TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 26. august 2014 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen, Anders Krantz, Arne Hansen, Bjarne Thyregod, Brian Bruun, Brian Franklin, Camilla Schwalbe, Carsten Fuhr, Einer Lyduch, Elise Andersen, Frants Nielsen, Heidi Ladegaard, Jan R. Jakobsen, Louis Hjelmsø, Ole Petersen, Paw Karslund, Tommy Frederiksen, Vibeke Rasmussen Ingen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser Affalds- og ressourceplan Handlingsplan for Klimakommune CO2 regnskab for Fastsættelse af tidspunkt for fysisk tilslutning i forbindelse med kloakering Svar på spørgsmål fra ministeriet om ferieophold for handicappede borgere Besvarelse af høring fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold vedrørende indkvartering af flygtninge i Tårnby Kommune Styringsaftale Fastsættelse af Kommunalbestyrelsens mødedage for Boligorganisationen Tårnbyhuse, kriterier for fleksibel udlejning Halvårsregnskab behandling af budgetforslag Andre indstillinger og beslutninger fra Økonomiudvalgets møder d , 19.6., 25.6., 16.7., 30.7., Spørgetid Fornyelse af alkoholbevilling samt bestyrergodkendelse til restaurant Il Bastardo - LUKKET SAG Fornyelse af alkoholbevilling samt bestyrergodkendelse til café Le Perr - LUKKET SAG Andre indstillinger og beslutninger fra Økonomiudvalgets møder d , 19.6., 25.6., 16.7., 30.7., LUKKET SAG...29 Bilagsoversigt

3 Kommunalbestyrelsen d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 14/10676 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Godkendt. 2

4 Kommunalbestyrelsen d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 14/10676 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: RESUMÉ A. Statsforvaltningen, Tilsynets afgørelse af vedrørende henvendelse fra borger om, hvorvidt Tårnby Kommunes opkrævning af egenbetaling for vuggestueplads er i overensstemmelse med dagtilbudsloven og den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning. Statsforvaltningen finder, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at kommunen har overtrådt dagtilbudslovens bestemmelser om forældres egenbetaling eller den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning i forbindelse med opkrævning af egenbetaling for vuggestuepladsen. Statsforvaltningen foretager sig ikke videre i anledning af henvendelsen. B. Statsforvaltningen, Tilsynets afgørelse af vedrørende henvendelse fra borger om, Tårnby Kommunes overholdelse af dagtilbudslovens 15, stk. 5, om forældrebestyrelsers indstillingsret ved ansættelse af personale i daginstitutioner. Statsforvaltningen har besluttet ikke at rejse en tilsynssag, da der i sagen ikke er grundlag for at antage, at en nærmere undersøgelse af sagen vil føre til en konstatering af, at Tårnby Kommune har overtrådt den lovgivning, som Statsforvaltningen påser overholdelsen af. INDSTILLING Kommunalbestyrelsens Sekretariat anbefaler over for Kommunalbestyrelsen, 1. at punkt A og B tages til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Statsforvaltningens afgørelse vedr. forældrebestyrelsers indstillingsret ved ansættelse af personale i daginstitution 2 Åben Statsforvaltningens afgørelse vedr. henvendelse om opkrævning af egenbetaling for vuggestueplads / /14 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Til efterretning. 3

5 Kommunalbestyrelsen d Affalds- og ressourceplan Åben sag Sagsnr.: 13/8694 Sagsansvarlig: AGI.TF Fraværende: Afbud: RESUMÉ Teknisk forvaltning fremlægger forslag til affalds- og ressourceplan til godkendelse. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Teknisk forvaltning har udarbejdet udkast til den kommende Affalds- og Ressourceplan (ARP). Planen består af to dele, en Hovedplan, indeholdende målsætninger og planlægning, samt en Bilagsrapport indeholdende kortlægning, affaldsmængder, prognoser og beskrivelser af nuværende ordninger. Planen indeholder ikke konkrete løsningsforslag for de enkelte initiativer. Baggrunden herfor er, at affaldsområdet er i så stor forandring, at det kan være uhensigtsmæssigt, såfremt kommunen låser sig fast på løsninger. Derfor søges det at bevare fleksibiliteten i forhold til udførelse af fx indsamlings- og behandlingsløsninger. Det er i den forbindelse vigtigt at indgå i så brede samarbejder som muligt omkring gennemførelsen af initiativerne. HØRING Udkast til planen sendes 8 uger i offentlig høring. LOVGRUNDLAG Miljøbeskyttelsesloven, kap. 6. ØKONOMI De forskellige tiltag kræver, at der afsættes ressourcer. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det anbefales overfor Kommunalbestyrelsen, /BGR 1. at forslag til Affalds- og ressourceplanen vedtages og sendes i offentlig høring. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Notat om udarbejdelse af affalds- og ressourceplan.pdf 94554/14 2 Åben Affalds- og ressourceplan - Hovedplan - til TMU /14 4

6 Kommunalbestyrelsen d Åben Affalds- og ressourceplan - Bilagsrapport - til TMU /14 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Indstillingen tiltrådt. Oversendes til Kommunalbestyrelsen. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Godkendt. 5

7 Kommunalbestyrelsen d Handlingsplan for Klimakommune Åben sag Sagsnr.: 14/13958 Sagsansvarlig: cbi.tf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Tårnby Kommunalbestyrelse har i slutningen af april 2014 besluttet at forlænge Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening (DN) indtil juni 2018, og dermed har Tårnby Kommune forpligtet sig til at udarbejde en Handlingsplan for Klimakommune i perioden Teknisk Forvaltning indstiller Handlingsplan Klimakommune til godkendelse. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Handlingsplanen beskriver på hvilke områder, hvordan og hvornår, kommunen vil nå det opstillede mål i Klimakommuneaftalen på 2 % CO 2 reduktion pr. år frem til Den vedtagne Handlingsplan for Klimakommune fremsendes til DN og offentliggøres på Tårnby Kommunes hjemmesiden. CO 2 regnskabet og evaluering af Klimakommune handlingsplan forelægges Kommunalbestyrelsen. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at udvalget overfor Kommunalbestyrelsen anbefaler, /BGR 1. at Handlingsplan for Klimakommune godkendes. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Klimakommune Handlingsplan DOC 83190/14 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Indstillingen tiltrådt med de faldne bemærkninger. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Klimahandlingsplanen godkendt. 6

8 Kommunalbestyrelsen d CO2 regnskab for 2013 Åben sag Sagsnr.: 10/11483 Sagsansvarlig: cbi.tf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Teknisk Forvaltning fremlægger resultat af Tårnby Kommunes CO 2 udledning i UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Som en del af Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er Tårnby Kommune forpligtet til at aflevere en CO 2 opgørelse til Danmarks Naturfredningsforening. Opgørelsen for 2013 viser et resultat på 4,7 % besparelse i forhold til 2012, hvilket overstiger forventningerne på 2 %, som afspejler den indgåede aftale med Danmarks Naturfredningsforening. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at udvalget overfor Kommunalbestyrelsen anbefaler 1. at CO 2 opgørelsen for 2013 tages til efterretning. /BGR BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben CO2 rapport 2013.DOC.doc 94235/14 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Indstillingen tiltrådt. Oversendes til Kommunalbestyrelsen. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Til efterretning. 7

9 Kommunalbestyrelsen d Fastsættelse af tidspunkt for fysisk tilslutning i forbindelse med kloakering Åben sag Sagsnr.: 14/21422 Sagsansvarlig: fly.tf Fraværende: Afbud: RESUMÉ I forbindelse med kloakeringer indenfor TÅRNBYFORSYNING Spildevand A/S kloakopland er det Kommunalbestyrelsen der beslutter, hvornår den fysiske tilslutning af en ejendom skal ske, efter at forsyningsselskabet har ført stikledning hen til grundgrænsen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER I øjeblikket er der igangsat en kloakering af det åbne land i henhold til kommunens spildevandsplan med de ændringer, som er besluttet af Kommunalbestyrelsen den 25. september I alt omfatter kloakeringen 62 ejendomme i det åbne land, og kloakeringen gennemføres i etaper. Forsyningsselskabet forventer at have afsluttet kloakeringen i 2. halvår I forbindelse med kloakeringen fører TÅRNBYFORSYNING Spildevand A/S stikledning hen til ejendommenes grundgrænse. Der er tilslutningspligt for ejendomme, når stikledning er ført frem til grundgrænsen, jf. Miljøbeskyttelseslovens 28 stk. 4. Forsyningsselskabet vil herefter kunne opkræve tilslutningsbidrag fra grundejeren i henhold til det godkendte takstblad. Det er Kommunalbestyrelsen der, jf. 28 stk. 4 i Miljøbeskyttelsesloven, afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført. Denne afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Når en ejendom er fysisk tilsluttet kloaksystemet, kan forsyningsselskabet opkræve vandafledningsafgift. En fysisk tilslutning kræver normalt en del grave- og rørarbejder på den enkelte grund, og udgifterne hertil skal afholdes af grundejer og kan afhængig af de konkrete forhold beløbe sig op til kr. Hertil kommer tilslutningsafgiften. Forvaltningen sendte den 17. maj 2010 et orienterende brev til de daværende ejere af de ejendomme, som var omfattet af en planlagt kloakering i forslaget til kommunens spildevandsplan. Dette blev gjort for at sikre, at den enkelte grundejer var bekendt med den planlagte kloakering og de omkostninger, grundejeren i den forbindelse ville have i forbindelse med en kloakering. En fysisk tilslutning kan ofte gennemføres indenfor få uger/måneder, men vejrliget kan være en forhindring. 8

10 Kommunalbestyrelsen d I kommunens fastsættelse af en frist på 2 år for fysisk tilslutning indgår hensyn til såvel vejrligets betydning for gennemførelse af tilslutning samt grundejerens finansieringsmulighed. LOVGRUNDLAG Lovgrundlaget for tilsynspligt og Kommunalbestyrelsens afgørelse om tidspunkt for fysisk tilslutning er Miljøministeriets lov om miljøbeskyttelse nr. 358 af 6. juni stk. 4. Heraf fremgår det, at: Der er tilslutningspligt for ejendomme, når stikledning er ført frem til grundgrænsen. Kommunalbestyrelsen afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det anbefales overfor Kommunalbestyrelsen, 1. at fristen for fysisk tilslutning fastsættes til 2 år fra det tidspunkt forsyningsselskabet har ført stikledning frem til grundgrænse. /BGR BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Kommunalbestyrelsesmødet den 25. september /14 2 Åben Orienteringsbrev til ejere af ejendomme i det åbne land.pdf /14 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Indstillingen tiltrådt. Oversendes til Kommunalbestyrelsen. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Godkendt. 9

11 Kommunalbestyrelsen d Svar på spørgsmål fra ministeriet om ferieophold for handicappede borgere Åben sag Sagsnr.: 14/22228 Sagsansvarlig: kbc.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Tårnby kommune har modtaget spørgsmål fra ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold om kommunens praksis i forhold til, at handicappede borgere kan få pædagoger med på deres ferieophold og under hvilke forudsætninger. Forvaltningen har udarbejdet svar, der forelægges til godkendelse. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Tårnby kommune har modtaget mail den 18. juli 2014 fra ministeriet, hvor der anmodes om Tårnby Kommunes bidrag til brug for ministerens besvarelse på følgende spørgsmål. Spørgsmålet lyder: Spørgsmål 483 Vil ministeren bede Tårnby kommune redegøre for kommunens praksis i forhold til, at handicappede borgere kan få pædagoger med på deres ferieophold og under hvilke forudsætninger, det kan forekomme? Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke medlem af udvalget (MFU) Martin Henriksen (DF). Svar bedes sendt til spørgeren og udvalget. Sagen kort. Kommunernes Landsforening (KL) udsendte en administrativ information den 16. januar 2014, hvor det fremgår, at en række tilbud til voksne med betydelige nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, efter serviceloven, er gratis for borgerne, og at kommunerne ikke må yde hjælpen mod betaling fra borgerne. Dette gælder f.eks. når borgere har brug for socialpædagogisk bistand i form af ledsagelse eller under ferieophold, udflugter mv. KL skriver til kommunerne på baggrund af en henvendelse fra Ministeriet, der er blevet opmærksom på en kutyme, der efter forvaltningens kendskab blev anvendt i stort set alle landes kommuner. Tårnby kommune driver 3 botilbud (inkl. Wiedergården i det forpligtigende samarbejde med Dragør) for henholdsvis borgere med udviklingshæmning og for personer med psykiske lidelser. Der tilbydes ikke ferierejser for borgere boende i botilbud under socialpsykiatrien (Televænget). For de andre botilbud Jershøj/Falhøj og Wiedergården gælder, at det fremgår af kvalitetsstandarder tiltrådt af Sundheds- og Omsorgsudvalget maj 2013 at der tilbydes, at der kan arrangeres korte ferieture efter behov, og at borgerne betaler egne og 10

12 Kommunalbestyrelsen d medarbejdernes udgifter til turen. Der har senest sommeren 2013 været en ferietur, hvor borgerne har betalt medarbejdernes rejseudgifter. Det fremgår ligeledes af Tårnby kommunens retningslinjer til serviceniveau, at visse borgere der går i aftentilbud efter servicelovens 104 (aktivitets- og samværstilbud), kan modtage ferieophold gennem deres aftentilbud op til en ferieuge om året. Det er i de situationer, hvor aftentilbuddet ansøger om ekstra personaletimer under ferieopholdet grundet borgerens funktionsniveau og støttebehov. Tårnby kommune yder en ekstra takst til aftentilbuddet i den ene ferieuge til ekstra personaledækning. Borgerne er i denne sammenhæng aldrig blevet opkrævet betaling. Den ændrede lovfortolkning er administrativt meldt ud til Jershøj, Falhøj og Wiedergården i starten af Der har ikke været ansøgninger om ferieophold i botilbuddene i Kommunens kvalitetsstandarder vil blive justeret ind efter de gældende regler ved næste revision af kvalitetsstandarderne. Her vil der samtidig skulle træffes beslutning om det skal være et tilbud, at personalet deltager i beboernes ferierejser, når man opholder sig i et af kommunens botilbud. LOVGRUNDLAG Lov om social Service 85. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller overfor Økonomiudvalget at anbefale Kommunalbestyrelsen, at 1. udkast til svar godkendes og fremsendes til ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Svar på henvendelse af /14 2 Åben Henvendelse af fra Ministeriet /14 3 Åben Administrativ information fra KL vedr. "Ledsagelse og støtte i /14 feirer, weekender m.m. til borgere i sociale botilbud 4 Åben Komprimeret skriv vedr. vejledende retningslinjer /13 5 Åben Kvalitetsstandard Midlertidig boform - Bofællesskabet Falhøj /13 6 Åben Kvalitetsstandard Midlertid boform Bofællesskabet Jershøj /13 7 Lukket BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Anbefales overfor Kommunalbestyrelsen. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Godkendt. 11

13 Kommunalbestyrelsen d Besvarelse af høring fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold vedrørende indkvartering af flygtninge i Tårnby Kommune Åben sag Sagsnr.: 14/18472 Sagsansvarlig: hjp.am Fraværende: Afbud: RESUMÉ Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har den 23. juni 2014 anmodet om en skriftlig redegørelse vedrørende indkvartering af flygtninge i Tårnby Kommune. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har henvendt sig til Tårnby Kommune på baggrund af en henvendelse fra Trampolinhuset dateret den 16. maj Ministeriet har anmodet om en skriftlig redegørelse i forbindelse med en borgers midlertidige indkvartering samt oplysninger om, hvorvidt borgeren fortsat er midlertidigt indkvarteret. Det ønskes endvidere oplyst, om borger er cpr.-registreret og har fået udleveret sygesikringskort samt oprettet en bankkonto. Ministeriet ønsker samtidig en redegørelse for omfanget af Tårnby Kommunes midlertidige indkvartering af flygtninge, herunder tidsperspektiv og under hvilke forhold indkvarteringen finder sted. Forvaltningen har udarbejdet udkast til svar, der er vedlagt sagen. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller at Økonomiudvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, at: /kam 1. Udkast til høringssvar til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold godkendes. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Kvitteringsskrivelse til ministeriet /14 2 Lukket 3 Åben Svar til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold /14 12

14 Kommunalbestyrelsen d BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Anbefales overfor Kommunalbestyrelsen. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Godkendt. 13

15 Kommunalbestyrelsen d Styringsaftale 2015 Åben sag Sagsnr.: 13/36796 Sagsansvarlig: kbc.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Kommunerne har ansvaret for koordinering af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for at udarbejde en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde. Rammeaftalen indeholder en Udviklingsstrategi samt en Styringsaftale. Styringsaftalen omhandler kapacitets- og prisudviklingen for tilbud, som aftalen omfatter. Styringsaftalen er gældende for både børne- og voksenhandicapområdet. Voksenområdet forelægges til godkendelse. Børneområdet behandles i Børne- og Skoleudvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Styringsaftale 2015 Styringsaftale 2015 blev behandlet i KKR Hovedstaden den 11. juni 2014, som herefter anbefalede, at kommunalbestyrelserne godkender aftalen. Styringsaftalen skal være godkendt senest 30. september Formålet med Styringsaftalen er at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Styringsaftale 2015 vedrører alle regionsdrevne tilbud, de højt specialiserede og de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. Tårnby Kommunes egne tilbud på voksenområdet er omfattet af takstberegningen, men indgår ikke som en del af forsyningen i Styringsaftale Takstudviklingen Med henblik på indarbejdelsen af Styringsaftale 2015 blev der i andet halvår af 2013 gennemført en analyse og kortlægning af forskellige styrings- og udviklingstiltag på det specialiserede socialområde. På baggrund af analysen har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden indgået følgende flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområdet og specialundervisning: At priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområdet og specialundervisning til og med 2016 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus én procent i forhold til prisniveauet i Taksten beregnes som en enhedstakst for den gennemsnitlige ydelse, som tilbuddet tilbyder. Enhedstaksten beregnes som en pris per dag eller pris per time. 14

16 Kommunalbestyrelsen d Som led i Styringsaftale 2015 kan driftsherrer vælge at inddele tilbud i to eller flere takstgrupper. Inddelingen foretages med udgangspunkt i brugerne og brugernes funktionsniveau og behov for ydelser. Vurderingen af forholdene skal tage udgangspunkt i den kategorisering, der anvendes i Voksenudredningsmetoden, ICS-metoden eller lignende. Der forventes en ny takstbekendtgørelse pr. 1. januar Lovforslaget forventes fremsat i sensommeren Såfremt det vurderes nødvendigt, udarbejdes der i den forbindelse et tillæg til Styringsaftale 2015, der tilpasser de nye takstregler. Grundprincippet for takstfastsættelsen er, at taksterne skal svare til de samlede omkostninger. Principper for samarbejde På baggrund af førnævnte analysearbejde, opfordrer KKR til, at kommunerne og Region Hovedstaden arbejder systematisk med følgende områder: At brugersiden har fokus på at gennemføre styringsmæssige tiltag, som sikrer effektiv ressourceudnyttelse, herunder grunding udredning og match af tilbud, systematisk opfølgning på sager i forhold til effekt og økonomi, aktiv anvendelse af kvalitetsstandarder m.v. At kommunerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne på brugersiden. For at understøtte disse (og andre) områder, har KKR Hovedstaden desuden godkendt følgende tiltag: At der i perioden 2014 til 2016 nedsættes en midlertidig implementeringsgruppe bestående af repræsentanter fra henholdsvis Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning og K29 samt en repræsentant fra Region Hovedstaden. Implementeringsgruppen skal have ansvar for gennemførelsen og opfølgningen på aftaler og tiltag på området. At der nedsættes en permanent takstanalysegruppe bestående af centrale økonomipersoner fra udvalgte kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden med Fælleskommunalt sekretariat som tovholder. Takstanalysegruppen skal have til opgave at udarbejde de årlige analyser af takstudviklingen samt understøtte løsningen af udviklingsopgaver og ad hoc problemstillinger i forhold til styringsaftalen. Overtagelse af regionale tilbud Fra 1. juli 2014 gælder ny lovgivning for kommunernes overtagelse af regionale tilbud. Således kan Kommunalbestyrelsen kun én gang i hver valgperiode overtage regionale tilbud, der er beliggende i kommunen. I indeværende valgperiode betyder det, at hvis kommunalbestyrelsen ønsker at overtage et regionalt tilbud, skal dette meddeles til Regionsrådet senest den 1. januar Overtagelsen skal ske senest 1. januar Køb og salg af pladser uden for hovedstadsregionen Rammeaftalen er kun bindende for rammenaftalens parter. Det betyder, at tilbud som ligger uden for hovedstadsregionen ikke er omfattet af Styringsaftalen Det anbefales, at kommunen ved køb og salg af pladser uden for regionen udarbejder konkrete og individuelle købskontrakter, der regulerer parternes forpligtelser. Tårnby Kommune køber tilbud til ca. 30 borgere i andre regioner. 15

17 Kommunalbestyrelsen d HØRING Styringsaftalen er sendt til høring i Handicapområdet. LOVGRUNDLAG Lov om social service 6. Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde Nr. 420 af 29/04/2014. Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet Nr. 760 af 24/06/2014. Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love Nr. 722 af 25. juni INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, at udvalget overfor Kommunalbestyrelsen anbefaler; 1) At Styringsaftale 2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning vedrørende voksenområdet godkendes. /kam BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Godkendt. 16

18 Kommunalbestyrelsen d Fastsættelse af Kommunalbestyrelsens mødedage for 2015 Åben sag Sagsnr.: 09/2024 Sagsansvarlig: cel.of Fraværende: Afbud: RESUMÉ I henhold til lov om kommunernes styrelse 8, stk. 1., træffer Kommunalbestyrelsen beslutning om, hvornår og hvor ordinære møder skal afholdes. Tårnby Kommunalbestyrelse har siden 1966 afholdt sine møder den sidste tirsdag i måneden i Kommunalbestyrelsens mødesal. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Kommunalbestyrelsens Sekretariat anbefaler følgende tirsdage, som vil være egnede til afholdelse af møderne i 2015: 27.1., 24.2., 24.3., 28.4., 26.5., 16.6., 25.8., 29.9., , og Møderne i marts, juni og december foreslås fremrykket af hensyn til påsken, sommerferien og julen. Der er som hidtil ikke foreslået ordinært møde i juli måned. Det foreslås, at møderne afholdes kl i Kommunalbestyrelsens mødesal som hidtil. Ordinært møde afholdes som regel mindst en gang om måneden, og tid og sted for møderne skal offentliggøres, jf. lov om kommunernes styrelse 8, stk. 1. INDSTILLING Kommunalbestyrelsens Sekretariat anbefaler over for Økonomiudvalget at indstille til Kommunalbestyrelsen, Jse 1. at godkende ovennævnte mødedage samt mødested for Kommunalbestyrelsens ordinære møder for året 2015 i henhold til lov om kommunernes styrelse 8, stk. 1. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Mødekalender /14 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Oversendes til Kommunalbestyrelsen. 17

19 Kommunalbestyrelsen d BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Godkendt. 18

20 Kommunalbestyrelsen d Boligorganisationen Tårnbyhuse, kriterier for fleksibel udlejning Åben sag Sagsnr.: 14/6688 Sagsansvarlig: bmi.of Fraværende: Afbud: RESUMÉ Tårnbyhuse har fremsendt et udkast til en aftale med Tårnby Kommune om fleksibel udlejning af organisationens boliger. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Boligorganisationen ønsker med aftalen at give mulighed for at påvirke beboersammensætningen, så denne afspejler det omgivne samfund for så vidt angår etnicitet, alder og ressourcemæssige kompetencer. Efter lov om almene boliger 60 kan kommunalbestyrelsen indgå aftale med boligorganisationen om, at de ledige boliger i en eller flere afdelinger skal udlejes efter særlige kriterier. Udlejningen af Tårnbyhuses ledige boliger foregår i dag således: 25 % af boligerne udlejes efter lovens 59,stk.1 til løsning af påtrængende boligsociale opgaver efter kommunens anvisning. Efter lovens 59, stk.2 udlejes 25 % til løsning af påtrængende boligsociale opgaver efter aftale og efter kommunens anvisning. Efter lovens 51 udlejes 25 % efter venteliste. Endelig udlejes 25 % af boligerne efter de hidtil gældende særlige sociale kriterier, som lyder således: til løsning af påtrængende boligsociale problemer tildeler bestyrelsen hver fjerde ledige bolig i selskabets afdelinger. Tildelingen sker efter en samlet vurdering af ansøgernes forhold, herunder nuværende og kommende boligsituation, økonomi og husstandens størrelse og sammensætning. Boligorganisationen ønsker nu formuleringen af tildelingskriterierne ændret således at boligsøgende, der opfylder et eller flere af følgende kriterier vil kunne anmode om at blive registreret som ansøger i henhold til reglerne for fleksibel udlejning: Boligsøgende, som bor udenfor kommunen og som har eller er blevet tilbudt arbejde eller uddannelse i Tårnby Kommune. Forudsætningen er, at det er fast arbejde på minimum 30 timer ugentligt. Uddannelsen skal være SU-berettiget eller med lærebrev. 19

21 Kommunalbestyrelsen d Børnefamilier med bopæl i Tårnby Kommune og fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Unge i Tårnby Kommune, som ønsker at flytte hjemmefra for første gang og som kan dokumentere start på eller igangværende arbejde eller uddannelse. Forudsætningen er, at der er tale om et ansættelsesforhold på mindst 25 timer ugentligt. Uddannelsen skal være SU-berettiget eller med lærebrev. Unge i Tårnby Kommune, der af boligsociale årsager ønsker at flytte hjemmefra. Personer, der bor i Tårnby Kommune, som af helbredsmæssige/sociale årsager har behov for en mere egnet bolig. Personer med bopæl i Tårnby Kommune, der i forbindelse med separation, skilsmisse eller brudt forhold har akut behov for en bolig. Fortrinsretten gælder i indtil et år efter skilsmissen/separationen/samlivsophævelse. Ansøgning skal kunne dokumenteres med kopi af separationsbevilling/skilsmissebevis. Ved afbrudt parforhold skal der have været fælles bopæl i mindst 2 år. Dette skal kunne dokumenteres ved hjælp af folkeregisteradresse. Personer/familier bosiddende i Tårnby Kommune, der i tide (mindst 55 år) ønsker at flytte til en mere egnet bolig. Boligsøgende, der efter en individuel vurdering opfylder målsætningen om at afspejle det omgivende samfund. Dette for at modvirke en eventuel ghettoisering af enhver art. Det understreges, at udlejning efter lov om almene boliger 51, 59, stk.1 og 2 er uændret, jf. ovenfor. Det samme er gældende for det antal boliger kommunen får anvist. LOVGRUNDLAG Lov om almene boliger 60 20

22 Kommunalbestyrelsen d INDSTILLING Kommunalbestyrelsens Sekretariat indstiller til Økonomiudvalget, at udvalget over for Kommunalbestyrelsen anbefaler, Jse 1. at godkende, at Tårnby Kommune indgår aftale med Tårnbyhuse om tildeling af boliger efter særlige kriterier i henhold til ovenstående. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben ansøgning om aftale om fleksibel udlejning +kriterier 38891/14 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Sagen udsat. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Boligorganisationen Tårnbyhuse har efterfølgende fremsendt supplerende oplysninger vedrørende de ønskede nye kriterier. Det bemærkes, at udlejningen af ledige boliger i dag foregår således: 50 % udlejes efter venteliste ( 51), 25 % udlejes efter anvisning af kommunen ( 59, stk.1), og 25 % udlejes efter særlige sociale kriterier. Derudover udlejes et antal boliger med særlige ældre/handicapegnede indretninger til kommunen efter aftale( 59, stk.2). Disse boliger er således forbeholdt kommunen. Der er pt. 123 sådanne boliger. Når der, efter de nye kriterier for fleksibel udlejning er trådt i kraft, skal udlejes 4 boliger, vil det ske på følgende måde: 2 boliger udlejes efter 51 (venteliste) 1 bolig udlejes efter 59, stk.1 (hver fjerde bolig, kommunen anviser) 1 bolig udlejes efter 60 (fleksibel udlejning) Der vil således ikke ske ændringer i forhold til udlejningen efter ventelisten og de boliger kommunen får anvist. Boligorganisationen oplyser, at der vedrørende den fleksible udlejning ikke vil være forskel i forhold til den måde der er anvist på tidligere, men at man ønsker åbenhed omkring reglerne og ønsker at gøre det lettere for det administrative personale at behandle både personlige og skriftlige henvendelser vedrørende fleksibel udlejning. INDSTILLING Kommunalbestyrelsens Sekretariat indstiller til Økonomiudvalget, at udvalget over for Kommunalbestyrelsen anbefaler, 1. at godkende, at Tårnby Kommune indgår aftale med Tårnbyhuse om tildeling af boliger efter særlige kriterier i henhold til ovenstående. 21

23 Kommunalbestyrelsen d BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Anbefales overfor Kommunalbestyrelsen. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Godkendt. 22

24 Kommunalbestyrelsen d Halvårsregnskab 2014 Åben sag Sagsnr.: 14/13376 Sagsansvarlig: lel.of Fraværende: Afbud: RESUMÉ I forbindelse med den kommunale økonomiaftale for 2011 blev det aftalt mellem regeringen og KL, at styrke den lokale økonomiopfølgning i kommunerne. Der skal på den baggrund udarbejdes et halvårsregnskab af de enkelte kommuner. Halvårsregnskabet med tilhørende bemærkninger mv. skal aflægges af Økonomiudvalget til Kommunalbestyrelsen. Forvaltningerne har arbejdet med at udarbejde et forventet regnskab med dertil hørende bemærkninger over sommeren. Det forventede regnskab er lavet på hovedkonto Der er således ikke taget stilling til et forventet regnskabsresultat på hovedkonto 08 balanceforskydninger. Det forventede regnskab viser i alt en forværring på netto 5,8 mill. kr. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Afvigelserne i det forventede regnskab i forhold til det vedtagne budget fordeler sig med mindreforbrug på driften på 5,3 mill. kr., merforbrug på anlæg på 10,1 mill. kr., merindtægter vedr. tilskud og udligning på 2,2 mill. kr., samt mindreindtægter vedr. renter på 3,1 mill. kr. INDSTILLING Økonomi- og Planlægningsafdelingen indstiller at - Det foreliggende materiale vedr. det forventede regnskab tages til efterretning og videresendes til Kommunalbestyrelsen til efterretning inden fremsendelse til ministeriet. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Bemærkninger til regnskabsoversigt - Halvårsregnskab /14 2 Åben Regnskabsopgørelse inkl. bemærkninger endelig - Halvårsregnskab / Åben Regnskabsoversigt - Halvårsregnskabs /14 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Fremsendes til Kommunalbestyrelsen. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Til efterretning. 23

25 Kommunalbestyrelsen d behandling af budgetforslag Åben sag Sagsnr.: 13/35452 Sagsansvarlig: jse.of Fraværende: Afbud: RESUMÉ Det foreliggende budgetforslag til 1. behandlingen balancerer med kr. Overslagsårene udviser følgende balancesummer: kr kr kr. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Der henvises i øvrigt til det udleverede budgetforslagsmateriale for året 2015 samt overslagsårene INDSTILLING Økonomisk Forvaltning anbefaler overfor Økonomiudvalget, at Budgetforslag 2015 med tilhørende overslagsår fremsendes til Kommunalbestyrelsen. Jse BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Fremsendes til Kommunalbestyrelsen. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Oversendes til 2. behandlingen. 24

26 Kommunalbestyrelsen d Andre indstillinger og beslutninger fra Økonomiudvalgets møder d , 19.6., 25.6., 16.7., 30.7., Åben sag Sagsnr.: 14/10676 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: RESUMÉ Økonomiudvalgets protokol for møderne d , 19.6., 25.6., 16.7., og INDSTILLING Kommunalbestyrelsens Sekretariat anbefaler over for Kommunalbestyrelsen, 1. at Økonomiudvalgets beslutninger fra møderne den 11.6., 19.6., 25.6., 16.7., og for åbne døre godkendes. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Godkendt. 25

27 Kommunalbestyrelsen d Spørgetid Åben sag Sagsnr.: 14/10676 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: RESUMÉ Efter Kommunalbestyrelsesmødet er der adgang for hver tilhører til at stille spørgsmål til 2 sager til Kommunalbestyrelsen om de sager, der er optaget på dagsordenen. Der er ikke modtaget skriftlige spørgsmål. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN tilhørere stillede spørgsmål. 26

28 Kommunalbestyrelsen d Fornyelse af alkoholbevilling samt bestyrergodkendelse til restaurant Il Bastardo - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 13/8086 Sagsansvarlig: cel.of Fraværende: Afbud: 27

29 Kommunalbestyrelsen d Fornyelse af alkoholbevilling samt bestyrergodkendelse til café Le Perr - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 12/2493 Sagsansvarlig: cel.of Fraværende: Afbud: 28

30 Kommunalbestyrelsen d Andre indstillinger og beslutninger fra Økonomiudvalgets møder d , 19.6., 25.6., 16.7., 30.7., LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 14/10676 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: 29

31 Kommunalbestyrelsen d Bilagsoversigt 2. Meddelelser 1. Statsforvaltningens afgørelse vedr. forældrebestyrelsers indstillingsret ved ansættelse af personale i daginstitution (140517/14) 2. Statsforvaltningens afgørelse vedr. henvendelse om opkrævning af egenbetaling for vuggestueplads. (140521/14) 3. Affalds- og ressourceplan 1. Notat om udarbejdelse af affalds- og ressourceplan.pdf (94554/14) 2. Affalds- og ressourceplan - Hovedplan - til TMU (130577/14) 3. Affalds- og ressourceplan - Bilagsrapport - til TMU (131004/14) 4. Handlingsplan for Klimakommune Klimakommune Handlingsplan DOC (83190/14) 5. CO2 regnskab for CO2 rapport 2013.DOC.doc (94235/14) 6. Fastsættelse af tidspunkt for fysisk tilslutning i forbindelse med kloakering 1. Kommunalbestyrelsesmødet den 25. september 2012 (126521/14) 2. Orienteringsbrev til ejere af ejendomme i det åbne land.pdf (126350/14) 7. Svar på spørgsmål fra ministeriet om ferieophold for handicappede borgere 1. Svar på henvendelse af (132184/14) 2. Henvendelse af fra Ministeriet (132316/14) 3. Administrativ information fra KL vedr. "Ledsagelse og støtte i feirer, weekender m.m. til borgere i sociale botilbud (132321/14) 4. Komprimeret skriv vedr. vejledende retningslinjer ( /13) 5. Kvalitetsstandard Midlertidig boform - Bofællesskabet Falhøj ( /13) 6. Kvalitetsstandard Midlertid boform Bofællesskabet Jershøj ( /13) 7. (Lukket bilag) 8. Besvarelse af høring fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold vedrørende indkvartering af flygtninge i Tårnby Kommune 1. Kvitteringsskrivelse til ministeriet (110225/14) 2. (Lukket bilag) 3. Svar til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold (131485/14) 10. Fastsættelse af Kommunalbestyrelsens mødedage for Mødekalender 2015 (111335/14) 11. Boligorganisationen Tårnbyhuse, kriterier for fleksibel udlejning 1. ansøgning om aftale om fleksibel udlejning +kriterier (38891/14) 12. Halvårsregnskab Bemærkninger til regnskabsoversigt - Halvårsregnskab 2014 (134231/14) 2. Regnskabsopgørelse inkl. bemærkninger endelig - Halvårsregnskab 2014 (137219/14) 3. Regnskabsoversigt - Halvårsregnskabs 2014 (137227/14) 30

32 Bilag: 2.1. Statsforvaltningens afgørelse vedr. forældrebestyrelsers indstillingsret ved ansættelse af personale i daginstitution Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 26. august Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

33

34

35

36

37 Bilag: 2.2. Statsforvaltningens afgørelse vedr. henvendelse om opkrævning af egenbetaling for vuggestueplads. Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 26. august Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

38

39

40

41

42 Bilag: 3.1. Notat om udarbejdelse af affalds- og ressourceplan.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 26. august Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 94554/14

43 TÅRNBY KOMMUNE Plan, Byg og Miljø Dato Vores ref. Direkte nr. Marts 2014 Sag 13/ Dok 14/42446 AGI.TF Notat om udarbejdelse af affalds- og ressourceplan i Tårnby Kommune Baggrund Tårnby Kommune skal ifølge affaldsbekendtgørelsen udarbejde en affaldsplan gældende for Planen skal indeholde retningslinjerne for det fremtidige arbejde med affaldshåndtering i Tårnby Kommune. Planen skal, ifølge bekendtgørelsen, indeholde en kortlægningsdel, en målsætningsdel og en planlægningsdel. Politiske rammer for planen Planen skal uarbejdes efter rammerne i Regeringens Ressourcestrategi Danmark uden affald fra Strategien indeholder bl.a. en række mål for genanvendelse af bl.a. husholdningsaffald hvor 50 % af affaldet skal genanvendes i Se tabel over ressourcestrategiens målsætninger nedenfor. Tårnby Rådhus Telefon Mandag-onsdag adresse: Amager Landevej 76 Telefax Tors , Fre kommunen@taarnby.dk 2770 Kastrup Bank I øvrigt tidsbestilling efter aftale Internet:

44 Side 2 Tabel 1 Genanvendelsesmål i regeringens ressourcestrategi I Tårnby Kommune ligger genanvendelsen pt. på ca 35 % (2012). Den relativt høje genanvendelse skyldes primært den høje genanvendelse og de store indsamlede mængder på Kirstinehøj Genbrugsplads. Målsætningerne er mere eller mindre direkte kopieret fra EU's direktiver om genanvendelse. Det er værd at bemærke, at EU's mål hverken er bindende for borgere eller kommuner; de er alene bindende for staten. Ressourcestrategiens mål har heller ikke bindende karakter, men det forventes, at disse gøres bindende, senest ved evalueringen af strategiens effekter i Ud over mål fastsat af Danmark og EU er Tårnby Kommune bundet af en politisk aftale i forbindelse med opførelse af nyt forbrændingsanlæg på Amager Ressourcecenter (ARC). I denne aftale forpligter kommunen sig til at nedbringe mængden af affald til forbrænding med 20 % pr indbygger fra Dette svarer, ifølge ARCs beregninger, til en reduktion fra ca. 378 kg pr indbygger i 2011 til ca. 302 kg pr indbygger i Tårnby Kommune har dermed, som de andre kommuner i ARC, et ambitiøst forpligtende mål. Vurdering af mulighederne for at opfylde de opsatte mål Teknisk Forvaltning vurderer, at regeringens mål om 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet inden 2020 ikke kan opfyldes alene ved at opfylde det bindende mål i den politiske aftale om ARC. 1 Da indbyggertallet i samme periode forventes at stige, medfører denne reduktion pr. indbygger kun, at ca tons mindre går til forbrænding.

45 Side 3 Samtidig vurderer forvaltningen, at ARCs mål ikke kan opfyldes ved optimering af de eksisterende ordninger. Der skal derfor indføres nye initiativer og indsamlingsordninger før målene kan opfyldes. Nedenfor beskrives kort de initiativer Teknisk Forvaltning anbefaler gennemføres i den kommende planperiode samt en foreløbig vurdering af de forventede effekter. Planens øvrige indhold Udover at implementere regeringens ressourcestrategi kan kommunens affalds- og ressourceplan også indeholde en beskrivelse af øvrige tiltag og fokusområder som kommunen tænker at arbejde med i planperioden. Indarbejdelse af initiativerne i affalds- og ressourceplanen vil samtidig synliggøre kommunens arbejde på affaldsområdet for borgere og eksterne aktører. Fokusområder og initiativer Teknisk Forvaltning peger på fire hovedområder der vil styrke genanvendelsen og samtidig give borgerne mulighed for at kildesortere mere affald, som efterlyst i den seneste borgerundersøgelse fra Inden for hvert af de fire områder vil være en række initiativer som indarbejdes i planen. Det er en forudsætning for at opnå både tilfredsstillende økonomi og miljøgevinst, at Tårnby Kommune søger at samarbejde med den bredest mulige kreds af aktører omkring udførelse af initiativerne. Sigtet med alle fokusområder og initiativer er, i første omgang, at analysere mulighederne for og effekterne af de enkelte tiltag. Den kommende affalds- og ressourceplan beskriver dermed rammerne for forvaltningens arbejde med affaldsområdet frem til Planen er ikke udtømmende for forvaltningens fremtidige udviklingsarbejde, men angiver en foreløbig retning. Samtidig kan fokusområder og initiativer ændres i forløbet med udarbejdelse af planen. De fire fokusområder og foreløbige initiativer er: Fokusområde Initiativer Effekter 1. Øget og lettere sortering for husholdninger Nye ordninger, fx indsamling af Organisk affald Energi og næringsstofudnyttelse via bioforgasning eller lignende 2 Tørre genanvendelige materialer (plast, metal, karton) Kildesortering kombineret med eftersortering på fælles centralt mekanisk/optisk sorteringsanlæg 3 Optimering af nuværende ordninger, herunder fx Storskrald De genanvendelige fraktioner op af storskrald Kildesortering? Fokusområde 1 vurderes at kunne opfylde både aftalen med ARCs øvrige ejerkommuner, og de opsatte genanvendelsesmål forhusholdningsaffald i regeringens ressourcestrategi. Dette fokusområde er yderligere beskrevet i et følgende afsnit. 2 Kompostering udnytter ikke energien i det organiske affald, og er derfor en dårligere løsning på linje med forbrænding 3 Anlægget udvikles/drives i samarbejde med flest mulige aktører, herunder øvrige ARC kommuner, og meget gerne som en udløber af Miljøstyrelsens fyrtårnsprojekt om centrale sorteringsanlæg.

46 Side 4 2. Øget sortering fra erhverv 3. Digitale værktøjer 4. Genbrugspladsen Eftersortering? Elektronik Den gode fortælling Oplysning og viden på en god og sjov måde Hvor bliver affaldet af? Og hvad bliver det til? Skarpere gebyrstruktur Det skal koste ikke at sortere Fokus på Byggeaffald Farlige stoffer Genanvendelse Serviceerhverv Bevarelse af ressourcer Kommunale institutioner Øget sortering giver både miljø og økonomi Virkemidler, fx Tilsyn Miljøtilsyn Affaldstilsyn Nyt regulativ Sorteringspligt for genanvendelige fraktioner 4 Mere digital selvbetjening Web App Hurtigere og lettere sagsbehandling for både borgere/virksomheder, renovatør og forvaltning Direkte genbrug flere ting skal bruges igen af andre borgere Frivillige? Socialt projekt? Genbrugsbutik? ARC? Den gode fortælling Oplysning og viden på en god og Fokusområde 2 vil øge kommunens samlede genanvendelse, men altså ikke genanvendelsen af husholdningsaffald, og de fleste af initiativerne vil skulle gennemføres i planperioden uanset om de indskrives i affaldsplanen eller ej. Initiativerne skal gennemføres, da disse implementerer bestemmelser og vejledninger om håndtering af bygge- og anlægsaffald. Forvaltningen anbefaler, at initiativerne indskrives i affaldsog ressourceplanen, således, at fokus på området øges. Fokusområde 3 vil lette sagsbehandlingen, samtidig vil det implementere KLs strategi om øget digital selvbetjening på affaldsområdet. Initiativerne skal derfor genneføres uanset om de indskrives i planen eller ej. Forvaltningen anbefaler, at initiativerne indskrives i affaldsog ressourceplanen, således, at fokus på området øges. Fokusområde 4 giver mulighed for at mindske affaldsmængden. Dette er hensigtsmæssigt, dels da affaldsforebyggelse står øverst i EU's affaldshierarki, dels da behandling af brændbart affald er en betydelig udgift for kommunen. 4 Virksomheders sorteringspligt for genanvendelige fraktioner er allerede beskrevet i affaldsbekendtgørelsen, men da denne er relativt ulæsbar og uforståelig for almindelige mennesker anbefaler forvaltningen at indskrive sorteringspligten i regulativet således at pligten lettere kan administreres.

47 Side 5 sjov måde Hvor bliver affaldet af? Og hvad bliver det til? Tabel 2 Fokusområder og foreløbige initiativer Desuden har direkte genbrug muligheden for at spille sammen med både frivillige og sociale projekter hvormed kommunens arbejde med affaldsområdet synliggøres. Forventede effekter Det vurderes, at de enkelte initiativer vil bidrage til genanvendelsen som beskrevet nedenfor. Fraktion Kildesortering (papir og glas) Med egne papir og glas data - MST Plus central sortering kildeopdelte materialer Dagrenovation Plus sortering af tør rest Plus organisk GBS affald Plus genanvedelige materialer fra GBS Plus brændbart Fokusområderne 2, 3 og 4 forventes ikke at bidrage væsentligt til den samlede genanvendelse af husholdningsaffald. Fraktionsprocenter Papir % Pap % Plast % Metal % Glas % Organisk madaffald % Jern og metal fra GBS % Træ % Stort pap 297 2% Stort plast 182 1% Havemøbler 0 0% Bidragsprocent 13% 3% 3% 13% 23% 0,6% Samlet genanvendelseprocent 13% 16% 18% 18% 54% 55% Udsorterede fra forbrænding Procent udsorteret fra forb. 4% 4% 20% 1% 29% Tabel 3 Genanvendelse og forventede effekter af initiativerne i fokusområde 1. Alle mængder er opgivet i tons pr. år. Tabellen er udarbejdet i samarbejde med COWI. Data er ikke kvalitetssikret og kan derfor afvige fra de endelige tal.

48 Bilag: 3.2. Affalds- og ressourceplan - Hovedplan - til TMU Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 26. august Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

49 TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN Hovedplan

50 1 INDLEDNING MÅL Kommunens overordnede målsætninger... 4 INDHOLDS- FORTEGNELSE Affalds- og ressourceplan Hovedplan 2.2 Baggrund og perspektiver for mål og initiativer EU's Affaldsrammedirektiv Regeringens Ressourceplan Politisk aftale med ARC INITIATIVER PÅ AFFALDSOMRÅDET Beskrivelse af initiativer Øget og lettere sortering for husholdninger Øget sortering fra erhverv Digitale værktøjer Genbrugspladsen Tidsplan for initiativer

51 I den nærværende hovedplan er Kommunalbestyrelsens mål beskrevet samt de initiativer for planperioden , der skal støtte op om og sikre, at målene nås. Planens initiativer er dels baseret på gældende og kommende lovgivning; både fra Danmark og EU, og dels på konkrete ønsker om forbedring og udvikling fra både kommunen og borgerne. Affalds- og ressourceplanen gennemføres inden for rammerne af Regeringens Ressourceplan 1. I bilaget til planen findes kortlægning af affaldsmængder og en prognose for fremtidens affaldsmængder i Tårnby Kommune. Endvidere indeholder bilaget oplysninger om målopfyldelsen for den forrige planperiode. 1 INDLEDNING Denne affalds- og ressourceplan danner rammerne for Tårnby Kommunes planlægning på affaldsområdet i perioden Planen indeholder detaljeret planlægning for perioden og mere overordnet planlægning for perioden frem til Affalds- og ressourceplan afløser den tidligere affaldsplan. Affalds- og ressourceplanen bliver brugt som værktøj til styring og planlægning af kommunens hverdag. Den skal medvirke til, at nå en række mål på affaldsområdet. Målene nås gennem en række initiativer, som rækker ud over den daglige drift på affaldsområdet. Det er her, der er mulighed for forbedring, forandring og udvikling af affaldsområdet. Planen består af to dele; en hovedplan og et bilag. 2 1 Danmark uden affald. Ressourceplan for affaldshåndtering Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4,

52 2 MÅL Det er Tårnby Kommunes overordnede politik at minimere belastningen af miljø, herunder klimaet, og derved medvirke til en udvikling, hvor miljøet ikke belastes på en måde, der forringer fremtidige generationers livsvilkår. Tårnby Kommune vil sikre at borgere, virksomheder og kommunale virksomheder i kommunen er godt tilfredse med affaldshåndteringen. Samtidig skal kvaliteten af det affald, der produceres, forbedres ved kilden. Kommunens overordnede målsætninger fremgår af tabellen her på siden. Målsætningerne er hovedsageligt baserede på Regeringens Ressourceplan og den politiske aftale med Amager Ressource Center (ARC). 3

53 2.1 KOMMUNENS OVERORDNEDE MÅL- SÆTNINGER Husholdninger Mål Aftale og år for målsætning Genanvendelse af husholdningsaffald (organisk affald, papir-, pap-, glas-, træ-, plastog metalaffald) 50 % Ressourceplanen (2022) Indsamling af elektronikaffald 75 % Ressourceplanen (2018) Nedbringelse af affald til forbrænding 20 % Politisk aftale med ARC (2030) Servicesektoren Mål Aftale og år for målsætning Genanvendelse af papir-, pap-, glas-, metal- og plastemballage Genanvendelse af organisk affald 70 % Ressourceplanen (2018) 60 % Ressourceplanen (2018) Alle Mål Aftale og år for målsætning Energiudnyttelse af haveaffald 25 % Ressourceplanen (2018) Indsamling af elektronikaffald 65 % Ressourceplanen (2018) Indsamling af batterier 55 % Ressourceplanen (2018) Nyttiggørelse af shredderaffald 70 % Ressourceplanen (2018) Genanvendelse af fosfor i spildevandsslam Borgerne skal opleve en ren kommune 80 % Ressourceplanen (2018) - Tårnby Kommune Ressourceplanens målsætninger er på nuværende tidspunkt ikke bindende for den enkelte kommune, men udelukkende bindende på nationalt plan. Det forventes dog fra Miljøstyrelsens side, at den enkelte kommune i store træk vil leve op til målsætningerne. Miljøstyrelsen vil i 2016 gennemføre en evaluering af fremdriften mod Ressourceplanens målsætninger og derefter fastsætte eventuelle skærpelser i forhold til kommunerne. Tårnby Kommunes overordnede målsætninger er suppleret med en handlingsplan, som angiver hvilke konkrete initiativer, der skal gennemføres. Oversigten med de konkrete initiativer i handlingsplanen kan ses i kapitel 3. Tårnby Kommune vil i forbindelse med budgetbemærkningerne redegøre for, hvorvidt de konkrete initiativer er gennemført. Tårnby Kommune genanvender nu ca. 35 af husholdningsaffaldet. Målet er at genanvende mindst 50 % i Vi har brug for din hjælp! 4

54 2.2 BAGGRUND OG PERSPEKTIVER FOR MÅL OG INITIATIVER Tårnby Kommunes mål og initiativer på affaldsområdet for planperioden udspringer til dels af Regeringens og EU's affaldspolitikker. Initiativerne bygger derudover på den udvikling affaldsmængder og behandling af affald har gennemgået i Tårnby Kommune, de såkaldte kortlægningsdata, samt prognoser for og krav til de fremtidige affaldsmængder EU'S AFFALDSRAMMEDIREKTIV EU fastlægger sin miljøpolitik i såkaldte miljøhandlingsprogrammer. Det er disse miljøhandlingsprogrammer, der danner rammerne for EU s miljøpolitik. Som følge af EU s nyeste miljøprogram er der blevet udarbejdet en række tematiske strategier, hvoraf to har særlig betydning for affaldsområdet: EU s tematiske strategi for bæredygtig ressourceudnyttelse EU s tematiske strategi for affaldsforebyggelse og genanvendelse Strategierne lægger op til, at EU s fremtidige affaldspolitik skal bygges op omkring tankerne bag livscyklusvurderinger. Målet er at gøre Europa til et samfund der: men med et nyt punkt, der hedder "forberedelse med henblik på genbrug" (det kan for eksempel være et flaskeskylleri): Forebyggelse (herunder genbrug) Forberedelse til genbrug Genanvendelse Anden nyttiggørelse, f.eks. energiudnyttelse Bortskaffelse (forbrænding uden energiudnyttelse eller deponering). Der kan i visse tilfælde afviges fra hierarkiet, hvis dette begrundes i konkrete miljøvurderinger (livscyklustankegang). Biprodukter Det er nyt, at biprodukter er beskrevet i direktivet dvs. produkter, der ikke er blevet til affald, men som direkte og uden videre bearbejdning kan afsættes som et produkt, f.eks. en brugt sofa. Det kan betyde, at affaldsmængder, der i dag tæller positivt med i opgørelser af genbrugsprocenter, fremover slet ikke indgår i affaldssektoren. Bioaffald Der stilles ikke særskilt krav til biosortering, men medlemslandene skal selv træffe foranstaltninger, når det vurderes at være relevant. Søger at undgå dannelsen af affald Genanvender mest muligt affald Reducerer påvirkningerne fra affaldshåndteringen EU s gældende affaldsrammedirektiv er udarbejdet i 2008 og er allerede implementeret i dansk lovgivning. De vigtigste elementer i affaldsrammedirektivet er: Affaldshierarkiet Affaldshierarkiet bliver fastholdt og er nu skrevet direkte ind i direktivet, 5

55 Affaldsforebyggelse Som noget helt nyt skal medlemslandene senest 5 år efter direktivets ikrafttrædelse (dvs. 2015) have udarbejdet programmer for affaldsforebyggelse. Kommissionen skal udarbejde en rapport og eventuelt forslag om: Udvikling inden for affaldsproduktion og forebyggelse inden udgangen af 2011 Udformningen af en politik for økodesign af produkter inden udgangen af 2011 Opstilling af mål om affaldsforebyggelse for 2020, eventuel revision af indikatorer inden udgangen af 2014, samt Udarbejdelse af en handlingsplan for at ændre forbrugsmønstre inden udgangen af 2011 Mål for genanvendelse Medlemsstaterne skal fremme genbrug og genanvendelse af høj kvalitet om nødvendigt via særskilte indsamlingsordninger. Målet for genanvendelse (inkl. forberedelse med henblik på genbrug) er senest i 2020: Der skal seneste i 2015 være særskilt indsamling for som minimum følgende: papir, metal, plastic og glas. Det kan f.eks. være på en genbrugsplads. Samlet 50 vægt- % genanvendelse af som minimum papir, metal, plast og glas fra husholdninger eller tilsvarende affald fra andre kilder. 70 vægt- % af bygge- og anlægsaffaldet skal forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse eller anden materialenyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald (ekskl. jord og sten). Kommissionen vil senest i 2014 overveje mål for andre affaldstyper. 6

56 2.2.2 REGERINGENS RESSOURCEPLAN Regeringen har i maj 2014 udsendt en ressourceplan, der udstikker retningslinjerne for den fremtidige affaldsbehandling i Danmark. Ressourceplanen hedder Danmark uden affald Ressourceplan for affaldshåndtering (Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4, 2014). Først og fremmest indeholder ressourceplanen et mål om, at 50 % af vores husholdningsaffald skal genanvendes i 2022 hvilket svarer til, at vi i Danmark stort set skal genanvende dobbelt så meget i løbet af den kommende periode på otte år. Ressourceplanen fokuserer særligt på følgende områder: Mere genanvendelse fra husholdninger og servicesektor Helt overordnet er det i dette fokusområde, at den øgede genanvendelse skal hentes ved øget indsamling og genanvendelse af organisk affald, papir-, pap-, glas-, træ-, plast- og metalaffald. Øget kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald Der skal nu være genanvendelse af flere af de problematiske elementer i bygge- og anlægsaffald, f.eks. kasserede vindmøller, fjernvarmerør og PCB. Grøn omstilling nye erhvervsmæssige muligheder Styrket indsats omkring grøn teknologi, der kan underbygge de andre fokusområder og initiativer. Tårnby Kommune har ifølge Affaldsbekendtgørelsens kapitel 2 pligt til at udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald i 2012 blev dette ændret til at der skal udarbejde en plan hvert 6 år. Planerne kan desuden ses som den kommunale gennemførelse af regeringens til enhver tid gældende affaldsstrategi. I 2016 vil Regeringen gennemføre en evaluering af udviklingen i kommunernes genanvendelse via Affaldsdatasystemet, og der vil så eventuelt blive iværksat ekstra tiltag eller nye initiativer. Det er muligt, at der vil kunne komme et krav om tvungen indsamling af organisk affald, hvis genanvendelse ikke har udviklet sig markant bedre i forhold til i dag. Mere genanvendelse af organisk affald Mere organisk affald skal håndteres således, at både energi, næringsstoffer og kulstof i affaldet kan udnyttes. Bedre udnyttelse af vigtige næringsstoffer og fosfor Spildevandsslam (herunder aske fra slamforbrænding), skal i højere grad anvendes således, at vigtige næringsstoffer i affaldsstrømmen (især fosfor) og kulstoffet kan udnyttes på landbrugsjord. 7

57 2.2.3 POLITISK AFTALE OM ARC Ud over mål fastsat af Danmark og EU er Tårnby Kommune bundet af en politisk aftale i forbindelse med opførelse af Amager Bakke, et nyt forbrændingsanlæg på Amager Ressourcecenter (ARC). I denne aftale forpligter kommunen sig til at nedbringe mængden af affald til forbrænding med 20 % pr. indbygger fra Dette svarer, ifølge ARCs beregninger, til en reduktion fra ca. 378 kg pr. indbygger i 2011 til ca. 302 kg pr. indbygger i Tårnby Kommune har dermed, som de andre kommuner i ARC, et ambitiøst og forpligtende mål. Dit affald giver energi! Med etableringen af Amager Bakke vil vi få verdens mest moderne og miljørigtige affaldsbaserede energianlæg. Samtidigt bliver den banebrydende, multifunktionelle industriarkitektur et ambitiøst bud på, hvordan et grønt energianlæg kan kombineres med rekreative arealer, der befordrer eventyr, leg og bevægelse. Vi glæder os! Gør du? 8

58 3 INITIATIVER PÅ AFFALDSOMRÅDET

59 I skemaet herunder er der vist de fokusområder Tårnby Kommune vil arbejde med i planperioden. Husholdninger Erhverv Fokusområder Initiativer Målgruppe Fokusområder Initiativer Målgruppe Øget og lettere sortering for husholdninger 1. Indsamling af organisk affald Øget sortering fra erhverv 6. Byggeaffald 2. Indsamling af tørre genanvendelige materialer 7. Serviceerhverv 3. Optimering af nuværende ordninger 4. Den gode fortælling Digitale værktøjer 8. Kommunale ejendomme 9. Mere digital selvbetjening 5. Ny gebyrstruktur Genbrugspladsen 10. Mere direkte genbrug 11. Den gode fortælling 10

60 3.1 BESKRIVELSE AF INITIATIVER ØGET OG LETTERE SORTERING FOR HUSHOLD- NINGER Tårnby Kommune ønsker at gøre det lettere for kommunens borgere at udsortere flere genanvendelige materialer fra husholdningsaffaldet, således at det bliver muligt at imødekomme Ressourceplanens overordnede målsætninger om at genanvende mere og forbrænde mindre. En opnåelse af dette vil kræve en optimering af kommunens system af affaldsordninger. Det er i den forbindelse væsentligt, at der ses på et samlet system af ordninger, da de enkelte ordninger påvirker hinanden og da et optimeret system kan medvirkende til, at det ikke medfører væsentligt øgede omkostninger at indsamle flere genanvendelige fraktioner. De tre første initiativer inden for dette fokusområde omhandler alle valg af fremtidige ordninger for forskellige fraktioner fra de private husholdninger. Disse tre initiativer skal derfor ses i sammenhæng og de indledende undersøgelser og analyser skal inddrage alle initiativer samlet. Tårnby Kommunes mål om mere genanvendelse kan kun opnås med en stor indsats fra borgerne. Heldigvis viser den seneste borgerundersøgelse, at kommunens borgere gerne vil sortere mere! 11

61 Øget og lettere sortering for husholdninger 1 Indsamling af organisk affald Mål og planlægning Hvad? Tårnby Kommune vil undersøge konsekvenserne ved at indføre indsamling af organisk affald, f.eks. ved kildesortering. Dette er et input til beslutningsprocessen omkring en evt. indførelse af en ny indsamlingsordning eller at de eksisterende ordninger udbygges til også at omfatte det organiske affald. Dette afklares i planperioden. Hvordan? For at nå det overordnede mål for genanvendelse af husholdningsaffald vil Tårnby Kommune: 1. Undersøge potentialet for indsamling af organisk affald fra private husholdninger, herunder belyse konsekvenserne iht. ressourceplanens mål for genanvendelse. 2. Hvis det besluttes at indføre indsamling af organisk affald, vil Tårnby Kommune: 3. Orientere borgerne om formålet med at indsamle det organiske affald 4. Udarbejde informationsmateriale om sortering af restaffald og organisk affald Baggrund Lovgivning Ifølge ressourceplanen skal der opnås en genanvendelse på 50 % af husholdningsaffaldet i Det er defineret i Ressourceplanen, hvorledes genanvendelsesprocenten specifikt udregnes. Samtidig har Tårnby Kommune gennem den politiske aftale med ARC forpligtet sig til at nedbringe mængden af affald til forbrænding med 20 % i Opfyldelse af ovenstående målsætninger vil sandsynligvis betyde, at der skal indføres ordninger til indsamlingsordninger af såvel organisk affald som tørre genanvendelige materialer i Tårnby Kommune. Status Der indsamles ikke organisk affald på nuværende tidspunkt i Tårnby Kommune. Anslået potentiale Det anslås, at potentialet for organisk affald fra private husholdninger i Tårnby ligger omkring tons/år (Econet beregninger på baggrund af 2010 data fra kommunen). Ved etablering af en effektiv indsamlingsordning skønnes, at der vil kunne indsamles i størrelsesordning tons organisk affald/år til biogasbehandling (antagelse: indsamling af 60 % af potentialet fra enfamilieboliger og 45 % fra etageboliger). Hvornår? Undersøgelsen vil blive gennemført i 2015/

62 Miljøgevinst Indsamling og biogasbehandling af organisk affald muliggør udnyttelse af affaldets næringsstoffer, herunder især fosfor, der er en begrænset ressource. Affaldet omdannes til biogas, der er en mere fleksibel energiform end el og varme produceret ved affaldsforbrænding, idet biogas kan lagres og har flere anvendelsesmuligheder, herunder produktion af el og varme, transport, opgradering til naturgaskvalitet mm. Ressourcer og økonomi Omkostninger til separat indsamling af organisk affald er meget afhængige af hvilken ordning man vælger. Omkostningerne skal ses i sammenhæng med omkostningerne til det øvrige affaldsordninger i kommunen, idet en generel optimering af kommunens affaldsordninger kan være med til at holde de samlede omkostninger nede. Der kan indsamles ca tons organisk affald per år til produktion af biogas og gødning til landbrugsjord. I dag indsamles det organiske affald som dagrenovation og forbrændes. Dermed går værdifulde næringsstoffer tabt. Miljøstyrelsen har i Miljøprojekt nr fået gennemført beregninger for omkostninger for en lang række systemer med og uden separat indsamling af organisk affald fra husholdninger. Konklusionen er, at det ikke behøver at blive dyrere at indsamle organisk affald separat, hvis der samtidig sker en optimering af affaldssystemet, f.eks. ved at gå fra ugetømning til 14-dages tømning og/eller anvende flerkammerbeholdere. 13

63 Øget og lettere sortering for husholdninger 2 Indsamling af tørre genanvendelige materialer Mål og planlægning Hvad? Tårnby Kommune vil undersøge mulighederne for nye ordninger for indsamling af tørre genanvendelige materialer (papir, pap, plast, metal og glas), herunder omkostninger og effektivitet. De tørre genanvendelige materialer udgør en væsentlig del af genanvendelsespotentialet i husholdningsaffald. Hvordan? Mulighederne for fremtidige ordninger for husstandsindsamling af de tørre genanvendelige materialer skal undersøges med hensyn til økonomi, effektivitet, miljø, teknik og borgerservice. Efterfølgende tages beslutning om, hvilke ordninger, der evt. skal implementeres i kommunen. Hvornår? Undersøgelserne vil blive gennemført i 2015/2016. Baggrund Lovgivning Ifølge Regeringens Ressourceplan skal der opnås en genanvendelse på 50 % af husholdningsaffaldet i Det er defineret i Ressourceplanen, hvorledes genanvendelsesprocenten specifikt udregnes. Samtidig har Tårnby Kommune gennem den politiske aftale med ARC forpligtet sig til at nedbringe mængden af affald til forbrænding med 20 % i Opfyldelse af ovenstående målsætninger vil sandsynligvis betyde, at der skal indføres ordninger til indsamlingsordninger af såvel organisk affald som tørre genanvendelige materialer i Tårnby Kommune. Status Tårnby Kommune indsamler på nuværende tidspunkt papir ved husstandene i kommunen og har bringeordning (kuber) for glas. Der afhentes pap og metalemballage sammen med storskrald, hvor også stort metal (kommunejern) indsamles. De øvrige tørre genanvendelige fraktioner kan afleveres på genbrugspladserne. Anslået potentiale Potentialet for de tørre genanvendelige materialer fra private husholdninger i Tårnby fremgår af nedenstående tabel. Tabellen indeholder ligeledes et skøn over de mængder, som vil kunne indsamles ved etablering af en effektiv indsamlingsordning. 14

64 Fraktioner Potentiale Skønnet indsamlingspotentiale Papir Pap Plast Metal Glas i kommunen, idet en generel optimering af kommunens affaldsordninger kan være med til at holde de samlede omkostninger nede. I Miljøprojekt nr er gennemført beregninger for omkostninger for en lang række systemer med forskellig grad af separat indsamling af genanvendelige materialer fra husholdninger. Konklusionen er, at det ikke behøver at blive dyrere at indsamle flere fraktioner separat, hvis der samtidig sker en optimering af affaldssystemet, f.eks. ved at gå fra ugetømning til 14-dages tømning og/eller anvende flerkammerbeholdere. Beregningerne for potentialer er foretaget af Econet på baggrund af 2010 data fra kommunen. Det skønnede indsamlingspotentiale er baseret på antagelser omkring indsamlingseffektiviteter for hhv. enfamilieboliger og etageboliger. Miljøgevinst En lang række miljøvurderinger har vist, at genanvendelse af tørre materialer medfører miljømæssige fordele for en lang række miljøparametre i forhold til affaldsforbrænding. Det fremgår bl.a. af Miljøprojekt nr Selvom resultaterne af miljøvurderingerne til en vis grad er afhængig af de lokale forhold, viser resultaterne for tørre genanvendelige materialer relativt entydige miljømæssige fordele til genanvendelse. Øget genanvendelse af tørre materialer i Tårnby Kommune vil derfor med stor sandsynlighed medføre fordele for bl.a. drivhuseffekt, forsuring og næringssaltbelastning. Mange genanvendelige materialer havner nu i forbrændingsovnene, vi vil indsamle meget mere til genanvendelse. På den måde bevarer vi ressourcerne, til gavn for både økonomi og miljø. Desuden vil øget genanvendelse medføre, at vigtige ressourcer recirkuleres, hvilket medfører en mindre udvinding af f.eks. metaller. Ressourcer og økonomi Omkostninger til separat indsamling af tørre genanvendelige materialer afhænger meget af hvilke ordninger man vælger. Omkostningerne skal ses i sammenhæng med omkostningerne til det øvrige affaldsordninger 15

65 Øget og lettere sortering for husholdninger 3 Optimering af nuværende ordninger Mål og planlægning Hvad? De nuværende ordninger skal evalueres som led i planlægningen af kommunens nye affaldssystem. De eksisterende ordninger vil muligvis kunne indgå som elementer i det fremtidige affaldssystem i Tårnby i det omfang de menes at kunne opfylde kravene til effektivitet i forhold til genanvendelse og økonomi. Desuden kan der være andre faktorer, der spiller ind i vurderingen af de eksisterende ordninger, herunder erfaringer omkring praktiske problemer, arbejdsmiljø eller andre væsentlige erfaringer. Hvordan? De eksisterende ordninger evalueres i sammenhæng med undersøgelse af muligheder for indførelse af nye ordninger for hhv. organisk affald og tørre genanvendelige materialer (Initiativ 1 og 2). Baggrund Lovgivning Ifølge Regeringens Ressourceplan skal der opnås en genanvendelse på 50 % af husholdningsaffaldet i Det er defineret i Ressourceplanen, hvorledes genanvendelsesprocenten specifikt udregnes. Samtidig har Tårnby Kommune gennem den politiske aftale med ARC forpligtet sig til at nedbringe mængden af affald til forbrænding med 20 % i For at sikre opfyldelse af ovenstående målsætninger skal det samlede system af affaldsordninger i Tårnby Kommune revideres. Det skal således vurderes, hvilke af de eksisterende ordninger, der skal bibeholdes, hvilke der skal tilpasses og hvorvidt der skal tilføjes nye ordninger (se også Initiativ 1 og 2). Status Kommunens eksisterende ordninger og de mængder, der indsamles til genanvendelse i de enkelte ordninger fremgår af kortlægningsdelen af denne affalds- og ressourceplan (Bilagsrapporten). Disse data vil indgå i den samlede vurdering af kommunens affaldssystem. Efterfølgende tages beslutning om hvorvidt de eksisterende ordninger bibeholdes, tilpasses eller nedlægges. Hvornår? Evalueringen vil blive gennemført i 2014/

66 Anslået potentiale Der er stort potentiale for at øge indsamlingen af genanvendelige materialer (organisk affald, papir, pap, plast, metal og glas) ved at optimere affaldsordningerne i Tårnby kommune. Nedenstående tabel viser en sammenligning af de genanvendelige materialer, der indsamles i det nuværende affaldssystem og de indsamlingspotentialer, der skønnes at være ved optimering af affaldssystemet. Affaldsfraktioner Indsamling i 2013 Indsamlings-potentiale Organisk affald Papir Pap Plast Metal, småt Glas Miljøgevinst Se Initiativ 1 og 2. Ressourcer og økonomi Optimering af de nuværende ordninger dækker bl.a. over en økonomisk vurdering. Omlæggelse af uhensigtsmæssigt dyre ordninger vil kunne medføre besparelser for kommunen. En økonomisk vurdering af optimering af de eksisterende ordninger skal foretages i sammenhæng med de øvrige ordninger således at det bliver kommunens samlede system af affaldsordninger (hhv. nuværende og fremtidige), der sammenlignes. Skal vi have flere beholdere? Eller skal vi bygge et stort anlæg til eftersortering af genanvendelige materialer? Måske det skal være en kombination? Tårnby Kommune vil, sammen med de kommuner der vil være med, undersøge det. Så vi får den bedste løsning Metalmængderne er inkl. store metaleffekter, mængden af småt metal vurderes at være 10% af den mængde der er indsamlet som jern og metal. 17

67 Øget og lettere sortering for husholdninger 4 Den gode fortælling Mål og planlægning Hvad? Tårnby Kommune vil fortælle historier om affaldet! Hvor bliver det af? Hvad bliver det til? Hvorfor gør vi som vi gør? Hvad kan du gøre for at gøre det endnu bedre? Hvordan? Tårnby Kommunes hjemmeside er omdrejningspunktet i kommunikationen med borgere og virksomheder. Siden skal fortælle alle de gode og sjove historier om affald. Derudover udarbejdes der informationsmateriale ved ændringer af ordninger. Også her vil den gode fortælling om affald gå igen. Der kan eventuelt samarbejdes med de øvrige kommuner i ARC Hvornår? Den gode fortælling fortælles hver gang vi har chancen! Kommunens hjemmeside opdateres i Informationsmaterialet udarbejdes, når der er tages beslutninger om valg af fremtidige ordninger. Baggrund Lovgivning Ikke relevant. Status Tårnby Kommune informerer allerede nu omkring affaldsordningerne, men ønsker at udbygge dette med mere baggrundsoplysning og vedkommende historier. Anslået potentiale Den gode fortælling kan øge borgernes bevidsthed omkring affaldet og baggrunden for at sortere. Dette kan medføre øget og bedre sortering og dermed højere genanvendelse. Miljøgevinst Hvis der opnås højere genanvendelse, medfører det positive miljøeffekter (se Initiativ 1 og 2). Ressourcer og økonomi Der skal afsættes ressourcer til opdatering af hjemmesiden, udarbejdelse af materiale og skrivning af aktuelle historier. 18

68 Øget og lettere sortering for husholdninger 5 Ny gebyrstruktur Mål og planlægning Hvad? Tårnby Kommune ønsker at undersøge, hvilke muligheder der er for at omlægge kommunens gebyrstruktur således, at det motiverer øget udsortering af genanvendelige materialer. Hvordan? Der laves en evaluering af muligheder, fordele og ulemper ved forskellige gebyrstrukturer. Der kan evt. samarbejdes med de øvrige kommuner i ARC omkring dette initiativ. Hvornår? Evaluering af gebyrstrukturen påbegyndes i 2015, men kan først endelig færdiggøres, når der er taget beslutning om hvilke affaldsordninger der fremover skal være i Tårnby Kommune. Baggrund Lovgivning Den nye gebyrstruktur skal leve op til bestemmelserne omkring affaldsgebyrer som beskrevet i Affaldsbekendtgørelsens Kapitel 8 (Principper for kommunalbestyrelsens fastsættelse og opkrævning af gebyrer). Status De nuværende gebyrer skal revideres i forbindelse med etablering af Tårnby Kommunes fremtidige affaldsordninger. Anslået potentiale Hvis det lykkes at lave gebyrer, der understøtter øget sortering, kan gebyrstrukturen være med til at genanvendelsen i kommunen. Miljøgevinst Øget genanvendelse medfører positive miljøgevinster (se Initiativ 1 og 2). Ressourcer og økonomi Der skal afsættes ressourcer til at undersøge muligheder for forskellige gebyrstruturer og konsekvenserne af disse. Desuden skal der afsættes ressourcer til udarbejdelse af nye gebyrer. 19

69 3.1.2 ØGET SORTERING FRA ERHVERV Tårnby Kommune ønsker at forbedre affaldssorteringen fra erhverv, herunder byggeaffald, affald fra servicesektoren og kommunale ejendomme. Kommunes primære virkemidler i denne forbindelse er tilsyn, vejledning og information. Øget sortering fra erhverv 6 Byggeaffald 3 Mål og planlægning Hvad? Ressourceplanen lægger op til øget kvalitet i materialenyttiggørelse af bygge og anlægsaffald, især med fokus på at undgå recirkulering og spredning af farlige stoffer, såsom PCB, tungmetaller, asbest mm. Det ønskes at opretholde en høj genanvendelsesprocent for denne fraktion, men samtidig øge fokus på problematiske stoffer og fraktioner. Hvordan? Tårnby Kommune vil, bl.a. med udgangspunkt i den tværministerielle handlingsplan for PCB i bygninger og Miljøstyrelsens kommende udredning af andre farlige stoffer i beton, tegl og asfalt, opstille nye retningslinjer for korrekt håndtering af bygge og anlægsaffald. Baggrund Lovgivning Miljøministeriet har per 1. januar 2013 gennemført krav om kortlægning og screening af visse bygninger og anlæg mht. PCB. Der må forventes at komme yderligere lovgivningsmæssige tiltag indenfor dette område i nærmeste fremtid. Status Tårnby Kommune vejleder i dag i forbindelse med anmeldelse af byggeaffald. Anslået potentiale Det øgede fokus på kvalitet i genanvendelse af bygge og anlægsaffald vil sandsynligvis betyde, at genanvendelsesprocenten for denne fraktion vil falde. Miljømæssigt set må en lavere genanvendelsesprocent dog være at foretrække, hvis det samtidig betyder mindre spredning af farlige stoffer i miljøet. Miljøgevinst Mindre spredning af PCB, tungmetaller, asbest og andre miljøfremmede og toksiske stoffer i miljøet. Ressourcer og økonomi Der skal afsætte ressourcer til udarbejdelse af nye retningslinjer for byggeaffald samt håndhævelse af disse. Hvornår? Arbejdet påbegyndes i Husholdninger frembringer også byggeaffald, dog i væsentlig mindre mængder. Derfor er husholdninger også berørt af dette initiativ. 20

70 Øget sortering fra erhverv 7 Serviceerhverv Mål og planlægning Hvad? Øget udsortering af genanvendelige materialer (organisk, papir-, pap-, glas-, metal- og plastemballage) fra serviceerhverv er et fokusområde i Regeringens Ressourceplan og kommunen ønsker at understøtte dette bedst muligt. Hvordan? I forbindelse med tilsyn hos serviceerhverv skal der lægges vægt på øget genanvendelse. Vejledning og information skal også lægge vægt på øget udsortering af genanvendelige materialer. Udover de miljømæssige argumenter er der ofte også økonomiske argumenter for øget udsortering. Hvornår? Gennem planperioden Baggrund Lovgivning Kommunerne har pligt til at føre tilsyn hos kommunens virksomheder for at sikre, at virksomhederne overholder kommunens gældende affaldsregulativer. Kommunen har derimod hverken anvisningsret eller pligt overfor det genanvendelige erhvervsaffald, som virksomhederne kan afsætte til godkendte aftagere. Status Tårnby Kommune foretager årligt et vist antal tilsyn hos kommunens virksomheder. Anslået potentiale Der er mulighed for at intensivere tilsyn med virksomhederne således, at der lægges øget pres på virksomhederne for øget udsortering af genanvendelige materialer. Det er ikke muligt at fastslå hvilken effekt dette vil have på mængderne af indsamlet affald til genanvendelse fra servicesektoren i Tårnby Kommune. Miljøgevinst Øget genanvendelse fra serviceerhverv vil samlet set betyde miljømæssige fordele for en række miljømæssige parametre (se evt. Miljøprojekt Nr. 1458). Ressourcer og økonomi Der skal afsættes ressourcer til intensiveret tilsyn, samt udarbejdelse af eventuelt informationsmateriale og vejledninger til serviceerhverv 21

71 Øget sortering fra erhverv 8 Kommunale ejendommes Mål og planlægning Hvad? Tårnby Kommune ønsker øget genanvendelse fra de kommunale ejendomme. De kommunale ejendomme bør være et det gode eksempel og gå foran med implementering af de nye ordninger for udsortering af genanvendelige materialer. Hvordan? Tårnby Kommune er i øjeblikket i gang med at gennemgå de enkelte kommunale ejendommes nuværende affaldshåndtering og definere forbedringspotentialer for de enkelte ejendomme. Dette projekt vil fortsætte i den kommende planperiode for at sikre, at alle kommunens kommunale ejendomme har tilfredsstillende affaldshåndtering, som lever op til kommunens egne overordnede målsætninger. Kommunen skal derudover gennemtænke, hvorledes de kommunale ejendomme kan indgå i planlægning og implementering af nye affaldsordninger, herunder f.eks. forsøg i forhold til kvalitet, mængder mm. Baggrund Lovgivning Kommunen fører tilsyn hos de kommunale ejendomme for at sikre, at affaldshåndteringen lever op til kommunens gældende affaldsregulativer. Kommunen har råderet over affald genereret hos de kommunale ejendomme. Status Tårnby Kommune er i gang med at gennemgå affaldshåndteringen hos de kommunale ejendomme. Anslået potentiale Tårnby Kommune vurderer, at der er et stort potentiale for øget udsortering af genanvendelige materialer fra kommunale ejendomme. Dette potentiale er dog ikke identificeret. Miljøgevinst Øget udsortering af genanvendelige materialer vil medføre positive miljøeffekter (se Initiativ 1 og 2). Ressourcer og økonomi Der skal afsættes ressourcer til gennemgang af affaldshåndteringen hos de kommunale ejendomme (tilsyn) samt vejledning og støtte til forbedring af systemerne. Hvornår? Første halvdel af planperioden. 22

72 3.1.3 DIGITALE VÆRKTØJER Tårnby Kommune ønsker at hjælpe borgere og virksomheder med at betjene sig selv online; samtidig skal flere arbejdsgange digitaliseres. Digitalisering af interne arbejdsgange sikrer ensartet og lettere sagsbehandling. Digitale værktøjer 9 Mere digital selvbetjening Mål og planlægning Hvad? Tårnby Kommune vil gennemføre initiativer der skal fremme den digitale selvbetjening for borgere og erhverv. Hvordan? For at nå målet vil Tårnby Kommune: 1. Udbygge mulighederne for øget digital selvbetjening på affaldsområdet 2. Undersøge mulighederne for at udarbejde en applikation ( app ), til mobiltelefoner, som kan informere om korrekt affaldssortering og afleveringsmulighed for affald på de forskellige affaldsordninger i Tårnby Kommune. Appen skal samtidig informere om næste afhentning af affald samt gøre det muligt for borgerene at kommunikere direkte med kommune og renovatør, fx ved manglende tømning. Der kan evt. samarbejdes med de øvrige kommuner i ARC omkring dette initiativ. Baggrund Lovgivning Digital selbetjening er et fokusområde i Tårnby Kommunes kanalstrategi. Samtidig skal borgere og virksomheder ifølge økonomiaftalen mellem KL og Finansministeriet fra december 2014 benytet sig af selvbetjeningsløsninger på affaldsområdet (en del af Bølge 3). Status Tårnby Kommune har i forvejen gode muligheder for at borgere og virksomheder kan anvende selvbetjeningsløsninger på hjemmesiden i forhold til valg af affaldsordninger. Anslået potentiale Ikke aktuelt. Gevinst Hvis den digitale selvbetjening medfører, at borgerne og virksomheder bliver endnu bedre til at sortere affald og aflevere i de rigtige affaldsordninger, vil dette påvirke miljøet positivt. Øget digital selvbetjening vil betyde hurtigere og mere smidig sagsbehandling ved mere komplicerede sager. Ressourcer og økonomi Der skal afsættes løbende ressourcer til at udbygge de digitale medier, specielt arbejdet med at udvikle eller indkøbe en applikation. Mere digital selvbetjening forventes at frigive ressourcer til arbejde med mere komplicerede sager. Hvornår? Der skal være fokus på forbedring af den digitale selvbetjening i hele planperioden. Undersøgelse af mulighed for at udarbejde en applikation skal gennemføres i

73 3.1.4 GENBRUGSPLADSEN Kommunes genbrugspladser indsamler det meste af det genanvendelige affald i kommunen. Men der er stadig muligheder for forbedring. Tårnby Kommune vil i samarbejde med ARC fortsætte med at udvikle genbrugspladserne. Genbrugspladsen 10 Mere direkte genbrug Mål og planlægning Hvad? Tårnby Kommune vil med dette initiativ fremme direkte genbrug fra borger til borger, og på den måde arbejde for bedre ressourceeffektivitet. Hvordan? For at nå målet vil Tårnby Kommune: 1. Afklare mulighederne for et samarbejde med forskellige organisationer om muligheden for at etablere et samarbejde omkring genbrugseffekter genbrug af møbler, ting osv. Det kan f.eks. være etablering af en genbrugsbutik eller en ny forening med deltagelse af flere organisationer, som sikrer at mest muligt affald kan genbruges. 2. Afklare mulighederne for at etablere et samarbejde med ARC omkring genbrugseffekter. 3. Undersøge mulighederne for at inddrage direkte genbrug i fx aktiverings-, eller arbejdsprøvningsprojekter eller projekter af anden social karakter. Baggrund Lovgivning Der er i Ressourcestrategien lagt op til at der skal være mere fokus på, at flytte affald op i affaldshierarkiet og dermed også flytte affald fra genanvendelse til direkte genbrug. Ressourceplanens del 2 (under udarbejdelse) vil omhandle affaldsminimering, herunder direkte genbrug. Status Der er i dag meget lidt direkte genbrug i Tårnby Kommune indenfor de kommunale affaldsordninger. Anslået potentiale Der er ikke nogen opgørelse af hvor mange genbrugseffekter, møbler og ting, der genbruges direkte f.eks. ved mulighed for aflevering af genbrugelige effekter på genbrugspladsen. Det kan imidlertid have en stor betydning for den måde borgerne opfatter affaldshåndteringen. Miljøgevinst Hvis møbler eller andre kasserede genstande kan genbruges direkte i stedet for at blive til affald (og derfor forbrændt eller genanvendt), vil det medføre typisk medføre en reel miljøgevinst, da man så til en vis grad sparer produktion af nye effekter. Ressourcer og økonomi Der skal afsættes ressourcer til undersøgelse af mulighederne samt til en eventuel tovholder for samarbejdet med organisationer. Hvornår? Initiativet forventes afklaret i

74 Genbrugspladsen 11. Den gode fortælling Mål og planlægning Hvad? Tårnby Kommune vil med dette initiativ sikre at borgerne ved, hvad der sker med det affald de afleverer på genbrugspladsen og indsamles generelt. Kommunen ønsker at fortælle den gode historie og belyse fordelene ved at genbruge, genanvende og ikke mindst konsekvenserne af at indsamle og behandle affaldet. Dette initiativ hænger tæt sammen med Initiativ 4. Hvordan? For at nå målet vil Tårnby Kommune: 1. Udarbejde strategi for hvorledes der skal informeres generelt. 2. Udarbejde informationsmateriale om affaldets vej til brug på Tårnby Kommunes hjemmeside. 3. Afklare muligheden for at gennemføre andre tiltag omkring at fortælle den gode historie på selve genbrugspladsen f.eks. om der skal være opslag eller plancher m.v. Der kan evt. samarbejdes med de øvrige kommuner i ARC omkring dette initiativ. Baggrund Lovgivning Ikke aktuelt. Status Der informeres primært via Tårnby Kommunes hjemmeside og via deltagelse i ARC. Anslået potentiale Der vil være potentiale for, at borgerne vil sortere anderledes og aflevere mere affald end der gøres i dag, men det er ikke muligt at angive et specifikt potentiale. Miljøgevinst Der forventes, at der er mulighed for at øge udsorteringen af genanvendelige materialer ved at fortælle den gode historie om affaldssortering. Øget udsortering vil påvirke miljøet positivt. Det er dog ikke muligt at kvantificere den øgede udsortering og den deraf følgende miljøgevinst. Ressourcer og økonomi Der skal afsættes ressourcer til planlægning af projektet, herunder evt. udarbejdelse af strategi for information og diverse informationsmaterialer. Derudover skal der afsættes ressourcer til løbende informationsindsats (fortælling af den gode historie ). Hvornår? Initiativet gennemføres løbende i hele planperioden

75 3.2 TIDSPLAN FOR INITIATIVER Tidsplanen for de forskellige aktiviteter er vist herunder. Initiativer og målgruppe Initiativer og målgruppe Øget og lettere sortering for husholdninger 1. Indsamling af organisk affald Digitale værktøjer 9.Mere digital selvbetjening 2.Indsamling af tørre genanvendelige materialer 3.Optimering af nuværende ordninger 4.Den fortælling gode Genbrugspladsen 10.Mere direkte genbrug 11.Den fortælling gode 5.Ny gebyrstruktur Øget sortering fra erhverv 6. Byggeaffald 7.Serviceerhver v 8.Kommunale institutioner 26

76

77

78 1

79 Bilag: 3.3. Affalds- og ressourceplan - Bilagsrapport - til TMU Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 26. august Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

80 TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN Bilag

81 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 MÅL 1.1 Dagrenovation 1.2 Papirordning 1.3 Storskraldsordning 1.4 Haveaffaldsordning 1.5 Glascontainere 1.6 Genbrugspladser 1.7 Ordninger for husholdninger 1.8 Ordninger for erhverv 1.9 Affald fra kommunale ejendomme 1.10 Vurdering af ordninger 2 AFFALDSBEHANDLINGSANLÆG 2.1 Forbrændingsanlæg 2.2 Deponeringsanlæg 2.3 Modtageanlæg i kommunen 2.4 Vurdering af behandlingskapacitet 2.5 Import og eksport af affald BORGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 12 4 KORTLÆGNING AF INDSAMLEDE AFFALDSMÆNGDER Kortlægning: Affaldsmængder fordelt på kilder Kortlægning: Affaldsmængder i den kommunale indsamling Kortlægning: Affaldsmængder fordelt på behandlingsform Prognose for fremtidige affaldsmængder ( ) Massestrømsanalyse ved forskellige tiltag 17 5 OPFYLDELSE AF MÅL FRA FORRIGE PLANPERIODE Målsætninger i Affaldsplan Konkrete initiativer i Affaldsplan ØKONOMI Kommunens omkostninger ved håndtering af affald Gebyrer 20 2

82 1 Forord Affaldsplanen består af to dele; en hovedplan og et bilag. Denne rapport er selve bilaget, og den indeholder kortlægningen, som er grundlag for selve hovedplanen. Bilaget indeholder bl.a. en beskrivelse af de affaldsordninger, der er i Tårnby Kommune i 2014 samt en beskrivelse af hvilke behandlingsanlæg der anvendes. Der er også en opgørelse over affaldsmængder og økonomi og en prognose for de fremtidige affaldsmængder og økonomien forbundet hermed. Endvidere indeholder bilaget oplysninger om målopfyldelsen for den forrige planperiode. 3

83 2.1 Dagrenovation Ordningen er en indsamlingsordning, hvor der indsamles på standpladsen hver uge. Borgeren kan selv vælge om det skal være en 110 liter pose i sækkestativ eller en 2-hjulet 240 liter beholder. Der kan tilmeldes ekstra posetømninger i ekstra stativer. Der er to former for godkendte stativer til posetømning, et trådnetstativ eller et miljøstativ med sider i træ, metal eller plast, som har spændebåd. Hvis der kun af og til er mere affald i husstanden, kan der købes pose-mærkater der kan sættes på sorte sække, som kan sættes frem til afhentning på tømningsdagen. 2 Mål Dette afsnit beskriver de eksisterende affaldsordninger i Tårnby Kommune i 2014, fordelt på husholdninger og erhverv. Der skelnes mellem type af ordning. Det vil sige at der kan være tale om en indsamlings- eller anvisningsordning. En indsamlingsordning kan derudover være udformet som enten en hente- eller bringeordning. I afsnittet beskrives, hvordan ordningerne er organiseret og hvilket regulativ ordningen hører ind under. Desuden beskrives udviklingen i mængden af de indsamlede fraktioner for den kortsigtede periode og for 2024 som repræsenterer de langsigtede periode. Ordninger og regulativer bliver løbende optimeret og opdateret for at forbedre bl.a. borgernes service og arbejdsmiljøet for renovationsmedarbejderne. Pose-mærkaterne købes i via kommunens hjemmeside og i Teknisk Forvaltning. 2.2 Papirordning Ordningen er en indsamlingsordning, hvor der indsamles på standpladsen hver måned. Borgeren har en grå 2-hjulet 240 liter beholder til indsamling af rent og tørt papir, aviser og reklamer. 4

84 2.3 Storskraldsordning Ordningen er en indsamlingsordning, hvor der indsamles storskrald hver måned. Der kan afleveres følgende affaldstyper Indbo / møbler Jern og metal (herunder metal-emballage) Elektronik og hårde hvidevarer Pap Brændbart Storskraldet skal være placeret let tilgængeligt og synligt ved bagkant af fortov, senest kl på afhentningsdagen. Hver effekt må ikke være længere end 1,5 m eller have en diameter på mere end 0,5 m og må max. veje 50 kg. Bundter af grene må max. veje 25 kg. Småt brændbart skal være i klare plastsække. 2.4 Haveaffaldsordning Ordningen er en indsamlingsordning, hvor der hentes haveaffald hver måned. Der kan afleveres grene, blade, græs, nedfaldsfrugter m.v. Haveaffaldet skal være placeret ved vejskel senest kl på afhentningsdagen. Det skal enten være i bundter m.v. eller det kan være i en grøn 2-hjulet 240 liter beholder, som borgere selv skal købe til formålet. Grene m.v. må ikke være længere end 1,5 m eller have en diameter på mere end 0,5 m og må max. veje 25 kg. Hvis haveaffaldet skal være i sække, skal det være papirsække, der må ikke være plastsække. 2.5 Glascontainere Ordningen er en anvisningsordning, hvor borgerne kan aflevere glas i glascontainere opstillet rundt omkring i kommunen. Der er opstillet glascontainere på xx lokaliteter i kommunen. 2.6 Genbrugspladser Ordningen er en anvisningsordning til de genbrugspladser der drives af ARC. Der ligger 2 genbrugspladser i kommunen: Kirstinehøj Vægtergangen Genbrugsplads Man Tirs Ons Tors Fre Lør Søn Kirstinehøj Kirstinehøj 25C 2770 Kastrup Vægtergangen Vægtergangen 32A 2770 Kastrup

85 2.7 Ordninger for husholdninger Affald der frembringes og indsamles fra husholdninger i Tårnby Kommune er omfattet af følgende ordninger: Fraktion/affaldstype Batterier Dagrenovation El-skrot (WEEE-affald) Farligt affald Flasker og emballageglas Indsamlings ordning Hente ordning X X Bringe ordning X X X X Bemærkninger Afleveres på kommunens genbrugspladser eller på ARCs indsamlingssteder Indsamles mindst en gang ugentligt fra helårsbeboelse Indsamles en gang månedligt fra helårsbeboelse. Kan også afleveres på kommunens genbrugspladser Afleveres på kommunens genbrugspladser Afleveres på kommunens genbrugspladser eller i kuber opstillet i kommunen Indsamles en gang månedligt fra helårsbeboelse. Kan også afleveres på kommunens genbrugspladser Fraktion/affaldstype Kasseret indbo ( Storskrald ) Pap Indsamlings ordning Hente ordning Bringe ordning Papir X X Plast X X X X Bemærkninger Indsamles en gang månedligt fra helårsbeboelse. Kan også afleveres på kommunens genbrugspladser Afleveres på kommunens genbrugspladser Indsamles en gang månedligt fra helårsbeboelse. Kan også afleveres på kommunens genbrugspladser Afleveres på kommunens genbrugspladser For yderligere information om kommunens affaldsordninger for husholdninger, se: Haveaffald X X Indsamles en gang månedligt fra helårsbeboelse. Kan også afleveres på kommunens genbrugspladser Hjemmekompostering Jern/metal X X Kommunen opfordrer til hjemmekompostering af vegetabilsk affald og haveaffald 6

86 2.8 Ordninger for erhverv Affald der frembringes og indsamles fra erhverv i Tårnby Kommune er omfattet af følgende ordninger: Fraktion/ affaldstype Indsamlings ordning Hente ordning Bringe ordning Anvisningsordning Batterier X X Bygge- og anlægsaffald Dagrenovations-lignende affald El-skrot (WEEE-affald) X X X X X Bemærkning Kommunen anviser affaldet til godkendt behandlingsanlæg. Kan i mindre mængder afleveres på kommunens genbrugspladser Kommunen anviser affaldet til godkendt behandlingsanlæg. Kan i mindre mængder afleveres på kommunens genbrugspladser Omfattet af samme henteordning som dagrenovation fra husholdninger Kommunen anviser affaldet til godkendt behandlingsanlæg. Kan i mindre mængder afleveres på kommunens genbrugspladser Fraktion/ affaldstype Indsamlings ordning Hente ordning Bringe ordning Anvisningsordning Farligt affald X X Haveaffald X X Klinisk risikoaffald Pap X X Papir X X X Bemærkning Kommunen anviser affaldet til godkendt behandlingsanlæg. Kan i mindre mængder afleveres på kommunens genbrugspladser Kommunen anviser affaldet til godkendt behandlingsanlæg. Kan i mindre mængder afleveres på kommunens genbrugspladser Kommunen anviser affaldet til godkendt behandlingsanlæg. Kommunen anviser affaldet til godkendt behandlingsanlæg. Kan i mindre mængder afleveres på kommunens genbrugspladser Kommunen anviser affaldet til godkendt behandlingsanlæg. Kan i mindre mængder afleveres på kommunens genbrugspladser 7

87 Fraktion/ affaldstype Indsamlings ordning Hente ordning Bringe ordning Anvisningsordning Plastik X X PVC X X Bemærkning Kommunen anviser affaldet til godkendt behandlingsanlæg. Kan i mindre mængder afleveres på kommunens genbrugspladser Kommunen anviser affaldet til godkendt behandlingsanlæg. Kan i mindre mængder afleveres på kommunens genbrugspladser 2.9 Affald fra kommunale ejendomme Det er ikke muligt, at opgøre præcist hvor store mængder der indsamles fra kommunale ejendomme og virksomheder og dermed heller ikke hvor store mængder af affald til materialenyttiggørelse, der vil være. Det er ca. 88 kommunale skoler, børnehave, vuggestuer og ungdomsklubber i Tårnby Kommune, som er de der skønnes at kunne have mængder af genanvendelige materialer. Det skønnes, at hver enhed i gennemsnit vil have i alt ca. 1 kg genanvendeligt affald (papir og pap, metal, plast, glas) til materialenyttiggørelse pr. uge. Fordelingen mellem de genanvendelige materialer er skønnet. Skøn over mængderne af genanvendelige materialer i planperioden fremgår af Tabel 1. For yderligere information om kommunens affaldsordninger for husholdninger, se: Tabel 1 Tabel over skønnede mængder af genanvendelige materialer fra kommunale ejendomme. Skønnet mængde (ton) Papir og pap 2,0 2,0 2,0 2,1 2,1 2,2 Metal 1,2 1,2 1,2 1,2 1,3 1,4 Plast 0,2 0,2 0,3 0,3 0,3 0,4 Glas 1,3 1,3 1,2 1,1 1,1 1,0 Total 4,7 4,7 4,7 4,7 4,8 5,0 8

88 2.10 Vurdering af ordninger Det vurderes, at der vil være behov for at indføre nye ordninger der skal sikre, at kravene omkring genanvendelse af husholdningsaffald kan opnås. Det vil specielt være ordninger omkring direkte genbrug, indsamling af organisk affald og indsamling af genanvendelige materialer ved husstanden. Disse er beskrevet i Hovedplanen under initiativerne. Initiativerne er i overensstemmelse med affaldshierarkiet. 9

89 3.1 Forbrændingsanlæg Der er en samarbejdsaftale med ARC, som betyder at alt affald til forbrænding, både dagrenovation og tørt forbrændingsegnet, sendes til forbrændingsanlægget ved ARC. Forbrændingsanlægget er placeret på adressen: Kraftsværksvej 31, 2300 København S. Anlægget har fire ovnlinjer og to turbiner energiudnytter affaldet og leverer el og varme tilbage til ca husstande. 3 Affaldsbehandlingsanlæg I det følgende er en beskrivelse af de væsentligste behandlingsanlæg for affald indsamlet i Tårnby Kommune. Der er i 2012 modtaget ton forbrændingsegnet affald på anlægget, hvor ca. 45 % var fra husholdninger og 55 % var erhvervsaffald. ARC forbrænder dermed ca. 15 % af det samlede forbrændte affald i Danmark. Tårnby Kommune har i 2013 leveret tons forbrændingsagnet affald til dette anlæg. Et nyt forbrændingsanlæg er under opførelse, og som forventes at være færdig i der er således sikret kapacitet på forbrændingsområdet langt ud og den langsigtede planperiode i affaldsplanen. 3.2 Deponeringsanlæg Affald fra Tårnby Kommune deponeres på den kontrollerede losseplads AV Miljø samt på en række fyldpladser på Sjælland. Anlægget er ejet af ARC og I/S Vestforbrænding, og der er et samlet restvolumen i 2013 på ca tons til deponering. Der er i 2013 modtaget tons deponeringsegnet affald fra ejerkommunerne. 10

90 AV Miljø er beliggende på adressen: Avedøreholmen 97, 2650 Hvidovre Tårnby Kommune har i 2013 leveret ca. 415 tons deponeringsegnet affald. Der forventes at være tilstrækkelig kapacitet på deponeringsområdet til planperioden, og der er desuden mulighed for at udbygge anlægget med flere celler til deponeringsegnet affald. 3.3 Modtageanlæg i kommunen Anlæg, der sorterer eller behandler affald og er beliggende i Tårnby Kommune: Kirstinehøj Genbrugsplads, Kirstinehøj 25 C Bemandet containerplads, hvor private og mindre erhvervsdrivende kan aflevere storskrald, haveaffald, bygge- og anlægsaffald og genanvendelige materialer. 3.4 Vurdering af behandlingskapacitet Det er Tårnby Kommunes ansvar, at sikre den nødvendige forbrændings- og deponeringskapacitet for det affald, der produceres i kommune. Det vurderes ikke, at der er behov for yderligere behandlingskapacitet i planperioden, evt. øgede affaldsmængder vil kunne håndteres via samarbejdet med ARC og eksisterende behandlingsanlæg. 3.5 Import og eksport af affald Der forventes ikke import af affald til behandling på anlæg i Tårnby Kommune i planperioden. Der er ikke kendskab til, at der er eksporteret affald fra kommunen. Vægtergangens Genbrugsplads, Vægtergangen 32A Bemandet containerplads, hvor private og mindre erhvervsdrivende kan aflevere storskrald, haveaffald, bygge- og anlægsaffald og genanvendelige materialer. SAS Genbrugsplads, Kystvejen 1 Ubemandet containerplads, hvor affald fra SAS s aktiviteter i Lufthavnen kan afleveres. Containerpladsen i Københavns Lufthavn Ubemandet containerplads, hvor affald fra aktiviteter i Lufthavnen kan afleveres. 11

91 Generel brugertilfredshed Brugertilfredsheden var generelt på samme niveau som i I 2013 var brugertilfredsheden målt til 5,71 mod 5,75 i Der er mange tilfreds brugere, og langt de fleste oplever ingen problemer med de affaldsordninger de anvendes. Dagrenovationsordningen, genbrugspladserne og papirbeholderen er brugerne meget tilfredse med, mens brugerne ikke er så tilfredse med storskraldsordningen. 4 Borgertilfredshedsundersøgelse Der er i juni 2013 gennemført i alt 200 interviews med borgere, som bor i villa eller rækkehus i Tårnby Kommune. Interviews er gennemført telefonisk suppleret med webbaserede interviews. I undersøgelsen er der fulgt op på en tidligere undersøgelse, som er gennemført i april-maj Spørgsmålene omfattede borgernes tilfredshed med affaldsområdet som helhed og desuden var der spørgsmål om, hvad der kunne ændres, udvikles eller forbedres. Der blev anvendt en karakterskala fra 1-7, hvor 7 angiver den højeste tilfredshed. De problemer brugerne selv fremhæver, er følgende: Storskraldsordningen At det ikke er tydeligt hvad der tages med i storskraldsordningen og hvad ikke. Det betyder at en del borgere så kører effekterne direkte på genbrugspladsen i stedet for. Byttecentral Der bør være en byttecentral på genbrugspladsen på Kirstinehøj, så man ikke skal køre til enten Dragør eller til Vermlandsgade for at finde den service. Sortere flere fraktioner ved husstanden Ønske om at kunne sortere flere fraktioner (især glas, pap og metal) tættere på husstanden. Papirbeholderen Beholderen er for stor ift. deres behov - og at man måske kunne udnytte denne til at frasortere andre fraktioner også. 12

92 5.1 Kortlægning: Affaldsmængder fordelt på kilder I Tabel 2 ses fordelingen på erhvervsmæssig kilde (husholdninger og erhverv) i perioden Tabel 2 Indsamlede affaldsmængder (ton) i Tårnby Kommune fordelt på kilde 5 Kortlægning af indsamlede affaldsmængder Affaldsmængderne i denne kortlægning og prognose er opdelt i forhold til: Kilde: beskriver producenten eller branchen, hvor affaldet produceres Behandlingsform: behandling på modtageanlægget Affaldstype: jf. affaldsbekendtgørelsen: dagrenovation, storskrald, haveaffald, erhvervsaffald, emballageaffald, farligt affald samt behandlingsrest Fraktioner: materialer med fælles sammensætning eks. Pap og papir Mængderne af indsamlet affald opgøres for den forrige planperiode ( ) og for Derudover laves en fremskrivning af affaldsmængderne i prognoser affaldsmængder for den kommende planperiode Denne fremskrivning baseres på antagelser omkring indførelse af nye ordninger i kommunen samt generelle antagelser omkring økonomisk vækst mm. Erhvervsmæssig kilde (ton) Husholdninger Erhverv I alt Mængderne for erhverv indeholder affald afleveret på kommunens genbrugspladser samt forbrændingsegnet affald indsamlet i kommunens ordninger for restaffald. Genanvendeligt erhvervsaffald, der ikke er afleveret via kommunens genbrugspladser, er ikke inkluderet i ovenstående mængder. Genbrugspladsernes affaldsmængder er fordelt mellem husholdninger og erhverv ud fra en fordelingsnøgle (samme nøgle for alle fraktioner). Den anvendte fordelingsnøgle er 79 %/21 % for 2009 og 2010 og 89 %/11 % for 2011, 2012 og Bygge og anlægsaffald (erhverv) er kun medtaget i det omfang det er afleveret på genbrugspladserne (delmængde af erhvervsaffaldet i tabellen). Der er ikke medtaget affaldsmængder fra spildevandsrenseanlæg i Tårnby Kommune. 13

93 5.2 Kortlægning: Affaldsmængder i den kommunale indsamling Tabel 3 viser affaldsmængder indsamlet i de kommunale ordninger for husholdninger i Tårnby Kommune i perioden Fraktionen dagrenovation indeholder ikke dagrenovationslignende (forbrændingsegnet) affald fra erhverv indsamlet i kommunale ordninger, ligesom affaldsmængderne fra genbrugspladser kun indeholder den del af affaldet, der stammer fra private husholdninger (beregnet med fordelingsnøgle 79/21 for og 89/11 for ). Den relativt store affaldsmængde på genbrugspladserne i 2011 skønnes fra ARCs side primært at skyldes oprydning efter det store skybrud. Mængderne for papir og glas opgøres fælles for Tårnby og Dragør og omregnes efterfølgende med følgende fordelingsnøgler: Papir 70/30 og glas 80/20. Der er kun opgjort separate data for papordningen fra 2012, mens ordningen for metalemballage først blev indført i Tabel 3 Affaldsmængder i den kommunale indsamling fra husholdninger (ton), Affaldsmængder i ordninger (ton) Dagrenovations ordning Elektronikordning Genbrugsplads Glasordning Haveaffaldsordning Metalordning 96 Papirordning Papordning Storskraldsordning I alt

94 5.3 Kortlægning: Affaldsmængder fordelt på behandlingsform Nedenstående tabeller viser de indsamlede affaldsmængder i Tårnby Kommune i 2013 fordelt på behandlingsform og erhvervsmæssig kilde (husholdninger og erhverv). Erhvervsaffald indeholder udelukkende affald afleveret via genbrugspladser eller i kommunens ordning for indsamling af restaffald (forbrændingsegnet affald). Tabel 4 Affaldets fordeling efter behandlingsform og erhvervsmæssig kilde (ton) 2013 Erhvervsmæssig kilde (ton) Genanvendelse Husholdninger For -brænding Deponi Special behandling Total Erhverv I alt Tabel 5 Affaldets fordeling efter behandlingsform og erhvervsmæssig kilde (%) 2013 Tabel 6 Husholdningsaffaldets fordeling efter behandlingsform (ton) i Erhvervsmæssig kilde (ton) Dagrenovations ordning Genanvendelse Husholdninger Forbrænding Deponi Special behandling Total Elektronikordning Genbrugsplads Glasordning Haveaffaldsordning Metalordning Papirordning Papordning Storskraldsordning I alt Erhvervsmæssig kilde (ton) Genanvendelse Forbrænding Deponi Special behandling Total Tabel 7 Erhvervsaffaldets fordeling efter behandlingsform (ton) i Erhvervsmæssig kilde (ton) Genanvendelse Forbrænding Deponi Special behandling Total 63 % 36 % 1 % 0 % 100 % Erhverv 24 % 75 % 0 % 0 % 100 % I alt 55 % 44 % 1 % 0 % 100 % Genbrugsplads Forbrændingsegnet I alt

95 5.4 Prognose for fremtidige affaldsmængder ( ) Prognosen skal baseres på det øvrige arbejde, der er lavet omkring fremskrivning af affaldsmængder i ARCs område. Tabel 8 viser prognosen for affaldsmængder (fordelt på kilder) i Tårnby Kommune i den kommende planperiode. Tabel 9 viser prognosen for erhvervsaffald til materialenyttiggørelse afleveret på genbrugsstationer. Tabel 8 Prognose for affaldsmængder (ton) i Tårnby Kommune fordelt på kilde Erhvervsmæssig kilde (ton) Prognose Husholdninger Erhverv I alt Der er i 2013 registreret ton fra husholdninger og ton fra erhverv. For erhverv er i 2013 registreret ton affald til materialenyttiggørelse afleveret på genbrugsstationerne. Tabel 9 Prognose for affaldsmængder til materialenyttiggørelse (ton) fra erhverv afleveret på genbrugsstationer i Tårnby Kommune Erhvervsmæssig kilde (ton) Prognose genbrugsstationer - materialenyttiggørelse Erhverv

96 5.5 Massestrømsanalyse ved forskellige tiltag For at nå målet om 50% genanvendelse sat i Ressourcestrategien, præsenteres i dette afsnit et overblik over de potentialer der er for genanvendelse ved indførelsen af forskellige tiltag. I Tabel 10 præsenteres eksempler på mulige tiltag og i Tabel 11 præsenteres hvilke potentialer der er for genanvendelse ved de enkelte tiltag. Tabel 10: Oversigt overordninger brugt som udgangspunkt for beregninger af genanvendelsespotentialer præsenteret i Tabel 11. Oversigt over ordninger præsenteret i Tabel 11 1 Indsamling af papir og glas med egne mængder for Henteordning for kildeopdelt karton, plast og småt metal fra dagrenovationen med efterfølgende central sortering. Der er regnet med, at ikke alt affald afleveret på et sorteringsanlæg ender med at blive udsorteret til genanvendelse. Der forventes et mindre rejekt. 3 Henteordning for tørt restaffald fra dagrenovationen med efterfølgende central sortering. Der er regnet med, at ikke alt affald afleveret på et sorteringsanlæg ender med at blive udsorteret til genanvendelse. Der forventes et rejekt. 4 Henteordning af den organiske fraktion med efterfølgende bioforgasning. 5 Bringeordning med diverse genanvendelige materialer tilført genbrugsplads og storskraldsordning egne mængder Genanvendelsesgraden ved hver enkelt tiltag er markeret med grå og den akkumulerede genanvendelsesgrad er yderligere markeret med orange. Tabel 11 Oversigt over genanvendelses potentialer ved forskellige tiltag. Nummereringen i [ ] henviser til tiltag præsenteret i Tabel 10. Beregningerne tager udgangspunkt i nøgletal fra MST og tal fra Danmarks statistik. Fraktion Dagrenovation Stort affald Kildesortret central- tør rest organisk mat GBS Plus Plus sort. Plus Plus gen. (Mængder angivet i (Papir og sort. ton / år) Glas) [1] [2] [3] [4] [5] Fraktions procenter Papir % Pap % Plast % Metal % Glas % Organisk % Plus brændbart [6] madaffald Jern og metal fra % GBS Træ % Stort pap 299 1% Stort plast 143 1% Bidragsprocent Samlet genanvendelsesprocent Udsorteret fra forbrænding Procent udsorteret fra forbrænding 13% 3% 3% 16% 20% 4% 13% 16% 19% 35% 55% 59% % 4% 20% 1% 29% 6 Central sortering af småt brændbart fra genbrugsstation (blandet fraktion). I Tabel 11 er i der i de to nederste linjer beregnet den mængde der, potentielt frasorteres brændbart og, tilføres genanvendelse. 17

97 6 Opfyldelse af mål fra forrige planperiode 6.1 Målsætninger i Affaldsplan 2010 Det er Tårnby Kommunes overordnede politik at medvirke til en udvikling, hvor miljøet ikke belastes på en måde, der forringer fremtidige generationers livsvilkår. Anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer skal derfor begrænses mest muligt. Det er desuden kommunens overordnede målsætning (i prioriteret rækkefølge): 1. at dannelsen af affald skal forebygges 2. at der skal sikres en høj kvalitet i affaldsbehandlingen og ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt: - ved at begrænse affaldets indhold af miljøfarlige stoffer - ved at affaldet genanvendes, når det er økonomisk hensigtsmæssigt - ved at affaldet forbrændes med energiudnyttelse, hvis genanvendelse ikke er mulig 6.2 Konkrete initiativer i Affaldsplan 2010 I affaldsplan 2010 blev der opstillet en række konkrete initiativer, som skulle understøtte de mere overordnede målsætninger på affaldsområdet. Nedenstående tabel viser en liste over initiativer, der skulle gennemføres i planperioden Efter hvert initiativ, er det angivet, om initiativet er gennemført eller delvis gennemført. Aktivitet Gennemført Nr. Beskrivelse af initiativ Ja Delvis Nej Viden og information 1 Udarbejdelse af informationsmappe om affald til borgere, boligselskaber og virksomheder 2 Kampagne for hjemmekompostering x x 3. at deponeringen af affald skal begrænses mest muligt 3 Virksomhedskampagne om sortering af emballageaffald x Tårnby Kommunes overordnede målsætninger er suppleret med en handlingsplan, som angiver hvilke konkrete initiativer, der skal gennemføres for at kunne nå ovenstående mere generelle målsætninger (se nedenstående afsnit). 4 Information om emballageaffald x 5 Hold Tårnby ren x Sortering skal være nemt 6 Optimering af metode til indsamling af dagrenovation x 7 Indsamling af pap i storskraldsordningen x 18

98 Aktivitet Gennemført Nr. Beskrivelse af initiativ Ja Delvis Nej 8 Opstilling af papbeholdere i etageejendomme x 9 Optimering af metode til indsamling af storskrald fra etageejendomme 10 Kampagne for kildesorteringssystemer i hjemmet x x Styringsværktøjer 11 Gennemførelse af en borgertilfredshedsundersøgelse af affaldsområdet 12 Indsats overfor de mest affaldsfrembringende virksomheder 13 Tilsyn med erhverv med store plastmængder x x x 14 Kontakt til nyetablerede virksomheder x 15 Direkte genbrug x 16 Udarbejdelse af standardregulativer x Farligt affald 17 Øget indsamling af PCB-holdigt affald x 18 Information om sortering af farligt affald i etageejendomme x 19

99 7 Økonomi 7.1 Kommunens omkostninger ved håndtering af affald Affaldshåndtering og andre udgifter som relaterer sig til affaldsområdet, fremgår af Tabel 12. Tabellen indeholder en oversigt over regnskabet for 2013, samt budgetårene samt en overordnet skøn for budgettet i Tabel 12 Forventet budget Økonomi (1000 kr.) Budget Bruttoudgifter Indtægter Gebyrer Kommunens omkostninger ved håndtering af affald får betydning for gebyrernes størrelse, se Tabel 13 herunder hvor gebyrernes forventede udvikling er angivet. Gebyr for administration, genbrugsplads og indsamlings af genanvendeligt affald er de samme for alle husstande, mens der er forskel på gebyret for dagrenovationsordningen alt efter hvilken beholder husstanden har. Der er taget udgangspunkt i gebyr for en husholdning med en 110 liter sæk til dagrenovation. Tabel 13 Forventet gebyr-niveau Netto driftsudgifter I alt Gebyrer moms inkl. Regnskab 2013 Budget Regnskabet for 2013 viser bruttoudgifter på 36,3 mio. kr. og indtægter på 36,3 mio. kr. Administration Genbrugsplads Indsamling af genanvendeligt Dagrenovation Gebyr i alt

100 21

101 TÅRNBY KOMMUNE AFFALDSPLAN Bilag

102 Bilag: 4.1. Klimakommune Handlingsplan DOC Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 26. august Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 83190/14

103 Projekt Klimakommune Handlingsplan Tårnby Kommune 1. juni maj 2018

104 Forsidefoto, Byparken. Fotografiet er taget d. 9. juli 2012 af Trine Bergstrøm og viser aksen op mod vandtårnet set fra byparken. Der er plantet pyramidepopler (Populus nigra italica ) på begge sidder af vandkanalen som understreger aksen og viser hvor den tidligere motorvej lå. Fotoet er valgt som forsidefoto, fordi det på mange måder symbolisere aktiviteterne i denne handlingsplan. Vandtårnet symboliserer bygningerne, bilerne symboliserer vejene, det grønne symboliserer miljøet, og så bassinet der med sin form peger tilbage på læseren som en løftet pegefinger på omtanke og adfærd. Handlingsplanen er udarbejdet af Heidi Tiedgen Svejgaard, Projektleder for Klimakommune i Tårnby Kommune. 2

105 Indholdsfortegnelse 1. Forord Indledning Organisation Kommunikation Energiledelse Energibesparelser i kommunale bygninger Adfærd Energibesparelser og miljøforbedringer for grønne områder Energibesparelser og miljøforbedringer ved drift og vedligeholdelse af kommunale veje

106 1. Forord Tårnby Kommunalbestyrelse besluttede tilbage i 2010 at tilmelde kommunen til Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning - den 1. juni 2010 blev den første aftale underskrevet af borgmester Henrik Zimino og præsident for Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen. I slutningen af april 2014 har Kommunalbestyrelsen besluttet at forlænge Klimakommuneaftalen indtil juni Den nye aftale indebærer, at Tårnby Kommune er Klimakommune i en 4-årig periode fra juni 2014 til juni I den nye periode som Klimakommune har Tårnby Kommune forpligtet sig til at reducere kommunens CO2 udledning med 2 % årligt for kommunen som virksomhed. Tårnby Kommune har derudover forpligtet sig til: at udarbejde et årligt CO2 regnskab at udarbejde en handlingsplan som beskriver, hvordan kommunen vil nå de opstillede mål 2. Indledning Handlingsplanen er inddelt i kapitler i forhold til de indsatsområder Tårnby Kommune har valgt at fokusere på i perioden, som nu løber fra d. 1. juni 2014 til d. 31. maj Hvert indsatsområde beskriver målet for de handlinger som er planlagt, samt de barrierer, som kan være medvirkende faktorer til, at målene ikke kan opfyldes. Hvert område indeholder en kort beskrivelse af den nuværende situation, som udgangspunkt for de opstillede handlinger, der er opdelt i kortsigtede og evt. allerede prioriterede handlinger og handlinger på lidt længere sigt. Handlingsplanen er tænkt som en løbende projektplan, samt som oplysning om, hvordan Tårnby Kommune arbejder i forhold til at reducere udledningen af CO2. I maj/juni måned (hvert år) udgives Tårnby Kommunes årlige CO2 regnskab. Dette regnskab er samtidig et evaluerings-notat, der kort beskriver Tårnby Kommunes år som Klimakommune, hvor hvert indsatsområde gennemgås. Afgrænsning Tårnby Kommune har valgt at afgrænse klimaaftalen til at omfatte kommunen som virksomhed. Det betyder, at kommunen ikke vil inddrage den enkelte borger eller de virksomheder, der har til huse i kommunen i klimakommune arbejdet. Udover energiforbrug er det valgt også at lade vandforbrug indgå i handleplanen og særligt for grønne områder og drift og vedligeholdelse af kommunale veje beskrives også forhold omkring miljøforbedringer. De enkelte områder vil desuden ofte overlappe hinanden idet et mindre drikkevandforbrug eksempelvis samtidig vil medføre et mindre energiforbrug til vandrensning og pumper mm. Ved at begrænse mængden af drikkevand og 4

107 regnvand, som ledes til kloakken vil rensningsanlægget samtidig bruge mindre energi og der skal pumpes mindre mænger frem til rensning. Osv. I handleplanen blev der tidligere for år 2013 og 2014 afsat midler til energirenovering. I år 2014 vil der derfor være fokus på, at få gennemført den resterende planlagte energirenovering. I perioden er der desuden fokus på at gennemføre planlagte energitiltag fra Energipuljen og at få handlingerne omkring energirigtig kommunikation og adfærd yderligere i drift. Midler Tårnby Kommune har igennem en lang årrække været opmærksom på energibesparende tiltag. Der har i flere år eksisteret en Energigruppe med fokus på besparelser og ny teknologi inden for energi og teknik. For år 2013 og 2014 er der afsat 30 mio. kr. til energirenovering - 20 millioner er brugt i 2013, og der er afsat 10 mio. kr. til energirenovering i Ved handleplanens udarbejdelse er budget ikke endeligt vedtaget. Ud over midler til energirenovering er der for 2014 samlet afsat kr. i budgettet til realisering af energiprojekter, i Energipuljen. Energipuljen er fra 2014 blevet en driftspulje, som løbende prioriteres af Energigruppen. Kravet i Energipuljen er nu, at projekterne skal have en tilbagebetalingstid på maksimalt 10 år, mod tidligere 5 år. Det er uvist om der også afsættes midler til Energipuljen i årene fremover. Alternativt vil energiprojekter blive søgt udført via fonde, puljer, Gate 21 mm. 5

108 3. Organisation Efter Tårnby Kommunes klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening er der efterfølgende nedsat en Klima-projektgruppe. Klimaprojektgruppen er bevidst sammensat fra forskellige afdelinger under Teknisk Forvaltning, for at sikre bredt ejerskab til opgaven. Klima-projektgruppens arbejde består i at udarbejde handlingsplaner og desuden løbende at være sparringspartner i Klimakommune arbejdet, herunder efter behov at deltage i ad hoc grupper til organisering af kampagner, nye projekter mm. Tårnby Kommunes energikonsulent er naturligt indsat som projektleder og tovholder i Klimakommune arbejdet. Energikonsulenten har ansvaret for kommunens årlige CO2 opgørelse og evaluering af projekt Klimakommune - samt for aktivt at kortlægge nye potentielle energiprojekter og løbende at følge op på implementeringen af de beskrevne tiltag i handleplanen. Energigruppen prioriterer indkomne forslag til energiprojekter, der skal søges gennemført. Sagsbehandlere i Vej, Park & Ejendomme sørger for gennemførelse af energireducerende projekter. Styregruppen er nedsat med henblik for at sikre afsættelse af nødvendige ressourcer i projekt Klimakommune. Derudover har Styregruppen en koordinerende rolle i Klimakommune arbejdet og bidrager dermed til at fastholde de opnåede resultater og giver samtidig grønt lys for kommende projekter. Figur 1: Organisationsdiagram for Tårnby Kommunes Klimakommune arbejde 6

109 4. Kommunikation Kommunikation er centralt i ethvert projekt, også når der skal laves energibesparelser og miljøforbedringer. Derfor er det vigtigt at have fokus på kommunikation i Klimakommune arbejdet. Med kommunikation menes dialog mellem to eller flere parter. Ikke kun internt mellem medarbejdere i Tårnby Kommune, men også dialogen med politikere og med kommunens borgere. Kommunikationsformen vil typisk være mundtlig og/eller skriftlig via s, politiske indstillinger, case historier, informationsmøde, opslag, internet ( intranettet, aviser mm. Målsætning og mål Målsætningen er, at informere medarbejdere, borgere og politikere, hvad Tårnby Kommune foretager sig i forbindelse med projekt Klimakommune. Fokus på kommunikation skal være med til at skabe, udvikle og fastholde interesse for projektet gennem fremstilling af projektets fremdrift og afledte effekter. Målet er på kort sigt ( ) at: tiltag og Klimakommune arbejdet er synliggjort internt og eksternt sikre nem adgang til informationer om Klimakommune arbejdet give teknisk personale nem adgang til mere viden (vidensdeling) sikre indsamling af de gode tanker og ideer inspirere til nye gode ideer fremadrettet Klima-projektgruppen inddrages mere aktivt i Klimakommune arbejdet På længere sigt er målet ( ) at: fastholde, videreføre og forankre handlingerne omkring kommunikation indarbejdet år udvide Klimakommune kommunikationen/arbejdet så eksterne også kan få glæde af kommunens erfaringer Evaluering af sidste års handlinger og status i dag I har det fortsat været svært at opretholde kommunikationen i relation til Klimakommune arbejdet i Tårnby Kommune. Udover sidste års handlingsplan og CO2 opgørelse er der ikke meget information at finde på henholdsvis intranet og internet. Samtidig har Klima-projektgruppen kun i begrænset omfang deltaget aktivt. Til trods for, at der kontinuerligt bliver gennemført projekter er der kun beskrevet to case-historier. Det blev forsøgt at lade den enkelte sagsbehandler, der gennemførte energiprojektet beskrive dette til videreformidling, dog uden resultat, hvilket må forklares med manglende tid og ressourcer til opgaven. Det har heller ikke været mulig at få personalet i institutionerne til at beskrive implementerede projekter set fra deres synsvinkel. Ej heller har det været muligt for projektmedlemmerne at påtage sig opgaven med at beskrive gennemførte projekter. Fremadrettet er der i Tårnby Kommune ansat en energikonsulent i en projektperiode på 2 år (2014 og 2015), hvis opgave det bla. er at varetage kommunikations arbejdet i forbindelse med Klimakommune projektet. Der har været et ønske om, at vi skulle bistå boligforeninger i Tårnby Kommune med erfaringsudveksling. Der har dog ikke været ressourcer til at opsøge og udføre denne opgave. Handlinger 7

110 På kort sigt ( ): Synliggørelse af gennemførte projekter, internt og eksternt informere bredt ud via hjemmeside og medier om gennemførte projekter Have fokus på spredning af viden med relation til Klimakommune arbejdet i og på tværs af afdelingerne i Teknisk Forvaltning, herunder opbygge Klimakommune på taarnby.dk Kortlægge og registrere gode ideer til potentielle projekter bla. etablere indbakke mulighed så medarbejdere/borgere kan komme med gode ideer Løbende at have fokus på fremadrettede projektideer Løbende at informere og sparre med Klima-projektgruppen om Klimakommune arbejdet På længere sigt ( ): Fastholde handlingerne omkring kommunikation indarbejdet år Overveje mulighederne for at udvide Klimakommune kommunikationen/ arbejdet til boligforeninger og evt. virksomheder mere direkte Effekt Skabe intern opmærksomhed på Klimakommune projektet generelt Mere synlighed om kommunens arbejde med klima, energi og miljø eksternt Ensartet og enkel kommunikation Intern stolthed Synergi mellem afdelingerne Fastholdelse af momentum omkring Klimakommune arbejdet Gribe det gode initiativ Barrierer Ingen retningslinjer for projektkommunikation Begrænsede ressourcer hos medarbejdere der skal levere casehistorier mm. Begrænsede ressourcer hos kommunikationsmedarbejder/afdeling Begrænset interesse i organisationen for projektet Klima-projektgruppen har ikke tid og ressourcer til at bidrage Mulig modvilje mod at kommunikere på tværs i forvaltningerne Nuværende projekter prioriteres højere end fremtidige projekter Begrænset kendskab til Indbakke muligheden Mangler tovholder til at drive kommunikationen og Klimakommune arbejdet videre på længere sigt Succeskriterie At kommunens hjemmeside (intranet og løbende opdateres med relevant information om projekt Klimakommune At aktuel/relevant information om Klimakommune projektet når målgruppen At kommunikationsform og måde er fastlagt og kendt At viden løbende deles på tværs af afdelingerne At der er fundet en tovholder på længere sigt (2016 og frem) Tidshorisont for implementering Kort sigt: Handlingerne fortsættes og systematiseres yderligere i Længere sigt: Fastholdelse og forankring af indsatser fra , og evt. udvidelse af Klimakommune afgrænsningen i perioden

111 5. Energiledelse Overordnet er energiledelse i Tårnby Kommune at nå årets opstillede mål for CO2 besparelsen. Energiledelsen består i at registrere energiforbrug og at kunne forholde sig til registrerede data - i Tårnby Kommune registreres forbrugsdata i et bygningsvedligeholdelsessystem, som kaldes DBD. De enkelte ejendomme, områder og anlæg kortlægges og der udvælges egnede projekter til udførelse. Energiledelse er derudover, at kunne foretage korrigerende handlinger således, at de enkelte ejendomme, områder og anlæg kan drives optimalt. Målsætning og mål Målsætningen er løbende og systematisk at indarbejde energiledelses-tankegangen i Tårnby Kommune, herunder på sigt at udforme og forankre en energipolitik i Tårnby Kommune som organisation. Målet er på kort sigt ( ) at: nå minimum 2 % CO2 reduktion for 2014 skabe bedre overblik over de enkelte ejendommes energiforbrug identificere mulige energireducerende tiltag udvælge og prioritere tiltag indarbejde energirigtig drift tankegangen systematisk i Tårnby Kommune indarbejde energiledelse tankegangen mere i Tårnby Kommune undersøge mulighederne for at begrænse energiforbruget i Tårnby Kommunens interne transport1 På længere sigt er målet ( ) at: CO2 reduktions målet er sat højere end minimumskravet på 2 % pr. år der er opstillet separate energispare-mål for mindst et delområde fastholde, videreføre og forankre handlingerne i forhold til energiledelse indarbejdet indføre automatisk forbrugs-registrering i DBD Tårnby Kommune har en godkendt energipolitik Evaluering af sidste års handlinger og status i dag Der er lavet en plan for at indføre klimaambassadører for alle institutioner, herunder igangsætningskurser med netværk mm. Planen er indtil videre ikke sat i værk, da den tidligere har afventet decentralisering af energibudgetterne (forbrugsafregning). Denne decentrale forbrugsafregning er nu besluttet til august 2014, hvorfor det fremadrettet vil være oplagt at se nærmere på det projekt igen. De enkelte ejendomme registrerer månedsvis deres forbrugsdata for el, vand og varme ind i DBD. Der er løbende support i DBD fra ejendomsgruppen til det tekniske personale og til de enkelte institutioner. Der bliver månedligt fulgt op med automatiske beskeder på manglende indrapporteringer. Systemet registrerer, hvorvidt der er opnået besparelser og giver umiddelbart efter indrapportering en rød, gul eller grøn smiley afhængig af resultat. Der har ikke været ressourcer til systematisk at gennemgå DBD i forhold til ukorrekte data, hvilket er nødvendigt for at få det fulde udbytte af programmet. På sigt bør mulighederne for automatisk forbrugs-registrering i DBD eller andet system derfor overvejes. 1 Blandt andet i samspil med Trafikplan 2013 fra Movia, der opererer med et reduktionsmål for CO 2 udledningen i den kollektive trafik i Tårnby Kommune frem mod 2020 på 25 % i forhold til år

112 Handlinger På kort sigt ( ): Årlig evaluering af reelle CO2 udslip og evt. justering af fremadrettede mål Løbende supportere brugerne af DBD systemet Optimere brugen af DBD, informere brugerne om rigtig brug og mulighederne, nyhedsbrev, gode casehistorier (se også afsnit 7 Adfærd) Systematisk gennemgang af DBD så forbrug og registreringer stemmer Projekt decentral forbrugsafregning bistå og sparre i processen Identificere mulige tiltag ved systematisk at: besøge ejendomme/institutioner interviewe alle nøglepersoner etablere indbakke-mulighed for medarbejdere/borgere udpege energitunge ejendomme via DBD og nøgletal CO2-regnskabet brug af ejendommenes energimærker Udarbejde og få godkendt enkle fælles retningslinier for energirigtig drift af kommunens ejendomme ex. krav til nybyggeri, målsætning for energiforbrug ved indkøb af ejendomme/vareindkøb mm. (se også afsnit 7 adfærd) Systematisk kortlægning af specifikke potentielle indsatsområder på tværs af alle ejendomme ex. cirkulationspumper, loftisolering, køleskabe/frysere Løbende at prioritere og udvælge energiprojekter (Energigruppen) Genopstarte projekt klimaambassadører Lave et projekt til begrænsning af energiforbruget i den interne transport i Tårnby Kommune idekatalog, erfaringsindhentning, kollektive busdrift, delebil, elcykler På længere sigt ( ): Udarbejde, godkende og synliggøre ny energipolitik for Tårnby Komme Sprede og forankre energiledelses-arbejdet til hele organisationen Opstille separate energispare-mål, ex. for daginstitutioner, rådhuset mm. Undersøge muligheden for internt at operere med ½-års mål for CO2 udledningen for bedre løbende at kunne styre resultatet (energistyring) Undersøge mulighederne for automatisk forbrugs-registrering i DBD e.l. Effekt Systematisk energistyring kan erfaringsmæssigt spare 10 % af energibudgettet, idet meget energifrås opdages Driftsbesparelser ved korrekt indstilling af tekniske anlæg At der er skabt overblik over de enkelte ejendommes energiforbrug At der er skabt synlighed ved mulighederne i brugen af DBD At DBD kan bruges mere optimalt fremadrettet Fælles fodslag om kommunens energispare-indsats Mest muligt CO2 besparelse for pengene via prioritering af tiltag Barrierer Optimal brug af DBD, kræver regelmæssigt og korrekt registrering Manglede accept af opgaven med energiregistrering Manglende ressourcer til at foretage forbrugs-registreringen korrekt i DBD og til opfølgning Klimaregnskab (CO2-regnskab) er nøjagtigt, men er ikke anvendeligt til egentlig energistyring, da det kun indeholder årsforbrug Energimærkningen er fra 2010 og derfor ikke altid tidssvarende 10

113 Indbakke-mulighed ikke kendt af alle relevante personer Svært at få tid til at komme hele vejen rundt (ejendomme/institutioner/nøglepersoner) Tårnby Kommunes organisation er uvant med energiledelse Mulig modstand mod at lave en egentlig energipolitik i Tårnby Kommune Succeskriterie At det interne mål på 3 % CO2 reduktion for 2015 er opnået 100 % regelmæssig og systematisk energiregistrering At DBD er opdateret og retvisende - bedre brug af DBD Større viden omkring egne anlæg hos den enkelte tekniske medarbejder Ejendomme/institutioner er besøgt og alle nøglepersoner er interviewet At der på længere sigt opstilles højere mål for CO2 reduktion end minimumskravet på 2 % - evt. internt som for 2015 Et udarbejdet idekatalog med forslag til begrænsning af energiforbruget i den interne transport i Tårnby Kommune Energiledelses-cirklen er kendt af politikere (længere sigt) At energipolitikken er godkendt politisk og synliggjort for medarbejdere og borgere i Tårnby Kommune (længere sigt) Tidshorisont for implementering Kort sigt: Handlingerne fortsættes og systematiseres yderligere i Længere sigt: Fastholdelse og forankring af indsatser fra , og evt. udvidelse af Klimakommune afgrænsningen i perioden

114 6. Energibesparelser i kommunale ejendomme Drift og vedligeholdelse af alle kommunale ejendomme planlægges af Teknisk Forvaltnings afdeling for Vej, Park og Ejendomme. Afdelingen har 6 medarbejdere der er arkitekter, ingeniører eller bygningskonstruktører. Alle ejendomme er opdelt efter kategori, og driften af disse varetages af en ansvarlig for hver kategori. Afdelingen har bl.a. ansvaret for gennemførelse af bygningsregistrering, service af tekniske anlæg og energiprojekter. Den daglige drift ligger hos varmemestre, skolebetjente og tekniske servicemedarbejdere. Ved større installationer og ombygninger har kommunen et samarbejde med en ekstern energirådgiver, der beregner og verificerer de opnåede energibesparelser. Energirådgiveren er certificeret, og er kommunens sikkerhed for, at projekterne er rentable og, at den mest energirigtige løsning vælges til det enkelte projekt. Derudover har kommunen et rigtig godt mangeårigt samarbejde med servicepersonel på bla. ventilationsområdet, og der ligger også en stor viden hos lokale håndværkere mm. Målsætning og mål Målsætningen er, at kommunens ejendomme er driftsikre med så lavt et energiforbrug som muligt, inden for de givne rammer. Målet er på kort sigt ( ) at: de prioriterede energiprojekter udføres inden for tidsrammen, ved anvendelse af de afsatte midler i Energipuljen de prioriterede energirenoveringsprojekter udføres inden for tidsrammen, ved anvendelse af de afsatte midler i Energirenoveringspuljen der er fundet flere potentielle og kvalificerede projekter end der er midler til i Energipuljen og Energirenoveringspuljen undersøge muligheder og potentialet ved at øge andelen af alternative energianlæg i Tårnby Kommune På længere sigt er målet ( ) at: afsætte midler til yderligere energiprojekter og energirenovering arbejde på at opsætte egentlige mål for opstilling af alternative energianlæg i Tårnby Kommune Evaluering af sidste års handlinger og status i dag Teknisk Forvaltning har færdiggjort den opstartede indrapportering i bygningsvedligeholdelsessystem (DBD), og det er derfor nu muligt inden for nogle anvendelseskategorier at lave udtræk på kommende arbejder inden for den næste 10års periode. Der indrapporteres løbende i systemet, men niveauet for indrapporteringen er lidt for spredt. Opgaven ligger hos de enkelte sagsbehandlere og resultatet bliver sårbart når ikke alle bruger systemet ens. Fremadrettet skal brugen af DBD derfor systematisere internt i Vej, Park og Ejendomme, så alle energimæssige og bygningsmæssige forhold inddateres ensartet, korrekt og obligatorisk således at der skabes overblik over samtlige kommunale bygningers tilstand. Der kommer løbende forslag til nye energiprojekter specielt fra det tekniske personale. Forslagene har i mange tilfælde ført til energiprojekter. Disse henvendelser har stadig høj prioritet, da det ofte er det tekniske personale, der har føling med, om et anlæg el. lign er ved at være udtjent og skal skiftes i nær fremtid. 12

115 Energipuljen har vist sig at være et godt supplement til den ordinære pulje for ekstra ordinært vedligehold. Fremadrettet vil der blive gjort et større arbejde med at kortlægge og finde frem til nye potentielle energiprojekter, idet Tårnby Kommune bla. har ansat en ny energikonsulent som tovholder på projektet i en 2-årig periode. Politisk har der gennem noget tid været tydelig positiv fokus på at gennemføre energiprojekter. I 2013 blev der brugt 20 mio. kr til energirenovering og 2014 er der afsat yderligere 10 mio. kr. Der skelnes stadig mellem energiprojekter og energirenovering, da midlerne anvendes efter forskellige kriterier. Energirenoveringen er beskrevet i særskilt afsnit. For Energipuljen gælder nu en tilbagebetalingstid på maksimalt 10 år, mod tidligere 5 år, så også her ses en øget mulighed for at udføre energiforbedrende projekter i Tårnby Kommune. Samtidig er Energipuljen blevet en driftspulje (tidligere en anlægspulje), hvor Teknisk Forvaltning løbende prioriterer energiprojekter. Når blot kravet om 10 års tilbagebetalingstid er overholdt kan projektet sættes i gang. Gennemførte projekter i 2013 Energiprojekter i 2013: Kommunalbestyrelsen afsatte kr. i 2013 til energiprojekter, men grundet tidspres og ressourcemangel i afdelingen blev ikke alle midler brugt. I 2013 er der således gennemført energiprojekter for kr. De gennemførte projekter har en beregnet årlig besparelse på kr., hvilket svarer til et afkast på 23 % ved simpel beregning: Nordregårdsskolen - energiruder, belysning, pumper Materialegården, Ugandavej ny gaskedel Klitrose allé 22 - ny gaskedel og udskiftning til LED belysning Curlinghal, korsvejsbadet og Pilegårdsbade - belysning Idrætsområdet - udskiftning af toiletter, brusere, pumper og ventiler Skottegårdsskolen - ventilation og varme Vægterparken udskiftning af fyr Munkebjergvej 48 - konvertering fra el til naturgas Kastrupvej 235 konvertering fra gas til fjernvarme Solgården, Nordmarksvej 90 - udskiftning af 12 toiletter Efterisolering af 6 ejendomme Energirenovering i 2013: I 2013 er der gennemført energirenoveringsprojekter for ca. 19 mio. kr. Kommunalbestyrelsen afsatte 20 mio. kr., hvoraf 1 mio. kr. er brugt til ekstern konsulent i forbindelse med kortlægning af bygningsmassen og udpegning af potentielle energirenoverings-projekter2. Følgende projekter blev udført: Tårnby Rådhus etablering af nyt fjernvarmestik, udskiftning af varmtvandsbeholdere, termostatventiler og ældre varmefordelings- og brugsvandspumper (færdiggøres i 2014) Løjtegårdsskolen tagrenovering og efterisolering Ungdomsskolen tagrenovering og efterisolering Amagerhallen - tagrenovering og efterisolering Korsvejens skole - ombygning og indregulering af varmeanlæg, udskiftning af ældre pumper, skift til vandbaseret varmeflade, isolering af pumper, ventiler og rør, CTS styring (færdiggøres i 2014) Der blev i alt udvalgt 13 ejendomme, som derefter blev underkastet en grundig gennemgang af eksternt konsulentfirma se evt. handleplanen for , side

116 Plejehjemmet Pyrus allé - konvertering til fjernvarme, solvarmeanlæg, nye varmtvandsbeholdere, indregulering af varmeanlæg, ny gasdreven tørretumbler Plejehjemmet Løjtegårdsvej - nye LED belysningsarmaturer og opsætning af bevægelsessensorer, etablering af solceller på taget og opdatering af driftsparametre i CTS-anlæg Randkløve Allé konvertering til fjernvarme, efterisolering af varmerør og opsætning af ny LED belysning Tårnby Stadion - ny gaskedel, varmtvandsbeholder, A-pumper og termostatventiler, nyt solvarmeanlæg, 2-skyls toiletter, vandbehandlingsanlæg på brugsvandet, nyt belysningsanlæg, opdatering af driftsparametre i CTS-anlæg. Efterisolering af tag, brystninger, lette partier og udskiftning af tagpap, nye energiruder, vinduer og ovenlyskupler Amagerhallerne - udskiftning af belysningsarmaturer samt etablering af lysstyring Handlinger På kort sigt ( ): Systematisere brugen af DBD internt i Vej, Park og Ejendomme så alle energimæssige og bygningsmæssige forhold inddateres ensartet, og skaber dermed overblik over samtlige kommunale bygningers tilstand Finde og gennemføre energireducerende projekter (se afsnit 5 Energiledelse) Søge midler, hvis puljepengene bruges op før tid fonde, puljer eller Gate 21 Undersøge mulighederne for at opsætte yderligere alternative energianlæg på og i forbindelse med kommunale ejendomme På længere sigt ( ): Undersøge mulighederne for at finde flere midler til yderligere energiprojekter og energirenovering, ex. deltage i projektsamarbejde, EU projekter mm. Arbejde på at sætte egentlige mål for opstilling af alternative energianlæg i Tårnby Kommune Planlagte projekter til gennemførelse i 2014 Energiprojekter i 2014 Hvert år prioriterer energigruppen årets energiprojekter i forhold til det afsatte budget. Der er i 2014 afsat kr. i budgettet til realisering af energiprojekter. For 2014 er der foreløbigt prioriteret energiprojekter for kr. (se herunder), de resterende kr. prioriteres løbende og forventes også brugt i Planlagte energiprojekter til gennemførelse i 2014 Vestamager idræt, ny gaskedel, solvarmeanlæg til varmt brugsvand Kastrup Biograf optimering af ventilation, CTS styring, belysning Kongelundsvej 464 skift fra elvarme til ny varmeanlæg (evt. skift til varmepumpe) Institutioner - samleprojekt varmeanlæg (3 institutioner) Skoler hulmursisolering Materialegården solvarme til varmt brugsvand i skyllehal Kastrup Idræt, Røllikevej nye brusere, efterisolering af loftrum Kastrup Svømmehal termotæppe over varmtvandsbassin Tårnbygårdsskolen LED i værksted mm. Feriekoloni på falster - energivinduer, skift fra 1 lag 14

117 Vandtårn, Oliefabriksvej kondenserende gaskedel Kursus i energirigtig drift for varmemestre, skolebetjente, ledere Energirenovering i 2014 For 2014 er der afsat 10 mio. kr. til energirenovering. Følgende projekter er udvalgt: Løjtegårdsskolen, udskiftning af vinduer, gaskedel, belysning i gang B/C/D Ungdomsskolen, udskiftning af gaskedel og udskiftning af vinduer Korsvejsskolen, efterisolering af tagrum i bygning F + ny tagbeklædning, udskiftning til A-pumper og isolering af uisolerede varmerør Skelgårdsskolen, udskiftning til A-pumper og toiletter til 2 skyls, lysstyring i gangarealer fløj A-G, føring og omlægning af installationer i kælder, udskiftning af belysning på fløjtoiletter fløj C/D/E/F/G Tårnby Rådhus, 1. etape udskiftning af vinduer i kontorer til nye lavenergi Effekt CO2 reduktioner Besparelser på driftsbudgettet Begrænsning af omkostningstunge hyppige reparationer ved udskiftning af gamle anlæg Reduceret slitage og vedligeholdelse på anlæg pga. reducerede brugstider Vedligeholdelsesniveauet på ejendomme med energirenovering løftes og en del af vedligeholdelsesefterslæb fjernes Barrierer Ved udførelse af nye tekniske anlæg opdages ofte ekstra uhensigtsmæssige forhold, hvilket kan fordyrer projektet betydeligt Tilbagebetalingstider kan være for lange i forhold til energipuljens anvendelseskriterier. Nedprioritering af tids ressourcer til projekt Klimakommune i forhold til lovmæssige opgaver. Manglende økonomiske ressourcer til gennemførelse af energiprojekter. Manglende teknisk indsigt Succeskriterie Fortsat at identificere og gennemføre energireducerende tiltag planmæssigt med midlerne i Energipuljen og Energirenoveringspuljen Løbende at have en liste over potentielle ikke prioriterede energiprojekter Udførte energiprojekter er synliggjort, internt og eksternt Antallet af alternative energianlæg i Tårnby Kommune stiger (på sigt) Tidshorisont for implementering Potentielle energiprojekter registres og prioriteres løbende, hvis kravet på min. 10 års tilbagebetalingstid er opfyldt. Prioriterede energiprojekter udføres samme år som de er prioriterede. Såfremt energipuljen opbruges søges yderligere projekter udført via fonde, puljer eller Gate 21. Energirenovering færdiggøres i løbet af

118 7. Adfærd Teknik og brugernes adfærd går hånd i hånd, når der skal laves energibesparelser. Derfor er det vigtigt også at have fokus på energirigtig adfærd, når der skal spares på energien. Målsætning og mål Målsætningen er, at alle medarbejdere i Tårnby Kommune skal tænke og agere energirigtigt i deres adfærd. Desuden skal medarbejdere have en positiv tilgang til adfærdsændringer. Kommunens medarbejdere skal være forbilleder på energirigtig adfærd på arbejdspladsen og overfor borgere og brugere af kommunens bygninger. Målet for perioden er på kort sigt ( ) at: indarbejde energirigtig adfærd tankegangen i Tårnby Kommune ved at systematisere brugen og driften af bygningerne lave en uddannelsesmæssig indsats over for driftspersonel og nøglepersoner i energirigtig drift af bygninger i 2014 lave en særlig indsats med hensyn til energirigtig adfærd for et afgrænset område i Tårnby Kommune, eksempelvis Grøn Institution i daginstitutionerne lave en kampagne i energi- og miljørigtig adfærd på en af kommunens institutioner i 2015 løbende at sætte ekstra fokus på energistyring i bygningsdriften mere dynamisk energistyring På længere sigt er målet ( ) at: fastholde arbejdet med energirigtig adfærd i dagligdagen udvide projekt Grøn Institution til mindst et andet område end daginstitutioner Evaluering af sidste års handlinger og status i dag I perioden har der været afholdt to mindre kampagner i energibesparende adfærd, på brandstationen og på materialegården. Det har tidligere været planen, at afholde en kampagne på en af skolerne, men der har stadig ikke været ressourcer til at løfte opgaven. Go Energi er nu nedlagt og der udarbejdes derfor ikke længere gratis kampagnemateriale til fremme af energibesparelser i offentlige og private virksomheder. Det har ikke været muligt at finde andet egnet materiale som alternativ til Go Energis. Dette har gjort kampagneprocessen både omkostningstung og besværlig. Handlinger På kort sigt ( ): Formidle resultater som incitament til energirigtig adfærd - løbende Udarbejde og få godkendt enkle fælles retningslinier for energirigtig drift af kommunens ejendomme - rum-temperaturer, driftstider på ventilation mm. Tilbyde kursus i energirigtig drift til varmemestre, skolebetjente og institutionsledere Udarbejde/udvælge og afvikle en kampagne i energi- og miljørigtig adfærd eksempelvis på rådhuset eller en skole i

119 Lave en ekstra indsats overfor brugere af energistyringsprogrammet DBD, som støtte og fastholdelse i energimæssige adfærdsændringer - løbende Lave projekt Grøn Institution på kommunens daginstitutioner På længere sigt ( ): Forankre de godkendte fælles retningslinier for energirigtig drift af bygninger i hele organisationen i Tårnby Kommune Lave en kampagne i energi- og miljørigtig adfærd på flere af kommunens institutioner, med udgangspunkt i kampagnen fra Lave projekt Grøn Institution, eksempelvis på plejehjem eller rådhuset Effekt Ressourcebesparelser - energibesparelser og miljø miljøforbedringer Synlighed om mulighederne ved DBD At DBD kan bruges mere optimalt fremadrettet Barrierer Manglende ressourcer til kampagnematerialer Manglende tid til formidling, da der ikke er ressourcer til ekstern rådgivning og udformning af oplysningsmaterialer Manglende midler til kursus-afholdelse Medarbejdere/ledere ønsker ikke deltage i kursus/uddannelse Modstand/problemer ifm. decentral forbrugsafregning i de enkelte forvaltninger Succeskriterie At der gennemføres kampagner min. en kampagne i (på sigt flere) Afholdt kursus i energirigtig drift for varmemestre, skolebetjente og ledere Retningslinier for energirigtig drift er udarbejdet Mere retvisende og opdateret DBD - bedre brug af DBD Forankring af retningslinier for energirigtig drift (på sigt) Tidshorisont for implementering For flere af handlinger ovenfor er der indsat en tidshorisont for gennemførelse. Længere sigt: Fastholdelse og forankring af indsatser fra

120 8. Energibesparelser og miljøforbedringer for grønne områder Drift og vedligeholdelse af kommunens grønne områder varetages af en gartnerafdeling, som ledes af en driftsleder og driftsassistent under Materialgården. På rådhuset (i Vej, Park og Ejendomme) er der desuden tilknyttet to landskabsarkitekter. Særligt for områderne LAR og LUR3 er der et samspil med Tårnby Kommunes Klimatilpasningsplan4, som er under udarbejdelse og der arbejdes i øvrigt tæt sammen med Tårnby Forsyning. Indeværende Klimakommune handleplan skal også ses i sammenhæng med opstillede servicemål for vejområdet (vej og park). Målsætning og mål Den overordnede målsætning er, at driften for gartnerafdelingen gennemføres med den mindst mulige forurening af det ydre miljø og energiforbrug ved stadig at sikre kvaliteten af vores ydelser. Dette skal ske under hensynstagen til de tekniske og økonomiske muligheder. Det er således gartnerafdelingens målsætning, at vejtræer og planter har gode og optimale vækstbetingelser, at saltskader på planter minimeres, at LUR og LAR projekter løbende udvikles og implementeres og at energiforbruget begrænses i driften. Målet for gartnerafdelingen er på kort sigt ( ) at: udføre forsøg med plantevenlige tømidler omkring værdifulde vejtræer implementere en træstrategi optimere vejafvanding udpege LUR/LAR-projekter til forbedring af håndtering af store nedbørsmængder langs vejnettet koordinere LUR/LAR projektliste i forhold til Tårnby Kommunes Klimatilpasningsplan og Tårnby Forvaltning A/S idekatalog På længere sigt er målet ( ) at: etablere et tættere samarbejde imellem de enkelte fag-teams i Vej, Park og Ejendomme og fag-teams i Plan, Byggesag og Miljø og Tårnby Forsyning til koordinering i forbindelse med udpegning af LUR/LAR projekter. fastholde handlingerne omkring energibesparelser og miljøforbedringer for grønne områder indarbejdet år udvikle nye projekter i forbindelse energibesparelser og miljøforbedringer for grønne områder opstille mål for begrænsningen af energiforbruget i driften Evaluering af sidste års handlinger og status i dag Boldbaner i Tårnby Kommune gødes i øjeblikket med en blanding af naturgødning og kunstgødning. Ude i distrikterne bruges der hovedsagelig kunstgødning i nyetablerede bede (også græs) og bede der har prydværdi. I surbundsbede og rosenbede bruges der dog ofte naturgøding. Kommunen 3 4 LUR = Lokal Udnyttelse af Regnvand & LAR = Lokal Afledning af Regnvand Klimatilpasningsplanen er en del af Kommuneplanen for , som forventes godkendt efterår

121 bruger derfor naturgødning på andet end boldbaner, men fremadrettet vurderes der at være behov for mere systematik på området, blandt andet er det ikke alle gartnere, som har adgang til naturgødning. Tårnby Kommune indgår i et projekt med Tårnby Forsyning A/S, omkring etablering af et LUR anlæg i tilknytning til boldbanerne i Travbaneparken, således dyrebart drikkevand til vanding af boldbaner kan erstattes med akkumuleret nedbør. Projektet har ligget stille, men er dog klar i skitseform. Projekt alternative tømidler blev igangsat i Enkelte steder er der testet nye tømidler for at begrænse brugen af salt. Der mangler at blive lavet en egentlig evaluering af disse test. Det vurderes samtidig hensigtsmæssigt at foretage en holdningsafstemning mellem parkafdelingen på rådhuset og materialegården omkring ønsker og behov i forbindelse med alternative tømidler. Amager Landevej (del 1), afkoble/forsinke regnvand samt give træerne bedre vækstvilkår - projekt i udbud Projektet med at etableres et vandbassin på Nordregårdsskolen blev i 2014 sat i bero grundet tvivl om der evt. vil kunne komme kloakvand med kolibakterier i bassinet. Der har løbende være fokus på at finde egnede grønne områder til aflastning af kloakerne for overflade og regnvand i 2013 og Parkafdelingen har i 2014 udarbejdet et kort-værktøj der udpeger de faktiske vandlidende grønne områder i kommunen, og med forslag til udbedrende LAR projekter. Tårnby Forsyning A/S har udarbejdet et idekatalog med 25 potentielle regnvandsprojekter (LUR/LAR). I forbindelse med klimatilpasningsplanen er der desuden lavet et prioriteringskort til brug ved udvælgelse af klimatilpasningsprojekter. Fremadrettet er der behov for koordinering af disse tre eksisterende værktøjer ved optimal udvælgelse af LUR/LAR projekter. Handlinger Udarbejde en redegørelse for træstrategi i Tårnby Kommune - ultimo 2015 Grøfter og vejafvandingselementer registreres og der lægges plan for vedligeholdelse afrapportering ultimo 2015 Udarbejdelse af plan for brug af naturgødning i Tårnby Kommune hvorved forbruget af kunstgødning mindskes kortlægning af nuværende brug af naturgødning, opstilling af retningslinier og vejledning for brug af naturgødning. Brug af alternative tømidler for at mindske forbruget af salt ved kommunens grønne områder evaluering af test-forsøg, udpegning af relevante områder, holdningsafstemning mellem parkafdelingen og materialegården. etablering af et LUR anlæg i tilknytning til boldbanerne i Travbaneparken udskrivning af projekt konkurrence, eller sættes direkte i udbud. I samarbejde med Tårnby Forsyning A/S. Amager Landevej (del 1) tværgående projekt med fokus på trafiksikkerhed, grønne arealer, mindre befæstet areal (lettere nedsivning), frodighed, forskinkelsesbassin mm. Brønderslev Alle forbedring af afvanding fra vej og taget på teknisk skole Projekt grønne tage undersøge muligheden for etablering af grønne tage på Tårnby Kommunes ejendomme Byparkens bassin erstatte drikkevand med renset regnvand, eksempelvis fra bygninger i Allegården og separate vejafvandingsledninger i Englandsvej. Evt. vil vandtårnet kunne anvendes som opbevaringsmagasin. 19

122 Projekt sluk dræn under boldbaner i perioder vil dræn under boldbaner kunne slukkes, hvorved vanding begrænses (mindre vandforbrug) og pumpedrift spares (elbesparelse) Der vil løbende være fokus på at finde nye egnede grønne områder til aflastning af kloakerne for overflade og regnvand. Koordinering af eksisterende kortmateriale og værktøjer. Handlinger på længere sigt: Etablering af en tværgående samarbejdsgruppe fra Vej, Park og Ejendomme og Plan, Byggesag og Miljø og Tårnby Forsyning til koordinering i forbindelse med LUR/LAR projekter Amager Landevej (del 2), afkoble/forsinke regnvand samt give træerne bedre vækstvilkår Opstilling af egentlige mål for begrænsningen af energiforbruget i driften (drivmidler) årlige besparelses mål opstilles Effekt De miljøtiltag som gartnerafdelingen har påbegyndt har en klar miljøforbedrende effekt på det ydre miljø, men er udover brændstofforbruget svære at måle effekten af Det vil fremadrettet være brændstofforbruget som implementeres i klimaregnskabet Barrierer Når der sættes stor fokus på miljø og CO2, må det forventes at der er en tidshorisont ved implementeringen, hvor medarbejderne skal vænne sig til at tænke i mere miljørigtige løsninger. Selvom de fleste medarbejdere har en positiv indstilling, eksisterer der stadig en kultur, hvor der ikke fuldt ud tænkes i miljørigtige løsninger. Økonomiske ressourcer til indkøb af miljørigtige produkter. Økonomiske ressourcer til indkøb af træer. Tekniske og økonomiske planlægningsmæssige barrierer, eksempelvis for små driftspuljer Succeskriterie Fortsat at lokalisere og gennemføre energibesparelser og miljøforbedrende løsninger Tidshorisont for implementering Eksisterende tiltag fortsættes i 2014/2015. Nye tiltag implementeres i 2014 og For perioden udarbejdes en egentlig projektplan senere. 20

123 9. Energibesparelser og miljøforbedringer ved drift og vedligeholdelse af kommunale veje Drift og vedligeholdelse af kommunens veje og stier varetages af en vejafdeling, som ledes af en driftsleder og driftsassistent under Materialgården. På rådhuset (i Vej, Park og Ejendomme) er der desuden tilknyttet flere ingeniører, teknisk designer og trafikplanlægger, som til daglig arbejder med vejområdet. På vejområdet har der årligt været afsat 4 millioner kr. til ny vejbelysning og 1,5 millioner til udskiftning af gamle lyssignaler og trafiksikkerhed. Det forventes, at denne praksis forlænges i en ny 6-årig periode i Indeværende Klimakommune handleplan skal ses i sammenhæng med opstillede servicemål for vejområdet (vej og park). Desuden vil der være et samspil med Tårnby Kommunes Klimatilpasningsplan5, som er under udarbejdelse. Målsætning og mål Målsætningen er, at drift og vedligeholdelse af de kommunale veje gennemføres, med den mindst mulige forurening af det ydre miljø og mindst muligt energiforbrug ved stadig at sikrer kvaliteten af vores ydelser. Dette skal ske under hensyntagen til de tekniske og økonomiske muligheder. Målet for vejafdelingen er på kort sigt ( ) at: omstille lyssignaler til bedst mulig teknologi følge udviklingen og skifte vejarmaturer til bedst mulig teknologi omstille lyssignaler til grøn bølge inddrage miljøvenlighed og recykling i valg af løsning ved vejbelægning mindske forbruget af salt til veje og stier, ved bla. at se på alternative tømidler bidrage positivt ved udvikling og implementering af LUR og LAR projekter6 - herunder, at vejafvanding optimeres På længere sigt er målet ( ) at: etablere et tættere samarbejde imellem de enkelte fag-teams i Vej, Park og Ejendomme og fag-teams i Plan, Byggesag og Miljø og Tårnby Forsyning til koordinering i forbindelse med udpegning af LUR/LAR projekter. fastholde handlingerne omkring energibesparelser og miljøforbedringer for vej området indarbejdet år udvikle nye projekter i forbindelse energibesparelser og miljøforbedringer for vej området, herunder undersøge brug af alternative energikilder opstille mål for begrænsningen af energiforbruget i driften Evaluering af sidste års handlinger og status i dag Der har i Vej, i de seneste år været ekstra fokus på de ydre påvirkninger vi tilfører miljøet. Derfor bruges der ressourcer på at finde alternativer til driften som er mere miljøvenlige og mindre CO2 udledende. 5 6 Partiel recykling af vejmaterialer er gennemført på 3. etape af Kongelundsvej og Tømmerupvej. Herved er oparbejdning af materialer Klimatilpasningsplanen er en del af Kommuneplanen for , som forventes godkendt efterår 2014 LUR = Lokal Udnyttelse af Regnvand & LAR = Lokal Afledning af Regnvand 21

124 blevet sparet samt transport af materialer og længere levetid for vejen idet revner o.l. forsegles eller fjernes under opvarmning og gentromling. Forventet reduktion af CO2 mellem 10 % og 20 % Amager Landevej (del 1), afkoble/forsinke regnvand samt give træerne bedre vækstvilkår - projekt i udbud 2014 Der er udskiftet lyssignaler til LED-teknologi Lyssignaler er omstillet til samordning så grøn bølge kan opnås energibesparelse til bilernes brændstof Der er skiftet 470 vejarmaturer til LED 31W fra 80 W til 31 W og fra 60 W til 31 W. Herved er der sparet % af elforbruget til belysningen. Handlinger Udskifte lyssignal til LED i krydsene Saltværksvej/Kastruplundgade, Løjtegårdsvej/Præstefælledvej og i rundkørslen ved vandtårnet/byparken Samkøring af lyssignaler til grøn bølge i krydsene Saltværksvej/Kastruplundgade og Løjtegårdsvej/Præstefælledvej Skifte vejarmaturer til LED 31 W i Kastrup området Tømmerupvej faskiner under cykelstier Afkoble/forsinke regnvand på Amager Landevej mellem kommunegrænsen og Korsvejskrydset samt give træerne bedre vækstvilkår (i samarbejde med Parkafdelingen) projekt i udbud 2014 Tunnel ved Englandsvej valg af lys vejbelægning (lysbesparelse), skift til LED vejarmaturer Amager Landevej (del 1) tværgående projekt med fokus på trafiksikkerhed, grønne arealer, mindre befæstet areal (lettere nedsivning), frodighed, forskinkelsesbassin mm. Gemmas Alle regnvand frakobles og føres til nedsivning eller begrænses kraftigt med vandbremse. Den brede vejbane omlægges og der etableres grønne rabatter Undersøge mulighederne for skift til og brug af drænasfalt, hvilket giver mindre vand til kloakkerne og desuden mindre støj fra veje Planmæssig reservering af fremtidigt vejareal til senere brug til eksempelvis tilbageholdelse af regnvand (forsinkelsesbassin) i samarbejde med Planafdelingen Handlinger på længere sigt: Etablering af en tværgående samarbejdsgruppe fra Vej, Park og Ejendomme og Plan, Byggesag og Miljø og Tårnby Forsyning til koordinering i forbindelse med LUR/LAR projekter Opstilling af egentlige mål for begrænsningen af energiforbruget i driften (el til lyssignaler og vejbelysning) årlige besparelses mål opstilles Amager Landevej (del 2), afkoble/forsinke regnvand samt give træerne bedre vækstvilkår Effekt De elbesparende tiltag vil have stor effekt på klimaregnskabet Miljøtiltagene, som vejafdelingen er begyndt med har en klar miljøforbedrende effekt på det ydre miljø, men kan ikke umiddelbart måles i klimaregnskabet Barrierer Manglende økonomiske ressourcer Tekniske og økonomiske planlægningsmæssige barrierer, eksempelvis for små driftspuljer 22

125 Manglende personale. Succeskriterie Fortsat at lokalisere og realisere energibesparelser og miljøforbedrende løsninger. Tidshorisont for implementering Eksisterende tiltag fortsættes i 2014/2015. Nye tiltag implementeres i 2014 og For perioden udarbejdes en egentlig projektplan senere. 23

126 Bilag: 5.1. CO2 rapport 2013.DOC.doc Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 26. august Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 94235/14

127 CO 2 opgørelse 2013 Tårnby Kommune

128 CO 2 opgørelsen er udarbejdet af Freddy Christensen & Claus Birch, Tårnby Kommune, Teknisk Forvaltning. Spørgsmål til opgørelsen kan rettes til Claus Birch på cbi.tf@taarnby.dk eller på tlf.nr Side 2 CO 2 opgørelse 2013

129 Forord Tårnby Kommunes CO 2 opgørelse for år 2013 omfatter kommunens samlede forbrug af el, varme, vand, pleje af grønne områder, glatførebekæmpelse, brændstof og rengøringsmidler. Opgørelsen omfatter alene Tårnby Kommune som virksomhed, og har altså ikke borgernes og virksomhedernes CO 2 forbrug med. At skabe en bæredygtig udvikling i Tårnby Kommune kræver en aktiv indsats fra alle, både virksomheder og borgere, men i høj grad også de enkelte institutioner i kommunen. Tårnby Kommunes CO 2 opgørelse skal således ses som et redskab til at synliggøre områder, hvor kommunen ved et aktivt miljøhensyn kan opnå miljømæssige og økonomiske gevinster. For samtlige områder kan både tekniske forbedringer og adfærdsmæssige ændringer være med til at reducere forbruget og mindske CO 2 udledningen. De tekniske forbedringer kræver en økonomisk investering, som dog via et reduceret forbrug vil tjene sig ind. Adfærdsmæssige ændringer kræver ingen økonomiske investeringer, men derimod tid til ændring af holdninger hos de enkelte ansatte. Årets resultat Tårnby Kommune har forpligtet sig til at spare 2 % af den samlede CO 2 udledning pr. år i en 4- årig periode startende fra juni Opgørelsen for 2013 viser et resultat på 4,7 % besparelse i forhold til Det totale CO 2 forbrug i 2013 var ton CO 2, mod et forbrug på ton CO 2 i 2012, hvilket giver en besparelse på 542 ton CO 2. De blå søjler i figuren herunder viser Tårnby Kommunes CO 2 -forbrug i tons, mens den grønne mærkat viser besparelsen i procent i forhold til året før. Tårnby Kommune bliver således bedre og bedre til at spare CO 2 i driften. Side 3 CO 2 opgørelse 2013

130 Hvordan er CO 2 resultatet nået? Indsatsen er koncentreret omkring 6 hovedpunkter: Kommunikation Energiledelse Energibesparelser i kommunale bygninger Adfærd Miljøforbedringer for grønne områder Miljøforbedringer for drift & vedligehold af kommunale veje. Kommunikation I 2013 har det været svært at opretholde kommunikationen i relation til Klimakommune arbejdet i Tårnby Kommune. Udover sidste års handlingsplan og CO 2 opgørelse er der ikke meget information at finde på henholdsvis intranet og internet. Samtidig har Klima-projektgruppen kun i begrænset omfang deltaget aktivt. Det har i perioden været en udfordring at få relevant information formidlet videre. Til trods for, at der kontinuerligt bliver gennemført projekter er der kun beskrevet to case-historier på internettet. Det blev forsøgt at lade den enkelte sagsbehandler stå for videreformidling, dog med begrænset resultat. Det har heller ikke været mulig for personalet i institutionerne at beskrive implementerede projekter set fra deres synsvinkel. Projektmedlemmerne har desuden ikke kunne påtage sig opgaven med at beskrive gennemførte projekter. Generelt må det forklares med manglende tid og ressourcer til opgaven. Fremadrettet er der i Tårnby Kommune ansat en energikonsulent i en projektperiode på 2 år (2014 og 2015), hvis opgave det bla. er at varetage kommunikationsarbejdet i forbindelse med Klimakommune projektet. Energiledelse Der er lavet en plan for at indføre klimaambassadører for alle institutioner, herunder igangsætningskurser med netværk mm. Planen er indtil videre ikke sat i værk, da den tidligere har afventet decentralisering af energibudgetterne (forbrugsafregning). Denne decentrale forbrugsafregning er nu besluttet til august 2014, hvorfor det fremadrettet vil være oplagt at se nærmere på det projekt igen. De enkelte ejendomme registrerer månedsvis deres forbrugsdata for el, vand og varme ind i et bygningsvedligeholdelses-system (DBD). Der er løbende support i DBD fra ejendomsgruppen til det tekniske personale og til de enkelte institutioner. Der bliver månedligt fulgt op med automatiske beskeder på manglende indrapporteringer. Systemet registrerer, hvorvidt der er opnået besparelser og giver umiddelbart efter indrapportering en rød, gul eller grøn smiley afhængig af resultat. Der har ikke været ressourcer til systematisk at gennemgå DBD i forhold til ukorrekte data, hvilket er nødvendigt for at få det fulde udbytte af programmet. På sigt bør mulighederne for automatisk forbrugsregistrering i DBD eller andet system derfor overvejes. Side 4 CO 2 opgørelse 2013

131 Energibesparelser i kommunale bygninger Teknisk Forvaltning indrapporterer løbende i DBD, men niveauet for indrapporteringen er lidt for spredt. Opgaven ligger hos de enkelte sagsbehandlere og resultatet bliver sårbart, når ikke alle bruger systemet ens. Fremadrettet bør brugen af DBD derfor systematisere internt i Vej, Park og Ejendomme, så alle energimæssige og bygningsmæssige forhold indrapporteres ensartet, og skaber overblik over samtlige kommunale bygningers tilstand. Der kommer løbende forslag til nye energiprojekter specielt fra det tekniske personale. Forslagene har i mange tilfælde ført til energiprojekter. Disse henvendelser har stadig høj prioritet, da det ofte er det tekniske personale, der har føling med, om et anlæg el. lign er ved at være udtjent og skal skiftes i nær fremtid. Fremadrettet vil der blive gjort et større arbejde med at kortlægge og finde frem til nye potentielle energiprojekter, idet Tårnby Kommune bla. har ansat en ny energikonsulent som tovholder på projektet i en 2-årig periode. Politisk har der gennem noget tid været stor fokus på at gennemføre energiprojekter. I 2013 blev der brugt 20 mio. kr. til energirenovering og 2014 er der afsat yderligere 10 mio. kr. Der skelnes stadig mellem energiprojekter og energirenovering, da midlerne anvendes efter forskellige kriterier. Energirenoveringen er beskrevet i særskilt afsnit. For Energipuljen gælder nu en tilbagebetalingstid på maksimalt 10 år, mod tidligere 5 år, så også her ses en øget mulighed for at udføre energiforbedrende projekter i Tårnby Kommune. Samtidig er Energipuljen blevet en driftspulje (tidligere en anlægspulje), hvor Teknisk Forvaltning løbende prioriterer energiprojekter. Når blot kravet om 10 års tilbagebetalingstid er overholdt kan projektet sættes i gang. Energiprojekter i 2013: Kommunalbestyrelsen afsatte kr. i 2013 til energiprojekter, men grundet tidspres og ressourcemangel i afdelingen blev ikke alle midler brug. I 2013 er der således gennemført energiprojekter for kr. De gennemførte projekter har en beregnet årlig besparelse på kr., hvilket svarer til et afkast på 23 % ved simpel beregning: Nordregårdsskolen - energiruder, belysning, pumper Materialegården, Ugandavej ny gaskedel Klitrose allé 22 - ny gaskedel og udskiftning til LED belysning Curlinghal, korsvejsbadet og Pilegårdsbade - belysning Idrætsområdet - udskiftning af toiletter, brusere, pumper og ventiler Skottegårdsskolen - ventilation og varme Vægterparken udskiftning af fyr Munkebjergvej 48 - konvertering fra el til naturgas Kastrupvej 235 konvertering fra gas til fjernvarme Solgården, Nordmarksvej 90 - udskiftning af 12 toiletter Efterisolering af 6 ejendomme Energirenovering i 2013: I 2013 er der gennemført energirenoveringsprojekter for ca. 19 mio. kr. Kommunalbestyrelsen afsatte 20 mio. kr., hvoraf 1 mio. kr. er brugt til Side 5 CO 2 opgørelse 2013

132 ekstern konsulent i forbindelse med kortlægning af bygningsmassen og udpegning af potentielle energirenoverings-projekter 1. Følgende projekter blev udført: Tårnby Rådhus etablering af nyt fjernvarmestik, udskiftning af varmtvandsbeholdere, termostatventiler og ældre varmefordelings- og brugsvandspumper (færdiggøres i 2014) Løjtegårdsskolen tagrenovering og efterisolering Ungdomsskolen tagrenovering og efterisolering Amagerhallen - tagrenovering og efterisolering Korsvejens skole - ombygning og indregulering af varmeanlæg, udskiftning af ældre pumper, skift til vandbaseret varmeflade, isolering af pumper, ventiler og rør, CTS styring (færdiggøres i 2014) Plejehjemmet Pyrus allé - konvertering til fjernvarme, solvarmeanlæg, nye varmtvandsbeholdere, indregulering af varmeanlæg, ny gasdreven tørretumbler, blødgøringsanlæg på varmt brugsvand Plejehjemmet Løjtegårdsvej - nye LED belysningsarmaturer og opsætning af bevægelsessensorer, etablering af solceller på taget og opdatering af driftsparametre i CTS-anlæg Randkløve Allé konvertering til fjernvarme, efterisolering af varmerør og opsætning af ny LED belysning Tårnby Stadion - ny gaskedel, varmtvandsbeholder, A-pumper og termostatventiler, nyt solvarmeanlæg, 2-skyls toiletter, vandbehandlingsanlæg på brugsvandet. nyt belysningsanlæg, opdatering af driftsparametre i CTS-anlæg. Efterisolering af tag, brystninger, lette partier og udskiftning af tagpap, nye energiruder, vinduer og ovenlyskupler Amagerhallerne - udskiftning af belysningsarmaturer samt etablering af lysstyring Den samlede CO 2 besparelse for kommunale ejendomme er ca kg CO 2, hvilket svarer til en besparelse på 5,2 % i forhold til CO 2 udledningen for En familie på 4 personer har i gennemsnit et årligt elforbrug på kwh, som svarer til ca kg CO 2. Den samlede CO 2 besparelse for de kommunale ejendomme svarer således til det årlige elforbrug for 212 familiehusstande. Af Energistyrelsens nøgletal (for 2012) fremgår det, at hver indbygger i Danmark udledte 7,9 ton CO 2. Energibesparelsen for 2013 svarer dermed til 67 personers årsforbrug. Adfærd I perioden har der været afholdt to mindre kampagner i energibesparende adfærd, på brandstationen og på materielgården. Go Energi er nu nedlagt og der udarbejdes derfor ikke længere gratis kampagnemateriale til fremme af energibesparelser i offentlige og private virksomheder. Det har ikke været muligt at finde andet egnet materiale som alternativ til Go Energis. Dette har gjort kampagneprocessen både omkostningstung og besværlig. 1 Der blev i alt udvalgt 13 ejendomme, som derefter blev underkastet en grundig gennemgang af eksternt konsulentfirma se evt. handleplanen for , side 12 Side 6 CO 2 opgørelse 2013

133 Miljøforbedringer for grønne områder I gartnerafdelingen har der i de seneste år været ekstra fokus på de ydre påvirkninger, der tilføres miljøet. Derfor bruges ressourcer på at finde alternative driftsmetoder, som er mere miljøvenlige og mindre CO 2 udledende. Følgende projekter blev udført i 2013: Boldbaner i Tårnby Kommune gødes i øjeblikket med en blanding af naturgødning og kunstgødning. Ude i distrikterne bruges der hovedsagelig kunstgødning i nyetablerede bede (også græs) og bede der har prydværdi. I surbundsbede og rosenbede bruges der dog ofte naturgøding. Kommunen bruger derfor naturgødning på andet end boldbaner, men fremadrettet vurderes der at være behov for mere systematik på området, blandt andet er det ikke alle gartnere, som har adgang til naturgødning. Tårnby Kommune indgår i et projekt med Tårnby Forsyning A/S, omkring etablering af et LUR anlæg i tilknytning til boldbanerne i Travbaneparken, således dyrebart drikkevand til vanding af boldbaner kan erstattes med akkumuleret nedbør. Projektet har ligget stille, men er dog klar i skitseform. Projekt alternative tømidler blev igangsat i Enkelte steder er der testet nye tømidler for at begrænse brugen af salt. Der mangler at blive lavet en egentlig evaluering af disse test. Det vurderes samtidig hensigtsmæssigt at foretage en holdningsafstemning mellem parkafdelingen på rådhuset og materialegården omkring ønsker og behov i forbindelse med alternative tømidler. Der har løbende være fokus på at finde egnede grønne områder til aflastning af kloakkerne for overflade og regnvand i Parkafdelingen har udarbejdet et kort-værktøj der udpeger de faktiske vandlidende grønne områder i kommunen, og med forslag til udbedrende LAR projekter. Tårnby Forsyning A/S har udarbejdet et idekatalog med 25 potentielle regnvandsprojekter (LUR/LAR). I forbindelse med klimatilpasningsplanen er der desuden lavet et prioriteringskort til brug ved udvælgelse af klimatilpasningsprojekter. Fremadrettet er der behov for koordinering af disse tre eksisterende værktøjer ved optimal udvælgelse af LUR/LAR projekter. Miljøforbedringer for drift & vedligehold af kommunale veje Der har i Vejafdelingen, i de seneste år, været ekstra fokus på de ydre påvirkninger, der tilføres miljøet. Der bruges derfor ressourcer på at finde alternativer til driften, som er mere miljøvenlige og mindre CO 2 belastende. Den samlede CO 2 besparelse for vejbelysningen 18 ton CO 2, hvilket svarer til en besparelse på 1,6 % i forhold til CO 2 udledningen for vejbelysning for Følgende projekter blev udført i 2013: Partiel recykling af vejmaterialer er gennemført på 3. etape af Kongelundsvej og Tømmerupvej. Herved er oparbejdning af materialer blevet sparet samt transport af materialer og længere levetid for vejen idet revner o.l. forsegles eller fjernes under opvarmning og gentromling. Forventet reduktion af CO 2 mellem 10 % og 20 %. Side 7 CO 2 opgørelse 2013

134 Der er udskiftet lyssignaler til LED-teknologi. Lyssignaler er omstillet til samordning så grøn bølge kan opnås - energibesparelse til bilernes brændstof. Der er skiftet 470 vejarmaturer til LED 31W fra 80 W til 31 W og fra 60 W til 31 W. Herved er der sparet % af elforbruget til belysningen. Skemaer På de følgende sider er forbruget udspecificeret for de forskellige områder med tal for henholdsvis 2011, 2012 og Side 8 CO 2 opgørelse 2013

135 Søjlediagrammet viser de kommunale bygningers samlede energiforbrug i 2011 til Søjlediagrammet viser de kommunale bygninger- og anlægs elforbrug i 2011 til Side 9 CO 2 opgørelse 2013

136 Søjlediagrammet viser de kommunale bygningers naturgasforbrug i 2011 til Forbruget er graddagkorrigeret. Søjlediagrammet viser de kommunale bygningers fjernvarmeforbrug i 2011 til Forbruget er graddagkorrigeret. Side 10 CO 2 opgørelse 2013

137 Søjlediagrammet viser elforbruget til vejbelysning i 2011 til Forbruget er reguleret i forhold til antal solskins/mørketimer for Købehavn og Nordsjælland. Side 11 Søjlediagrammet for kørsel dækker over al kørsel af kommunale medarbejdere, hvilket vil sige køretøjer tilhørende Teknisk Forvaltning samt godtgjorte km. Ifb. befordrings-godtgørelse i 2011 til CO 2 opgørelse 2013