Tyske troppebevægelser

Transkript

1 Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet eller af skridt fra tjekkoslovakisk side. Udfra ovenstående opgaveformulering har jeg besluttet at inddele besvarelsen i flere afsnit. Det er først og fremmest interessant at finde ud af, om der overhovedet fandt tyske troppebevægelser sted. Hvis jeg derudfra konkluderer, at de finder sted, så vil jeg undersøge, om de finder sted med henblik på en invasion. Dette er den tyske del af opgaven. Den anden del af opgavebesvarelsen er den tjekkoslovakiske, hvor jeg vil undersøge, om tjekkoslovakkerne var skyld i, at krisen eskalerede. Tyske troppebevægelser Ved en gennemgang af flere tekster kunne det godt tyde på, at der rent faktisk fandt tyske troppebevægelser sted, dog ikke nødvendigvis med henblik på en invasion, dette vil blive undersøgt senere. En person som helt klart hævder, at der fandt store troppebevægelser sted, var journalisten for Social-Demokraten, Sigvald Kristensen (tekst 6). Han skriver, at der var en meget lang militærkolonne med køretøjer af forskellig art, og at de har retning imod den tjekkiske grænse. Man kan i hans artikel læse, at disse køretøjer er på landevejen imellem Brünn og Wien. Disse to byer er placeret i det nordlige Østrig; man finder Brünn i den centrale del af Nordøstrig, hvorimod Wien er placeret imod nordøst. Det er derfor logisk, at hvis tyske tropper skulle fra Bayern til Wien, så kunne det sagtens tænkes, at man kørte igennem Brünn. Dette blev bragt i Social-Demokraten den 22. maj. Dette stemmer helt overens med Heyden- Rynschs telegram (tekst 9, nr. 179), der er baserer sine oplysninger på oberst Jodl. Det fremgår af dette telegram, at en panserdivision er ved at gøre sin indmarch i Østrig, dette sker den 21. maj. Igen må man konstatere, at det stemmer overens med Sigvald Kristensens artikel, da denne artikel er skrevet lørdag den 21. maj. Side 1 af 1

2 Heyden-Rynsch har udfærdiget sit telegram efter anmodning fra Weizsäcker. Denne Weizsäcker var i april 1938 blevet udnævnt til statssekretær for udenrigsembedet, og han var dermed den højeste tjenestemand under Ribbentrop i udenrigsministeriet. Telegrammet er internt imellem tyske embedsmænd, og der er derfor ingen grund til at tro, at der skulle være en skjult sandhed. Det er dermed fastlagt, at der var troppebevægelser i Østrig. Det næste skridt er at finde ud af, om der er troppebevægelser i Tyskland, og derunder mener jeg Schlesien og Sachsen. Disse to områder er placeret nord for Tjekkoslovakiet. Allerede den 19. skriver Henderson, at han har hørt rygter om troppebevægelser i det sydlige Schlesien (tekst 8, nr. 232). Det kunne også tyde på, at der var tropper i området, hvilket bliver bekræftet Heyden-Rynschs telegram (tekst 9, nr. 180) på baggrund af informationerne fra oberst Jodl. Man kan i telegrammet læse, at det ikke er aktiviteter ud over det sædvanlige. Igen må man tage dette interne tyske telegram som en troværdig kilde, da der ikke er nogle motiver for at føre folk bag lyset internt. Historien om Schlesien bliver heller ikke nævnt yderligere i de resterende engelske telegrammer, så det kunne tyde på, at der var tale om et rygte uden hold i. En anden tysk provins med troppekoncentrationer skulle være Sachsen; vi støder for første gang på rygterne om Sachsen, da Newton i Prag hører om dette den 20. maj (tekst 8, nr. 238). Newton meddeler, at det skulle være kommet den tjekkoslovakiske regering for øre, at der er en troppekoncentration i Sachsen. Den 20. maj (tekst 8, nr. 244) meddeler Newton, at første og anden eskadron og det 52. flyverregiment er set i Sachsen, og det er ikke her, hvor de hører til. Disse informationer er baseret på tjekkoslovakiske generalstab. Det bliver afvist fra tysk side (tekst 8, nr. 246), og noget kunne tyde på, at tyskerne har ret. Henderson meddeler i et telegram den 23. maj (tekst 8, nr. 287), at hans udsendte ikke fandt nogle tegn på unormale militæraktiviteter i området nord for den tjekkiske grænse, denne rekognoscering fandt sted den 22. maj. Det bliver samme dag meddelt fra Hendersons side i et telegram (tekst 8, nr. 289), at franskmændene ikke fandt synlige tegn på aktiviteter i grænseområderne. Side 2 af 2

3 En tysk invasion i gang? Det er blevet fastslået, at der var tyske troppebevægelser i Østrig. Noget kunne dog tyde på, at den lange kolonne med militære køretøjer, som Sigvald Kristensen har set, at det i virkeligheden var den panserdivision, der skulle flyttes til Østrig, som beskrevet i Heyden-Rynschs telegram (tekst 9, nr. 179) baseret på oberst Jodls oplysninger. Det fremgår dog ikke nogen steder, at der var planer og et angreb fra den østrigske grænse op til Tjekkoslovakiet. Man kan bl.a. læse (tekst 8, nr. 289), at der på den østrigske side ikke fandt invasionslignende aktiviteter sted, dette rapporteres af den amerikanske ambassadør i Berlin. Sigvald Kristensen fra Social-Demokraten har meget vel set mange tyske militærkøretøjer, men der har ikke været tale om, at en invasion var lige på trapperne. For det første har han nok ikke den ekspertisen til at se forskel på en hær på vej i krig og en hær på vej til at slå sig ned i Østrig. Det er dog også muligt, at hans artikel rent faktisk er løst baseret på rygter, bl.a. kan man læse, at der er indkaldt tre årgange til den tjekkoslovakiske hær, dette stemmer ikke overens med de engelske telegrammer. Man kan i to forskellige telegrammer (tekst 8, nr. 249 og 258) af to forskellige forfattere læse, at der kun er indkaldt én årgang af reservister (med undtagelse af det tekniske personale). Når to forskellige personer hævder det samme, så må jeg antage, at deres udsagn er det rigtige. Det bedste dementi af en invasion fra de tyske tropper i Østrig er uden tvivl den amerikanske meddelelse om, at der ikke var tysk troppeaktivitet langs den østrigsk-tjekkoslovakiske grænse. De andre omtalte regioner med tegn på invasion skulle være Schlesien og Sachsen, men her ser det også ud til, at der ikke var en invasion under vejs. En af de bedste kilder til dette er i Heyden-Rynschs telegram (tekst 9, nr. 180), som jeg har anvendt tidligere. Her meddeler Heyden-Rynsch på vegne af Jodl, at der ikke finder større øvelser sted i Schlesien. Man kan læse, at der overhovedet ikke er invasionsplaner i gang, da det overhovedet ikke bliver nævnt. Det ville være overraskende, hvis Jodl ikke var informeret, når han var så højt oppe i hierarkiet. Her vil jeg også henvise til Hendersons udsendte, der ikke så nogle tegn på usædvanlige troppeaktiviteter (tekst 8, nr. 251). Man kan også læse andetsteds, at de tyske invasionsplaner ikke var færdigudarbejdede i den periode, hvor krisen opstod. Operationen gik under navnet Grün, og planlægningen af denne finder Side 3 af 3

4 bl.a. sted den 20. maj i Keitels telegram til Føreren (tekst 9, nr. 175), og der var man et stykke fra den endelige plan. Den endelige Plan Grün (tekst 9, nr. 221) blev først underskrevet den 30. maj. Det fremgår af den tekst, at tyskerne først ville have et militært forspring, som tjekkoslovakkerne ikke kunne indhente, og derfor lå planens iværksættelse et stykke ud i fremtiden (d. 1. oktober). Det kan dermed fastslås, at tyskerne ikke var i færd med en invasion af Tjekkoslovakiet i maj måned, men de var i færd med at udarbejde planer om en fremtidig overtagelse af landet. Stod tjekkoslovakkerne bag panikken? Noget kunne godt tyde på, at man fra tjekkoslovakisk side spredte rygter om en tysk invasion. Den første gang man hører om rygterne er den 19. maj i Hendersons telegrammer (tekst 8, nr. 232 og 233). De udspringer begge to fra Tyskland, hvilket Newton understreger den 24. maj (tekst 8, nr. 304). Disse to rygter er dog så løse og udokumenterede, at man burde undersøge dem først fra tjekkoslovakisk side, før man tror på, at en invasion er et nært foretagende. Den 20. maj breder panikken sig, og man kan i Newtons telegram (tekst 8, nr. 244) fra denne dag læse, at den tjekkoslovakiske generalstab har fået informationer om, at to tyske infanteridivisioner er på vej imod den bayersktjekkoslovakiske grænse. Denne historie passer ikke sammen med andre kilder, og det gør de efterfølgende informationer om troppeaktiviteter i Sachsen heller ikke, bl.a. fandt Hendersons udsendte ikke tegn på unormale tyske troppeaktiviteter (tekst 8, nr. 255). Yderligere hævder den tjekkoslovakiske generalstab, at tyskernes tropper generelt marcherer frem imod den tjekkoslovakiske grænse. Denne information bygger de på, at der er en masse ubekræftede rygter om tropper på vej imod grænsen. Newton udfærdiger endnu et telegram den 20. maj (tekst 8, nr. 245), hvori han meddeler om tjekkoslovakiske generalstabs opfattelse af situationen. De mener, at de tyske troppebevægelser har til hensigt at provokere tjekkoslovakkerne. Henderson hævder, at dette en gang vrøvl, og han bliver støttet af sin franske kollega i dette (tekst 8, nr. 268). Noget kunne også tyde på, at disse to personer har ret, da der ikke er nogen tegn på, at tyskerne havde tropper på vej Side 4 af 4

5 imod den tjekkoslovakiske grænse. Man kan ikke engang finde eksempler på dette i de interne tyske telegrammer, derfor kunne meget tyde på, at tjekkerne har sat historierne om tyske troppebevægelser i gang. Dette bliver yderligere støttet af, at Hitlers Plan Grün endnu ikke var færdig, og det er tvivlsomt, at han ville fremprovokere en strid før planlagt. Hitler kan godt tale sandt i sin tale fra den 12. september (tekst nr. 2), hvor han kalder det en løgn fra tjekkoslovakisk side, at Tyskland skulle have mobiliseret sine tropper. Jeg vil dog ikke kalde en tale for en god kilde, da den skal udsendes til offentligheden, og dermed kan hemmelige planer ikke afsløres, den må ikke skabe internationale konflikter, og de sande motiver bliver formentlig ikke afsløret. Konklusion Det ser altså ud til, at tjekkoslovakkerne stod bag en stor del af historierne om tyske troppebevægelser imod grænsen. Det er muligt, at de ikke satte rygterne i gang, men de byggede i hvert fald videre på dem, og intet tyder på, at der var hold i dem. Både franske, amerikanske og engelske udsendinge inspicerede grænsen til Tjekkoslovakiet, og alle sammen kom med tilbagemeldinger om normale forhold på den tyske side på trods af den tjekkoslovakiske generalstabs historier om det modsatte. Krisen tiltog efter al sandsynlighed voldsomt, da generalstaben kom med disse påstande, og pressen byggede vel videre på historierne det var altså tjekkoslovakiske skridt, der fik krisen til at eskalere, det var ikke tyske troppebevægelser med henblik på en invasion. Side 5 af 5