Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel."

Transkript

1 Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger handlingen. I Scoop 4 ( klassetrin) bliver der arbejdet mere indgående med denne sammenhæng, I Scoop 1-3 ( klassetrin) bliver der overvejende lagt vægt på fortælling, præmis, klicheer, stil, rekvisitter og budskab I MikroScoop er der lagt vægt på fortælling, personer, billed og lyd. Vil man gå i dybden med de filmtekniske virkemidler, er vores forslag, at man tager fat på en eller to af de sekvenser, der er mest medrivende, handlingsmættede eller betydningsmættede. Undersøgelse af de filmtekniske virkemidler skal derefter forklares og kobles med fortællingen og det budskab eller den stemning, filmsekvensen forsøger at formidle. 1

2 Billedet Billedets beskæring (som rent faktisk afgøres af den afstand, der er fra kamera til motiv), synsvinkel og bevægelse er udtryk for den implicitte fortæller, der er udstyret med kameraets øje. Det er meget sjældent, at kameraets synsvinkel udelukkende følger én person subjektivt kamera. Ofte skiftes mellem subjektivt og objektivt kamera, og tit er det ikke kun én enkelt person, der er udgangspunkt for det subjektive kamera. Heltotal eller oversigtsbillede. Bliver ofte brugt som indledning på scene eller som overgang mellem sekvenser. Giver overblik mht. miljø, personers placering. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt Total giver et mindre indblik i miljøet end heltotalbilledet, men kan på samme måde som dette give overblik over personernes indbyrdes positioner. Bliver ligeledes ofte brugt som indledning på scene eller som overgang mellem sekvenser. Man kan også her overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt Halvtotal viser de mest aktive dele af personerne og er derfor velegnet til at vise fysisk handling. Igen kan man her overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt 2

3 Halvnær viser personerne skåret fra taljen og op (brystbillede). Halvnær bruges ofte ved dialog og interview og kan skifte mellem to enkelte personer. Hvis det er tilfældet skiftes altså mellem to forskellige synsvinkler, subjektivt kamera. Nær viser kun ansigtet af en person. Nu kan vi se mimik, reaktioner og give et indtryk af psykologiske træk hos personen. Igen skal man være opmærksom på fortællersynsvinklen objektivt eller subjektivt kamera. Ultranær viser enkelte detaljer hos personen som fx øjen- eller mundmimik og håndbevægelser. Giver indtryk af intensitet og henleder opmærksomheden på en detalje, der er vigtig for handlingen. Igen skal man være opmærksom på fortællersynsvinklen objektivt eller subjektivt kamera. Billedbeskæring synsvinkel Fugleperspektiv kan bruges som overblik eller for at give indtryk af underlegenhed, hvis det er personer, der er filmet fra et højere niveau. 3

4 Normalperspektiv giver indtryk af, at vi iagttager på niveau med de personer, der agerer. Vi er altså enten medvidende eller iagttagende som deltagende person subjektivt kamera. Frøperspektiv kan bruges til gøre en person overlegen, give indtryk af magt og styrke. Frøperspektiv er også brugt til at fremstille en person som truende eller uhyggelig. Bevægelse fx: Panorering kameraet bevæger sig i vandret retning. Bruges til at præsentere et miljø eller følge en ting i bevægelse. Zoom vha. kameraets objektiv gøres billedudsnittet enten større (udzoomning) eller mindre (indzoomning). Bruges til at fokusere på en detalje eller afsløre, hvor en detalje er placeret. Tilt kameraet bevæger sig lodret opad eller nedad. Bruges bl.a. til at afsløre en persons eller en bygnings fulde højde, figur og indtryk. Håndholdt kamera betyder at kameraet ikke er monteret på stativ, hvilket giver indtryk af autensitet subjektivt kamera. Lyden fx: Reallyd er den autentiske lyd fra optagelserne. Efterfølgende klipning skal tage hensyn til, hvilken lyd der klippes i, evt. pausehul. Lydeffekter lyd der er lagt på efter optagelsen. Dialog tale mellem personer er synkron, dvs. læbebevægelser følger lyden Kommentar tale hvor man ikke nødvendigvis ser den talende (voiceover) Underlægningsmusik bruges til at anslå stemning, og klipningen kan være styret af musikken eller, hvis man har et orkester til rådighed, kan musikken eller lyden tilpasses filmens handling. 4

5 Klipningen Sekvenser rummer flere scener. Til sammen danner de en større handlingsenhed. Der kan være spring i tid og sted. Scener er flere indstillinger, der foregår på samme tid og sted. Indstillinger er de enkelte optagelser. Fortælleren En alvidende fortæller overskuer handlingen, dens personer og spring i tid og sted. En personal fortæller er koncentreret om få personer. Handlingen ses fra disse personers oplevelsesverden. Vi får ikke mere at vide end den enkelte person gør. En registrerende fortæller er neutral. Forsøger at virke realistisk. Mange totalbilleder, sparsom klipning, sparsom brug af filmiske virkemidler. Fortællerstemme (voice-over). Symbolik Ting, genstande, farver og personer kan rumme en betydning ud over det, de forestiller. Se Symbolik 5

FILM-X / HÅNDBOG I FILMISKE VIRKEMIDLER

FILM-X / HÅNDBOG I FILMISKE VIRKEMIDLER FILM-X / HÅNDBOG I FILMISKE VIRKEMIDLER Foto: Eadweard Muybridge (1873) HÅNDBOG I FILMISKE VIRKEMIDLER At film er levende billeder, er faktisk en illusion. For film består af 24 faste billeder i sekundet.

Læs mere

Jeg er bare den logerende

Jeg er bare den logerende Jeg er bare den logerende Arbejdsopgaver til grundskolen (8.-10.klasse) til kortfilm af Lone Scherfig Se filmen på aiu.dk/mediehandbogen/opgaver/pressens-rolle Det er en god ide at begynde arbejdet med

Læs mere

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring Guro Øiestad FEEDBACK - redskab for personlig og organisatorisk udvikling "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad Notatets formål hvorfor give feedback etik hvordan give og modtage Hvorfor feedback

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet!

Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet! Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet! Du vil gerne være bedre til at kommunikere med dine arbejdskollegaer. Du vil gerne tages seriøst, når du siger noget, og du vil

Læs mere

Tosprogede børn i dagtilbud

Tosprogede børn i dagtilbud Tosprogede børn i dagtilbud Teksten har fokus på tosprogede børns særlige udfordringer og ressourcer. Først beskrives børnenes udfordringer i forhold til deres andetsprogstilegnelse med vægt på sprogforståelse,

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Lærervejledning Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Fag: Dansk, billedkunst Emne: Manga, berettermodel, fortælleteknik, tegneseriens virkemidler, billedkomposition,

Læs mere

Reflektoren. E-intelligenser printvenlig udgave

Reflektoren. E-intelligenser printvenlig udgave De fire læringsstile Læringsstile er udtryk for den måde den enkelte lærende lærer bedst på i en given situation og indenfor et givent stof. Overordnet kan læringsstile deles op i reflektorer, teoretikere,

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for 2 Spørgeskemaundersøgelser man selv står for Hvorfor? Man kan vælge at gennemføre en mindre spørgeskemaundersøgelse hvis man ønsker at få et overblik over forældrenes mere overordnede holdning til forskellige

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Når det er svært at være ung i DK

Når det er svært at være ung i DK Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal

Læs mere

Oversigt over Procent, absolut og relativ tilvækst samt indekstal

Oversigt over Procent, absolut og relativ tilvækst samt indekstal Oversigt over Procent, absolut og relativ tilvækst samt indekstal Indhold Oversigt over Procent, absolut og relativ tilvækst samt indekstal... 1 Procent... 1 Hvad er én procent?... 1 Procentsatser over

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG KORT OM FASEN I denne fase skal der skabes et grundigt fundament for at træffe de rigtige beslutninger for udviklingen i jeres afdeling. I skal også have planlægt og

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Æstetisk dokumentation - af unges selv-fortællinger

Æstetisk dokumentation - af unges selv-fortællinger U-turn Æstetisk dokumentation - af unges selv-fortællinger Kreativt arbejde med et konkret produkt kan skabe afstand og overblik i forhold til de problemer, der ligger til grund for unges misbrug af stoffer.

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010

SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010 SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010 Bogstaverne i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering SMTTE-modellen

Læs mere

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Rodt, / gult, gront / sprog O M

Rodt, / gult, gront / sprog O M Rodt, / gult, gront / sprog T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne skal gå rundt mellem hinanden og sige ord på forskellig måde. Formål At eleverne bliver bevidste om, hvordan de

Læs mere

workshops konferencer

workshops konferencer seminarer 6 spørgsmål der sikrer processen workshops konferencer en del af Lære- og dialogforum i Norden INDHOLD 04/ Hvad er målet med dit arrangement? 06/ Hvem inviterer du hvem kommer? 08/ Hvordan skaber

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere