1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop."

Transkript

1 Plancherum 1 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. LØSNINGSFORSLAG LØSNINGSFORSLAG Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG Planche 1. Plancherum 10 LØSNINGSFORSLAG Planche 10 Planche 10 Planche 10 Planche 10 Planche Ved besættelsen 10 Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem Oprop. Ved besættelsen Ved besættelsen af Danmark af nedkastede Danmark Ved besættelsen nedkastede af Danmark tyskerne flyveblade. tyskerne nedkastede flyveblade. tyskerne Et af dem Et Oprop. af dem flyvebla O Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem Oprop. Ved besættelsen 1. Plancherum af Danmark LØSNINGSFORSLAG nedkastede Ved Hvilken besættelsen 1. tyskerne Plancherum begrundelse af flyveblade. Danmark gav LØSNINGSFORSLAG tyskerne nedkastede Et af dem i Oprop tyskerne 1. for Oprop. at Plancherum besætte flyveblade. Danmark? Et LØSNINGSFORSLAG af dem Oprop. FORSLAG 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG Tyskerne Hvilken ville beskytte begrundelse Hvilken Danmark begrundelse gav ( tyskerne Norge) gav i mod Oprop tyskerne engelske for at i Oprop besætte overgreb for Danmark? at besætte Danmark? PLANCHE 1. Plancherum 10 Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvilken begrundelse gav tyskerne LØSNINGSFORSLAG Hvilken i Oprop begrundelse for at besætte gav Danmark? tyskerne i Oprop Planche for at 10 besætte Danmark? Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besæ Planche 10 Planche 10 Tyskerne ville Tyskerne beskytte ville Planche Danmark beskytte Tyskerne 10 ( Danmark ville Norge) mod ( beskytte Norge) Danmark engelske mod overgreb engelske ( Norge) overgreb mod en Tyskerne ville beskytte Danmark ( Norge) mod engelske overgreb Tyskerne ville beskytte Danmark Hvornår Tyskerne ( blev Norge) Danmark ville mod beskytte engelske besat, Danmark overgreb hvor i ( landet Norge) startede mod engelske den tyske overgreb invasion? Ved besættelsen Planche 10 af Danmark nedkastede Ved besættelsen tyskerne Ved besættelsen af Danmark nedkastede Hvornår tyskerne blev af Hvornår flyveblade. Danmark flyveblade. Danmark blev nedkastede Ved Et af besat, Danmark Et af dem Hvornår Ved besættelsen dem hvor besat, tyskerne besættelsen Oprop. blev Oprop. af i Danmark landet flyveblade. hvor Danmark af startede i landet Danmark besat, Et nedkastede den startede af nedkastede dem hvor tyskerne invasion? den i Oprop. tyske landet tyskerne invasio startef Hvornår blev Danmark besat, hvor i landet startede den tyske invasion? flyveblade. Et stede tyskerne Hvornår flyveblade. blev Danmark Et af Tyskerne besat, dem overskred Oprop. hvor Hvornår i landet blev grænsen startede Danmark i Sønderjylland den besat, tyske invasion? hvor tidligt i landet om morgenen startede d. den 9. tyske april. invasion? Hvilken Ved besættelsen begrundelse Samtidigt af Danmark gav tyskerne gik de nedkastede Hvilken i land i Oprop tyskerne flyveblade. Et af dem Oprop. Tyskerne overskred Tyskerne i København begrundelse for at grænsen overskred besætte gav faldskærmssoldater Tyskerne tyskerne i Sønderjylland grænsen Danmark? i overskred Oprop Sønderjylland Hvilken for t grænsen at begrundelse kontrol besætte Hvilken begrundelse tidligt om gav morgenen tidligt med i Sønderjylland om Danmark? Aalborg gav tyskerne d. morgenen tyskerne tidligt i Oprop 9. april. d. i 9. Oprop april. om mor for Tyskerne overskred grænsen i Sønderjylland tidligt om morgenen d. 9. april. for at besætte D erne Tyskerne i Oprop overskred for Tyskerne at besætte grænsen ville Danmark? beskytte lufthavn i Sønderjylland Tyskerne Danmark overskred Hvilken begrundelse Hvilken gav begrundelse tyskerne Samtidigt Tyskerne tidligt ( i Oprop gav tyskerne for gik Samtidigt Norge) om grænsen at besætte de ville morgenen i land mod beskytte gik i Oprop Danmark? i København engelske Sønderjylland d. i land Danmark 9. Samtidigt april. overgreb i for at besætte Tyskerne København faldskærmssoldater ( tidligt gik Norge) Tyskerne om i land morgenen faldskærmssoldater mod i ville København engelske beskytte d. 9. Danmark? ville beskytte Danmark t kontrol overgreb april. Danmark faldskærmssoldater ( Norge) med t kontrol ( Aalborg med Norge) Aal Samtidigt gik de i land i København faldskærmssoldater t kontrol med Aalborg mod engelske ark Samtidigt ( Norge) gik mod de i engelske land i København overgreb Samtidigt faldskærmssoldater gik de lufthavn lufthavn i land i København t kontrol lufthavn med faldskærmssoldater Aalborg t kontrol med Aalborg lufthavn lufthavn Hvornår Tyskerne blev Danmark ville lufthavn beskytte besat, Danmark Hvornår hvor i landet blev ( Norge) Danmark startede mod besat, den engelske tyske hvor invasion? overgreb i Hvornår landet startede blev Danmark den tyske besat, invasion? hvor i lande Hvornår blev Danmark besat, hvor i landet startede den hvor i landet startede den tyske invasion? Hvornår Tyskerne blev overskred Danmark Hvornår grænsen besat, blev Danmark Læs i hvor Sønderjylland Tyskerne forsiden i landet besat, fra overskred startede Aarhus tidligt hvor den om grænsen i Stiftstidende. landet tyske morgenen startede invasion? i Sønderjylland d. Hvordan 9. den Tyskerne april. tyske regerede tidligt invasion? overskred om den morgenen grænsen regering d. i 9. Sønderjylland april. tidligt Tyskerne overskred grænsen i Sønderjylland tidligt om morgenen erjylland tidligt Samtidigt om morgenen gik de i land d. i 9. København Læs forsiden Læs fra forsiden Aarhus Tyskerne overskred grænsen i Sønderjylland tidligt Samtidigt Stiftstidende. fra Aarhus Stiftstidende. om morgenen gik de d. i land Hvordan 9. april. i København regerede Hvordan den regerede faldskærmssoldater den regering april. på, Læs Samtidigt at Danmark forsiden faldskærmssoldater fra gik blev Aarhus i besat? land Stiftstidende. i København t kontrol Hvordan Læs Samtidigt faldskærmssoldater med forsiden regerede Aalborg gik fra Aarhus i land den t i Stiftstidende. København kontrol regering med Aalborg Hvordan faldskærmss reger t ko faldskærmssoldater Læs lufthavn forsiden fra t Aarhus kontrol Stiftstidende. med Kong Aalborg lufthavn Læs Christian forsiden Hvordan på, at X Danmark opfordrede fra regerede på, Aarhus at blev Danmark til Stiftstidende. Læs forsiden Samtidigt fra Aarhus gik de Stiftstidende. i land i København Hvordan reagerede faldskærmssoldater den lufthavn besat? loyalitet blev over regering på, lufthavn besat? Hvordan for Danmark regeringen regerede blev, der den besat? igen regering på, at Danmark blev besat? på, at Danmark blev besat? opfordrede på, at Danmark regering t kontrol på, at med Danmark Aalborg blev besat? lufthavn Kong til ro Christian orden blev Kong besat? X opfordrede Christian X til opfordrede Kong Christian loyalitet over til loyalitet X opfordrede for regeringen over, regeringen til loyalitet der igen, over der for igen rege Kong Christian X opfordrede til loyalitet over for regeringen, der igen Kong Christian X opfordrede til loyalitet Kong Christian over for regeringen X opfordrede til opfordrede, der ro orden til til ro loyalitet igen orden opfordrede over til regeringen ro orden, der igen opfordrede til ro orden opfordrede til ro orden Planche 30 opfordrede til ro orden Læs forsiden fra Aarhus Stiftstidende. Læs forsiden Hvordan fra regerede Aarhus Stiftstidende. Læs forsiden fra Aarhus Stiftstidende. Hvorda Planche 30 Planche 30 Læs Planche forsiden 30 regering Hvordan regerede den regering fra Aarhus Stiftstidende. Hvordan regerede de tidende. Planche 30 på, at Danmark blev besat? Planche Hvordan 30 på, regerede at Danmark den Under blev regering Planche besat? Anden Verdenskrig 30 på, at Danmark alle blev besat? PLANCHE 30Læs forsiden fra Aarhus Stiftstidende. Hvordan regerede på, aviser at Danmark underlagt den blev censur. regering besat? Censur betød, at Kong Christian indholdet X opfordrede på, at Danmark blev Under i aviserne til loyalitet Kong besat? Anden blev Under Christian over Verdenskrig tjekket Anden for X af regeringen opfordrede Verdenskrig tyske alle kontrollanter. Under, til der Kong loyalitet Anden igen Christian aviser alle Verdenskrig Kong På over X underlagt Christian for aviser opfordrede måde regeringen censur. underlagt X alle opfordrede til loyalitet tyskerne, der Censur censur. igen aviser til loyalitet over betød, Censur underlagt over for regeringen at betø Under Anden Verdenskrig alle aviser underlagt censur. Censur betød, at il loyalitet Under Anden over opfordrede Verdenskrig regeringen til ro, sikre der alle orden igen Under sig, Kong Christian X opfordrede indholdet at Anden kun aviser opfordrede nyheder, Verdenskrig underlagt i aviserne indholdet til til loyalitet blev censur. ro i aviserne tysker-venlige, alle orden Censur indholdet over tjekket blev betød, for regeringen opfordrede af tyske tjekket aviser kom i aviserne at underlagt kontrollanter. af tyske kontrollanter., til ud opfordrede der til igen rne. blev censur. tjekket til Censur af orden tyske orden På den måde På betød, den kontrollanter. måde at tyskerne På tysd indholdet i aviserne blev tjekket af tyske kontrollanter. På den måde tyskerne indholdet Under i aviserne Anden Verdenskrig blev tjekket af indholdet alle tyske kontrollanter. i aviserne underlagt censur. Censur betød, at indholdet i aviserne blev tjekket af opfordrede til ro sikre orden sig, at sikre blev kun nyheder, sig, På tjekket den at kun måde af der nyheder, tyske sikre kontrollanter. sig, tyskerne tysker-venlige, der at kun tysker-venlige, nyheder, På den måde der kom ud til rne. kom tysker-venlige, ud til tyskerne rne. kom ud t sikre sig, at kun nyheder, tysker-venlige, Planche kom ud til 30 rne. sikre sig, Planche at kun 30 nyheder, der sikre tysker-venlige, Hvorfor Planche sig, lavede at kun 30 kom nyheder, man ud illegale til der rne. blade? tyske kontrollanter. På den måde tyskerne sikre sig, at Planche tysker-venlige, kun nyheder, 30 kom ud til rne. der tyskervenlige, kom ud til rne. For at Planche 30 Hvorfor præsentere lavede Hvorfor man en anden lavede illegale version man Hvorfor blade? illegale blade? Hvorfor lavede man illegale blade? Under af sandheden lavede man Anden Verdenskrig uden illegale kontrol blade? af alle aviser und Hvorfor Under Anden lavede Verdenskrig man illegale blade? alle Under Hvorfor Anden lavede aviser Verdenskrig man underlagt For at For illegale censur. præsentere at Under blade? alle Censur aviser underlagt censur. Censur betød, at tyskerne. De illegale blade så præsentere en Anden anden form For Verdenskrig version en anden af sandheden version alle af sandheden uden aviser kontrol underlagt uden af kontrol censur nske aviser underlagt censur. Censur For betød, at at præsentere anden version indholdet for at betød, at propaganda præsentere en anden version af sandh af sandheden i aviserne uden blev kontrol tjekket af af tyske kontrollant For indholdet at i aviserne præsentere blev tjekket en anden indholdet af Hvorfor Under lavede Anden man illegale Verdenskrig For version tyske blade? at alle kontrollanter. i aviserne af sandheden tyskerne. præsentere blev På tjekket De aviser tyskerne. illegale underlagt indholdet uden blade De anden måde af illegale kontrol tyske censur. i aviserne version tyskerne. så blade af kontrollanter. tyskerne Censur af blev sandheden De form så tjekket betød, illegale På den for propaganda en at form af blade tyske uden måde for propaganda tyskerne. De illegale blade så en form sikre for sig, propaganda at kun nyheder, der kontrollanter. så af en tyskerne form tysker-venlige, På for den prop må yske kontrollanter. På den måde ko tyskerne. sikre sig, De at kun illegale nyheder, blade der Nævn så sikre tyskerne. tysker-venlige, nle en sig, form eksempler at De kun for illegale propaganda nyheder, kom på blade ud illegale til der tysker-venlige, kom ud til rne. indholdet i aviserne blev tjekket af tyske kontrollanter. sikre rne. sig, blade. så På den at kun en form måde nyheder, for propaganda der tyskerne tysker-venlige, kom ud til dansk sker-venlige, kom ud til rne. Aarhus sikre sig, at kun nyheder, der Nyt, Nævn Land tysker-venlige, nle Folk, Nævn eksempler Budstikken nle kom på eksempler Nævn ud illegale til rne. blade. på nle illegale eksempler blade. på illegale blade. Nævn nle Hvorfor eksempler lavede på man illegale illegale blade. blade? Hvorfor lavede man illegale blade? Nævn nle Hvorfor eksempler lavede man på illegale illegale Nævn blade. blade? nle eksempler Nævn nle eksempler på illegale blade Aarhus Nyt, Aarhus på Land Nyt, illegale Folk, Land Hvorfor blade. Budstikken Aarhus Folk, lavede Budstikken Nyt, Aarhus Nyt, Land Folk, Budstikken For man Land at illegale Folk, præsentere blade? Budstikken lade? For at præsentere anden version af sandheden uden en kontrol anden af version af Aarhus For Nyt, at Land præsentere Folk, Hvorfor lavede Budstikken Aarhus anden Nyt, version Land af sandheden Folk, Budstikken uden kontrol af Hvor man mange illegale illegale blade? blade udkom der For under at krigen? præsentere tyskerne. De en illegale anden blade version af så sandheden nden version af tyskerne. sandheden De illegale uden kontrol blade af så tyskerne. en form De for illegale propaganda blade så en form for propaganda en form f For at præsentere 242 Hvor en anden mange version Hvor illegale mange af blade sandheden illegale tyskerne. Hvor udkom blade der uden De mange under udkom illegale kontrol illegale krigen? der blade af under blade krigen? så udkom form der under for propagand krigen? r så en form for propaganda Hvor mange illegale blade udkom der under krigen? Hvor mange Nævn illegale nle tyskerne. eksempler blade De udkom illegale der Hvor blade 242 så på illegale der under Nævn mange blade. krigen? nle illegale en eksempler form blade for udkom på propaganda illegale der 242 under blade. Nævn krigen? nle eksempler på illegale blade. Nævn nle eksempler Aarhus Nyt, på Land illegale blade. gale blade. 242 Aarhus Nyt, Land Planche Folk, 13 Budstikken 242 Aarhus Nyt, Land Folk, Budstikken Folk, Budstikken Nævn nle eksempler på illegale blade. Aarhus Nyt, Land Folk, Budstikken dstikken Planche 13 Planche 13 Planche 13 Planche 13 Planche 13 Aarhus Nyt, Land Planche Folk, 13 Budstikken Hvor mange illegale blade Hvad udkom er et Hvor legitimationskort? der mange under krigen? illegale blade udkom der under Hvor mange krigen? illegale blade udkom der under k Hvor mange illegale blade udkom der under krigen? kom der PLANCHE under krigen? Det er et personligt Hvad et legitimationskort? Hvad er et legitimationskort? 242 Hvad er et 242 kort, som hver person Hvad skulle er have et legitimationskort? vise frem, hvis det legitimationskort? Hvad er et legitimationskort? Hvor mange illegale blev forlangt Hvad blade er udkom et legitimationskort? der under krigen? 242 Det af tyskerne et personligt Det det kort, personligt som politi. hver kort, Det er person Det som et personligt hver skulle kun personer kort, have skulle som vise over have hver frem, 15 år, person hvis vise det frem, skulle hvis hav Det er et personligt kort, som hver person skulle have vise frem, hvis det Det er et personligt 242 kort, som som hver Det et personligt Hvad er et legitimationskort? blev forlangt blev kort, af tyskerne forlangt som af hver tyskerne person det Planche skulle politi. det 13 have Det politi. vise frem, kun Det personer hvis kun det over personer 15 år, over blev Planche skulle person have skulle forlangt 13 et kort have vise frem, hvis det Planche 13 blev forlangt af tyskerne det politi. Det va af tyskerne det Planche 13 politi. Det kun personer over 15 år, blev forlangt af tyskerne det blev forlangt politi. Det af tyskerne som skulle have som kun et skulle personer kort have det et over kort som 15 politi. skulle år, Det have et kun kort personer over 15 år, som skulle have et kort som skulle Planche have et 13 kort Hvad er et legitimationskort? Hvorfor som skulle have et kort skulle Hvad man er et have legitimationskort? det? Hvad er et legitimationskort? Hvad er et legitimationskort? Hvorfor Det skulle er et man personligt have det? For at legitimere Hvorfor skulle Hvorfor man have skulle det? man have det? Det et personligt kort, som hver person sk kort, Hvorfor som skulle hver Det person man et sig, have personligt skulle så tyskerne det? have kort, som vise tjekke hver frem, Hvorfor hvis personens skulle det skulle man identitet have have det? vise fx frem, spore hvis det Hvad er et legitimationskort? Det er et personligt kort, som hver skulle have v hver person Hvorfor skulle skulle have man vise have frem, det? blev forlangt af tyskerne eller For at legitimere For at sig, legitimere så tyskerne sig, så tyskerne blev tjekke forlangt personens tjekke af tyskerne identitet personens det identitet fx spore politi. fx For hvis fange Hvorfor at skulle man have det? legitimere det blev modstandsfolk forlangt sig, politi. så af tyskerne Det tyskerne kun personer det For Det er et personligt kort, som hver skulle have blev forlangt tjekke at over legitimere personens politi. 15 år, Det sig, vise frem, af tyskerne identitet så kun tyskerne hvis det det personer fx spore over tjekke 15 år, perso politi. Det kun p et For politi. at legitimere Det kun sig, personer så tyskerne eller fange modstandsfolk eller fange modstandsfolk som skulle have et kort eller over For fange 15 at år, legitimere tjekke personens sig, så tyskerne identitet fx spore som skulle have et kort tjekke personens identitet fx spore som modstandsfolk skulle have et kort eller fange modstandsfolk eller fange modstandsfolk blev forlangt af tyskerne eller fange det modstandsfolk politi. Det som kun skulle personer have et over kort 15 år, Hvorfor som skulle skulle man have have et det? kort Hvorfor skulle man have det? Hvorfor skulle man have det? Hvorfor skulle For man at have legitimere det? For at legitimere sig, så tyskerne For at legitimere tjekke personens sig, så tyskerne identitet fx tjekke spore personens sig, identitet så tyskerne fx spore tjekk Hvorfor skulle man have det? For at legitimere eller sig, fange så tyskerne modstandsfolk tjekke personens id rne tjekke eller personens fange modstandsfolk identitet fx spore eller fange modstandsfolk For at legitimere sig, så tyskerne tjekke personens eller fange identitet modstandsfolk fx spore

2 1

3 Tyskerrum 2 2. Tyskerrum 2. Tyskerrum LØSNINGSFORSLAG LØSNINGSFORSLAG 2. Tyskerrum LØSNINGSFORSLAG 2. Tyskerrum LØSNINGSFORSLA 2. Tyskerrum LØSNINGSFORSLAG 2. Tyskerrum LØSNINGSFORSLAG I rummet ses en række ting fra tyskernes besættelse af Danmark. Nle af tingene I rummet ses en række ting fra tyskernes besættelse af Danmark. Nle af tingene blev så brugt andre steder end i Danmark. blev så brugt I andre rummet steder ses en end række i Danmark. I rummet ting fra ses tyskernes en række besættelse ting fra tyskernes af Danmark. besn rummet ses en række ting fra tyskernes I besættelse rummet ses af Danmark. en række ting fra tyskernes besættelse af Danmark. Nle af tingen I rummet ses en række ting fra tyskernes Hvilken blev besættelse type tysk blev så Hvilken brugt type af fortjenstmedalje Danmark. så brugt andre tysk steder fortjenstmedalje Nle andre ses af blev steder tingene i lokalet? så end end i Danmark. ses i brugt i Danmark. lokalet? andre steder end i Danmark. blev Nle så af tingene brugt blev andre så steder brugt end andre i Danmark. steder Jernkors end af i Danmark klasse, krigsfortjeneste af 2. klasse Jernkors af 1. Hvilken 2. klasse, type krigsfortjeneste tysk fortjenstmedalje af 2. klasse Hvilken type tysk ses i fortjenstmedalje lokalet? ses Hvilken type tysk fortjenstmedalje ses i lokalet? Hvilken type tysk fortjenstmedalje Hvilken type tysk fortjenstmedalje ses i lokalet? På hvilken ses i lokalet? På Jernkors måde hvilken af blev Jernkors måde 1. den blev 2. STORE af 1. klasse, filtstøvle 2. klasse, den STORE krigsfortjeneste anvendt? Jernkors krigsfortjeneste af filtstøvle anvendt? af Hvornår? klasse, af 2. krigsfortjen klasse 2. klasse Hvornår? Jernkors af klasse, krigsfortjeneste Den blev brugt af som 2. klasse overtræksstøvle af fx vagter for at holde men om Den blev brugt som overtræksstøvle af fx vagter for at holde men om vinteren På hvilken måde blev På den hvilken STORE måde filtstøvle blev anvendt? den STORE Hvornår filtstø vinteren På hvilken måde blev den STORE filtstøvle anvendt? Hvornår? På hvilken På hvilken måde blev måde den blev STORE den filtstøvle STORE filtstøvle anvendt? Hvornår? anvendt? Den Hvornår? blev brugt som overtræksstøvle Den blev brugt som af fx overtræksstøvle vagter for at holde af Den blev brugt som overtræksstøvle af fx vagter for at holde men om Den blev brugt som overtræksstøvle Hvad viser af fx Hvad vinteren filmen? vagter for (Filmen vinteren at holde kan men være slukket) om vinteren viser filmen? (Filmen kan være slukket) vinteren Filmen viser træning af soldater Hvad viser filmen? (Filmen kan være slukket) Filmen viser træning Hvad viser af soldater filmen? (Filmen Hvad viser kan være filmen? slukket) (Filmen kan være sl Hvad viser filmen? (Filmen kan være slukket) Hvad viser filmen? (Filmen kan Hvilket være slukket) Hvilket Filmen formål formål viser blev filmen Filmen træning anvendt viser træning blev filmen af soldater til? af Filmen soldater viser træning af soldater anvendt til? Hvilket Filmen formål viser blev filmen træning anvendt af soldater til? Den blev brugt til propaganda, samt underholdning instruktion Den blev brugt Hvilket til propaganda, formål blev samt filmen underholdning anvendt til? instruktion Hvilket formål blev filmen anvendt til? Hvilket formål blev filmen anvendt til? Hvilket formål blev filmen anvendt Tag et til? billede Tag et billede af to ting i rummet beskriv dem. Tag Den et blev af to billede brugt ting Den af til i rummet blev brugt to propaganda, beskriv til propaganda, Den ting i rummet samt dem. blev brugt samt til underholdning propaganda, samt instru un beskriv underholdning dem. instruktion Den blev brugt til propaganda, samt underholdning instruktion Tag et billede af to ting Tag i rummet billede af beskriv to ting dem. i rummet bes Tag et billede af to ting i rummet beskriv dem. Tag et billede af to ting i rummet beskriv dem.

4 2

5 Våbenrum 3. Våbenrum LØSNINGSFORSL 3 3. Våbenrum LØSNINGSFORSLAG Våbenmangel et stort problem for mod 3. Våbenrum LØSNINGSFORSLAG 3. Våbenrum LØSNINGSFORSLAG modstandsbevægelsen våben ved at stjæle Våbenmangel et 3. stort Våbenrum problem for modstandsbevægelsen. LØSNINGSFORSLAG Våbenmangel Frem et til stort 1943 problem skaffede for modstandsbevægelsen. politi. Senere nedkastede våben Frem ved til den 1943 britis sk Våbenmangel at stjæle fra den et stort tyske problem besættelsesmagt for modstandsbevægelsen. det modstandsbevægelsen politi. Frem Senere til Våbenmangel nedkastede 1943 våben skaffede ved den at britiske våben stjæle et stort til efterretningstjeneste fra problem modstandsfolkene den tyske for modstandsbevægels besættelsesmagt SOE i Danmark. Dis modstandsbevægelsen Våbenmangel tusinder af våben til våben modstandsfolkene ved at stjæle et i fra stort Danmark. den problem tyske Disse besættelsesmagt for politi. modstandsbevægelsen. Senere modstandsbevægelsen nedkastede våben fremstillet det den Frem i USA Derfor britiske til våben England. kom 1943 efterretningstjeneste der skaffede ved at stjæle fra den Derfor mange kom våbentyper SOE tyske der i omløb tusind b politi. Senere nedkastede modstandsbevægelsen den britiske efterretningstjeneste våben våben ved til at modstandsfolkene stjæle fra SOE den tusinder tyske politi. i Danmark. besættelsesmagt af Senere Disse nedkastede våben det den fremstillet britiske efterretnings i USA En mange våbentyper i omløb i Danmark under besættelsen. våben til modstandsfolkene i Danmark. politi. Senere Disse nedkastede våben Derfor fremstillet den kom britiske der mange i USA efterretningstjeneste våben våbentyper England. til modstandsfolkene i omløb SOE i Danmark tusinder i Danmark. Hvad af under Disse fordelen besættelsen. våben fre være ved Derfor kom der mange våbentyper til modstandsfolkene i omløb i Danmark i Danmark. under besættelsen. Disse våben Derfor kom fremstillet der mange maskinpistol? i USA våbentyper England. i omløb i Danmark unde Derfor kom der mange våbentyper i omløb Hvad i Danmark fordelen under være besættelsen. Hvad fordelen være ved at have en pistol frem for et gevær eller en maskinpistol? Den ved at er have lettere en at pistol skjule frem for et gevær Hvad fordelen være ved at have en maskinpistol? frem for et gevær eller Hvad en fordelen være ved at have en pisto maskinpistol? Hvad 3. Våbenrum 3. fordelen 3. Den Våbenrum Våbenrum være er lettere ved LØSNINGSFORSLAG 3. at 3. Våbenrum at have skjule maskinpistol? 3. Våbenrum frem LØSNINGSFORSLAG for et Efter LØSNINGSFORSLAG gevær samarbejdspolitikkens eller en ophør d Den er lettere at skjule maskinpistol? Den er lettere at skjule 3. Våbenrum 3. LØSNINGSFORSLAG Danmark. Var oprøret i Aarhus meg Efter samarbejdspolitikkens Den er ophør lettere d. at 29. skjule august 1943 Efter der samarbejdspolitikkens oprør rundt om i Danmark. ophør d. Nej, 29. oprøret august 1943 moderat der på oprør grund run Våbenmangel Våbenmangel Våbenmangel et stort et problem Våbenmangel stort et problem stort for Våbenmangel problem for modstandsbevægelsen. et stort et for stort modstandsbevægelsen. problem et problem stort Frem for problem for modstandsbevægelsen. til Frem 1943 for til Frem skaffede 1943 til skaffede 1943 Fr sa Efter samarbejdspolitikkens ophør d. 29. august 1943 Danmark. der Var oprør oprøret rundt Efter i om Aarhus samarbejdspolitikkens i meget omfattende ophør (se d. planche 29. august ved døre 194 Danmark. Var oprøret Våbenmangel modstandsbevægelsen våben ved at stjæle fra den ty i Aarhus meget modstandsbevægelsen et omfattende stort modstandsbevægelsen problem våben (se planche for modstandsbevægelsen ved våben at ved stjæle våben at fra stjæle ved den at fra våben stjæle tyske ved døren)? Frem våben den til besættelsesmagt ved fra tyske 1943 ved den at besættelsesmagt stjæle at tyske skaffede stjæle fra besættelsesmagt fra den den det tyske tyske besæt det Efter samarbejdspolitikkens et stort problem for Nej, ophør modstandsbevægelsen. oprøret d. 29. august moderat Danmark på politi. Frem grund Var der til oprøret Senere 1943 af Hvilke politiets nedkastede rundt skaffede i Aarhus dele opretholdelse om meget af Århus i omfattende oplevede af ro flest ord (s s Nej, Var oprøret oprøret i Aarhus modstandsbevægelsen den britiske moderat meget på omfattende grund af (se politi. politiets planche våben Senere politi. opretholdelse ved ved Senere døren)? nedkastede politi. at stjæle Senere nedkastede Begrund. af ro fra den politi. nedkastede den britiske politi. den orden tyske Senere Senere britiske den nedkastede britiske efterretningstjeneste efterretningstjeneste den den britiske SOE det britiske tusinder efterretningstjene SOE tusinder af SOE tusin af Danmark. Var oprøret våben ved i Aarhus at stjæle meget fra omfattende den tyske Nej, besættelsesmagt våben (se oprøret til planche modstandsfolkene ved moderat Hvorfor døren)? det på grund af politiets opreth tror du, det sådan? i Danmark. Disse våben v politi. politi. våben Senere til våben modstandsfolkene nedkastede til våben modstandsfolkene til den modstandsfolkene britiske våben i Danmark. våben til i Danmark. modstandsfolkene til Disse i Danmark. våben Disse våben Disse i fremstillet Danmark. SOE i våben tusinder fremstillet i Disse USA fremstillet Disse af våben i USA England. våben i USA England. fremstil E Nej, oprøret Senere nedkastede moderat på den Hvilke grund britiske dele af politiets efterretningstjeneste af Århus Derfor opretholdelse oplevede flest SOE kom der af sabotageaktioner mange ro tusinder Havneområdet orden af (se centrum. det store På kort) grun Hvilke dele af Århus våben våbentyper i omløb i Danmark våben oplevede til modstandsfolkene til Derfor Derfor kom der flest sabotageaktioner i Danmark. kom Derfor mange i Danmark. der kom mange våbentyper der Derfor (se det Disse mange våbentyper Derfor kom store i omløb våbentyper kom der kort)? i der i omløb mange Danmark fremstillet mange i i omløb våbentyper Danmark under i i USA Danmark besættelsen. under i omløb England. i omløb besættelsen. under i Danmark i besættelsen. Danmark under under bes Hvorfor Disse tror du, det Hvilke fremstillet sådan? dele af i USA Århus oplevede England. flest sabotageaktioner Hvorfor Hvilke dele tror af du, Århus Derfor det oplevede Derfor kom Hvilke sådan? kom der flest dele mange der sabotageaktioner af mange Århus våbentyper våbentyper oplevede (se i Havneområdet omløb flest i store omløb sabotageaktioner i Danmark kort)? i Danmark centrum. under Hvorfor under tror besættelsen. du, det Hvor sådan? (se tror På det besættelsen. grund du, Hvad store det af kort)? stedernes sådan? skete fordelen der betydning Schalburgtage beligge Hvad Hvad fordelen Hvad fordelen være fordelen ved Hvad være Hvad at ved have være at en fordelen have ved pistol fordelen at have frem være pistol være en ved frem pistol et ved at være gevær for have at frem et have ved gevær eller en for at en pistol et en have pistol eller gevær i Aarh frem ene f Havneområdet centrum. Hvorfor På grund tror du, af det stedernes sådan? betydning beliggenhed Havneområdet centrum. På grund af stedernes be maskinpistol? Fx Aarhus Rådhus, Aarhus Sporveje Hvad maskinpistol? maskinpistol? fordelen maskinpistol? være ved maskinpistol? Havneområdet Hvad fordelen centrum. være Hvor På ved grund skete at af have der at stedernes have Schalburgtage en en Den er lettere at skjule Den betydning pistol frem frem for i Aarhus? er lettere et for gevær at beliggenhed et Nævn gevær eller 3 eller en steder. en skjule Hvor skete skete der der Schalburgtage Schalburgtage maskinpistol? Den er i Aarhus? i Aarhus? Nævn Den lettere Nævn tre steder. er lettere at skjule at skjule Den Den er lettere er lettere at skjule 3 steder. Fx Aarhus Rådhus, Hvor Aarhus skete Sporvejes at der skjule Schalburgtage garageanlæg i Aarhus? Aarhus-Hallen Nævn 3 sted Den Sagen om Grethe Bertram Fx Aarhus Rådhus, Aarhus er Hvor Den lettere Sporvejes er skete lettere at der skjule garageanlæg at Schalburgtage skjule Efter i Aarhus-Hallen Aarhus? Nævn Fx 3 steder. Aarhus Rådhus, Aarhus Sporvejes garageanlæg o Efter Efter samarbejdspolitikkens samarbejdspolitikkens Efter ophør Efter samarbejdspolitikkens d. ophør 29. Efter august d. ophør I samarbejdspolitikkens januar 29. august d august 1943 ophør flyttede der ophør oprør d der Grethe d. ophør 29. rundt august oprør august der Bartram d. om rundt 29. oprør 1943 i augus 1943 om ind run Fx Aarhus Rådhus, Aarhus Sagen Sporvejes Danmark. om Grethe garageanlæg Var Bertram oprøret i Aarhus Danmark. Aarhus-Hallen Efter pensionat. meget Var omfattende oprøret Niels i Aarhus Skovsen (se planche meget aktiv omfatten Efter samarbejdspolitikkens Danmark. Danmark. Var oprøret Var ophør oprøret i Aarhus d. 29. Danmark. i august Aarhus meget Var 1943 meget omfattende Var oprøret oprøret omfattende der i (se Aarhus oprør i planche Aarhus (se rundt meget planche meget ved om omfattende døren)? i ved døren)? ved (se mods døre (se plan Sagen om Grethe Bertram I januar ophør Nej, 1944 d. oprøret flyttede 29. august Sagen Grethe 1943 om moderat Bartram Grethe der Nej, på mange grund oprøret ind Bertram af i slags Niels rundt politiets moderat illegale Skovsens i opretholdelse aktiviteter. på hjem, grund hvor af af Grethe politiets ro hans Ba or ko Danmark. o Danmark. Var oprøret Var Nej, oprøret oprøret Nej, i Aarhus oprøret i Aarhus meget moderat meget omfattende moderat på Nej, omfattende grund Nej, oprøret på (se af oprøret grund politiets planche (se af planche moderat politiets opretholdelse ved moderat døren)? ved på opretholdelse døren)? på grund grund af af ro politiets af af politiets orden ro opretholdel orden I januar 1944 flyttede Grethe Sagen Bartram om Grethe ind i Bertram Niels Skovsens pensionat. hjem, Niels hvor I Skovsen hans januar kone 1944 drev aktiv flyttede modstandsmand Grethe Bartram dette gav hende en stedet ind i Niels stor viden blev Skovsens om centrum Nej, oprøret Nej, oprøret moderat moderat på grund på grund af politiets af politiets opretholdelse opretholdelse af ro af ro orden det il et pensionat. Niels Skovsen I januar 1944 aktiv flyttede modstandsmand Hvilke Grethe mange dele Hvilke Bartram af Hvilke Århus stedet slags dele ind illegale af oplevede dele Århus blev i Niels af centrum orden oplevede Hvilke aktiviteter. Århus Skovsens pensionat. flest Hvilke dele oplevede for sabotageaktioner flest dele Hvilke hjem, af Grethe Niels Århus sabotageaktioner af omsættes flest dele Århus hvor Skovsen Bartram oplevede sabotageaktioner af hans Århus (se i penge. delt oplevede kone aktiv det flest oplevede (se store flest drev Og sabotageaktioner selv modstandsmand det kort)? (se i flest modstandsbevæ s det store blev det sabotageakt kort)? den. store Grethe kort) (se(s d mange slags illegale aktiviteter. pensionat. Grethe Niels Bartram Skovsen Hvorfor delt Hvorfor dette tror aktiv selv du, Hvorfor gav tror det i modstandsmand modstandsbevægelsen, hende mange tror sådan? du, en det Hvorfor sådan? tilbage tror men du, det fortalte sådan? Hvilke dele af Århus oplevede du, flest det Hvorfor stor slags Hvorfor sådan? viden tror stedet illegale tror du, om (se du, det blev det aktiviteter. det det illegale centrum store sådan? arbejde sådan? Grethe Gestapo i Aarhus. Bartram alt, Denne delt hvad vide selv Hvilke dele af Århus oplevede flest sabotageaktioner (se det store kort)? hun dette gav hende en stor mange viden slags om illegale det illegale Havneområdet aktiviteter. arbejde omsættes Havneområdet Grethe i Havneområdet Aarhus. i penge. centrum. Bartram Denne Og kort)? centrum. På viden grund centrum. På af grund Havneområdet stedernes På af grund stedernes betydning af stedernes centrum. betydning beliggenhed betydning På grund beliggenhed af stedern Hvorfor tror du, sådan? Havneområdet delt dette blev selv gav den. hende i modstandsbevægelsen, Grethe en Bartram viden holdt om det absolut illegale ikke arbejde sin beligge vide i Hvorfor tror du, sådan? centrum. centrum. På grund På grund af stedernes af betydn omsættes i penge. Og det dette blev den. gav hende Grethe en Bartram stor tilbage viden holdt om men absolut det fortalte illegale ikke omsættes sin Gestapo arbejde viden alt, i penge. Aarhus. hvad Og hun Denne det Grethe vidste blev viden Bartram om den. sine Grethe kammerater Bartram 17 år, da holdt hun vena Havneområdet centrum. centrum. På grund På grund af stedernes af stedernes betydning betydning beliggenhed i 1 tilbage men fortalte Gestapo omsættes alt, hvad i penge. hun Og vidste Hvor det skete om blev Hvor sine den. der skete Hvor kammerater Schalburgtage Grethe der skete Schalburgtage Bartram tilbage beliggenhed der Hvor Schalburgtage i venner. Hvor Aarhus? holdt men skete skete i absolut fortalte Hvor Aarhus? der Nævn der Schalburgtage skete i Aarhus? ikke Gestapo 3 Nævn steder sin Schalburgtage 3 viden alt, hvad hun vidste om sine k Nævn steder. i Aarhus? 3 i Aarhus? steder. Nævn i Aarhus? Nævn 3 steder. 3 Nævn steder3 tilbage men fortalte Gestapo Fx Aarhus Fx alt, Aarhus Rådhus, hvad Grethe Fx Rådhus, hun Bartram Aarhus vidste Rådhus, Aarhus Sporvejes Sporvejes garageanlæg Fx Sporvejes Aarhus garageanlæg Rådhus, garageanlæg Aarhus-Hallen Aarhus-Hallen Sporvejes Aarhus-Hallen garagean Hvor skete der i Aarhus? Fx om Nævn Aarhus Fx sine 17 år, Aarhus kammerater da hun i steder. Rådhus, Rådhus, Aarhus Aarhus venner. fik et barn. Hvornår hun fø Hvor skete der Schalburgtage Sporvejes garageanlæg Aar Grethe Bartram 17 år, da hun i 1941 fik et barn i Aarhus? Nævn Hvornår hun 3 Grethe steder. født? Bartram 17 år, da hun i 1941 fik et barn. Fx Aarhus Fx Aarhus Rådhus, Rådhus, Aarhus Aarhus Sporvejes Sporvejes garageanlæg garageanlæg Aarhus-Hallen Hvilket politisk parti Grethe Bart 1924 Grethe Bartram 17 år, da hun i 1941 fik et 1924 Parti (DKP) SAGEN OM GRETHE BERTRAM Sagen Sagen om Grethe Sagen om Grethe Bertram om Grethe Bertram Sagen Bertram Sagen barn. Hvornår om Grethe om Grethe Bertram Bertram hun født? Sagen om Grethe Bertram 1924 Hvilket politisk parti Grethe Bartram medlem af? Danmarks Kommu I januar I januar 1944 I flyttede januar 1944 flyttede Grethe 1944 flyttede Grethe Bartram I januar Grethe Bartram I ind 1944 januar i Niels Bartram flyttede ind 1944 Skovsens i Niels flyttede ind Grethe Skovsens i Niels hjem, Grethe Bartram Skovsens hvor hjem, Bartram ind hans hvor i hjem, Niels kone ind hans hvor Skovsens i Niels drev kone hans Skov dre k Hvilket politisk Sagen parti Sagen om Grethe Grethe om Grethe et Bartram Bertram Bertram I januar 1944 flyttede Grethe Bartram ind i Niels Skovsens hjem pensionat. medlem Niels et pensionat. af? Parti Skovsen Danmarks (DKP) Niels aktiv Skovsen Kommunistiske Hvilket politisk parti Grethe Bartram medlem af? modstandsmand et pensionat. aktiv modstandsmand Niels Hvordan Skovsen stedet blev Grethe centrum aktiv stedet modstandsmand Bartram for blev centrum stikke I januar Parti (DKP) 1944 flyttede I januar Grethe I januar Bartram 1944 ind flyttede i Niels pensionat. Grethe Skovsens Bartram Niels hjem, Skovsen et hvor ind pensionat. et i hans Niels kone Skovsens aktiv Niels drev Niels modstandsmand Skovsen et pensionat. hjem, Skovsen hvor Hun Niels aktiv hans aktiv henvendte Skovsen stedet modstandsmand kone drev blev sig selv aktiv centrum for stedet Hvilket 1944 flyttede politisk Grethe parti Bartram Grethe ind Bartram i Niels medlem Skovsens Parti mange mange slags illegale mange slags illegale aktiviteter. slags illegale aktiviteter. mange Grethe aktiviteter. mange af? hjem, (DKP) slags Grethe Bartram illegale slags Danmarks hvor hans Grethe Bartram delt illegale Kommunistiske kone drev Bartram selv delt aktiviteter. i selv delt Grethe i modstandsbevægelsen, selv Grethe Bartram i Bartram delt til det dansk et pensionat. selv deltoi modstandsmand, stedet et pensionat. blev centrum Niels dette for Skovsen gav mange hende slags dette illegale mange slags illegale gav stor hende aktiviteter. viden om stor Grethe det dette illegale viden stedet aktiviteter. gav om arbejde hende det delt blev illegale i Aarhus. selv centrum Grethe Bartram stor i arbejde modstandsbevægelsen, Hvordan dette blev gav Grethe for delt selv i Parti (DKP) Niels Skovsen aktiv Hvordan modstandsmand blev Grethe Bartram stedet blev stikker? centrum for mange dette gav hende stor dette viden gav om hende det illegale en stor arbejde viden i om Aarhus. viden Denne det i om illegale Aarhus. Denne viden det illegale arbejde viden Denne kunn arbe vide i mange slags hende en Bartram slags illegale stor viden stikker? illegale aktiviteter. aktiviteter. Grethe Grethe Bartram dette gav delt hende selv i stor viden om det illegale arbejde i Aarhu Hun Bartram henvendte delt sig Hvordan selv til i modstandsbevægelsen, det blev omsættes det omsættes illegale i penge. omsættes arbejde i penge. Og det i Aarhus. i penge. Og blev det den. Denne Og blev Grethe det omsættes den. viden blev i penge. Grethe Bartram den. i penge. Og Grethe omsættes Bartram Grethe holdt det På politi blev Og Bartram absolut hvilken Bartram holdt i det penge. den. blev absolut ikke måde senere stikker? holdt Grethe Og den. det sin absolut blev Gestapo ikke Grethe Bartram viden Grethe sin den. ikke viden Bartram holdt Bartram sin vid h Hun henvendte sig dette selv dette til det gav hende politi en stor senere viden om Gestapo det omsættes illegale i arbejde penge. i Og Aarhus. det blev Hun Denne den. blev viden Grethe aflønnet Bartram holdt absolu Hvordan gav hende blev Grethe stor viden Bartram det stikker? illegale arbejde Hun i Aarhus. henvendte Denne sig viden selv til det politi sener løbende formod Grethe Bartram holdt omsættes nemlig ikke sin tilbage viden tilbage men fortalte tilbage men fortalte Gestapo men fortalte Gestapo alt, tilbage hvad Gestapo alt, alt, men tilbage hvad hun hvad vidste fortalte alt, hun men hun hvad vidste om vidste fortalte Gestapo hun om sine om sine vidste kammerater Gestapo alt, sine om hvad kammerater alt, sine hun hvad kammerater vidste venner. hun om venner. vidste sine om omsættes i penge. Og det blev den. Grethe tilbage Bartram men fortalte holdt absolut Gestapo ikke alt, hvad viden hun vidste om sine kamm ven Hun i penge. henvendte Og det sig blev selv den. til det På Grethe hvilken Bartram politi måde blev holdt senere Grethe absolut Gestapo Bartram ikke sin betalt viden for sine informationer? På hvilken måde tilbage blev tilbage Grethe men men fortalte Bartram fortalte Gestapo betalt Gestapo alt, for sine hvad alt, Hun Grethe informationer? hvad hun blev vidste hun aflønnet vidste om sine løbende om På hvilken kammerater sine kammerater formodentligt måde blev venner. Grethe Grethe Bartram Bartram 17 Bartram år, da 17 hun år, Grethe da 17 i 1941 hun år, Grethe Bartram da i fik 1941 hun Bartram barn. fik i Hvorfor Grethe ca. venner. Grethe Bartram år, et Hvornår barn. år, da fik havde 500 Bartram da hun 17 et Hvornår hun barn. år, i 1941 mange kr. om betalt da i hun 1941 Hvornår hun fik født? i måneden for sine fik et i hun modstandsbe 1941 barn. et født? barn. fik hun Hvor et Hfø Hun Grethe blev Bartram aflønnet løbende På hvilken 17 år, da hun formodentligt måde blev i 1941 fik et ca. Grethe barn. 500 Hvornår kr. Bartram 1924 om måneden betalt for Hun sine blev informationer? aflønnet løbende formodentligt ca. 500 k hun selv 1924 født? 1924 På grund af familieforbindelse he Grethe Grethe Bartram Bartram 17 år, 17 da år, hun da i hun 1941 i 1941 fik 1924 Hun blev aflønnet løbende Hvorfor formodentligt havde mange ca. et fik barn. 500 et i barn. kr. modstandsbevægelsen Hvornår om Hvornår måneden hun født? hun født? tillid til Grethe Bartram? Hvorfor havde mange 1924 i modstandsbevægelsen 1924 tillid På Hvilket til grund Grethe af politisk Bartram? familieforbindelse Hvorfor havde Hvilket Hvilket politisk politisk parti parti Grethe Hvilket parti Hvilket Grethe Bartram politisk Hvilket politisk Grethe Bartram medlem parti politisk Bartram hendes mange parti medlem Hvorfor deltagelse i modstandsbevægelsen af? Grethe Danmarks parti medlem Grethe af? fik Bartram Danmarks man Grethe Bartram af? Kommunistiske mistanke i det illegale Danmarks medlem Bartram Kommunistiske medlem til af? Grethe arbejd tillid t medlem af? Danm D På Hvilket grund politisk af familieforbindelse Hvorfor parti Grethe havde Bartram hendes mange medlem deltagelse i modstandsbevægelsen af? Parti i det (DKP) illegale arbejde På tillid grund til Grethe af familieforbindelse Bartram? hendes deltagelse Parti (DKP) Parti (DKP) Parti (DKP) Parti (DKP) Hendes pengeforbrug mistænke Hvilket Hvilket politisk politisk parti parti Grethe Grethe Bartram Bartram medlem Parti medlem (DKP) På grund af familieforbindelse Hvorfor hendes fik man deltagelse mistanke af? Danmarks i af? det til Grethe Danmarks illegale Kommunistiske Bartram? arbejde Hvorfor fik man mistanke Parti til Parti (DKP) Grethe (DKP) Bartram? Hendes pengeforbrug Hvorfor mistænkeligt fik man mistanke hun til brugte Grethe for Bartram? mange penge Hvordan Hvordan blev Grethe Hvordan blev Grethe Bartram blev Hvordan Grethe Bartram stikker? Hvordan Bartram blev stikker? Hvordan blev Grethe stikker? Grethe blev Bartram Grethe Bartram stikker? Bartram stikker? stikker? Hendes Hvordan pengeforbrug blev Grethe Bartram Hvorfor mistænkeligt fik man mistanke stikker? hun brugte til Grethe Hun for henvendte mange Bartram? penge Hendes pengeforbrug mistænkeligt hun brugte Hvordan Hun henvendte Hun henvendte sig selv sig til selv det sig Hun til selv det til Hun politi det henvendte politi sig senere selv politi senere sig Gestapo til det selv senere Gestapo til det Gestapo politi politi senere Gs Hvordan blev blev Grethe Grethe Bartram Bartram stikker? stikker? Hun henvendte sig selv til det politi senere Ges Hendes pengeforbrug mistænkeligt hun brugte for mange penge Hun henvendte Hun henvendte sig selv sig til selv det til det politi politi senere senere Gestapo Gestapo På hvilken På hvilken måde På hvilken blev måde Grethe blev måde På Grethe Bartram hvilken På blev hvilken Grethe Bartram På betalt måde hvilken måde Bartram for blev betalt blev sine måde Grethe for betalt Grethe informationer? sine blev Bartram informationer? Grethe Bartram sine betalt informationer? Bartram betalt sine betalt sine inform På hvilken måde blev Grethe På Bartram betalt Hun blev for Hun sine aflønnet blev informationer? Hun aflønnet løbende blev aflønnet løbende formodentligt Hun løbende blev formodentligt Hun aflønnet formodentligt blev ca. 500 aflønnet løbende ca. kr. 500 om løbende ca. kr. måneden 500 om kr. måneden formodentligt om måneden ca. 500 ca. kr. 5 hvilken På hvilken måde måde blev blev Grethe Grethe Bartram Bartram betalt betalt Hun blev sine aflønnet informationer? sine løbende formodentligt ca. 500 kr. om Hun blev Hun blev aflønnet aflønnet løbende løbende formodentligt formodentligt ca. 500 ca. kr. 500 om kr. måneden om måneden Hvorfor Hvorfor havde Hvorfor mange havde mange havde i Hvorfor mange i modstandsbevægelsen Hvorfor havde i modstandsbevægelsen Hvorfor havde mange mange havde tillid i modstandsbevægelsen til mange i tillid Grethe til i tillid Grethe modstandsbevægelsen Bartram? til Grethe Bartram? tillid Bartram? tillid Gre til Hvorfor havde mange i Hvorfor modstandsbevægelsen På grund tillid På af grund til familieforbindelse På Grethe af grund familieforbindelse Bartram? af familieforbindelse På hendes grund På af hendes grund deltagelse hendes af deltagelse familieforbindelse i det deltagelse illegale i det illegale hendes arbejde i det illegale hendes arbejde arbejd deltag Hvorfor havde havde mange mange i modstandsbevægelsen i På grund tillid tillid af Grethe familieforbindelse til Grethe Bartram? Bartram? hendes deltagelse i det i di På grund På grund af familieforbindelse af hendes hendes deltagelse deltagelse i det i illegale det illegale arbejde arbejde Hvorfor Hvorfor fik man Hvorfor fik mistanke man fik mistanke man til Hvorfor Grethe mistanke Hvorfor til Grethe fik Bartram? Hvorfor fik man til man Grethe Bartram? mistanke fik mistanke man Bartram? til mistanke Grethe til Grethe Bartram? til Grethe Bartram? Bartram? Hvorfor fik man mistanke Hvorfor til Grethe Bartram? Hendes Hendes pengeforbrug Hendes pengeforbrug pengeforbrug mistænkeligt Hendes mistænkeligt Hendes mistænkeligt hun brugte pengeforbrug hun brugte hun mange brugte for mange mistænkeligt penge for mange penge hun brugte penge hun fo b Hvorfor fik man fik man mistanke mistanke til Grethe til Grethe Bartram? Bartram? Hendes pengeforbrug mistænkeligt hun brugte for m Hendes Hendes pengeforbrug pengeforbrug mistænkeligt mistænkeligt hun brugte hun brugte for mange for mange penge penge Grethe Grethe Bartram Bartram blev dødsdømt blev dødsdømt d. 29. d. november 29. nov Dommen Dommen blev d blev ændret d ændret til fængsel til på livstid. Hun sad fængslet i 11 år. Grethe fængsel Bartram på livstid. blev Hun dødsdømt sad i fængsel d. 29. i november 11 år Dommen blev d ændret til fængsel på livstid. Hun sad i fængsel i 11 år. Hvornår blev hun løsladt? 9. dec Hvornår blev hun løsladt? 9. dec Hvor bosatte hun sig? Hun flyttede til Sverige Hvor Hvor bosatte hun sig? Hun flyttede til Sverige

6 3

7 Det gamle køkken i mellemgangen 4 4. Det 4. gamle Det gamle køkken køkken i mellemgangen i mellemgangen LØSNINGSFORSLAG gamle køkken i mellemgangen LØSNINGSFORSLAG Det gamle køkken viser en række almindelige Det køkken gamle Det gamle ting, køkken der køkken viser blev brugt en viser række i Danmark en række almindelige under almindelige krigen. køkkenting, køkkenting, der blev der brugt blev i brugt Danmi le køkken I køkkenet viser en ses række så mørklægningsgardiner almindelige køkkenting, under i vinduet. under krigen. blev brugt krigen. I køkkenet i Danmark I køkkenet ses så ses mørklægningsgardiner så mørklægningsgardiner i vinduet. i vinduet. igen. I Mørklægningsgardiner køkkenet ses så mørklægningsgardiner påbudt i Danmark Mørklægningsgardiner i vinduet. Mørklægningsgardiner under hele besættelsestiden. påbudt påbudt i Danmark i Danmark under under hele besættelsestiden. hele besættelsestiden. ningsgardiner påbudt i Danmark under hele besættelsestiden. Hvilken Hvilken funktion funktion havde havde mørklægningsgardiner? mørklægningsgardiner? vilken funktion Hvilken havde funktion mørklægningsgardiner? havde mørklægningsgardiner? De skulle De skulle holde lyset holde inde lyset inde e skulle holde lyset inde Hvorfor Hvorfor måtte måtte der ikke der komme ikke komme lys ud lys gennem ud gennem vinduet? vinduet? vorfor måtte Hvorfor der måtte ikke komme der ikke lys komme ud gennem lys ud gennem vinduet? vinduet? Der måtte Der måtte ikke ikke ses lys ses i byerne lys i byerne fra luften fra luften pga. risikoen pga. risikoen for luftangre for er måtte ikke ses lys i byerne fra luften pga. risikoen for luftangreb Skriv navnet Skriv navnet på 5 køkkenting, på 5 køkkenting, som du som så du kender så kender fra i dag. fra i dag. Skriv navnet på fem køkkenting, som du så kender fra i dag. riv navnet på 5 køkkenting, som du så kender fra i dag. Tag et Tag billede et billede af køkkenet. af køkkenet. g et billede Tag af et billede køkkenet. af køkkenet.

8 4

9 Radioen i mellemgangen 5 5. Radioen i mellemgangen LØSNINGSFORSLAG 5. Radioen i mellemgangen 5. Radioen i mellemgangen LØSNINGSFORSLAG LØSNINGSFOR 5. mgangen. Radioen LØSNINGSFORSLAG i mellemgangen LØSNINGSFORSLAG Tyskerne i Danmark overgav sig d. 5. maj. Englænderne Tyskerne i Danmark overgav sig d. 5. maj. Englænderne Tyskerne kom i Danmark til landet kom til landet overgav Tyskerne par dage et par sig i Danmark dage d. 5. senere. maj. overgav Englænderne sig d. 5. kom maj. til Englænderne landet et par da ko Tyskerne rgav senere. sig d. i Danmark 5. maj. Englænderne overgav sig d. kom 5. maj. til landet Englænderne et senere. par dage kom til landet senere. et par dage senere. Nyheden om befrielsen dvs. frihedsbudskabet blev sendt i radioen om aftenen d. 4. maj til hele Danmark. Nyheden om befrielsen dvs. frihedsbudskabet blev Nyheden sendt om i radioen befrielsen om Nyheden aftenen dvs. frihedsbudskabet om d. 4. befrielsen dvs. blev frihedsbudskabet sendt i radioen om blev aftenen sendt Nyheden maj dvs. til frihedsbudskabet hele om Danmark. befrielsen blev dvs. sendt frihedsbudskabet i radioen om blev aftenen maj sendt til d. hele i 4. radioen Danmark. om maj aftenen til hele d. Danmark. 4. maj til hele Lyt til Danmark. frihedsbudskabet i radioen. Lyt til frihedsbudskabet i radioen. Lyt til frihedsbudskabet Lyt i til radioen. frihedsbudskabet i radioen. i Lyt radioen. til frihedsbudskabet i radioen. Hvilke Hvilke navne navne på på personer bliver nævnt? Kodenavne Hvilke Montgomery navne på personer Hvilke bliver navne nævnt? på personer Kodenavne bliver nævnt? Montgomery Kodenavne o ersoner Hvilke bliver navne nævnt? på Kodenavne personer bliver Montgomery nævnt? Kodenavne Montgomery Hvem er disse personer? Kodenavnene blev brugt Hvem ved meddelelser er disse personer? om Hvem Kodenavnene er disse personer? blev brugt Kodenavnene ved meddelelser blev brugt om ve soner? Hvem nedkastninger. Kodenavnene Hvem er er disse disse personer? blev Montgomery brugt Kodenavnene ved meddelelser øverstbefalende blev om brugt for nedkastninger. ved de meddelelser allierede styrker Montgomery om nedkastninger. i øverstbefalende Montgomery for de øverstbefalende allierede styrker for i ntgomery nedkastninger. Nordeuropa øverstbefalende Montgomery for de allierede øverstbefalende styrker i for Nordeuropa allierede styrker Nordeuropa i Nordeuropa Hvilke Hvilke andre andre lande lande bliver så befriet? Holland Hvilke Nordvesttyskland andre lande bliver Hvilke så andre befriet? lande Holland bliver så Nordvesttyskland befriet? Holland No bliver Hvilke så andre befriet? lande Holland bliver så Nordvesttyskland befriet? Holland Nordvesttyskland Hvordan er stemningen i udsendelsen? Højtidelig, Hvordan festlig, sejrrig, er stemningen national Hvordan i udsendelsen? er stemningen Højtidelig, i udsendelsen? festlig, sejrrig, Højtidelig, national fes ingen Hvordan i udsendelsen? Hvordan er er stemningen Højtidelig, i udsendelsen? i festlig, sejrrig, Højtidelig, national festlig, sejrrig, national Tag et billede af radioen. Tag et billede af radioen. Tag et billede af radioen. dioen. Tag et billede af radioen. Tag et billede af radioen.

10 5

11 Montre 46 i mellemgangen 6. Montre 46 i mellemgangen 6. Montre Frøslevlejren 46 i mellemgangen 6. Montre 46 i 6. mellemgangen Frøslevlejren Montre 46 i i mellemgangen Frøslevlejren Frøsl 6.. LØSNINGSFORSLAG Montre FRØSLEVLEJREN 6. Montre Montre 46 i i i i mellemgangen i LØSNINGSFORSLAG Frøslevlejren LØSNINGSFORSLAG LØSNINGSFORSLAG LØSNINGSFORSLAG I Danmark I Danmark blev der blev oprettet der oprettet en KZ-fangelejr. I en Danmark blev Den der Den lå i oprettet Frøslev lå i I Frøslev Danmark en i Sønderjylland. KZ-fangelejr. i blev I oprettet Danmark Den lå en i Frøslev blev KZ-fangelejr. der i Sønderjylland. oprettet Den en lå KZ-fangelejr. i Frøslev i Sønderjy Den lå I Lejren Danmark I I Danmark Lejren blev I Danmark blev oprettet blev blev der blev blev oprettet der for der der at oprettet for undgå, en oprettet en at KZ-fangelejr. undgå, en Lejren en at en KZ-fangelejr. at KZ-fangelejr. blev fanger oprettet Den fanger lå Den lå Den i blev i Den Frøslev for lå blev lå i sendt Lejren at i lå Frøslev Frøslev sendt undgå, i i Frøslev Sønderjylland. til blev til tyske i i oprettet tyske at Sønderjylland. i Sønderjylland. fangelejre. for Lejren fanger at undgå, blev oprettet sendt at til for tyske at fanger undgå, fangelejre. blev at sendt til fanger tyske f I Danmark blev der oprettet en KZ-fangelejr. Den lå Lejren blev oprettet for at undgå, at fanger b Lejren Lejren Lejren blev Lejren blev oprettet blev blev oprettet for oprettet for at at for for undgå, at for at undgå, at undgå, at at undgå, at at at fanger fanger fanger blev fanger blev sendt blev blev sendt til sendt til sendt tyske til til tyske tyske til fangelejre. tyske fangelejre. fangelejre. Fortæl om Frøslevlejren skriv stikord Fortæl ned. om Frøslevlejren Den lå i Danmark, Fortæl skriv kvindeafdeling, om stikord Frøslevlejren ned. Fortæl Den lå skriv om i Danmark, Frøslevlejren stikord ned. kvindeafdeling, Den skriv lå i stikord Danmark, ned. kv D Fortæl herreafdeling, Fortæl Fortæl om Fortæl om Frøslevlejren om om om lettere Frøslevlejren Frøslevlejren foreteelser, skriv skriv stikord skriv herreafdeling, skriv man stikord stikord ned. stikord ned. Den ned. undgå ned. lå lettere Den lå Den i i Den Danmark, lå deportation lå foreteelser, i i lå herreafdeling, Danmark, i Danmark, kvindeafdeling, til man Tyskland kvindeafdeling, kvindeafdeling, lettere herreafdeling, foreteelser, undgå deportation man lettere til foreteelser, Tyskland undgå deportation man t herreafdeling, herreafdeling, herreafdeling, lettere lettere lettere foreteelser, lettere foreteelser, foreteelser, man man man man undgå undgå undgå deportation undgå deportation deportation til til Tyskland til til Tyskland til Tyskland Hvad menes med, at lejren paradisisk? Hvad menes Der med, at nok lejren Hvad god menes paradisisk? mad. med, Den at lå Hvad lejren i Der menes nok paradisisk? med, god at at mad. lejren Der Den lå paradisisk? nok i god Hvad Danmark. Hvad Hvad Hvad menes Hvad menes menes Der med, menes med, at med, at dansk med, lejren at at lejren personale. at lejren lejren paradisisk? Danmark. paradisisk? Man paradisisk? Der undgå Der Der dansk Der nok deportation Danmark. nok nok personale. god nok mad. god god til Der god mad. Man Tyskland mad. Den mad. lå Den lå dansk Den i Danmark. i Den lå lå undgå i personale. i lå i Der deportation Man dansk til personale. Tyskland undgå deportation Man kunn Danmark. Danmark. Danmark. Der Der Der Der dansk dansk dansk personale. dansk personale. personale. Man Man Man Man undgå undgå undgå deportation undgå deportation deportation til til Tyskland til til Tyskland til Tyskland Hvor mange re kom i KZ-lejre? Hvor mange Ca re re kom Hvor kom i KZ-lejre? mange til KZ-lejre re Ca Hvor kom re mange i KZ-lejre? re kom Ca. til KZ-lejre kom i i re KZ-lejre? kom Ca. 6.0 ti Hvor udenfor Hvor Hvor mange Hvor Hvor Danmark mange mange re mange re re kom i kom i kom KZ-lejre? kom i i udenfor KZ-lejre? i KZ-lejre? Ca. Danmark Ca. Ca. Ca re re re udenfor kom til kom til kom Danmark KZ-lejre kom til til KZ-lejre til KZ-lejre udenfor Danmark udenfor udenfor udenfor Danmark Danmark Danmark Nævn navne på tre af lejrene. Nævn navne på tre af lejrene. Nævn navne på tre af Nævn lejrene. navne på tre af af lejrene. Nævn Neuengamme, Nævn Nævn Nævn navne Nævn navne navne på på på navne tre Husum, tre tre på på af af tre på tre KZ-lejrene. af tre Ravensbrück, af af lejrene. Neuengamme, Theresienstadt, Husum, Sachsenhausen, Neuengamme, Ravensbrück, Bergen- Theresienstadt, Husum, Neuengamme, Ravensbrück, Sachsenhausen, Husum, Theresienstadt, Ravensbrück, Bergen- Sachsenhau Theresie Neuengamme, Belsen Neuengamme, Neuengamme, Husum, Husum, Husum, Ravensbrück, Ravensbrück, Ravensbrück, Belsen Theresienstadt, Theresienstadt, Theresienstadt, Belsen Sachsenhausen, Sachsenhausen, Bergen- Bergen- Belsen Bergen- Belsen Belsen Belsen Belsen Hvor lå lå disse lejre? Mest i Nordtyskland Hvor lå disse lejre? Mest Hvor i Nordtyskland lå disse lejre? Mest Hvor i lå lå Nordtyskland disse lejre? Mest i i Nordtyskland Hvor lå Hvor lå Hvor disse Hvor lå lå disse disse lå lejre? disse lejre? lejre? Mest lejre? i Mest i Mest Nordtyskland Mest i i Nordtyskland i Nordtyskland Hvilke grupper af mennesker fra Hvilke Danmark grupper kom i af KZ-lejre? mennesker Hvilke fra grupper Danmark af mennesker kom Hvilke i KZ-lejre? grupper fra Danmark af af mennesker kom i KZ-lejre? fra Danmark kom Hvilke Politiske Hvilke Hvilke Hvilke grupper Hvilke grupper fanger, grupper af grupper af af sabotører, mennesker af af mennesker af mennesker kommunister, fra fra Danmark Politiske fra fra fra Danmark Danmark kom fanger, politifolk, i kom i kom KZ-lejre? sabotører, kom i grænsevagter i KZ-lejre? i KZ-lejre? Politiske kommunister, fanger, sabotører, politifolk, Politiske kommunister, grænsevagter fanger, sabotører, politifolk, kommunister, grænsevagter poli Politiske Politiske Politiske fanger, fanger, fanger, sabotører, fanger, sabotører, sabotører, kommunister, kommunister, kommunister, politifolk, politifolk, politifolk, grænsevagter grænsevagter grænsevagter. Montre De forskellige 46 i mellemgangen fangetyper fik en farve sat på dragten. Skriv De hvilke forskellige fangetyper, fangetyper De forskellige fik en farve fangetyper sat på dragten. fik fik farve Skriv sat hvilke på d De De der forskellige De bar De følgende forskellige fangetyper farver fangetyper (Læs fik fik en en fik på farve en skiltet): fik farve en sat farve på på sat dragten. sat på på dragten. Skriv der Skriv hvilke bar Skriv hvilke følgende fangetyper, hvilke fangetyper, farver der (Læs bar følgende på skiltet): farver (Læs på skiltet):. Montre Montre Montre Montre der bar 46 der følgende i mellemgangen mellemgangen mellemgangen mellemgangen De Frøslevlejren der bar bar følgende farver farver (Læs farver (Læs på på (Læs skiltet): Frøslevlejren Frøslevlejren Frøslevlejren forskellige fangetyper fik en farve sat på dragten. Skriv hvilke fangetyper, ØSNINGSFORSLAG De forskellige fangetyper fik der en farve bar følgende sat på dragten. farver (Læs Skriv på hvilke skiltet): fangetyper, Frøslevlejren på på skiltet): ØSNINGSFORSLAG SNINGSFORSLAG SNINGSFORSLAG SNINGSFORSLAG der bar følgende farver (Læs på skiltet): Danmark 1. blev Rød der politiske oprettet fanger en KZ-fangelejr. 1. Rød Den politiske lå i Frøslev fanger i Sønderjylland. 1. Rød politiske fanger Rød politiske fanger anmark blev der oprettet en KZ-fangelejr. Den lå i Frøslev i Sønderjylland. jren anmark blev blev oprettet Rød der Rød politiske 1. Rød oprettet Rød for politiske at politiske fanger undgå, en fanger fanger KZ-fangelejr. fanger at fanger Den lå blev Frøslev sendt til Sønderjylland. tyske fangelejre. jren anmark blev blev oprettet der oprettet for at undgå, en KZ-fangelejr. at Danmark 2. blev Gul der rød oprettet jøder en KZ-fangelejr. fanger Den lå Den blev i Frøslev lå sendt i Frøslev til Sønderjylland. tyske Sønderjylland. 2. Gul fangelejre. jren blev oprettet for at undgå, at 2. fanger Gul blev rød sendt jøder til tyske fangelejre. rød jøder Gul rød jren blev oprettet for at undgå, at fanger blev sendt til tyske fangelejre. jøder jren Fortæl blev oprettet Gul 2. om 2. Gul 2. Gul Frøslevlejren rød Gul for jøder rød at rød undgå, rød jøder jøder jøder skriv at stikord fanger ned. Den blev lå sendt i Danmark, til tyske kvindeafdeling, fangelejre. Fortæl om Frøslevlejren skriv stikord 3. Sort asociale ned. Den lå i Danmark, 3. Sort kvindeafdeling, Fortæl herreafdeling, om Frøslevlejren lettere foreteelser, skriv stikord man 3. ned. Sort Den asociale undgå lå Danmark, deportation kvindeafdeling, til Tyskland asociale Sort Fortæl om Frøslevlejren skriv stikord ned. Den lå i Danmark, kvindeafdeling, asociale herreafdeling, lettere foreteelser, man undgå deportation til Tyskland herreafdeling, Fortæl Sort 3. om 3. Sort 3. asociale Sort Frøslevlejren Sort lettere asociale asociale foreteelser, skriv stikord man ned. Den undgå lå deportation Danmark, kvindeafdeling, til Tyskland herreafdeling, lettere foreteelser, man undgå deportation til Tyskland herreafdeling, Hvad 4. menes Violet Jehovas med, lettere at vidner, lejren foreteelser, militærnægtere paradisisk? man 4. Violet Der Jehovas undgå deportation nok vidner, 4. god militærnægtere Violet til mad. Tyskland Jehovas Den lå vidner, i Violet militærnægtere Jehovas vidner, Hvad menes med, at lejren paradisisk? Der nok god mad. Den lå i militærnægtere Hvad Danmark Violet menes Violet 4. Der Violet Jehovas med, Violet Jehovas at dansk Jehovas vidner, lejren vidner, personale. vidner, militærnægtere Hvad menes med, at lejren vidner, paradisisk? paradisisk? militærnægtere militærnægtere Man Der undgå nok deportation god mad. til Tyskland Den lå Danmark. Der dansk personale. Der nok god mad. Den lå i Danmark. Hvad 5. menes Grøn Der almindelige med, dansk at lejren kriminelle personale. paradisisk? Man Man undgå deportation Der undgå nok deportation 5. god Grøn til mad. til almindelige Tyskland 5. Grøn almindelige kriminelle Tyskland Den lå kriminelle Grøn almindelige Danmark. Der dansk personale. Man undgå deportation til Tyskland kriminelle Danmark. Hvor Grøn mange Grøn 5. Der Grøn almindelige re Grøn almindelige dansk almindelige kom kriminelle personale. i kriminelle KZ-lejre? kriminelle Man Ca undgå re deportation kom til KZ-lejre til Tyskland Hvor mange re kom i KZ-lejre? Ca re kom til KZ-lejre Hvor udenfor mange Danmark re kom KZ-lejre? Ca re kom til KZ-lejre Hvor udenfor mange Danmark re kom i KZ-lejre? Hvor Tag mange et billede re af fangedragten. kom KZ-lejre? Beskriv Ca. Ca den re med re stikord. kom kom Tag til til et KZ-lejre udenfor Danmark Tag et billede af fangedragten. KZ-lejre billede Beskriv af den fangedragten. med Tag et et stikord. billede Beskriv af af fangedragten. den med stikord. Beskriv den m udenfor Danmark udenfor Nævn Tag et et navne Tag Tag Danmark billede Tag et et på billede et billede af af tre billede fangedragten. af af af lejrene. fangedragten. af fangedragten. Beskriv Beskriv Beskriv den Beskriv med den den den med stikord. med Nævn navne på tre af lejrene. med stikord. stikord. Nævn Neuengamme, navne på Husum, tre af lejrene. Ravensbrück, Theresienstadt, Sachsenhausen, Bergen- Nævn Neuengamme, navne på Husum, tre af lejrene. Ravensbrück, Theresienstadt, Sachsenhausen, Bergen- Neuengamme, Nævn navne på Husum, tre af lejrene. Ravensbrück, Theresienstadt, Sachsenhausen, Bergen- Neuengamme, Belsen Belsen Husum, Ravensbrück, Theresienstadt, Sachsenhausen, Bergen- Belsen Neuengamme, Husum, Ravensbrück, Theresienstadt, Sachsenhausen, Bergen- Belsen Belsen Hvor lå disse lejre? Mest i Nordtyskland Hvor lå disse lejre? Mest i Nordtyskland Hvor lå disse lejre? Mest Nordtyskland Hvor lå disse lejre? Mest i Nordtyskland Hvor Hvilke lå grupper disse lejre? af mennesker Mest Nordtyskland fra Danmark kom i KZ-lejre? Hvilke grupper af mennesker fra Danmark kom i KZ-lejre? Hvilke Politiske grupper fanger, af sabotører, mennesker kommunister, fra Danmark politifolk, kom KZ-lejre? grænsevagter Hvilke Politiske grupper fanger, af sabotører, mennesker kommunister, fra Danmark politifolk, kom i KZ-lejre? grænsevagter Politiske Hvilke grupper fanger, af sabotører, mennesker kommunister, fra Danmark politifolk, kom KZ-lejre? grænsevagter Politiske fanger, sabotører, kommunister, politifolk, grænsevagter Politiske De forskellige fanger, fangetyper sabotører, fik kommunister, en farve sat på politifolk, dragten. grænsevagter Skriv hvilke fangetyper, De De forskellige fangetyper fik fik en en farve sat på dragten. Skriv hvilke fangetyper, De der forskellige bar følgende fangetyper farver (Læs fik en på farve skiltet): sat på dragten. Skriv hvilke fangetyper, De der forskellige bar følgende fangetyper farver (Læs fik en på farve skiltet): sat på dragten. Skriv hvilke fangetyper, der De forskellige bar følgende fangetyper farver (Læs fik en på farve skiltet): sat på dragten. Skriv hvilke fangetyper, der bar følgende farver (Læs på skiltet): der 1. Rød bar politiske følgende fanger farver (Læs på skiltet): 1. Skriv Rød politiske hvilke fangetyper, fanger der bar følgende farver (Læs på skiltet) 1. Rød politiske fanger 1. politiske fanger Rød: Gul politiske rød jøder fanger 2. Gul rød jøder 2. Gul jøder 2. Gul rød: jøder Gul Sort asociale rød jøder 3. asociale 3. Sort: asociale 3. Sort asociale Sort asociale Jehovas vidner, militærnægtere 4. Violet: Jehovas vidner, militærnægtere 4. Violet Jehovas vidner, militærnægtere 4. Violet Jehovas vidner, militærnægtere Grøn: Violet almindelige Jehovas vidner, kriminelle militærnægtere 5. Grøn almindelige kriminelle 5. Grøn almindelige kriminelle 5. Grøn almindelige kriminelle 5. Grøn almindelige kriminelle Tag Tag et billede et billede af fangedragten. af Beskriv den med stikord. Tag et billede af fangedragten. Beskriv den med stikord. Tag et billede af fangedragten. Beskriv den med stikord. Tag et billede af fangedragten. Beskriv den med stikord. Tag et billede af fangedragten. Beskriv den med stikord. 6

12 6

13 Repos Ravensbrück 7 Under Anden Verdenskrig Senere satte kom tyskerne der Senere så mange mænd kom mennesker der i lejren. så i KZ-lejre. mænd i Det lejren. være kommunister, sigøjnere, modstandsfolk, jøder osv. KZ-lejre inddeles i Hvilket to typer: arbejde Udryddelseslejre lavede man arbejdslejre. i Ravensbrück? De fleste KZ-lejre i Nordtyskland arbejdslejre, enkelte af disse kun for kvinder. Ravensbrück en af disse. Senere kom der så mænd i lejren. Hvilket arbejde lavede man i Ravensbrück? Hvor ligger Ravensbrück? 7. Repos Ravensbrück LØSNINGSFORSLAG 7. Repos Ravensbrück 7. Repos Ravensbrück LØSNINGSFORSLAG LØSNINGSFORSLAG Under Anden Verdenskrig satte tyskerne mange mennesker i KZ-lejre. Det Under Anden Verdenskrig være kommunister, satte tyskerne sigøjnere, mange modstandsfolk, mennesker i KZ-lejre. jøder osv. Det KZ-lejre inddeles i to Under være kommunister, typer: Anden sigøjnere, Udryddelseslejre Verdenskrig modstandsfolk, satte arbejdslejre. tyskerne mange jøder osv. KZ-lejre De fleste mennesker KZ-lejre inddeles i Nordtyskland KZ-lejre. Det i to være typer: Udryddelseslejre arbejdslejre, kommunister, arbejdslejre. enkelte sigøjnere, De af fleste disse modstandsfolk, KZ-lejre kun for i Nordtyskland kvinder. jøder osv. Ravensbrück KZ-lejre en inddeles af disse. i to typer: arbejdslejre, enkelte Senere Udryddelseslejre af kom disse der så kun mænd arbejdslejre. for kvinder. i lejren. De fleste KZ-lejre i Nordtyskland arbejdslejre, enkelte af disse kun Ravensbrück for kvinder. Ravensbrück en af disse. en af disse. Hvilke nationaliteter der i Ravensbrück? Hvilket arbejde lavede Der man tvangsarbejde i Ravensbrück? ca. 12 timer om dagen, det være jordarbejde, Hvilket Der tvangsarbejde vejarbejde arbejde ca. 12 lavede timer skrædderi. man om dagen, Medicinske i Ravensbrück? det forsøg være fandt jordarbejde, så sted Der tvangsarbejde ca. 12 timer om dagen, det være jordarbejde, vejarbejde skrædderi. Medicinske forsøg fandt så sted vejarbejde Hvor ligger Ravensbrück? skrædderi. Medicinske forsøg fandt så sted Hvor ligger Ravensbrück? I Nordtyskland nordvest for Berlin Hvor ligger Ravensbrück? I Nordtyskland I nordvest Nordtyskland for Berlin nordvest for Berlin Hvilke nationaliteter der i Ravensbrück? Hvilke nationaliteter Primært der skandinavere i Ravensbrück? men så tyskere Hvilke nationaliteter der i Ravensbrück? Primært skandinavere Primært men skandinavere så tyskere men så tyskere Tag et billede af nle dukker i montren beskriv dem. Tag et billede fra montren med dukker beskriv det. Tag et billede fra Tag montren et billede med fra dukker montren beskriv med dukker det. beskriv det.

14 7

15 Forhørscellen i Gestapos klør 8 8. Forhørscellen i Gestapos klør LØSNINGSFORSLAG 8. Forhørscellen 8. Forhørscellen 8. i Gestapos Forhørscellen i Gestapos klør LØSNINGSFORSLAG klør i Gestapos klør LØS. rscellen Forhørscellen i Gestapos i Gestapos klør LØSNINGSFORSLAG klør LØSNINGSFORSLAG I 1943 kom det frygtede tyske sikkerhedspoliti Gestapo til Aarhus. Fra kollegierne Gestapo-leder i Aarhus, Eugen Schmitzgebel Aarhus Universitet fra november 1944 fra lokalerne her i huset, koordinerede t I 1943 kom I 1943 det kom frygtede det frygtede tyske sikkerhedspoliti tyske sikkerhedspoliti Gestapo Gestapo til Aarhus. til Aarhus. Fra kollegie Fra politifolk deres håndlangere I 1943 kom bekæmpelsen det frygtede af tyske de jyske sikkerhedspoliti modstandsgrupp Gesta 1943 det frygtede kom det tyske frygtede sikkerhedspoliti tyske sikkerhedspoliti Gestapo til Gestapo Aarhus. Aarhus til Fra Aarhus. Universitet kollegierne Aarhus Fra Universitet kollegierne på fra november fra november 1944 fra 1944 lokalerne fra lokalerne her i huset, her i koordinered huset, Gestapo skyede ingen midler. Aarhus I på de celler Universitet kælderrum, fra november der i dag 1944 benyttes fra lokalern som iversitet arhus Universitet I 1943 fra kom november det fra frygtede november 1944 tyske fra 1944 lokalerne sikkerhedspoliti fra lokalerne her i huset, politifolk Gestapo her koordinerede i huset, politifolk til Aarhus. deres koordinerede tyske Fra deres kollegierne håndlangere håndlangere på Aarhus bekæmpelsen Universitet bekæmpelsen af de efter jyske af de modstandsgru jyske udstillingslokaler, forhørte politifolk tyske torturerede deres de modstandsfolk. håndlangere bekæmpelsen olitifolk g deres november deres håndlangere 1944 fra håndlangere lokalerne bekæmpelsen her bekæmpelsen i huset, af de koordinerede jyske af Gestapo de modstandsgrupper. jyske Gestapo tyske skyede modstandsgrupper. politifolk ingen skyede midler. ingen deres Gestapo I midler. de celler skyede I håndlangere ingen celler kælderrum, midler. bekæmpelsen kælderrum, I i celler dag der benyttes i dag kælderru beny som estapo yede ingen skyede midler. udstillingslokaler, forhørte torturerede modstandsfolk. af jyske ingen I modstandsgrupper. midler. de celler I de celler kælderrum, Gestapo kælderrum, i dag skyede ingen der benyttes i midler. dag udstillingslokaler, benyttes som forhørte torturerede de modstandsfolk. I 1943 tidligt i I 1944 de celler som der udstillingslokaler, kælderrum, mest tale om der et i dag forhørte almindeligt benyttes torturerede som politiforhør, de men modsta fra dstillingslokaler, forhørte forhørte torturerede torturerede modstandsfolk. modstandsfolk. udstillingslokaler, forhørte torturerede de efteråret modstandsfolk begyndte Gestapo i Aarhus i langt højere grad at benytte tortur I 1943 I 1943 tidligt i 1944 tidligt i 1944 der mest der tale mest om tale et almindeligt om et almindeligt politiforhør, politiforhør men fr ved de såkaldte skærpede forhør. I 1943 Officielt tidligt skulle i 1944 forhørslederen der mest bede tale om om særlig et almin tidligt 1943 i 1944 tidligt i 1944 der mest der tale mest om et tale almindeligt om et almindeligt politiforhør, efteråret politiforhør, efteråret men 1944 fra begyndte 1944 begyndte Gestapo Gestapo i Aarhus i i Aarhus langt højere i langt grad højere at benytte grad at benytt tortur tilladelse hos Gestapochefen men fra for efteråret at iværksætte 1944 begyndte et skærpet Gestapo forhør. i Aarhus Det skærpede i langt høj fteråret 944 begyndte I begyndte Gestapo tidligt i Gestapo Aarhus 1944 i langt der Aarhus mest højere i langt tale grad om højere et at almindeligt ved benytte grad såkaldte at ved tortur benytte politiforhør, de såkaldte skærpede tortur vold men skærpede forhør. fra efteråret Officielt forhør Officielt skulle begyndte forhørslederen skulle Gestapo forhørslederen i bede om bede særlig o forhør foregik på politistationens ved vold kontorer, såkaldte i cellerne skærpede i forhør. kælderen. Officielt Her skulle blev den forh ed aldte de skærpede såkaldte tilladelse tilladelse hos Gestapochefen hos Gestapochefen for at iværksætte for at iværksætte et skærpet skærpet forhør. Det forhør. skærped Det s Aarhus skærpede i forhør. langt højere Officielt forhør. grad skulle Officielt at benytte forhørslederen skulle tortur forhørslederen vold bede ved om de bede særlig anholdte gennempryglet, såkaldte om særlig skærpede ofte tilladelse i mange forhør. hos timer. Officielt Gestapochefen Udover skulle de forhørs bare lederen næver at iværksætte anvendte et skæ lladelse os Gestapochefen forhør foregik forhør på foregik politistationens på politistationens kontorer, kontorer, i cellerne i cellerne i kælderen. i kælderen. Her blev He de bede hos Gestapochefen for at iværksætte om særlig tilladelse for at hos iværksætte et skærpet Gestapochefen forhør. skærpet Det for anholdte at iværksætte forhør. skærpede Gestapo ofte redskaber Det anholdte gennempryglet, et skærpede skærpet som gennempryglet, forhør. knipler forhør foregik ofte i mange Det knojern. på politistationens ofte skærpede I i timer. mange Udover forhør nle tilfælde kontorer, timer. foregik de Udover bare på blev offeret i cellerne iført e gik rhør på foregik politistationens på politistationens kontorer, kontorer, i cellerne i cellerne i kælderen. i kælderen. Her blev Her den blev den de næver bare anvendte næver an gasmaske eller kneblet, så hans anholdte skrig ikke gennempryglet, høres ofte ude i på mange gaden. timer. Udover nholdte ennempryglet, politistationens gennempryglet, ofte i mange kontorer, ofte timer. i mange cellerne Udover timer. de Udover i kælderen. bare næver de Gestapo bare Her anvendte næver blev Gestapo ofte den redskaber anvendte anholdte ofte redskaber som gennempryglet, Gestapo knipler som ofte knipler knojern. redskaber ofte i mange knojern. I nle som timer. knipler tilfælde I nle tilfælde blev knojern. offeret blev I no ifø of estapo te redskaber ofte Udover redskaber som de bare knipler som næver knipler knojern. anvendte I knojern. Gestapo nle tilfælde I ofte nle redskaber gasmaske blev tilfælde offeret gasmaske som blev eller iført knipler offeret kneblet, en eller iført kneblet, knojern. så en hans så skrig I nle hans ikke tilfælde skrig ikke blev høres offeret ude høres iført på gaden. ude på gaden. Hvornår blev det gasmaske politi interneret eller kneblet, hvorfor? så hans skrig ikke hør asmaske eller kneblet, gasmaske, eller så kneblet, hans så hans skrig så skrig hans ikke ikke skrig ikke høres høres ude ude høres på på gaden. ude gaden. på gaden. 19. Hvornår september Hvornår blev det blev Tyskerne det politi havde interneret politi ikke interneret tillid hvorfor? til dansk hvorfor? politis vilje Hvornår blev det politi interneret hv rnår effektivitet. blev Hvornår det blev det politi interneret politi interneret hvorfor? hvorfor? 19. september 19. Tyskerne september Tyskerne så bange Tyskerne havde for ikke våben, havde tillid ikke til at dansk tillid politiet til politis dansk skulle vilje politis blive en 19. september Tyskerne havde ikke tilliv september af modstandsbevægelsen 19. september Hvornår Tyskerne blev det Tyskerne havde politi ikke havde interneret tillid ikke til dansk tillid hvorfor? til politis dansk effektivitet. vilje politis effektivitet. vilje Tyskerne Tyskerne så effektivitet. bange så for Tyskerne bange våben, for våben, at så politiet bange at skulle politiet for våbe bliv sk ktivitet. effektivitet. Tyskerne Tyskerne så bange så for bange våben, for våben, at politiet at skulle af politiet blive skulle af en modstandsbevægelsen del blive en del af modstandsbevægelsen odstandsbevægelsen Hvorfor skete det i kælderen eller i cellerne? af modstandsbevægelsen Hvorfor skete torturen i kælderen eller i cellerne? For Hvorfor at holde Hvorfor skete det skjult det skete i kælderen for det offentligheden i Hvorfor kælderen eller i skete cellerne? det i cellerne? i kælderen eller i cellerne? rfor skete Hvorfor det skete i kælderen det i kælderen eller i cellerne? i cellerne? For at holde For at det holde skjult det for skjult offentligheden For at for holde offentligheden det skjult for offentligheden at holde Find et knojern beskriv det. For det at Find holde skjult et knojern det for skjult offentligheden beskriv for offentligheden det. Find et knojern Find et knojern beskriv det. beskriv Find et det. knojern beskriv det. et Find en knippel beskriv den. knojern Find et knojern beskriv det. beskriv det. Find en knippel beskriv den. Find en knippel Find en knippel beskriv den. beskriv Find en den. knippel beskriv den. en Tag billeder af 3 ting i cellen beskriv dem. knippel Find en knippel beskriv den. beskriv den. Tag billeder Tag af billeder 3 ting af i cellen 3 ting Tag i billeder cellen beskriv af dem. beskriv 3 ting dem. i cellen beskriv dem. Tag billeder af tre ting i cellen beskriv dem. billeder Tag af billeder 3 ting af i cellen 3 ting i beskriv cellen dem. beskriv dem.

16 8

17 Hvidstensgruppens celle 9 9. Hvidstensgruppens celle LØSNINGS. Hvidstensgruppens celle LØSNINGSFORSLAG 9. Hvidstensgruppens celle LØSNINGSFORSLAG. Hvidstensgruppens celle LØSNINGSFORSLAG Den 11. marts 1944 anholdte Gestapo modstandsgru en n 11. marts Den marts anholdte 1944 anholdt Gestapo Gestapo modstandsgruppen modstandsgruppen Hvidstengruppen. Hvidstengruppen. Hvidsten Den 11. marts 1944 anholdte Gestapo modstandsgruppen er navnet Hvidsten på er lille navnet Hvidstengruppen. by 55 på km lille nord by Hvidsten for 55 Aarhus. km Hvids navnet på en lille by 55 km nord for Aarhus. Hvidstengruppen havde gennem et år en 11. nord marts for 1944 Aarhus. anholdte Hvidstengruppen Gestapo er modstandsgruppen navnet havde på gennem lille by et Hvidstengruppen. 55 år opsamlet km nord nedkastede for Aarhus. Hvidsten opsamlet våben Hvidstengruppen nedkastede fra England våben havde sørget fra gennem England for, at et de år sørget for samlet nedkastede våben fra England sørget for, at de blev sendt videre. r navnet blev på sendt lille videre. by 55 km nord for opsamlet Aarhus. nedkastede Hvidstengruppen våben havde fra England gennem sørget år for, at de blev sendt videre. psamlet nedkastede våben fra England sørget for, at de blev sendt videre. Hvor mange medlemmer aktive i Hvidsteng Hvor mange medlemmer aktive i Hvidstengruppen? 17 Hvor mange medlemmer aktive i Hvidstengruppen? 17 Hvor Hvor mange mange medlemmer aktive i i Hvidstengruppen? 17 Hvilken type mennesker en del af Hvidsten Hvilken type mennesker en del af Hvidstengruppen (fx familieforhold, job)? Hvilken type mennesker en del af Hvidstengruppen (fx familieforhold, job)? Hvilken Hvilken type type mennesker en en del del af af Hvidstengruppen (fx familieforhold, job)? job)? Forældre, brødre, kroværtspar, dyrlæge, bønde Forældre, brødre, kroværtspar, dyrlæge, bønder Forældre, brødre, kroværtspar, dyrlæge, bønder Forældre, brødre, kroværtspar, dyrlæge, bønder Hvor mange af Hvidstensgruppens medlemmer Hvor Hvor mange mange af Hvidstensgruppens af medlemmer blev arresteret? 14 Hvor mange af Hvidstensgruppens medlemmer blev arresteret? 14 Hvor mange af Hvidstensgruppens medlemmer blev arresteret? 14 Hvor mange af de arresterede medlemmer ble Hvor Hvor mange mange af de af arresterede medlemmer blev henrettet? 8 Hvor mange af de arresterede medlemmer blev henrettet? 8 Hvor mange af de arresterede medlemmer blev henrettet? 8 Skriv 3 ting, som ses i cellen. Hvorfor vælger d Skriv 3 ting, som ses i cellen. Hvorfor vælger du netop dem? Skriv tre ting, som ses i cellen. Hvorfor Skriv vælger 3 ting, du netop som ses dem? i cellen. Hvorfor vælger du netop dem? Skriv 3 ting, som ses i cellen. Hvorfor vælger du netop dem? Tag billeder af de 3 ting, som du har valgt. Tag billeder af de 3 ting, som du har valgt. Tag billeder af de tre ting, som du har Tag valgt. billeder af de 3 ting, som du har valgt. Tag billeder af de 3 ting, som du har valgt.

18 9

19 Rationering hverdag Rationering 10. Rationering 10. Rationering hverdag hverdag hverdag Planche Planche Planche 3 LØSNINGSFORSLAG 3 LØSNINGSFORS ring hverdag Planche 3 LØSNINGSFORSLAG 10. Rationerin 10. Rationering 10. Rationering Under besættelsen Under Under hverdag besættelsen besættelsen hverdag blev dagligdagen blev Planche blev Planche dagligdagen dagligdagen påvirket 3 LØSNINGSFORSLAG 3 påvirket LØSNINGSFORSLAG påvirket af mangel af mangel af på mangel er. på på Særligt er. er. nle Særligt Særligt typer nle nle en blev dagligdagen påvirket af mangel på er. Særligt er er sværere nle sværere sværere at typer skaffe at at end skaffe skaffe andre. end end Derfor andre. andre. indførte Derfor indførte Derfor den 10. indførte Rationering den den regering regering hve regering 10. Rationering hverdag rationering. Planche 3 LØSNINGSFORSLAG e at skaffe end andre. Derfor indførte den rationering. regering rationering. Under besættelsen rationering. Under Under besættelsen besættelsen blev dagligdagen blev dagligdagen påvirket påvirket af mangel af mangel på er. på er. Særligt Særligt nle nle er typer typer sværere a er er sværere sværere at skaffe at skaffe end andre. end andre. Derfor Derfor indførte indførte den den regering regering Under besættelsen rationering. blev dagligd PLANCHE 3 Under besættelsen blev dagligdagen påvirket af mangel på er. Særligt nle typer rationering. rationering. Hvad er Hvad rationering? Hvad rationering? er er sværere at skaffe end rationering? ationering? er sværere at skaffe end Det andre. er en Det Derfor indførte den regering Det begrænsning en er begrænsning en begrænsning af eforbrug, af eforbrug, af eforbrug, hvor hver hvor rationering. hvor borger hver hver kun borger borger kan kun kun købe kan kan en købe købe vis en e begrænsning Under af besættelsen eforbrug, rationering. blev hvor dagligdagen hver borger påvirket kun af kan mængde mangel købe mængde mængde af en på en vis er. af Særligt en af nle typer er sværere at skaffe end Hvad er ratio en af en andre. Derfor indførte den Hvad Hvad er regering rationering? er rationering? Det er en be rationering. Hvad er rationering? Hvad Det er rationering? Det en er begrænsning en begrænsning Hvad af eforbrug, af eforbrug, hvor hver hvor borger hver borger kun kan kun købe kan købe en vis en vis er Hvad rationeringskort? Hvad rationeringskort? er mængde af v rationeringskort? Det er en begrænsning a ationeringskort? Hvad er rationering? Det er mængde mængde en begrænsning af en af Det en er et Det af eforbrug, Det lille er er kort, et lille et hvor lille der kort, kort, sikrer der hver der borgeren sikrer borger borgeren sikrer kun borgeren hans mængde hans kan købe mængde hans en vis mængde mængde af en lille kort, der sikrer borgeren hans mængde Hvad er ratio mængde af en Hvad Hvad er rationeringskort? er rationeringskort? Hvorfor Hvorfor lavede Hvorfor man lavede lavede rationering? man rationering? Det er et lille man rationering? Hvad er rationeringskort vede man Hvad rationering? rationeringskort? Hvad Det er rationeringskort? Det et lille er et kort, lille For kort, der at sikrer sikre, der For sikrer at borgeren borgeren hans hans mængde mængde For at at sikre, sikre, alle borgere at alle at borgere alle borgere få en andel få en få en af andel andel den pågældende af af pågældende den pågældende e. Det e. e. D Det er et lille kort, der si re, at alle borgere få en andel af den pågældende Det er et lille kort, der så e. sikrer en så borgeren måde Det en så en at måde måde sikre, at hans mængde at at sikre, sikre, tyskerne at tyskerne at tyskerne ikke ikke ikke opkøbe opkøbe for opkøbe mange for for mange Hvorfor mange er. lave åde at sikre, at tyskerne ikke Hvorfor opkøbe Hvorfor lavede for lavede mange Fx grise rationering? man Fx rationering? grise Fx er. For at sikre, grise Hvorfor lavede man ratio Hvorfor lavede man rationering? Hvorfor For lavede at For sikre, at sikre, man at alle at rationering? borgere alle borgere få en få andel en andel af den af pågældende den pågældende e. e. Det Det så en måd For at sikre, at alle borge For at så sikre, en så at måde en måde alle at Nævn borgere sikre, at sikre, at tyskerne at tyskerne få en ikke andel ikke af den opkøbe opkøbe pågældende for mange for mange e. Det er. er. nle Nævn Nævn eksempler nle eksempler nle eksempler på er, på som er, er, som som rationerede. rationerede. Fx grise rationerede. så en måde at sikre, a gle eksempler på er, som rationerede. Nævn nle eksempler så på er, Fx en grise Fx grise Fx tobak, Fx måde som at sikre, rationerede. tyskerne Fx kaffe, tobak, tobak, sukker kaffe, ikke kaffe, sukker sukker kød opkøbe kød for kød mange er. Fx grise kaffe, sukker kød Nævn nle Fx grise Nævn Nævn nle nle eksempler Hvordan eksempler på Hvordan er, på er, som som rationerede. rationerede. Hvordan klarede klarede man klarede sig man man på trods sig på sig på af trods eknapheden? af trods eknapheden? af Fx tobak, ka eknapheden? Nævn nle eksempler p klarede man Hvordan sig på klarede trods af man eknapheden? sig Nævn på Fx trods nle tobak, Fx af eksempler eknapheden? tobak, kaffe, kaffe, sukker Man fandt sukker på er, Man kød kød Man alternative fandt som alternative fandt alternative løsninger løsninger rationerede. løsninger i form af i form i andre af form af er andre andre eller er er kunstige eller kunstige eller kunstige er. Fx e Fx tobak, kaffe, sukker o t alternative løsninger i form af andre er eller kunstige erstatningskaffe, er. erstatningskaffe, Fx tobak, kaffe, sukker kød Fx erstatningskaffe, kork eller kork kork træ eller eller på cykelhjulene træ på træ cykelhjulene på cykelhjulene i stedet i for stedet i stedet gummi for for gummi Hvordan gummi koks i klar kok ko skaffe, kork eller træ på cykelhjulene Hvordan i stedet Hvordan klarede for klarede gummi stedet man sig man for stedet på koks sig trods i på trods af eknapheden? af eknapheden? stedet benzin for benzin for Man fandt al benzin Hvordan klarede man sig benzin Tag billeder af 3 ting, der erstatningser Hvordan Man klarede fandt Man fandt alternative alternative man sig på løsninger løsninger trods af i eknapheden? form i af form andre af andre er er eller kunstige eller kunstige er. er. Fx Fx erstatningsk Man fandt alternative løs Man erstatningskaffe, erstatningskaffe, Tag fandt alternative løsninger kork billeder eller kork Tag i træ eller form på træ af cykelhjulene på cykelhjulene andre er i eller stedet i stedet kunstige for gummi for gummi er. koks Fx i koks i billeder Tag af billeder 3 ting, af af der 3 ting, 3 ting, erstatningser der der erstatningser stedet for be erstatningser erstatningskaffe, kork el er af 3 ting, der erstatningser erstatningskaffe, stedet stedet for benzin for benzin kork eller træ på cykelhjulene i stedet for gummi koks i stedet for benzin Tag billeder stedet for benzin Tag billeder Tag billeder af 3 ting, af 3 der ting, der erstatningser erstatningser Tag billeder af 3 ting, de Tag billeder af 3 ting, der erstatningser

20 10

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

Besættelseskassen. Undervisningsmateriale: Aalborg i krig

Besættelseskassen. Undervisningsmateriale: Aalborg i krig AALBORG HISTORISKE MUSEUM - SKOLETJENESTEN Undervisningsmateriale: Aalborg i krig Besættelseskassen Som et supplement til udstillingen Aalborg i krig har museet en emnekasse med forskellige genstande fra

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Besættelsestiden i Aalborg

Besættelsestiden i Aalborg GENSTANDSTEKSTER Besættelsestiden i Aalborg OM GENSTANDSSAMLINGEN Genstandene i kassen er blot et lille udvalg af den store samling som blev brugt til opførelsen af udstillingen Aalborg i krig. Samlingen

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Kilder til Betjenten. KILDER.dk. 1. OVERSIGT: Politiets roller

Kilder til Betjenten. KILDER.dk. 1. OVERSIGT: Politiets roller 1. OVERSIGT: Politiets roller 2. FOTO+TEKST: Under Jorden Titel: Under Jorden fra bogen Jul i Sorø - årgang 37 Hvor er stammer kilden fra?: citat fra Jul i Sorø - årgang 37 3. FOTO+TEKST: I Frøslev-lejren

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Tale ved Gladsaxe Rådhus på 50-årsdagen for befrielsen 5. maj 1995

Tale ved Gladsaxe Rådhus på 50-årsdagen for befrielsen 5. maj 1995 Tale ved Gladsaxe Rådhus på 50-årsdagen for befrielsen 5. maj 1995 Af Børge Nilsson Det er en besynderlig situation for mig at stå her i dag som en gamling, der kan huske, og som skal prøve på at gengive

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

OM FILMEN. Det er et stærkt cast, der spiller nogle af de største ikoner fra besættelsestiden.

OM FILMEN. Det er et stærkt cast, der spiller nogle af de største ikoner fra besættelsestiden. OM FILMEN Det er et stærkt cast, der spiller nogle af de største ikoner fra besættelsestiden. Det er et stærkt cast instruktøren Anne-Grethe Bjarup Riis har samlet omkring sig til at spille nogle af de

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE.

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Mindesten ved modtagepladsen for våben YVONNE på Groest Hede nord for Rørbæk Sø. Mindesten over våbenmodtagelse under besættelsen. Gamle modstandsfolk rejste stenen

Læs mere

Patroner og patronhylstre

Patroner og patronhylstre Patroner og patronhylstre Markeringsflag De gule, trekantede flag med sorte dødningehoveder blev brugt af tyskerne til at markere, hvor der var minefelter. Det var dødsensfarligt at bevæge sig ind i et

Læs mere

Danmark under 2. verdenskrig

Danmark under 2. verdenskrig Nils Hartmann Historien om Danmark under 2. verdenskrig Fra besættelse til befrielse 1940-1945 uwsv:. I ;! j Fortalt for børn og voksne Illustreret af Christian Højgaard Gyldendal Indhold INDLEDNING Danmark

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Svarark til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt

Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt 3. maj - 14. juni 1944 Spærretid: Udgangsforbud i forbindelse med krig. Under den tyske besættelse af Danmark var der i perioder

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Nyborg under besættelsen

Nyborg under besættelsen Nyborg under besættelsen Af Rikke Kristensen 60-året for befrielsen markeret 2005 var året, hvor hele landet markerede 60-året for Danmarks befrielse den 5. maj 1945. I Nyborg blev begivenheden også markeret,

Læs mere

Krigens ekko. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvem er bogens hovedperson?

Krigens ekko. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvem er bogens hovedperson? OPGAVER TIL Krigens ekko NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvem er bogens hovedperson? 2. Hvilken periode i danmarkshistorien handler bogen om? OPGAVE

Læs mere

PÅ FAMILIETUR I KASTRUP OG TÅRNBY MED. under besættelsen. Et spil med lokalhistorie på den sjove måde

PÅ FAMILIETUR I KASTRUP OG TÅRNBY MED. under besættelsen. Et spil med lokalhistorie på den sjove måde PÅ FAMILIETUR I KASTRUP OG TÅRNBY MED under besættelsen Et spil med lokalhistorie på den sjove måde Velkommen på tur med August fra Kastrup og Anna fra Tårnby. I skal nu rundt i deres by og høre, hvordan

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Våbenmodtagelse i Distrikt Herning.

Våbenmodtagelse i Distrikt Herning. Våbenmodtagelse i Distrikt Herning. Kilder: Bogen Derfor måtte vi sejre v. A. H. Jensen (Toldstrup). / - Interview med Knud Hagedorn. I begyndelsen af oktober 1944 fandt den første våbennedkastning sted

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4.

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4. Side 1 - Opgavesæt til 6.-8. klasse A Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Selvom det var en

Læs mere

Glimt fra Danmarks besættelse 1940 45

Glimt fra Danmarks besættelse 1940 45 Lærervejledning nr. 5 Nyheder, idéer til undervisningsbrug samt teknisk information bliver løbende offentliggjort på duus.comunications hjemmeside http://www.duus.com. Her finder du også bestillingsformularen

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Ugebrev. Besættelsen. Nr. 14, skoleåret 2014-15. dato 14. nov. 2014

Ugebrev. Besættelsen. Nr. 14, skoleåret 2014-15. dato 14. nov. 2014 Ugebrev Nr. 14, skoleåret 2014-15. dato 14. nov. 2014 Besættelsen I uge 46 bliver Danmark besat af Tyskerne på ØE, og eleverne få mulighed for at afgøre Danmarks efterkrigsskæbne i et ubekvemt spil, hvor

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Verdenskrig og besættelsen af Danmark

Verdenskrig og besættelsen af Danmark Verdenskrig og besættelsen af Danmark Den 9. april 1940 besatte tyske tropper Danmark. De omdelte flyverblade med overskriften Oprop!, som informerede befolkningen om, hvad der foregik. Egentlig var Danmark

Læs mere

Elvira Madigan. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Kig på forsiden af bogen:

Elvira Madigan. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Kig på forsiden af bogen: OPGAVER TIL Elvira Madigan NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Kig på forsiden af bogen: 1. Hvornår tror du, de to personer levede? 2. Hvad for et forhold,

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Besættelsen 1940 1945 - Hvilke muligheder har emnet? Ved Jens Rahr Schmidt og Henrik Smedegaard Larsen

Besættelsen 1940 1945 - Hvilke muligheder har emnet? Ved Jens Rahr Schmidt og Henrik Smedegaard Larsen Besættelsen 1940 1945 - Hvilke muligheder har emnet? Ved Jens Rahr Schmidt og Henrik Smedegaard Larsen Tiden før 2. verdenskrig Danmark 1933 Dele af Socialdemokratiet ændre syn på pacifismen 1935 22. okt.:

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

ANNA OG ALEX OG FALSKMØNTNERNE

ANNA OG ALEX OG FALSKMØNTNERNE EURO RUN- SPILLET www.nye-eurosedler.eu ANNA OG ALEX OG FALSKMØNTNERNE - 2 - Anna og Alex er klassekammerater og bedste venner. De har det med at rode sig ud i hårrejsende eventyr. I dag er ingen undtagelse.

Læs mere

ANNA OG ALEX OG FALSKMØNTNERNE

ANNA OG ALEX OG FALSKMØNTNERNE EURO RUN- SPILLET www.nye-eurosedler.eu ANNA OG ALEX OG FALSKMØNTNERNE Anna og Alex er klassekammerater og bedste venner. De har det med at rode sig ud i hårrejsende eventyr. I dag er ingen undtagelse.

Læs mere

GPS 12-16. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m.fl. www.opdagnyt.

GPS 12-16. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m.fl. www.opdagnyt. GPS 12-16 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m.fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 12: Josef - yndlingsbarnet Nøglesætning: Gud har en plan for dit

Læs mere

PROJEKT STJERNE RADIO

PROJEKT STJERNE RADIO PROJEKT STJERNE RADIO Udstillingsoplæg 2015.03.31 Foreløbig skitse til udstilling i den rekonstruerede STJERNE RADIO med kort beskrivelse af indhold og form. Der er vist et udvalg af genstande og fotos,

Læs mere

UNDERVISNINGSINSPIRATION ESBJERG MUSEUM HSB

UNDERVISNINGSINSPIRATION ESBJERG MUSEUM HSB UNDERVISNINGSINSPIRATION Undervisningsinspiration til MODSTAND Esbjerg Ribe Bramming 1940-45 Særudstilling på Esbjerg Museum 03.05.15-08.01.17 Fag: Historie Målgruppe: 7.-9. klasse Kompetenceområde: Kildearbejde

Læs mere

Aalborg under Besættelsen - byvandring

Aalborg under Besættelsen - byvandring Aalborg under Besættelsen - byvandring 1. Helligåndsklosteret Mindetavle over Churchill-klubben. "Kun gennem handling vinder livet betydning". Drengene i Churchill-gruppen var nogle af de første som greb

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943 Spørgekort til Balance og besættelse Grundbogen side 107-147 Spørgekortene kopieres i farve på karton og klippes ud. Kortene er delt i fire grupper: Rød: Gul: Blå: Grøn: I spillet skal man også bruge en

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland

Politihistorisk Selskab for Nordjylland Politihistorisk Selskab for Nordjylland 1 I N F O oktober 2008 3. årgang. nr. 8 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

MODSTANDSBEVÆGELSENS ARMBIND

MODSTANDSBEVÆGELSENS ARMBIND MODSTANDSBEVÆGELSENS ARMBIND Tekst & billede: Preben Eriksen Modstandsarmbind - Hærarmbind type I som kendes på det hvide bånd med det indvævede M.I. M.I. står for Materielintendanturen, som varetog hærens

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Opgaver til På vej til fronten

Opgaver til På vej til fronten Opgaver til På vej til fronten 1. Krigens parter Hvem kæmpede mod hinanden under 1. Verdenskrig? _ 2. Skyttegrave Hvor lå skyttegravene? _ 3. Livet i skyttegravene Hvordan forestiller du dig, at livet

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner?

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? For unge under 25 Om tirsdagen For grupper Om fredagen X 1. Hvad koster telefon + fri sms om måneden?

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Besættelsen lang udgave

Besættelsen lang udgave 1 Kold nat for 100 paa Aarhus H Sådan lød overskriften på forsiden af Aarhus Stiftstidende den 28. september 1943. En kold aften sidst i september 1943 oplevede 100 mennesker på egen krop, at spærretiden

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

Indvielsen Stjerne Radio den 29. august Foto: Rasmus Rask.

Indvielsen Stjerne Radio den 29. august Foto: Rasmus Rask. : Ansøgning om bevilling til udstillingen 1941 DANMARK I HAGEKORSETS SKYGGE Foreningen Projekt Stjerne Radio ansøger hermed Kultur- og Fritidsforvaltningen om en bevilling på Kr. 121.600,- Kære medlemmer

Læs mere

Vagn Lyngberg Andersen, flygtning i eget land

Vagn Lyngberg Andersen, flygtning i eget land Vagn Lyngberg Andersen, flygtning i eget land Vagn Lyngberg Andersen (født 1920 i Sørup på Stokkildegård, død 1996 i Aalborg), fortæller om sit virke som politimand under besættelsen 1940 til 1945. Fortællingen

Læs mere

BESÆTTELSEN LÆRERMATERIALE

BESÆTTELSEN LÆRERMATERIALE BESÆTTELSEN LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette er et spil, der er udviklet til historieundervisningen til 3.-4. klassetrin. Spillet handler om besættelsestiden i Danmark og giver eleverne mulighed for at

Læs mere

Opgavefordeling Drenge

Opgavefordeling Drenge Opgavefordeling Drenge Opgavefordeling Drenge Dramatisering November 1944 Din mor har fået et brev fra sin kusine i Süder Lügum lige syd for grænsen i Tyskland. Kusinens familie tilhører det danske mindretal,

Læs mere

Peters udfrielse af fængslet

Peters udfrielse af fængslet Drama Peters udfrielse af fængslet Kan bruges som totalteater før eller efter tekstgennemgangen. Tekst: ApG 12,1-17 1. Forslag Roller: Peter (farvet lagen), to soldater (sorte affaldssække, evt. sværd),

Læs mere

EGNS-AVIS for området V,If,RLØSE-EGNEN 35_09 Værløse u*flt-t'o,o Fortsættelse af Hareskov-Værløse Avis, der udsendtes første gangt'9-19'iint KAN SKE MAN HAR Da Danmark var...et ELLER ANDET MAN besat og

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Nordisk Hovedstadsstævne i Reykjavik.

Nordisk Hovedstadsstævne i Reykjavik. Taastrup, 2012-08-29 Kjeld Espersen Espersen.kjeld@gmail.com Tlf. 2728 5235 Nordisk Hovedstadsstævne i Reykjavik. Dette stævne var i år lagt til Island og var fra den 16. 19. august. Det var lagt i samme

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Mødet på isen. Kopiering er tilladt for abonnenter på Baskervilles Depot. Copyright Baskerville Forlag - www.baskerville.dk

Mødet på isen. Kopiering er tilladt for abonnenter på Baskervilles Depot. Copyright Baskerville Forlag - www.baskerville.dk Mødet på isen Langs den svenske Øresunds-kyst er man vandt til om aftenen at se et perlebånd af lys på den anden side - i nabolandet Danmark. Men under anden verdenskrig lå hele den danske kyst i mørke.

Læs mere

FORSLAG TIL EMNER. Her er forslag til delemner. Det er udelukkende tænkt til inspiration. Man kan selv lægge til og trække fra.

FORSLAG TIL EMNER. Her er forslag til delemner. Det er udelukkende tænkt til inspiration. Man kan selv lægge til og trække fra. FORSLAG TIL EMNER I forbindelse med en lejrskole på Bornholm har jeg altid delt klassen ind i små grupper (gerne to og to), hvor hver gruppe havde til opgave at sætte sig ind i et delemne inden turen.

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret:

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret: 6. Reaktioner på fængslingen Der var ingen i hjemmene eller på skolen, der vidste, at drengene fra Churchill-klubben lavede sabotage. Forældrene var selvfølgelig chokerede, da deres sønner blev arresteret.

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Oprøret ved Kalø. et rollespil om magt i middelalderen. I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland,

Oprøret ved Kalø. et rollespil om magt i middelalderen. I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland, Oprøret ved Kalø et rollespil om magt i middelalderen I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland, bekymrede for deres fremtid og den straf, der er pålagt

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

H.E. Gosch & Co 4 De med * markerede etiketter er gengivet fra Kjeld Kronwall katalog over danske tændstiketiketter, med tilladelse fra Kjeld Kronwall

H.E. Gosch & Co 4 De med * markerede etiketter er gengivet fra Kjeld Kronwall katalog over danske tændstiketiketter, med tilladelse fra Kjeld Kronwall H.E. Gosch & Co 4 De med * markerede etiketter er gengivet fra Kjeld Kronwall katalog over danske tændstiketiketter, med tilladelse fra Kjeld Kronwall Etiketterne er flerfarvede størrelse 49 mm x 35 mm

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere