ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE KÆLEDYR

Transkript

1 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE KÆLEDYR DECEMBER 2005 PAS PÅ DIT KÆLEDYR OG DIG SELV Mange kæledyrsejere glemmer at forsikre deres dyr og risikerer blandt andet at komme til at stå med en stor dyrlægeregning. Læs guiden til forsikringer og hør forsikringseksperternes råd. ANNONCE MODERNE KÆLEDYR: Danske familier tager sig kærligt af alt fra fisk og fugle til firben og fugleedderkopper. Men der går også mode i dyrene. Vi har kigget nærmere på favoritterne hos dyrehandlerne netop nu. KATTERACER: Katten er det mest populære kæledyr i Danmark. Men en kat er ikke bare en kat. De mange racer repræsenterer hver deres personlighed. Find katten, der passer til dig, når vi gennemgår de fire hovedkategorier af katte. læs mere side 10 LUFTVEJSLIDELSER: For hesten er livet ikke altid en dans på nystrøet halm. Dårlige staldforhold kan give svære luftvejslidelser, der besværer vejrtrækningen og mindsker ydeevnen. Læs om sygdommen og få gode råd til, hvordan du undgår den. læs mere side 4 MUNDHYGIEJNE Ikke kun mennesker kæmper mod med plak og tandsten. Også menneskets bedste ven har problemer med at opnå en god mundhygiejne, og dyrlæger skønner at omkring 85 pct. har en behandlingskrævende tilstand i munden. læs mere side 11 læs mere side 3 læs mere side 7 ANNONCE ALT TIL DINE KÆLEDYR hund kat gnaver fugl fisk VEDLAGT SOM UAFHÆNGIG TEMAAVIS I MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN

2 PAS PÅ DIT KÆLEDYR OG DIG SELV Mange kæledyrsejere glemmer at forsikre deres dyr og risikerer blandt andet at komme til at stå med en stor dyrlægeregning. Læs guiden til forsikringer og hør forsikringseksperternes råd. ANNONCE MODERNE KÆLEDYR: Danske familier tager sig kærligt af alt fra fi sk og fugle til fi rben og fugleedderkopper. Men der går også mode i dyrene. Vi har kigget nærmere på favoritterne hos dyrehandlerne netop nu. KATTERACER: Katten er det mest populære kæledyr i Danmark. Men en kat er ikke bare en kat. De mange racer repræsenterer hver deres personlighed. Find katten, der passer til dig, når vi gennemgår de fi re hovedkategorier af katte. VEDLAGT SOM UAFHÆNGIG TEMAAVIS I MORGENAVISEN-JYLLANDSPOSTEN LUFTVEJSLIDELSER: MUNDHYGIEJNE For hesten er livet ikke altid en dans Ikke kun mennesker kæmper mod på nystrøet halm. Dårlige staldforhold med plak og tandsten. Også menneskets bedste ven har problemer med at kan give svære luftvejslidelser, der besværer vejrtrækningen og mindsker opnå en god mundhygiejne, og dyrlæger skønner at omkring 85 pct. har ydeevnen. Læs om sygdommen og få gode råd til, hvordan du undgår den. en behandlingskrævende tilstand i munden. ANNONCE 2 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE Fodring og aktivitet - et spørgsmål om ansvar Et af de helt centrale budskaber i juletiden er, at vi skal være gode ved hinanden. Og mange ønsker også at gøre det ekstra godt for dyrene på denne tid af året. Lænkehunden selv får dobbelt sul, den skal også vide det er jul, lyder det i en gammel dansk julesang. Men før vi lader vores egen definition af godhed løbe af med os, skal vi nøje overveje konsekvenserne af vore handlinger. Hvad vi mener er godt, er ikke nødvendigvis det bedste for dyret. ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE KÆLEDYR DECEMBER 2005 læs mere side 11 læs mere side 3 læs mere side 10 læs mere side 4 læs mere side 7 ALT TIL DINE KÆLEDYR hund kat gnaver fugl fisk INDHOLD FOTO: FRA ISTOCK PHOTOS.COM INFORMATION: Målet med denne temaavis er ikke bare at se på hvordan kæledyr påvirker vores livskvalitet, men også hvordan vi kan skabe en bedre livskvalitet for kæledyrene i vores hjem. Denne avis udkommer 2 gange i 2006, med udgivelse i maj og oktober. En lille kat banker mjavende på ruden. Den er lidt tynd. Det ser ud som om, den ikke har noget hjem og i denne rare juletid skal gå for lud og koldt vand. De fleste åbner deres hjerter og giver katten god mad. Men så snart det er gjort, følger et ansvar med. Hvis du fodrer katten, er den din. Og den dag kattemor kommer hjem med killinger, er de også dine. Det er helt fint, hvis man er parat til det. Men ellers står man med et stort problem. I 2004 gav Dyrenes Beskyttelse 2313 katte et nyt hjem. Ejerne enten kunne eller ville ikke påtage sig ansvaret. Internaterne er i dag fyldt til bristepunktet med katte, der søger et nyt hjem. Der er mange katte, som vi tror lider nød, f.eks. når de banker med de bløde poter på ruden, og det er helt klart, at katte, der er tilskadekomne eller er syge, naturligvis skal hjælpes. Men normalt trives katte fint i naturen og er gode til selv at skaffe føde. Man skal altså nøje overveje konsekvenserne, før man begynder at fodre. Som julesangen så godt beskriver det, kan det gode hjerte også løbe af med hundeejere. I den bedste mening får hunden, som svar på store tiggende hundeøjne lov at smage en god del af den lækre julemad. Men resultatet kan let blive fede hunde, der får en række alvorlige følgesygdomme. Derfor skal man tage sit ansvar for hunden alvorligt - også på denne tid af året. Brug juletiden til at gå lange ture med hunden og lav skægge øvelser til glæde for både hund og ejer. Hunden skal under ingen omstændigheder have del i de søde sager og den fede julemad! Aktivitet og bevægelse i det fri er også helt nødvendigt for heste. De har ikke godt af at stå inde hele tiden. Sørg for at hesten kommer på fold. Hver dag. Og hvorfor ikke bruge juledagene til at tage en god, lang ridetur i skoven, som en variation på den daglige træning. Når man har et familiedyr, har man taget ansvaret for et levende væsen. Det kræver, at man sætter sig ind i dyrenes behov, og under sig selv at være sammen med dyret. Dyr elsker aktivitet og samspil med dets ejer til glæde for både dyr og ejer. Også når det er hverdag. Coole kæledyr...side 3 Vinterfoder er vigtigt...side 4 Livet er ikke altid guld og grønne enge...side 4 Find disciplinen...side 5 Vejen til en lydig hund...side 6 Husk lige tandbørsten...side 7 Hunde skal fodres med øjet...side 8 Køkkenchef i et kattedynasti...side 9 Katte for en hver smag...side 10 Dyreforsikring er din sikkerhed...side 11 Ole Münster Direktør Dyrenes Beskyttelse MED DAGSAVISENS RÆKKEVIDDE OG FAGBLADETS FOKUS KÆLEDYR, EN UDGIVELSE FRA MEDIAPLANET Projektleder: Satnam Kaur Nanda, MediaPlanet Produktion: Mikaela Thimmig, MediaPlanet Tekster: InCasu, og Danish Technical Press Grafisk design: InCasu, Repro: Ordbild Tryk: Trykcentralen A/S MediaPlanet, et ledende europæisk avisforlag inden for temaaviser: For information om temaviser i dagspresse kontakt: MediaPlanet ApS Staffan Gustavsson, Tlf: Distribueres med: Morgenavisen Jyllands-Posten, december 2005 Meninger om vores aviser synspunkter@mediaplanet.dk

3 Coole kæledyr Grundene er mange: Det giver prestige, børnene har fået mere magt, flere og flere bor alene og vi har fået flere penge mellem hænderne. Faktum er, at danske familier holder kæledyr, og selv om det stadig er hunde og katte, der dominerer, vinder de lidt mere anderledes kæledyr terræn. AF: PETER ROELSGAARD I Calles Dyrerige i Aalborg er tendensen tydelig. Der er kommet flere kunder, og dem der kommer, bruger flere penge. Salget af kæledyr er på ingen måde eksploderet, men det er da steget. Jeg tror, det følger den generelle samfundsudvikling meget godt. Folk har fået flere penge mellem hænderne, de udskyder at få børn og vil gerne have noget lidt mere uforpligtende, fortæller direktøren i Calles Dyrerige, Bent Nielsen. Livsstilseksperten Christine Feldthaus ser flere grunde til, at så mange danske familier har anskaffet sig et kæledyr. Forældrene har på grund af arbejde mindre tid til at passe deres ønskebarn, så de får dårlig samvittighed og giver barnet mere magt. Et kæledyr viser overskud og er en naturlig del af et romantisk liv. Hunden skal ligge bag i stationcaren, når vi tager i skoven, siger hun og nævner også de 35 procent af danskerne, der bor alene, som en stor aftager af kæledyr. Kæledyrstrends kommer og går, enkelte består. Her præsenteres fyre sællerter i Calles Dyrerige. SELSKABSFISKEN Målt i antal henvendelser er guldfisken den mest populære. Men i antal solgte fisk er det klart selskabsfisk som Molly og Guppy. Selskabsfisken er også den, de fleste starter med, fortæller Bent Nielsen. Fisk er gode til børn med allergi, og selvom fisk er et kiggedyr, kommer de op til overfladen ved fodring, så børnene føler, de får noget igen. 20 selskabsfisk kan sagtens opholde sig i samme akvarium. Calles Dyrerige anbefaler ikke akvarier under 54 liter, da de bliver svære at holde, jo mindre de er. Det er meget vigtigt, at balancen i akvariet opretholdes. Når man putter foder i akvariet, bliver det via fisken til næring, der optages af planterne, som skaber ilt. SKÆGAGAMEN Skægagamen er et firben, der henvender sig til de lidt ældre drenge på år. Den er hverken hurtig eller giftig, og dens bid er ikke kraftigt. Skægagamen har et godmodigt sind, vil gerne nusses, og så kan man give den vaner. Hvis man banker på terrariet, når man fodrer den, kan den huske ved næste bank, at det er fodringstid, fortæller Bent Nielsen. Firbenet lever i et tørt terrarium med sand, sten og masser af varme. Man skal prøve at efterligne den natur, de kommer fra. Den bruger meget tid på at vente på sit bytte, og er et godt alternativ til børn, der er allergiske over for pelsdyr. Men samtidig skal forældre være meget afklarede, inden de anskaffer et eksemplar til familien. Skægagamen skal ubetinget have levende foder, så hvis man ikke har lyst til at have en spand med melorme stående i køleskabet, skal man nok ikke anskaffe sig en, griner Bent Nielsen. UNDULAT Undulaten er ubetinget kæledyrenes bevingede konge. Ni af ti solgte fugle i Calles Dyrerige er undulater. Undulaten optræder både som barnets første kæledyr, men også mange ensomme, ældre mennesker anskaffer sig en. Den er nem at gøre tam. Den kan sidde på en finger og den kan sige nogle ganske få ord, siger Bent Nielsen. Hvis man vil gøre sin undulat tam, skal man opholde sig meget ved buret de første 14 dage. Man skal forsøge at håndfodre den og ikke lade alle kammeraterne stikke en finger ind til den. Problemer med maven? Nu findes der hurtig hjælp ved diarré Canikur både som tyggetabletter og granulat Bidrager til at normalisere kroppens væske- og elektrolytbalance Bidrager til at normalisere afføringens konsistens Binder bakterier og toksiske stoffer som forsvinder med afføringen FUGLEEDDERKOPPER Det er mest unge fyre, der lige er flyttet hjemmefra, der anskaffer sig en fugleedderkop. Nu kan de endelig gøre, som de vil. Når de så finder en kæreste, må de som regel vælge, og så er det slut. Fugleedderkoppen er et kæledyr, man ikke skal kæle for. Det er et kiggedyr. De sidder stille i deres terrarium og venter på deres bytte, som de nedlægger, og så går de næste 14 dage ellers med at fordøje, inden de begynder at vente på nyt, fortæller Bent Nielsen. Fugleedderkoppen skal fodres med fårekyllinger, melorme og små insekter. Når de bliver på størrelse med en pigehånd, skal de have mus, som kan købes frosne. Fugleedderkoppen blev gjort lovlig i hele landet for to år siden. Dog kun dem, der er begrænset giftige og ufarlige, og der findes i dag regler for den vejledning, dyrehandlere skal give kunder. ABCD Boehringer Ingelheim Danmark A/S Strødamvej 52 DK-2100 København Ø Tlf Fax

4 4 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE mand for Sektion for Heste i Den Danske Dyrlægeforening. Man kan lidt groft dele hestene op efter racer og brug. Der er småhestene islændere, fjordheste og ponyer, varmblod og andre rideheste, og til sidst har vi væddeløbshestene. Og så skal man se på, hvordan den bliver brugt. Fodermængden er nemlig meget træningsafhængig. Om vinteren er hestene oftest mindre ude og bliver trænet mindre. Derfor skal man også give dem mindre at spise, forklarer hun. SLOWFOOD Selv om man skal skrue ned for fodermængden, så kan man ikke overstå fodringen ved at give ekstra meget kraftfoder. Det ødelægger nemlig deres maver. Heste er jo slettedyr. De er bygget til at bruge timer på at samle føde, så hvis man fodrer dem i stalden, skal man sørge for, at foderet er langsomt fordøjeligt og langsomt tygbart. Maden skal være lang tid i deres system, ellers ødelægger det hestenes fordøjelse, siger Kiwa Riis-Olesen. skal de have lidt ekstra kraftfoder. HESTEN SKAL UD Det vigtigste for en hests sundhed er dog, at den kommer ud. Også når vejret er dårligt. Mange hesteejere vil ikke lukke hestene ud på græsmarkerne, når vejret er vådt. Hestene ødelægger nemlig græsset, og så er der ikke græs til sommer. Men hestene skal altså ud. Ellers får de unoder. Men alt er ikke løst ved at sætte hesten ud. Hestene må ikke gå på en mark, hvor græsset er bidt ned, for så spiser de rødderne. Og så følger der jord med op og det kan ødelægge en hests mave. Og hvis man fodrer udenfor skal det være i en foderhæk eller på fliser. Ellers træder de foderet ned i jorden og så får de også jord med i maven. Vinterfoder er vigtigt Alle heste skal have deres egen foderplan. Der er nemlig stor forskel på, hvad rideheste, hyggeheste og konkurrencedyr skal have i maven. Specielt om vinteren. AF ULRIK ANDERSEN Hesteejere bør bruge lige så lang tid på at lave en ordentlig foderplan til deres heste, som de bruger på at sammenstykke nytårsmenuen. Måske endda mere. For heste skal ikke bare have en standardmenu. Man er nødt til at tage hensyn til hestens race, hvor meget den bliver reddet, og hvor den står, fortæller dyrlæge Kiwa Riis-Olesen, der er for- MYTE OM GRÆS Ryttere, der bruger deres heste i konkurrencer, er ofte meget tilbageholdende med at lade hestene spise sig mætte i græs. Græs er nemlig tungere end kraftfoder og teorien er så, at hestene ligesom julefrokostgæster bliver tunge i maven og sløve af at spise rigeligt. Men sådan fungerer det ikke, mener Kiwa Riis-Olesen. Det er lidt skrøneagtigt. Der er ingen heste, der er døde af at gå på græs. Jeg kender mange konkurrenceheste, der går på græs hele sommeren. Konkurrenceheste skal dog have en lidt speciel menu. Konkurrenceheste kommer ikke så meget ud som almindelige heste, fordi de bliver trænet mere. Det betyder, at de ikke kan nå at spise nok, i den korte tid de er på fold. Derfor Livet er ikke altid guld og grønne enge Luftvejslidelser er til stor gene for heste. Lidelserne giver store problemer med at trække vejret og yde det maksimale, men symptomerne er tydelige, og de kan behandles. AF PETER ROELSGAARD Vi kan alle se det ideelle billede af hesten, der på en solskinsdag løber frit rundt på marken, græsser og bliver aet af legende børn, for os. Men for hesten er livet ikke altid guld og grønne enge. Om natten og hen over vinteren opholder den sig i stalden, hvor risikoen for at få luftvejslidelser er stor. Det er meget vigtigt, at rytterne holder øje med symptomerne, da hesten ikke kan præstere sit ypperste med luftvejslidelser. Hvis rytteren så presser hesten endnu mere, kan det både betyde en frustreret hest og rytter, forklarer Julie Fjeldborg, der er lektor og dyrlæge ved Institut for Produktionsdyr og Heste på Landbohøjskolen i København. Heste kan lide af to slags luftvejslidelser: dem der kræver kirurgiske indgreb, og dem der kan behandles med medicin. Hvis man kan høre en lyd fra hestens strubehoved, når den arbejder, er det symptom på, at der kræves et kirurgisk indgreb. Så kan der være tale om en nervelammelse i venstre side af strubehovedet, der betyder, at brusk lukker delvist af for tilførslen af ilt til lungerne. Det gør det svært for hesten at indtage de liter luft, den har brug for i minuttet, og den bliver hurtigt træt. Et kirurgisk indgreb kan ikke fjerne lammelsen, men det kan sikre ilttilførslen, fortæller Julie fjeldborg. Luftvejslidelser, der kan kureres med medicin, minder mere om normale, menneskelige sygdomme som lungebetændelse, influenza og allergiske luftvejslidelser som astma. Især dårlige staldforhold kan skabe en allergisk reaktion hos hesten, så der går betændelse i slimhinderne i lungerne, og dermed gør det vanskeligt for hesten at få iltet sit blod. Når det drejer sig om en allergisk luftvejslidelse, er det typisk de stoffer, der er i stalden, der er årsagen. Her står hesten meget af dagen og indånder ammoniak og svampesporer. Når det udvikler sig til allergisk luftvejslidelse, lukker de bageste afsnit af lungerne af, og hesten får R TJEK LUFTKVALITETEN: 1) Støv: Hvis der drysser støv ned fra loftet evt. fra hø på loftet, skal man passe på. ikke tilført tilstrækkeligt med ilt under arbejde. Ofte har hesten også hoste og næseflåd, forklarer Julie fjeldborg. Den bedste behandling af en allergisk luftvejslidelse er at sende hesten på græs og forbedre forholdene i stalden. Det gøres ved at erstatte halm i boksen med for eksempel spåner og vaske høet, så svampesporerne bliver skyllet ud. Det er utrolig vigtigt, at man får ændret hestens miljø, når den har fået konstateret en allergisk luftvejslidelse, ellers kan man lige så godt stå og spytte den i øret, siger Julie Fjeldborg og hentyder til de lidelser, hesten går gennem. En hest med astma, der opholder sig i en støvbefængt stald i en halv time, bruger en uge på at komme sig over det. 2) Lugt: Strøelsen i boksene skal skiftes ofte, fordi ammoniak fra urinen kan give luftvejslidelser. Hvis dine øjne svier, når du træder ind i stalden, skal der gøres noget med det samme. 3) Temperatur: Står der er en varmetåge ud, når du åbner stalddøren? Så er temperaturen formodentlig for høj. 4) Fugtighed: Hvis der er vand på væggene, kan det være et tegn på, at luftfugtigheden er for høj. Det kan dog også være kondensvand. Luft godt ud. 5) Træk: Er svær at mærke. Sørg for, at der ikke kan være gennemtræk i stalden, når hestene er inde. Luft godt ud, når de er på fold. Over 15% af alle heste lider af allergiske luftvejslidelser. Hoster din hest når den sættes i bevægelse, eller præsterer den ikke optimalt? Inhalations behandling til heste med luftvejslidelser

5 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE 5 Find disciplinen Der er langt mellem det polerede billede af ridesporten, som man ser i fjernsynet, og den beskidte virkelighed i stalden. Her er hyggen lige så vigtig som konkurrencen. Sort jaket, høj hat, s t r a m m e ridebukser og skinnende blanke støvler. Knejsende på en fyrig hest, der elegant danser hen over en nyrevet ridebane. Det er det billede, som mange har af ryttere og ridning. Men de billeder svarer meget dårligt overens med dagligdagen i landets ridehuse, mener berider Thomas Uhler fra Fyens Rideklub i Odense.»Mange, der har set ridning i fjernsynet, opfatter ridning som en elitær konkurrencesport, men der er rigtig meget socialt i det. I stalden nytter det ikke at være snobbet, for der skal du have jord under neglene.«han mener, at ridning er en sport, der rummer noget for alle. Lige meget om man vil konkurrere eller bare hygge sig med hesten. En disciplin er dog uundgåelig: Dressuren.»Dressuren er grundlaget for alt andet. Du er nødt til at lære at styre hesten, før du kan springe med den eller ride en tur i skoven. Men man behøver dog ikke at kunne de meget avancerede ting, man ser i fjernsynet, for at gå videre til de andre discipliner.«den føling, man får med hesten under dressurøvelser, er afgørende, hvis man vil prøve de mere kraftfulde discipliner.»springridning kræver, at du har et godt øje for springene, for det er rytterens opgave, at få hesten rigtigt frem til springet. Og så skal man selvfølgelig have en god balance. Både for springridning og military gælder desuden, at man skal have en lille smule mod pakket med i kassen.«selv om ridning stiller både fysiske og psykiske krav til rytteren, kan man blive ved længe.»der findes konkurrenceryttere på allerhøjeste plan, der er omkring 60 år. Og jeg har også ryttere her, som er over 80 år. De holder af at komme i stalden og passe deres heste, som de stadig kan ride ture på.«det er måske ikke så stiligt som tv-rytterne. Men det er stadig sjovt. R DISCIPLINER Dressur: De grundlæggende teknikker. Men dressur kan gøres mere avanceret. Ridebanespringning: En mere kraftfuld disciplin, der stiller store krav til rytterens reaktionsevne. Kræver også lidt mere mod, når de store forhindringer skal overvindes. Military: Rytterens ultimative prøve. Hest og rytter skal både springe og galopere på distancer på op til seks kilometer. Voltigering: En slags gymnastik på hesteryg. Distance. Udholdenhedsridt på op mod 160 kilometer. Western: En særlig disciplin, hvor hesten rides med en løs tøjle, så rytteren primært styrer ved at ændre på sin vægtfordeling. Hesten er et spejl Ridning giver ikke bare noget, mens du sidder i sadlen. Samværet med hesten er afstressende, og de krav, der stilles til rytteren, kan bruges til at forbedre lederevner og gennemslagskraft. AF ULRIK ANDERSEN Flere erhvervsledere skifter kursusstolen ud med en ridesaddel, når de skal blive bedre til jobbet. Der er nemlig mange lighedspunkter mellem at styre en hest og en virksomhed. Når man rider, skal man hele tiden tænke sig om. Du skal være foran hesten og have en plan for, hvor du vil hen. Så du er nødt til at tænke strategisk og målrettet. Hesten er et frygteligt spejl, for du kan ikke skjule dine fejl, argumenterer Anne Kühnell, der er direktør for Hesteriet Kumlegaard og uddannet konsulent indenfor lederudvikling. Men det er ikke kun erhvervsledere, der har godt af en tur i sadlen, mener Anne Kühnell, der også underviser voksne begyndere og erfarne ryttere. De tre vigtigste ting, der videnskabeligt bevist modvirker stress, er til stede, når du rider. Der er fysisk berøring. Du koncentrerer dig så meget om noget, så du glemmer alt andet, og hjertet kommer til at pumpe, fordi det er hårdt at ride. Den selvtillid, rytteren får af at kunne styre hesten med få bevægelser og stor forståelse, kan også bruges uden for ridebanen, siger Anne Kühnell At ride kan give dig en sublim oplevelse af samspil. At der er noget, du bare er god til. Det gør dig selvsikker og får dig til at udstråle ro. Det er en følelse, du kan tage med ind i andre situationer også.

6 6 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE Vejen til en lydig hund Hundetræning er en positiv oplevelse både for hunden, der arbejder sig til ekstra godbidder, og dens ejer, der får masser af frisk luft og en lydig hund. AF PETER ROELSGAARD Erik Hansen med sin tre år gamle Ayla Erik Hansen fra Holstebro har haft fire hunde siden Han har gået til hundetræning med dem alle og bliver ved med at lære sin hund nye tricks. Både for hundens og sin egen skyld. Jeg får et utroligt godt socialt samvær med min hund. Jeg får en glad og lydig hund, der gør, at det er en sand fornøjelse at have den. Men det drejer sig lige så meget om det fællesskab, jeg har med de andre, der træner deres hunde, og så får jeg masser af frisk luft, fortæller Erik Hansen, der har golden retrieveren Ayla. Erik Hansen kan godt huske den første gang, han fik hund. Jeg stod lidt med en følelse af, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre. Så jeg fik travlt med at komme ud i en hundeklub. Allerede efter en tre-fire gange havde min hund lært at adlyde de første ordrer, fortæller han. MAN SKAL VÆRE MOTIVERET Men det er ikke nok bare at troppe op i en hundeførerklub med sin hund. Man skal også selv være motiveret, ellers går det ikke. Jeg oplevede engang en kvinde, der troede, jeg skulle gøre det for hende. Så måtte jeg fortælle hende, at hun vist var gået forkert. Hvis ejeren ikke er motiveret, går det ikke, fortæller Per Victor Christensen, der er næstformand i Danmarks civile Hundeførerforening. Foreningen tilbyder hundetræningskurser ledet af uddannede trænere til dem, der måtte ønske det. Vi fortæller hundeførerne, hvad de skal gøre, ved at vise dem det, og hver gang hunden gør noget rigtigt, får den en godbid. Når en hund skal lære at sidde, fjerner man måske benene første gang, og giver en godbid. Næste gang siger man bare kommandoen, og så venter man ellers, indtil hunden husker, hvad kommandoen betyder, siger Per Victor Christensen, der selv har trænet hunde i 29 år. KONKURRENCER Danmarks civile Hundeførerforening er en sportsforening med to formål. Dels at hjælpe hundeejere med at få styr på deres hunde, dels at træne hunde op til konkurrencer. Ud over konkurrenceelementet skal man træne sin hund for at få en lydig og omgængelig hund. Både til glæde for én selv, men også for naboernes skyld. De skal jo også have lov at være her, smiler Per Victor Christensen. Hvis man, ud over at ville have en lydig hund, også gerne vil deltage i konkurrencer, står den på hårdt arbejde. Dengang jeg deltog i konkurrencer, gik jeg målrettet efter at træne specielle øvelser. Hver dag, når min hund skulle luftes, øvede vi et trick. Normalt træner jeg kun min hund en gang om ugen, siger Erik Hansen.

7 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE 7 Husk lige tandbørsten Der findes ingen nem genvej til en god mundhygiejne, og det gælder både for dyr og mennesker. AF MICHAEL FAHLGREN Dyrlæger skønner at omkring 85 % af alle hunde har en eller anden form for behandlingskrævende tilstand i munden, og allerede ved 1-2 års alderen begynder hundene at udvikle paradontose. Hundes udvikling af dårlig mundhygiejne er meget lig menneskers. Lige som hos mennesker er nogle hunde meget disponeret for at udvikle paradontose, og som tommelfingerregel gælder det, at jo mindre hunden er, jo mere disponeret er den, fortæller dyrlæge Jens Ruhnau, der er europæisk specialist (og for øvrigt den eneste i Skandinavien) i tandbehandling på dyr. OVERVEJ OGSÅ FODERET Ud over tandbørstning findes der en række mundrensevæsker til hunde, ligesom man kan strø specielle tilsætningsstoffer ud over foderet. Desuden findes der på markedet specialfoder, der er coatet med polyfosfat eller har en struktur, der gør, at tænderne renses ved tygning af foderet. Men også tandstensforebyggende tyggepinde og godbidder, og især kan produkterne fra VOHC (Veterinary Oral Health Council red.) - der er en uafhængig gruppe, som godkender produkter, der er specielt gode for tænder og tandkød anbefales, slutter Jens Ruhnau. Tandbørsten er det vigtigste værktøj, når det drejer sig om at opnå en god mundhygiejne og bekæmpe hundens dårlige ånde. Det gælder i øvrigt også for katte, selvom de færreste katte godvilligt finder sig i at få børstet tænder. VÆK MED PLAK OG TANDSTEN Hvor dårlig ånde hos mennesker ofte skyldes bakterier på tungeroden eller fordøjelsesproblemer er årsagen til problemet hos hunden plak og tandsten. Hvor vi mennesker anvender tandbørsten til at rense tænderne, gør vilde hunde det på samme måde ved hjælp af den føde, de indtager. Her fungerer tygning af brusk, knogler, hud, hår, og fjer fint som tandbørste. Det renser og slider naturligt på tænderne. Men familiehunden udsættes meget sjældent for tilsvarende tyggemæssige udfordringer, hvorfor den nemt udvikler problemer med tænder og tandkød. MEGET ALMINDELIGT PROBLEM Problemet med plak og tandsten hos hunde er mere almindeligt forekommende, end mange tror. Tandsten er det største problem, for det giver grobund for bakterier og dermed paradontose samt løse tænder. Betændelse kan forekomme i tandroden, og det er smertefuldt for hunden. Desuden kan bakterierne fra tandkødet brede sig til livsvigtige organer som for eksempel nyrer, lever, hjerne og hjerte. Ældre hundes hjerteproblemer kan for eksempel skyldes infektioner stammende fra tænder og tandkød. KONTROLLER MUNDHULEN Som hundeejer skal man naturligvis konstant være opmærksom på, om hunden trives. Hvis hunden savler mere end sædvanligt, har problemer med at tygge foderet, ikke vil gnave i hårde ting som for eksempel kødben, klør sig om munden eller virker trist, kan det skyldes tandsten og/eller begyndende tandkødsbetændelse, og det skal behandles. Tandsten ses som brunlige belægninger på tænderne tæt ved tandkødet. Tandkødet kan blive rødt og begynde at bløde, og ofte får hunden dårlig ånde. Så er det på høje tid med et besøg hos dyrlægen. START TIDLIGT Også for problemer med tænder og tandsten er en tidlig indsats af stor betydning. Start med at vænne hundes til smagen af hundetandpasta og tandbørsten så tidligt som muligt. Tandbørstning en gang om dagen er vigtigt, og gør man det fra starten af bekendtskabet, kan man ofte spare sin hund for senere komplikationer. Den mekaniske rensning af plak er langt det vigtigste, og bidrager med pct. af effekten. Resten kommer ved at anvende en speciel hundetandpasta uden fluor, triclosan og andre tilsætningsstoffer, som hundemaver ikke har godt af. Hunden hverken spytter ud eller skyller munden efter tandbørstning, så derfor havner tandpastaen i maven. Den bedste tandpasta er ifølge Jens Ruhnau baseret på Aloe Vera og Propolis, der dels har en bakteriehæmmende effekt, dels er uskadeligt at spise for hunden. Vi anbefaler at man allerede starter tandbørstningen lige så snart man får hunden hjem. Selv om paradontoseudviklingen går langsomt, er den irreversibel hos hunde. Bakterierne æder lidt af tandkødet og lidt af den knogle, som tænderne sidder fast i, og det vokser ikke op igen. Så hvis man først begynder at børste hundens tænder ved to-tre års alderen, kommer det tabte ikke tilbage igen, uddyber han. Bucadog Bucacat Mundhygiejnisk pasta og tyggelapper Renser tænder og mundhule Forebygger tandsten Modvirker dårlig ånde Så er jeg kysseklar! Med ENZYMER Fås hos din dyrlæge! Møllevej 9A 2990 Nivå Tlf Fax orionvet@orionpharma.com

8 8 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE Hunde skal fodres med øjet Hunde elsker mad, og det virker som om, de altid er sultne. Men giver du efter for de tiggende hundeøjne, risikerer du, at din hund får sukkersyge og gigtproblemer. Den skal fodres med omtanke. AF PETER ROELSGAARD unde synes aldrig selv, de får mad nok, Hmen hvis man ikke holder lidt igen, bliver de tykke. Et godt tip er, at man skal fodre sin hund med øjet, fortæller Vibeke Knudsen, som er kommunikationskonsulent i Dansk Kennel Klub, Danmarks største organisation for hundeejere. Der findes specialfoder til både hvalpe, unge, seniorer og gamle hunde. Specialfoder, der sikrer, at hunden får de rigtige vitaminer og mineraler i forskellige perioder af dens liv. Og de mange typer specialfoder på det danske marked lever fuldt ud op til de krav, Dansk Kennel Klub stiller. Også mange af de billigere produkter, der ikke nødvendigvis behøver at betyde dårligere kvalitet. Hunde adskiller sig ikke så meget fra mennesker. Aktive hunde har brug for mere foder end hunde, der ikke er så aktive, så de får de næringsstoffer, de har brug for. Foderet skal tilpasses aktivitetsniveauet, siger Vibeke Knudsen. PAS PÅ GODBIDDERNE Det er ofte de mange godbidder, der tilfører de ekstra kilo på hunden. Her er et godt trick, at hælde dagsrationen af tørfoder op i en skål om morgenen og så tage foder fra skålen i løbet af dagen, når hunden fortjener en godbid ved for eksempel træning. Så sikrer man sig, at hunden ikke får for meget at spise. En hund, der varigt er for tyk, risikerer at få meget behandlingskrævende sygdomme som sukkersyge og gigtproblemer, og den dør tidligere. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt ens hund er for tyk, kan man tage et kig på den oppefra. Hunden skal have en talje, der går ind bag ribbbenene. Man kan også spørge sin dyrlæge ved det årlige sundhedseftersyn, fortæller Vibeke Knudsen. Er fedmen konstateret, er der kun en vej frem. Fedme hos en hund er ikke noget, man kan købe sig fra. Der skal motion til. Og gerne meget. En tyk hund bliver doven og får forringet livskvaliteten, siger Vibeke Knudsen. TILBAGE TIL NATUREN Selvom tørfoderet er den mest populære form for foder til hunde, behøver det ikke nødvendigvis være den eneste i jagten på at holde din hund i god form. I øjeblikket hersker en tilbage til naturen-tendens hos en del hundeejere, der forkæler deres hunde med råt kød, knuste ben og rå grøntsager. Det er mere tidskrævende at tilberede maden på den måde, og der er endnu ingen undersøgelser på området, som kan fortælle, om det er en god fodringsmetode. Men en del hundefolk går meget seriøst ind i fodringsovervejelser i disse år, siger Vibeke Knudsen. R HJÆLP DYRENE Nytårsaften kan være hård ved vores firbenede venner. Her er et par råd til førstehjælp før og under den store fest. FØR NYTÅRSAFTEN: Gå til dyrlægen i god tid. Det tager tid at finde ud af, hvor angst din hund eller kat er. Nogle behandlinger skal sættes i gang nogle uger før nytårsaften. Ignorere hundens angst. Så bliver den ikke så frygtsom. PÅ AFTENEN: Det bedste er, at få dyrene passet på landet. Hvis du har hund, bør du motionerer meget med den tidligt på dagen. Så bliver den træt og er mindre tilbøjelig til at blive angst. Om aftenen skal du holde dyr indendørs. Træk gardinerne for. De dæmper lysglimtene. Sæt rolig musik på, så bragene ikke virker aå kraftige. Spræng ikke bordbomber i samme rum som dyrene. Accepter, hvis hunden urinerer. Du skal ikke skælde den ud. EFTER NYTÅRSAFTEN: Hunde kan lære, at ignorere høje lyde. Men det kræver seriøs træning. Når angsten fra nytårsaftenen er væk, kan du begynde til adfærdsterapi med din hund og spare medicinen næste år. FRONTLINE Combo Fipronil dræber voksne lopper, flåter og lus i pelsen S-methopren forebygger æg, larver og puppestadier i omgivelserne Nem applikation med pipette til både hund og kat - så er du dækket ind! Produktinformation Frontline Combo Vet. er et middel til brug på huden mod lopper og mider. Opløsningen indeholder en kombination af et aktivt stof med adulticide egenskaber, fipronil, og et aktivt stof med ovicide og larvicide egenskaber, (S)-methopren. Indikationer: Behandling mod angreb af lopper, flåter og bidende lus hos hund og kat. Beskytter mod nye angreb af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 4 uger hos kat. Forebygger loppernes formering ved at hæmme udviklingen af æg (ovicid effekt) samt larver og pupper (larvicid effekt) fra æg lagt af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 6 uger hos kat. Virkningen over for flåter varer i op til 4 uger hos hund og 2 uger hos kat. Kan indgå i behandling af allergisk eksem forårsaget af loppeangreb. Mindste behandlingsinterval er 4 uger. Kan anvendes til drægtige og diegivende dyr. Kontraindikationer: Må ikke anvendes til hunde under 8 uger og/eller 2 kilo og katte under 8 uger og/eller 1 kilo. Bør ikke anvendes til kaniner. Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede dyr. Produktet til hund bør ikke anvendes til kat der findes et særligt produkt til kat. Administrationsmåde: Til udvortes brug. Dosering: Til hund: 1 pipette à 0,67 ml fra 2-10 kg; 1 pipette à 1,34 ml fra kg; 1 pipette à 2,68 ml fra kg; 1 pipette à 4,02 ml til hunde over 40 kg legemsvægt. Til kat: 1 pipette à 0,5 ml til kat. OBS. Der er forskel i styrkerne på produktet til hund og til kat. Bivirkninger: Forøget savlen kan forekomme i en kort periode, hvis dyret kommer til at slikke sig på behandlingsstedet. Forbigående hudreaktioner kan i yderst sjældne tilfælde forekomme. Forsigtighedsregler: Badning med vand inden for 2 dage samt hyppigere end en gang om ugen efter behandling bør undgås. Ved gentagne shampoobade nedsættes virkningsvarigheden. Tilhæftning af enkelte flåter kan forekomme. Kontakt af produktet med mund og øjne bør undgås. Vask hænderne efter brug. Dyr eller mennesker med kendt overfølsomhed over for insekticider eller alkohol bør undgå kontakt med produktet. Bemærk: I tilfælde af massivt angreb samt ved starten af behandlingen bør omgivelserne behandles med et egnet bekæmpelsesmiddel og støvsuges regelmæssigt. Pakninger: Æske med 1 blisterkort med 3 pipetter: 0,5 ml - 0,67 ml - 1,34 ml - 2,68 ml - 4,02 ml. Udl. V. Se endvidere brugsanvisning på pakningen. Jan Merial Norden A/S, Mileparken 20 E, 2740 Skovlunde, Tlf , Fax F E E D B A C K Hunde der helbreder Der er meget bøvl ved at have hund, men de fysiske og psykiske fordele for mennesker er klart i overtal. En hund skal anskaffes, den koster penge, skal fodres, luftes og plejes. Alligevel er fordelene ved menneskets bedste ven mange og flere end ulemperne. En hund er et værn mod ensomhed. Man sidder ikke isoleret inden døre, da hunden skal ud. Den skaber sociale kontakter, når nysgerrige vil se nærmere på den. Og så får man masser af motion, hvilket har indvirkning på ejerens fysiske helbred, fortæller Gitte Muldkjær Jensen, der er redaktør på Dansk Gravhundeklubs medlemsblad og i oktober var Dansk Kennel Klubs repræsentant i en svensk konference om hundes betydning for menneskers helbred. Ifølge Gitte Muldkjær Jensen viser undersøgelser, at der er færre selvmordsforsøg blandt hundeejere, de har færre hospitalsindlæggelser, og de kommer senere på plejehjem. Samtidig er hunde også til stor hjælp for mennesker, der allerede er blevet syge. Vi har jo kendt det længe fra førerhunde til blinde mennesker, men i dag får mennesker med alle former for sygdomme hjælp fra uddannede hunde. For eksempel den døve mor, der lige får et puf af sin hund, når barnet græder. Det betyder, at moren kan slappe meget mere af i dagligdagen, fortæller Gitte Muldkjær Jensen. Også autist-børn finder støtte ved en hund, så de bedre kan klare forandringerne i hverdagen, og epileptikeren kan få et tidligt signal fra sin hund, når et anfald er undervejs, hvilket kan gøre den sygdomsramte mindre nervøs.

9 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE 9 Køkkenchef i et kattedynasti Katten er helt sin egen også hvad angår kosten. Mangt en katteejer er drevet til vanvid når katten sultestrejker over madskålens indhold af hundeæde. AF MICHAEL FAHLGREN Personligt startede min passion for katte da dengang 1-årige Misser i efteråret 1985 sad ude under bregnerne i min have, og betragtede mig når jeg slog græsplænen. kun forsigtigt lod den sig lokke nærmere, men efter få måneder flyttede katten simpelthen ind i huset. Det blev starten til en tilværelse som køkkenchef og dørpasser i et kattedynasti, der i dag består af Samson, Pusjkin og Tessie. HVER TING TIL SIN TID Næppe noget andet kæledyr giver anledning til så mange myter som katte, og bare det at holde en kat på kost kan give store udfordringer. Men en varm og veltilfreds spindende kat i fodenden på en kold vinternat gør hele umagen værd. Kattekillingen bør under ingen omstændigheder tages fra sin mor før den er 12 uger gammel, og indtil 4 måneders alderen skal foderet bestå af letfordøjelige og lettyggelige ting. Speciel killingemad på dåse, eller tørfoder opblødt i vand, fordelt over 3-4 daglige portioner er sagen. Efter 3-måneders alderen kan man desuden give specielt killingetørfoder, og under alle omstændigheder holder katten allerede på dette tidspunkt af en varieret kost også smagsmæssigt. Såkaldte eksperter, der udtaler, at katte kan fodres med samme foder hele livet, aner ikke hvad de taler om. Det gør mennesker der giver katten mælk heller ikke, for katte kan ikke nedbryde mælkesukkeret og risikerer at få dårlig mave. Skal katten have andet end rent koldt vand kan en blanding af halvt vand og halvt fløde-13 anvendes. Når katten er fuldt udvokset ved 1-års alderen går man over til at fodre 2 gange dagligt med almindelig kattemad på dåse eller som tørkost. Personligt har jeg gennem mine indtil nu 20 år som køkkenchef i et kattedynasti givet Pusjkin er den fødte køkkenskriver, og han har for længst indset at det er husets mest spændende rum. Hans smag er særdeles alsidig, men agurken her var dog ikke noget for ham. tørfoder om morgenen, og dåsemad om aftenen og det fungerer fint. Giv desuden din kat lidt af det du selv spiser, og den får et langt, godt og lykkeligt liv. Den aldrende kat har særlige behov for specielt foder, og især kan risikoen for at danne sten i urinblæren minimeres ved at anvende tørfoder med et lavt indhold af mineraler. Det er altid et individuelt spørgsmål, der bør involvere en snak med dyrlægen. EN RASK KAT ER EN GLAD KAT Katte er stort set altid glade og vil gerne kæle og lege også når de kommer op i årene. Bliver katten trist, og mister den appetitten er det som ofte tegn på sygdom. Katten skal vaccineres én gang årligt mod katteinfluenza og kattesyge. Sidstnævnte er en dødelig sygdom, ligesom den feline version af HIV FIV (feline immunodeficiency virus), er det, om end en effektiv vaccine er på vej. Mange katteejere oplever at katten kaster op. Som oftest er det for at komme af med de hårboller, som kattens pelspleje med tungen forårsager i maven. Fortsætter opkastningerne søges dyrlæge. Urinvejsproblemer opleves som hyppige besøg på kattebakken, eventuelt med blod i urinen. Tørfoder med et lavt mineralindhold kan hjælpe, ligesom det er vigtigt at katten drikker vand regelmæssigt. Går det ikke over af sig selv inden for få dage må katten en tur omkring dyrlægen. Og hvordan gik det så med Misser? Katten levede et godt og lykkeligt katteliv, og blev næsten 20 år gammel. Sådan en kat bliver mere et familiemedlem end et kæledyr. Kattens Værn gør kattens til forskel Danmarks ældste og største specialorganisation for katteværn Kattens Værn driver 8 internater over hele landet Kattens Værn formidler årligt ca katte Kattens Værn har 8 inspektører, der årligt kører ca km Kattens Værn er medstifter af Det Danske Katteregister med over registrerede katte Kattens Værn genudsætter årligt ca. 900 katte i samarbejde med private og kommuner Kattens Værn udsender bladet Kattens Venner 4 gange årligt Kattens Værn svarer hver dag på spørgsmål fra katteelskere Kattens Værn er fritaget for gave- og arveafgift Kattens Værn bruger årligt 12 mio. kr. på kattevelfærd Vil du være med til at udvikle og støtte Kattens Værn til gavn for landets katte, så meld dig ind. Medlemskab koster 175,- kr. årligt klik ind på eller ring på tlf.: Kattens Værn ønsker alle katteejere en glædelig jul samt et godt nytår Kattens Værn Mariendalsvej Frederiksberg tlf.:

10 10 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE Katte for enhver smag Der findes katte fordelt på familier i Danmark. Det kan selv menneskets bedste ven ikke hamle op med, og katten er, målt i antal, ubestridt det mest populære kæledyr i Danmark. AF PETER ROELSGAARD Selv om den er så lille, er den svær at komme udenom katten. Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik er landet beriget med eksemplarer af det vilde, søde, dovne, plagende, klatrende, krassende, knurrende, kælende kæledyr. Kattens personlighed afhænger meget af, hvilken race den tilhører, og der findes et utal af racer af katte, der dog kan deles op i fire hovedkategorier: korthårskatte, semilang hårskatte, persere og siamesere. De fire typer katte repræsenterer fire former for adfærd, fire former for udseende og kræver ikke den samme pleje. Alt sammen noget, der skal tages med i overvejelserne inden anskaffelse. I de følgende beskriver vi, med hjælp fra Jydsk Racekatte Klubs hjemmeside og formanden for Dansk Racekatte Klub, Aase Nissen, hver af de fire typer. R UDEKATTEN Gruppen af semilanghårskatte tæller blandt andet racer som norsk skovkat, maine coon og hellig birma. De er meget robuste og nok derfor utrolig populære. De er lette at holde, kan modstå kulde og elsker at være ude og klatre i træer, så de fleste ejere har dem rendende i en gård, fortæller Aase Nissen, som har to af dem derhjemme. En semilanghårskat er meget trofast nærmest som en hund - og kræver på grund af deres aktivitetsniveau en del mere føde end andre katte. Der kan være stor forskel på racerne indenfor kategorien semilanghårskatte. Mens en norsk skovkat er kærlig, opfindsom og den perfekte familiekat, kan en maine coon være direkte uartig. De skal være med i alt og skraber ofte gulvet med deres poter og slår på vandet, før de drikker. En hellig birma er kattenes Rolls Royce. Den er hvid/ beige, har et maskefarvet ansigt og hvide sokker på. På Jydsk Racekatte Klubs hjemmeside tøver man ikke med at kalde denne race for den mest pragtfulde firbenede ven, man kan ønske sig. R DEN DOVNE Persere har meget pels, kræver meget pleje og er for dem, der kan lide at frisere deres kæledyr. Perseren er den kat, der har mest pels, og som er klart flottest på en udstilling. Pelsen kan ikke tåle vand, så den er ikke så god til at være ude, og den kræver en kærlig kam mindst to gange om ugen, siger Aase Nissen, der selv er dommer ved internationale turneringer. Perseren er en meget rolig kat grænsende til det dovne. Den kan godt lide at trisse rundt for sig selv, men den er som killing også utrolig kælende og legesyg, og den falder hurtigt til i et nyt hjem. Perseren findes også i en udgave med kort pels: Exotic. R DEN BARE Racer af korthårskatte tæller blandt andet cornish rex, burmeser og british shorthair. Racerne er næsten pelsløse, og de kan fås i alle farver og mønstre. Korthårskatte er meget robuste at se på. De har en meget stram stil på grund af den næsten manglende pels. Jeg tror, det tiltrækker mange, da de passer godt ind i den moderne bolig. Og så tror mange, at de ikke fælder, men det er nu ikke helt rigtig. Det er de fleste katte vist lige gode om, smiler Aase Nissen. Mange korthårskatte er meget kærlige og elsker at bo sammen med mennesker, og det viser de ved at gnide deres hoved op af et ben. R DEN KLOGE Siameseren er en typisk elegant kat: højbenet og slank. Til denne gruppe af orientalske katte hører også balinesere, orientalsk korthår og orientalsk langhår. Øjnene er mandelformede og skråtstillede. To af dem er langhårede, to er korthårede, og de fås i mere end 500 forskellige farver. Generelt er killinger meget legesyge indtil de bliver halvandet år gamle, men siameseren er klart den mest livlige af alle katteracer. Det er også den klogeste. Derfor tror jeg så mange har anskaffet sig en. Man kan lære den meget hurtigt, fortæller Aase Nissen. Orientalske katte har en tætliggende og silkeblød pels, og de er meget nysgerrige. De finder tit på at åbne skuffer, skabe og døre. Kattene kræver meget tid, så hvis man arbejder meget, kan det være en god idé at anskaffe to, så de kan holde hinanden med selskab.

11 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE 11 Dyreforsikring er din sikkerhed Forsikringer af kæledyr er mindst lige så vigtigt, som at give dem den rigtige kost og rigtige behandling. Ellers kan det både skade kæledyret og dig. AF ULRIK ANDERSEN At købe en hund, hest eller en kat er på en måde som at få et barn. Det er dit ansvar, både når det går godt, og når det går skidt. Derfor går mange dyreejere op i at give dyret den helt rigtige mad og sørger for, at dyrene kommer ud og bliver motioneret. Men da kæledyr jo er levende, tænkende væsener, kan selv den mest opmærksomme hunde-, katte- eller hesteejer ikke fuldstændig forhindre, at dyret kommer til skade, bliver sygt eller kommer til at gøre skade på andre dyr eller mennesker. Hvis det går galt, gælder det om at være forberedt. For syge dyr kræver både god pleje og en god økonomi. Dyrlægeregninger kan nemlig let løbe op i mange tusinde kroner, hvis dyret er alvorligt sygt og måske endda skal opereres. Det er ikke således usædvanligt at opleve dyreejere, der har været nødt til at lade familiens hund eller datterens hest aflive, fordi de ikke havde råd til den operation, som kunne have reddet den. Det paradoksale er, at det faktisk er let at sikre sig mod den slags oplevelser. Langt lettere end at lære springridning eller at få hunden til at hente avisen. Læs her, hvad du kan gøre. FAKTA OM FORSIKRING Alle hunde kan forsikres, fra de er fyldt 8 uger, men endnu ikke fyldt 6 år. Er din hund fyldt 4 år, skal der foreligge en sundhedsattest fra din dyrlæge. Din hund skal være vaccineret mod hundesyge, smitsom leverbetændelse og parvovirusdiarré, og revaccineres efter gældende vaccinationsanbefaling. Hunden skal også være ID mærket i form af microchipning, øre- eller lysketatovering, og være registreret i Dansk Hunderegister. Hvis du har en kat, du skal forsikre, gælder der lidt andre regler. Katten kan forsikres fra den er fyldt 8 uger, men endnu ikke 7 år. Er din kat fyldt 5 år skal der foreligge en sundhedsattest fra din dyrlæge. Din kat skal være vaccineret mod kattesyge og influenza samt være revaccineret efter gældende vaccinationsanbefaling. Katten skal også være ID mærket i form af microchipning eller tatovering, samt være registreret i fx Det Dansk Katteregister. Hankatte over 7 måneder skal være kastrerede, og hunkatte over 8 måneder steriliserede. Nytegning af forsikring på en hest kan generelt tegnes til omkring års alderen. Ponyer og islændere dog indtil års alderen. Forsikringen på heste nedskrives med 15 % af forsikringssummen fra den er fyldt 16 år, og på ponyer og islændere fra de er fyldt 20 år. Normalt forlanges en dyrlægeattest når du skal livsforsikre for mere end kr ,-, eller hvis du ønsker uanvendelighe dsforsikring på din hest. Hvis dyrlægen har anmærkninger på attesten, ser forsikringsselskabets dyrlæge attesten. Har han spørgsmål hertil, kontakter han din dyrlæge direkte. Det kan være, der kommer et forbehold på forsikringen for en speciel sygdom, evt. i en fastlagt periode. Hvis din hest derefter kan få en anmærkningsfri dyrlægeattest, kan forbeholdet på forsikringen slettes. Kilde: Merete Leth Keller, Dyrekassen Danmark Navn Hvad skal man tage højde for, når man vælger en forsikring? Hvilke gode råd vil du komme med til dem, der overvejer at anskaffe en forsikring? Hvad gavner en forsikring? Hvorfor er en forsikring vigtig? Hvordan tegner man en forsikring? Hvad har man behov af dokumentationspapir? Er alle mulige forsikringskandidater, eller er der nogle, der ikke kan forsikres? Merete Leth Keller Kunderådgiver Dyrekassen Danmark Når du skal tegne en forsikring på dit dyr, er det som med alle andre forsikringer en god ide at forhøre sig om de præcise betingelser, det kan sikre, at du tegner en forsikring, der også dækker det, du ønsker. Bl.a. er det en god ide at forhøre sig om, hvor længe forsikringen dækker, og om der er noget, den ikke dækker. Du skal også gøre op med dig selv, hvor du står, hvis dit dyr bliver sygt. Har du råd til en evt. stor dyrlægeregning? Har du råd til at købe en ny hest? Der er forskellige muligheder for forsikring af hest, så det kan være en god ide at tale din situation i gennem med en rådgiver fra forsikringsselskabet. Når du anskaffer et dyr, forpligter det. Du skal kunne tage ordentlig vare på dyret, både når det er raskt, og når det er sygt. Dyrlægerne har de seneste år fået mulighed for at gennemføre store operationer og helbrede dyr for sygdomme, som det før ikke var muligt. Det medfører, at du kan blive stillet overfor store dyrlægeregninger. Hvis du sygeforsikrer dit dyr, kan du give din firbenede ven den nødvendige dyrlægebehandling, uden at økonomien bliver ødelagt. Ved køb af hest er det ofte et stort beløb, du skal af med. Du har måske endda lånt en del af pengene for at købe netop denne hest. Det er derfor vigtigt, at du forsikrer din hest, så du, hvis uheldet er ude, kan betale dit lån tilbage og måske som plaster på såret har mulighed for at købe en ny hest. Når du køber din hund eller kat, kan det være, du får diverse brochurer fra sælger. Ellers kan du hos din dyrlæge ofte finde materiale om forsikring af hund eller kat. Hvis det er en hest, du skal forsikre, kan du i fagblade se annoncer for de forskellige selskaber, og du kan også finde dem på nettet. Ofte har dyrlægen også forsikringspapirer med sig, når han skal godkende en hest med køb for øje. Anne Hougaard Distributionschef IF Som hundeejer skal man være meget bevidst om, hvilke forsikringsbehov man har, og især gøre sig tanker om, hvad man ønsker, en forsikring skal dække. Alt efter behov er der flere forskellige dækninger: En Lovpligtig HundeAnsvar dækker de skader, som din hund kan komme til at lave på andre dyr eller mennesker og deres ting. En Udvidet HundeAnsvar (også kaldet: figurant), dækker de skader, der kan opstå, hvis hunden deltager i hundetræning eller på hundeudstillinger, som er arrangeret af foreninger. Endvidere kan vi tilbyde Hund-Xtra for de kunder, der ønsker dækning i forbindelse med hundens sygdom eller i værste fald død. Alle forsikringer køber man for at sikre sig imod skader som kan være en økonomisk belastning. Nogle dækninger er lovpligtige for at sikre i mod skade på 3. part, og andre dækninger køber man for at sikre sig ud fra et mere individuelt behov - for dybest set handler køb af forsikringer om at give sig selv økonomisk tryghed. At købe en forsikring er meget personligt, fordi behovet for dækninger er individuelt. Man skal passe meget på med at sammeligne priser imellem forskellige selskaber uden at sammenligne dækninger. Der er ikke brug for dokumentation, men der er selvfølgelig en række spørgsmål, der skal besvares for at afdække, hvilket behov man har. Alle kan/skal tegne den lovpligtige forsikring.

12 «D E T M E S T S P E K T A K U L Æ R E H E S T E S H O W I V E R D E N D I R E C T E D B Y L O R C A M A S S I N E nye D E T S H O W APASSIONATA PRÆSENTERES AF EQUIARTE BUDAPEST PRAGUE AMSTERDAM COPENHAGEN MALMÖ ARHUS HELSINKI BIRMINGHAM NEWCASTLE NOTTINGHAM GLASGOW MANCHESTER DUBLIN BELFAST LONDON ANTWERP STOCKHOLM LINKÖPING MADRID BARCELONA FAMILY ENTERTAINMENT AT ITS BEST«EVENING STANDARD, UK BILLETSALG TEL F O R U M K Ø B E N H AV N S TO R T G A L L A S H O W FREDAG 6. JAN 2006, KL. 20 LØRDAG 7. JAN 2006, KL. 15 & 20 SØNDAG 8. JAN 2006, KL. 14 & 19 AT L E T I O N Å R H U S FREDAG 20. JAN 2006, KL. 20 STORT GALLASHOW LØRDAG 21. JAN 2006, KL. 15 & 20 SØNDAG 22. JAN 2006, KL. 14 & 19 W W W. H E S T E G A L L A. D K