Prædiken til d. 5. oktober Lemvig Bykirke kl v/brian Christensen Tekster: sl 139,1-12; 1 Kor 15,21-28; Joh 11,

Transkript

1 Prædiken til d. 5. oktober Lemvig Bykirke kl v/brian Christensen Tekster: sl 139,1-12; 1 Kor 15,21-28; Joh 11, Bøn: Mange jøder var kommet ud til Martha og Maria for at trøste dem i sorgen over deres bror. v20 Da nu Martha hørte, at Jesus var på vej, gik hun ud for at møde ham; men Maria blev siddende inde i huset. v21 Martha sagde til Jesus:»Herre, havde du været her, var min bror ikke død. v22 Men selv nu ved jeg, at hvad du beder Gud om, vil Gud give dig.«v23 Jesus sagde til hende:»din bror skal opstå.«v24 Martha sagde til ham:»ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den yderste dag.«v25 Jesus sagde til hende:»jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. v26 Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?«v27 Hun svarede:»ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds søn, ham som kommer til verden.«v28 Da hun havde sagt det, gik hun tilbage og kaldte ubemærket på sin søster Maria og sagde:»mesteren er her og kalder på dig.«v29 Da Maria hørte det, rejste hun sig straks op og gik ud til ham. v30 Jesus var endnu ikke kommet ind i landsbyen, men var stadig dér, hvor Martha havde mødt ham. v31 Jøderne, som var inde i huset hos Maria for at trøste hende, så, at hun hurtigt rejste sig og ville ud; de fulgte efter hende, da de mente, at hun gik ud til graven for at græde dér. v32 Da nu Maria kom ud, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans fødder og sagde:»herre, havde du været her, var min bror ikke død.«v33 Da Jesus så hende græde og så de jøder græde, som var fulgt med hende, blev han stærkt opbragt og kom i oprør v34 og sagde:»hvor har I lagt ham?herre, kom og se!«svarede de. v35 Jesus brast i gråd. v36 Da sagde jøderne:»se, hvor han elskede ham.«v37 Men nogle af dem sagde:»kunne han, som åbnede den blindes øjne, ikke også have gjort, at Lazarus ikke var død?«v38 Da blev Jesus atter stærkt opbragt, og han går hen til graven. Det var en klippehule, og en sten var stillet for den. v39 Jesus sagde:»tag stenen væk!«martha, den dødes søster, sagde til ham:»herre, han stinker allerede; han ligger der jo på fjerde dag.«v40 Jesus sagde til hende:»har jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, skal du se Guds herlighed?«v41 Så tog de stenen væk.

2

3 Jesus så op mod himlen og sagde:»fader, jeg takker dig, fordi du har hørt mig. v42 Selv vidste jeg, at du altid hører mig, men det var for folkeskarens skyld, som står her, at jeg sagde det, for at de skal tro, at du har udsendt mig.«v43 Da han havde sagt det, råbte han med høj røst:»lazarus, kom herud!«v44 Og den døde kom ud, med strimler af linned viklet om fødder og hænder og med et klæde viklet rundt om ansigtet. Jesus sagde til dem:»løs ham og lad ham gå.«v45 Mange af de jøder, som havde været med hos Maria og set, hvad Jesus havde gjort, kom nu til tro på ham. Prædiken Jesus siger om sig selv. Jeg er opstandelsen og livet. Vi tror på den opstandne og alt det som han er og har gjort og så vil vi følge ham i livet. Der er to hovedstrømninger som altid har præget den kristne kirke. Der er den teologiske og den spirituelle. Man kunne også kalde de to for læren og livet. Den kristne tro er blevet formuleret som en lære, det vil sige man har med ord beskrevet, hvad den kristne tro går ud på. Det er f.eks. Augustin, én af de store teologer blandt kirkefædrene, som har formuleret læren om arvesynden. Der er skrevet masser af bøger op gennem kirkens historie om kirkens dogmer. Teologer har diskuteret, hvordan vi skal forstå og fortolke bibelen, hvordan vi skal holde gudstjeneste og hvordan den kristne etik bør være. Og vi har i vore trosbekendelser sammenfattet, hvad vores kirke og menighed bygger på. Den apostolske trosbekendelse, der bruges til dåb og er den ældste og mest enkle. Den nikæno-konstinapolitanske, der sætter streg under at Jesus er både Gud og menneske. Den athanasianske, der har fokus på forståelse af Gud som en treenig Gud. Og så de to fra reformationstiden, Luthers lille katekismus, der er en forklaring til de grundlæggende dele af det vi tror på og Den augburgske, der i modspil til aktuelle misbrug og misforståelser i den katolske kirke på reformationstiden, udlægger, hvordan vi skal forstå bibelens lære, kirke og menighed. Senest har vi i en dansk kontekst set Odense-erklæringen, der her i begyndelse af det nye årtusind, er en aktualisering af hvad vi som kirke og kristne må bekende i dag for at holde fast ved klassisk bibelsk kristendom.

4 Når jeg er medlem af en luthersk menighed og erklærer mig enig i Odense-erklæringen ved at være medlem af Evangelisk Luthersk Netværk, så giver jeg altså udtryk for, hvad jeg tilslutter mig blandt alle de forskellige tolkninger af hvem Gud og Jesus er, som der findes. Og dem findes der mange forskellige af. Det helt centrale i alle kristne bekendelser er, at Jesus Kristus er den opstandne. Graven var tom. Jesus er opstandelsen og livet. Det er den kristne lære. Men det medfører også et kristent liv. Den anden hovedstrømning i kirkens historie har fokus på det konkrete kristne liv i praksis. Det er bøn, bibellæsning, lovsang, tilbedelse, stilhed. Det er også Kristi efterfølgelse i hverdagen, hvor ordene bliver til kød og blod og konkret handling overfor Gud og næsten. En aktuel eksempel på én der har fremhævet denne side af kristendommen er Martin Lønnebo, en tidl svensk biskop. Han er kendt for at have lavet Kristuskransen, fordi han i sin protestantiske tradition savnede et redskab til fordybelse. Det er blot ét af de redskaber, som vi kan bruge i vores tilbedelse af Gud og samvær med Ham. Bibelen, fordybelsen i Guds ord, er en anden. Sangen og musikken er en tredje osv. Kristenlivet har en praksis side, der både handler om fællesskab med Gud/oplevelse af Guds nærvær og så at dette liv bærer frugter, der er til gavn for vores næste. Helligånden vil gøre sin gerning i os, så det vi tror omsættes til et liv i efterfølgelse af Jesus. Læren og livet. Den kristne tro består i at forene de to dele, læren og livet, i det almindelige hverdagsliv. Udfordringen til os er at leve sådan, at der er balance mellem læren og livet. Mellem det vi mener og det vi gør. Der skal være sammenhæng mellem teori og praksis, man kan også sige at både hjernen og hjertet skal være med.

5 For mig, så er den største fristelse, at kristentroen mest bliver teori, en lære jeg tilslutter mig. Og nogle gange tænker jeg, at den ikke får den betydning for mig, som den kunne. Måske har nogen af jer det også sådan. Jo, vi tror da at Gud er almægtig, at han kan skabe nyt, gribe ind i vores problemer, helbrede sygdomme og give os kraft sådan er vores teologi, vores lære, men vi oplever det alt for lidt i praksis. Hverdagen tager så let over, med alt det som den er fyldt af. Vi ser måske ikke Guds indgriben særlig tydeligt i vores hverdag og vi glemmer hvor stor Guds magt egentlig er. Det handler altså om, at kunne leve sådan som vi tror. 1. del Vi har i dag hørt om Martha og Maria og deres store sorg. De havde mistet deres bror. Han var blevet syg og døde. Selvom de havde sendt bud efter Jesus, så nåede han ikke at komme i tide og nu havde Lazarus været død i flere dage. Han var blevet begravet og stenen var rullet foran graven. Nu stod de og talte med Jesus, de talte om deres sorg og smerte. Det tror at Jesus er Kristus, Guds søn. De bekender frimodigt deres tro på opstandelsen at døde kan blive levende. Og nu står de udenfor graven. Inde bag stenen er død og mørke. Men da de forløsende ord: Tag stenen væk lyder, så protesterer de. For de kan ikke omsætte deres tro i praksis. De er sikre på, at hvis de tager stenen væk, så vil det jo kun minde dem om, at Lazarus er død det stinker bag stenen. Men Jesus udfordrer dem til at rulle stenen væk. Og det gør de. Det er troen på Jesus og tilliden til ham, der får dem til at rulle stenen væk. Og så sker det helt fantastiske. Det som kun Gud kan gøre. Guds ord lyder ind i gravens mørke og kalder Lazarus tilbage til livet. Guds ord skabte liv, som på den allerførste morgen, da han sagde Bliv lys og så blev der lys. Jesus viste med et enkelt ord, at han har magt over døden og dermed også over alt i denne verden. De tog stenen væk og Lazarus blev forvandlet. Fra død til liv. Han blev befriet fra de ligklæder som var viklet rundt om ham.

6 Martha og Maria oplevede Guds kærlighed dengang så konkret og nærværende, fordi de havde tro til at tage stenen væk. I dag er Gud den samme som for 2000 år siden. Han har han den samme kraft i dag. Spørgsmålet til os er derfor: Tør vi rulle stenen væk, så Guds ord kan lyde og kalde det døde til live? Lad os bruge denne fortælling som et eksempel på det som er død i vores liv og som vi dækker til med en sten, for ikke at lugte til det. 2.del Hvad gemmer vi bag stenen? - Synden Jeg tror vi alle er bevidste om noget som er forkert i vores liv. Vi ved, at vi er syndere. Vi ved at vi i tanke, ord og handling ikke lever efter Guds vilje og derfor gør vi andre mennesker ondt. Det smerter os. Når vi går til alters eller beder vores aftenbøn, så beder vi om syndernes forladelse og det giver Gud os i sin nåde. Vi nævner måske i stilhed nogle af dem for Ham og beder om at få kraft til at forandre os. Sådan tror jeg, at vi alle har et redeligt forhold til dét at vi er syndere. Det ved vi godt. Men lad mig alligevel udfordre jer lidt. For selvom vi har denne bevidsthed om at vi er syndere, så har vi måske også synder, som vi har lukket inde bag en sten. Ind i mørket i vort sind. Synder, som vi ikke ønsker at bekende eller have frem i dagens lys. Måske har du synder, der stinker så meget, at du har gemt dem bag en stor og tung sten i dit hjerte. Måske. Prøv at tænke efter. Martin Lönnebo skriver om dét at ransage sin sjæl: Vær hensynsløs ærlig. Det kunne være en relation til et andet menneske. En person som du fået et dårligt forhold til på grund af noget der blev sagt eller gjort. En fra din familie eller én du engang kaldte en ven.

7 Nu undgår I bare hinanden, taler kun nødigt med sammen. Du har ikke lyst til at forlade den synd, som blev begået. Det er slet ikke sikkert at du havde nogen skyld i det som skete, men inde bag stenen ligger uforsonlighed, forurettelse og måske også bitterhed. Og det stinker. Jesus siger: Tag stenen væk. Og hvad sker der, hvis du i tro lader Guds ord lyde ind til den synd som er begravet? Først afslører det os og dét som bor i os. Det kan være rigtig svært og måske kræver det en samtale med et andet menneske at kunne lukke op og erkende, hvad der bor i os af destruktive, negative tanker. Men dernæst kalder hans ord kærligheden frem. Hans ord forvandler os, så vi får kraft til at tilgive. Hans ord kan hele det som blev ødelagt og lade noget nyt gro frem. Det skaber fællesskab. Det viser en vej fremad for os. Hvis vi får mod til at rulle stenen væk fra skjulte synder, så vil det skabe liv og glæde i os og omkring os. Vi må have sammenhæng mellem lære og liv. Vi tror at Jesus har båret alle vore synder så lad ham gøre det. Vi tror jo, at vi ikke skal fordømmes for vore synder, uanset hvor mørke og stinkende de er. Men det erfarer vi først som sandhed, når vi kommer til Gud med dem og bekender dem for Ham. Og når vi gør det, så kan skabe en helt ny frihed og en forunderlig frimodighed. 3. del Hvad gemmer vi bag stenen? - Bekymringer Vi ved at vi altid kan komme til Gud med vores bekymringer. Uanset, hvad det er, så vil han lytte til os og hjælpe os med det som ligger os på sinde. Det er vores trøst og vores glæde som kristne. Men hvordan kan det så være at vi alligevel er så fyldt med bekymringer? Stress er en folkesygdom, vi får mere og mere svært ved at overskue vores liv og kan ikke bare hvile i, at det hele nok skal gå. Men fordi vi ved, at vi egentlig ikke burde bekymre os, men bare komme til Gud med det, så kan det faktisk være svært at være ærlig overfor Gud og sig selv. For vi burde ikke være bekymret.

8 Derfor tror jeg, at der er mange, som har rullet en sten for deres bekymringer og gemt dem inde i sig selv. Det kan være sygdom, som man oplever hos sig selv eller i familien. Eller som man frygter vil komme, hvis man ikke lever tilstrækkelig sundt. Det kan være fremtiden, som man ikke kan overskue: Hvilket arbejde skal jeg have, hvordan vil mit liv forme sig? Hvordan vil det gå mine nærmeste, de har så meget, som de kæmper med? Spørgsmålene hober sig op. Og hver gang jeg mangler svar, så gemmer jeg bekymringerne inde bag en sten. Og det stinker. Jesus siger: Tag stenen væk. Luk op for dine bekymringer og lad Guds lys skinne ind over det. Det er ikke forkert at bekymre sig, det er naturligt. Der er så meget, som gør livet uoverskueligt i vor tid. Vi har et hyper komplekst samfund, hvor alting skal gå så stærkt, at vi ikke kan følge med. Man bekymrer sig, når man elsker. Det er naturligt for forældre at bekymre sig (mødre måske lidt mere end fædre). Men det er først når du lukker op og taler med Gud om dit liv og dine bekymringer, at du kan se det hele i lyset af hans kærlighed og almagt. Gud har kontrol. Han har overblikket. Jesus er med os, hver eneste dag for det har han lovet. Han er opstandelsen og livet. Gud kan løse op for den angst der binder dig, den frygt, som du har for at noget skal gå galt. Han vil bære vore bekymringer. Det er ikke bare en teoretisk teologisk læresætning, det er en sandhed, som vi kan erfare i livet med Ham. Og når vi deler vore bekymringer med ham, så kan Guds kærlighed forandre vort liv. Han omslutter os med sin kærlighed, forfra og bagfra. 4. del Hvad gemmer vi bag stenen? Kirken Vi ved at Jesu Kristi kirke er lys og salt for verden. Vi tror at kirken er Kristi krop i verden, hans arme, der kan nå den der er i nød, hans mund, der kan tale Guds ord til trøst. Vi ved at vi som kirke er sendt til verden. Men alt for ofte, så tror jeg at vi gemmer kirken væk fra verden, lukker den inde bag en sten.

9 Vi skaber en fortælling om at vi som kirke og kristne er anderledes. Og det forstærkes af, at det danske samfund er ved at miste nogle af de kristne værdier, som har været hjørnestene for vores kultur og opfattelse af rigtig/forkert. Og det er rigtig svært at opleve at de kristne tros-sandheder bliver modsagt/latterliggjort af tidsånden. (mener du virkelig at Gud har skabt verden ved bare at sige et ord? det er da ikke mord at afbryde et svangerskab, man må da selv bestemme om man vil have et barn! er du sådan en from kristen der be r hele tiden og aldrig har det sjovt? ) Det gør os tilbageholdende med at fortælle om vores kristne praksis at vi beder, går i kirke og læser i bibelen og så gemmer vi det væk. Men hvis vi gemmer kirken væk, så kommer den til at stinke. Jesus siger: Tag stenen væk. Og så vil han tale sit livgivende ord til os og kalde os som kirke ud til Ham. For vi har stadig en rolle at spille i verden. Verden har brug for os. Verden har brug for at høre evangeliet til omvendelse og tro. Den har brug for, at vi som kristne lindrer den nød, der er så stor. Vi kan faktisk gøre en forskel og det er vi kaldet til at gøre. Ikke i egen kraft, men når vi lader os fylde af Helligånden. Ikke for at vi selv skal få ære. For vi prædiker ikke os selv, men Jesus Kristus som Herren og os selv som jeres tjenere for Jesu skyld. (2. Kor 4,5). Men der er knyttet store løfter til den betydning, som vi kan have for verden, for det samfund vi er en del af. Det er jo den samme kraft, som virker i os, som opvakte Jesus fra de døde. Og dødsrigets porte skal ikke få magt over Jesu Kristi Kirke. Når vi lytter til Guds ord, så vil vi også høre, at Gud stadig er almægtig. Han har før ændret historiens gang, det kan han gøre igen. Vi skal altså ikke opgive at påvirke og forandre det samfund, som vi er en del af, men tage del i ansvaret for, hvordan det udvikler sig. Det vil være til glæde og gavn for vores næste, for vi tror på, at det menneskesyn og natursyn og verdenssyn, som bibelen har, vil være til gavn for vores lokalsamfund, for det danske folk, for verdens milliarder af mennesker.

10 Jesus er opstandelsen og livet. Han vil tale sit livgivende ord ind i det som vi har lukket inde bag vore sten. Vore synder, vore bekymringer og vore små tanker om kirkens rolle i verden. Afslutning Lad os slutte med at lytte til Paulus s gode formaning til menigheden i Rom. Tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: Det gode, det som behager ham, det fuldkomne (Rom 12,2). Lad jer forvandle af Guds ånd. Det er hvad Gud ønsker for os. Det skete for Lazarus. Det kan ske for os. At vi bliver forvandlet, så vi ser vort liv med Guds øjne, så vi oplever Guds magt i funktion i vore liv og lever i lydighed mod Ham. Det er Gud der kan skabe sammenhæng mellem lære og liv, teori og praksis, hjerne og hjerte. Det må høre sammen. Det er vores udfordring. At det vi tror, også viser sig i det liv vi lever. Det er ikke nok at have en mening om, hvad kristentroen går ud på. Vi må hver eneste dag bede Guds ånd om at gøre det levende for os. I bøn, i lovprisning, i omsorg og kærlighed mod vor næste. Amen.