AlgeCenter Danmark. 5.tangnet-nyt, april 2011

Transkript

1 Tangkonference i Halifax The International Society for Applied Phycology (ISAP) afholder til juni (19-24.) international kongres i Halifax, Canada. Her har vi et af de helt store fora for tangnørder worldwide!! En fantastisk spændende konference der spænder fra mikroalger til tang og om alle aspekter! Energi, fødevarer, dyrkning, helse, miljøforbedring alt! Denne gang er der særligt fokus på opskaleringen den helt store hurdle i det kommercielle gennembrud især for energiproduktion. Der er mindst 10 danskere der deltager med op til flere præsentationer. En dansk delegation fra DMU (AU), AU, AlphaSign, DTU Miljø vil levere foredrag og postere om røggas som kulstofkilde til tangdyrkning (Annette Bruhn, DMU (AU), gylle som næringskilde for mikroalgen Chlorella (Martin M. Borch, DTU), søsalat (Mette Nielsen, DMU (AU), samt søsalats energi potentiale og det dansk indiske algebioraffinaderi-projekt (Irini Angelidaki, DTU Miljø). Derudover vil Tangnetværket også være repræsenteret med et foredrag: The Seaweed Network joins forces in Denmark. Der vil lederen af Tangnetværket, Susan præsentere medlemmernes ideer og arbejdsgruppens kommende arbejde med anbefalinger indenfor emnerne: Biomasse, bioenergi og biofilter; Konsum; Foder- og fødevareingredienser; Medicin og non-food. På sidste tangnetværksmøde blev indsatsområder identificeret som bl.a.: Produktion og forædling (vi har brug for biomassen), klare retningslinjer indenfor EU-lovgivning mht. non or novel food og anbefalinger om daglig indtagelse, udvikling af enzymer for at kunne udnytte biomassen, anvendelse af tang til fiskefoder, ekstraktion og kliniske tests f bioaktive stoffer til funktionelle fødevarer og/eller medicinale formål. AlgeCenter Danmark 5.tangnet-nyt, april 2011 Siden sidste Tangnet Nyt er dyrkningsanlægget i AlgeCenter Danmark blevet behørigt åbnet og taget i brug. Den officielle åbning i september 2010 trak over 100 gæster til klipning af snor, foredrag og lækre småretter med tang lavet specielt til lejligheden af Århus kokken Thorsten Schmidt (fra restaurant Malling og Schmidt Århus s svar på NOMA). Anlægget er et recirkuleret anlæg med 12 kar á 2 m 2. Det er anlagt på havnen i Grenå lige overfor Kattegatcenteret. Senere i 2011 bliver der et åbent hus arrangement for alle interesserede. Kattegatcenteret, Havets Hus, Teknologisk Institut og Danmarks Miljøundersøgelser (AU) udgør de fire partnere i AlgeCenter Danmark. Hjemmesiden finder du hér: Annette Bruhn, DMU/AU Man kan stadig nå at tilmelde sig AlgeCenter Danmark konferencen. Se link i kalenderen. 1

2 Tanghøst på Samsø 15. maj Brug en søndag på at høste din egen blæretang og savtang ved lavvande til brug i din nye, nordiske hverdagsmad. Anden tang vil også være tilgængelig. Thorkild, der har arrangeret turen har stor erfaring i selv at høste, opbevare og anvende tang i hverdagens mad. Tilmelding skal ske til Thorkil og så vil du få yderlige detaljer: thorkil.johansson@gmail.com Tang taget tilbage Thorkil Johansson Et parti tang blev af Fødevarestyrelsen trukket tilbage fra helsebutik pga. for højt indhold af arsen. Det var netop arten Hijiki, der er den eneste tangart med højt indhold af uorganisk arsen. Se arsen-snakken i tidligere Tangnet-nyt 2 (s. 4, tabel 1). Tørret japansk tang med indhold af giften arsenik. Værsgo' og spis. Fødevarestyrelsen har netop beordret det Ringstedbaserede firma NatureSource til at trække en hel sending japansk tang tilbage fra detailbutikker og netbutikker. Der er nemlig fundet store mængder af det giftige arsenik i tangen. Arsenik er dødeligt i store mængder, og i mindre mængder er det kræftfremkaldende. Men selv om Fødevarerstyrelsen skriver i en pressemeddelelse, at der er konstateret»et meget højt indhold af arsenik«i varepartiet, lyder det beroligende, at hvis man har købt tangen og spist af den ved enkelte lejligheder og i de mængder, der er angivet på pakken,»er det dog usandsynligt, at risikoen for at få kræft er øget betydeligt på grund af dette indtag«. Læs hele artiklen her: /sjaellandsk-firma-solgte-tang-med-arsenik/ Tip: Henrik Jarlbæk og Jette Nielsen, DTU Fødevareinstituttet, Politiken 16. aug Småøernes tangprojekt Tangdyrkningsprojektet på de danske småøer og Bornholm har holdt kick-off workshop i Svendborg i april Projektet har til formål at dyrke, indsamle, forarbejde og afsætte dansk tang. De første liner med sukkertang blev sat ud i det Sydfynske Øhav omkring juletid. Det var ikke uden problemer. Isen drillede og tangen kunne ikke sættes ud på de ønskede positioner, men skal flyttes på et senere tidspunkt. Det lykkedes heller ikke at få nok såliner. Det får dog ingen betydning for gennemførelse af produktudviklingen i projektet, idet vi også arbejder med indsamlet, vildtvoksende tang. Men det viser, at sålinerne meget vel kan blive en flaskehals for en kommende, mere omfattende, tangproduktion. Vi vil derfor også fokusere på produktionen af såliner fremover. Hen over sommeren og i 2012 vil der blive afholdt en række produktudviklingsworkshops, hvor deltagerne får lejlighed til at lære om tangens grundlæggende kulinariske egenskaber og til selv at arbejde med udvikling af ferske, tørrede og på andre måde konserverede tangprodukter. Fra slutningen af maj vil årets første friske tang blive markedført. Drillede isen i øhavet, så drillede Martin Jørgensens og Britte Tarps tang-is fra Skarø til gengæld ikke. Isen er fremstillet med sukkertang og birkesaft som eneste sødemidler. Begge dele virker smagsfremmende, og resultatet er en let og behagelig is med en tydelig smag af vanilje. En is, man gerne ville nye en sommerdag ved stranden, mens tangen lystigt gror i farvandet ud for. Isen er blevet præsenteret for offentligheden ved en enkelt lejlighed, men er endnu ikke kommet i produktion af den enkle årsag, at sukkertang med de rigtige kvaliteter endnu ikke har været til rådighed. Det bliver den til efteråret, når projektets første dyrkede tang skal i hus eller den vilde kan høstes i tilstrækkelige mængder. Dermed er også projektets første forarbejdede tangprodukt ved at være søsat. Søren Espersen 2

3 Sæt tungen i tang Smagsdommere på Nordic Food Lab- Af Ole G. Mouritsen og Noma Nordic Food Lab er rammen om et kulinarisk forskningsprojekt, der bygger på en idé om at opsøge velsmagen i de nordiske råvarer. Laboratoriet virker som et køkken, hvor man forsøger at kombinere kokkenes intuition og erfaring med videnskabelig viden, metode og systematik. Vi har afsat et par dage til at gå på jagt efter en nordisk pendant til den japanske dashi, en slags ny nordisk moder til velsmag og umami. I det japanske køkken betragtes dashi som madens sjæl, og den bliver brugt som en grundfond i alle slags supper og mange grønsagsretter. I køkkenet eller måske skulle vi hellere sige laboratorium. For nok er her køkkenborde, vaske, kogepladser og en masse køkkengrej. Men i modsætning til et almindeligt køkken står der her på arbejdsbordene og i de mange køleskabe systematisk opmarcheret plasticbeholdere med nydelige sedler og mærker, som fortæller om, hvad de indeholder. Her udforskes og udæskes de nordiske råvarer til frembringelse af nye retter, hvoraf de bedste måske ender på menukortet på noma. Men det er også laboratoriets ambition at bringe nyt liv til det nordiske køkken til glæde for en bred befolkning, som på ny skal få øjnene op for den særlige smag, der er ved råvarer frembragt i Nordens lande med de særlige klimatiske og geografiske forhold, som hersker her. Der er gjort en række forberedelser til dagens eksperimenter, som har til formål at frembringe en dashi af nordiske råvarer. Inspireret af den japanske dashi har kokkene skaffet nordiske råvarer, som vi håber på kan give nok umami. Her er nordisk tang, specielt dansk sukkertang, islandsk søl og grønlandsk vingetang. Tangen skal give glutamat, der er grundlaget for al umami-smag. For at give synergi i umami-smagen har kokkene tilberedt flere forskellige slags tørret kylling, der er kogt, røget eller saltet. Kyllingen skal give inosinat, der virker synergistisk sammen med glutamat. Et andet synergistisk umami-stof, guanylat, søger vi at få fra svampe. Så derfor har vi skaffet tørrede champignoner og karljohanner. Desuden er der lufttørret og røget skinke fra Skagen. Skinken kan måske bruges til at tilføre yderligere glutamat, hvis der ikke er nok kraft i tangen. Der tegner sig nu et meget stort antal muligheder for at lave en dashi. Vi kan bruge forskelligt slags tang, som kan udtrækkes med vand ved forskellige temperaturer. Læs resten: Umami-bog Umami. Gourmetaben & den femte smag er den første bog, også i international sammenhæng, som giver en samlet beskrivelse af umami, den femte smag, ved at kombinere kulturhistorie, videnskab, madlavning, ernæring og sundhed med en god historie om madkultur, kogekunst og udviklingen af mennesket som en gourmetabe. Bogen er opstået som et usædvanligt samarbejde mellem en kok og en videnskabsmand, der sammen har udforsket smagen. I bogen beretter de om deres fælles erfaringer og giver en lang række opskrifter og gode råd om, hvordan man selv kan frembringe mere umami ved madlavningen i sit eget køkken. Bogen kan bruges som en kogebog, men er i lige så høj grad tænkt som en kilde til forundring og inspiration. For flere detaljer besøg: Hvis I ikke har læst Ole G. Mouritsens andre bøger: Tang- grøntsager fra havet (2009) og Sushi- lidenskab, videnskab & Sundhed (2009), så få også lige det gjort! 3

4 Tang på tallerkenen! Danmarks Miljøundersøgelser (AU) har indgået et samarbejde med den prominente Århus kok, Thorsten Schmidt, fra restaurant Malling og Schmidt. DMU skal hente årstidens tang op fra havbunden, teste den for tungmetaller og levere den til Malling og Schmidt. Thorsten Schmidt skal så udvikle nye, lækre hverdagsprodukter med dansk tang, og selvfølgelig også lade sig inspirere til fantastiske á la carte kreationer med frisk tang. Se mere på: eller: Annette Bruhn, DMU/AU Vi skal spise mere tang, foto: Havets Hus Irsk spiselig tang smagsvurderes Cybecolloids har udviklet et nyt trænet smags-sensorisk panel, der har sat smag på tang, og har lavet en rapport om den irske tangs smag og anvendelsesmuligheder. Tangen vurderes også som substitut for Na-salt. Der skal f.eks. bruges 9 g kombu for at matche Naindholdet i 1 g bordsalt. Ved at tilsætte tang i madlavningen kan du reducere dit saltforbrug. Tangen vurderes også på deres smagspotentialer og i hvilken form (tør, frisk) de har bedst anvendelse, og i hvilken slags madvare de passer til (bagt brød, suppe osv). Se hele tabel nedenfor og rapporten her: eed-taste_final_report_10june10_.pdf Fra rapporten: Investigation of the Flavouring and Taste Components of Irish Seaweed 4

5 Tangsymposiet på Carlsberg Akademiet 2010 Ole G. Mouritsen havde arrangeret Tangsymposium d august i 2010 i Carlsberg Akademiet i København. Emnet var: Seaweeds for Human Consumption, Bioactive Compounds, and Combating of Diseases. Programmet bød på spændende oplæg fra internationale forskere og tangopdrættere, tang snack og en 3-retters frokostmenu med tang i alle retter. Dette fantastiske arrangement havde fået mediernes opmærksomhed og der var et indslag med i nyhederne. Se linket; ca. midt i programmet. tikler/article ece I kan finde alle præsentationerne fra mødet på: Plakat fra Tangsymposiet på Carlsberg Arkæologisk tang afslører I Monte Verde, sydlige Chile, har man ved arkæologiske udgravninger fundet spor af ni tangarter fra hjerter og andre dele. De er blevet dateret til at være år gamle. Disse fund støtter de arkæologiske fortolkninger af stedet og indikationer af at befolkningen anvendte tang fra fjerntliggende strande og ved flodudmundinger til mad og medicin. Disse data understøtter ideerne om at den tidlige bosættelse af Sydamerika var langs Stillehavskysten og at tang var vigtig del af tidlige menneskers i Amerika s diet og sundhed. Tip Markus Klinger. Kilde: Dillehay et al Monte Verde: Seaweed, Food, Medicine, and the Peopling of South America. DOI: /science , Science 320, 784 Eksperter vil have tang i spegepølsen Ugen efter Tangsymposiet på Carlsberg (se ovenfor) var der en lang artikel i Politiken (mad, 5. sept. 2010). Her er et udpluk af overskrifterne: Hvis det står til forskere og kokke, skal tang bruges i pølser, pålæg og pasta Tulip, Tican og Stryhns er interesserede Tang kan fungere som smagsforstærker Vi spiser allerede tang Tang som fedterstatning Det skal ikke smage af fisk Maggiterning Tang kan blive en billig affære Chokolade med tang Hele artiklen kan ses på: e ece KÆMPEALGER. Biofysiker Ole G. Mouritsen holder et stykke af tangplanten kelp op, som han netop har opblødt. Opblødt tang kan næsten ikke skelnes fra frisk tang. Frisk tang fås stort set ikke, da det fordærver hurtigt. TANGMAD. Kokken Bo Lindegaard brugte bl.a. tang med laks, hjertesalat, kylling, blomkålssuppe samt med gruyere og gulerødder. - Foto: ASTRID DA 5

6 Kulinarisk Sydfyn Standen med nogle af de mange forbipasser-ende og eksempler på smagsprøver til Smag på livet Smag på livet I forbindelse med projekt Smag på Livet i Bruuns Galleri d. 16. nov 2010 vil vi gerne sige tusind tak for jeres interesse og hjælpsomhed. Det har betydet at vi har kunnet realisere vores projektmål og endt med et rigtig godt resultat på selve dagen. Projektdagen forløb med stor succes, med stor positiv respons fra deltagere og forbipasserende. Vi fik uddelt ca smagsprøver på hjemmelavet knækbrød, pesto og bønnepostej indeholdende hhv. laitue de la mer og salade de la mer - sponsoreret af Gourmet Tang ( Vi fik nogle gode samtaler med forbipasserende og mange var meget positiv overraskede over at stifte bekendtskab med tang. Vi håber at vi har kunnet være med til at promovere tang og dens egenskaber både ernærings- og anvendelsesmæssigt. Igen mange tak for aktiv støtte i projektet. I er meget velkomne til at bladre i vores projektavis: samt meget velkomne til at kontakte os for spørgsmål eller andre henvendelser. Med venlig hilsen Berit Nielsen, Louise Rasmussen og Ursula Meander Bjerggaard, tlf: , ursulameander@hotmail.com I weekenden 26. og 27. juni var der Fødevaremesse, Kulinarisk Sydfyn. Her deltog Nordshell med en stand om tang og tangprodukter. Hensigten var især at gøre opmærksom på tang som fødevare og at få en fornemmelse for almindelige forbrugeres reaktion på at spise tang. Desuden blev der solgt de meget fine produkter, kropsolie og saltscrub fra 2careby. Begge produkter indeholder dansk tang. Fra Kragegården blev der solgt melblandingen Havets brød og en müsliblanding med tang. Det generelle indtryk fra messen var en overvældende nysgerrighed og interesse for dansk tang. Rigtig mange syntes at det var en god ide og mange ville nu begynde at samle det selv og lave mad med deres egen tang. Kun ganske få ville ikke prøve smagsprøverne. Langt de fleste var positivt overraskede over smagen og den alsidige anvendelsesmulighed i madlavning. Alle vidste at tang er sundt, men ingen vidste hvor de havde det fra. De ville til gengæld gerne have uddybet, hvorfor det er så sundt, hvilket jo er en lidt længere historie med flere vinkler på. Enkelte var også usikre på, om det kan være giftigt at spise dansk tang. Nordshell overvejer nu at gå i dialog med diverse myndigheder om en egentlig godkendelse som primær-producent med pakning, mærkning osv. I første omgang vil det være høst fra den naturlige bestand, men målet er at kunne dyrke tang på liner eller en anden form for kultur. Det vil være en stor tilfredshed at kunne tilbyde dansk tang til restaurationsbranchen og til almindelige forbrugere, men samtidig må vi erkende at prisen vil blive (for?) høj, da det involverer ganske tidskrævende processer, som ikke umiddelbart kan mekaniseres. Mads van Deurs, Nordshell Se også omtale i Midt i ugen Mads van Deurs, Nordshell 6

7 Godt år for Jens Møller Products Den lille vestjyske molecular cuisine virksomhed Jens Møller Products, der står bag havtangsproduktet Cavi-art, kommer ud af finanskriseåret 2009 med et overskud på 3 millioner kroner har været et godt år for den lille (5 medarbejdere) Lemvig-baserede virksomhed. Med et overskud på 3 millioner kroner og en bruttofortjeneste på 6,6 mill.kr. har finanskriseåret været det bedste år nogensinde for virksomheden, der udvikler og producerer tangcaviaren. - Der er mange årsager til, at vi har haft et godt år. Noget af det skyldes uden tvivl, at vi har optimeret produktionen og har haft succes med vores produktudvikling. Derudover har vi haft meget fokus på eksport i 2009 og har det stadig og det har båret frugt, fortæller direktør Jens Møller, der også mener, at de stigende priser på stenbiderkaviar har været i virksomhedens favør. Cavi art er kaviar fremstillet af havtang, som er høstet bæredygtigt ved de skotske og franske stenkyster. Produktet bliver i dag eksporteret til 20 lande på fem kontinenter, men også danskerne har taget godt imod tangcaviaren. - Med årene er folk kommet til at kende vores produkt, selvom det er en lille bitte niche, vi beskæftiger os med, og vi slet ikke er på størrelse med de store kendte fiskekonservesproducenter. Samtidig har sushi-bølgen gjort, at det er blevet trendy at spise havtang, og der er da også mange sundhedsmæssige fordele ved havtang, såsom ingen kolesterol, ingen fedt og mange vigtige mineraler og næringsstoffer, siger Jens Møller. - Cavi-art, der ud over de traditionelle rød og sort nu også findes i bl.a. smagsvarianterne wasabi, ingefær, chilli, balsamico og med flere på vej i 2011, appellerer til kreativiteten, da det er muligt at bearbejde det i forskellige former, farver og smagsvarianter. I Danmark bruges kaviar typisk som pynt, og disse lidt mere alternative smagsvarianter er tænkt som en udfordring til den kreative kok, der gerne vil tilbyde sine gæster en ny oplevelse, både visuelt og smagsmæssigt, siger Jens Møller. Tip Caviart, frit efter Pressemeddelelse Tirsdag d. 22. juni 2010 s , 19/2010 Familiejournalen 7

8 Grønlandske havalger Forfatteren Poul Møller Pedersen er lektor emeritus og dr. scient. fra Københavns Universitet. Han har i mere end 40 år beskæftiget sig med de store arktiske havalger. Der findes et par hundrede arter af fastsiddende havalger langs Grønlands umådelige kystlinje. Grønlands Havalger tager læseren med ud i tidevandszonen og under havoverfladen i den såkaldte blå biomasse. Algerne har fået betydelig opmærksomhed i de senere år især på grund af mulighederne for at udnytte havets alger til forskellige formål, som fx menneskeføde, foder til husdyr, bioethanol, biodiesel og til forskellige medicinske formål. Når der i fremtiden skal foretages indvindings- og efterforskningsopgaver, er det vigtigt at kunne kende forskel på arterne. Bogen beskriver de enkelte arter og indeholder bestemmelsesnøgler. Bogen er fyldt med fotos og illustrationer, der viser de enkelte arter, deres levevis og deres forskellige stadier fra de små mikroskopiske til de meter lange. Bogen belyser desuden mulighederne for kommerciel udnyttelse af tang i Grønland. Bogen indeholder de nyeste resultater om algernes livshistorie, økologi og foranderlige udseende baseret på variationer i fx temperatur og saltholdighed. Bogen udkommer 12. april. Vejledende udsalgspris: 260 kr., 208 sider Bogen kan bl.a. købes direkte på forlagetepsilon.dk, Tlf kontakt@forlagetepsilon.dk Tangudnyttelse i Grønland Industriel udnyttelse af Grønlands tangressourcer var på programmet d. 6. april i København, da en mini konference om hvorledes vi kommer i gang med kommerciel høst, forarbejdning og markedsføring af tang fra de grønlandske kyster var arrangeret af Center for Industriel Udvikling (CUI), Nuuk, Grønland. Konferencen var tætpakket af spændende foredrag af Ole G. Mouritsen (SDU), Susse Wegeberg (DMU (AU)), Poul M. Pedersen (KU), Ole Hertz, Hans Porse (Intercolloids), Anne Juel (Danisco), Sarah Hotchkiss (CyberColloids, Ireland), Christian Korch (CRM, Kiel), Olav Joensen (Færøerne) og Lars B. Nielsen (Bisserup Fisk). Tang og tare- på norsk Mentz Indergaard der har en livslang erfaring i tang tilbage til det Norske Tanginstitut har nu sammenskrevet et værk. Den populær-/semividenskabelige tryksag "Tang og tare - i hovedsak norske brunalger: Forekomster, forskning og anvendelse" er nu tilgængelig på Universitetsbiblioteket i Trondheim sitt elektroniske arkiv DiVA, direkte på Værket er stadig under udarbejdelse og kommentarer er velkomne. Kilde: Mentz Indergaard Mentz Indergaard,

9 Solrød kommune over sundet Efter et seminar i Malmø omhandlende Seminar in Biogas and Chemicals from Marine and Agricultural Biomasses har ført endnu et tangsamarbejde over Sundet med sig. På baggrund af bl.a. seminaret i Malmø, har vi startet et samarbejde med Trelleborg gruppen i forhold til at udveksle erfaringer, siger Anders Fredenslund fra Solrød kommune, der har været med til at udarbejde rapporten: Udnyttelse af tang og restprodukter til produktion af biogas. De to kommuner har meget at snakke om, da deres projekter indenfor anvendelse af tangopskyld til biogas har mange ligheder. Solrød har kastat många blickar över sundet för att se hur vi på svenska sidan har gjort i vissa frågor och vid vårat besök i Solröd i januari fann vi att vi har mycket att lära av deras förstudier och hur de drivs av möjligheterna att med biogas av alger minska koldioxid- och metan-utsläpp udtaler WAB-gruppen i Trelleborg. Se deres projekt her i rapporter samt dias: t%20om%20alger%20til%20biogasproduktion%201, %2038%20sider.pdf t%20om%20alger%20til%20biogasproduktion%202, %2020%20sider.pdf %20svensk%20projekt%20om%20alger%20til%20bi ogasproduktion.pdf Anders Fredenslund informerer at: Vi kommer til at holde informationsmøder fra tid til anden, og første møde vil byde på præsentation af projekterne fra Kalmar, Halmstad, Trelleborg og Solrød. Seminaret i Malmø foregik en snestormfuld mandag d. 29. november og var arrangeret af Øresund Ecomobility og Biogas Syd For mere info kontakt: amf@solrod.dk Fucus serratus,savtang, foto: S. Holdt Forskningens Døgn 2011 I Silkeborg på Torvet kan man høre om tang til energi, miljø og mad. Forsker ved Danmarks Miljøundersøgelser (AU), Annette Bruhn, viser frem, fortæller og svarer på spørgsmål. Det er fredag d.28.4 mellem 10 og 17 i DMU s telt på torvet i Silkeborg. Se mere hér: Tang er ikke bare ildelugtende bunker på stranden! Tang kan bruges til grøn energi, miljøforbedring og bæredygtigt foder - på én gang. Eller vi kan vælge at spise det selv, for det er både sundt og smager godt! Danmarks Miljøundersøgelser arbejder med de mange muligheder i tang - sammen med spændende samarbejdspartnere både i og udenfor Danmark. Og så er vi partnere i AlgeCenter Danmark i Grenå. Kom og hør, hvad Danmarks Miljøundersøgelser vil med tang i Danmark. Annette Bruhn, DMU(AU) 9

10 Radioaktiv tang i Japan? Der er evt. fare for radioaktivt forurenet tang i Japan efter jordskælvet og efterfølgende udslip fra Fukushima atomkraftværket. Havet i nærliggende område har haft gange det normale indhold af radioaktivt jod, men dette indhold falder hurtigt pga. henfald, opløsning samt spredning med strømmen. Det radioaktive jod 131 er kun halvt så aktivt efter 8 dage, men indbygges i tang (især brunalger akkumulerer meget jod). Hvis man spiser denne tang så optages den radioaktive jod i skjoldbruskkirtlen og kan medføre cancer. Tip: Hans Porse, kilde: -radioactive-contamination-marine-life Everett Kennedy Brown/EPA Algegener giver synet tilbage! Blind people may have their sight returned thanks to a light sensitive gene taken from algae, claims scientists Researchers believe they may be able to replace damaged cells in the retina with similar ones found in algae. The technique has worked in mice and now scientists believe they can begin human trials within two years. "The idea is to develop a treatment for blindness," Alan Horsager, at the University of southern California, told the New Scientist. More than a million people in Britain suffer from vision problems caused by a damaged or malfunctioning retinas. The retina is the "business end" of the eye, where nerve cells convert light into electrical and chemical signals that are sent to the brain down the optic nerve. If it is not working then the eye is useless. Algae need to be sensitive to light so they can seek out sunlight for photosynthesis and it is the cells they use to do this that scientists hope to use to replenish damaged equivalents in the human eye. It involves injecting the gene into the retina. Early tests showed that blind mice were able to see light again after treatment and that the effect appears to be permanent. "It's good on paper, and it is clear they are heading for a clinical trial with the information they are gathering," said Pete Coffey, at University College London. "The question is how good is it going to be? Just light/dark or are people going to be able to read large texts." 67/Algae-genes-could-restore-sight-in-the-blind.html Det var artiklen og her er reaktionerne på den It is interesting to compare with what is supposed to be the same story on the Fox News website: ntists-algae-treat-blindness/ In the original article a gene (or genes) is mentioned, but in the second it has been replaced by cells. Now do you believe anything journalists say? Everything seems to have been reduced to the smallest bite (or byte), perhaps because we are so easily bored. Neither article is particularly informative, but it is perhaps all the public can digest easily. Perpahs people get the journalists they deserve? Mike Guiry, Algae-L, Irish Seaweed Research Group Since algae is [sic] sensitive to light, it would make sense their cells would replenish damaged cells in a human s retina via injection. I m going to go way out on a limb here, but I m willing to bet that this statement would not pass peer review. Terence J. Evens, Ph.D., USDA-Agricultural Research Service, USA I really enjoyed your post and could not agree more. I keep a quote handy from the famous American journalist and press critic A.J. Liebling which never seems to loose its edge "People everywhere confuse what they read in newspapers with news." Dr. Ricardo Melo, Centro de Oceanografia, Portugal Tip: Mike Guiry, Algae-L og Irish Seaweed Research Group 10

11 Acaidan Seaplants Det store canadiske tanghøst, tangdyrknings, tangforskning og tangfirma, Acadian Seaplants, der er medarrangører til ISAP 2011 i Halifax, inviterer til rundvisning af deres faciliteter på midsymposium tour på selvsamme konference. De høster bl.a. Ascophyllum nodosum med små bøde og river- Tang der bliver til landbrugsgødning, der testes på afgrøder i deres drivhuse. Derudover producerer de foder, fødevareingredienser og Hana-nori, der er tørret Chondrus crispus i rød, gul og grøn klar til salater. Tag en virtuel tour på deres nye hjemmeside og se f.eks. videoer af tanghøsten eller hvorledes Hana-nori svulmer op i vand. Netalgae: Europæisk Netværk Invistér I din fælles fremtid er sloganet for det nye inter-regionale netværk for at fremme bæredygtig udvikling i industrien for marine alger. Netalgeprojekt og netværk Introduction The European macroalgae industry is based on the harvesting of natural resources of macroalgae. Worldwide macroalgae production (includes brown, red and green seaweeds) increases 5.7 % every year, in 2008 nearly 14 mill tons of macroalgae was produced from capture and aquaculture. In Europe the production has been stable since 1960, but has decreased in the last 10 years1. The further expansion of the industry depends on a stable access to raw material, development of valuable products and the transfer of expertise between developed and less developed regions. Irish Seaweed Centre s nye look Efter mange års stilstand på Irish Seaweeds Centre s hjemmeside er der nu igen kommet liv. Det har der nu været hele tiden, men deres nye logo samt en opdateret hjemmeside er blevet lanceret og under nyt navn Irish Seaweed Research Group. Irish Seaweed Centre har i mange år (1994) været Europas flagskib indenfor tangforskning, og brobygning til industrien. Man bliver på den nye hjemmeside præsenteret for de dygtige forskere i gruppen, samt hvad de arbejder med. Det er områder såsom: AquaFUELS, Biodiscovery, BIOTECMAR, NutraMara (Marine Functional Foods), Seaweed Biorefinery, Seaweed Hatchery, SUPERGEN Bioenergy. Tip: Maeve Edwards, ISRG Aims Therefore, the project NETALGAE aims to create a European network of relevant stakeholders within the marine macroalgae sector. Compilation of information from different regions will result in a wide ranging policy study of existing practice within the macroalgae industry. Analysis of the results will establish a best practice model and suggest policies for the successful, sustainable commercial utilization of marine macroalgae resources. Tip: Maeve Edwards, ISRG 11

12 Alger på Lolland Nyt algeinnovationscenter skal med støtte (5 mill. kr.) fra Fornyelsesfonden give erhvervslivet mulighed for at udnytte det forretningsmæssige potentiale i dyrkning og udnyttelse af alger. Et mål er at bruge alger til at producere brændstof til transportsektoren og samtidig skabe nye varige arbejdspladser på Lolland. Grønt Center i Holeby på Lolland kan se frem til at udvide deres faciliteter med et nyt demonstrations- og forsøgsanlæg. Formålet med projektet er at dyrke og udnytte alger til blandt andet biomasse, energiproduktion og vandrensning. Fornyelsesfonden har valgt at støtte algeinnovationscenteret for at skabe erhvervsmæssig omstilling i et område, der er hårdt ramt af arbejdsløshed. Se resten af pressemeddelelsen 24. juni 2010: novationscenter.doc Algeekspert til projektarbejde Grønt Center søger snarest en algeekspert til at arbejde i vores Algeinnovations- Center. Du skal indgå i vores algeteam og selvstændigt forestår div. Algedyrkningsforsøg og afrapporteringer. I projektet skal der fokuseres på at udnytte algedyrkning til produktion af biomasse, som anvendes til både energi, vandrensning samt produktion af højværdi indholdsstoffer. Se mere info på: Dansk Skaldyrcenter-Nu med tang De lokale dyder-styrkelse af yderkantsområderne gennem tilførsel af kompetence. Projektet gennemføres af Dansk Skaldyrcenter i Nykøbing Mors, Morsø Kommune, samt en del formelle samarbejdspartnere. Projektet bygger på det etablerede fiskeri og opdræt af muslinger og skaldyr i Limfjorden. Igennem en omstilling af erhvervet til nye, forbedrede metoder og produktionsformer vil man mindske omkostninger og øge indtægtsgrundlaget og samtidig gavne naturbevarelsen og miljøet. Projektets milepæle bliver en konsolidering af netværk og aktiviteter omkring fødevaresikkerhed, omstilling af fiskeri med fokus på fx bestandspleje og skånsom udlægning af materiale fra industrierne, udvikling og effektivisering af opdrætserhvervet, produktudvikling, branding og arbejde med nye arter såsom tang. I tangdelen af projektet med dyrkning, analyse af biomasse og marked af projektet deltager DTU Miljø, DMU/AU, samt TJ-Consult. mstilling%7c%7c%7c%7c%7c%7c/1 Kommerciel dyrkning af økologisk tang til konsumformål I august 2010 bevilgede DFFE midler til projektet, vis overordnede målsætning er at udvikle et nyt forretningsområde på det fiskerimaritime område og derved skabe ny beskæftigelse og værdiskabelse i udkantsområder, herunder: Projekt har skabt mulighed for, at interesserede fiskere/akvakulturopdrættere kan starte en bæredygtig og kommerciel økologisk produktion af tangprodukter. Projektets hovedresultater vil være, at der er skabt viden og en ny teknologi således at der i 2012 blandt kystfiskere/akvakulturopdrættere kan iværksættes en målrettet produktion og høst af flere tangarter dyrket ved hjælp af tangliner. Bælternes Fiskeriforening, GEMBA Seafood Consulting og DTU Miljø er involveret i projektet. 12

13 Status i Østersøen Kirsten Olrik fra Miljøbiologisk Laboratorium var til IDA-Konferencen: Linking Science and Management in the Baltic Sea Ecoregion d September 2009 og giver her et kort uddrag af hvad hun syntes var de mest chokerende oplysninger: - The Baltic Sea is a pilot area for the EUstrategy for the sea. A temperature rise of 1 o C accelerates oxygen depletion by 3 times. Use the present situation and the current EU-focus on the Baltic Sea to find out how bad is it now? How bad can it be? What can be done? (Steen Gade, Chairman, Environment and Regional Planning Committee, Folketinget, DK). - The Baltic Sea (defined from the border between Kattegat and Skagerrak) is warming faster than any other sea in the World. The rising temperature enhances sprat recruitment, suppresses salmon recruitment, and limits the cod (Brian McKenzie,DTU). - In the West Baltic Sea, there are severe downward recruitment trends of both cod and herring. In the Central Baltic Sea and Eastern Baltic Sea, there is a strong decline in the spawning stock of herring. (Cornelius Hammer, Institute for Baltic Sea Fisheries). - There simply are no homogenous data available, rivers are under-sampled, and there is a large variability in P-fluxes that span over three orders of magnitude. Model performances are limited. On small scales, N can be reasonably modelled, but there is no model available on P-hotspots: Which areas export the most N/ - P to the Baltic Sea? (Christoph Humborg, Baltic Nest Institute, Sweden). - The climate change entails constantly moving targets, and we do not know how much. There are only a few cost/benefit studies available. (Lars Moseholm, National Environmental research Institute, Aarhus University, Denmark). - Largely, there are synchronically regime shifts in all Baltic Sea sub-systems. The overall shifts were triggered mainly by winter climate. (Fritz Köster, DTU Aqua, Denmark) - The environmental targets in the models are removal of both N and P, not either/or. (Fredrik Wulff, Baltic Nest Institute, Sweden) - Take the measurements of the fish stock for granted! The uncertainties are unfortunate, there is a very long way to go to ensure that measurements are accurate, and the cost of taking away areas for conservation, is too high (!) (Thomas Zylicz, Ecological Economic Centre, Warsaw, Poland). Algebioraffinaderi Det firårige dansk-indiske projekt: Høj rate algebiomasseproduktion for omdannelse til fødevarer, biokemikalier og biobrændstoffer blev finansieret af Det Strategiske Forskningsråd og Indian Department of Biotechnology i august I projektet vil alge-biomasse blive anvendt til fødevarer, foder, biokemikalier og biobrændsler, hvilket har et stort potentiale for at møde de fremtidige udfordringer, såsom voksende befolkningstal, mangel på fossile brændsler og klimatiske ændringer. Dette potentiale har hidtil ikke er blevet udnyttet. Med det foreslåede projekt der blive udvalg mikroog makroalgearter, der vil optimeres mht. dyrkning, og der vil udvikles teknologier til ekstraktion samt til udnyttelse alger til produktion af bioenergi blandt andre formål. Algerne eller resterne fra ekstraktion vil blive anvendt som gødningskilde til risdyrkning, og spildevandet samt røggas fra energiproduktionen anvendes som hhv. gødnings- og kulstofskilde til ny algevækst. Projektets partnere er DTU Miljø, KU Biologisk Institut, Lemvig Biogasanlæg AMBA fra Danmark, og universiteterne Indian Institute of Technology, Indian Agricultural Research Institute samt Spirulina Production Research and Training Centre fra Indien. Den lille havfrue, bassinerne på Spirulina-farmen og den grønne tunge fra Spirulina-bolscherne 13

14 Saccharina latissima, sukkertang, foto: S. Holdt Naturlige ingredienser og grøn energi (også fra tang!) Et nyt innovationskonsortium er netop startet op af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Konsortiet ledes af Teknologisk Institut og formålet er at udtrække højværdistoffer ud af affaldsprodukter bl.a. fra frugt og grøntaffald men også fra tang! Her er det især pigmenter og fenoler, der er fokus på. Tangen skal dyrkes på AlgeCenter Danmark, hvor Danmarks Miljøundersøgelser (AU) skal søge at optimere koncentrationerne af de eftertragtede stoffer i tangen gennem dyrkning. Syddansk Universitet skal bl.a. være med til at udvinde højværdistofferne fra tangen. Se mere på: eller Annette Bruhn, DMU(AU) Nyttige links: European algae biomass assosiation: Kalender med events, konferencer og firmaer: Tang-fiskefrikadeller på TV2 Godmorgen Danmark på TV2, kl. 7.45, afsnit 3 og frem Midt i ugen Tang og bioenergi SES press release: option=com_content&view=article&id=84&itemid=18 6 Tip Svein Jarle Horn Oilgae guide to Fuels from Macroalgae : Tip Svein Jarle Horn Forsker Annette Bruhn ved dyrkningsanlægget med søsalat på Grenaa Havn. Foto: Peter Bondo Christensen Nyt job Susse Wegeberg En af de danske tang-ladies har skiftet job! Susse Wegeberg er nu ansat på Danmarks Miljøundersøgelser (AU), afd. for Arktisk 24 timer, 1. juli 2010 Miljø i Roskilde. Hun har heldigvis stadig fingrene i tang en gang imellem. 14

15 Tangnetværkets medlemstal 200 Medlemsantal jun-08 dec-08 jul-09 jan-10 aug-10 feb-11 sep-11 Årstal Netværksmøde Tangdage Velkommen til netværket Tangnetværket omfatter nu 198 medlemmer fra både industri, universiteter, myndigheder, organisationer og personer der arbejder med eller har interesse i tang. Der er siden sidste nummer af tangnet nyt i april sidste år kommet 67 nye medlemmer til netværket: Anders Holm, Lemvig kommune Anders Michael Fredenslund, Solrød kommune Anders Thinggaard Pedersen, Maximus havdambrug Bent Bredde Olesen, Iværksætter Grønland Berit Nielsen, University College, Aarhus Brian Thomsen, Dansk Akvakultur Caroline Jessen, tanginteresseret fra Samsø Chen Ming, Rigshospitalet Christian Bitz, forfatter og ernæringsekspert Dimitar B. Karakashev, DTU Miljø Dorte K. Rohde Nissen, Tanginteresseret Dorte Krause-Jensen, DMU Århus Universitet Else H. Olesen, Samsø kommune Erik Stryhn Rasmussen, tanginteresseret Fie Kruse, Underviser i sushi, journalist i Samvirke Heidi Bruun, tanginteresseret Henrik Hoff-Hansen, Shiatsu Ina Clausen, University College Sjælland Ionnis S. Chronakis, DTU Fødevareinstituttet Irina Drachlis, tanginteresseret Jákup Mørkøre, Fiskeriministeriet Færøerne Jan Gruwier Larsen, Naturhistorisk Museum Jan Norman, tanginteresseret Jan Stagsted, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AU Jens Legarth, Fermentationexperts A/S John Rosing, Center for Industriel Udvikling, Nuuk Jonas Høeg Hansen, Teknologisk Institut Kai Winter, Småøernes Fødevarenetværk Karsten Aagaard, tangspiser Kirsten Engell-Sørensen, Venø Fisk og Skaldyr Kirsten Jensen, DMRI Teknologisk Institut Knud Rudolph Hansen, Københavns Energi Krestian Barnabas, Livsstilskompagniet Kristine Garde, Risø DTU Lars Albæk Kristensen, Lemvig Biogas Lars Williams, NOMA Lene Hansen, KU Lise Nersting, DMRI Teknologisk Institut Louise Rasmussen, University College, Aarhus Malene Pedersen,, billedkunstner Max Hansen, DTU Fødevareinstituttet Molekylærbiologi, SDU Odense Nee Rentz-Petersen, Kunstakademiets Arkitektskole Niels Erik Espersen, Expo-net Ole Kusk, DTU Miljø Pernille Juul-Nielsen, Juelsminde Fisk Peter Steen, Gourmandiet Phillip S. Bøgh, Forskningskoordinater for et EU biodiversitetsprojekt Pia Haecky, Bioras Pia Rørbech, Nautrvejleder Samsø Pia Snitkjær Nielsen, KU-Life Poul Erik Nielsen, Gourmettang Rikke Lock Harvig, tanginteresseret Rungsted Fiskeforretning Sarah Christine Christensen, DTU Miljø Simon Nøhr, tanginteresseret fra Samsø Stefan Hald, taninteresseret fra Samsø Steffen Cole Brandstrup, KU Sten Dyrby Pedersen, tanginteresseret Sven Jøregen Steenfeldt, DTU Aqua Søren Skov Jensen, Biokemi og Thomas Bjerre Larsen, Miljøstyrelsen Thomas Jespersen, TJ Consult Thorbjørn Stenholm, tanginteresseret Thorkild Degn Johansson, tangelsker Trine Boelt Vilsmark, Teknologisk Institut Villy Larsen, Dansk Akvakultur 15

16 Årets gang i tang 2011 April: BIT s 1st annual World Congress of Marine Biotechnology, Dalian, China: European Algae Biomass, London, England: Juli: th Australien Algal Workshop, Brisbane Queenland: C011.html The first International Conference on Algal Biomass, Biofuels and Biopoduction, Westin St. Louis, USA Maj: 15. Tanghøst på Samsø September: th European Phycological Congress, Rhodos, Grækenland: rd Algae World Europe, Madrid, Spanien: Biofuels Hall Of Fame 2011, Innovation and Sustainability, Prime Meeting Point For The Biofuels, Biomass And Biotechnology Professionals, Brussel, Belgien Smart Short Course, Algae Harvesting and Processing for Value Added Aplications, Brussel, Belgien: s/algae1/1stalgae.html Juni: Cybercolloids mini-conference: Polyphenols and other interesting bioactives from edible seaweeds and innovative ingredients for salt and fat reduction: Contact: sarah@cybercolloids.net The 4 th Congress of International Society for Applied Phycology + 12 th International Conference on Applied Phycology, Halifax, Canada: Oktober: 5-7. Algae Europe 2011, Conference & Expo on technologies for the production and industrial applications of Algae Culture, Milano, Italien: November: 28. nov-3. dec. 4 th International Barcode of Life Conference; fully dedicated taxonoriented parallel technical session on the DNA Barcode of Marine Macroalgae, Adelaide, SA, Australien 16