Effektundersøgelse organisation #2
|
|
- Aksel Søgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke et videnskabeligt dokument, men en temperaturmåling på, hvad etikprocessen har betydet i organisation, og hvilke udviklingspunkter den har peget på. Rapporten er delt op i tre punkter: 1. Medarbejdernes ønsker for etikprocessen 2. Medarbejdernes oplevede effekt af etikprocessen 3. Udviklingspunkter for den videre etikproces og fastholdelsen af etikken 1. Ønskede mål med etikken Når man sammenholder engagementet og udsagnene fra etikambassadørerne samt gruppeinterviews, virker alle medarbejdere til at være optaget og fokuseret på etikken. Samtidig peger næsten alle på, at de ønsker, at etikken bliver mere italesat og tydelig på følgende områder: A. Forståelse for kollegaernes handlinger B. Forståelse for beboerne C. Forankring i hele organisationen også ledelsen A) I forhold til kollegaerne siger etikambassadørerne: - Det er også vigtigt personalet imellem at vi kender hinandens holdninger og meninger: hvor ligger vi egentlig etisk? For at kunne arbejde hen imod det samme mål. - At man ikke bare handler ud fra hvad der lige er nemmest, eller det plejer vi. Og der tænker jeg også meget i forhold til de tre P er (privat, personlige og professionelt). - Jeg tænker, at det stadig er vigtigt, at der er noget forskellighed, ellers bliver jeg bare en robot. Det er vigtigt at man har det med i sin rygsæk, som man har lært. Det faglige. Og så er det vigtigt at vi kan finde det fælles. Jeg vil stadigvæk med min opdragelse og det jeg har lært mene at noget er rigtigt, og måske mener du noget andet. Her er det vigtigt at vi har nogle argumenter, og kan sige, at det er derfor, jeg vælger, som jeg gør.
2 B) I forhold til beboerne: - Jeg tænker at det er fundamentalt at have fokus på etik på vores arbejdsplads. Man møder f.eks. ind femte gang på den samme vagt i træk, og så kører man lidt på rutinen. - Jeg tænker det er vigtigt, fordi det kan give nogle debatter, som på sigt kan være til borgerens fordel. At man ikke bare gør, som der altid bliver gjort, at man også stiller nogle HV- spørgsmål til hvorfor vi gør det. C) I forhold til det organisatoriske, bliver der sagt: - Der er også etik i samarbejdet. Og i det større perspektiv: hvad er det for en etik vi har i organisationen? Der mangler vi nogle fælles værdier, ellers bliver det let ens egne værdier. - Hvis vi havde nogle fælles værdier, så ville vi føle, at vi alle trak på samme hammel. - Jeg tror ikke altid, at vi er enige om, hvad der er kerneydelsen. Hvis vi skulle sætte opgaverne op i en prioriteret rækkefølge, tror jeg ikke at vi i organisationen ville prioritere de samme opgaver højt. Konklusion: Inden processen har de interviewede haft en ønske om at øge fokus på den kollegiale forståelse og sparring. Derudover er ønsket en større kvalitet for borgerne for at arbejdet ikke bliver en død rutine. Afslutningsvis var der et ønske om, at etikken kunne skabe et fællesfundament og værdisæt for alle medarbejdere i organisationen fra ledelse til medarbejdere. 2. Den oplevede effekt af etikprocessen: Både etikambassadørerne og de interviewede deltagere fra Aktivitets og samværstilbuddet oplevede, at uddannelsen havde en gavnlig effekt på mange forskellige områder. Disse forskellige områder har jeg listet nedenfor, som i forhold til de ønskede mål ovenfor ligger i tråd med punkterne A og B. A. Adskillelsen mellem det faglige og det personlige. B. Evnen til at skifte fokus i forhold til om man var nærheds-, pligt- eller konsekvens- etikker. C. Større fokus på principperne i forhold til borgerne D. Større fokus på medarbejdernes selvledelse og eget ansvar i jobbet. E. Mindre fokus på det resultatorienterede fokus.
3 A) Adskillelse mellem det faglige og det personlige: - Godt redskab til at fremme en god dialog, og på den måde skabe et godt samarbejde. - Så det ikke bliver så personfølsomt hver gang man tager et dilemma op. Så man kan tage det som en faglig snak i stedet for. Så det ikke bliver et personligt angreb. Der kommer fokus på dilemmaet, i stedet for hvad jeg har som holdning. - Ja, det der med at flytte det fra det plan med de personlige holdninger, til et fagligt plan hvor vi har borgeren i centrum. Hvor man har en etik eller en teori man argumenterer ud fra, og ikke bare argumenterer ud fra hvad man selv synes er et værdigt liv - Ja, man undgår at blive opdelt i to grupper, hvor den ene står og siger at den anden tager fejl, og man tror man har den endegyldige sandhed. Man kæmper om, hvem der har ret. - Ja, og nu er det ikke så personligt mere, det vi siger, for de står jo bare der, og jeg står her, og så er det jo ikke en kritik af mig, men det er bare der, hvor de står. Og sådan har jeg ikke følt det før. Og så kan men lettere få en god dialog, fordi man ikke på samme måde tager det personligt. - Den undersøgende dialog, den skal vi i hvert fald have gang i ovre hos os. At vi kan stille hinanden de der spørgsmål: hvorfor gør vi egentlig det? Uden at det bliver personligt, det er det svære. - Jeg syntes ikke, at jeg har forandret mig i min praksis, men jeg er blevet bevidst om, at når jeg møder modstand hos en kollega, som måske står i konsekvensetikken, så kan jeg forstå kollegaen, og det skaber et bedre arbejdsmiljø. B) Evnen til at skifte fokus: - Jeg synes virkelig teorierne har været en øjenåbner. Om man er nærhedsetiker eller de andre. Det har virkelig sat nogle af mine kollegaer i et andet lys. - Fedt at skifte fokus. Vi gør det meget mere bevidst i vores gruppe nu end før, så siger vi, at nu bliver jeg lige nærhedsetisk, men det er også i orden at være pligtetisk. Det bliver pludselig et samarbejde. - Jeg synes også jeg fik et nyt syn på mig selv. I starten var jeg helt sikker på, at jeg i hvert fald var nærhedsetiker. Men så på et personalemøde sagde jeg et eller andet,
4 og hold da op, det var godt nok konsekvensetisk! Og på et andet tidspunkt er jeg pligtetiker osv.. Det kører lidt rundt deroppe: nu er du det, og nu er du det. Ja, og ikke kun på arbejdspladsen. Når jeg hører nogen der snakker, så tænker jeg: nå det er nok den teori. Det har virkelig givet noget! Jeg er blevet i stand til at hoppe ud af min egen krop, så det ikke bliver mine holdninger, der skinner igennem. Det virker meget mere legalt, og ikke som en løftet pegefinger at stille HV- spørgsmål. Fælles baggrund for os alle sammen, fordi vi har været af sted sammen, og det har gjort det nemmere at samarbejde. C) Fokus på principperne: - Min største udfordring har nok været at skulle se det fra de fire principper, fordi man har tendensen til at bevæge sig i det samme spor. Så jeg synes det har været meget udfordrende at skulle se det hele fra flere perspektiver. - Ja, og også meget det der med: er det værdigt, men ifølge hvem? Fordi vi har en tendens til hurtigt at sige: vi skal spise mad sammen og holde bordskik, for det gør man og det er hyggeligt. Men hvis man har en hjerneskade, hvis behov er det så der siger, at vi skal sidde og hygge os ved aftensmaden? - Man har fået principperne at se tingene ud fra. At man engang imellem husker den der integritet. At man er opmærksom på, at der er den der personlige grænse. Den synes jeg godt man ellers kan glemme. - Måske er vi blevet mere opmærksomme på nogle borgere og har givet dem mere plads. Vi er måske blevet lidt mere tolerante med nogle ting. D) Medarbejderansvar: - Jo, men jeg oplever da at på de få møder, hvor vi har haft det oppe og vende, der har jeg da fået skabt plads til at køre i det spor, og har fået de andre med. Det er lidt fedt. Og så tager vi lige de etiske diskussioner igen på gangen, når vi er færdige med personalemødet, og det kan være om de skal have lov til at købe matador- mix eller sundt slik. Og det er fedt. Så det har rykket lidt. - Vi kan ikke forvente at vores leder kommer og siger: hej, hvornår kunne i tænke jer at bruge tid på det her? Vi er voksne mennesker, og skal også selv komme ind i kampen.
5 - Ja, og hvem er det vi har fokus på lige nu: er det fællesskabet, eller er det individet? Og vi havde et dilemma på et personalemøde, med en borger der slår i bordet når vi spiser, og det skræmmer de andre. Og der var det vigtigt på personalemødet at sige: hvem tænker vi på nu: fællesskabet eller den enkelte borger? Hvad vægter vi højest? E) Det resultatorienterede fokus: - Men med etikken kan man også se på dialogen i sig selv. Man behøver måske ikke finde en løsning, og det behøver ikke være sort- hvid det hele. - Vi kommer til at sætte fokus på at være mere procesorienterede, og ikke så resultatorienterede, og også at lade være med at tage forudindtagede holdninger omkring hvad der kommer til at ske. Det handler om at fokusere på, hvad der sker her og nu. - Det er også rigtig svært, det der med at man altid vil finde løsninger ved dilemmaerne. Og det der med i stedet for at finde ud af, hvad dilemmaet egentlig går ud på, det har været nyskabende. Konklusion: Medarbejderne har således en klar oplevelse af, at den etiske metode og evnen til at italesætte etikken har haft gavnlig effekt på den kollegiale relation. Medarbejderne oplever således, at de har en større forståelse for deres kollegaer, og at diskussionerne bliver mindre personlige, samt at det er muligt at være i refleksionsrummet sammen, fremfor at være løsningsorienteret. Det virker også til, at medarbejderne oplever større kvalitet i deres arbejde med borgerne, fordi de er i stand til at skelne mellem egne behov og beboernes behov, og at spørge ind til kollegaens handlinger. Endvidere er der nogle medarbejdere, der oplever, at de med den etiske metode har fået mere ansvar og kan være med til at påvirke etikken og kulturen på arbejdspladsen (det sidste er etikambassadørerne). 3. Udviklingspunkter for den videre etikproces og fastholdelsen af etikken I forhold til det videre arbejde med etikken havde etikambassadørerne og de interviewede medarbejdere fra Aktivitets og samværstilbuddet følgende områder, hvor de kunne se, at effekten af etikken kunne øges. Disse områder stemme i høj grad overnes med punkt C i de ønskede effekter ovenfor:
6 A) Etik fokus i organisationen, så der blev fælles fokus på kerneydelse, etik og værdier B) Forankring af etikken i ledelsen C) Genopfriskningen af etikken A) Etik fokus for alle i organisationen - Fedt, hvis alle bosteder var med. Det var fedt at den anden afdeling var med. Det kunne være godt, hvis alle i organisationen var af sted også fra døgn. Så man kunne tale med nogle af kollegaerne, når man fulgte en borger hjem, og så sige, at der blev jeg lige nærhedsetisk. Ellers bliver det en meget lukket fest her på 104, så er det igen dem og os. - Jeg tvivler på at alle i organisationen ved, hvorfor de er ansatte her, og om det primært er for deres egen skyld eller for borgernes skyld. Vi mangler fælles værdier, så vi er enige om, hvad vi prioriterer højest. - Hvis flere bosteder kom af sted, så ville der være færre dilemmaer om sygdom, for så kunne man snakke om det, så kunne man sige, at nu kommer nærhedsetikeren op i mig. - Vi sad og blev enige om noget, og så gik folk ud og gjorde deres eget. Og når vi har dette fokus på etikken, så kan man på tværs af organisationen spørge, hvorfor man gør sit eget. B) Forankring af etikken i ledelsen - Jeg kunne godt tænke mig, at ledelsen tog et lederdilemma og drøftede det med os i refleksionsrummet, således at vi kunne få alle tre vinkler frem. For det bliver hurtigt dem og os, når der er krise. - Det kan hurtigt blive dem og os, når ledelsen er konsekvensetiske og vi har erfaringer fra gulvet, hvor vi hurtigt bliver de nærhedsetiske. - Der går rigtig meget økonomi i den og de nærhedsetiske argumenter bliver fejet af bordet. Jeg føler at, der skal være tillid begge veje, og det kan etikken være med til. - Etikken kan hjælpe os med at mødes på det vi har til fælles, nemlig borgerne, for hvis de ikke var der, var der ingen ansatte og så var der heller ingen ledelse. - Altså for mit vedkommende blev vi bare spurgt om vi kunne tænke os at være etikambassadører. Og jeg tror ikke min leder har været på kursus eller ved noget om, hvad det går ud på, andet end at det var spændende. Men jeg er spændt på om de får øjnene op for, hvad det er. - Ja, vores leder er faktisk den eneste der ikke er kommet med en tilbagemelding på det, på vores personalemøde. Ikke fordi jeg tror, hun ikke tror det er godt.
7 - Min leder har heller ikke spurgt om noget. Om det har været et godt kursus? Om vi var glade for det? Intet. C) Mere i dybden med etikken - Vi er kun startet stille op med det, og det kunne være godt at komme mere i dybden med principperne. Men det kræver også en vis tillid i den store gruppe. - Fuldt ud klar over at det er en lang proces, som vi er nød til at vedligeholde, og det er torsdagsmøderne en god start til. - Vi er i proces og så begynder nogle ting at lagre sig, og så kunne det være godt med en proces til efteråret. - Det kunne være sjovt med en opfølgningsdag til foråret, hvor man bygger mere på. Flere øvelser. Vi har hver 8 uge en personaledag, der kunne man godt have en dag med ny inspiration og repetition. Konklusion: Medarbejderne peger på tre områder, hvor de kunne se at effekten af etikken kunne øges. I forhold til de tre områder, er det især punkt B og A, der vægtes højest af de interviewede. I forhold til punkt B mener medarbejderne, at det ville være godt, hvis alle medarbejdere i organisationen var på kursus, så der blev skabt et fælles fundament for alle medarbejdere. I forhold til punkt A lyder det til, at medarbejderne ønsker, at ledelsen viser interesse for etikken og er rollemodel for den fælles refleksion ved også selv at bringe lederdilemmaer på bordet.
Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereDet bliver bare så tydeligt, at det skal være borgeren, der er i centrum
Det bliver bare så tydeligt, at det skal være borgeren, der er i centrum Effektundersøgelse af etikambassadør- uddannelse Bosted for udviklingshæmmede, efterår 2012 1. Indledning Denne rapport præsenterer
Læs merePROGRAM. Hvordan kan vi understøtte inklusionsarbejde med etisk kvalitet?
PROGRAM * 17.00-17.45: Oplæg om etik og inklusion * 17.45-18.10: Pause og mad på bordene * 18.10-18.50: Dilemmaspil * 18.50-19.15: Fælles dialog ud fra dilemmaspillet * 19.15-19.30: Film om inklusion fra
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereEvaluering af Styr Livet Kursus
Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere
Læs mereSÅDAN AFHOLDER I. statusmøder. Samarbejde Dialog. Samhørighed. Kommunikation Fælles mål. Forståelse. Evaluering Behov. sammenbragtfamilieraad.
SÅDAN AFHOLDER I statusmøder Samarbejde Dialog Samhørighed Kommunikation Fælles mål Forståelse Evaluering Behov Afholdelse af statusmøder Det er så vigtigt at sætte tid af til at gøre status, ikke mindst
Læs mereMETODE 1 RUNDEN RUNDT
METODE RUNDEN RUNDT På et teammøde/personalemøde fortæller alle om følgende: En relation, jeg er lykkedes med i den forgangne uge/måned En opgave, der var svær Noget jeg ville ønske, at vi som arbejdsplads
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv
ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST - Fokus på et værdigt liv Udarbejdet 2013 Indholdsfortegnelse En kort introduktion... 2 Opbygning af den etiske profil... 2 Hvorfor en etisk profil?... 2 1. Kerneydelse...
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereBilag 4: Elevinterview 3
Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.
Læs mereFORMÅL MED PROCESSEN
FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion
Læs mereSvarprocent og fordeling
1 Svarprocent og fordeling 80% 60% 40% 20% 0% 64 % Svar 82,6 % 36 % Ikke svar 17,4 % 70 60 50 Serie1 Svar Serie2 Ikke svar 40 30 20 10 0 6. årgang 7. årgang 8. årgang 9. årgang 2 Spørgsmål til eleverne:
Læs mereNyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse
Læs mererecepten på motivation
BS& recepten på motivation Alle - også BS - har kun fået én krop udleveret til hele livet, og den skal der passes på. Det gøres bedst ved bl.a. at lade motivationen drive én. BS Christiansen giver sin
Læs mereSelvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Læs mereVid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.
Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken. Praktikperiode: 2. praktik.
Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 2. praktik. 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Positivt. Der blev taget godt imod
Læs mereFAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING
Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,
Læs mereNYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN
NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetdecember2012 ForfattetafSocialRespons: SofieBertoltWinther,EaHelthØgendahlogLotteKarlsgaardThost.
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereBørnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.
Læs mereDE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!
Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede
Læs mereSkrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far
Skrevet af: Nicole 31oktober 2005 Surfer med far Kan du huske, da du fortalte mig om din tur ved stranden? Jeg kunne godt lide at høre om din oplevelse og tænkte, at du måske gerne vil huske, hvad du fortalte
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereLÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.
OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne
Læs mereFritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen
Læs mereINNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN
INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereEt liv med Turners Syndrom
Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereFLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND
FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært
Læs mereTest af Repræsentationssystemer
Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereTidligere elever fortæller:
Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereKvalitativ evaluering af pilotfasen for indsatserne - Forløb med koordinerende indsatsplan - RoSa s akutteam
Kvalitativ evaluering af pilotfasen for indsatserne - Forløb med koordinerende indsatsplan - RoSa s akutteam Præsentation anvendt til styregruppemødet den 28/2 2019 Evaluering af forløb med koordinerende
Læs mereOPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...
OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereSamtaleredskab - kompetencekort Redskab 5
Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.
Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem
Læs mereFormand, Majbrit Berlau
Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereWorkshop i mundtlig retorik
Workshop i mundtlig retorik Dagens program Kl. 16.00-16.15 Kl. 16.15-17.00 Kl. 17-17.30 til? Kl. 17.45-18-30 Kl. 18.30-19.00 Kl. 19.00-19:45 Kl. 19:45-20.15 Registrering og finde lokaler Lidt om actio.
Læs mereInspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø
Inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Inspirationsoplæg: få inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Som et nyt tiltag afholder Socialpædagogerne Østjylland
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereDet hele er meget mere effektiv og jeg får færre telefonopkald med spørgsmål fra mine medarbejdere. Nu kigger de i stedet på SOPén.
SOPvideoer 1. Video: En landmand fortæller om sine erfaringer med SOP Tekst Udsagn (frivilligt om man vil bruge dem) Overskrift: SOP Standard Operating Procedures Brian introducerer sig selv: Mit navn
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereDemenssygeplejerske, Tinna Klingberg.
Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet
Læs mereAnerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereIndretningen er salonens image
Indretningen er salonens image Stil og image er alfa og omega. Det mener Joan Faust, der har drevet Salon Faust igennem 22 år. Hver 4-5 år har hun derfor nyindrettet sin salon. For vil man bevare et eksklusivt
Læs mereIndsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier
Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereFORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre
Indberetning > Spørgeskema til forældre 1 TEMPERATURMÅLINGEN Kommunen vil gerne udvikle kvaliteten i dit barns dagtilbud. Det vil derfor være en stor hjælp, hvis du vil udfylde dette elektroniske spørgeskema.
Læs mereTANKE-EKSPERIMENTER:
TANKE-EKSPERIMENTER: Samfundsfilosofisk og etisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 2 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige
Læs mereSe filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.
Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker
Læs mereVejledning til medarbejdere om MUS-samtaler
Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed
Læs mereRegion Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse
Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2
Læs mereForebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.
Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt
Læs mereHvad er stress? Er lidt stress godt? Kan man dø af det? Smitter det? Hvem har ansvaret for stress på arbejdspladsen?
Krise er en voldsom hændelse, der ændrer den berørtes opfattelse af sin omverden. Det være sig sorg, følelsen af tab ved f.eks. skilsmisse, sygdom eller en trafikulykke. Hvad er stress? Er lidt stress
Læs mereBilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1
Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 I har været i Børnenes Madhus i et par dage, og I har været ude ved de marietime nyttehaver i går på muslingefarmen... Først kunne jeg godt tænke mig
Læs mereMentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt
Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:
Læs mereHvordan kunder tænker! Jeg er din kunde! Vid hvad jeg tænker!
Hvordan kunder tænker! Jeg er din kunde! Vid hvad jeg tænker! Tænk på sidst du købte noget meget dyrt! Købte du det der var mest logisk? Er du sikker? Ville den sælger du fravalgte være enig? Kunden og
Læs mereVisioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet
Visioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet Karen J. Klint, kirkeordfører for Socialdemokraterne og medlem menighedsrådet og kontaktperson ved Bredballe kirke Vivi Rolskov Jensen, antropolog
Læs mereSociale og pædagogiske rammer for et sundt måltid i dagplejen
Sociale og pædagogiske rammer for et sundt måltid i dagplejen Oplæg: Konference Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud 30. november 2011 Ved Projektkonsulent Mie Storgaard Afdelingsleder i Dagplejen
Læs mereMin Livshistorie. Skriv eventuelt livshistorien sammen med dine pårørende, det giver ofte en god oplevelse. God fornøjelse. Navn:.
Min Livshistorie En livshistorie er en fortælling om dit liv. Livshistorien omhandler alt det du har oplevet og alt det, der har betydning for dig. Din livshistorie hjælper således os på Tullebølle Plejecenter
Læs mereKvalikombo... eller det nytter stadig
Kvalikombo... eller det nytter stadig "Det Kan Nytte" i en ny og opdateret form - udviklingen finder sted på botilbud i seks nordsjællandske kommuner. Kommunerne Allerød, Fredensborg, Gribskov, Helsingør,
Læs mereA: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.
Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder
Læs mereJeg kender Jesus -1. Jesus kender mig
Jeg kender Jesus -1 Jesus kender mig Mål: Børnene får at vide, at Jesus kender og elsker dem, uanset hvem de er, og han ved hvad de laver. Tekst: Mark. 2, 13-17 (Levi kaldes til discipel). Visualisering:
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig
Læs mereKonflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14
konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige
Læs mereBilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole
Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel
Læs mereSpilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
Læs mereBilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011
: Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs mereEtik og relationer fra et kommunalt perspektiv
Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 1 August 2012 Hvorfor al den snak om etik - det ved vi jo godt Vi kender alle sammen avishistorierne om borgere, der nærmest gror til i meterhøje
Læs mereDet kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.
HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de
Læs mereNye Vinde - nye muligheder. Abelone Glahn. Tilfældighed eller forberedelse?
Med en baggrund som forfatter og journalist har Abelone Glahn mange års erfaring med at holde oplæg om det at skabe nye kontakter og danne netværk. Abelone holder foredrag om netværksprocesser om det at
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.
Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og
Læs mereProfessionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår
Professionel bisidning Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Program» Bisidderprojektets historie» Hvem, hvad og hvorfor Professionel bisidning Professionel bisidning Jette Larsen, Børns Vilkår
Læs mereOverblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012
Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver
Læs mereEmpatisk kommunikation. 'Girafsprog'
Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund
Læs mereInformationsteknologiløsninger
Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mereInklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00
Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer 10.15-10.30 Pause 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen 11.45-12.15 Frokost 12.15-13.30
Læs mereMindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.
Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.
Læs mere