Kirken - tom struktur eller levende legeme. Vatikankoncilets nye liturgi tur - retur. Hemmelighedskulturen og de kvindelige præster

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirken - tom struktur eller levende legeme. Vatikankoncilets nye liturgi tur - retur. Hemmelighedskulturen og de kvindelige præster"

Transkript

1 6. årgang, nr. 2, 2011 Kirken - tom struktur eller levende legeme af Eva Nordentoft Vatikankoncilets nye liturgi tur - retur af Karlheinz Löhrer Hemmelighedskulturen og de kvindelige præster af Jean-Pierre Duclos Nyheder

2 Kirken - tom struktur eller levende legeme Strøtanker om profeter og kirkens profetiske sendelse, profeter og profetisk tale af Eva Nordentoft Efter anden vatikankoncil taler man meget om kirken som Guds folk på vandring. Man ser dem for sig: de langsomme og de hurtige, de udmattede og de som løber sporty - og så kommentatorerne af løbet: skynd dig! dette er en katastrofe! forkert! denne vej! - Det er profeterne som råber, kommentatorerne med målet for øje. Men kirken har også en profetisk opgave som kirke: den skal være kommentator til verdens gang, den skal tale i billeder og visioner til menneskene, som Gud elsker og til hvis frelse han sendte sin søn til verden. Historien om profeten Jonas er typisk for menneskets møde med Guds kald til profet. Herrens ord kom til Jonas - men Jonas ville flygte. Herren finder Jonas også i hvalfiskens bug, frelser ham og sender ham på ny til den store by Ninive for at profetere dommedag. Jonas taler og menneskene i Ninive omvender sig. Hvad gør Jonas, glæder han sig? Nej, han er sur, fordi Herren ikke straffer, men er mild og barmhjertig over for de angrende mennesker. Johannes Møllehave siger i sin sang om profeten Jonas, om den lille profet, som ligner sine mennesker så meget: Tag fløjte frem. Køl vreden ned. Glem straf og domstrompeter. Gud viser mere barmhjertighed end tusind små profeter. 2

3 Men land os se på de store profeter i Det Gamle Testamente. Al profeti er udspændt mellem klage og lovsang. Hvor længe, Herre, skal jeg råbe om hjælp, uden at du hører, skrige til dig om vold, uden at du frelser? Hvorfor lader du mig opleve uret og ser roligt på ulykken? Undertrykkelse og vold møder mig... (Habakuk 1) Hold klage, Herrens tjenere. Marken er ødelagt, agerjorden sørger. Ja, kornet er ødelagt, mosten slår fejl, olien sygner hen... Forråd fordærves bag lås og slå, forrådskamre ødelægges... Selv de vilde dyr skriger efter dig... (Joel) Mon profeterne har set vor tids borgerkrige, vold og miljøskader? Profeten siger: klag, glæd dig, stil dig Profeten Jonas. Kalkmaleri fra 1400-tallet. Foto: Hans Christensen. 3

4 foran Gud og råb - men også: gør noget, vend om, lev et andet liv! De skal selv råbe vagt i gevær, de skal give klagen ord og de skal se lyset: Rejs dig i lys, for dit lys er kommet op Herrens herlighed stråler over dig... Som en moder trøster sit barn, trøster jeg jer (Esaia) Opbrudstider er håbstider, og profeter gør tiden til en opbrudstid. Vi skal ikke gro fast eller forstene. Kirken er Guds folk på vandring, og kirkens skal sende menneske på vandring, på vandring hen imod Gudsriget. Jesu budskab, når han møder menneskene i den hemmelighedsfulde tid efter opstandelsen, er: frygt ikke, fred være med jer - gå ud. Dette gå ud har altid betydet, at man skal forlade det vante og sikre og fastgroede. At gå ud betyder forandring. Globalt er kirken i en forandringsperiode. Efter den dominerende europæiske teologis tid befinder kirken sig i en opblomstring af teologi fra nord til syd, øst og vest. Andre vægtninger, nye problemstillinger og ny inspiration. Der tales om befrielse, der tales om den enkle, om ny livsstil for at bevare jorden og menneskene, der tales om spiritualitet, der tales om kvinder, om teologi, inspireret af andre verdensdels liv etc. Der tales til de rige om at være solidarisk og at dele, der tales til de forknytte om at rejse sig og forlade fortidens lænker - vove noget for dette jordiske lid og for det spirituelle liv. Et økumenisk kirkemøde i Base i 1989 proklamerede som kirkens opgave: Fred, retfærdighed og miljøet (bevarelse af det skabte). I et lignende møde i Graz i 1997 ville man proklamere forsoning som kirkernes opgave. Et forsonet liv er et godt liv med hinanden. Det Nye Testamente er kaldt GLÆDESBUDSKAB, EVAN- GELIUM. Men forsonet og befriet kan man ikke være, før man han erkendt det onde som ondt og byrden som en byrde. Ikke før der er klaget og bekendt, er tilgivelsen en befrielse. Kirkens forkynder befrielse fra skyld i forsoning, og burde forkynde befrielse fra al undertrykkelse og befrielse fra præstationsrace. Vi må hjælpe at befri hinanden til at leve et enkelt liv med 4

5 omsorg for vore medmennesker. Kirken ved noget om det skabte (miljøet) og retfærdighed, om de enkle liv og menneskets umistelige værdi. Kirken skal nemlig forkynde, at Gud elskede os først, derfor er vi kostbare hver og en, umistelig kostbare. Dette kan ikke siges højt nok. Anne Marie Aagaard siger i sin bog om Kirkens Identifikation, at kirken er bebyrdet og beæret med Helligånden. Helligånden er kirkens profetiske gave. Det profetiske kaster hjertet ud i fremtiden, det må ikke slukke håbet, men tænde det igen og igen. Det er ganske ukristent at sige: Det nytter alligevel ikke. Håbet er en kristen dyd. Desuden overser vi tit, at vi alle venter på en fremtid i håb, som vi endda bekender hver gang, vi efter Fader Vor siger: i forventning om det salige håb - vor frelser Jesu Kristi komme. Det er en fremtid, vi alle venter, som katastrofe eller fuldendelse, undergang eller forventning om, at Gud tørrer alle tårer? Profeti omfatter begge dele. Vi venter intenst, vi burde vente intenst på Guds rige og tale om denne forventning. Profeter kalder til bøn, kirken kalder til bøn. Hvis Gud ikke lader sig finde, hvis Gud er fraværende - i bønnen bliver han nær. Kirken beder og burde give hver generation en stemme, hver tid sit eget udtryk for klage og jubel. Kirkens opgave er at sørge for AT SAMTALEN OM GUD IKKE FORSTUMMER Profeter ser - og vover at se - bebyrdet og beæret med Helligånd ledsager de Guds folk på vejen. Profeterne Hosea og Mika. 5

6 Vatikankoncilets nye liturgi tur - retur? Indsigelse af Karlheinz Löhrer Blandt de mange åbninger af det andet vatikankoncil er der én, der mere end alle andre har gjort sig gældende i den katolske praksis: liturgireformen. Den blev vedtaget i 1963 som det første koncilsdokument under navnet liturgikonstitution (Sacrosanctum Concilium). Heri opsamledes den såkaldte liturgiske bevægelse i årene forud, og liturgikommissionens vigtigste udsagn var følgende: Alle troende er medlemmer af kirken, ikke kun kirkens klerus (præsteskab), og dermed er alle troende også bærende elementer af liturgien. Liturgien inkultureres (bliver indarbejdet i de forskellige kulturer), hvilket står i modsætning til uniformiteten siden tridentinerkoncilet. Der lægges større vægt på forkyndelsen af Guds ord. De forskellige folks sprog tillades som liturgisprog. Det fælles måltid betones over for messens offerkarakter. Nadveren tillades under begge skikkelser, dvs. lægfolket må også modtage vinen. (Sammenfattet efter Manfred Eder, Kirchengeschichte, 2000 Jahre im Überblick) Disse beslutninger satte mange aktiviteter i gang. Lægfolk blev inddraget i liturgiske handlinger; lad mig nævne læsningerne, forbønner og deltagelse i nadverhandlingen. De diverse latinske tekster skulle oversættes til de forskellige modersmål. De hidtidige gregorianske melodier 6

7 skulle ligeledes omsættes til modersmålsmelodier. Kirkernes inventar skulle ændres, så messen nu foregik i stedet for fra et alter, hvor celebranten vendte ryggen til folket, nu fra et bord med celebranten henvendt til menigheden. Det var en vanskelig proces: nyt skulle skabes, gammelt skulle skrottes. Det nyskabte kunne ikke altid måle sig i æstetisk værdi med det, der blev skrottet. Lad mig fremhæve to ændringer: Højaltre, som i mange tilfælde udgjorde kunstværker, blev i en del kirker brutalt fjernet, så kirkerummet fremstod disse steder nøgne og kolde. De nye liturgiske melodier fortrængte den gregorianske sangtradition. Sammenhængen mellem de gamle melodier og det latinske sprog viste sig at være så tæt, at der med omsætningen til modersmålet måtte ofres meget at den gode musikalske arv. Men siden den ivrige og nogle steder lidt voldsomme markering af det nye i både arkitektur og musik er der på mange måder sket en tilbagevenden til nye kunstneriske utryk på begge områder. Jeg savner på en måde stadigvæk en levende tradition i den gregorianske musik, men må også erkende, at den, jeg oplevede før koncilet, blev praktiseret af skolede folk. Jeg selv hørte blandt dem, der kunne synge de skiftende gregorianske melodier (f.eks. Introitus og Graduale) næsten fra bladet... Siden er megen vellykket og sikkert også mindre vellykket musik og sang trængt ind i gudstjenesten - og frem for alt megen aktiv deltagelse af menighedsmedlemmer i selve den liturgiske handling. På den anden side husker jeg fra min ungdom (altså længe før 1963) søndagsgudstjenester, hvor de forreste bænke var nærmest tomme, mens folk stod i klumper bagerst eller udenfor - for at absolvere deres søndagspligt, mens andre bad rosenkransen under messen. Aktiv deltagelse i gudstjenesten var der langt fra tale om. Der er nu gået snart 50 år siden indførelsen af den nye liturgi. Og i de sidste år er der blandt en del katolikker opstået ønsket om at vende tilbage til det gamle. De fleste af dem, der nu ønsker det, har ikke oplevet det gamle - og har derfor en noget idealistisk forestilling om det. Men jeg synes, de skal have lov til at dyrke det - hvis de vel at mærke finder præster (blandt de for få præster, 7

8 vi har), der foruden deres sjælesorgsforpligtelser kan overkomme det. Det er ikke mange, der ønsker den gamle ritus igen. I Tyskland fejres den uregelmæssigt på 128 forskellige steder, og det er ikke i 128 menigheder. Til sammenligning findes der over menigheder i Tyskland! Altså er det et forsvindende lille tal, der ønsker at vende tilbage til den gamle ritus. Nu læser jeg i tidsskriftet CHRIST IN DER GEGENWART nr. 63, 2011 en artikel af Johannes Röser, hvor jeg har en del af ovenstående oplysninger fra, at der er udsendt en instruktion fra Vatikanets kommission Ecclesia Dei (Guds kirke). Det er den kommission, der beskæftiger sig med genforeningen af Lefebvre-folkene med kirken. Og denne opfordrer til styrkelse af den tridentiske liturgi fra før det andet vatikanerkoncil (den, som jeg kalder den gamle ) og at dyrke den mere intensivt. Og denne instruktion henholder sig til den skrivelsen motu proprio (af egen anledning) fra pave Benedikt XVI. fra for 4 år siden, som på ny tillader og anbefaler fejringen af den gamle ritus. Tilmed påstås der af kommissionen, at tallet af troende, der ønsker at fejre den tridentiske gudstjenest, vokser. Der er især to ting, der undrer og foruroliger mig ved denne instruktion : For det første begrundelsen for styrkelsen af den tridentinske liturgi. Den skal gøre det lettere for de troende at deltage og den skal garantere en mere værdig fejring af den hellige messe. - Den logiske følge af denne sætning er: at liturgireformen fra 1963 har ført til mindre af begge dele, både mindre deltagelse og en mindre værdig fejring. Denne nedvurdering er både i strid med den væsentligt større aktivitet = lægfolkets deltagelse i messen, der er sket siden Og den nedkvalificerer også den nye liturgi i forhold til den gamle (mere værdige)! For det andet undrer jeg mig over kommissionens status: Jeg referer fra Rösers artikel: Vatikan- Kommissionen påberåber sig endda en egen hyrdemæssig autoritet og tilsynsfunktion over biskoppernes autonome hyrdeautoritet. Ordret hedder det i Vatikanets instruktion: Ud over de særlige beføjelser, som den har fået bekræftet af pave Johannes Paul II. og af pave Benedikt XVI. 8

9 (...) udøver den pavelige kommission sin hyrdemæssige autoritet også ved, at den som hierarkisk foresat (eller overordnet) afgør de retmæssige klager mod enkelte afgørelser fra biskopper, der synes at modsige motu proprio. Dette tolker bladet sådan, at biskopperne på dette område af den vatikanske myndighed betragtes som undersåtter. Dette modsiger (skriver bladet) imidlertid på markant vis den teologiske læretradition om sakramentaliteten af den biskoppelige (...) autoritet. Disse to ting, dels en nedkvalificering af den nye liturgiske praksis (siden 1963), dels en underordning af biskoppernes autoritet under en pavelig kommission er for mig at se to skridt tilbage i forhold til vedtagelserne i det andet vatikanerkoncil - og det finder jeg er yderst betænkeligt! Torslunde Kirke,. Foto: Hans Christensen. 9

10 Hemmelighedskulturen og de kvindelige præster af Jean-Pierre Duclos Man behøver ikke at have læst Machiavelli for at vide, at hemmeligholdelse er et meget anvendt magtredskab. Man kan klare en hel del problemer ved at tie dem ihjel og også få andre til at være tavse. Vatikanet har ry for, at nogle af dets folk er eksperter i denne disciplin. Skyldes det at Vatikanstaten geografisk og kulturelt er omringet af Italien? Machiavelli var fra Firenze, og hemmelighedskulturen har tilsyneladende haft gode vilkår i støvlelandet. Tænk bare på carbonari eller på alle de frimurerloger, som blomstrede her i og 1900-tallet, og på mafiaen, der med sin mandschauvinistiske tradition og sin tavshedskultur stadig synes at være en fast del af landskabet. Monsignore Charles J. Scicluna, en af lederne i Troslærekongregationen, udtrykte i et avisinterview sommeren 2010 sin bekymring over hvor almindelig hemmelighedskulturen synes at være på halvøen. En hemmelighedsfuld kirkeledelse Vatikanets hemmeligheder, det lyder som titlen på en kioskbasker, men var det ikke det, man for nogle årtier siden tænkte på, når talen faldt på Det hellige Officium, det romerske kontor som førte inkvisitionens arv videre. Her tog man tavshedspligten særlig alvorligt, og at bryde med den betød ekskommunikation. Når for eksempel en bog kom på Index, listen over de bøger, som det var forbudt katolikkerne at læse, kunne forfatteren ikke få at vide, hvem der havde anklaget ham, ikke engang, hvad man var utilfreds med. Og var man indbudt til en broderlig samtale, måtte man ikke nævne det for nogen. Det var før koncilet, og Index 10

11 blev afskaffet i Engang spurgte man Johannes XXIII, hvad han selv ventede sig af koncilet. Han svarede ved at gå hen til vinduet og åbne det på vid gab. Det var helt nye toner, for i Vatikanets kontorer var man tilsyneladende bange for træk og gjorde flittig brug af stemplet sub secreto. Det fortsatte man med, da teologerne fra alle lande blev kaldt til Rom for at forberede de dokumenter, koncilfædrene skulle vedtage. De fik pålagt streng tavshedspligt overfor alle udenfor deres egen arbejdsgruppe. Yves Congar, en af de mest indflydelsesrige teologer under koncilets arbejde, kommenterede det således i sin dagbog : Det er direkte imod menneskets natur og intelligens, som er samtalende. (Mon journal du concile. Bd. 1. s.145) Heldigvis viste det sig at være umuligt, da 3000 koncilfædre samledes nogle uger senere. Hemmeligholdelse kan for resten føre til uventede resultater. Jeg havde en gammel tante, som ikke kunne få øje på et skilt med Adgang forbudt uden straks at undersøge, hvad det var man ønskede at skjule for hende. Hun ville have været henrykt i dag ved at konstatere, at det, en af de franske encyklopedister A.R. Lesage ( ) fabulerede om, nu er virkelighed. Han havde opfundet en halt djævel, som gik rundt i byen, løftede husenes tage og afslørede alle de hemmeligheder, de skjulte. Det oplever vi nu, takket være den kontroversielle whistle blower organisation Wikileaks. Blandt de tusindvis af dokumenter som blev lækket i november 2010, var Vatikanet kun indblandet i 852, men det må være nok til at give Den hellige Stads diplomater grå hår, og Vatikanets pressekontor må øve sig i en ny disciplin, damagekontrol. Jeg ved ikke, om det kan kaldes et fremskridt, men det er i hvert fald et faktum, og vi må lære at leve med det. De har allerede fundet ud af det på den anden side af Øresund. Lige før efterårsvalget krævede lederen af Moderaterne, at partiets kandidater skulle tage alle de skeletter frem, som var gemt i deres skabe. Det viste sig at være en klog disposition, og vi kristne skulle være de første at forstå det, ihukommende hvad Herren sagde til disciplenes inderkreds: Det er intet hemmeligt som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt (Luk.12,2). 11

12 Det er intet skjult som ikke skal blive kendt. Det er vanskeligt at lave et kontors daglige rutine om, især når der er århundreders tradition bagved. Derfor er det ikke forbavsende, at stemplet sub secreto stadig er flittigt anvendt udgaven af Katolsk Magasin har bragt to fyldige artikler om sexmisbrugskrisen i vores kirke. Det er et virkeligt tegn på nye tider som glæder mig, men jeg lod mig ikke overbevise af Torben Riis tolkning af pontificale secretum. Han vil oversætte det med fortrolighed, noget som hører med til enhver form for embedsførelse (s. 20). Men ifølge instruktionen Secreta continere fra 1974, som han selv henviser til, medfører bruddet af denne tavshedspligt ekskommunikation. Kirkeretten synes stadig at tage den nødvendige fortrolighed meget alvorligt, og den gør det netop i de to tilfælde, denne artikel drejer sig om, de pædofile præster og præstevielsen af kvinder. Men før vi går i gang med dem, vil jeg afrunde dette afsnit om hemmeligholdelse i vores kirke med at spørge, hvor udbredt den faktisk er. Jeg forklarede den ved den indflydelse, det omkringliggende italienske samfund har over de vatikanske kontorer. Har det smittet ad hierarkisk vej og har det nået de lokale bispekontorer, også det på Gammel Kongevej? Man kan konstatere det ved at se, hvordan krisen omkring præsternes seksmisbrug har udviklet sig i vores bispedømme. I starten var reaktionen den klassiske: At trække gardinerne hermetisk ned. Man huskede at have gjort det tidligere med succes, men denne gang gik det ikke. Da presset også fra almindelige katolikker blev for stort, besluttede man at lægge det hele frem for politiet, også sager som for længst var forældede. Det virker som et forsøg på at drukne fisken. Men så snart politiet havde afsluttet sin undersøgelse, faldt gardinerne tilbage. En præst er endnu suspenderet i skrivende stund (april 2011). Leo Kertz, sognepræst for Herlev og Brønshøj, ønskede at fremstille sit synspunkt for sin menighed, men fik mundkurv på af biskop Kozon. Nu er han genindsat i sit embede, men så vidt jeg ved uden yderligere kommentar. Ikke en gang menigheden fik undskyldning for den sendrægtighed, som også den led under. Man kan 12

13 ikke lade være med at spørge sig selv hvad det er, denne Noahs kappe skal dække. Eller er der tale om kejserens nye klæder? To forskellige lovovertrædelser Præsternes sexmisbrug og præstevielse af kvinder - hvad har de tilfælles ud over, at de begge dækkes af Vatikanets særlige tavshedspligt? Men lad os koncentrere os om de to tilfælde, hvor denne forstillelsespolitik har spillet en væsentlig rolle, præsternes sexmisbrug og præstevielse af kvinder. Hvad har de tilfælles, udover at de begge dækkes af Vatikanets særlige tavshedspligt? Begge forhold anses som forbrydelser, som er en så væsentlig trussel for kirken, at sagerne automatisk hører under Troslærekongregationens særlige domstol, som blev oprettet ved et motu proprio (paveligt dekret) fra 2001 Sacramentorum sanctitatis protectio (Beskyttelsen af sakramenterne hellighed). Medvirken i præstevielse af kvinder kom med som nr. 5 i 2007, og først i 2010 var det sagerne mod pædofile præsters tur. Ved en pressekonference i Vatikanet 15.juli 2010 forsøgte chefanklageren, den førnævnte monsignore Charles J. Scicluna, at forklare, hvordan to så forskellige forbrydelser kunne stå på samme liste. Jo, de er vidt forskellige, konstaterede han, men alligevel! Begge to betyder en alvorlig fare for kirken. Det er netop forskellen mellem de to typer forbrydelser, jeg vil undersøge nu, fordi det får betydning for vurderingen af anvendelsen af tavshedens politik. Vatikanet optræder som forsvarer for loven, men er det loven, som lider - eller de mennesker, som loven skulle beskytte? Det er ikke mig, som har valgt at benævne de pædofile præsters misbrug, som en lovovertrædelse, men mgr. Scicluna selv: Krænkelsen af en lov. Det fik to nordamerikanske teologiprofessorer, Fran Ferder og John Heagle, til at reagere i National Catholic Reporter af på betegnelsen et forfærdeligt brud mod en moralsk lov. Nej, svarer de, det er en forfærdelig forbrydelse mod et barn. Vatikanet optræder som forsvarer for 13

14 loven, men er det loven som lider under disse forbrydelser, eller de mennesker, som loven skulle beskytte? Kirkefolkenes allerførste pligt er at tage sig af ofrene. Har vi glemt Herrens ord: Den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig. Men den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at få en møllesten hængt om halsen og blive sænket i havets dyb (Mtt.18,5-6). Evangeliet drejer sig ikke om lov, men om mennesker. Til gengæld svarer betegnelsen lovovertrædelse godt til tilfældet præstevielse af kvinder, selv om mgr. Scicluna glemmer juraens stringens og taler om a wound that is an attempt against the catholic faith on the sacramental orders. Heller ikke her kommer han med bibelske citater for at begrunde sin fordømmelse, men han er lovligt undskyldt, for de findes nemlig ikke. Allerede i 1976 havde den pontifikale bibelkommission, en studiegruppe af specialister udpeget af Vatikanet, konstateret, at man ikke i Skriften kan finde noget argument for at nægte kvinderne præstevielsen. Det kan ikke virke forbavsende, eftersom vores nuværende præsteembede blev til senere i kirkens udvikling. Der findes ikke i Skriften noget argument for at nægte kvinderne præstevielsen Evangelierne vidner ganske klart om Jesu særlig omsorg for børn, men det samme kan siges om hans syn på kvinderne, som ganske klart afveg fra den jødiske kultur, han var blevet menneske i. Da Johannes Paul II i 1994 udtalte sig mod at præstevie kvinder, bemærkede han: Kristi fremgangsmåde fulgte ikke hans tids sociologiske eller kulturelle bevæggrunde (Ordinatio sacerdotalis 2). Det kan man kun give ham ret i, når man konstaterer den plads kvinderne havde i Jesu omgangskreds og den kritik, det førte til. De var de eneste, som fulgte ham indtil det sidste, mens alle apostlene flygtede. Det var en kvinde, som var opstandelsens første vidne, Maria Magdalena, apostlenes apostel. Og Paulus, som meget mere end Peter kan kaldes urkirkens arkitekt, gav kvinderne en udstrakt plads i sin missionsvirksomhed. Jeg må her nøjes med at henvise til min artikel i Katolsk Dialog 2008/4 s og tilføje, at Paulus var romersk borger, men ikke latiner. Som sin herre havde 14

15 han sine rødder i Nærorienten. Hvis jeg kan tillade mig at parafrasere pavens ord, vil jeg være fristet til at skrive: Modsat Kristi fremgangsmåde fulgte hans kirke tidens sociologiske bevæggrunde Modsat Kristi fremgangsmåde fulgte hans kirke sin tids sociologiske eller kulturelle bevæggrunde. Det gælder bl.a. mandschauvinismen, som var et latinsk træk, men som også fandtes i det jødiske samfund. Hvornår blev kirken latinsk? Da det viste sig, at Herrens genkomst lod vente på sig, blev man nødt til at strukturere menighederne. De ledende blev indsat ved håndspålæggelse, en skik man lånte fra synagogen, hvor mænd indsatte mænd, og fra den romerske administration, hvis dygtighed holdt kejserdømmet samlet, og hvor man fandt en rollemodel. Kønsrollerne i det hedenske romerske samfund havde ikke ret meget at gøre med Jesu fremgangsmåde. Alligevel var det den, som vandt. Martin Schwarz Lausten skriver om udviklingen fra urmenigheden til den katolske kirke: Kvinderne, som i kirkens første tid havde spillet vigtige roller i menigheden, (blev) nu trængt tilbage fra ledende embeder. Ikke mindst Tertullians afvisning af kvinder som døbere spillede her en rolle, og på et koncilium i 343 blev det direkte forbudt at udnævne kvindelige presbytere. (Martin Schwarz Lausten: Kirkehistorie. Grundtræk af vestens kirkehistorie fra begyndelsen til nutiden. Anis 1997 s.46). Når talen er om vor kirkes vestlige karakter, er henvisningen til kirkemødet i Sardique særligt relevant. Det var indkaldt af to kejsere, Constant i Rom og Constance i Kon-stantinopel, for at afgøre diskussionerne om Arius i kølvandet af kirkemødet i Nikæa (325). Da deltagerne mødtes i Bulgarien, på grænsen mellem de to dele af det romerske rige, var diskussionerne om, hvem der var lovligt indbudt, så heftige, at de østlige deltager rejste hjem i nattens mulm og mørke. Det var kun repræsentanterne for den vestlige kristendom, som var tilbage, og det var dem, som vedtog forbuddet mod præstevielse af kvinder. Hvad kan man lære af det? To ting: At emnet stadig var aktuelt midt i det 4. århundrede, og at det først var, da vesten stod alene, at sagen blev 15

16 afgjort. Jeg har ikke undersøgt, hvordan denne beslutning blev modtaget i østen, men jeg har læst om et syrisk manuskript fra 900-tallet, som indeholder et ritual for diakonvielse af en præstekone. Det skete ved håndspålæggelse og bemyndigede hende til at døbe kvinder og børn, en praksis, som vi lige har set, at Tertullian (ca ) var indædt modstander af, men som man holdt fast ved i østen mindst til det 11. århundrede. Men vesten havde vundet i Sardique, og ingen talte om kvindelige præster i de følgende sytten århundreder. Det var kun repræsentanterne for den vestlige kristendom, som var tilbage, og det var dem, som vedtog forbuddet mod præstevielse af kvinder. To forskellige problemer, men samme svar Vi står her overfor to vidt forskellige tilfælde, det ene går direkte mod evangeliet og Herrens ord, det andet bryder med kirkens samfundsprægede struktur, men svaret er det samme: dyb tavshed. Det ser ud, som om fortielse er en del af rygraden hos Vatikanets folk. Hvordan kan det ellers forklares, at de reagerer på samme måde i så forskellige situationer som pædofile præster og kvindelige præster? I begge tilfælde prøver de på at holde alt hemmeligt. Er det muligt? Og er det klogt? Svaret er afhængigt af, hvilket af de to forhold vi taler om, derfor må de vurderes hver for sig. Tavshed var den første reaktion fra de romerske kredse, da misbrugsskandalen begyndte at komme frem. Ifølge Osservatore Romano (citeret i Kristeligt Dagblad ) gik kardinal Ratzinger allerede i 1988 i gang med at reformere proceduren i retsforfølgelsen og afskedigelsen af præster, som havde gjort sig skyldige i alvorlig og skandaløs adfærd, men selvfølgeligt skulle det dækkes af tavshed, og det krævede man også af ofrene. Derfor var Rom konsekvent, da man i starten nægtede at samarbejde med Murphy kommissionen, som afdækkede misbrugets omfang i Irland, fordi de civile myndigheder var med i forløbet. I 2002 vedtog de nordamerikanske biskopper Dallas charter for the protection of children and young people, som fik Roms tøvende accept. Fra nu af ville de præster, som en kirkelig domstol havde 16

17 erkendt skyldige, bagefter kunne anklages ved en civil domstol, uden at det blev opfattet som et brud på tavshedspligten. Tavsheden, som skulle redde kirkens renommé, var blevet uretfærdighedens redskab. Er det muligt? Er det klogt? spurgte jeg før. Når det drejer sig om de pædofile præster er svaret indlysende: hverken eller. Det kan ikke være klogt at prøve noget, som sikkert vil mislykkes. Men det er mere: det er forbryderisk. Ved at prøve at neddysse sexskandalen, valgte man side til krænkernes fordel og forbrød sig mod ofrene. Som allerede sagt, er det godt, at det ikke lykkedes. Også kirkefolk må kunne lære af deres fejl, vise, at de angrer og at de er i stand til at spille med åbne kort. Situationen er helt anderledes, hvad angår præstevielsen af kvinder, som kan defineres som en lovovertrædelse. Man kunne have været fristet til snarere at betegne det som et brud med mere end 17 århundreder gammel tradition, men situationen er anderledes, efter at Johannes Paul Møde i Vatikanet. 17

18 II definitivt har afgjort sagen i 1994: Jeg erklærer på basis af min opgave om at bekræfte mine brødre (jf. Luk. 22,32), at kirken på ingen måde har myndighed til at ordinere kvinder som præster (Ordinatio sacerdotalis 4). Rom har talt, sagen er afgjort og alle har fået mundkurv på. Det var lykkedes i århundreder: Hvorfor skulle man ikke fortsætte med det? Og Vatikanet havde nogle arkiver om et vellykket forsøg på at tie sagen ihjel, nemlig de kvindelige præster i den underjordiske kirke i Tjekkoslovakiet. Forsøg på at skjule de tilfælde, hvor kvinder bliver præsteviet, vil jeg benævne mere som tåbeligt end som umoralsk. Formålet er ikke at forsvare kirkens omdømme, men at beskytte en ikke særlig velfunderet ordning. Så længe en praksis er almindelig respekteret, virker den som en selvfølge, selvom dens grundlag måske er tvivlsomt. Derfor er det yderst vigtigt at skjule, når den ikke bliver overholdt, fordi det kunne få folk til at spørge sig selv, hvad det er, som kan få nogle til at bryde den gængse fremgangsmåde. Det lykkedes næsten i Tjekkoslovakiet, men det er gået galt i USA. Lad os se nærmere på de to tilfælde. Kvindelige præster i undergrundskirken Kommunisterne tog magten i Tjekkoslovakiet i februar 1948, men situationen blev meget værre, da den røde arme invaderede landet i Allerede i 1949 havde erfaringerne fra forfølgelserne i Mexico fået nuntius i Prag til at opfordre biskopperne til i hemmelighed at bispevie en eller to præster, som skulle lede en undergrundskirke, den såkaldte Koinotes, mens den officielle kirke prøvede på at overleve i sakristiet. En af disse biskopper var Felix Maria Davidek, hvis bispevielse i 1967 er attesteret i Vatikanets arkiver. Han bispeviede to andre og præsteviede over 200 gifte mænd. Det var man vant til i et land, hvor de østlige unerede kirker er velrepræsenterede, og for resten var det nemmere for gifte præster at undgå politiets kontrol, mens de ugifte var suspekte. Mere kontroversielt blev det, da Davidek besluttede også at præstevie kvinder, og hans eksempel blev fulgt af en af hans biskopper, Jan Krett, som præsteviede mindst to. At kvinder havde bedre muligheder 18

19 for at øve sjælesorg overfor andre kvinder, især i fængslerne, som var helt lukkede for mænd, er indlysende, men var det grund nok til at bryde med en langvarig tradition? Davidek indkaldte undergrundskirkens præster til en synode som blev holdt i juledagene i Han skriver i sin dagbog: We should never expect that all people will consent to this practice. There must be somebody who passes down to others something that the majority of humankind will progressively learn to accept. (s. 135 i Petr Fiala and Jiri Hanús: The Practice of Ordaining Women in the Present Church. Concilium 1999/3 s Denne artikel er hovedkilde til dette afsnit.) Debatten var livlig, men da man nåede til afstemning stod tilhængere og modstandere lige. Davidek besluttede sig for at præstevie sin nærmeste medarbejder i ledelsen af Koinotes, Ludmila Javorovà, og senere fem andre kvinder. Men man gik stille med dørene, også overfor de andre medlemmer af Koinotes, og da jerntæppet endelig faldt, var det kun ganske få, som kendte til eksistensen af disse kvindelige præster. Biskop Davidek lovede at sende et referat til Vatikanet, men man ved ikke om han gjorde det før sin død i I hvert fald rapporterede Ludmila Javorovà det selv til Vatikanet, som selvfølgelig forblev tavs som graven om det. Landets biskopper førte samme politik, da de endelig kom ud af sakristiet i De havde problemer nok med alle de gifte præster, som dukkede op fra katakomberne; pastorale problemer, men også finansielle, hvis det er sandt, at det første spørgsmål biskop Sokol fra Tyrknau stillede Ludmila Javorovà var: Hvor meget fik De i messestipendium? ( Kirche Intern 1995/11 s.19). Disse præster havde ikke papir på deres status. Så hvis de ønskede fortsat at virke, skulle de først præstevies igen sub conditione, og hvis de var gifte, kunne de kun virke i menigheder af østlig ritus. Man forstår godt, at de ansvarlige ikke turde gøre sig endnu mere upopulære ved at afsløre, at nogle af dem var kvinder. Alle blev enige om at tavsheden var den bedste udvej, indtil problemet fik sin biologiske løsning for at citere Joseph Rabas, fhv. professor i pastoralteologi i Würzburg (The Tablet, ). Men sådan skulle det ikke gå. Han er ikke Gud for døde, men for levende (Mk.12,2). 19

20 Katolske kvindelige præster i USA Det var i USA, at den velbevarede hemmelighed om de tjekkiske kvindelige præster kom for dagens lys. En journalist fra New York Times skrev i 1991, at der havde været flere kvinder blandt de præster, som blev viet i undergrundskirken i Tjekkoslovakiet. At det kom ud ad denne vej, kan ikke forbavse. USA er et multikulturelt samfund, og kirken der er mindre præget af latinske træk som mandschauvinisme og smag for hemmeligholdelse. Det får en til at ønske sig, at de amerikanske katolikker var mere retfærdigt repræsenteret både i kardinalkollegiet og i Vatikanets kontorer. Tanken on at kvinder bliver katolske præster møder ikke den samme skrækreaktion i USA som det er tilfældet mange steder i Europa. Selv om man nogle steder er ved at vænne sig til tanken, er vi langt fra de tal, de amerikanske opinionsundersøgelser viser. Ifølge en meningsundersøgelse foretaget af The New York Times og CBS News i sommeren 2010 var 59 % af USAs katolikker for og 33 % imod. Disse tal kan ignoreres af de ansvarlige, men de kan ikke holdes hemmelige. 59 % af USA s katolikker er for kvindelige præster. Desværre har jeg endnu ikke fået fat på pålidelige tal om katolske kvindelige præster i Europa eller i USA. Kun Vor Herre ved det. Vatikanet har en fornemmelse, men tier med den. Det ville ellers være interessant at vide, hvor mange af de katolske kvinder, som har følt sig kaldet til at tjene menigheden og er kommet i forbindelse med pensionerede biskopper de har stadig myndighed til at præstevie - som har foretaget håndspålæggelse på deres hoveder. Jeg har læst, at det nogle gange foregik på en båd som sejlede f.eks. på Donau eller St. Lawrence River. Symbolikken er ikke til at tage fejl af: De som sejler på Kirkens skib har hørt Herrens opfordring: Læg ud på dybet (Luk. 5,4). Rom har erklæret disse præstevielser for ugyldige, og alle deltagerne trues med at blive ekskommunikeret. Man kan ikke fratage biskopperne den magt, de fik som apostlenes efterfølgere. Derfor vender man sig mod præstekandidaterne og nægter dem retten til at være det. Men hvem 20

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014.

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Stine Munch. I år har været året, hvor vi har forkastet selvudviklings og selvhjælpsbøgerne. Eller det er måske at overdrive, men i hvert

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Salmer: Vejby Kirke kl 10.30: 2 Lover den Herre 309 Bøj o Helligånd 66 Lyslevende fra himmerig 441 Alle mine kilder 438 Hellig 477 Som korn 7 Herre Gud Rødding

Læs mere