvaltning af disse vandløb og søer, de vandløbssystemer de er en del af, alle væsentlige belastningskilder og anvendelsen af de omgivende bredzoner. Når Vandmiljøplan II er afsluttet, skal der i forbindelse med en kommende Vandmiljøplan III iværksættes en målrettet indsats mod den GLIIXVHXGOHGQLQJDIQ ULQJVVWRIIHUKHUXQGHUIRVIRU fra landbruget. Frem til aftalen om Vandmiljøplan II udløber, skal det nødvendige vidensgrundlag herfor tilvejebringes. 'HI\VLVNHIRUKROGLYDQGO EHQHskal forbedres. Herunder skal IDXQDSDVVDJHUIRUELVS UULQJHUL YDQGO EV JHVHWDEOHUHWRJRPPXOLJWE UVS UULQJHUIMHUQHV Indsatsen skal ske på baggrund af en kortlægning og prioritering af en øget aktiv indsats. Samtidig skal der afsættes flere offentlige midler til vandløbsrestaurering og fjernelse af spærringer, og der skal allerede før 2005 sættes mere fokus på sikring af vandføring i døde å -strækninger. 9DQGO EVORYHQVNDOUHYLGHUHVRJGHUVNDOWDJHVKHQV\QWLOYDQGO ERJV HUVRPQDWXUW\SH, hvilket bl.a. vil ske som følge af vandrammedirektivets implementering inden år Lovens formål og forvaltningsstruktur skal gøres mere natur- og helhedsorienteret, således at den afspejler vandløbenes flersidige formål i det danske samfund: Vandafledning, økologiske korridorer og økologiske sammenhænge, sikring af biologisk mangfoldighed, rekreative formål, undervisningsformål, m.v. I den IUHPWLGLJHIRUYDOWQLQJVVWUDWHJLIRUELRGLYHUVLWHWLIHUVNYDQG bør følgende forhold tillige inddrages; Fastlægge principper for vandløbsvedligeholdelse, som giver øgede muligheder for at undlade oprensning og vedligeholdelse og som fremmer skånsom vandløbsvedligeholdelse. At der etableres mulighed for fleksible beskyttelsesbræmmer omkring vandløb og søer til sikring af biodiversiteten. At indsatsen for at reducere påvirkning fra vandindvinding fastholdes og intensiveres. At tilvejebringe et system til opstilling af bevaringsmålsætninger og opfyldelse af disse, herunder opstilling af et overvågningssystem til løbende at vurdere bevaringsstatus og økologisk tilstand, jf. habitatdirektivet og vandrammedirektivet. )RUYDOWQLQJRJXGV WQLQJDIDUWHURJEHYDULQJDIJHQUHVVRXUFHUKRVYLOGHSODQWHRJ G\UHDUWHU For arter og artsgrupper udvalgt efter en række nærmere fastsatte kriterier baseret på internationale forpligtelser, sjældenhed, økologisk nøglerolle eller væsentlige samfundsmæssige og/eller naturforvaltningsmæssige problemer udarbejdes forvaltningsplaner. For truede arter bør Skov- og Naturstyrelsens Handlingsplan for bevaring af truede plante- og dyrearterarter, september 2000 gælde som retningslinie. Ved udsætning og reintroduktion af arter bør der ligeledes udarbejdes forvaltningsplaner for disse. Opstillingen af de nævnte kriterier foretages af nedennævnte arbejdsgruppe.

17 Skov- og Naturstyrelsen bør inden år 2003 forestå udarbejdelsen af en udredning om de gældende regler og forvaltningspraksis for udsætning af dyre- og plantearter i Danmark i samarbejde med de relevante myndigheder og parter. Som en del af udredningsarbejdet bør det analyseres om der er behov for at supplere de eksisterende regler. Skov- og Naturstyrelsen bør nedsætte en arbejdsgruppe med de relevante myndigheder og organisationer, herunder repræsentanter for de relevante erhverv, der inden år 2005 på baggrund af ovenstående udredningsarbejde skal udarbejde detaljerede retningslinier og evt. forslag til ye regler om: udsætning og utilsigtet introduktion af ikke-hjemmehørende arter udsætning af hjemmehørende arter bevaringsudsætninger reintroduktion indvandring af nye arter genindvandring af arter bevaring af genetiske ressourcer Indenfor hver af de ovenstående grupper skal der som led i arbejdsgruppens arbejde opstilles kriterier til prioritering af hvilke arter eller artsgrupper, det er særligt væsentligt at udarbejde forvaltnings- og handlingsplaner for. Invasive arter og de dertil knyttede problemer har højeste prioritet. Som en del af arbejdet skal arbejdsgruppen identificere de tilknyttede forskningsbehov. Et hovedprincip for retningslinierne bør være, at ingen art må udsættes i den danske natur uden at der forinden er gennemført en økologisk effektvurdering og er udarbejdet en forvaltningsplan. Dog kan arter, der allerede anvendes i jordbruget og i haver fortsat anvendes som idag. Indtil videre er de retningslinier for forvaltningsplaner og udsætning af planter og dyr som Skovog Naturstyrelsen har udarbejdet gældende. Skov- og Naturstyrelsen bør fortsat oplyse og vejlede offentligheden og andre myndigheder og erhverv om de problemer introduktioner af ikke-hjemmehørende arter kan medføre og styrelsen bør generelt prioritere information om disse emner højt. Status for udsætning og indvandring af arter i Danmark bør belyses af naturovervågningen. Der bør udarbejdes en oversigt over ikke-hjemmehørende arter, der kan udgøre en potentiel trussel i danske økosystemer. Denne oversigt bør opdateres løbende. Der bør redegøres for de økonomiske konsekvenser af udvalgte invasive arter i Danmark. Skov- og Naturstyrelsen bør arbejde for at der i samarbejde mellem landene etableres et såkaldt "early warning" system for invasive arter i den Nordeuropæiske region. Danmark bør i internationale sammenhænge fortsat arbejde for at problemerne med introducerede og invasive arter får opmærksomhed herunder arbejde for en fælles EU-politik og støtte de igangværende initiativer i Biodiversitetskonventionen, CITES, Bern-konventionen, IMO, OSPAR og HELCOM. 3nILVNHRPUnGHWWLOUHWWHO JJHVXGV WQLQJVSROLWLNNHQXGIUDI OJHQGHSULQFLSSHU - Ingen udsætning af fremmede arter eller genetisk modificerede organismer i danske farvande. - Ingen dyrkning af nyintroducerede fremmede arter eller GMO er i områder, hvor der er en risiko for spredning af genmateriale til vilde arter. - Udsætning af hjemmehørende arter skal ske på en genetisk og økologisk forsvarlig måde og udfases i takt med genopretningen af vandløbene og af vandkvaliteten. - Et højt beskyttelsesniveau mod indslæbning af fremmede arter.

18 Og der anbefales gennemført følgende indsats: De genetiske og økologiske anbefalinger for udsætning af fisk føres á jour for at sikre bevarelsen af de naturlige fiskebestande og den genetiske diversitet. Genopretning af vandløb opprioriteres væsentligt bl.a. med henblik på at reducere udsætningerne. Det kan bl.a. ske ved at anvende en forholdsvis større del af fisketegnsmidlerne til vandløbsrestaurering, og ved ændrede prioriteringer i den offentlige naturgenopretning og naturpleje. Udsætning af fisk af dambrugsoprindelse ophører inden for en 5-års overgangsperiode, og rømninger af fisk fra dambrug og havbrug forhindres effektivt. Indførelse af regler til forebyggelse af indslæbning og udbredelse af fremmede arter. Oplysning til offentligheden og til virksomhederne om farerne ved indslæbning og udsætning af fremmede arter skal forstærkes. Udarbejdelse af beredskabsplan for og øget oplysning om indslæbning og udsætning af arter, herunder GMO er.

19 $3,7(/'(1%,2/2*,6.(0$1*)2/',*+(','$10$5. 67$7862*8'9,./,1*67(1'(16(5,QGOHGQLQJ Formålet med nærværende notat er at give en oversigt over status for den biologiske mangfoldigheds tilstand i Danmark, samt over de udviklingstendenser, der har været/er gældende herfor. Notatet gennemgår således oversigtligt de forskellige danske naturtyper og de hertil tilknyttede væsentligste artsgrupper (i det omfang, det eksisterende datamateriale tillader det) med en beskrivelse af deres status og udvikling. Endvidere belyses de påvirkninger, der har ført til den aktuelle tilstand. Der eksisterer en del oplysninger om, hvordan dyre- og plantelivet i Danmark har forandret sig gennem det 20. århundrede. Oplysningerne er dog generelt af fragmentarisk karakter. Datagrundlaget for de forskellige naturtypers udvikling både mht. areal og tilstand er ligeledes ikke fyldestgørende. For mange arter og naturtyper er det således vanskeligt at finde kvantitative undersøgelser, specielt for længere tidsserier, til belysning af udviklingen (1). Det er derfor ikke muligt at give en fuldstændig samlet og fyldestgørende belysning af naturens tilstand og udvikling i Danmark. Trods dette peger det eksisterende datamateriale dog på tydelige udviklingstendenser, som i det følgende er forsøgt beskrevet. Så vidt muligt er det forsøgt at belyse udviklingen både over en længere årrække ( år), men samtidig er det forsøgt at belyse de seneste års/årtiers udviklingstendenser. Det bemærkes, at de forventede klimaændringers mulige virkninger på landnaturen er beskrevet i et samlet afsnit (afsnit 3.9), mens de mulige virkninger for havet er beskrevet i forbindelse med afsnit 3.4: Havet og kystområderne. 'HO\VnEQHQDWXUW\SHU $UHDO I begyndelsen af 1800-tallet havde de lysåbne naturtyper klitter, heder, strandenge, ferske enge, overdrev og moser deres største udbredelse med op imod 60% af landets samlede landareal på ha. I dag dækker disse arealer mindre end 9%, hvilket svarer til en reduktion på omkring 70-90% (2, 4). Lysåben naturtype Areal (ha) % af landets areal Ferske enge ,4 Strandenge ,0 Moser ,1 Overdrev ,6 Heder ,9 Klitter* ca ca. 0,7 I alt ,7 7DEHO$UHDOHWDIO\VnEQHQDWXUW\SHU.LOGHRJIRUNOLWWHUQH 7DOOHWIRUNOLWWHUQHVNDOWDJHVPHGHWYLVWIRUEHKROGGDGHWHUXGWU\NIRUHWNYDOLILFHUHWVN Q 'HUHVWHUHQGHDUHDODQJLYHOVHUHUEDVHUHWSnDPWHUQHV RSJ UHOVHULRJWDOOHQHKDUGHUIRU QGUHWVLJL PLQGUHJUDGLGHHIWHUI OJHQGHnU

ØVRIGE EMNER BEHANDLET AF WILHJELMUDVALGET

ØVRIGE EMNER BEHANDLET AF WILHJELMUDVALGET ØVRIGE EMNER BEHANDLET AF WILHJELMUDVALGET Kystforvaltning Klitforvaltning Landskabsvurdering Friluftsliv Danmarks internationale forpligtelser og indsats for biodiversitet Forskning og udvikling Gevinster

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Amternes naturpleje. - en spørgeskemaundersøgelse om status og behov ved naturområders drift og pleje

Amternes naturpleje. - en spørgeskemaundersøgelse om status og behov ved naturområders drift og pleje Amternes naturpleje - en spørgeskemaundersøgelse om status og behov ved naturområders drift og pleje Udarbejdet af Rita Merete Buttenschøn, Forskningscenter for Skov og Landskab for Skov- og Naturstyrelsen

Læs mere

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2013

Naturkvalitetsplan 2013 Naturkvalitetsplan 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Relevant lovgivning for kommunens administration på naturområdet Registrering af naturarealer (samt beskrivelse af 3-naturtyperne) Principperne i

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Korsø Knude Natura 2000-område nr. 45 Habitatområde H187 Kolofon: Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2. planperiode 2016 2021 Natura 2000-område

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Vullum Sø Natura 2000-område nr. 23 Habitatområde H23 Kolofon: Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2. planperiode 2016 2021 Natura 2000-område

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Stege Nor Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs

Læs mere

Holdningspapir om naturpolitik

Holdningspapir om naturpolitik Holdningspapir om naturpolitik Det handler om mennesker Holdningspapiret er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 27.08.2016 Holdningspapir om naturpolitik 1. Vision Radikale Venstre ønsker en

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 213 Randkløve Skår Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.

Læs mere

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F55 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Skallingen

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 115 Habitatområde H99 Østerø Sø Udkast til Natura

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kimmelkær Landkanal Udkast Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Titel: Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 -

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Odense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur

Odense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur Odense Kommunes plan for biodiversitet Lene Holm Kontorchef Park & Natur Disposition Faktuelt om Odense Lokale mål Planlægning Handlinger Udfordringer Faktuelt Areal: 304,3 m 2 Landbrug: 14.500 ha i årlig

Læs mere

Naturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1

Naturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 Naturpolitikken 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 30-06-2015 11:10:31 Forord Med denne naturpolitik ønsker Sønderborg Kommune at sætte scenen for en måde at bruge naturen på, der samtidig

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan Bjerre Skov og Haslund Skov. Natura 2000-område nr Habitatområde H229

Udkast til Natura 2000-handleplan Bjerre Skov og Haslund Skov. Natura 2000-område nr Habitatområde H229 Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Bjerre Skov og Haslund Skov Natura 2000-område nr. 229 Habitatområde H229 1 Titel: Udkast til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Bjerre Skov og Haslund Skov Udgiver:

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 125 Vestlige

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Radioanlæg Rishøj natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Radioanlæg Rishøj, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage

Forslag til Natura 2000-handleplan Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage Natura 2000-område nr. 82 Habitatområde H71 Fuglebeskyttelsesområde F46 Titel: Handleplan for Randbøl Hede og

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Nymindegablejren, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Natura 2000 handleplan Tislum Møllebæk. Natura 2000-område nr. 215 Habitatområde H215

Natura 2000 handleplan Tislum Møllebæk. Natura 2000-område nr. 215 Habitatområde H215 Natura 2000 handleplan 2016-2021 Tislum Møllebæk Natura 2000-område nr. 215 Habitatområde H215 September 2016 U T S DKA Kolofon Titel: Udkast til Natura 2000 handleplan for Tislum Møllebæk Udgiver: Hjørring

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen ÅLBÆK SKYDETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Ålbæk Skydeterræn, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan ser fremtidsudsigterne

Læs mere

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F67 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Ballum

Læs mere

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære

Læs mere

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune Vedtaget af byrådet den 9. oktober 2008 1 Wilhjelm-udvalgets konklusion I 2001 udkom den såkaldte Wilhjelm-rapport En rig natur i et rigt samfund.

Læs mere

Internationale naturbeskyttelsesområder

Internationale naturbeskyttelsesområder Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares

Læs mere

Natura 2000 og 3 beskyttet natur

Natura 2000 og 3 beskyttet natur Natura 2000 og 3 beskyttet natur - Og måske lidt om randzoner? Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien.

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien. BILAG 5-2 Dato: 24. maj 2016 Til: HB på møde den 3. juni 2016 (elektronisk til NFU og PFU 13-23. maj-2016) Sagsbehandler: Birgitte Bang Ingrisch, 61 69 18 22, bbi@dn.dk Evaluering af DNs fredningsstrategi

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Udkast til politisk 1.

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Udkast til politisk 1. Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Husby Klit Natura 2000-område nr. 74 Habitatområde H197 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-område nr. 41 Habitatområde H41 Fuglebeskyttelsesområde F29 Kolofon

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Indledning. Ikke teknisk resumé

Indledning. Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 167, Skovene ved Vemmetofte. Habitatområde H 144. Fuglebeskyttelsesområde F 92. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse

Læs mere

Natura Status og proces

Natura Status og proces Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov NOTAT Naturstyrelsen Vadehavet J.nr. NST-422-01354 Ref. PJENS FEB 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N99 Kongens Mose og Draved Skov Forslag til Natura 2000-plan

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 77 Uldum Kær, Tørring Kær

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017.

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017. Dato: 6. december 2011 Sagsbehandler: Therese Nissen, tgdn@dn.dk, 31 19 32 31 Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017. Indledning Overordnet

Læs mere

Forslag til: Natura 2000-handleplan Dueodde. Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164

Forslag til: Natura 2000-handleplan Dueodde. Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164 Forslag til: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Dueodde Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-21 for Dueodde Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2016

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Miljørapport for Rosborg Sø (N37)

Miljørapport for Rosborg Sø (N37) Miljørapport for Rosborg Sø (N37) Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten skal indeholde oplysninger,

Læs mere

Forslag til: Natura 2000-handleplan Randkløve Skår. Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213

Forslag til: Natura 2000-handleplan Randkløve Skår. Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213 Forslag til: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Randkløve Skår Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 for Randkløve Skår Udgiver: Bornholms Regionskommune

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Den enkelte

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28.

Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. januar 2008 Seniorforsker Rasmus Ejrnæs (naturtyper). Biolog Bjarne Søgaard (arter). En status over naturens tilstand

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. april 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelcenter Nordsjælland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. 121, Kattehale Mose INDHOLD 1 Beskrivelse

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om driften af statsskovene (beretning nr. 7/02) I. Indledning 1. Jeg afgav den 11.

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Oustrup Hede og Røjen Bæk

Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-handleplan 2016 2021 Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Høringsudgave Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021- Oustrup Hede og Røjen Bæk Udgiver:

Læs mere

KAPITEL 16: FORVALTNING AF ARTER OG GENER

KAPITEL 16: FORVALTNING AF ARTER OG GENER - 226 - KAPITEL 16: FORVALTNING AF ARTER OG GENER 16.1 Anbefalinger om forvaltning og udsætning af plante- og dyrearter i Danmark og bevaring af genressourcer hos vilde plante- og dyrearter. For arter

Læs mere

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter: Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet rundt om Als Natura 2000-område nr. 197, Habitatområde H173 Fuglebeskyttelsesområde F64 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Flensborg

Læs mere

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer Natura 2000 implementering i Danmark Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer Målsætning Vil gerne bidrage til opnåelse af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura

Læs mere