En herlig MC - Ferie for ni i Irland

Transkript

1 Artikel til MC Touring Nyt v/ Vivi og Søren Hylleberg Sørensen - Skive En herlig MC - Ferie for ni i Irland Det er søndag morgen, og spændingen for at skulle af sted på denne for os nye og spændende ferie har været stor. Vi sov lidt længere og benyttede formiddagen til at sikre os at vi nu havde husket alt, og til at få pakket de sidste småting. Det første stræk går til Karup, hvor vi har aftalt at mødes med de andre senest kl , det vil altså sige at Ib som kommer fra Hørsholm først vil møde os i Esbjerg senere. Alle kommer til tiden god begyndelse. Det er nu også noget vi har lagt vægt på - at vi alle vil overholde de aftalte tider - så vi undgår at de mange skal vente efter en enkelt. Efter en rolig kop kaffe ved kaffevognen i Karup går turen stille og fredeligt imod Esbjerg, da vi er i god tid. I Esbjerg møder vi Ib, præcist som det er planlagt, hvorefter vi kører på havnen og forholdsvist hurtigt i god tid før afgang kommer vi om bord på Englandsfærgen som vil være vores opholdssted det næste trekvarte døgns tid.. Vi får selv lov til at spænde motorcyklerne fast på bildækket, hvor der er en motorcyklister for uden os selv. For os er det første gang vi prøver at fastspænde en motorcykel på et færgedæk, men det går over al forventning, og meget enkelt, efter den instruktion som Ib har givet på formødet. Heldigvis har vi forud bestilt buffet på færgen, og vi kommer til fadet straks, klokken er ca og vi er sultne. Senere drikker vi sammen en øl og lidt Irsk kaffe i baren, og da klokken nærmer sig midnat er det tid at sige god nat. Næste morgen sover vi helt til klokken 8.00!!, og giver os god tid til at spise morgenmad. Formiddagen går med at trisse lidt rundt på færgen, hvor der var lidt improviseret underholdning med hornmusik fremført af et spejderorkester på vej til stævne i Edinburg. Lidt før færgen er i havn blev uret stillet en time tilbage, så vi var klar til at indtage England med rette tidsangivelse. Samtidig med at vi løsner motorcyklerne fra deres bånd på færgens dæk, bliver der bundet et mærkebånd omkring spejlet i venstre side, for at vi på den måde hele tiden bliver erindret om at der nu skal køres i venstre side. Der er behov for ekstra koncentration det første stykke efter færgen, så man ikke slår autopiloten til og trækker over i den rigtige side. Det går nu forholdsvist let, selv om der straks er tre rundkørsler der skal forceres. 1

2 De første kilometer er der mange skilte med påskrift Drive left (Kør i venstre side). Vi starter stille ud, og det undrer lidt at de lokale kører så forholdsvist stærkt på den ikke særligt gode hovedvej Tættere på London kommer vi ind på M25, hvor der er stærk trafik i de tre fire baner i hver retning, og det er et fascinerende syn, da vi på et tidspunkt kører med udsigt til motorveje i fire plan. Vi holder en god fart på turen tværs over England, og det bliver kun til en enkelt kort rest på en meget interimistisk resteplads i motorvejskanten. Lige inden vi kører fra England og ind i Wales kører vi over Severn Bridge, som vi alle bemærker, fordi den er storslået, og smukt passet ind i naturen med sarte grønne farver og en fin ingeniørmæssig finish. I Wales fornemmer man hurtigt at naturen ændrer sig, det bliver grønnere og mere kuperet, og der er også tid til at nyde synet af en flot middelalderborg som troner sig på en top tæt på motorvejen. Vi kører fra motorvejen kort før Cardiff, og det går gnidningsfrit med at finde vores overnatningssted, selv om det er en ny oplevelse pludselig og skal bevæge sig i den stærke trafik på de mindre veje frem til hotellet som vi har reserveret til den kommende nat. Ekstra spændende er det da første gang man kommer frem til et kryds hvor man skal ud til højre på en meget befærdet vej. Det virker lidt uvant. Men vi kommer problemfrit frem til Hotel Campanile, hvor det giver os ledt bekymringer at motorcyklerne skal holde på hotellets P-plads som er stejl, ja ikke bare stejl, men MEGET stejl,og for en dansker fra fladlandet virker det ikke betrykkende, men de erfarne bjergkører som vi er sammen med er trygge ved en parkering på sidestøttebenet og i første gear uden videre. Klokken er kun halv fem, så der er god tid til at få sig installeret på værelset før det første skummøde. Det der med skummøde kræver nok en forklaring, men det går i alt sin enkelthed ud på, at vi har aftalt, at det første der skal ske når dagens køretur er tilendebragt, er at vi skal have et stort glas nytappet (lokal) øl med skum på Der er enighed om at alt er gået ok, men der er et lidt særlige problemer som skal løses, da et par af singlemændene skal sove i dobbeltseng, og kun har fået én dyne. De mener, at nok er vi kommet godt fra start, men de føler nu ikke lige at de kender hinanden godt nok (endnu) til at sove under samme dyne -. Men det er blot et spørgsmål om at hotellet ikke kender de danske navne og har troet at der var tale om en lille familie, da vi har bestilt en opredning på samme værelse. Næste morgen står vi tidligt op, og det er med spænding vi ser frem til hvad dagens tur vil bringe af udfordringer og spændende oplevelser 2

3 Efter en lidt turbulent start går alt fint, og stille bliver naturen flottere og flottere som vi bevæger os vestpå i Wales. Vejene opleves som små, og vi kører igennem en del byer hvor det føles specielt at husene er bygget meget tæt på vejen. Det sidste stykke frem til Irlandsfærgen er der hyggelige marker og små klipper og naturen bliver fortsat bare grønnere og grønnere. Da vi kører om bord på færgen til Irland bliver vi taget ud til terrorist kontrol. Man vil sikre sig imod terrorbomber. Kontrollen forløb rolig, afslappet og gemytlig og afsluttes med et god tur. Sejlturen til Irland tager 3½ time, og føles laaaang. Vel ankommet til Rosslare Havn skal vi blot køre et par kilometer til vores første B&B i Kirane. B&B en i Kirane er hyggelig og funktionel. I haven er der palmer, og det fortæller lidt om den stabile temperatur (ingen frost) der er i Irland. Til skummøde spørger vi efter lokal øl, og bliver for første gang præsenteret for Smithwicks, den lokale Irske Ale, som alle er enige om er en rigtig god øl. Aftensmaden spiser vi på den lokale pub, de serverer dejlig mad i hyggelige omgivelser, og vi bestemmer os for at gøre det om igen når vi overnatter på vej tilbage om en uges tid. Efter endnu en god nat søvn er vi så klar til vores første dag i Irland. Vi pakker motorcykler, inden morgenmaden, som består af varm irsk breakfast (æg, skinke, pølse, bacon, toast og kødbolle) Da vi skal af sted er der en enkelt motorcykel der ikke vil starte ved de første forsøg, og tankerne om hvad gør man egentlig hvis. melder sig hurtigt, men lidt tid og choker hjælper på det. Dagens tur går langs Irlands sydkyst fra Kirane til Union Hall. Vi kører straks ind på de små veje, som vi hurtigt erfarer er ujævne og med dårligt asfalt, men dejligt snoede. Langs vejene er der mange flotte roser og op til tre meter høje fuchsia-hække, samt masser af flotte gamle stengærder. De flotte høje hække er kønne, men også et problem, da det ikke er muligt at se den natur der er bagved hækkene. Den første rest holder vi ved en lille havn i Annestown, hvorefter vi fortsatte til Cohb. Cohb er stedet hvor Titanic sidst anløb havn, før den drog ud på den sidste skæbnesvangre rejse, hvilket er mindet med et Titanic museum. Der var meget trafik og tætte parkeringer i den travle by, og medens vi sad i byens parkanlæg og spiste vores interimistiske frokost kunne vi se at en bil der var på vej til at køre fra P- pladsen i vejsiden - var ubehagelig tæt på Søren K.s motorcykel. Sjældent har vi hørt nogen råbe så højt som Søren K. gjorde da han så bilen skubbede til (rørte ved) motorcyklen, og den 3

4 lille spaniol der kørte bilen var også meget bette mand ved situationen. Med lidt hjælp og mange formaninger kom bilen dog ud og skyndte sig videre. Tilbage på vejene igen efter frokost, oplevede vi igen den meget specielle Irlandske trafik, med stærk og hensynsløs trafik og 100 km/t på de små og ujævne veje. Da vi med helbredet i god behold når frem til dagens B&B bliver vi mødt af en forbavset B&B mutter, hun havde forventet ni svedende og trætte motionscyklister og ikke ni motorcyklister, men hun byder åbenhjertet velkommen. Værelserne er små men hyggelige, der er dog ikke helt rent, og det bliver også bemærket, at B&B mutter ikke lige havde fået vasket de bare tæer for nyligt og i det hele taget ser lidt forsømt ud. Efter den dejlige middag på en god lokal restaurant, går vi en bytur i Union Hall som den lille by hedder, og kommer blandt andet forbi den lokale fodboldbane hvor det lokale fodboldhold er i gang med at træne, og et par unge mennesker giver os velvilligt en kort instruktion om reglerne i Irsk fodbold, som er meget anderledes end de danske. Næste morgen får vi igen rigtig Irsk morgenmad. Det er B&B fatter en venlig mand - der serverer inden han skal videre på arbejde. Da vi drager af sted på dagens tur, står B&B mutter i døren og vinker pænt farvel, og vi kan konstatere, at hun stadig ikke har fået vasket tæerne!!!! Straks vi er kørt fra B&B omgives vi af en meget flot natur, på den lille vej, som med en stærk stigning fører os op til hovedvej N71, hvor vi igen kører imod vest Der er nu mindre trafik i det åbne land. I byerne er der dog stadig tæt trafik og kødannelser. Langs vejene er der igen flotte fuchsia hække og mange flotte liljer. Vi kører gennem Bantry, Glengarriff og langs Bantry Bay, stadig på nogle små og ujævne hovedveje. Naturen er barsk men samtidig utrolig smuk. Vi holder rest på toppen af Hearly Pass, og nyder den storslåede natur. Herefter går turen videre til Ring of Karry. Vejen rundt på Ring of Karry er fascinerende flot, det gør dog lidt indtryk, at der ved vejens begyndelse står et skilt med teksten 54 personer er dræbt i trafikken på Ring of Karry i løbet af de seneste fire år. Efter endnu 100 kilometer holder vi en velfortjent pause på en lille vej. Da hun tager handsken af, bliver Vivi stukket imellem fingrene af en bi det gør avs. En meget vittig Søren A. konstaterer straks, at hændelsen skyldes, at vi holder pause på en bi-vej!! - Det der med bi-veje og hovedveje er jo et relativt begreb. På de mindre veje er der ofte store huller og græs tuer i asfalten, og der er fartbegrænsningen ofte 80km/t, på hovedvejene hvor det ikke altid er meget bedre er der oftest 100 km begrænsning. 4

5 Efter endnu en kort tur af mindre veje med en flot natur i en slugt mellem bjergene, når vi frem til Killarney, og til dagens B&B, som ligger nogle kilometer fra byen. Klokken er nu blevet 17.20, og alle glæder sig til en kold øl og dejlig mad. Desværre må den venlige B&B dame meddele at hun ikke serverer øl og mad, men hun anbefaler os en restaurant en seks-syv kilometer længere imod nord, og vi beslutter os for at køre der til før vi går i bad. Restauranten er lukket da vi kommer frem, så det bliver til (kold men OK) mad fra delikatessen i supermarkedet overfor restauranten. Efter endnu en god nats søvn man sover fantastisk godt når man i løbet af dagen har tilbragt ti timer på motorcyklen og afslutter dagen med et glas dejlig lokalt Irsk øl er vi igen klar til at indtage den traditionelle morgenmad, og der er nu ved at indsnige sig en rytme der siger noget i retning af: op kl. 6.00, morgenmad kl og afgang klokken Denne dag går turen af sted mod Dingle, af gode veje, og man fornemmer at endnu en spændende dag er i vente. Den flotte natur bliver ikke mindre fascinerende af at skyerne hænger lavt og bjergtoppene på Slieve Mish Mountains er skjulte i skyerne medens vi kører langs kysten til Dingle Bay. Vi kommer let og hurtigt til Dingle, som er en lille hyggelig fiskerby. Efter Dingle bliver naturen mere barsk, men samtidig også mere frodig. Vi kører fortsat af en forholdsvis stor og god vej, som dog på enkelte strækninger er meget smallere. Efter nogen tid fører vejen ud til klippekanten, og vi kører med et fantastisk og storslået udsyn fra klippehøjderne. Som nævnt er vejene noget bedre end vi har oplevet det de tidligere dage, og det kommer noget som en overraskelse, da vejen pludselig i et skarpt hårnålesving ikke længere er belagt med asfalt, men i stedet blot er en samling store sten der skal køres hen over, og hvor der samtidig løber et kildevæld imellem stenene. Men igen derefter er vejen god, og det giver mulighed for spændende kørsel i de mange sving. Efter en pause ved fiskehavnen i Dingle, på vej tilbage fra Dingle halvøen, kører vi over Conner passet. Igen en meget speciel oplevelse, med en meget barsk natur, mange løse klippestykker langs vejen og mange løse får i vejkanten. Desværre hænger skyerne igen meget lavt, og da vi når halvvejs op af bjergsiden kører vi ind i skyerne, og kan ikke se meget mere en 5-10 meter frem. På toppen af Conner passet skulle der være en fantastisk udsigt, som vi dog ikke får glæde af, på grund af de lave skyer. Nedkørselen er stejl, og bevidstheden om at der bag det lille stendige blot få meter til venstre er en stejl og dyb kløft, samtidig med at tågen (skyerne) er meget tæt, gør ikke oplevelsen mindre intensiv. 5

6 Halvvejs nede fra passet er sigtbarheden igen intakt, og vejret bliver tillige solrigt. Farten sniger sig igen op på km/t. Frokosten indtages ved Vindmølle museet i Blennerville tæt på Tralee. Imedens vi spiser kan vi følge med i at Mølleren rigger den gamle mølle til med sejldug, og retter den op imod vinden. Efter frokost fortsætter vi mod nord til Banna og Ballyheige. Landskabet er fladt men samtidig meget smukt. I Ballyunnion kører vi desværre lidt forkert, det bliver til lidt ekstra kilometer før vi igen er på rette vej. Eftermiddagspausen holder vi ved en ruin af en gammel kirke, hvor der er oprettet gravsteder inde i selve bygningsruinen meget specielt set med danske øjne. Det sidste stykke vej kører vi på gode veje med flot udsigt over River Shannon og med frodig grøn natur hele vejen. Denne dag hedder vores B&B vært Lilly Wolf. Vi erfarer senere at fru. Lilly Wolf har modtaget flere anerkendelser som en særlig god B&B vært, og det er bestemt ikke uden grund. Samtidig med at der er meget orden i de pæne lokaler, driver hun stedet med en særlig humor og venlighed som gør opholdet ekstra behageligt. Hun er også ovenud hjælpsom, hvilket vi hurtigt fik glæde af. Som det næsten er blevet tradition, spørger vi straks ved ankomst om vi kan købe en øl til skummøde, men desværre, der må ikke sælges øl i B&B. Lilly Wolf er dog straks parat til at starte bilen for sammen med Søren K at køre efter øl ved den lokale købmand. Da vi står op næste morgen må vi konstatere at vi skal starte dagen ud med at køre i regnvejr, og det vil senere vise sig, at det stort set vil regne resten af dagen. Da vi begyndte at tale om at tage på motorcykelferie i Irland var der flere der gav udtryk for at det var en lidt vandvittig ide, da det jo altid regner i Irland, men det er faktisk ikke tilfældet. I juli og august regner det ikke mere i Irland end i Danmark. Den megen regn falder i vintermånederne, hvor det dog så stort set aldrig sner, og irlænderne har efter deres eget udsagn aldrig sne mere end et døgn af gangen, og aldrig i store mængder. Regnvejr betyder også beskidte motorcykler, og beskidt er i denne forbindelse nok lidt af en underdrivelse. Den første del af dagens tur går via Limerick og Ennis til Loop Head. De sidste kilometer imod Loop Head er en ganske lille vej, som stort set kun benyttes af de lokale bønder, ikke mindst til at drive køer på, og flere steder ligger der et flere tommer tykt lag ko-lort, som er opløst i regnvejret og derfor fylder dækmønstrene og motorblokken med et pænt tykt lag!! Loop Head er endnu en særegen natur, med en kombination af tykt mos og barske lodrette klippeformationer, og selv om turen igennem de mange ko-lort er lidt speciel, så er vi glade for at vi får oplevelsen af denne specielle natur med. 6

7 Fra Loop Head går turen igen nord på langs kysten, imod Cliffs of Moher, men under vejs gør vi ophold i Kilkee for at proviantere. Lidt senere holder vi frokostpause på en P-plads ved Spanish Point. Frokosten som, traditionen tro, består af sandwich brød med slagterens bedste afskåret bliver indtaget i et lille skur ved P-pladsen. Et ydmygt sted, men samtidig har vi lejlighed til at se ud over den korte men pragtfulde sandstrand ved Spanish point. En mindesten ved P-pladsen fortæller at stedet har fået sit navn fordi et spansk skib er forlist her, med mange druknede til følge. Efter frokost fortsætter vi til Cliffs of Moher, der er en meget langstrakt, stejl, og dyb klippe ned til vandet. Man kan se de mange lag i klipperne og føler sig lille i den store natur. Igen et fascinerende sted. Cliffs of Mohere er - i modsætning til Loop Head indrettes som turistmål og der er mange besøgende. Det er en hyggelig og dejlig oplevelse også selv om det småregner. Vi kører fra Cliffs of Mohere, hvor P-vagten er flink og ikke vil have penge fra motorcyklister, og efter kun ca. 15 kilometer kommer vi forbi en pølsevogn helt uden for al civilisation, og det må absolut prøves med en af de lokale hotdogs. Hotdoggen er en stor kogt/stegt pølse i brød med ketchup og sennep og syrlige løg!!!! Efter vores korte ophold ved pølsevognen kører vi forbi fyret i Block Head, som ikke er særlig stor, men særdeles velholdt og flot i sig yderlige placering yderst på klipperne i en skarp kurve. Sidst på eftermiddagen bliver der lidt ophold i regnen, og vores hastighed kommer lidt op. Det ender med at bliver helt godt vejr. Denne eftermiddag må vi lede lidt længere efter B&B, som iflg. beskrivelsen skulle ligge i byen, men det viser sig at den ligger ca. 20 minutters gang til byens centrum. En af fordelene ved at bo på B&B er, at man ofte får mulighed for at fornemme den lokale kultur og tale med de altid velvillige værter, således også her hvor B&B fatter med glød om den lokale irske fodboldsport, og han er virkelig glad for at have fået nogen at tale med (en rigtig hyggeonkel ). Efter endnu en nats søvn er det pludseligt blevet søndag igen. Vi har fridag og kan sove længe, morgenmaden serveres først lokken halv ni, hvor vi blive taget vel imod af et meget morgenfriskt og talende værtspar, som synligt hygger sig ved at varte os op. Formiddagen går med at vaske motorcykler, se efter olie, kædefedt, dæktryk osv. og med at skrive postkort, vaske støvler og tøj og ændre lidt (rydde op) i oppakningen. Efter frokost tog vi bussen til Galway, en tur på ni minutter og hvor en enkeltbillet kostede ¼5 (ca. 37 kr.)!!!. Senere erfarede vi at de fem singler havde taget en tilsvarende bus, og kun betalt ¼3, men så var det også uden at der blev udstedt en billet. Galway har ca indbyggere (ca. det samme som Esbjerg). Det er en dejlig by, med megen liv, og gaderne bærer præg af at det er en uddannelses by, med mange unge mennesker. 7

8 På denne dejlige søndag hvor solen skinner og det er lunt (næsten sydlandsk), er der livlig aktivitet i byens gågader, med skuespil, musik og andre kunstnere, og mange unge mennesker er samlet ved molen langs udløbet fra Lough Corrib. Sidst på eftermiddagen tager vi bussen tilbage til Oranmore. Aftensmaden bliver en flutes med pålæg som indtages på terrassen ved B&B. Det er en lun aften og vi hygger os med en enkelt øl inden sengetid. Det er nu mandag morgen, og dagens tur går nordpå til Achill Island. Igen i dag kører vi igennem storslået natur, og vores første stop er ved søen i Maam Cross, et rigtigt hyggeligt sted hvor der ved P-pladsen er et flot stendige ned imod søen som i øvrigt er omkranset af bjerge og træer. Stedet ånder af stemning, lidt som at være tilbage i oldtiden. Et par andre turister, som har overnattet på P-pladsen i deres autocamper, er behjælpelig med at tage et gruppebillede med den flotte natur i baggrunden. Efter opholdet i Maam Cross kører vi igennem bjergkløften i Jouce Country og langs Partry Mountains. Vejene her er helt på niveau med danske hovedveje og igen bliver man fascineret af den flotte og storslåede natur. Alt imedens det går fremad med god fart bliver man pludselig opmærksom på at der igen står et par løse får i vejsiden, og det er tid at passe lidt ekstra på. Hele turen til Westport er en lang oplevelse af flot natur. Fra Westport kører vi langs vandet ud på Achill Island. På Achill Island er der en barsk natur, og mange får der spiser de små græsforekomster der er på øen. Vi indtager vores frokost siddende på en sten i grøftekanter på en kvadratmeter (det største areal der kunne findes) hvor der ikke var fårelort. På vores rundtur på øen oplever vi igen den storslåede natur hvor man fornemmer enorme vider og at der er langt mellem husene. Vi følger den samme vej retur fra øen og frem til Newport, men tager derefter en ny og endnu større vej. Det går nu ret kvikt fremad, dog ikke på de efterhånden mange strækninger hvor der er strøet sten til at forny slidlaget på vejen, og skiltene med Slow - loose chippings (Langsom løse sten) vil også blive husket. Da vi gør holdt for at tanke motorcyklerne op og efterfølgende trækker lidt til side for at drikke vand og hygge, ser Ib at Vivi har kørt et søm op i bagdækket shit hvad gør vi nu?. Trækker den ud og håber på at den kun sidder i overfladen, eller at det kun er en siver, eller lader den sidde og håbe på at den holder til Danmark. Vi beslutter at lade den sidde og fortsætte hjemad. Samtidig satser vi på at vi evt. selv kan reparere dækket senere hvis der bliver behov. Efter at vi har kørt et par kilometer ser Ib at der er et dækfirma just ved vejkanten. Vi vender om og kører ind for at forhøre os om de kan reparere vores dæk. Den unge mand (ikke en dag over 16) som vi møde udenfor forretningen er ikke i tvivl, ja det kan vi sagtens. 8

9 Straks vi har fået motorcykelen på centralstøttefoden trækker den unge mand sømmet ud af dækket (det var bestemt ikke blot en siver ), men med det rette håndelag tager det kun ti minutter, så er dækket repareret, og vi er klar til at køre videre. Pris for reparationen 4 euro. Vi giver ham 10 og er ovenud tilfreds med at vi nu kan fortsætte uden bekymring om hvor længe det varer før vi har et fladt dæk. Resten af turen går uden problemer, og vi stopper ved pizzeriaet i indkøbscentret i Oranmore hvor vi indtager vores aftensmad og handler ind til skummøde. Tirsdages tur går tilbage til Rosslare, og man har fornemmelsen af at nu går det hjemad. Morgenvejret er godt, selv om det er en kølig morgen. Vi har boet ved vejen imod Dublin som vi skal følge det første stykke. og starter straks ud med god fart (fartbegrænsningen er på 100 km/t) og på flere strækninger ligner vejen en dansk hovedvej, men det er lidt lumsk for der er også strækninger hvor oversigtsforholdene er meget begrænsede. Kort efter start kører vi forbi et sted hvor der ligger friske blomster i vejkanten til minde om et trafikoffer, og lidt senere møder vi en familie der stående ved vejkanten tydelig vis tager afsked med et familiemedlem som også er dræbt i trafikken. Efter endnu et par kilometer kører vi igen forbi friske blomster i vejkanten, og efter at have kørt endnu et stykke møder vi igen et stort skilt hvorpå der står 47 personer er dræbt i trafikken på denne vejstrækning i løbet af de seneste fire år. Egentligt er det ikke så underligt at der sker mange uheld for irerne køre generelt noget hasarderet, hvilket vi bliver mindet om lidt senere, hvor vi med god fart kører igennem en lille gårdsplads hvor avlsbygningerne ligger på den ene side af vejen og stuehuset på den anden, og samtidig med at vi kører igennem gårdspladsen bliver vi overhalet af en lokal bilist!!. Kort før frokost kommer vi frem til Tullamore Whisky-distelleri, hvor vi gør holdt og køber whisky og souvenirs. Efter opholdet i Tullemore fortsætter vi af en mindre vej sydvest om Dublin, og over Wicklow Mountains. B&B-mutter havde fra morgenen sagt at det ikke ville blive så flot en natur som vi tidligere har oplevet på vores tur, men det synes vi nu ikke er korrekt. Turen igennem Wicklow Mountens er fantastisk grøn og frodig, og fyldt med rigtige bjergveje som gør kørselen spændende og fascinerende. På en længere strækning kører vi langs et vandløb på den ene side, samtidigt med at vi er omkranset af skov, endnu en stor naturoplevelse. Efter lidt tid er vi fremme ved hovedvej N11, hvor vi gør holdt ved en lille (højest 20 kvadratmeter) lokal købmandsbutik som ligger i hjørnet af en ældgammel gård. Købmanden blev synligt oplivet ved den ekstra omsætning som vi ni skaber, selv om det kun drejer sig om is og sodavand. Da vi kører fra købmanden beslutter vi os for at det snart er tid at få tanket motorcyklerne igen, men det viser sig ikke at være så enkelt en sag endda, for der er tekniske 9

10 vanskeligheder på grund af manglende elektricitet på alle servicestationer ned mod Westfort. Heldigvis var det muligt at tanke i Wexford, så vi klarer den uden utilsigtede stop. Det er nu vores sidste aften i Irland, og vi er tilbage ved den første B&B og det første spisested. Det ligger lidt ude på landet, og værten er synlig glad for at få ni ekstra middagsgæster. Næste morgen er der ti minutters kørsel frem til færgelejet, om alt går vel (og det gør det). Om bord på Irland/Englands færgen belaver vi os på at bruge de 3½ time som overfarten tager med at sove lidt, snakke, spise sandwich og lave lidt sjov. Midt ude i rum sø sker der dog noget. En helikopter fra den Irske redningstjeneste laver en evakueringsundersøgelse. Det er flot og spændende at se hvordan de griber sagen an. Det er professionelle folk. Vi ankommer til Fishguard præcis klokken 12.00, og kører nu med god fart tværs over Wales og ned til den sydlige strand i England. De sidste 100 kilometer i silende regnvejr. Da vi når frem til vores hotel i Swanage må vi vente lidt der fra, da hotellet ligger ved en EKSTREMT stejl skrånende vej. John og Lone går i forvejen for at se hotellet an, og træffe aftale om parkering osv. Det ender med at vi må parkere på fortovet ud for hotellet og i vejsiden overfor hotellet. Det er lidt grænseoverskridende og vi havde nok aldrig forestillet os at det var muligt at parkere på en så stejl skråning. Det er første gang at værtsparret har udenlandske gæster, og vi får en speciel god modtagelse, og ingen sure miner, selv om vores motorcykeltøj og oppakning nok ikke er det mest indbydende efter en lang eftermiddag i regnvejr. Swanage er et mondænt feriested i Sydengland, hvilket vi ikke mindst ser på de lidt voldsomme priser på den lokale restaurant. Efter endnu en god nats søvn, vågner vi så op til vores sidste morgen med rigtig engelsk morgenmad. Det går forbavsende let at få motorcyklerne på rette kurs ned fra den ekstremt skrånende parkering ved hotellet, og vi er straks fra morgenen på farten igen, så nu går det hjemad i god fart. I Sydenglend kører vi fortsat af de lidt mindre veje, som dog er langt bedre end de Irske veje og vel egentligt på højde med danske veje. Vi kører ind på M25 syd for London, og igen i dag er der absolut tæt trafik, men det går tjept fremad. Pludselig kan man se at der sker et eller andet på Ib s motorcykel, men som den rutinerede kører han er, får han afværget situationen og kører straks ind til siden. Der er sprunget et 10

11 kabel til karburatoren i venstre side på Guzzien. Det er dog en situation som Ib har forudset, så han har lige en ny i tasken, og reparationen klares uden videre i nødsporet på M25. Det er utroligt at opleve den megen trafik der er på M25, og det får Motorring 3 ved København til at ligne en Nordjysk motorvej uden for sæsonen. Turen under Themsen og oplevelsen af de mange motorveje i flere etager gør igen indtryk, det er storslået og absolut i modsætning til de yderpunkter i Irland som vi har besøgt for bare et par dage siden. Nordvest for London kører vi ud på M12. Der er stadig meget trafik, men trods alt mere plads, og farten kommer op på 120 km/t (vi i bagtroppen kører , ikke så ringe endda). Vi når hurtigt frem til færgen i Harwich, og er der i god tid (trods uheldet tidligere på dagen), klokken er kun 15.45, og vi skulle først være der kl Efter en kort pause kører vi om bord, og det går glat, næsten for glat mener Søren K. som laver lidt uforberedt hjulspind på det våde færgedæk. Vi spænder igen selv motorcyklerne fast på dækket, og føler os faktisk snart rutinerede i det. Færgeturen til Danmark går stille og hyggeligt. Fredag præcis kl er vi i havn og kan køre fra borde. Det regner ved tolden i Esbjerg, og vi kører ind under et halvtag, hvor de der skal østpå tager regntøj på (det skulle være tørvejr i Nordvestjylland) og der bliver endnu en gang sagt tak for en god tur. Det regner fortsat til vi når lidt nord for Ølgod, og derefter bliver det bare bedre og bedre vejr. I Skive skinner solen - Det er ikke sidste gang vi tager på MC-ferie og kan anbefale en MC-tur til Irland Du kan læse vores dagbog og se flere billeder fra turen på 11