Ekstra materiale FINN RASMUSSEN PETER TYGESEN. A fr i ka. Fortid og fremtid COLUMBUS

Transkript

1 Ekstra materiale FINN RASMUSSEN PETER TYGESEN A fr i ka Fortid og fremtid COLUMBUS

2 21. kapitel Af Finn Rasmussen Somalia konfliktfyldt land på vej mod mere stabile tider? Abdulqadir Mursal er, med forfatteren til dette kapitel, på rejse i Somalia. Han er en garvet journalist og en kendt radiovært fra før landet blev opløst i krig og konflikt i Nu bor han udenfor Somalia, og har ikke været tilbage i Mogadishu i længere tid før nu. Vi spiser morgenmad på hotellet. Mursal udstråler optimisme. Han er glad. Her i morges hørte jeg en lyd mens jeg var på mit værelse. TAK-TAK-TAK. Et øjeblik troede jeg det var et maskingevær. Sådan som før i tiden. Men så fandt jeg ud af, at det var en hammer; en eller anden her i nabolaget var i gang med at bygge. Det gjorde mig glad, det er et tegn på at Somalia er på vej frem. Der bliver bygget nu. Somalia er et af de lande i nyere tid, der har haft det sværest. Krig og konflikt har været en del af hverdagen i mange år. Med præsident Said Barre s regerings kollaps i 1991 faldt landet fra hinanden. Herefter var Somalia uden en reel regering i mere end 20 år. En periode præget af vold, fattigdom, korruption, kriminalitet, hungersnød og krig mellem krigsherrer, terrorbevægelsen Al-Shabaab og fremmede styrker. De 20 års konflikt førte til at Somalia blev indbegrebet af en fejlslagen stat, dvs. et land, hvor regeringen var kollapset og hvor de mest basale sociale ydelser, som uddannelse og sundhed, var svært tilgængelige. Uden central styring af landet, og med magten der løbende skifter mellem forskellige grupper i samfundet. Først fra 2012 begyndte situationen at forbedre sig, og specielt med valget af Hassan Sheikh Mohamud som præsident i 2012, og etableringen af en regering med base i Mogadishu, begyndte der at komme mere ro og 2 Kapitel 21

3 sikkerhed og udvikling. Landet har siden bevæget sig med små skridt mod bedre tider. 1 Land, klima og folk Somalia ligger på Afrikas Horn i den østlige del af Afrika. Landet strækker sig fra Djibouti i nord til Kenya i syd og med en over kilometer lang landegrænse til Etiopien i vest. Kystlinjen er enorm. Den strækker sig over kilometer ud mod Det Indiske Ocean. Det er et tørt og varmt land. Temperaturen kommer mange steder nemt op på 40 grader. Store dele er præget af et ørkenlignende landskab, med sten og små buske spredt ud over store flade arealer. Der er kun to floder, Jubba og Shabelle, der løber i den sydlige del af landet. Der er relativt grønt omkring floderne, lige som der er mere regnfald i denne del af landet. Det er her de fleste grøntsager og frugter dyrkes. Somalia er en del af det afrikanske kontinent, men har langt tilbage haft tætte forbindelser til den arabiske verden. Yemen ligger et par hundrede kilometer væk på den anden side af Aden bugten, og fra Yemen er der forbindelse til Saudi Arabien. Den tætte forbindelse til den arabiske verden betyder at somaliere ser sig selv som anderledes i forhold til andre folk i Afrika. De er ikke blot afrikanere, men har en stor del af deres identitet knyttet til den arabiske verden. Modsat mange andre afrikanske lande, så har Somalia kun ét altdominerende sprog. Sproget er delvist præget af tilknytningen til den arabiske verden med mange låneord fra arabisk. Der er nogle sproglige minoriteter i landet, men hovedparten af befolkningen taler somali. Det er meget anderledes fra andre afrikanske lande, hvor der ofte tales mange forskellige sprog i samme land. Det at have et samlet sprog har en meget stærk betydning for landets enhed og kulturelle identitet. De mere veluddannede og forretningsmænd og kvinder taler arabisk og engelsk. Nogle swahili, der er hovedsprog i Kenya og Uganda og Tanzania. Der bor omkring 11 millioner i Somalia og ca. 1 million som flygtninge og migranter i nærområdet, og dertil omkring 1 million i blandet andet Europa, USA og Canada. Kernen i den somaliske kultur er baseret på nomadens måde at leve og se verden på. Det vurderes at 60-70% er nomader eller af nomadisk oprindelse. Det er en livsform, der er en del af den kulturelle identitet og som idealiseres. 1. Dette kapitel bygger blandt andet på: Ioan Lewis (1965/2002): A ModernHistory of Somali, Eastern African Studies; Ioan Lewis (2008): Understanding Somalia and Somaliland, Hurst and Co og Mary Harper (2012): Getting Somalia wrong, Zed Books. Somalia konfliktfyldt land på vej mod mere stabile tider? 3

4 Kameler er en af Somalias største eksportvarer. Her kameler Somalia er et traditionelt nomadisk folk, hvor de historiske erfaringer Kamelen klar tl at blive afskibet er, at ressourcerne er få og det er nødvendigt at bevæge sig rundt for til Saudi Arabien. at få sit udkomme. Kamelen har en helt særlig betydning i den somaliske kultur, som det vigtigste dyr der har sikret at man kunne komme rundt og få ernæring. Kameler har været brugt til de vigtigste transaktioner i livet, blandt andet til brudepris eller som blodpenge, dvs.hvis en familie har været skyld i et dødsfald i en anden familie. Betaling gives i antal kameler eller det beløb, det svarer til i penge. Abdullah Farah, der er bonde i Somaliland, siger: Vi somaliere er fuldstændig uadskillelige fra vores kameler. Historisk har vi været afhængige af dem til mælk, kød, penge, og transport Vi somaliere har en form for romantisk relation til kameler fordi vi er så tæt knyttede til dem. Selvom antallet af nomader falder, vil vores kærlighed til kameler aldrig dø. Vi skriver endda digte om dem. Kilde: Mary Harper (2012): Getting Somalia wrong, Zed Books, side 17. Hvis man skal forstå Somalia, er det vigtigt at have indsigt i klansystemet. Som traditionel nomade-kultur har tilknytningen til en bestemt klan været en grundfaktor i enhver persons liv og identitet. Man hørte til en bestemt klan, som både var en praktisk foranstaltning her samlede man sig, delte ressourcer, stod sammen om fælles fjender og samtidig hele fundamentet for den kollektive identitet. Der er tale om en patrilinær klanstruktur, hvor det er manden, der er i centrum og klanen er bygget omkring dennes forfædre. Klaner opdeler sig i underklaner, der opdeler sig igen, og det kan være svært at få et godt overblik, hvordan klanstrukturen hænger sammen. 4 Kapitel 21

5 Klanstrukturen er et omdiskuteret emne. Nogle somaliere ser det som udtryk for fortiden, og vil helst ikke forholde sig til klanerne. Præsident Mohamed Siad Barre, der havde magten fra 1969 til 1991, havde udryddelsen af klanstrukturen som en del af sit mål. Han mente, at klanstrukturen stod i vejen for de socialistiske mål, som hans styre arbejdede imod. Det lykkedes dog ikke at udrydde klanerne, og de har fortsat en betydning. I dag bliver der i praksis taget en del hensyn til klanstrukturen. Det gælder for eksempel når der skal dannes regering, hvor de forskellige klaner typisk vil få deres del af magten, med et vist antal ministre osv. Nogle mener, at det er de mange konflikter, der kan forklare, hvorfor klanerne har formået at bevare deres betydning. Når et land er i konflikt og borgerkrig, falder tilliden mellem folk. Det er uklart, hvem man kan stole på. I sådan en situation er det mest sikre at stole på familien og sin klan, selvom der også kan udvikle sig konflikter inden for klanen og i familien. En velkendt somalisk talemåde siger: 2 Mig og min klan imod verden Mig og min familie imod min klan Mig og min bror imod min familie Mig imod min bror Den engelske journalist og Somalia ekspert Mary Harper siger, at de, som forsøger at eliminere klanstrukturen, vil fejle: Folk kan reaktivere deres klanidentitet, når der er behov for det. Det giver dem en form for sikkerhed, en social struktur, der er klar til brug, og det sikrer dem, at der er tillidsbaserede relationer til nytte for forretninger og andre handler og transaktioner. 3 Kønsrollerne i Somalia er bygget op omkring et mandsdomineret samfund, hvor mændene traditionelt er de udfarende, der repræsenterer familien i offentligheden, mens kvinderne tager sig af familien derhjemme. Selvom der er forandringer på vej, er det stadig et meget ulige samfund på tværs af kønnene. Hovedparten af politikere og beslutningstagere i civilsamfund og erhvervsliv er mænd. Kvinder er dog i stigende grad aktive på arbejdsmarkedet, selvom de typisk har lavere rangerende stillinger. Hvis en kvinde vælger at blive journalist, vil hun få stillinger, som den der præsenterer nyhederne, eller som journalist, der laver historier. Meget sjældent vil hun blive redaktør eller en del af ledelsen af det medie, hvor hun arbejder. 2. Mary Harper (2012): Getting Somalia wrong, Zed Books, side Harper (2012), side 42. Somalia konfliktfyldt land på vej mod mere stabile tider? 5

6 Kvinder bliver ofte gift tidligt, og hvis de giftes med en mand, der er relativt velhavende, vil der ofte være flere hustruer i familien. Mænd har ifølge islam og lokale traditioner mulighed for at gifte sig med op til fire kvinder. Den generelle holdning er, at kvinder er mindre værd end mænd. Et tydeligt udtryk for dette er, hvis der skal betales blodpenge. Er den døde person en mand, skal der ifølge traditionen betales 100 kameler, eller hvad der svarer til dette i penge. Hvis det er en kvinde, der er død, skal der betales 50 kameler. De ulige kønsroller betyder, at kvinder har en lavere alfabetiserings grad end mænd, og de er oftere hårdt ramt, når der er kriser. Det skønnes at % af de internt fordrevne i Somalia er kvinder. Somalia er et af de lande i verden, der har den højeste forekomst af dødsfald under barsel. Kvinder er udsat for overgreb, der krænker deres rettigheder. Kvindelig genital lemlæstelse, hvor klitoris og skamlæberne fjernes, er stadig en fast forankret tradition i Somalia. Den arabiske indflydelse Der er spor af mennesker i Somalia tilbage til den ældre stenalder. Flere tusinder år før vor tidsregning var indbyggerne i Somalia involveret i handel med Ægypten og Grækenland. Senere blev det tilknytningen til den arabiske verden, og den arabiske halvø, der fik stor betydning for landet. Allerede omkring det 10. århundrede havde arabiske købmænd og tilflyttere oprettet handelsstationer ned langs den somaliske kyst. Med base i disse havne fik de arabiske handelsmænd, der giftede sig ind i de somaliske klaner, og islam, fodfæste i landet, hvilket i de følgende århundreder lagde fundamentet for den muslimske ekspansion ind i Nord- og Østafrika. Fra det 10. århundrede skete der en gradvis migration af somaliere fra kysten og ind i landet. Denne migration, der foregik over århundreder, var en af de største og mest vedholdende i Østafrika, og nåede helt til Kenyas sletter og ind i Etiopien. Migrationen skyldtes angiveligt flere faktorer: fx befolkningstilvækst, der var yderligere steget på grund af den arabiske migration til Somalia, og måske kombineret med flere tørkeperioder, der har skubbet migrationen i gang. Udvidelsen tog for alvor fart i det 12. århundrede. De somaliske klaner blev via deres tilknytning til islam involveret i middelalderens hellige krige mellem kristne og muslimer. Flere af de store somaliske klaner deltog i flere lange og udmattende krige mod de kristne i Abyssinien (i dag dele af Etiopien og Eritrea). En af de vigtigste 6 Kapitel 21

7 krige startede i begyndelsen af 1400-tallet fra havnebyen Zeila i nord. I begyndelsen var krigen en succes, hvor der blev overtaget land, kirker blev raseret, og kristne blev med vold tvunget til at give afkald på deres tro. Men i 1415 tabte de muslimske krigere til de kristne i et stort slag. Hundrede år senere blev der iværksat en ny krig, hvor mange sejre blev vundet og de muslimske styrker nåede helt ind i hjertet af Abyssinien. De somaliske grupper spillede en vigtig rolle i disse kampe, og blev nævnt med respekt i de beretninger, der kom om krigen. Det var første gang, at de somaliske klaner for alvor kæmpede sammen og under den samme leder. Det normale var, at klanerne passede deres egne interesser og var fjendtligt stillede overfor hinanden. Kolonisering og opdeling I de følgende århundreder begyndte de europæiske lande at vise interesse for landet. Det var i særlig grad den strategiske placering på handelsruten mellem Europa, Mellemøsten og Asien, der gjorde landet interessant. Storbritannien var et af de lande der viste interesse for Somalia. I forbindelse med konstruktionen og åbningen af Suezkanalen i 1869, der sikrede en kort sejlrute til Indien, havde deres militærbase i Aden, der ligger i Yemen, på den anden side af Aden bugten, stor betydning. De mange soldater skulle brødfødes. Der var tradition for kvæghold i det nordlige Somalia og ved at tage kontrol over det område kunne de sikre mad til militærbasen. Andre lande viste også interesse i at tage kontrol over dele af Somali. Det gjaldt Etiopien (en regional stormagt, og som ikke selv blev koloniseret), Frankrig og Italien. Koloniseringen blev mødt med modstand. Seyyi Mohamed Abdulle Hassan, der var en politisk magtfuld person, som havde rejst til Mekka og andre steder på den arabiske halvø, var overbevist om at Somalia og islam skulle forsvares mod fremmede magter. Han formåede at opbygge en militærstyrke og kæmpede mod englænderne og andre kolonimagter over en 20-årig periode. Han var en karismatisk leder, der også brugte digte som politiske budskaber. Her et digt til fjenden fra 1903: Hvis landet var opdyrket eller havde huse eller ejendom, kunne det betale sig for Jer at kæmpe for det. Landet er jungle overalt, og det er ikke nyttigt for Jer. Hvis I vil have træ og sten, så kan I få mange. Der er også mange myretuer. Solen er meget varm. Alt hvad I kan få fra mig er krig, kun det Harper (2012), side 47. Somalia konfliktfyldt land på vej mod mere stabile tider? 7

8 I 1899 erkærede han jihad, hellig krig, mod briterne og kæmpede mod dem og andre kolonimagter frem til 1920, hvor han efter britiske flyangreb måtte give op. Efter dette nederlag blev Somalia opdelt blandt kolonimagterne i 5 forskellige områder: 5 Det nordlige grænsedistrikt blev en del af den nordøstlige hjørne af den britiske koloni i Kenya. Da Kenya blev uafhængigt i 1963, nægtede landet at give dette landområde tilbage til Somalia. Ogaden, blev en del af det østlige Etiopien Franskmændene tog kontrol over et lille område halvt så stort som Danmark på den nordlige kyst. Ved uafhængigheden i 1977 fik landet navnet Djibouti Britisk Somaliland var allerede tidligere erklæret et britisk protektorat. Det kom senere under Somalia, men erklærede sin uafhængighed i Italien havde koloniseret dele af nordøst, central og sydlige Somalia. De tabte det hele i forbindelse med 2. Verdenskrig, men fik fra 1950 et FN-erklæret formynderskab over deres tidligere koloniområder, som de beholdt indtil uafhængigheden. Opdeling af landet i fem forskellige områder gav ikke nogen mening for somalierne. Man havde derimod visioner om en genforening af et samlet land. Gennem 1940 erne og 1950 erne var der en begyndende politisk organisering, der førte til uafhængigheden i Den italienske administration havde allerede inden overdraget meget af styringen til somalierne selv. Det socialistiske eksperiment De første år af uafhængigheden var relativt positive, og med en stor grad af politisk frihed og uden tendenser til etablering af en étpartistat, sådan som det skete i mange andre afrikanske lande i denne periode. I 1969 var der 1002 kandidater fra 69 partier som stillede op til parlamentsvalget. Et tegn på stor interesse i politiske deltagelse. Men så kom kuppet. Den 21. oktober 1969 overtog militæret magten. Landet blev nu styret af det Øverste Revolutionære Råd med general Siad Barre som øverste leder. Det skulle blive til mere end 20 års diktatur med Barre i spidsen. Fundamentet for det nye styres politik blev den såkaldte videnskabelige socialisme, der bygger på Karl Marx s teorier. Et af Barres hovedsynspunkter var, at hvis Somalia skulle udvikle en socialisme, var det nødvendigt at afskaffe klanstrukturen. Han sagde, 5. Harper (2012), side Kapitel 21

9 Siad Barre tog magten i Somalia ved et militærkup i 1969 og forblev landets leder i mere end 20 år indtil han blev tvunget fra magten i at det var med til at spilde ressourcer og øge korruptionen. Klanstrukturen blev derfor holdt nede, og der blev kørt kampagner mod ideen om klan- og stammeforhold. Det skete med slagord som: Tribalisme adskiller. Socialisme forener. Der blev også grebet ind over for landets økonomi, erhvervsliv og politik. Nationale og internationale virksomheder blev nationaliseret, og den politiske mangfoldighed blev undertrykt. Det Somaliske Revolutionære Socialist Parti var det eneste lovlige parti. Styret allierede sig med Sovjetunionen, der som en del af den kolde krig var interesserede i at få bedre fodfæste i Afrika. De leverede penge og militærstøtte til den somaliske regering og fik til gengæld adgang til havnen i Berbera samt adgang til flyveplaser i forskellige steder i landet, der var strategisk vigtige, da USA gav militærstøtte til nabolandet Etiopien. Der blev gennemført nationale alfabetiseringskampagner. I samme stil som man kender fra andre socialistiske lande, hvor lærere og frivillige kommanderes ud på landet, her til nomaderne, for at alfabetisere, udbrede kendskab til hygiejne og socialisme. Kombineret med disse kampagner blev der for første gang udviklet et skriftsprog til det somaliske sprog. Den periode, hvor præsident Barre var mest populær, var under krigen mod Etiopien. Somalia ønskede at generobre området Ogaden i det østlige Etiopien, som var givet til Etiopien efter Seyyi Mohamed Abdulle Hassans nederlag i Barre støttede ideen om at skabe et stor-somalia baseret på tidligere tiders størrelse af landet. Somalia konfliktfyldt land på vej mod mere stabile tider? 9

10 Planen lykkedes ikke. Sovjetunionen var imod krigen, og trak deres støtte til Somalia og begyndte i stedet at støtte det nye marxistiske styre i Etiopien med våbenleverancer. USA trådte til og begyndte at støtte Somalia. Lige meget hjalp det. Somalia måtte trække sig tilbage, og der blev indgået en våbenstilstand med Etiopien. Efter dette nederlag begyndte Barres styre at smuldre. Krigen førte til store flygtningestrømme fra Etiopien ind i Somalia. I 1980 var omkring hver fjerde indbygger i Somalia en flygtning. Kritikere af Barres styre mente, at hans socialisme i virkeligheden var en skjult favorisering af hans egen klan. Dette var med til at give ham fjender. Der blev dannet oprørsgrupper rundt om i landet, som militæret slog voldsomt ned på. Værst gik det ud over byen Hargeisa, der blev bombet sønder og sammen af flyvevåbenet. Det førte til en voldsom flygtningestrøm somaliere flygtede til Etiopien. Borgerkrigen tog til i omfang, og endte med at Siad Barre mistede kontrollen med Mogadishu. Den 26. januar 1991 var det slut og han blev jaget ud af byen. Men det var ikke fred og udvikling, der ventede forude. De 20 års krig og konflikt Efter Siad Barré s fald bredte der sig konflikter på mange fronter rundt om i landet. De forskellige grupper, de fleste var klanbaserede, der sammen havde kæmpet mod Barre, begyndte nu at bekrige hinanden. De nye magthavere blev krigsherrer, der kæmpede mod hinanden, og begik overgreb mod civilbefolkningen. Borgerkrigen gik ud over landbrugsproduktionen, og en sultkatastrofe bredte sig. En tidligere embedsmand under Barres regime, Omar Salad, skriver: Jeg så hundreder af børn, der lå langs asfaltvejen. De var nøgne, de var skeletter, men de var ikke døde. De var stadig i live, men ville snart dø. Da jeg spurgte, hvorfor disse hundreder af børn lå her, fik jeg at vide, at deres forældre var døde af sult. 6 Sultkatastrofen kom til verdens kendskab og en stor humanitær indsats startede. FN s Sikkerhedsråd godkendte, at der blev indsat fredsbevarende styrker, i alt soldater, til at støtte det humanitære arbejde, og senere at USA kunne indsætte deres hær som støtte til ope rationen. I alt amerikanske soldater blev involveret i operationen. Men de somaliske oprørsgrupper og krigsherrer overgav sig ikke, og mange følte sig provokeret af specielt de amerikanske soldaters tilstedeværelse. I 1993 blev to amerikanske helikoptere skudt ned i Mogadishu, og aktionen bagefter, hvor den amerikanske hær forsøgte 6. Harpe (2012), side Kapitel 21

11 at redde de soldater, der var styrtet ned, endte i en konflikt, hvor 18 amerikanske soldater blev dræbt. Nogle af dem blev trukket døde rundt i gaderne spændt efter en bil. USA følte sig ydmyget og trak deres tropper ud af landet året efter. Dette nederlag er siden skildret i Hollywood filmen Black Hawk Down. FN s fredsstyrker forlod landet i 1995, og landet var nu stort set overladt til sig selv med fortsat konflikt og humanitær krise. I årene, der kom, blev der arrangeret fredskonferencer uden for Somalia, og der blev valgt overgangsregeringer, der hovedsagligt befandt sig i udlandet, eller var tilstede i begrænsede områder i Somalia, men uden en reel kontrol over landet. I 2006 tog Union of Islamic Courts (UIC) magten i dele af den sydlige og centrale del af Somalia og med base i Mogadishu. Det var en islamistisk orienteret gruppe. De indførte sharialovgivning: Kvinder skulle dække sig med tykke sorte klæder, og fodbold og film blev forbudt. Der kom strenge straffe for kriminalitet med offentlige henrettelser. Men det var ikke udelukkende restriktioner. Folk var trætte af det anarki, voldtægter, røverier og mord, der var blevet en del af hverdagen. UIC fik sat en stopper for dette og etablerede sikkerhed. Samtidig udfyldte det det tomrum, som staten havde efterladt og begyndte at levere basale sociale ydelser. Det betød at de blev vellidte blandt befolkningen. Deres indflydelse og magt holdt ikke længe, lige godt 6 måneder. Ligesom Barre og andre før ham støttede de ideen om et stor-somalia og truede med at besætte Ogaden i Etiopien. Det blev ikke godt modtaget i Etiopien, der reagerede ved at invadere Somalia. Den effektive og magtfulde etiopiske hær fik hurtigt sat UIC fra magten. USA så UIC som en risikofaktor, der potentielt støttede international terrorisme, og bakkede derfor op om Etiopien i denne invasion. Etiopien blev i Somalia i flere år, og trak sig først ud igen i Terror-organisationen Al-Shabaab, der var knyttet til Al-Quadas ideologi og organisation, var en del UICs indergruppe i Mogadishu. UIC mistede magten, men Al-Shabaab overlevede og blev i årene 2007 og frem den mest magtfulde gruppe i Somalia. Det førte med tiden til en stadig større tilstedeværelse af internationale militærgrupper i Somalia, der med FNs godkendelse, langsomt slog Al-Shabaab tilbage. En ny tid begynder Den øgede sikkerhed i Mogadishu og andre steder i landet kombineret med valget i 2012 af præsident Hassan Sheikh Mohamud, og den nye Somalia konfliktfyldt land på vej mod mere stabile tider? 11

12 regering han udpegede, betød at udviklingen begyndte at gå i en mere fredelig retning. Det internationale samfund herunder Danmark støttede stærkt op om den nye præsident og den nye regering. Der blev dannet en fælles udviklingsplan, kaldet Somalia Compact, hvor der er sat en række mål for demokratiske udvikling, sikkerhed, retsvæsen og økonomi. En midlertidig grundlov er formuleret og med en regering, og et fungerende parlament er landet langsomt ved at komme på fode. Der er dog mange udfordringer, der skal overvindes, for at styrke udviklingen. Først og fremmest er der sikkerhedssituationen, hvor Al-Shabaab stadig er en magtfaktor og jævnligt gennemfører selvmordsaktioner og andre angreb i Mogadishu og andre steder i Somalia. Der er en meget stor panafrikansk styrke i landet, kaldet AMISOM, som sammen med den somaliske hær og sikkerhedsapparat bekæmper Al- Shabaab. Samtidig er der interne konflikter i landet. Somalia er opbygget som et føderalt system, hvor de forskellige stater har en vis selvstændighed. Denne føderaliseringsproces rejser spørgsmål om, hvor meget magt centralregeringen i Mogadishu skal have, og hvor meget magt delstaterne skal have. Dette spørgsmål fører til spændinger og konflikter. Ud over disse problemer er der en lang række udfordringer, der har at gøre med, at Somalia er et land, der på mange måder er kørt ned og er fattigt efter så mange års konflikt og krig. Somalia er et af verdens fattigste lande, hvor over 80 % af indbyggerne lever i fattigdom. Den gennemsnitlige levealder er 50 år. Derfor er det vigtigt at styrke økonomien. Der skal skabes job til de mange arbejdsløse. Sundheds- og skolesystemet skal bygges op og forbedres. Retsvæsenet skal fungere bedre. Korruptionen skal bekæmpes. Landet befinder sig desuden i en humanitær krise. Der er over 1 million internt fordrevne i Somalia, der skal reintegreres i samfundet. Der er samtidig et lignende antal flygtninge uden for landet, specielt i Kenya, Etiopien og Yemen, hvoraf mange har et ønske om at komme tilbage, når situationen tillader det. Verdens største flygtningelejr, Dadaab, ligger i Kenya tæt på grænsen til Somalia. Her bor over flygtninge, hovedsagelig somaliere. Trods udfordringerne går det på mange måder fremad. Økonomien er i fremgang. Salg af husdyr, det vil sige kameler, geder, får og kvæg, har i århundreder har været den største indtægtskilde for landet. Dette salg er nu i vækst og udgør omkring 40 % af landets BNI. De fleste dyr sælges til Saudi Arabien og fragtes over Adenstrædet til den arabiske halvø. Trækul, fisk og bananer er andre af landets vigtigste eksportartikler. 12 Kapitel 21

13 Telefonselskaber er landets største firmaer. Det skyldes en meget stor udbredelse af mobiltelefoner i landet; praktisk talt alle har en mobiltelefon eller adgang til en. Somalia har lavet det, man kalder leapfrogging, et stort teknologisk hop, hvor landet har sprunget over gamle teknologier som fastnettelefoner, og direkte til mobiltelefoner. Grunden til, at mobiltelefoner er så populære og er så udbredte i et af verdens fattigste lande, er flere. Først og fremmest er der selvfølgelig kommunikationen fra person til person, der er vigtig. Men det er brugen af mobiltelefonen til banktransaktioner, som har gjort den til en næsten uundværlig del af hverdagslivet. På grund af den lange borgerkrig har der ikke været et fungerende banksystem i Somalia i årtier. Mobiltelefonen og avancerede alternative banksystemer som Dahabshil har udfyldt dette tomrum. Folk bruger telefonen som bankkonto, til betaling og modtagelse af penge. Først fra 2015 begyndte der at komme et traditionelt bankvæsen på plads, men mobilbanken vil uden tvivl fortsætte med at være populær. Endelig er mobiltelefoner vigtige af samme grunde som i Danmark. De bruges flittigt som platform for kommunikation på sociale medier, som Facebook og Twitter. I de store byer, specielt Mogadishu, er der en udbredt brug af smartphones, blandt de mere velhavende og blandt unge. En vigtig del af Somalias økonomi er remitter, det vil sige, de penge, som somaliere i udlandet sender tilbage til familien. I 2015 blev det vurderet, at over 9 milliarder kroner blev sendt i remitter til Somalia. 40% af landets befolkning er afhængige af remitter til køb af de basale dagligvarer. Dahabshil system til pengeoverførsel født ud af borgerkrigen Et af de mest kendte firmaer i Somalia er Dahabshil, et firma der leverer pengeoverførsler. Firmaet blev dannet af en somalisk familie, der blev tvunget til at flygte på grund af borgerkrigen i 1980 erne. Inden de flygtede havde de et firma, der arbejdede med import/eksport mellem Somalia og Yemen. Da det var nødvendigt at sende penge mellem personer og firmaer i de to lande, udviklede de et uformelt pengeoverførselssystem, hvor varer leveret et sted, blev betalt via familiemedlemmer et andet sted. Der var tale om pengeoverførsler baseret på den tillid, der er mellem familie- og klanmedlemmer. Så kom konflikten, og familien flygtede til Etiopien. Her så de, at der var et behov for, at somaliere i udlandet kunne sende penge tilbage til deres familier. Med baggrund i deres erfaringer med overførsler til Yemen udviklede de et firma til pengeoverførsler. Firmaet blev hurtigt populært, både blandt privatpersoner, der ville sende penge til familien, og blandt internationale organisationer, der havde brug for at sende penge til landet. Somalia konfliktfyldt land på vej mod mere stabile tider? 13

14 I dag er Dahabshil et af de største pengeoverførselsfirmaer i Afrika og et af de firmaer, der bruger den mest avancerede teknologi. Dahabshil og andre lignende firmaer i Somalia har været med til at drive udviklingen fremad af ny informationsteknologi, der kan bruges inden for pengeoverførsel, og lignede områder. Det er også investeringer fra denne sektor, der har skubbet på den hurtige udvikling af telekommunikation i Somalia. Kilde: Mary Harper (2012): Getting Somalia wrong, Zed Books, side Dahabshil, et firma der har specialiseret sig i pengeoverførsler via mobil. Her en butik i Garowe, Puntland. Foto: Finn Rasmussen. Somaliland Somaliland blev etableret som engelsk protektoratet 1 i 1887 og fortsatte som dette indtil uafhængigheden i Herefter blev det lagt sammen som én nation med resten af Somalia. Med Siad Barre styrets fald i 1991 ønskede Somaliland at udskille sig fra resten af Somalia, og området erklærede deres uafhængighed. En af de afgørende grunde til, at man ønskede selvstændighed var den konflikt, der var opstået mellem grupper i Somaliland og Barres styre, der endte med sønderbombningen af Somalilands største by, Hargeisa. Landet fungerer på mange måder som en selvstændig nation, med egen præsident, regering og parlament. Det er dog ikke anerkendt som en selvstændig nation, hverken af Somalia eller andre lande. I FN-regi arbejder man ud fra en politik om, at Somaliland er en del af det samlede Somalia. I praksis har Somaliland en vis grad af selvstændighed. Det er en relativ stabil del af landet, og de 20 års konflikt har ikke sat det samme voldsomme præg på denne del af landet. Det har derfor været muligt at udvikle Somaliland langt mere end de andre dele af Somalia. 1. ordnet.dk: landområde der kontrolleres og beskyttes af et land uden at være en inte greret del af dette. 14 Kapitel 21

15 Personhistorier Tekst og fotos af Nur Hassan, Mogadishu Khalid Omar, chef i virksomhed der handler med mobiltelefoner Makka Al-Mukarama er en af de nyanlagte veje i Mogadishus centrum. Her ligger forretninger og hoteller langs vejen med. Rowda Electronics Company er en af de mange forretninger, der har adresse på Makka Al-Mukarama. Her bliver de sidste nye smartphonemodeller og andre elektroniske apparater solgt til kunder. Forretningen er blot en af mange fra den samme kæde, der har filialer mange andre steder i byen. Den 36-årige Khalid Omar er chef for forretningen på Makka Al-Mukarama-vejen og har ansvaret for de ansatte, og er den der giver dem de daglige opgaver. Han har arbejdet i firmaet, siden det åb nede for et par år siden. Det er et stort firma, siger Khalid. Der er mindst 100 ansatte. Vi sælger alle typer telefoner, men mest smartphones og computere. Vi importerer de sidst nye telefoner, som Iphones, Samsung Glaxy og Ipads. Vores kunder er både små og mellemstore virksomheder her i Mogadishu og udenfor. Vi sælger også til enkeltpersoner, mest unge. Jeg møder ind hver morgen klokken 8 og tager fri klokken 17, alle dage undtagen fredag, som er fridag i det muslimske samfund. Han er gift og er far til tre. Han er født i Borame, der ligger nordpå i Somaliland. Efter gymnasiet besluttede han ikke at læse videre, for i stedet at arbejde for sin familie. For tre år siden, flyttede de til Mogadishu. Khalid tjener kroner om måneden, og er godt tilfreds med sin løn. Jeg er glad for mit job, og min chef betaler mig godt. Min familie er glade for det, jeg laver, og min børn kan gå i skole. Han har en drøm. Han håber han vil blive udpeget som øverste chef på et tidspunkt, og vil vente så længe, det skal være. Det vil give ham en bedre løn og sikre et bedre liv for fami lien. Faduma Adam Osman, skolelærer i Mogadishu I den sydlige del af hovedstaden Mogadishu ligger Wadajir distriktet. Det er kendt for sine mange skoler og uddannelsesinstitutioner. Somalias Nationale Universitet ligger her. I distriktet er desuden skolen Jabuuti, der er navngivet efter det lille land, Djibouti, der ligger nord for Somalia. Somalia konfliktfyldt land på vej mod mere stabile tider? 15

16 Elever i Faduma Jabuuti skolen har eksisteret siden 1977 og er en af de største i Osmans skoleklasse. byen. Der er mere end elever. De yngste elever er 6 år, og de ældste 18 år. Skolen ser ikke så stor ud, men med op til 35 elever i hver klasse, er der plads til alle. Skolen har en stor og åben legeplads. Klasseværelserne er rødmalede og har stole og borde lavet af træ. Faduma Adam Osman er lærer på skolen. Hun er 39 år gammel, er mor til 10 børn og har været skolelærer i 20 år. Hun underviser i videnskab og matematik i fem forskellige klasser. Skolen starter klokken 7 om morgenen og slutter klokken 12. Der er ikke mad til eleverne, der spiser deres frokost hjemme, når skolen er slut. Vores elever kommer fra både middelklasse familier og fra fattige familier. Skolen giver gratis undervisning til børn fra de familier, der ikke kan betale skolegebyret. Hvis børn fra de fattigere familier ikke har råd til at købe bøger, så giver skolen dem de bøger de har brug for. Jeg startede som lærer tilbage i 1995 på denne skole. Lige siden jeg selv var studerende, har jeg haft lyst til at blive lærer. Faduma har aldrig haft mulighed for at gå på universitet, men har med sine 20 års erfaring tilstrækkelig træning til at være en god lærer. Jeg kom aldrig på universitet. Da jeg sluttede gymnasiet, startede jeg øjeblikkelig med at undervise. Mine elever siger altid til mig, at jeg ikke må stoppe med dette arbejde. Så det gør jeg ikke. Hun har altid boet i Mogadishu. Jeg kan godt lide at bo her. Det er her jeg er født, hvor jeg er blevet gift, og hvor jeg har studeret. Jeg vil aldrig flytte. Faduma boede i Mogadishu i de svære år, da der var krig og konflikt. Det var ikke nemt at være lærer i Mogadishu under krigen og i de svære tider. Krigen var alle steder. Somme - 16 Kapitel 21

17 tider, når der var skudvekslinger, blev elever og lærere hjemme. Mange af mine lærerkolleger døde, og nogle flygtede ud af landet. Du kan ikke forestille dig hvor svært vores situation var på den tid. Situationen er blevet bedre, men sikkerhed er stadig et stort problem for lærere og elever, siger hun. Faduma tjener lidt over 2000 kroner om måneden. Det er ikke nok til at forsørge hendes familie. Derfor har hun en skønhedssalon, som har åbent om aftenen. Her kommer kvinder og får tegnet henna på deres arme og hænder og fødder. Det giver et par tusinde kroner ekstra hver måned. Abukar Jeilani Isaak, husdyrsopdrætter Omkring 13 kilomenter udenfor Mogadishu, mellem byerne Mogadishu og Afgoye, er der et husdyrsmarked. Det er livligt, det lugter stærkt af de geder og køer, og rundt omkring går nomaderne, der bor og arbejder her. En slagter står klar, når kunder vil have deres nykøbte dyr slagtet på stedet. Handel med husdyr er en af de forretninger, der har overlevet i en økonomi, der er blevet ødelagt af mange års krig. Selv når konflikten var værst, blev der opdrættet og solgt køer, geder og kameler. Til kunder i Somalia og til købere i udlandet, specielt på den arabiske halvø, sådan som det har fundet sted i hundreder af år. En af de mænd, der sælger dyr her på markedet, er Abukar Jeilana Abukar Jeilani Isaak Isaak. Han er 57 år gammel og har nu i 30 år levet af at opfostre og sælge er husdyropdrætter og køer og geder. Akkurat som sin far, og som han håber en af hans sønner sælger på et marked lidt vil gøre efter ham. Normalt sælger han på dette marked, hvor der er udenfor Mogadishu. åbent tre gange om ugen. Nogle gange tager han til et andet marked, hvis han tror, han kan få en bedre pris der. Han bor med sin familie i Afgoye 30 kilometer vest for Mogadishu. Han har 15 børn sammen med sin kone. Mine børn går i skole her i Afgoye, og min ældste søn går på universitet i Mogadishu. Jeg tjener godt, selvom det nogle gange går skidt. Jeg opdrætter mine køer og geder et sted ikke så langt fra markedet. Det gør det nemmere at få dem frem og tilbage igen, hvis de ikke bliver solgt. Abukar ejer mere end 200 stykker kvæg og 250 geder. Normalt sælger han 15 stykker kvæg og 20 geder på en uge. De fleste somaliere kan godt lide okse- og gedekød. Somalia konfliktfyldt land på vej mod mere stabile tider? 17

18 Han sælger til faste kunder fra nogle af hotellerne i Mogadishu og til slagtere, der kommer til markedet. Du skal give dine dyr godt med føde. Så de ser sunde ud og kan sælges til en god pris. Når jeg bliver gammel eller dør, så ønsker jeg, at mine børn overtager mit arbejde, sådan som jeg gjorde det efter min far da han døde for 30 år siden. Det er ikke noget nemt arbejde. Jeg er ved at oplære Yusuf, en af mine sønner. Han vil være en fuldt udlært meget snart. Måske en dag kan jeg udvide mit husdyrsbrug til andre dele af Somalia. Somalia har været et lovløst land og med en 20 år lang krig. Mange folk flygtede fra landet. Men Abukar flygtede ikke. Det var svære tider, siger han. En gang blev jeg røvet og tævet af en gruppe bevæbnede mænd. De stjal dollars fra mig. Men jeg fik min forretning op at køre igen, da jeg stadig havde 20 geder og 15 stykker kvæg, siger han. Penge fra udlandet Zahra Ibrahim Hussein har en bror i USA, der hver måned sender penge til hende. Det har han gjort, lige siden han flyttede dertil i Zahra modtager mellem 200 og 250 dollars hver måned. Min mand er arbejdsløs, så vi er meget afhængige af de penge, som min bror sender. Alting er dyrt i Mogadishu. Husleje, det mest nødvendige, elektricitet og medicin til vores børn. De 200 dollars kan akkurat dække disse mest nødvendige udgifter. Familien håber, at pengene vil fortsætte lige indtil Ali, Zahras mand, har fundet et job, så han kan forsørge familien. De har fire børn. Ali har haft arbejde som taxichauffør, men det mistede han, da firmaet gik igennem en økonomisk nedtur og måtte fyre ansatte. Lige nu er de penge, som Zahras bror sender, de eneste de har hver måned. Penge kommer til dem via et system til pengeoverførsel, der hedder Hawala. Det betyder tillid. Det er et billigt og effektivt system og meget brugt i lande som Somalia, hvor der ikke er nogen banker. Det er en nem måde, som somaliere, der bor i udlandet, kan bruge til at sende penge til deres familier i hjemlandet. Mange somaliere har lige som Zahra nydt godt af dette system til pengeoverførsel. Zahra Ibrahim Hussein i sit hus. Hun er en af de mange i Somalia, der modtager penge fra slægtninge i udlandet. 18 Kapitel 21

19 En kunde betaler et beløb i et land, og mellem 24 og 48 timer senere, kommer beløbet frem til modtageren i et andet land. Transaktionen koster normalt 2 % af beløbet. Penge fra familie i udlandet, såkaldte remitter, spiller en stor rolle hos mange familier i Somalia. Man vurderer, at omkring 40 % af alle familier modtager remitter. Khat populært rusmiddel Planten Khat er et rusmiddel, der tygges. Det er meget populært i Somalia. Den evigt-grønne plante dyrkes i Somalias nabolande Kenya, Etiopien og Yemen. Man putter bladene i munden, skubber dem over i den ene kind, og tygger så stille og roligt. Mange brugere tygger i timevis. Hassan Ali Sufi er en af de mange somaliske Effekten er bedst, når det er helt friske blade. Derfor skal det gå hurtigt, fra bladene er plukket, og til de finder frem til kunderne. I Kenya kan mænd, der tygger de euforiserende khatblade. man se pick-ups, der kører hurtigt afsted fra de områder, hvor khat en dyrkes og til lufthavnen i Nairobi, hvor bladene læses over på små fly, der få timer senere lander i Somalia. Nogle khatbrugere tygger tørre blade, og ældre folk, der ikke kan tygge, drikker te brygget på khat. Man har tygget khat igennem århundreder i Somalia og Somaliland, samt andre lande i regionen som eksempelvis Yemen. Hassan Ali Sufi, 56 år, er gift og har 15 børn. Han var født I kystbyen Marka, der ligger omkring 100 kilometer syd for Mogadishu. Somalia konfliktfyldt land på vej mod mere stabile tider? 19

20 Han har tygget khat, siden han var ung. Jeg startede med at tygge khat, da jeg var 20 år gammel. Først kunne jeg ikke lide det, fordi bladene var så bitre og lugtede underligt. Khattygning tager en stor del af husholdningsbudgettet. Hassan bruger omkring 30 dollars om dagen på khat. Han arbejder som chef-kok på Hotel Tropical i Mogadishu, og tjener 60 dollars om dagen. Min kone råber af mig og siger, at jeg er mere interesseret i khat end i min familie. Men hvis jeg ikke tygger, så føler jeg at jeg bliver skør. Jeg er afhængig af khat. Jeg ved godt, det er en dårlig vane. Når du tygger, kan du holde dig vågen hele natten, og du taler en masse også om dine hemmeligheder. Jeg foretrækker at tygge om eftermiddagen. For mig er det at tygge khat hobby og afslapning. Jeg føler mig glad, når jeg tygger. Jeg føler mig som en præsident eller en minister. Det er en god følelse. Men når du er færdig, kommer alting tilbage, som det var før. Undersøgelser i to forskellige områder af landet viser at mellem 20 og 50% af alle mænd tygger khat et par gange om ugen. Tygning kan føre til psykisk sygdomme, tab af tænder og hjerteproblemer. Nogle siger, at khat-tygning kan forbindes med voldelig adfærd. En undersøgelse lavet af en organisation, der arbejder imod brugen af khat, finder, at der flere unge mennesker, der er begyndt at bruge khat, som dropper ud af skolen. Alinur Abdi, der er medlem af Anti-Khat kampagnen, siger: Dette stof er et stort problem. Det svækker os både socialt og økonomisk. Vi håber at vores regering vil gøre det ulovligt, så vi kan redde de næste generationer. Organisationen står for aktiviteter, der oplyser om khat s påvirk - ning af samfundet. 20 Kapitel 21