Toppen af Danmark Naturformidling i levende billeder, idekatalog

Transkript

1 Toppen af Danmark Naturformidling i levende billeder, idekatalog Introduktion Toppen af Danmark ønsker at gøre brug af levende billeder i sin formidling af destinationen og dens unikke natur på internettet. Derfor er dette idekatalog og tilhørende manual i videooptagelse og -redigering blevet til, som skal fremhæve nogle af de elementer, som er vigtige i forbindelse med kommunikation inden for videoproduktion. I opgaveløsningen indgår overvejelser over nedenstående punkter samt løsningsforslag og anbefalinger. Overordnet strategi Hvordan gør man bedst brug af levende billeder i formidling af naturoplevelser på et website? Hvordan understøtter levende billeder formidling af naturoplevelser? Hvordan bruges levende billeder bedst i de sociale medier, på VDKs platform, på mobile medier mm.? Hvordan bruger vi levende billeder, så det tiltrækker flere besøgende til vores website? Hvordan bruger vi levende billeder, så besøgende fastholdes og på en måde, som skaber troværdighed i produkt/virksomhed/destination? Hvordan giver man gennem levende billeder klar opfordring til handling? Hvordan gør vi besøgende på websitet til besøgende i destinationen? Konkrete anbefalinger Hvilke tekniske problematikker er der omkring optagelse og redigering, teknisk udstyr, lyd- og lysforhold, filformater og størrelser, platforme? Hvordan imødegåes og løses problemer bedst? Hvordan forberedes en film til de forskellige platforme? Hvilke elementer bør en film indeholde? Hvilket udstyr bør der investeres i, hvis man aktivt vil bruge levende billeder på sociale medier, website, mobile medier mm.? Hvordan fremtidssikres det digitale materiale? Side 1

2 Film som medie Som medie er filmmediet et utrolig populært medie - og med god grund. Det har en meget høj troværdighedsværdi i forhold til det, det kommunikerer, da det er et billedmedie. Vælger man fx at skrive en tekst med et budskab, vil det have mindre troværdighed hos modtageren, end hvis man havde en film. Bl.a. derfor bør Toppen af Danmark og deres parter anvende filmmediet i deres kommunikationspalette. Man skal dog i produktionen af videomateriale være opmærksom på, at de videoer, der laves og lægges ud på hjemmesider, Facebook osv., produceres med en vis kvalitet af indhold og filmiske virkemidler for at fremhæve det professionelle. Hvis man producerer en film, som ikke fremstår flot eller professionel nok, vil man hos modtageren kunne skabe negative konnotationer til filmen og i sidste ende måske også Toppen af Danmark. Derfor er det af stor vigtighed, at man kender til nogle af de teknikker og standarder, der findes inden for videoproduktion, hvilket dette katalog skal være med til at give kendskab til. Hvad er film? For at kunne svare på, hvordan man bedst muligt gør brug af film til formidling af oplevelser i naturen i Toppen af Danmark, er det vigtigt at have en række grundforståelser og begreber på plads, så man kan forstå, hvilke tekniske og filmiske virkemidler, man har at spille på. Der vil derfor i følgende afsnit blive gennemgået en lang række begreber, som turistaktører fra Toppen af Danmark vil kunne anvende og dermed appellere bedst muligt til modtagerne af videobudskabet turister og andre interesserede. Film - Film består af to ting: Et spor som indeholder en række billeder, og et andet spor som indeholder lyden. De to ting til sammen er kombineret i én fil, som fx kunne hedde Film.avi. - Filmen i sig selv er en række billeder (også kaldet frames ), som bliver vist hurtigt efter hinanden (omkring 24 billeder i sekundet i nogle tilfælde også 29 billeder eller 60 billeder i sekundet alt efter hvad filmen skal bruges til, og hvilket format den er optaget i). Den hurtige visning af billederne gør, at man føler, at billederne flyder sammen, og derved opstår opfattelsen af bevægelse i filmen. - Lyden optages enten sammen med videoen på det kamera, man bruger (med en intern mikrofon) eller i nogle tilfælde med en mikrofon ved siden af (ekstern mikrofon). De eksterne mikrofoner er typisk noget bedre end dem, man har i kameraet, og kan derfor godt betale sig at investere i og Side 2

3 anvende til større og mere professionelle produktioner. Videokameraet For at kunne skabe videoer, som appellerer bedst muligt til modtagerne, er det vigtigt at forstå det primære redskab i videoproduktion: videokameraet. På billedet herunder kan man se forskellige knapper, som videokameraet typisk har. Dette kan dog variere fra kamera til kamera. Forskellige videokameraer kan optage i forskellige opløsninger. Opløsning skal forståes som et udtryk for den størrelse, videoen har horisontalt (også kaldt bredde eller width) og vertikalt (også kaldt højde eller height). Disse afstande måles i pixels, hvilket er de små lysenheder, som en skærm består af, og som man kan se, hvis man stirrer helt tæt på en skærm. Én opløsning, som et videokamera ville kunne optage i, kaldes fx FullHD. FullHD betyder, at størrelsen på videoen er 1920 pixels bred og 1080 pixels høj. Dette skrives som 1920x1080. FullHD er et højopløsningsformat, som er godt at anvende på kameraet, hvis det er muligt. Det er generelt bedst at optage i så høj opløsning som muligt, da dette giver det bedste billede og senere giver én mulighed for at anvende videoen til andre produktioner og medier, som måske kræver højere eller lavere opløsninger (hvis man fx eksporterer til en smartphone, som har en mindre opløsning end en computerskærm eller et tv). Lyd Ved optagelse af en videosekvens kan man vælge at gøre brug af videokameraets interne mikrofon til optagelse af lyd, eller man kan vælge at gøre brug af en ekstern mikrofon. Afhængig af den interne mikrofons kvalitet kan man anvende den til optagelse af lyd ved almindelige optagelser. Ved optagelse af video hvor lyden skal være af bedre kvalitet eller under svære forhold (fx kraftig vind), kan det betale sig at gøre brug af en ekstern mikrofon og så i redigeringsfasen sammenkoble billed- og lydsiden. Side 3

4 Kameravinkler og -teknikker og deres symbolik For at kunne understøtte formidlingen af naturoplevelser igennem filmmediet bedst muligt og dermed kunne tiltrække flere besøgende til Toppen af Danmarks website og senere destinationer er det vigtigt at kende til en række vigtige filmiske virkemidler. Disse virkemidler kan være med til at understøtte kommunikationen omhandlende de gode naturoplevelser ved at give seerne af videoerne en form for implicit og eksplicit følelse af et spændende, tiltalende og professionelt produkt. Billedbeskæring En af de effektive egenskaber, en producent af en film kan gøre brug af, er billedbeskæring. Billedbeskæring er et udtryk for, hvor meget af et objekt eller landskab man får med i filmen, som man optager. Det kan være med til at give seeren en fornemmelse af de omgivelser, det hele udspiller sig i, eller det kan være med til at symbolisere følelser hos de personer, som er med i filmen. Supertotal (Extreme long shot): Er betegnelsen for et videoklip, som typisk indeholder generel landskabsvideo set fra en forholdsvis stor afstand. Supertotal bliver ofte brugt i starten af en scene eller en film for at give seerne en fornemmelse af området og konteksten, som filmen foregår i. Long shot: Denne form for billedbeskæring indeholder videomateriale, hvor man fx kan se bygninger eller måske en gågade, så man ved mere specifikt, hvor filmen finder sted. Total (Full shot): Er en betegnelse for videomateriale, der er beskåret, så man ser personer eller objekter, som videoen handler om. Med denne type billedbeskæring kan man se hele personens figur. Denne form for optagelse er med til vise seerne, hvilken person man har med at gøre i filmen. Halvnær (Mid shot): Denne form for billedbeskæring viser typisk videomateriale af personer fra livet og op til over hovedet. I denne kameravinkel kan seerne se videoaktørernes ansigtsudtryk bedre og deres interaktion med andre personer eller genstande. Nær (Close-up): Nær billedbeskæring indeholder videomateriale af en persons ansigt. Denne form for billedbeskæring er med til at vise de følelser, som personen i filmen har. Det er dermed også med til at skabe empati hos seerne, som ser filmen. Ultranær (Extreme close-up): Denne billedbeskæringsform indeholder nærbilleder af dele af en persons ansigt eller krop fx et øje eller en finger der peger på noget. Denne billedbeskæring bruges til at skabe en fornemmelse af ekstreme følelser frygt, glæde, overraskelse osv. Den kan skabe en personlig følelse mellem personen i videoen og seeren. Kameravinkler (perspektiv) Et andet element, som filmproducenter benytter sig meget af, er kameravinkler. Kameravinkler bruges til at skabe forskellige opfattelser af det optagede sceneri eller en person. Det kan dermed også være med til at skabe forskellige følelser hos seeren. Mange af de kameravinkler, der bliver brugt i film, bruges bevidst af producenten for implicit at skabe en følelse af fx magtforholdet mellem to personer eller en følelse af sympati med en karakter i filmen. Det er derfor meget vigtigt at kende til disse teknikker. Side 4

5 Fugleperspektiv: Denne form for kameravinkel viser en scene fra oven på afstand. Den bruges til at skabe et overblik over miljøet, som scenen eller filmen udspiller sig i det kunne fx være i en storby eller på en stor strand. Den bruges ofte sammen med billedbeskæringen supertotal for at opnå en større effekt. Højperspektiv: Med denne kameravinkel ser man ned over en person eller genstand. Det kan få en person i filmen til at se lille og sårbar ud. Denne form for kameravinkel bliver ofte brugt til at vise, hvilket forhold der er imellem specielle karakterer i en film. Det kan være, at helten i filmen forekommer lidt større end en skurk for at symbolisere, at han er stærkere og mere magtfuld end skurken. Normalperspektiv (øjenhøjde): Denne kameravinkel er optaget i øjenhøjde med personerne i filmen. Seerne kan se personen i øjnene og dermed også indirekte mentalt sætte sig ind i personens sted. Dvs. man ofte føler sig på samme niveau som personen i filmen. Denne kameravinkel er den mest anvendte i film i dag, da den lader seeren blive tilpas med de personer, som han ser på skærmen. Frøperspektiv: Fra denne kameravinkel ser man nedefra og op på en person eller genstand. Denne kameravinkel får en person til at se stor og magtfuld ud. Kameravinklen kan altså få seeren til at føle sig sårbar og lille, når denne ser op på personen i filmen. Det er en meget anvendt effekt blandt filminstruktører for at etablere et magtforhold imellem karakterer i en film. Dutch angle: Er en optagelse af en person i en skæv vinkel. Denne vinkel er med til at skabe en følelse af forvirring hos personen i filmen. Kameravinklen kan også samtidig bruges til at skabe en form for spænding og tempo i en film. Kamerabevægelse Måden, hvorpå et videokamera bevæges på, kan have stor betydning for, hvilket filmisk indtryk og følelser, man efterlader hos seeren. Kombinationen af forskellige kamerabevægelser kan fx give indtrykket af en professionel filmproduktion. Kranbevægelse: Navnet på denne kamerabevægelse kommer af, at man i større videoproduktioner sætter en lang kamerakran under kameraet for at give det muligheden for at hæve sig op i luften. Og det er altså det, som udtrykket dækker over: at videokameraet er i stand til at bevæge sig op og ned. Denne form for kamerabevægelse kan bruges til at vise nye objekter i videoscenen, som ikke før har været tilgængelige. Som filmisk virkemiddel kan det eksempelvis bruges til at understrege vigtigheden af enden på en film eller scene. Travelling-bevægelse (Dolly-shot): Denne form for kamerabevægelse skabes ved at placere et videokamera på en vogn (kaldet dolly på engelsk), som kan holde videokameraet stabilt, imens det bevæges frem og tilbage eller til siderne ofte på et togspor (kaldet track på engelsk). Det er altså et udtryk for en kamerabevægelse, hvor man bevæger sig lige frem eller tilbage med en meget jævn bevægelse. I filmproduktioner kan kamerabevægelsen fx bruges til at vise et rum, som indgår i en scene, ved at bevæge sig frem igennem rummet. Ved at anvende travelling-effekten kan man opnå et meget rent og professionelt udtryk i sine produktioner. Panorering: Denne kamerabevægelse skabes ved at dreje videokameraet langsomt rundt om sin egen akse. Dette gør man typisk ved at have kameraet på en kamerafod. Kamerabevægelsen kan bruges til at give seeren et syn på, hvilken omgivelse en handling udspiller sig i, ved at panorere ud over et sceneri fx en blomstereng med køer der græsser. Side 5

6 Klippeteknikker og overgange Måden, hvorpå man sammenklipper en film, har stor betydning for den færdige films udtryk. Man kan have én form for videooptagelser på videokameraet, men vælger man at klippe dem anderledes sammen i et redigeringsprogram, kan man ændre filmens udtryk totalt. Hurtig klipning: Dette er en betegnelse for tempoet, hvormed de forskellige videooptagelser i en film bliver klippet sammen. Med hurtig klipning kan filmproducenten lave en film, der indeholder et højt tempo og action. Den vil give brugerne en følelse af fart og spænding og dermed også efterlade et indtryk af, at stedet, som måske har været filmet i videoen, har samme spændende indhold og oplevelser. Hurtig klipning kan indeholde filmscener, som måske kun varer et halvt sekund, men måske have 15 af dem i træk. Denne form for klipning bruges i høj grad i actionfilm, som netop har det høje og intense indhold og tempo. Langsomme klip: Med denne form for klipning, hvor filmsekvenserne er længere, bliver modtageren efterladt med en fornemmelse af en mere følelsespræget film, hvor man skal have lidt længere tid til at tænke over de input og indtryk, som personerne eller genstandene i filmen efterlader én med. Flere romantiske film indeholder denne form for klipning, da de vil have modtagerne til at reflektere mere over det indhold, som filmen forsøger at kommunikere. Fade-overgange: Overgangen mellem to filmklip kan i redigeringsfasen laves, så de smelter sammen og dermed laver en langsom overgangseffekt. Denne effekt er med til at skabe en blød overgang mellem to filmklip, hvilket skal få seeren til at føle, at materialet er mere reflekterende og roligt. Overgang til sort: Vælger man i redigeringen af en film at lave en overgang fra almindelig videooptagelse og til en sort skærm har man signaleret til seeren, at en scene er slut, og at man er klar til at begynde på en ny. Dette kan fx bruges til at symbolisere overgangen fra én dag til den næste. Det er et godt redskab at bruge, når man vil markere et markant skift i filmens historie. Videoformater For at opnå den bedste effekt hos modtageren er det som nævnt vigtigt at præsentere denne for filmindhold, der fremstår appellerende og professionelt. I den sammenhæng er det vigtigt at kende til begrebet videoformat, da det er en af de vigtigste parametre at tage i betragtning, når man optager videoen. Format Et videoformat er en betegnelse, der dækker over, hvilken filtype et videokamera optager i. Ligesom man taler om en jpg-fil eller en exe-fil, kan man også tale om et videofilformat som fx mp4, avi eller f4v. De forskellige videofiltyper har varierende egenskaber i forhold til billedkvalitet, skærmopløsning og lyd. Det er derfor vigtigt, at man er opmærksom på, at ét videokamera kan optage videoer med mp4- formatet, hvor andre måske bruger et avi- eller 3gp-format. Man kan på et videokamera i flere tilfælde indstille en række forskellige parametre som opløsning, bitrate og andet, der kan have betydning for kvaliteten af den video, der kommer ud af det i sidste ende. Her er Side 6

7 det vigtigt at vælge de største opløsninger og bedst mulige indstillinger, inden man begynder sine optagelser. Når man i et videoredigeringsprogram har redigeret sin film færdig, skal man eksportere videoen, og også her er det vigtigt at lægge mærke til, hvilket format der bliver eksporteret til, og hvilke indstillinger man kan lave, før man færdiggør produktet. Indstillinger, hvor man har sat høje værdier på fx opløsning og bitrate, kan give et flot billede og kan bruges til fx tv og reklamer, mens en mindre opløsning kan bruges til mindre skærme som fx i smartphones. Det er dog som udgangspunkt vigtigt at have en film i et højt format og af god kvalitet, da det er bedst og mest professionelt at se på og senere uden problemer kan laves om til mindre opløsninger, hvis det er det, man har behov for. Af kendte videoformater kan nævnes: avi, mpeg, mpg, f4v, flv, mp4, wmv, mov, mts. Der eksisterer dog en lang række videoformater ud over disse. Import af video fra videokamera Efter at have optaget en række videoklip til videokameraet kan man overføre dem til computeren, hvorpå redigeringen skal foregå. Det er bedst at overføre videoer til computeren først og derefter gå i gang med at redigere i dem. For at overføre videoer skal man først tænde for sit videokamera, sætte overføringskablet i computeren (ofte et USB-kabel) og derefter sætte det i videokameraet. I nogle tilfælde skal man på videokameraet acceptere, at det forsøger at få adgang til computeren ved at trykke Ok eller Forbind. Herefter kommer et vindue til syne på computerskærmen, som fortæller, at den har kontakt til videokameraet. Man skal vælge Åbn mappe for at vise filer for at få adgang til de mapper, som indeholder videofilerne. Videofilerne kan ligge forskellige steder på videokameraet, men burde alle være i et videoformaet, som ligner et af disse: avi, mpeg, mpg, f4v, flv, mp4, wmv, mov, mts. Et eksempel herpå kunne være videoclip001.mp4. Når man har lokaliseret filerne på videokameraet, skal man kopiere eller klippe dem over på ens egen computer gerne i en mappe for at holde styr på filerne. Herefter er videofilerne klar til at blive trukket over i Movie Maker. Side 7

8 Videoafspilnings- og redigeringsprogrammer Videoafspilningsprogram For at kunne afspille et filmklip lokalt på sin computer er det vigtigt at have en god videoafspiller, som kan åbne nogle af de mange hundrede forskellige videoformater, der findes i verden i dag. Et af disse programmer er det sydkoreansk udviklede PotPlayer. Med denne afspiller installeret kan man afspille en lang række video- og lydformater, og den er et godt udgangspunkt for en videoudvikler, når man skal afspille sine optagelser eller færdige produktioner lokalt på computeren. Man kan hente programmet her: Videoredigeringsprogram For at kunne sammensætte og redigere de forskellige videooptagelser, man vil bruge i den færdige film, er det nødvendigt med et videoredigeringsprogram, som sætter én i stand til at lave forskellige filmiske effekter som fx fadeovergange, klipning, tekstoverlag, musik og speak. Et sådant program er Windows Movie Maker, som Microsoft har produceret. Man kan hente programmet her: Med Movie Maker har man mulighed for at importere filmklip og klippe dem sammen med andre for at opnå en god videoeffekt. Herunder er en række forklaringer på knapper og funktioner i videoprogrammet: Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Med kendskabet til de forskellige knapper og effekter i Movie Maker er man i stand til selv at gå på opdagelse i programmet og lære flere funktioner i det at kende. Det kræver lang tids øvelse at komme til at mestre videoredigering til fulde øvelse gør mester. Offentliggørelse af film på sociale online medier For at få sit budskab i den færdigproducerede film gjort tilgængeligt for så stor en modtagergruppe som muligt kan man gøre brug af sociale online-medier, som med de rigtige tiltag kan sprede et budskab meget bredt og meget hurtigt. Toppen af Danmark kan i forbindelse med sin egen palette af kommunikationsmuligheder overveje at oprette en såkaldt YouTube-konto, hvorpå man kan lægge forskellige videoer ud og dermed gøre dem tilgængelige for alle på internettet. Side 11

12 For at oprette en YouTube-konto skal man først gå ind på og derefter oprette en ny konto (se i øverste højre hjørne under login ). Man indtaster sine informationer og opretter dermed en konto, hvorpå man har mulighed for at uploade sine videoer. For at uploade en video skal man, når man er logget ind på kontoen, vælge Upload i toppen af YouTubesiden. Vælg herefter Vælg filer fra din computer og find frem til den film, som du ønsker at lægge op på YouTube. Efter at du har uploadet filmen til YouTube, får du et link til filmen, som du kan dele i dit netværk, på Facebook eller internt på din side (at embedde/indlejre). Det sidste gøres ved at trykke på del - knappen under videoen og derefter Indlejring, hvorefter du har mulighed for at kopiere den html-kode, som kommer frem, og sætte den ind på din egen hjemmeside. Dette kan dog være lidt mere teknisk, så hvis man ikke selv har en smule forstand på html-kode, bør man få fat i en person, der ved lidt mere om dette. YouTube er en god platform at benytte til meget filmmateriale, da platformen både er tilgængelig for folk med tv, computer og smartphones. Platformen sørger nemlig selv for, når man uploader en film i en høj opløsning, også at lave versioner, som passer til andre skærme som fx på smartphones. Side 12

13 Opsummerende kommentarer Man har fra Toppen af Danmarks side haft et ønske om at skabe naturformidlingsfilm, som kunne appellere til modtageren af filmen fx en turist. Ved at have gennemgået en lang række vigtige filmiske redskaber og teknikker har man skabt grundlaget for produktionen af film, som vil kunne skabe interesse og besøgstal på de websites, som der reklameres for. Samtidig vil film og websites kunne opfordre til besøg på nogle af de smukke naturdestinationer, som filmene skal kommunikere om. De film, man producerer på baggrund af de nævnte teknikker og metoder i dette katalog, bør være af god kvalitet og have et professionelt udtryk for at efterlade modtageren med det bedste indtryk af destinationen og dermed også Toppen af Danmark. Man bør kombinere flere af de teknikker, som er omtalt i kataloget, for at nå frem til æstetiske filmproduktioner, som skal spredes både gennem Toppen af Danmarks eget netværk, men også meget gerne, som nævnt, på de sociale medier som fx Facebook og YouTube for at få bedst mulig gennemslagskraft hos de potentielle besøgende. Side 13