Artikel 3. Politikernes, politiets og efterretningstjenesternes antikommunistiske felttog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Artikel 3. Politikernes, politiets og efterretningstjenesternes antikommunistiske felttog 1945 1956."

Transkript

1 1 Artikel 3. Politikernes, politiets og efterretningstjenesternes antikommunistiske felttog Et anklageskrift. Agenter for en fremmed magt kartoteker, hysteri, hetz, Atlantpagt, strejke og reaktion. Hvis nogen dengang efter Hitler-Tysklands totale nederlag i 1945 skulle være så naive at tro, deres agenter, politiske medløbere og landsforrædere i Danmark, ville holde lav profil, så tog de grusomt fejl. Deres hjemlige politiske bagland var fortsat intakt og målet det samme. De politiske vinde vendte hurtigt, alt var igen normalt. De nye udenlandske bagmænd adskilte sig kun væsentligt fra de gamle ved sproget. Også for dem var fjenden den samme Sovjetunionen og de kommunistiske partier. Der var intet nyt under solen, som et kort referat fra Folketinget fra den februar 1947 tydeligt viser. Af Anton Nielsen. Den25. februar 1947 meddelte Folketingets formand, at: Medlemmer af Folketinget, Robert Mikkelsen, Martin Nielsen, Ragnhild Andersen, Alfred Jensen, Aksel Larsen, Lynnerup Nielsen, og Svend Nielsen har meddelt mig, at de ønsker her i Tinget at stille følgende Forespørgsel til Justitsministeren: (A. L H. Elmquist V) Fører eller bruger Politiet stadig, uden at Mistanke om Forbrydelse foreligger, Kartotek over ustraffede danske Borgeres lovlige politiske Virksomhed, foretages der til Oplysning om sådan Virksomhed Telefonaflytninger, fremskaffelse af Oplysninger gennem betalte Meddelere eller ved en for Adressaten skjult Kontrol med Post- og Telegramforsendelser, og anser Justitsministeren sådanne Forhold for lovlige og i Overensstemmelse med Grundsætningerne for dansk Retspleje? Ordføreren for spørgerne, advokat Robert Mikkelsen fortsatte: I begyndelsen af Februar i år (1947) henledte Land og Folk Opmærksomheden på det politiske Politis hemmelige Kartoteker. Ekstrabladet henvendte sig i den Anledning til de faktiske Leder af Opdagelsespolitiet i København, Politikommissær Glud, og spurgte, om sådanne Kartoteker virkelig havde eksisteret og fortsat eksisterede. Hr. Glud svarede jeg beder om Formandens Tilladelse til at citere: Jeg kan kun sige, at vi ikke har et sådant Kartotek mere. Da vi kom her efter Kapitulationen, var alt jo borte her var støvsuget. - Men Deres Afdeling oprettede i sin Tid et Kartotek over Kommunister? Nogen egentlig Registratur har der aldrig været Tale om. I Thune Jacobsens Tid førte vi et vist Tilsyn med de Partier, der havde Omstyrtning af det bestaaende på deres Program, og de Sager, der verserede, blev registreret det var det hele.

2 2 - Et sådant Registratur eller Kartotek kunde i Dag kun have historisk Interesse? Det havde allerede før Kapitulationen kun historisk Interesse. Man havde allerede da fantastisk travlt med at sløre den nære fortid at ændre besættelsestidens historie. I takt med at nazisterne blev lukket ud af fængslerne, aktiveredes den antikommunistiske hetz. Men der var fortsat enkelte, der stadig kunne huske det sande historie. Således erklærede det ærede Medlem Hr. Martin Nielsen dagen efter i Land og Folk, at Hr. Glud Oplysninger ikke var i Overensstemmelse med Sandheden. Og Ekstrabladet spurgte igen, og Hr. Glud gentog, det han tidligere havde sagt og tilføjede derudover bl.a.: at, vi kun har samlet forskelligt Materiale, efterhånden som det kom offentligt frem, akkurat paa samme Maade som man f.eks. på Dagbladene fører et Kartotek over de vigtigste Begivenheder. Løgn på løgn. Kommunisternes talsmand den dag i Folketinget, Robert Mikkelsen, gik til angreb sandheden kom for en dag: Nu er vi en Del, som vidste, at et sådant Kartotek havde eksisteret, det var i høj Grad et egentligt Registratur, et meget udførligt og meget omfattende Kartotek, som rummede mellem Kort over Personer, hvis politiske indstilling det politiske Politi har interesseret sig for. Et sådant Omfang havde dette Kartotek før Krigen, og når jeg bemærker, at Danmarks Kommunistiske Parti dengang havde hen ved 6000 Medlemmer, og at Partiet ved sidste Valg før Besættelsen fik op mod Stemmer, vil man alene heraf kunne se, at det så langt fra er således, at det blot eller hovedsagelig var Kommunister, hvis Navne stod i Kartoteket. D.N.S.A.P s (nazisterne..a.n.)tilslutning var dengang heller ikke så stor, og Interessen for Partiets Medlemskab var i øvrigt heller ikke hos Politiet så faretruende, at dette Partis Medlemmer eller Tilhængere fyldte stort op. Kartoteket indeholdt Hundreder og Tusinder af Navne på Mennesker, som havde eller havde haft Tillidsposter i Fagbevægelsen, som var eller havde været Abonnenter paa et eller andet Blad, som havde givet et Bidrag til politisk prægede Indsamlinger og skrevet under på Opraab og Erklæringer af politisk Indhold, i alt, som jeg har sagt mellem og Kort. Dette vidste vi, og vi vidste ogsaa, at Politikommissær Glud personligt kendte dette Kartotek udmærket, fordi han selv havde været ansat netop i den Afdeling, hvor Kartoteket førtes. Vi vidste altså, at Hr. Glud talte Usandhed, at han bevidst talte Usandhed, naar han sagde, at et egentlig Registratur ikke havde været ført. Endnu en Ting: Vi vidste, at dette kartotek stort set eksisterer den dag i dag, at der ikke var støvsuget, da Hr. Glud vendte tilbage, men Kartoteker og Akter bortset fra en ringe Del, som under Besættelsen blev fjernet, stadig fandtes. Vi vidste at dette Materiale var i Brug også efter Besættelsen og bruges den Dag i Dag, og vi vidste ogsaa, hvor dette Materiale i hvert fald indtil for et par Måneder siden fandtes. Souschefen for Københavns Opdagelsespoliti vide dette ogsaa, og det er altsaa anden Gang i den korte Erklæring, at denne høje Politiembedsmand gribes i Usandhed, bevidst Usandhed.

3 3 Først da fjenden havde besat vort land kom kartotekerne i brug. Debatten udviklede sig til en ren maratondebat, som tog hele dagen og aftenen med, og den kan naturligvis kun inden for denne artikels rammer refereres i små brudstykker. Men et enkelt afsnit af den omfattende debat skal dog bringes, fordi det berører PET-kommissionens beretning fra 2009, hvori DKP endnu engang forsøges hængt ud som agenter for en fremmed magt en 5.-kolonne i det danske samfund knyttet til Danmarks hovedmodstander: Sovjetunionen. (PET-Kommissionens beretning bind 6. DKP ) Robert Mikkelsen. Sandheden er efter min Opfattelse den, at det Sikkerhedspoliti (En af PETs forgænger A.N.), som med en begejstret Hyldest til sit udenlandske Forbillede kalder sig ved det forkortede Navn Sipo, har gjort overmaade lidt til Varetagelse af de Opgaver, som efter Loven er henlagt til dets Område. For det første har dette Politi lagt et overmaadeligt Arbejde i Indsamling af aldeles overflødige, politimæssigt unyttige Oplysninger. Det er jo en Kendsgerning, at Politiet naturligvis aldrig har kunnet rejse så meget som Sigtelse mod noget Medlem af det kommunistiske Parti for højforræderisk Virksomhed eller Forsøg på saadan Virksomhed. Der er aldrig rejst så meget som Sigtelse mod Partiet for strafbare Forbindelser med fremmed Magt. Der har både inden for og uden for Politiet været Folk, som gerne saa saadanne Resultater, men hvor intet er, kan intet hentes. Hele det kolossale arbejde var politimæssigt uden nogen som helst Værdi. Først da Fjenden havde besat vort Land, kom Kartotekerne i brug jeg har sagt det før, og jeg gentager, at jeg ikke tror, at denne Anvendelse af Kartotekerne har været forudset. vi har vel alle undret os over, at den højforræderiske Virksomhed, som faktisk før Krigen foregik her i Landet, den velorganiserede Spionage, 5-Kolonne Nettet som aldrig blev afsløret, skønt det saa vist ikke var vanskeligt at spore. Kun en enkelt Spionsag naaede lige før Krigen frem til Paadømmelse. Kun ganske få fik man ram på, selve Spionageapparatet forblev intakt, det fungerede trods alt perfekt saavel hos det politiske Politi og som Sikkerhedspolitiet indtil den Dag, det skulle staa sin Prøve. Den dag Fjenden havde brug for det, den 9. april. først hen under Besættelsen begyndte en Undersøgelse mod Nazisterne, men da var Tiden forpasset, da var Forholdene ugunstige, og Resultaterne måtte blive derefter. Se det er Sandheden, Sandheden, som den må være. Vi er ikke mere her på Kanten, på Grænsen til Sumpen, som et Medlem af Tinget udtalte i 1938, vi er kommet i Sumpen. Det er en uanstændig Ting i et demokratisk Samfund, og et sådant Politi må uvægerligt ogsaa blive et daarligt Politi politimæssigt, et Politi, som er ude af Stand til at varetage de Opgaver, Loven paalægger det. Bekæmp dem med alle midler påsken Den næste antikommunistiske kampagne kom i Påskuddet til hetzkampagnen var valgresultatet i Tjekkoslovakiet i februar Kuppet i Prag kaldte den borgerlige/socialdemokratiske presse det. Det førte bl.a. til, at Danmark og Skandinavien i marts 1948 blev koblet på det antikommunistiske korstog. USA's præsident Harry Truman holdt den 3.december 1947 en tale, hvor han svang sig op til nye højder i en afsindig hetztale mod Sovjetunionen: USA ville gribe ind, meddelte Truman, hvis Skandinavien trues udefra af Sovjetunionen eller indefra af kommunisterne. Han lovede Danmark militære garantier, så vi ville være i stand til at modstå det forventede russiske angreb.

4 4 Det var optakten til påsken Mindre end tre år efter befrielsen søgte man nu anført af den socialdemokratiske statsminister, Hans Hedtoft, at oppiske en stemning af kollektiv frygt og panik. Fra rygtefabrikken på Christiansborg lød his masters voice danske stemme: Kommunisterne forbereder kup. Russerne kommer! Næste skridt var inddragelse af påskeorloven for befalingsmandseleverne og indkaldelse af udenrigspolitisk nævn. Der iværksattes en strøm af rygter om en ny 9. april af netop de kredse, der havde samarbejdet med tyskerne. Dagen derpå den 24. marts - opfordrede justitsminister Busch-Jensen i radioen lytterne til ved dag og ved nat, som det hed at anmelde alle iagttagelser af illegale handlinger alle. Som f.eks. våbentransporter eller andet, som kunne være til skade for landets sikkerhed. I de følgende dage spredtes rygter om et kommunistisk kupforsøg og om sovjetisk flådekoncentration ved Danmark. Soldaterne fik udleveret skarpe skud. Politiet blev sat i beredskab, og der anbragtes maskingeværer på Politigårdens tag. Nogle steder opsattes pigtrådsspærringer, og der blev gravet skyttegrave. Også forsvarschefen lod sin stemme høre i radioen. Er der ingen telefon i nærheden, så tag en cykel eller en hest, eller løb så stærkt du kan. Det er vigtigt for landet og vor frihed, at alle observationer kommer hurtigt frem. Ledende kommunister blev sat under døgnobservation. Man foretog husransagelser under påskud af at lede efter våben, dog naturligvis uden at finde nogen. Meget tydede på, at man - hvis man virkelig ønskede at finde våben - skulle have søgt mellem sine egne forbundsfælder, som på et tidspunkt smed en håndgranat ind i Land og Folks boghandel i Bredgade. Dagen efter påske krævede DKP en forklaring: Nu er påsken forbi. Russerne gjorde ikke landgang på Lolland. Kommunisterne stormede ikke Politigården i København. Må vi så bede om en forklaring på eller undskyldning for dens (regeringens) rygtesmederi og panikforanstaltninger. Hvad var årsagen og hvad var hensigten? Befolkningen måtte dog have krav på oplysning herom. Det fik den nu ikke sådan lige umiddelbart. Statsministeren forsøgte nu efter at jordbunden, som beskrevet ovenfor, var gødet godt og grundigt med antikommunisme at bagatellisere hele affæren over for Folketinget. Man forsøgte at sløre den egentlige dagsorden den virkelige årsag til hele panikken. Den kom først officielt for en dag den 24. marts 1949, da udenrigsminister Gustav Rasmussen i Folketinget skulle overbevise tingets medlemmer om det absolut nødvendige i, at Danmark hurtigst muligt blev indlemmet i Atlantpagten. Da trak han igen, de af AIC (Arbejdernes Informationscentral) fabrikerede påstande om faren for kommunistisk kup og sovjetisk invasion af Danmark frem, som det afgørende argument for vores indtræden i den vestlige krigspagt. Vi skulle ind under USA's atomparaply og det kom vi! Ved afstemningen stemte 119 for vor indlemmelse, mens 23 stemte imod kommunister, radikale og enkelte retsstatsfolk. Uden for Christiansborg demonstrerede mennesker imod Danmarks deltagelse i Atlantpagten. Det danske folk var som sædvanlig ikke blevet spurgt. En fremgangsmåde der senere er blevet brugt mange gange, hver gang til skade for befolkningen og Danmarks omdømme ude i verden. Den 4. april 1949 underskrev udenrigsminister Gustav Rasmussen og ambassadør Henrik Kaufmann Atlantpagten i Washington.

5 5 Sig mig hvem dine venner er Det fremgår af PET-kommissionens beretning,(20099) at: Det danske politi forud for den tyske besættelse i 1940 tilsyneladende plejede tætte kontakter til Gestapo, med hvem man allerede i 30-erne udvekslede oplysninger om kommunister. Rapporten afslører ligeledes, at såvel politiets som militærets efterretningstjenester kappedes om at benytte gamle nazister. Det må siges at være en gammel nyhed. Men det fremgår yderligere hvad sikker vil være nyt for mange at dette frugtbare samarbejde ikke sluttede med nazi-tysklands nederlag, men at: Dansk politi i 1947 havde kontakt til personer, som tidligere havde arbejdet for Hitlers efterretningstjeneste, der havde forfulgt kommunisterne. I den sammenhæng ansatte man en gammel Gestapomand med speciale i kommunistbekæmpelse. Ræsonnementet syntes tydeligvis at være, at til specialarbejde, benytter man selvfølgelig specialister. Og i den sammenhæng er ingen bedre end die alte kammeraden. Eksempler på aflytning og overvågning. Aflytningen af DKPs daværende næstformand Alfred Jensen og Ragnhild Andersens lejlighed stod på i otte år. Prominente folk fra AIC og Firmaet tjente i et snævert samarbejde med PET og CIA deres politiske spore ved at ligge med øret ved Ragnhilds og Alfreds sovekammer. Ledende socialdemokrater bl.a. senere udenrigsminister, Kjeld Olesen og senere overborgmester i København, Urban Hansen og senere kulturminister Niels Mathiesen havde slået lyttelapperne ud i et uskønt samarbejde med folk som Firmaets chef, Arne Sejr. Og det var ikke hr.og fru-hvem-som-helst man ulovligt udspionerede: Begge var medlemmer af folketinget han tidligere trafikminister i befrielsesregeringen og medlem af Frihedsrådet, hun en af de kommunister, som blev arresteret af dansk politi 22. juni 1941 og senere den 2.oktober 1943 udleveret af den danske regering til nazisterne, og deporteret til udryddelseslejren Stutthof nær Danzig i dag Gdansk. I PET-kommissionens beretning den af 2009 står der, at man godt nok havde planer om aflytning af DKPs hovedkvarter i Dr. Tværgade nr. 3, men at man opgav dem. Det er løgn ifølge den gamle PET-spion, Ib Stein Norgård, som i 2003 udgav sin bog: Spionjæger i Danmark., og i den pralende øste af sine erfaringer som muldvarp i antikommunismens tjeneste. Aflytningen blev etableret men ikke åbnet og jeg er næsten sikker på, at aflytningen aldrig kom i gang, men jeg har ikke nogen erindring, at den blev fjernet, men det blev den sikkert. Aflytningen blev etableret ved, at man fra en lejlighed i naboejendommen i nr. 5, hvis gavl stod klods op af nr. 3, borede sig ind i konferenceværelset på 2. sal, hvor partiets ledelse afholdt sine møder. I lejligheden i nr. 5, som blev stillet rådighed for PETs snushaner, boede familien Mogens Camre/Vita Andersen. Stemningsbilleder fra det politiske Danmark anno Solidaritetens lyse forår. Den 21. december 1955 mødtes De Samvirkende Fagforbunds formandsmøde for at drøfte overenskomstkravene. Man enedes om at anbefale de enkelte forbund at fastholde en række generelle krav, som.: Højere realløn, arbejdstidsforkortelse, forenkling og forbedring af betalingen for skæve helligdage og indførelse eller forbedring af syge- og ulykkesbetaling. Endvidere tog man stærkt afstand fra alle

6 6 tanker om indførelse af tvungen voldgift. Tilsyneladende ikke de store krav, men som situationen udviklede sig, blev det ufravigelige krav. Reallønnen var faldende, og arbejdsløsheden stigende. Den 20. januar mødtes Dansk Arbejdsgiverforenings hovedbestyrelse og forretningsudvalg til en drøftelse af overenskomsterne. I en udtalelse siges det, at arbejdsgivernes afvisende holdning er så meget mere begrundet som arbejderne i sidste overenskomstperiode har fået en betydelig lønstigning gennem tre portioner dyrtidstillæg. Arbejdsgiverne ville ikke betale én øre mere. Punktum. Den 22. marts afviste typografforbundets ledelse enstemmigt statsministeren anmodning om, at dagbladene og vigtige publikationer blev holdt uden for den varslede strejke indenfor bogtrykfaget. Statsministeren forhandlede samme dag med formanden for De Samvirkende Fagforbund, Eiler Jensen, og formanden for Dansk Arbejdsgiverforening, Einar Thorsen, for at få dem til at genoptage forhandlingerne. Den 24. marts begyndte typografstrejken. Kun de socialdemokratiske aviser, Land og Folk og enkelte provinsaviser, som stod uden for arbejdsgiverforeningen, udkom. Den 25. marts afholdt Arbejdernes Fællesorganisationer og fagforbundene møde i Odense, hvor arbejdsmændenes formand, Chr. Larsen, afsluttede sin tale med at sige, at kampen skal føres til en sejrrig ende. Den 26. marts tog Radiorådet en helt enestående beslutning. Så længe typografstrejken løber, kan de seks politiske partier, som er medlem af Folketinget altså også DKP hver aften få adgang til radioen i fem minutter, for at bidrage med deres kommentarer til strejken og lockouten. Denne beslutning blev væsentlig for konfliktens videre forløb. Den borgerlige presse var sat ud af spillet og Land og Folk, blev revet ud af hænderne på de tusinder af frivillige sælgere på gader og stræder. Fagforeningsformænd og tillidsmænd fra de store arbejdspladser skiftedes under hele forløbet til at give udtryk for arbejderklassens holdninger og medvirkede hermed afgørende til den store og massive opbakning om kravene. Den 30. marts afsluttedes forhandlingerne mellem hovedorganisationernes formænd med en meddelelse om, at forligsmanden havde forelagt en skitse til mæglingsforslag. Den 1. april offentliggjorde forligsmanden sit forslag, som blev sendt ud til urafstemning blandt medlemmerne af fagbevægelsen og medlemmerne af arbejdsgiverforeningen. Den 2. april mødtes Dansk Arbejdsmands Forbunds ledelse, for at tage stilling til strejkernes fortsættelse og det fremlagte mæglingsforslag. Man var enige om at lade strejkerne fortsætte, til man kendte resultatet af urafstemningen. Der var i øvrigt stor utilfredshed med mæglingsforslaget. Men alligevel meddelte den socialdemokratiske LO-formand, Chr. Larsen, at han, på trods af at han, langtfra var tilfreds med mæglingsforslaget, vil anbefale at stemme ja. Han følte sig tvungen til at anbefale det, sagde han. Hvem der havde tvunget ham til at tage stilling mod sine medlemmers interesser, sagde han intet om. Den 3. april standsede de fire søstre olieselskaberne Esso, Shell, Gulf og BP - al udlevering af benzin. Dette skridt motiveredes med Dansk Arbejdsmands Forbunds blokade af Esso og Shell. Trafikken gir herefter langsomt i stå i hele landet.

7 7 Den 6. april samledes Folketinget, og efter langvarige forhandlinger vedtog det et socialdemokratisk forslag om forbud mod strejker mod de store olieselskaber. Forslaget blev vedtaget med 158 stemmer mod kommunisternes 8. Smedeformanden Hans Rasmussen og forretningsfører i Arbejdsmandsforbundet Carl P. Jensen begge socialdemokrater undlod at stemme. To dage senere blandede forligsmanden sig og udsatte de varslede strejker over for 119 godser og større gårde til den 18. april. Ved at fastsætte datoen for strejkernes påbegyndelse til resultatet af urafstemningen var kendt, forsøgte han at åbenlyst at påvirke afstemningen. Den 12. april kom resultatet af urafstemningen. I alt 35 fagforbund forkastede forslaget, og det faldt med et brag med stemmer for og stemmer imod. Nederlaget for ja-sigerne var større, end tallene umiddelbart viste. For eksempel stemte HKs hovedbestyrelse på medlemmernes vegne. Af de samlede ja-stemmer var de afgivet af HKs hovedbestyrelse, mens forbundets medlemmer var sat uden for døren. Arbejdsgiverne vedtog forslaget med 74,4 % ja mod 25,6 % nej. En time efter offentliggørelsen af resultatet, fremsatte den socialdemokratiske regering forslag i Folketinget om at ophøje det nedstemte mæglingsforslag til lov. De borgerlige partier og Socialdemokratiet anbefalede forslaget, mens kommunisterne var imod. Under Folketingets forhandlinger stillede DKP forslag om genoptagelse af forhandlingerne mellem forbundene og arbejdsgiverne som en logisk konsekvens af afstemningsresultatet. Det blev forkastet med 155 stemmer mod DKP s 8. Dagen efter, den 13. april, vedtog Folketinget det socialdemokratiske forslag som ophøjede det forkastede mæglingsforslag til lov. Socialdemokratiet, Venstre, Det konservative Folkeparti, de radikale og to retsstatsmænd i alt 155 stemte for. Ni stemte imod kommunisterne og Smedeforbundets formand, socialdemokraten Hans Rasmussen. Fem undlod at stemme: Fire retsstatsmænd og sekretær i Arbejdsmandsforbundet, Carl P. Jensen. Afstemningen fandt sted klokken 5.30 om morgenen. Vi stod altså over for en fuldbyrdet kendsgerning, da vi mødte på arbejdspladserne klokken 7 om morgenen den 13. april Regeringen regnede med, at den havde sat arbejderne endeligt på plads og sat en stopper for eventuelle nye strejker og demonstrationer. Men her forregnede den sig. Utilfredsheden og vreden over den socialdemokratiske regerings forræderi brød ud i lys lue københavnske arbejdere gik mod Christiansborg i protest mod regeringens overgreb. Den største demonstration nogensinde i Danmark. Ungarn rektionen sorte efterår. Propagandatrommerne dundrede dag ud og dag ind. Det var indoktrinering af værste skuffe. De fascistiske Pilekorsfolk strømmede ind over den ungarske grænse fra deres træningslejre i Vesttyskland, for at tage det tilbage, som de havde tabt i Deres gamle Führer Hitlers allierede, admiral Horthy opildnede dem fra sit eksil i Francos Spanien: Skyd dem ned som hunde. Den 1. november meddelte det jugoslaviske telegrambureau, at man nu var begyndt at afmærke udvalgte kommunistiske og jødiske hjem over hele landet. Klapjagten var gået ind på kommunisterne. Den hvide terror blev sluppet løs.

8 8 Det var kommunister, som bliver hængt i træerne på Budapests boulevarder. Det var kommunisterne, som fængsledes, og som dermed stod over for at blive henrettet uden lov og dom, medens den kriminelle bærme bliver lukket ud. Det var det kommunistiske partis hovedkvarter, der blev stormet og ødelagt. Vejen til magten gik over ligene af myrdede kommunister. På trods heraf var det kommunisterne, der, i såvel dansk som international presse, udråbtes til undertrykkere og folkemordere. Situationen og hetzpropagandaen gik helt over gevind, da Warszawa-pagten og Sovjetunionen, i samarbejde med det reorganiserede kommunistiske parti og bevæbnede arbejdere, greb ind og satte en stopper for terroren og anarkiet. Her i landet hvor ikke mindst socialdemokraterne mente, at de havde noget at hævne efter forårets store strejker og demonstrationer blev den antikommunistiske hetz ekstra voldsom. Alle gode kræfter, fra den socialdemokratiske regering over de borgerlige partier til gadedrengene i DSU og Konservativ Ungdom, slog sig sammen i den jagt, som blev sat ind på det kommunistiske parti og dets medlemmer. KU indkaldte til møde i KB-hallen. Efter sigende mødte ca. 600 op, hvoraf mere end halvdelen var i uniform, ikke den gammelkendte fra trediverne med skrårem og lange sorte støvler, men en hjemmeværnsuniform. Dette værns funktion som borgerkrigskorps blev hermed understreget, som Hans Scherfig sarkastisk udtrykte det. Socialdemokraten Frode Jacobsen, aftenens hovedtaler, holdt en ophidset tale til sine nye venner, de unge, håbefulde konservative, som skulle bære frihedens fakkel i denne svære tid. Til kamp mod kommunismen, formanede den forhenværende minister og medlem af Frihedsrådet. Endelig kunne han få luft for sine indestængte aggressioner og mindreværdskomplekser. I slutningen af oktober lod hjemmeværnet al folket vide, at det på grund af situationen i Ungarn, var gået i forhøjet beredskab. Dag ud og dag ind var Land og Folks hus i Dr. Tværgade under belejring. Gaden var lukket i begge ender af en flok frihedselskende bøller, som slog folk ned og smadrede ruderne i huset og i boghandelen, som dengang lå i Bredgade. Scherfigs, Nexøs, Kirks og Howard Fasts og mange andres bøger blev, efter det kendte tyske forbillede, brændt, efter at være slæbt ud på gaden, mens politiet så roligt til uden at gribe ind. Det blev nødvendigt at have vagter i bygningen døgnet rundt, da provokatørerne truede med at stikke Huset i brand. Vi mødte lige fra arbejde, og sneg os ind gennem en kælder, som havde indgang fra Bredgadesiden. Dag ud og dag ind i 14 dage - tre uger var Land og Folks hus i Dr. Tværgade under belejring. Gaden var lukket i begge ender af en flok frihedselskende bøller, som slog folk ned og smadrede ruderne i huset og i boghandelen, som dengang lå i Bredgade. Scherfigs, Nexøs, Kirks og Howard Fasts og mange andres bøger blev, efter det kendte tyske forbillede, brændt, efter at være slæbt ud på gaden, og politiet så roligt til uden at gribe ind. Det blev nødvendigt at have vagter i bygningen døgnet rundt, da provokatørerne truede med at stikke Huset i brand. Vi mødte lige fra arbejde, og sneg os ind gennem en kælder, som havde indgang fra Bredgadesiden. I stedet forsøgte man sig på anden vis. Først og fremmest forsøgte man, at forhindre Land og Folk i at komme ud til læserne. Det blev nødvendigt, at bemande den lastbil, som kørte aviserne til avispostkontoret, med de stærkeste og mest håndfaste kammerater, vi havde. Udstyret med jernrør

9 9 og andre slagvåben forhindrede de KU-ere og andre morsdrenge i at saboterer vognen, så aviserne kom rettidig frem til læserne over hele landet. Medens det indsamlingscirkus, som gik under navnet Ungarnshjælpen udspillede sig i radio og tv gejlede pressen hysteriet og aggressionerne op til nye højder. Den 7. november årsdagen for den russiske revolution - blev et højdepunkt. De borgerlige aviser og deres eftermiddagsblade proklamerede, at der skulle være demonstration ved den sovjetiske ambassade og ved Land og Folks hus. KU og DSU delte løbesedler ud: Medens Ungarn forbløder, afholdes vodka-party i den russiske ambassade i Kristianiagade 7 i dag klokken 17. Ekstrabladet fortsatte i samme skure: Det vil i en sådan situation være umuligt at dæmme op for en demonstration, der skal vise de festende den afsky, menigmand nærer for dem og deres handlinger. Til slut skrev man, at disse: forståelige demonstrationer vil komme ikke fra gadedrenge, men fra alvorligt tænkende mennesker. Det kunne kun forstås, som en indirekte henstilling til politiet om at holde sig ro, medens pøblen afregnede med kommunisterne. I største hemmelighed blev der afholdt fælles aktivmøde for parti og ungdomsforbund i Folkets Hus på Enghavevej. Lokalerne var, så vidt jeg husker, lejet af en fagforening, i et forsøg på at undgå provokationer. Der var stuvende fuldt og en spændt stemning lige fra starten. Men alt var roligt indtil et par kammerater kom ind af døren med en stak nytrykte spisesedler, som de havde fået stukket i hånden på vej til mødet. Hen over spisesedlen stod så vidt jeg husker var det Politikens med fed skrift: Russiske tanks rykker ind i Budapest. Øjeblikkelig bredte uroen sig og mødet gik i stå, og efter nogen tid gik alle hver til sit. Man skulle mødes nogen dage senere, denne gang i Land og Folks hus, uanset at det var under belejring. Vi brød omrigningen, den dag aktivmødet fandt sted. Vi var stuvet sammen i Land og Folks sal, og der sad folk hele vejen ned ad trapperne, ja helt ud til den forsvarligt lukkede port, stod der folk. Talere var Villy Brauer og Aksel Larsen. Brauers tale husker jeg ikke meget af. Aksel Larsens tale var lang, men om hans opfattelse af situationen og partiet stilling, var der ingen tvivl. Opstanden i Ungarn var en kontrarevolution, iværksat af fascistiske og højrenationalistiske kredse, såvel i som uden for Ungarn. Det var ubestrideligt. Bag det hele stod de imperialistiske magter, anført af USA, hvis mål var at rulle socialismen tilbage og forstærke omringningen af Sovjetunionen. Derfor var Warszawa-landenes indgreb ikke blot acceptabelt, men en revolutionær nødvendighed og pligt. Det var ligeledes ubestrideligt. Hvad vort eget parti angik, var der heller ingen slinger i valsen. Vi giver os ikke en tomme. Vi lader os ikke kyse af vore politiske fjenders hetz og en flok udkommanderede bøller. Vi har prøvet det før, så: Kridt skoene og stå fast kammerater. Vi overgiver os aldrig! Det sidste var direkte henvendt til de kammerater, som havde ytret betænkelighed ved udviklingen og dem var der ikke så få af, skulle det snart vise sig, da udmeldelserne begyndte at indløbe. Det blev hurtigt klart, at afsløringerne af Stalin-tidens forbrydelser og den ungarske kontrarevolution var en alvorlig trussel mod enheden i partiet. For Aksel Larsens vedkommende skulle der gå et par år, før han fulgte dem, han på hin mindeværdige aften havde advaret mod at så splittelsens frø i partiet. Den aften i november 1956 var der ingen vaklen i geleddet.

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

Beretning var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere.

Beretning var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere. Beretning 2015 2015 var bestemt ikke noget godt Radikalt år. Mere herom senere. 2015 var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere. 2015 var året, hvor vi senest den 15. september

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. LØSNINGSFORSLAG LØSNINGSFORSLAG Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG Planche

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken

Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken Ivan L. Larsen bød velkommen på bestyrelsens vegne. Dagsorden 1. Valg af dirigent Ole Hansen valgt 2. Valg af referent Rainer

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

forudsætter, at der er iværksat frigørende konflikt, eller at der indgås ny overenskomst mellem parterne.

forudsætter, at der er iværksat frigørende konflikt, eller at der indgås ny overenskomst mellem parterne. Arbejdsrettens dom af 4. juli 2012 i sag nr.: AR 2011.0808 Stokholm Transport A/S (advokat Lars Cort Hansen) mod Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles Forbund (advokat Evelyn Jørgensen) Dommer:

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin)

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) SYNOPSIS er et rollespil, der er inspireret af konflikten omkring

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Tale ved Gladsaxe Rådhus på 50-årsdagen for befrielsen 5. maj 1995

Tale ved Gladsaxe Rådhus på 50-årsdagen for befrielsen 5. maj 1995 Tale ved Gladsaxe Rådhus på 50-årsdagen for befrielsen 5. maj 1995 Af Børge Nilsson Det er en besynderlig situation for mig at stå her i dag som en gamling, der kan huske, og som skal prøve på at gengive

Læs mere

Af Jakob Andersen. Tidehverv, 2003, s.25-26.

Af Jakob Andersen. Tidehverv, 2003, s.25-26. Af Jakob Andersen. Tidehverv, 2003, s.25-26. For et par år siden skrev Bertel Haarder følgende om dem, som under den kolde krig havde gået Sovjetunionens ærinde: "Den enkle - men deprimerende - kendsgerning

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Niels J. Gimsing fortsatte i samme logiske spor:

Niels J. Gimsing fortsatte i samme logiske spor: Gimsings manifest Længe før nogen overhovedet havde nærmet sig vandkanten i Storebælt med skovl og en flaske god startskudschampagne, stod det klart, at projektet drejede sig om langt mere end blot økonomi,

Læs mere

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune.

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Af Einar Olsen, borgmester for Purhus kommune 1970-86. Først i 1960 erne begyndte de forskellige indenrigsministre at tale om store kommuner.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

Nyhedsbrevet. Connie Stølås. Socialdemokraterne i Kalundborg. Født 14.januar Død 27. oktober 2012

Nyhedsbrevet. Connie Stølås. Socialdemokraterne i Kalundborg. Født 14.januar Død 27. oktober 2012 NOVEMBER 2012 SÆR NUMMER Nyhedsbrevet Socialdemokraterne i Kalundborg Connie Stølås Født 14.januar 1948 Død 27. oktober 2012 Connie bisættes fra Gørlev Kirke Lørdag den 3. november kl. 13. SIDE 2 Vi har

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Statsforvaltningens brev til faglig organisation: Henvendelse vedrørende tjenstlig advarsel meddelt af Faaborg- Midtfyn Kommune

Statsforvaltningens brev til faglig organisation: Henvendelse vedrørende tjenstlig advarsel meddelt af Faaborg- Midtfyn Kommune Forvaltningslovens regler om partshøring overholdt2016-25277 Forvaltningslovens regler om partshøring overholdt i forbindelse med tildeling af tjenstlig advarsel Statsforvaltningens brev til faglig organisation:

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 14

Julemandens arv. Kapitel 14 Kapitel 14 Bogen var en form for dagbog der strakte sig meget langt bagud i historien. Den var håndskrevet, og det var tydeligt at det var Julemanden der havde skrevet om sine mange oplevelser. Han undrede

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Begrundelse af forligsmandens tilbagekaldelse af mæglingsforslag

Begrundelse af forligsmandens tilbagekaldelse af mæglingsforslag Begrundelse af forligsmandens tilbagekaldelse af mæglingsforslag Forligsmanden besvarede skriftligt en anmodning fra A om at tilbagekalde et mæglingsforslag, som A fandt, at forligsmanden ikke havde haft

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Kendelse i faglig voldgift (FV ):

Kendelse i faglig voldgift (FV ): Kendelse i faglig voldgift (FV2010.0062): Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (TIB) for A (faglig medarbejder Jannie Andersen) mod Dansk Byggeri for Johny Larsen Snedkerier A/S (konsulent Henrik Olsen)

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 Sag 192/2016 A kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: Anklagemyndigheden mod T Kæren angår bortvisningen af A fra et retsmøde i en straffesag

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn 1 Selskabets navn er: De danske Forsvarsbrødre for Silkeborg og Omegn Selskabets hjemsted er Silkeborg Selskabet er upolitisk Selskabet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev Nyt fra Borgen Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005 Kære læser af mit nyhedsbrev Efterårsferien kom på et meget tiltrængt tidspunkt efter en kanonhård periode

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J

afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J D 0 M afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J Under denne sag, der er anlagt den 2o.juni 1986, påstår sagsøgeren, P,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere