DOMKIRKEN. Bad Doberan. Dansk Dänisch. Rundtur og forklaring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DOMKIRKEN. Bad Doberan. Dansk Dänisch. Rundtur og forklaring"

Transkript

1 Dansk Dänisch Rundtur og forklaring DOMKIRKEN Bad Doberan Cisterciensterklosterkirke 13. århundrede med righoldig middelalderlig indretning af international betydning.

2 Ved den Europæiske rute for Murstensgotik i det nordøstlige Tyskland, tæt ved den gamle hansestad Rostock, ligger Bad Doberaner Kloster, hvor der i 1368 blev indviet en cisterciensterklosterkirke. Det i året 1171 grundlagte kloster havde allerede som det første mecklenburgiske kloster stor politisk og selskabelig værdi og tjente som begravelsessted for fyrsterne. Gennem sine koloniseringsanstrengelser var det for landsdelskulturen og for den økonomiske udvikling af stor betydning og blev oveni også til et centrum for den kristne tro i landet. Den specielle betydning af klosteret blev vist gennem det overdådige udstyr og det store bygningsværk. Indvendigt blev udstyret forskånet for krigsødelæggelser og kunstrøverier. I ingen anden cistercienserklosterkirke i Europa blev originalindholdet så godt bevaret som her. Bemærkelsesværdigt ved siden af de andre udstyrsstykker er bl. a. alteret som det ældste fløj-alter i kunsthistorien, det monumentale Lettner-kryds-alter, og gravstensudhugningen af den danske dronning Margarete Sambiria. Også efter reformen og opløsningen af klosteret i året 1552 forblev kirken som gravsted for den storfyrstelige familie og som alm. kirke for den evangelsk-lutherske menighed i sognet. Uddrag af en udtalelse fra fredningsmyndighederne: Klosterkirken i Bad Doberan gælder som et af de betydeligste middelalderlige bygningsværker i Mecklenburg-Vorpommern, et af de bedste eksempler på formgivningen af murstensbygninger og er et bygningsværk af højeste tekniske og udformingsmæssige karat. De stadig bevarede udstyrsstykker består næsten udelukkende af dele med meget høj kunstnerisk kvalitet, hvorved fylden og den lukkethed fra den middelalderlige tid overleverede liturgiske bestand ikke ses andre steder i en nordtysk kirke. Det væsentligt bevarede cisterciensiske udstyrsprogram er enestående. Klosteret er som bevaret kunstskat enestående i hele Østersøområdet. Historisk oversigt 1171 Grundlæggelse af Cisterciensterklosteret i Althof-Doberan 1179 Ødelæggelse af klosteret under en tronfølgerkrig 1186 Nyåbning af klosteret på stedet, hvor det befinder sig idag 1232 Slutindvielse af den romanske basilika 1280 Formodentlig byggestart på det gotiske Kloster 1291 Brand in klosteret 1296 Klosterets råhus og tagkonstruktion færdigt 1310 Korrummet færdiggøres første gang 1368 Slutindvielse af det gotiske kloster 1478 Klosteret bliver betegnet som rigt og lykkeligt 1552 Klosteropløsning grundet reformationen ingen ødelæggelser 1564 Magister Kruse bliver den første evangeliske præst i Doberan 1637 Plyndring i 30-årskrigen, 1638 sikringsarbejder 1648 Nedbrydning af flere klosterbygninger påbegyndes 2

3 1793 Doberan bliver sommerresidens for storfyrste 1900 Slutning af den nygotiske restaurering af klosteret 1945 Kloster uden krigsskader og plyndringer (kunstrov) 1984 Slutning af hovedrestaurering - Klosteret er nr. 3 på listen over nationale betydende mindesmærke med international kunstværdi i DDR 2002 Starten på omfattende restaureringsarbejder 2009 Gudstjenster, rundvisninger, besigtigelsesture og koncerttilbud bliver årligt besøgt af indtil gæster Det er under overvejelse af begære optagelse i UNESCO s verdenskulturprogram med klostre Løgumkloster i Danmark og Pelplin i Polen. Rundvisning genem klosteret Venligst følg følgende regler ved en rundvisning: Det er forbudt at fotografere med blitz, der ødelægger de værdifulde malerier. Rør ikke ved væggene og søjlerne, det ødelægger kalken og Deres beklædning. 1 I koret galleri på den sydlige vaeg ser man oversættelsen af indvielsesrullen af 1368, gravpladen fra Heinrich von der Weser og hans kone (14. årh.), gravpladen for Peter Wise, en købmand og mæcen fra Lübeck (d. 1338) og derover en billedtekst-tavle af Peter Wise på tysk og latin. Den nævner tre gaver til alteret fra Peter Wise og viser ham som person omkring år Gravstedet for Hertug Johans Albrecht den 2. af Mecklenburg (d. 1920) og hans kone Elisabeth af Sachsen-Weimar-Eisenach (d. 1908) blev fremstillet af byggekonsul 3

4 Winter fra Braunschweig. Det består af en sokkel af grå-blå norsk Labradorgranit overlagt med et Ziborium af bl. a. veronesisk marmor, udstyrret med en værdifuld glasornamentering. Johanns Albrecht var som præsident for det tyske Kolonialgesellschaft meget undervejs. Som forbilleder tog han byzantinske bygninger fra Ravenna og omgivelser med sig hjem. Yderligere har gravstedet stået under indflydelse af den wilhelminske-tyske byggekunst. I kapellet blev der efter i modsætning til øvrige kirke - bibeholdt den nygotiske farveopfattelse ved restaureringen foretaget af Gotthilf Ludwig Möckel. Fyrstebillederne i kapellet viser dronning Sophie af Danmark og prinsesse af Mecklenburg, kone til den danske konge Frederik den 2. og et billede af Hertug Karl den 1. af Mecklenburg (d. 1610). 3 Memorialstatuen af Magnus den 2., Hertug af Mecklenburg (d. 1513) gælder som et af de mest fuldendte formgivelser på epitafiet. Han bærer i sin højre hånd en dolk og om hovedet en dødsforbinding. Magnus var en meget energisk landsherre, gennemførte en dybtgribende landreform, som var præget af vidtsyn og solid finans- og økonomipolitik. To næsten ens billeder ses også i Pribislavkapellet (12). 4 Gravtumbaen (gravgrotte) for Hertug Albrecht den 3. af Mecklenburg og konge af Sverige (d. 1412, billede), bisat i oktoganet (6) og hans første kone Richardis af Sverige (d. 1377), begravet i Stockholm, tæller som et af de vigtigste eksempler på sengotisk gravkunst. Albrecht blev ved hjælp af den svenske adel valgt til konge af Sverige, led dog efter krigerisk mellemværd et nederlag i 1389 til den danske dronning Margrethe den 1. - efter 25 år som konge. Herefter var Albrechts magt indskrænket til Mecklenburg. Figurerne Løve og Hund symboliserer kraft og troskab. Bemærkelsesværdig er den smukke gotiske foldning på Richardis slag. Yderligere udsmykning i kapellet er fyrstebillederne af Hertug Ulrich den 3. af Güstrow (d. 1603) malet af en nederlandsk maler Cornelius Crommeny og hertuginde Anna af Pommern (d. 1626), middelalderlige gravplader af Ridder Matthias von Axekow og hans kone Ghese, Johann og Werner von Axekow og Matthias og Clawes von Axekow. 4

5 Alteret for den glædefulde jomfru Maria (15. årh.) tilhører de sidealtere, som ikke blev benyttet mere efter klosterets ophør og enten forfaldt de eller gik tabt. 5 Oktogonet er et ottekantet begravelseskapel for 13 mecklenburgiske hertuge, bygget eller ombygget omkring 1420 ved anvendelse af sengotiske søjler og kapitæler, sikkert fra tiden omkring Pladsen bag alteret var en foretrukket begravelsesplads Under alteret. Bemærkelsesværdigt er de sengotiske billedskærerier på ballustraden. De i 2004 restaurerede vægmalerier ved oktogonet viser kong Albrecht den 3. af Sverige (d. 1412), hertug Heinrich den 3., (d. 1383), hertug Johann den 4. (d. 1422) og hertug Magnus den 1. af Mecklenburg. 6 Gravstedet og krypten for hertug Adolf Friedrich den 1. af Mecklenburg (d. 1658) og hans kone fru Anna Maria af Ostfriesland (d. 1634) blev bygget af Julius Döteber fra Leipzig og Daniel Werner fra Rostock fra 1634 i en overgangsstil fra renaissance til barokstil. Gravstedet blev bygget i sandsten, loftet blev tilvirket som træskærerarbejde og i loftet er der indbygget små vinduer indfattet i perlemor. De tilskårne mandshøje træfigurer er fremstillet i den dengang spanske modestil. Adolf Friedrich lod fra 1637 taget renovere efter de omfattende plyndinger fra 30-årskrigen. Restaureret Gravstedet for Margrethe Sambiria af Danmark (d. 1282) gælder som en af de ældste tilvirkede senromantiske til tidlig-gotiske gravstedssten i Mecklenburg- Vorpommern og den ældste kvindegravsten for alle cistercienserklostre i Europa. Efter at hendes mand Christoffer den 1. var blevet myrdet i sit hjemland, levede hun efter hjemkomsten fra en Romrejse i klosteret Heiligen Kreuz i Rostock. Hun blev bisat i den forrige romanske kirke i Bad Doberaner kloster, hovedbegravelsesstedet for den mecklenburgiske højadel, som hun var i familie med. 5

6 Bag gravpladen viser middeltavlen på Tugendkreuzigungsaltar (Tugend = dyd) Kristus korsfæstelse og der vises de forskellige dydskvinder: Lydighed, standhaftighed, barmhjertighed, kærlighed, ydmyghed, retfærdighed, fred. Denne sjældne fremstilling beror på Jesaja 4,1 fra dydernes kamp om menneskenes sjæl: Kristus døde, således at dyderne kunne blive verdslige, men hvor dyderne over-tager magten, lige som hos Kristus, da er Guds rige anbrudt. På side-vingerne indeni er profe-terne Jesaj, Ezechiel, Jere-mia og Daniel afbildet, på sidefløjene- udvendigt modtager Maria forkyndelsen, Jesu fødsel, tilbedelse af kongerne og genfremstillingen i templet. Restaureret Af det gamle alter De gyldne engles alter fra et 14. århundrede med predalla fra et naboalter, er der kun få rester tilbage. Alteret Corpus Christi med nadverbordet (fra ca. det 13. årh.) viser et af de ældste tavlemalerier i Mecklenburg. Det stod i klosterets tid formodentlig i porthuskapellet ved klosterets vestport og bliver bragt i forbindelse med Heilig-Blut-Rekliviet i Doberan. Skrifttavlen stammer fra den anden fjerdel af det 14. århundrede. Den venstre alterfløj manglede allerede i det 17. århundrede. På fyrstebillederne er Johann Albrecht den 1., hertug af Mecklenburg og hans gemalinde Anna Sophia af Prøjsen (d. 1591) afbildet. I kapellet finder man også gotiske gavlfelter fra de middelalderlige stolevanger (14. århundrede). 6

7 8 Gravstedsanlægget af greve Samuel Behr (d. 1621) blev bygget af Julius Döteber fra Leipzig, baldakinen blev bygget i 1626 af Cheer Evert Pilot. Samuel von Behr var kansler, minister, marshal, hofmester og opdrog hertug Adolf Friedrich (7), som af taknemmelighed oprettede dette gravsted for ham. Til højre for gravstedet er resterne af et barokalter bevaret. Til højre for kapellet og over for erindrer rådyrsopsatse og svaner på klostergrundlægningslegenden: Efter at det første kloster blev lagt i ruiner, søgte fyrst Nikolaus af Rostock efter et nyt sted at bygge en klosterstiftelse. Stedet skulle lægges fast efter det første nedlagte rådyr på jagten. Fyrsten nedlagde et rådyr på dette sted, munkene syntes at stedet var for sumpet og dermed uegnet. Pludselig fløj en svane ud fra sit skjulested og skreg Dobr, Dobr (slavisk = godt), hvilket blev tydet af munkene som et tegn fra himlen og derfor byggede man klosteret her. dobr > Doberan (slavisk = godt sted). 9 Den Compositaltar blev udarbejdet i 2009 fra resterne af en barok og en middelalderlig alteret. 10 Klostermodellen viser bygningsmassen på tidspunktet for klosterets opløsning i 1552 med krydskor og talrige sidebygninger, som delvis er bevaret i dag, som benhuset (ca.1250) nord for klosteret, kornhuset og en ruin visende driftsbygningen (ca. 1290) i den sydlige del af klosteranlægget. Klostermuren, 1400 m. lang, forblev fuldstændig bevaret fra middelalderen. Standerlampen af træ (ca. 1300) stod formodentligt ved fyrstelige gravsteder, ved siden af en middelalderlig træstele Overfor blev det i 2004 restaurerede gravsted (gravstenen) af Heinrich von der Lühe fastgjort. Det bærer inskriptionen: I det Herrens år 1401, martyreren Vincentius dag, er den gode Heinrich von der Lühe død, en oprigtig ven af klosteret, som finder ro under denne sten. Måtte det ske i fred. Amen 11 Mølle-alteret (ca. 1410/20) opstod som en af de første i sin art, formodentligt skænket af Albrecht den 3. af Mecklenburg og hans anden kone Agnes. Middeltavlen (tegn.) viser meget livagtigt forvandlingen fra ord til kød 7

8 hhv. Eucharistien. De fire evangelister hælder Guds ord i en mølletragt, det korsfomige møllehjul henviser til Kristus og viser forvandlingen, de tolv apostle driver møllehjulet rundt, de fire kirkefædre opfanger de omdannede retter i kalken og videregiver disse til de troende. På sidetavlerne er der vist scener fra den hellige Martin. 12 Pribislavkapellet var begravelsesstedet for det mecklenburgiske fyrstehus siden 1302, opkaldt efter fyrst Pribislav, grundlæggeren af klosteret, død 1178 i Lüneburg. Ligresterne blev først overført til Doberan i I kapellet er talrige udsmykningsstykker værd at besigtige: I østvæggen ser man et delvis middelalderligt vindue med de figurlige fremstillinger af Maria med Kristusbarnet, Gud og evangelisten Johannes (figurligt omkring 16. årh.) Foran dette står det et sengotisk krucifiks (ca. 1480) fra Lübeck, hvilket sikkert stod i krydsgangens indre gård, og to sideskabe (ca. 14. årh.). Foran alteret ligger gravpladen for den lutherske biskops-administrator, Magnus den 3., (d. 1550), en ven Phillipp Melanchton og en gravplade for hertuginde Ursula, moderen til Magnus den 3. I den nordlige væg er der indgravet renaissance-skrift-epitaphet for Magnus den 3. på latin og tysk med hertugens våben, til venstre derfor 3 mindetavler for de herunder begravede fyrstelige personer og derunder middelalderlige stenplader med våbendyretegn (ca. 14. årh) for at kendetegne fyrstelige gravsteder - begge restaureret 2005/06. Under orgelet hænger billedet af storhertug Friedrich Franz den 1. af Mecklenburg, grundlæggeren af det første tyske søbad i Heiligendamm i året 1793, derunder en meget flot gravstedsplade af hertuginden Anna af Mecklenburg (d. 1464), datteren til Heinrich den 4. og søster til Magnus den 2. Marmorsarkofagen blev oprettet til Prinsesse Feodora von Reuss (d.1918), gemalinde til hertug Adolf Friedrich af Mecklenburg, nord 8

9 derfor Våbenvinduet af 1852 (demonteret i 1976, restaureret og genmonteret 2005). I gulvet blev der i det 19. århundrede fejlagtigt indsat en gravplade for fyrst Pribislav (d. 1179) oven over gravstedet for hertug Heinrich den 1. af Mecklenburg (d. 1302). I den store tværbue ved orgelforhøjningen blev værdifulde vægmalerier med vinranker og fremstillingen af smertemanden bevaret fra det 15. århundrede. Ved søjlerne til korgangen står de dødes billeder af hertug Balthasar (d. 1507) og hertug Erich (d. 1508) fra overgangstiden mellem gotikken og renaissancen som fuldendt form for epitaphiet. De farverige kakkelmalerier på den centrale søjle i tværbygningen (billede, en lignende søjle ses i den sydlige tværbygning), opstod allerede i det 14. århundrede efter orientalske forbilleder. De centrale søjler, de spredte buer i kvadratet, tværbjækerne under loftsbuerne og stræbesøjlerne stabiliserer bygningsværket, opført på den fugtige byggegrund. 13 Det bülowske kapel blev opkaldt efter familie Bülow, som i det 14. århundrede var biskopper i Schwerin. Malingen af rummet er fra 1873, efter at de middelalderlige freskomalerier stort set var skallet af. De viser blandt andre biskopper, andre familiemedlemmer og på østvæggen ses den korsfæstede Johannes med Maria og de to hellige Thomas fra Canterbury og Ridder Olav. Foran kapellet ses gravpladen for Magister Hermann Kruse (d. 1599), den første lutherske præst i Doberan, som udøvede sin gerning fra At Kruse bærer lægmandskalken var meget betydende for de nye reformatoriske bekendtgørelser. Denne kalkefremstilling er et indreevangelsk konfessionsminde, sikkert tænkt som lutheransk retfærdighedstænkeri. Kalken har en kegleformig kuppa og er dermed meget mere praktisk bevendt - også til uddeling til lægmand. Over Bülowkapellet blev orgelet bygget i 1980 af firmaet Schulke fra Potsdam. Ca. år 1600 fandtes de første orgler i klosteret, det andet orgel blev bygget af firmaet Friese fra Schwerin. Det nutidige orgel har

10 orgelpiber, 44 registre og 3 manualer. Det høres til gudstjenester, orgelmeditationer og koncerter. Fra juni til september er der klosterkirkekoncerter om fredagen fra kl Den nutidige forhøjelse var i middelalderen sikkert en fyrste-forhøjning for den mecklenborgske landsfyrste. 14 I vinduet blev resterne af værdifulde midelalderlige glasmosaiker (ca årh.) sammenføjet i perioden Klosteret havde allerede i det 13. århundrede to egne glasovne. Det farveløse opvarmede glas blev allerede under fremstillingsprocessen tilsat farve-pigmenter fra jord, salte eller metaloxider og blev videre-bearbejdet og sammenbundet med blysprosser, mest bemalet ornamentalt eller figurmæssigt med sorte (mørke) farver. Hele kirken må allerede selv om det var imod forskrifterne i det 14. århundrede have haft fuldstændigt indfarvede vinduer. Figurerne forestiller foroven Johannes Døberen, Maria med Kristusbarnet i Bethlehem, evangelisten Johannes og nederst fyrstinde Anastasia af Mecklenburg (d. 1317), som forærede klosteret et udsmykket vindue (billede). Herunder befinder der sig stenplader som mindesmærke for ofre og krig og brutalitet. De to yderste blev 40 år efter 2. verdenskrigs afslutning i 1985 tilføjet af menigheden. De nævner stederne for mord og grusomhed og minder os om fred og retfærdighed. 15 Et par skridt længere inde i sideskibet blev der i årene 2004 og 2005 opstillet midelalderlige abeds-gravplader efter et nyt koncept. Pladerne lå oprindelig i krydsgangen og blev efter reformationen lagt ned i kirkegulvet og blev i det sene 19. århundrede flyttet til væggene af bygningsråd Möckel. De blev taget ned derfra, afsaltet, renoveret og opsat på væggen igen med luft ind til bagvæggen. Til højre står pladerne fra ikke navnligt kendte abbeder og abbed Martin den 1. (d. 1339), Jakobus (d. 1361), Martin den 2. (d. 1391), Johannes Plate 10

11 (d. 1420) og den nytilflyttede Plebans Hermann von Giwertze (d. 1449), til venstre abbederne Gottschalk (d. 1391), Hermann Bockholdt (d. 1423), Bernhard (d. 1441), Johannes Wilkens (d. 1489), Franz Meyne (d. 1499), Heinrich Münzel (d. 1504). Over gravpladerne ses fyrstebilleder af hertuginde Anna af Brandenburg (d. 1567) gemalinde til Albrecht d. 7., hertug Albrecht den 7. af Mecklenburg (d. 1547), Johannes den 6. af Mecklenburg (d. 1474), Albrecht den 6. af Mecklenburg (d. 1483), Johann den 5. af Mecklenburg (d. 1422), Heinrich den 4. ( Den tykke ) af Mecklenburg (d. 1477), Albrecht den 2. ( Den store ) af Mecklenburg (d. 1379), Pribislav, Obotriternes fyrste og grundlæggeren af Kloster Doberan, første kristlige landsfyrste (d. 1178) og Niklot, Vendernes fyrste (d.1160). 16 Granitsarkofagen tilhørende storhertug Friedrich Franz d. 1. af Mecklenburg (d. 1837) blev, efter at der var blevet arbejdet på den i 16 år, opstillet foran alteret i året 1843 og i 1976 flyttet til den nuværende plads i den vestlige del af kirken. Friedrich Franz var den første storhertug i landet og grundlagde i 1793 det første tyske søbad i Heiligendamm, gjorde Doberan til sommerresidens for mecklenborske hertuge og hjalp på den måde den ubetydende landsby til sin rette stand, den havde mistet siden klosteret blev opløst. 17 Vestvinduet fra det 19. århundrede er det største vindue i domkirken og blev restaureret i Hertugenes stole (19. årh.) består delvis af rester af de middelalderlige stole. De stod mellem de sydlige rækker af munkestole og konversensstolene til rådighed for hertugsfamilierne, skrå overfor prædikestolen (26). 18 Over vestindgangen hænger urskiven af det i trediveårskrigen ødelagte astronomiske ur (billede). Dette blev fremstillet af Nicolaus Lilienfeld i ca i henhold til det geocentriske verdensbillede, sikkert rettende sig efter kalenderen. Uret 11

12 var oprindeligt ophængt på vestvæggen i det sydlige tværhus ved trappen til munkenes sovesal (33). I de fire hjørner er der fremstillet berømte astronomer og filosoffer fra middelalderen og det antikke. 19 I den vestlige del af kirken indtil den forhenværende Lettnervæg og krydsalteret var gudstjenesterummet for lægmændene (Konverserne) og klosterets tilladte gæster. De således meget velbevarede og i den fuldstændige form velholdte og meget sjælden stolerækker for lægmændende har i de bageste dele sikkert deres oprindelse i tiden omkring Den kraftige rundbuethed ved skillevæggene, de konsolagtige Miserikorder (barmhjertighedssæder) og de små romanske halvsøjler henviser til dette tidlige tidspunkt. Baldakinen med de smukke træskærerier blev først tilføjet senere i korbilledet, hvor forbilledet var korstolene i den østlige del af kirken. Bemærkelsesværdig er de meget kunsneriske udskårne vanger på stolene ved afslutningen af stolerækkerne. Ørnestolevangen (tæt ved nr. 18) med ege og figenløv viser den figurmæssige scene, hvor djævelen vil forføre en lægmand til at begå synd. Inscriptionen lyder: Broder, hvad laver du her, kom med mig. Den standhaftige lægmand (Konverse) svarer: Hos mig kan du ikke finde noget ondt, dit vederstyggelige bæst, gå bort fra mig!. Pelikansstolevangerne viser pelikanere som offersymbol fra Kristus, og løvestolevangerne som opstandelsessymbol for Kristus. Ved ulvestolevange er løve og lindorm vist, hvor vin- og humleranker gror ud af munden på disse. De onde dyr træder således i tjeneste for det gode. 20 Den kalke-formige romanske døbesten fra det 13. århundrede, fremstillet af kalksten fra Gotland, stammer fra den under anden verdenskrig delvis ødelagte og under DDR-tiden sprængte kirke i Wismar, Marienkirken. 21 Det doppelsidede kryds-alter (billede) og den engang overhøje Lettnervæg adskilte munkekoret i østfløjen og lægmandskoret i vestfløjen. Alteret blev sandsynligvis fremstillet under ledelse af et værksted i Bøhmen eller Sydtyskland, under medvirken af den nordtyske 12

13 mester Bertram von Minden. Man kan datere alteret tilbage til 1360/70. Det drejer sig om det mest monumentale værk i Europa. Til slutindvielsen af kirken i året 1368 var det for en stor del færdiggjort. Den vigtigste forskel i forhold til forrige arbejder er graden af den virkelige omsatte naturoplevelse. Alteret virker i den henseende som et vendepunkt for den nordtyske kunst. Det totale værk omfatter på Kristussiden i vestlig retning Predeæa, Retabel (Alterschrein) og trimfkorset og på Maria-siden mod øst relikvieschrein, Retabel og det korsformige Marias gode træ. Korset blev fremstillet som livets træ og som Jesus ord: Jeg er vintræet I er grenene (Johannes 15,5). Fremstillingen af Kristus i det livsbekræftende og over Satan triumferende træ, er et af de vigtigste symboler for den kristne trosbekendelse. Det dødbringende kors er ikke mere martyrværktøj, men også symbolet på Kristus genopstandelse og evigt liv. Bestemte personer eller fortællinger fra det gamle testamente er typiske forbilleder (type) for en bestemt scene, person eller udtalelse fra Det nye Testamente (Antitype). Den latinske sætning mellem korsbygning og alteret: Effigiem Christi qui transis pronus adora sed non effigiem sed quem designat adora betyder indholdsmæssigt. Kristus billedet som du passerer bed ærværdigt (eller bøj dig ydmygt) men tilbed ikke billedet men bed til den, det forestiller. Vinbladene omkring billedet blev restaureret i 1982 i en lys farve efter middelalderlige recepter. Bladene, skåret ud af egetræ, er forsynet med en kridhvid baggrund, overtrukket med en tynd metalbelægning, belagt med en grøntonet oliemaling. Den lyse farve var en kostbar erstatning for guldsmedekunstens emalje og var ved fremstillingen meget dyrere og meget mere arbejdskrævende end en forgyldt overflade. Dog viste der sig ved oxideringsprocessenen ikke den tilsigtede eftermørkningseffekt. Farvekontrasten på alteret bliver også forstærket ved den i det 19. århundrede påførte forgyldning. De derunderliggende rester af middelalderlig forgyldning er lysende gyldne. De lyse og grønne farver var oprindeligt farvemæssigt svagere, forgyldningen var førhen lysere og mere intensiv. 13

14 De billedlige fremstillingerne på Kristussiden er ved alterbilledet fra venstre: Kristus ved Oliebjerget (Matthæus 26,36-46), Elias ved bjerget Karmel (2. konger 1), Kristus foran Pilatus (Matthæus 27, 24-26), Syndefaldet (1. mosebog, 3,1-5), Jesus pines (Matthæus 27, 26-30), Hiobshistorie (Hiob 2, 1-10), Jeus bærer korset (Matthæus 27, 31-32), ved korset nedefra og opefter: Abraham ofrer Isaak (1. mosebog, 22, 9-14), Jakobs kamp og himmelstigen (1. mosebog, 32, 23-33, + 28, 11-22), Samson og Gazas byport (Richter 16, 1-3), Abel og Melchisedek (1. mosebog, 4,4 + 14, 18-24), Kristus på korset (Centrale billede), Underet ved vandet (2. mosebog 17,1-7), Elias og enken fra Zarpath (1. konge 17,10-24), Forsegling af vidnerne (?) (Johannes åbenbaring 7), til venstre: Slangen, til højre: David dræber Goliath (1. Samuel 17, 4(38-51) 58). I den halvrunde indfatning på tværarmene ses hoveder af profeter. 22 De billedlige fremstillinger på Mariasiden på krydsalteret (billede) er på Retablet fra venstre: Marias Forkyndelse (Lukas 1,26-38), Gideons forkyndelse (Dommer 6, 36-40), Jesu fødsel (Lukas 2, 6-16), Moses ved den brændende tornebusk (2. mosebog, 3, 1-8), frem-bærelsen af Jesu i templet (Lukas 2,22-35), frembærelsen af Samuel (1. Samuel 1, 24-28), flugten til Ægypten (Matthæus 2, 13-15); ved korset fra neden og opefter: Vandunderet med Moses og Aaron (4. mosebog 20, 1-13), evangelisten Matthæus (engel), spejder med drue (4. mosebog 13, 17-33), Judith og Holofernes (Judith 13), Maria med Jesusbarnet (Centrale billede), Esther fra Ahasver (Esther 5, 1-8), evangelisten Johannes (Ørnen), kroningen af Marien (uden bibelsk baggrund), til venstre: Aarons visnende stav (4. mosebog, 17, 16-28), evangelisten Markus (Tyr), den lukkede port (Hesekiel 44, 13). 14

15 23 I det 19. århundrede befinder der sig her i det øverste vinduer sammensøgte rester af værdifuldt midelalderligt glas (ca. 1300), herunder også figurer af Moder Gud og af evangelisten Johannes. Under vinduet befandt der sig indtil midten af 1970 erne kapellet for familie von Oertzen. Her er Oertzen-vinduet fra det 19-århundrede blevet bevaret, til venstre en middelalderlig gravplade for et adeligt familiemedlem og til højre mindepladen for Siegfried (d. 1441) og Hermann von Oertzen (d. 1386) med inscriptionen: I det Herrens år 1441 på den 11. kalenderdag i juli i det hellige land døde Siegfried von Oertzen, som er begravet på Bjerget Zion ved minoriteterne. I det Herrens år 1386 døde væbneren Hermann von Oertzen. 24 Et par skridt videre mod højre i det sydlige sideskib ses på væggen 11 træ-epitafier fra renaissance-tiden (16. århundrede, restaureret 2005), mest med latinske tekster over hædersgerninger fra de mecklenborgske landeherrer. De oprindeligt i kirken vidt spredte tavler blev i det 19. århundrede bragt hertil og sat op i kronologisk orden. 25 Hvis man går et par skridt tilbage i det sydlige kirkeskib ser man en sanger-forhøjelse fra det 19. århundrede. Herunder befandt der sig i klostertiden en udgang til krydsgangen i kirken. 26 Prædikestolen i kirkens hovedskib blev meget vellykket placeret her i den middelalderlige korstol i 1868 af Tobias Weiss fra München. Den viser de fire evangelister og på billedet Moses, som prædiker om lovene, bjergprædikenen og Kristus, som sender disciplene ud i verden. 27 Den næsten 700 år gamle stolerække for munkene er blevet bevaret i en meget god stand. Den tjente kormunkene for de dagligt 7 bedestunder og blev fremstillet i perioden fra 1310 til Stolerækken stod oprindeligt nogle meter mere mod øst i retningen høj-alteret. 15

16 Opstillingen på langs understøtter de afvekslende - i timetakt afsungne - gregorianske timebønner. Baldakinen (kroningen) af stolene er værdifuldt udskårne rossetter og tjener fuldstændiggørelsen med meget høj arbejdsindsats i den bløde stilart fra 1380/1400. Det nøjagtige arbejde følger stilen i kryds-alteret (ca. 1360), og befinder sig tidsmæssigt før Oktogonens fremstillingsperiode. (ca. 1420). Beundringsværdier er følgende stolevanger ved afslutningen af stolerækkerne: Pelikanstolevangen med vinstok og efeu og fiskeørnestolevangen.på højde med læsepulten (28) ses liljestolevanger og munkestolevanger (fra ca. 1310). Den sidste viser forkyndelsen til Maria, i den nederste del den hellige Benedikt, grundlæggeren af Benediktinerordenen og forfatteren til de hellige munkeregler, efter hvilken også cistercienserne levede, og den hellige Bernhard af Clairvaux, den åndelige fader for cistercienterordenen. 28 Ørne-læsepulten i korrummet blev skabt i det 19. århundrede af doberaner kobbersmeden Steusloff som imitation for en oprindeligt i Hildesheim stående prædikestols-læsepult. Ørnen er her symbolet for Kristus og troen, som besejrer det onde. Restaureret i Bagved denne befinder der sig gravsteder for hertug Heinrich den 2. (løven) af Mecklenborg (d. 1329) og Nicolaide von Werle (14. århundrede). Gravstederne er dækket med små middelalderlige mosaiktavler, som er beskyttet af i nyere tid anbragte stålgitre. Henover hænger Maria-lygten (billede) med en Mariafigur i den senromanske-tidlig gotiske stilretning fra tiden omkring Figuren stod fra ca som hovedfigur i den midterste niche ved hovedalteret. Først omkring 1400 blev den hovedbestanddel af Maria lygten. Den blev fremstillet som en apokalyptisk (endegyldigt) Madonna med 16

17 stjernekrone, sol og måne, i henhold til Johannes åbenbaring 12, 1: Og der kom en kvinde, klædt på af solen, og månen under hendes fødder og på hendes hoved en krone med tolv stjerne. I låget på baldakinen ses AVE MARIA ( hilset være du Maria ) som den uendelige bøn for cisterciensermunkene til deres hovedbeskytterinde. 29 Leviten-stolene stammer i de nederste dele fra det 14. århundrede. Baldakinen er genkonstrueret i det 19. århundrede. Tre-stolene var pladsen for munken, diakonen og subdiakonen, som celebrerede messen. 30 Til venstre herfor står Kredens-skabet hhv. forberedelseskabet (ca. 1300). Den hører til førsteudrustningen for den gotiske domkirke og blev skåret ud af egetræ, som næsten alle middelalderlige udstyrsdele. I denne blev såvel de liturgiske som de eucharistiske dele beredt. 31 Højalteret blev fremstillet af ukendte mestre som skabsalter ca Det drejer sig sikkert om det ældste fløj-alter i Tyskland og i kunsthistorien overhovedet. Den øverste og midterske række er fra denne tid. Historierne i den øverste række fra Det nye Testamente står i typologisk rækkefølge i forhold til den midterske række fra Det gamle Testamente. Den nytestamentlige cyklus kan efter indeholdet tydes som Marias glæder på venstre fløj og Marias sorger på højre fløj. Omkring året 1350 blev alteret udvidet med den nederste række, apostlenes række med St. Sebastian og pave Fabian. I den midterste niche i alterskrinet stod der indtil ca lygtemadonnaen. Træfiguren blev sikkert udskiftet med en sølv-madonna og suppleret med yderligere billeder af helgener i midten. I skrinet opbevaredes også relikvierne og tilbehør, som frem for alt gik tabt i 30-årskrigen. 17

18 Billedlige fremstillinger: Øverste række venstre fløj: Johannes døberen, forkyndelse til Maria, Kristus fødsel, Kristus afhentning. Højre fløj: Kristus tages til fange, Kristus bærer korset, korsfæstelsen, Opstandelsen, midterste række venstre fløj: Eva, Sara, den låste port, den brændende tornebusk, afhentning af Samuel; højre fløj: Underet med vandet, Hiob lider, Abraham ofrer Isaak, ægteskabsslangen, Simon og byportene til Gaza. Nederste række venstre fløj: den hellige Fabian, apostlen Bartholomæus, Thomas, Simon, Matthias, Andreas, Petrus; højre fløj: Apostlen Paulus, Jakobus den ældre, evangelisten Johannes, Phillipus, Judas Thaddæus, Matthæus, den hellige Sebastian. 32 Sakramentstårnet (Tabernaklet) blev allerede fremstillet i årene 1350/60 formet som en kæmpemæssigt opstigende gotisk monstrans, sikkert tildannet af den samme træskærer, som også fremstillede den nederste række på høj-alteret. Det 11,60 meter høje træskærerarbejde udført i egetræ, er det ældste sakramentstårn i Tyskland. På samme niveau hvor Maria-figuren står, befinder faget sig, hvor der indtil opløsningen af klosteret i året 1552, blev opbevaret den indviede hostie (sakramentshus). I det ovenoverliggende niveau blev formodentligt vist en skue-hostie i en monstrans. Figurerne står i sammenhæng med messeoffersakramentet for den hellige nadver. Det viser følgende set forfra og følger urretningen: Nederst kong David med harpe, Abel med offerlam, Moses med manna, St. Bernhard, profetinden Deborah, præstekongen Melchiesedek; derover: Moder Gud, Johannes døberen, St. Petrus, St. Jakobus, St. Paulus, evangelisten St. Johannes. 18

19 Skabet til kalkene til venstre ved sakramenttårnet er yderst sjældent og værdifuldt, fremstillet omkring år Den har plads til 20 nadverbestik (kalke, hostieskåle, kander, små skeer), sandsynligvis for de to hovedog 18 sidealtre i klosterkirken. Spor i murværket viser, at skabet først har været muret inde i den ikke mere eksisterende murstenskorskranke. Bemærkelsesværdige er de få stadig bevarede figurer (Maria, Kristus, Paulus og Hesekiel) på ydersiden af dørene og de originale malerier på indersiden af dørene, kun frisket op, ikke restaureret. Her ses Abel med offerlammet og Hesekiel med kalken som tegn på Kristus offerdød. I opsatsen er den velsignende Kristus afbildet. 33 I indgangsområdet hænger der billeder af fyrstene hertug Christian Ludwig af Mecklenburg (d. 1692), hertug Adolf Friedrich den 1. af Mecklenburg (d. 1658) og hans gemalinde Anna Maria af Ostfriesland (d. 1634). I det sydvestlige hjørne står en kalkstenssøjle fra det 13. århundrede, som formodentlig stammer fra den ikke mere eksisterende konvensbygning fra klosteret. På væggen til højre herfor ses et samlet renaissance-fyrsteepitaf bestående af fire enkelte marmorplader med renaissanceindfatninger, hvilket blev fremstillet i 1583 på anordning af hertug Ulrich og hans gemalinde Elisabeth, hertuginde til Mecklenburg, født prinsesse af Danmark. Epitafet ærer alle fyrster der indtil dette tidspunkt var blevet begravet i domkirken. Tavlen overgår både i form og skrift de andre (restaureret i 2006), derudover et i året 2005 frilagt blindvindue, som oprindeligt er fra det 14. århundrede. Til venstre for hovedindgangen ses en gravplade af Johanes Moltke (d. 1388) og hans kone Margaretha (d. 1391), til venstre herfor gravpladerne for ridderen Heinrich Moltke og Katharina Moltke. 19

20 Byggeri og arkitektur i stikord Treskibsformigt, krydsrip pehvælvinget basilika ni fag langt, med 5/8 indre kor-afslutning omløbende, med fem kapeller besat koromgang tre-delt-indre opdeling med arkadezone, malet blindt trifolium og overgade længde 79 m., bredde 39 m højde midterste skib: 26,5m. Tårnspids: 72 m arkitekturfarverigheden rekonstrueret efter fund fra middelalderen Udvendig med de i henhold til cistercienserreglerne simple opbygning Gesimser af glaserede formsten hhv. kløverbladsformige friser Vestgavl og tværskibsgavle med blindrossetter fem meter dybe fundamen ter fremstillet af klippesten forbundet med opvarmet kalk til 160 grader (romersk beton) 20

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014 Ikoner Det er blevet meget populært at male sine egne ikoner. Ikonen repræsenterer et spændende univers og rummer mulighed for at inddrage mange forskellige materialer og teknikker. Ikonen er dog ikke

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

NNF s Forbunds Seniorer:

NNF s Forbunds Seniorer: NNF s Forbunds Seniorer: Gode venner! Til orientering for deltagerne i den forestående tur til Rügen, bringes hermed lidt praktisk information. For god ordens skyld skal indledningsvis nævnes, at turen

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Du skal kende den grundlæggende opbygning af Bibelen og have en viden om det vigtigste af Bibelen indehold. Du skal derfor vide noget om jøderne og deres historie

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus.

Hvornår bruger man betegnelsen Jesus af Nazareth? Når man taler om den historiske Jesus. Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus. Var Jesus kristen? Nej, han var jøde. Hvor er Jesus født? Ifølge Bibelen i Betlehem, men man ved det ikke med

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14.

Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14. 1 Grindsted Kirke. Tirsdag d. 24. december 2013 kl. 15.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer nu til julefest.

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 20. april 2014 Påskedag Matt. 28,1-8 Salmer: 235-400-674,1+2+7 227-218

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 20. april 2014 Påskedag Matt. 28,1-8 Salmer: 235-400-674,1+2+7 227-218 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 20. april 2014 Påskedag Matt. 28,1-8 Salmer: 235-400-674,1+2+7 227-218 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Efter sabbatten, da det

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Liturgi Ingen lys tændes på alteret. I Vinderslev ringes kun med den gamle klokke. Ingen blomster, kun kristtjørn. Præludium (alvorligt)

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå

Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå JUNI - JULI 2013 35. årg. Nr. 4 EN GAMMEL MYTE Ikke så sjældent oplever jeg at både almindelige mennesker og medierne bilder sig selv og andre ind at den katolske

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Nr. 19. Vor Frue Kirke Klosterkirken Kryptkirken Juni Juli August 2015 KLOSTERKIRKEN

Nr. 19. Vor Frue Kirke Klosterkirken Kryptkirken Juni Juli August 2015 KLOSTERKIRKEN 3 i én Nr. 19 Vor Frue Kirke Klosterkirken Kryptkirken Juni Juli August 2015 KLOSTERKIRKEN 2 VOR FRUE KIRKE INDHOLD Her inder du os....................... Side 2 Evangelister..........................

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Opgave 5: At overgive sig

Opgave 5: At overgive sig Søren Kierkegaard sagde, at det handler om at overgive sig til den kristne Gud, for hvem alt er muligt. Giv et bud på, hvad det vil sige at overgive sig til Gud? For Kierkegaard er det at tro på Gud ikke

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium

Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage Løgumkloster Refugium Busrejse til Harzen 10. 17. juni 2011 med forberedende dage på

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Symboler på gravsten. og deres betydning

Symboler på gravsten. og deres betydning på gravsten og deres betydning Gravsten fortæller om menneskers liv og den tid, de har levet i. Inskriptionerne i stenene, med navnetrækket på afdøde samt fødsels- og dødsåret indhugget, vidner om de konkrete

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Luthers lille Katekismus

Luthers lille Katekismus Luthers lille Katekismus Af Dr. Martin Luther Luthers lille Katekismus er gengivet i samme form som i Den danske Salmebog Indhold De 10 bud Troen Fadervor Dåben Skriftemål Nadver De ti bud De ti bud således

Læs mere

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Teater Refleksions klassiker: dukkeforestillingen Broder Sol, Søster Måne er en af teatrets største successer. Forestillingen er de senere år med stor succes blevet

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere