Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.

Transkript

1 Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger handlingen. I Scoop 4 ( klassetrin) bliver der arbejdet mere indgående med denne sammenhæng, I Scoop 1-3 ( klassetrin) bliver der overvejende lagt vægt på fortælling, præmis, klicheer, stil, rekvisitter og budskab I MikroScoop er der lagt vægt på fortælling, personer, billed og lyd. Vil man gå i dybden med de filmtekniske virkemidler, er vores forslag, at man tager fat på en eller to af de sekvenser, der er mest medrivende, handlingsmættede eller betydningsmættede. Undersøgelse af de filmtekniske virkemidler skal derefter forklares og kobles med fortællingen og det budskab eller den stemning, filmsekvensen forsøger at formidle. 1

2 Billedet Billedets beskæring (som rent faktisk afgøres af den afstand, der er fra kamera til motiv), synsvinkel og bevægelse er udtryk for den implicitte fortæller, der er udstyret med kameraets øje. Det er meget sjældent, at kameraets synsvinkel udelukkende følger én person subjektivt kamera. Ofte skiftes mellem subjektivt og objektivt kamera, og tit er det ikke kun én enkelt person, der er udgangspunkt for det subjektive kamera. Heltotal eller oversigtsbillede. Bliver ofte brugt som indledning på scene eller som overgang mellem sekvenser. Giver overblik mht. miljø, personers placering. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt Total giver et mindre indblik i miljøet end heltotalbilledet, men kan på samme måde som dette give overblik over personernes indbyrdes positioner. Bliver ligeledes ofte brugt som indledning på scene eller som overgang mellem sekvenser. Man kan også her overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt Halvtotal viser de mest aktive dele af personerne og er derfor velegnet til at vise fysisk handling. Igen kan man her overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt 2

3 Halvnær viser personerne skåret fra taljen og op (brystbillede). Halvnær bruges ofte ved dialog og interview og kan skifte mellem to enkelte personer. Hvis det er tilfældet skiftes altså mellem to forskellige synsvinkler, subjektivt kamera. Nær viser kun ansigtet af en person. Nu kan vi se mimik, reaktioner og give et indtryk af psykologiske træk hos personen. Igen skal man være opmærksom på fortællersynsvinklen objektivt eller subjektivt kamera. Ultranær viser enkelte detaljer hos personen som fx øjen- eller mundmimik og håndbevægelser. Giver indtryk af intensitet og henleder opmærksomheden på en detalje, der er vigtig for handlingen. Igen skal man være opmærksom på fortællersynsvinklen objektivt eller subjektivt kamera. Billedbeskæring synsvinkel Fugleperspektiv kan bruges som overblik eller for at give indtryk af underlegenhed, hvis det er personer, der er filmet fra et højere niveau. 3

4 Normalperspektiv giver indtryk af, at vi iagttager på niveau med de personer, der agerer. Vi er altså enten medvidende eller iagttagende som deltagende person subjektivt kamera. Frøperspektiv kan bruges til gøre en person overlegen, give indtryk af magt og styrke. Frøperspektiv er også brugt til at fremstille en person som truende eller uhyggelig. Bevægelse fx: Panorering kameraet bevæger sig i vandret retning. Bruges til at præsentere et miljø eller følge en ting i bevægelse. Zoom vha. kameraets objektiv gøres billedudsnittet enten større (udzoomning) eller mindre (indzoomning). Bruges til at fokusere på en detalje eller afsløre, hvor en detalje er placeret. Tilt kameraet bevæger sig lodret opad eller nedad. Bruges bl.a. til at afsløre en persons eller en bygnings fulde højde, figur og indtryk. Håndholdt kamera betyder at kameraet ikke er monteret på stativ, hvilket giver indtryk af autensitet subjektivt kamera. Lyden fx: Reallyd er den autentiske lyd fra optagelserne. Efterfølgende klipning skal tage hensyn til, hvilken lyd der klippes i, evt. pausehul. Lydeffekter lyd der er lagt på efter optagelsen. Dialog tale mellem personer er synkron, dvs. læbebevægelser følger lyden Kommentar tale hvor man ikke nødvendigvis ser den talende (voiceover) Underlægningsmusik bruges til at anslå stemning, og klipningen kan være styret af musikken eller, hvis man har et orkester til rådighed, kan musikken eller lyden tilpasses filmens handling. 4

5 Klipningen Sekvenser rummer flere scener. Til sammen danner de en større handlingsenhed. Der kan være spring i tid og sted. Scener er flere indstillinger, der foregår på samme tid og sted. Indstillinger er de enkelte optagelser. Fortælleren En alvidende fortæller overskuer handlingen, dens personer og spring i tid og sted. En personal fortæller er koncentreret om få personer. Handlingen ses fra disse personers oplevelsesverden. Vi får ikke mere at vide end den enkelte person gør. En registrerende fortæller er neutral. Forsøger at virke realistisk. Mange totalbilleder, sparsom klipning, sparsom brug af filmiske virkemidler. Fortællerstemme (voice-over). Symbolik Ting, genstande, farver og personer kan rumme en betydning ud over det, de forestiller. Se Symbolik 5