9: Spise- og synkeproblemer
|
|
- Jens Mogensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sammenfatning Spise- og synkeproblemer skyldes lammelser eller forstyrrelser i musklernes tonus. Efterhånden som problemerne bliver værre, risikerer man at forværre sygdomsforløbet på grund af underernæring og væs ke mangel. Særlig kost og tilberedning kan, når det bliver svært at spise og drikke, afhjælpe en del af problemerne, men det kan blive nødvendigt med en sonde. Der vil opstå problemer med mundhygiejne, spyt og hosteanfald, som må imødegås, blandt andet for at undgå infektioner. onen blive påvirket på følgende måde: Læbelukke Hvis læbelukkemusklerne er involveret, er det vanskeligt at bruge en ske. Når man spiser eller drikker, vil især væske løbe ud af munden. Det er svært at bruge sugerør, og personen med ALS har en fornemmelse af, at der er øget spytsekretion, fordi han heller ikke kan holde spyttet tilbage. Baggrund Problemer med at tygge og synke mad og væske er næsten altid en del af ALS. Det kan være et af de første symptomer på ALS, men symptomerne kan også opstå sent i forløbet. I sidstnævnte tilfælde når personen med ALS ikke altid at opleve deciderede tygge- og synkeproblemer, hvis vejrtrækningsproblemerne er for fremskredne. Problemerne opstår samtidig med taleforstyrrelser. Årsagen er lammelser eller forstyrrelser af tonus i den muskulatur, som bruges til tale-, spise- og synkefunktionen. I modsætning til de synkeforstyrrelser, der kan opstå akut som følge af en hjerneblødning, opstår problemerne gradvist. Følesansen på læber, i mundhule og svælg vil desuden altid være bevaret ved ALS. Besværet med at tygge og synke vil efterhånden blive en stor belastning. Ubevidst vil personen med ALS ændre sine kostvaner og i stigende grad undlade at spise og drikke. Problemerne forstærkes, hvis han ikke får støtte ved måltiderne og bliver vejledt i, hvilke forholdsregler og teknikker han skal anvende. Der er risiko for at blive underernæret og få væskemangel. Hyppig fejlsynkning til lungerne øger risikoen for lungebetændelser. I forbindelse med fejlsynkningen vil personen med ALS desuden kunne opleve udmattende og angstfremkaldende hosteanfald. Endelig oplever mange en generende savlen. Ved at følge personen med ALS tæt kan man vurdere behovet for støtte og sikre relevant vejledning og behandling. Symptomer på spisesynkeforstyrrelser De første symptomer på, at spise-/synkefunktionen er påvirket, kan vise sig ved, at der opstår problemer med madrester i mundkrogene. Der kan smutte lidt væske ud gennem mundvigene, tygningen bliver lidt langsommere, og der kan være tendens til at få væske i den gale hals. Måltidets længde vil gradvist blive øget, og personen med ALS vil måske bemærke et utilsigtet vægttab. I begyndelsen vil der tit være en blanding af slappe og spastiske lammelser. Efterhånden vil de slappe lammelser dominere med atrofi (svind af muskulatur) og fa s- cikulationer af specielt tungen. Afhængig af lammelsernes lokalisering vil spise-/synkefunkti- Lammelse af tungemusklen Ved lammelse af tungemusklen vil en eventuel spasticitet bevirke, at tungen ligger stor og tilbagetrukket i mundhulen og føles stiv, når den skal bevæges. Efterhånden som lammelserne dominerer, atrofi erer tungen kraftigt. Det bliver vanskeligt at samle maden til en fødebolle. Synkeprocessen er svær at få i gang, og det er vanskeligt for tungen at skubbe maden bagud i mundhulen eller danne en kanal, der kan styre væsken. Det kniber også for tungen at rense munden efter hver synkning, og der er brug for fl ere eftersynkninger, før mundhulen er renset. Tyggemusklerne Når tyggemusklerne påvirkes, vil det ofte være malebevægelserne, der svækkes, mens bevægelser op og ned bevares i længere tid. I fremskredne tilfælde vil kæbens tyngde trække den ned, så munden står åben. Vejrtrækningen vil foregå gennem munden og forårsage tørre læber og slimhinder. (fortsættes) 1
2 Ganesejl og svælgmuskler Når ganesejl og svælgmuskler er lammet, har personen med ALS en fornemmelse af, at maden stopper i svælget. Næserummet bliver ikke lukket af hvilket medfører, at især væske kan blive presset op i næsen. Spasticitet kan resultere i hyperaktive svælgreflekser. Muskulaturen trækker sig voldsomt sammen for eksempel under påvirkning af alkohol og stærke spiser. Strubehoved og stemmelæber Det manglende løft af ganesejlet eller lammelse af strubens muskler kan betyde en forsinket eller manglende lukning af strubehoved og stemmelæber. Svælg og luftveje bliver ikke adskilt, og der er risiko for fejlsynkning. Synkningen bliver gylpende og fejlsynkningen udløser hosteanfald, som vil tage til under måltidet på grund af træthed. Der er størst risiko for at fejlsynke væske, fordi den glider så hurtigt ned, at de forsinkede refl ekser ikke når at blive udløst. Spiserørets lukkemuskel Spasticitet i spiserørets lukkemuskel, som sidder på overgangen til spiserøret, vil give en fornemmelse af, at maden bliver siddende i halsen. Organisering af indsatsen Kostens smag, temperatur og konsistens skal stimulere synkeprocessen. Dens sammensætning skal bygges op ud fra ALS-patientens ønsker og foretrukne spiser. Når man har tygge- og synkeproblemer, vil man være længere tid om at spise og drikke, og der vil være en tendens til, at man udtrættes inden behovet for proteiner, næringsstoffer og væske er dækket. Dette vil medføre et utilsigtet vægttab og dermed øget træthed og uoplagthed. Ofte er det ikke ALSpatienten selv, men omgivelserne der registrerer, at han spiser mindre end normalt. Det er derfor vigtigt, at alle er opmærksomme på at vejlede og opmuntre ham til at finde en passende diæt. Denne skal løbende tages op til vurdering, da ALS-patientens forudsætninger og behov hele tiden ændres. Diætist I de forskellige ALS-team på landets neurologiske afdelinger er der tilknyttet en diætist, der følger ALSpatienter med begyndende tygge- og synkeproblemer. Diætistens opgave er at instruere ALS-patienten og hans familie i at lave næringsrig og varieret kost med en konsistens, der passer til tygge- og synkeevnen. Ud fra ALS-patientens kostregistrering kan diætisten vurdere, om han får tilstrækkelig energi i form af proteiner, kalorier og vitaminer, hvorefter der kan udformes en individuel kostplan. Vedrørende tilskud til ernæringspræparater: Se 11: Økonomisk hjælp. Der er dog flere muligheder for at afhjælpe disse problemer. Før personen med ALS spiser, skal han være rolig og afslappet og kontrollere, at han sidder korrekt og at munden er renset for sekret. Har man synkeproblemer, spiser man langsomt og kan være nervøs for at få hosteanfald. Det er vigtigt, at man kan slappe af, føle sig veltilpas og ikke bliver forstyrret. Mange ønsker at spise alene, så de kan bruge den tid på måltidet, der er nødvendig og ikke stresser sig selv i et forsøg på at skjule problemerne. Det skal dog være muligt at tilkalde hjælp ved svær fejlsynkning. 2 Indsatsmuligheder Besvær med at synke, hosteanfald med kvælningsfornemmelse og den manglende kontrol af spyt er en stor og angstfremkaldende belastning.
3 Gode råd om spisesituationen Kostanvisninger Siddestilling Overkroppen skal være så lodret som muligt, gerne let foroverbøjet. Benene skal støtte vinkelret på gulvet, underarmene støtte på bordet og hovedet skal være let foroverbøjet med hagen trukket lidt ind. Hvis svælget føles spændt, kan man forsøge at gabe for at afspænde det. Is Nogle føler, at deres synkeevne bliver forbedret, hvis de sutter på en isklump umiddelbart inden måltidet. Dette er med til at nedsætte tonus i muskulaturen og forbedrer samtidig den koordinerede refl eksaktivitet. Nogle ALS-patienter med spas mer i svælget har glæde af ispakninger rundt om svælget og under hagen i 4-5 minutter før spisning. Man kan også stimulere synkerefleksen ved at stryge med en vatpind med is hen over svælgbagvæg, tungerod eller ganebuer. Øvelser ALS-patienter kan have glæde af mundstimulation og øvelser med tunge, læbe og kindmuskler. For at bevidstgøre bevægelserne kan man anvende specielle øvelser for læbelukke, kæbe og tungespids tidligt i sygdomsstadiet. Desuden er kontrakturforebyggelse med udspænding af kæbeled og muskler, specielt den spastiske tunge, relevant. CPAP Hvis personen med ALS er generet af sekret i luftvejene, der er svært at hoste op, er det en god idé at foretage nogle lette vejrtrækningsøvelser samt at bruge CPAP cirka 20 minutter inden måltidet. Vedrørende CPAP, se 10: Vejrtrækning. Spise En mundfuld skal hverken være for stor eller for lille (en halv dessertskefuld). Læberne skal være lukkede. Der skal tygges omhyggeligt med regelmæssige bevægelser. Efter en pause skal personen med ALS synke omhyggeligt. Efter endnu en pause gentages synkningen. Dobbeltsynkning er en speciel teknik, hvor man trækker vejret ind, holder det, synker, hoster og synker igen. Når man holder vejret, lukker man stemmelæberne ubevidst, ligesom ved den automatiske synkerefl eks. Det efterfølgende host fjerner den mad, der eventuelt står over stemmelæberne. Når personen med ALS er færdig med at spise, er det vigtigt at hoste omhyggeligt og rense mundhulen omhyggeligt. Det kan være nødvendigt at blive siddende oprejst i mindst en halv time efter måltidets afslutning for at forebygge, at maden løber tilbage. Fedt Fedt er det næringsstof, der giver mest energi. Det er derfor en god idé at skifte skummetmælken ud med sødmælk, spise federe ost, samt bruge mere smør og fl øde i madlavningen. Det er dog ikke alle der bryder sig om at spise fed mad, og mange er generet af sejt sekret, når de drikker mælk eller spiser andre mælkeprodukter. Simple kulhydrater Man kan også tilføre kosten fl ere kalorier ved at spise og drikke fl ere søde sager i form af slik, desserter, kager, saft, sodavand og lignende. Simple kulhydrater som sukker er ikke lige så energigivende som fedt, men kan godt forøge madens energiindhold væsentligt. Proteiner Proteiner bruges blandt andet til opbygning og vedligeholdelse af kroppens muskler. Hvis man ikke får tilført en tilstrækkelig mængde energi og proteiner, begynder kroppen at bruge af dens egne proteiner, hvorved musklerne nedbrydes. Proteiner er således livsvigtige for kroppen, men en god tommelfi ngerregel er, at man skal have dobbelt så mange fedt- og sukkerkalorier som proteiner, for at kroppen kan omsætte proteinerne og dermed have glæde af dem. Vitaminer Det er en god idé at spise en vitamin- og mineraltablet hver dag, da det kan være svært at dække behovet for disse 3
4 stoffer, når man ikke spiser særligt store mængder mad. Tilskudsdrikke Man kan også øge energiindtaget ved at supplere måltiderne med protein- og kalorierige drikke. Disse drikke kan både laves derhjemme og købes færdiglavede. Tilskudsdrikke skal ikke erstatte, men supplere et måltid. Det anbefales derfor at drikke tilskudsdrikken cirka en time efter måltidet. Sygesikringen yder 60 procent tilskud ved lægeordination af færdiglavede tilskudsdrikke. Væske Væske er lige så vigtigt for kroppen som mad, og det anbefales at drikke cirka to liter væske i døgnet. Som regel er det imidlertid sværere for personen med ALS at drikke end at spise. Hvis man ikke får tilstrækkeligt med væske, kan man let få problemer med forstoppelse, og sekret i luftvejene kan blive mere sejt. Man kan desuden generes af hovedpine, og hvis man er i væskeunderskud gennem længere tid, kan der opstå forvirring og øget træthed. Væske er lettest at drikke, hvis den ikke er for tynd. Det kan derfor være en god idé at tilsætte væsken fortykkelsesmidler, som kan købes på apoteket, eller den kan fortykkes med moset frugt eller grøntsager. Temperatur Madens temperatur er af betydning. Det er lettest at tygge og synke noget, der er enten koldt eller varmt. Mad, som har stuetemperatur, stimulerer synkerefl eksen mindst, og meget kold eller meget varm mad kan hos nogle udløse spasmer i svælget. Konsistens Kostens konsistens skal være blød og ensartet, så den kan danne en god fødebolle. Når spise-synkeproblemerne er mere udtalte, kan en blødere konsistens (tyk og puréagtig) blive nødvendig. Det er vigtigt, at personen med ALS opmuntres til at eksperimentere med konsistensen for at se, hvad der er bedst. I starten vil man kunne klare sig med at mose maden med lidt sovs eller lignende, men senere er det nødvendigt at blende al mad. Gastrostomisonde Efterhånden som sygdommen udvikler sig, kan det blive svært at få dækket sit væske- og energibehov, selvom man ændrer på konsistensen, sammensætningen og antallet af måltider. Det ses ofte, at måltiderne er uacceptabelt lange og udmattende. Derfor får mange anlagt en gastrostomisonde. Det anbefales, at en gastrostomisonde lægges, inden der er sket et vægttab på procent, da både kronisk væskemangel og afmagring er med til at øge risikoen for lungebetændelser. Udover træthed medfører væskemanglen, at lungernes sekret bliver mere sejt og dermed vanskeligere at hoste op. Med den generelt dårlige ernæringstilstand, som personen med ALS befinder sig i, svækkes muskelkraften yderligere, hostekraften bliver dårligere, og der kommer mindre luft i lungerne. Da en operation, selv i lokalbedøvelse, kan påvirke respirationen og dermed efterfølgende medføre problemer (lungebetændelse), bør indgrebet foretages inden lungefunktionen (vitalkapaciteten) er nedsat til det halve. Mest mad gennem sonden Ideelt set bør personen med ALS kun spise gennem munden, når det er en nydelse. Hvad han i øvrigt har brug for, bør gives gennem sonden. Gastrostomisonden Gastrostomisonden eller PEG (Percutan Endoscopisk Gastrostomi) placeres direkte ind i mavesækken gennem maveskindet. Sonden sidder der, hvor mavesækken er tættest på huden, og er en cm tynd, blød gummislange, der stikker ud gennem maveskindet. Sonden bliver lagt af en kirurg med speciale i mavetarmoperationer, og indgrebet varer i cirka 20 minutter. Operationen bliver som regel foretaget under lokalbedøvelse, og man er normalt indlagt i 3-5 dage. Når sonden er lagt, vil en diætist beregne den mængde sondemad og væske, som man har brug for, samt lægge en plan for antallet af måltider. Skemaet bliver lavet sammen med personen med ALS ud fra en beregning af, hvad der er nødvendigt for at holde normalvægten, hvor meget og hvad vedkommende spiser, 4
5 og hvordan dagsrytmen er. Der er større mulighed for at kunne klare at indtage sondemaden i måltider, jo tidligere i sygdomsforløbet sonden bliver lagt. Hvis man gennem længere tid har spist meget sparsomt, kan det være svært at skulle vænne maven til at blive fyldt og dermed at skulle arbejde igen. En langsom tilvænning vil derfor være nødvendig. God praksis Kostens konsistens skal være blød og ensartet. Appetitten og lysten til at spise stimuleres af smagen, duften og synet af veltillavet mad. Kost som ofte tåles, er for eksempel retter med pasta, æg, grøntsager, kartofl er, fi sk og fars. Desuden budding, creme, henkogte frugter og forskellige former for grød. Faldgruber Man skal undgå at blande fast og flydende kost og at skylle maden ned med væske, da det kan være svært at samle maden til en fødebolle samtidig med, at man skal synke den tynde væske. Tilskud til sondemad Sondemaden er et specielt koncentreret ernæringsprodukt, som skal lægeordineres. Der er 60 procents tilskud fra Sygesikringen til sondemaden, så udgiften skulle ikke blive større end hvad almindelig mad koster. Måltidets bestanddele bør moses, hakkes eller blendes hver for sig, så maden fremtræder appetitlig. Det er en god idé at fordele mad og væske over fem-seks måltider i løbet af døgnet. ALS-patienten mister lysten til at spise, hvis maden ikke er velanrettet. Personen med ALS udtrættes hurtigt under et måltid og ophører ofte med at spise og drikke, inden han har fået dækket sit behov for kalorier, proteiner og væske. 5 I Danmark er gastrostomisonden et naturligt behandlingstilbud til ALS-patienter. Gastrostomisonden bør lægges tidligt i sygdomsforløbet for at sikre personen med ALS tilstrækkelig væske og næring og dermed så god en almentilstand som muligt. Behandling af problemer med spyt Normalt producerer man cirka to liter spyt i døgnet. Det mærker man almindeligvis ikke, fordi spyttet automatisk bliver fjernet, når man synker. Men for en ALS-patient med bulbære symptomer kan spyttet give en række ubehagelige gener. Han kan savle meget, og hvis han har udtalte synkeproblemer, kan spyttet give anledning til hyppige hosteanfald, når der sker fejlsynkning til luftvejene. Når personen med ALS savler, vil han hele tiden have brug for at tørre sig/blive tørret om munden. Personen med ALS og omgivelserne forbinder ofte savlen med manglende intellektuelle funktioner. Det er derfor vigtigt at give de mennesker, der skal omgås ham, en forklaring på, hvorfor denne savlen opstår. Normalt renses munden automatisk for spyt 2-3 gange i minuttet i forbindelse med synkning. Når dette ikke kan lade sig gøre, må man forsøge at afhjælpe problemet på anden måde: Mange får først lagt sonden sent i sygdomsforløbet, da de har svært ved at erkende ernæringsproblemets omfang. Elektrisk sug Med et transportabelt, elektrisk sug kan personen med ALS, hans hjælpere eller familie selv fjerne spyttet. Brug af sug kræver kun en kort instruktion. Suget kan bruges både dag og nat. Det er vigtigt at suge med forsigtighed, så slimhinderne ikke læderes, og der må kun suges i mundhulen og det øverste af svælget. Hvis der suges længere ned i luftvejene, vil det provokere øget slimdannelse. Behandling med medicin Medikamenterne Atropin og Amitrip thylin kan nedsætte spytproduktionen. Depotpræparatet Scopolamin som plasterbehandling kan ligeledes benyttes, da dette præparat også giver mundtørhed. Det forsøges for tiden at give
6 ultralydsvejledt injektion af botulinum-toxin (pølsegift) i nogle af spytkirtlerne, da det kan standse spytkirtlens mulighed for at udskille spyttet. Botulinum-toxinets virkning varer i to-fire måneder. Forsøg med at strålebehandle de store spytkirtler er også gennemført med varierende effekt. Det er nødvendigt at prøve sig frem for at finde den rette behandling, og ofte må flere behandlinger kombineres for at løse problemet så godt som muligt. Det er dog meget svært at gøre det tilfredsstillende, da det jo også er nødvendigt at bevare en vis spytproduktion for ikke at udtørre slimhinderne. Tørhed og savlen Mange ALS-patienter er generet af for tørre slimhinder om natten, da de trækker vejret gennem munden, når de sover. Om dagen er de derimod generet af savlen og hosteanfald, da de ikke kan synke deres spyt. Mundhygiejne Når personen med ALS har lammelser i mund og svælg, har han også problemer med at rense sin mund efter et måltid samt i forbindelse med meget sekret i mund og svælg. Det skyldes, at den nedsatte bevægelighed af tungen gør det vanskeligt selv at fjerne mad- og sekretrester i mundhulen. Det er derfor vigtigt at rense munden eller børste tænderne efter hvert måltid for at undgå en svampeinfektion i munden. Mundrensning med swabs Hvis det ikke er muligt at børste tænderne på grund af fejlsynkning, kan man anvende swabs (pinde med hoved af skumgummi) fugtet i danskvand eller i desinfi cerende mundskyllevand til at rense tænder, slimhinder og gane. Tungen renses lettest med en fugtet tandbørste, der med fejende bevægelser børster belægningerne væk bagfra og fremefter. ALS-patienter, der får sondemad, skal også have renset deres mund fl ere gange om dagen for at undgå belægninger. Hosteanfald Mange ALS-patienter får hosteanfald, når de får mad eller spyt i den gale hals. Hosteanfaldende kan være udmattende, hvis de er langvarige eller ineffektive. De kan desuden være særdeles angstfremkaldende, fordi man føler, at man er ved at blive kvalt. Den bedste råd er at bevare roen og hjælpe personen med ALS til en dyb og rolig vejrtrækning. Han bør derfor ikke være alene under sådanne anfald, da det kan forstærke angsten. På trods af den intense oplevelse af kvælning på grund af fejlsynkning, er det yderst sjældent, at en patient dør i forbindelse med et hosteanfald. Forholdsregler ved fejlsynkning Mundhulen skal straks renses for madrester for at undgå yderligere fejlsynkning. Under anfaldet skal hostet gøres så effektivt som muligt. Ved at presse armene mod maven eller læne sig langt forover får personen med ALS den bedst mulige kompression af lungerne. Er vedkommende svag, skal hjælperen give hostestøtte. Den består i at trykke under brystbenet med fl ad hånd eller holde bagfra rundt om brystkassen. Kompressionen skal foregå nøjagtig samtidig med, at der hostes ud. Nogle synes, det hjælper med et let slag på ryggen eller, endnu bedre, foran på brystbenet. 6
Tygge- og synkebesvær. Til dig der oplever, at måltidet er blevet svært at komme igennem - om førstehjælp og siddestillinger
Tygge- og synkebesvær Til dig der oplever, at måltidet er blevet svært at komme igennem - om førstehjælp og siddestillinger Tygge og synkeprocessen Når man spiser, bruger man 28 muskler og 7 hjernenerver
Læs mereDysfagi. Tygge- og synkebesvær. Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre
Dysfagi Tygge- og synkebesvær Rehabiliteringssektionen Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre Bevægelse Trivsel Engagement Rummelighed Kompetence Sammenhæng Værdighed Hvad
Læs mereTandpleje. ved mundtørhed
Tandpleje ved mundtørhed Tegn på at munden er tør Hvis du tager medicin, kan det påvirke din produktion af spyt. Det er almindeligt, at produktionen af spyt bliver normal, når din krop har vænnet sig til
Læs mereDysfagi? Er det blevet sværere at tygge og synke maden?
Dysfagi? Er det blevet sværere at tygge og synke maden? Hvad er dysfagi? Dysfagi er udfordringer i forhold til at spise, tygge og synke. Det kan både være problemer med at kunne tygge og synke maden og
Læs mereMUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt
Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder
Læs mereHvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.
Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller
Læs mereDine tænder når du bruger psykofarmaka
Dine tænder når du bruger psykofarmaka Når det føles anderledes Jeg blev først rigtig opmærksom på forandringerne i min mund, da nogle af mine tænder knækkede, og det gjorde ondt. I månederne forinden
Læs mereMadens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi
Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det
Læs merePas på dine tænder. ved kemoterapi
Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden
Læs mereTil patienter og pårørende. Dysfagi. - tygge og synkebesvær. Vælg farve. Velkommen til Kolding Sygehus. Fysio- og Ergoterapi
Til patienter og pårørende Dysfagi - tygge og synkebesvær Vælg farve Velkommen til Kolding Sygehus Fysio- og Ergoterapi 2 Information om Dysfagi Hvad er dysfagi? Dysfagi er en fællesbetegnelse for problemer
Læs mereKost og ernæring når man som barn har tygge- og synkevanskeligheder
KOMMUNEN INFORMERER Kost og ernæring når man som barn har tygge- og synkevanskeligheder En vejledning for borgere, pårørende og fagprofessionelle Hvad er synkevanskeligheder? Dysfagi er en samlet betegnelse
Læs merePas på dine tænder. ved kemoterapi
Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereSPISEINFORMATION. Navn Cpr.nr. Dato Udarbejdet af
SPISEINFORMATION Navn Cpr.nr. Dato Udarbejdet af SIDDESTILLING Sidde på briks med terapeut eller packs bagved og højdeindstilleligt bord foran Sidde i kørestol, hvor den er kippet langt frem og fødderne
Læs mereTALE- OG SYNKE- PROBLEMER
ALT OM TALE- OG SYNKE- PROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Taleproblemer defineres som vanskeligheder ved eller manglende evne til at udtale ord og, som følge heraf, til
Læs mereAstmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn
Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene
Læs mereDysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser
Dysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser HEIDI ADAMSEN, ERGOTERAPEUT OG UNDERVISER PÅ SOSU SILKEBORG Et kig i hverdagen: Ordet DYSFAGI stammer fra Græsk - DYS betyder vanskeligheder eller besvær -
Læs mereGode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud
Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring
Læs mereVejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals
Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket
Læs mereKonsistens på mad og drikke
Konsistens på mad og drikke Til dig der har brug for at få mad og drikke i en modificeret konsistens for at kunne tygge og/eller synke den Konsistens på mad Tygge- og synkevenlig kost Det er vigtigt, at
Læs mereVejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling
Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling Formål: At medarbejderne kender regler om Grøn recept, samt får kendskab til andre muligheder om Kost til småtspisende. Målgruppe: Retningslinjen
Læs mereCaspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.
Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,
Læs mereForældreinformation. Mavesonde. Vælg farve. Vælg billede. Børneafdelingen
Forældreinformation Vælg billede Vælg farve Børneafdelingen Den første anlagte mavesonde Dit barn skal have, eller har fået anlagt en mavesonde. Sonden gør det lettere for dig at give den ernæring, dit
Læs mereDysfagi. - mad til patienter med tygge- og synkevanskeligheder. Anja Weirsøe Dynesen Cand.scient. i human ernæring, tandlæge, ph.d. 12.
Dysfagi - mad til patienter med tygge- og synkevanskeligheder Anja Weirsøe Dynesen Cand.scient. i human ernæring, tandlæge, ph.d. 12. juni 2018 Agenda Hvad er dysfagi? Hvem har dysfagi? Konsekvenser af
Læs mereHalsbrand og sur mave
Halsbrand og sur mave Halsbrand, sur mave og mavesår Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til
Læs mereRegionshospitalet Viborg Skive. Medicinsk Afdeling Lungemedicin
Regionshospitalet Viborg Skive Medicinsk Afdeling Lungemedicin Mundtørhed Mundtørhed er en fornemmelse af ikke at have tilstrækkelig spyt i munden. Det har betydning for vores oplevelse af velvære samt
Læs mereKostråd Kræftens Bekæmpelse. Gode råd ved mund- og synkeproblemer
Kostråd Kræftens Bekæmpelse Gode råd ved mund- og synkeproblemer Gode råd ved mund- og synkeproblemer Mange kræftpatienter oplever mundproblemer, enten som en følge af kræftsygdommen eller som en bivirkning
Læs mereHalsbrand og sur mave
Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,
Læs mereInformation om dysartri
Kommunikationscentret Information om dysartri 1 2 Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereInformation om dysartri
Information om dysartri 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs merebehandling foregå ambulant på hospitalet,
: Fysioterapi Sammenfatning Fysioterapeuten kan gennem vejledning og behandling hjælpe personen med ALS til at udnytte sine kræfter bedst muligt. Fysioterapeuten kan medvirke til at mindske følgerne af
Læs merePROCEDURE (Mundpleje)
Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker
Læs mereVejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals
HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling
Læs mereDysfagi Forudsætninger for deltagelse i måltider.
Dysfagi Forudsætninger for deltagelse i måltider. Forudsætninger for deltagelse i måltider Gode rammer At borgeren kan tygge og synke maden At maden har den rette konsistens og sammensætning. Rette siddestilling
Læs merePARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring
PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mereMundpleje under og efter strålebehandling
Mundpleje under og efter strålebehandling Ved strålebehandling af hoved- og hals-området opstår der ofte bivirkninger i munden, derfor skal der inden strålebehandlingens start foretages en undersøgelse
Læs mereMundpleje. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen
Mundpleje - en kvikguide til plejepersonale Omsorgstandplejen Mundpleje er vigtig Mundhulen er et følsomt og intimt område. Derfor kan det være vanskeligt for plejepersonale at få lov til at hjælpe med
Læs mereNavn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?
Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. På den sidste side skal du
Læs mereHar du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe
Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet
Læs mereHvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn
En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden
Læs mereHvorfor og hvordan. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen
Mundpleje Hvorfor og hvordan - en kvikguide til plejepersonale Omsorgstandplejen Hvorfor mundpleje? Mundhulen er et følsomt og intimt område. Derfor kan det være vanskeligt for plejepersonale at få lov
Læs mereEfter fjernelse af en tand
NR. 32 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået fjernet en tand Efter fjernelse af en tand
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereParodontitis de løse tænders sygdom
Parodontitis de løse tænders sygdom Hvad er parodontitis? Parodontitis er infektion i den knogle, som tænderne sidder fast i. Parodontitis opstår ved ubehandlet betændelse i tandkødet i en længere periode.
Læs mereEfter fjernelse af en tand
N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en
Læs mereMundpleje under og efter strålebehandling
Ved strålebehandling af hoved- og hals-området opstår der ofte bivirkninger i munden, derfor skal der inden strålebehandlingens start foretages en undersøgelse af tænder og kæber på Kæbekirurgisk Afdeling
Læs mereSynkebesvær øger dødelighed
Synkebesvær øger dødelighed Ældres risiko for lungebetændelse stiger, hvis de ikke kan synke mad og drikke normalt, og det medfører flere dødsfald. Af Britta Lundqvist tema dysfagi Fire ud af 10, der indlægges
Læs mereFordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af
Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden
Læs mereMadservice. Kost ved dysfagi. En guide til dig som har tygge- og synkebesvær
Madservice Kost ved dysfagi En guide til dig som har tygge- og synkebesvær Mad og gode måltids oplevelser Der er ikke noget så godt, som at sætte sig ved et veldækket bord og nyde mad som er velsmagende
Læs mereErnæringsdagbog VÆR OPMÆRKSOM PÅ KONTAKT OG MERE VIDEN. en sygeplejerske fra sengeafsnittet på Hjerte-Lungekirurgisk
Efter en operation i spiserøret har din krop behov for energi og protein. Maden er lige så vigtig en del af behandlingen som medicin. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis du taber dig ufrivilligt, da livsvigtige
Læs mereDysartri. en motorisk taleforstyrrelse. Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland
Dysartri en motorisk taleforstyrrelse Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske dys + athroun, som frit oversat betyder nedsat evne til at tale
Læs mereEfter fjernelse af en tand
NR. 32 Efter fjernelse af en tand Hvad kan du forvente, når du har fået fjernet en tand? Hvad kan du spise? Og hvad gør du, hvis du får smerter? Efter fjernelse af en tand operation. At få fjernet en tand
Læs mereERNÆ- RINGS- VURDE- RING
INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive
Læs mereDine tænder når du bruger psykofarmaka
Dine tænder når du bruger psykofarmaka Når det føles anderledes Jeg blev først rigtig opmærksom på forandringerne i min mund, da nogle af mine tænder knækkede, og det gjorde ondt. I månederne forinden
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereSPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM LANGTIDSBIVIRKNINGER EFTER STRÅLEBEHANDLING AF HALS- og MUNDHULEKRÆFT - rå resultater
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM LANGTIDSBIVIRKNINGER EFTER STRÅLEBEHANDLING AF HALS- og MUNDHULEKRÆFT - rå resultater Netværk for patienter med hals- og mundhulekræft Historik Spørgeskema udarbejdet i foråret
Læs mereCerebral parese (spastisk lammelse).
Cerebral parese (spastisk lammelse). Hvad er cerebral parese? En gruppe af varige udviklingsforstyrrelser i forhold til bevægelse og holdning, der medfører aktivitetsbegrænsning og som er forårsaget af
Læs mereAt få mad gennem en PEG-sonde
E N T E R A L E R N Æ R I N G At få mad gennem en PEG-sonde Råd og vejledning Denne brochure er tænkt som en vejledning i, hvordan man bedst muligt vedligeholder en PEG-sonde. Fresenius Kabi producerer
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereRefluks 1. Patientvejledning
1 Hvad er refluks?, også kaldet halsbrand eller kronisk syreopløb, opstår, når mavesækkens kraftige saltsyre løber op i spiserøret. Nederst i spiserøret sidder en lukkemuskel, som normalt hindrer mavesyren
Læs mereSPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:
SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op
Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter
Læs mereErnæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:
Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.
Læs mereSIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereInformation til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN
Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereKosten og dens betydning.
MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du
Læs mereBestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale. Diæter og kostformer
Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale Diæter og kostformer Indhold Menu efter behov 5 Ældrekost 7 Lille appetit 8 Diabetes 9 Svært ved at tygge og synke 10 Vegetarisk kost 13 Andre kulturer
Læs mereOpgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?
Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt
Læs mereENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke
ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit
Læs mereOrgankirurgisk Afdeling. PEG-sonde. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk
Organkirurgisk Afdeling PEG-sonde Patientinformation www.koldingsygehus.dk Hvad er en PEG-sonde? En PEG-sonde er en tynd slange, som er placeret gennem huden på maven direkte ind i mavesækken. Sonden
Læs mereGuide: Få flad mave på 0,5
Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave
Læs mereKostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens
Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Under indlæggelse Spørg plejepersonalet efter ugens menukort - så kan du forberede dig og vælge,
Læs mereFJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI)
Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk
Læs merePerifer facialisparese
Til patienter med ansigtslammelse Perifer facialisparese Øvelsesprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Ergo- og Fysioterapien Perifer facialisparese Hvad er en perifer facialisparese En perifer facialiseparese
Læs mereFLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke
Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd
Læs mereGenerel information:
Hæshed 2 Generel information: Hæshed betyder, at man har besvær ved at skabe lyd, når man forsøger at tale. Når man er hæs, vil stemmen ofte lyde svag, ru, belastet, kradsende eller støjende. Hæshed opstår
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm
Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning
Læs mereNår du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.
Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs merePatientinformation. Snorkeoperation
Patientinformation Snorkeoperation Kvalitet Døgnet Rundt Øre-Næse-Halsafdelingen Information om snorkeoperation Vi udleverer denne pjece i håbet om, at du må føle dig velorienteret og tryg ved den forestående
Læs mereInformation til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle
Læs mereDysartri. Information til dysartriramte og deres pårørende
Dysartri Information til dysartriramte og deres pårørende 2013 Pjecen er udarbejdet af Charlotte Aagaard Kommunikationscentret Skansevej 2D 3400 Hillerød Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det
Læs mereEn guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende
En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige
Læs mereHjælp til bedre vejrtrækning
Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom
Læs mereDBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
Læs mereErnæring ved tygge- og synkeproblemer Information til personale
Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til personale Madservice Viborg Hvad er dysfagi? En samlet betegnelse for spiseproblemer. Ordet stammer fra græsk, hvor dys betyder besvær, dårlig, og
Læs mere02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI
02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er
Læs mereTerapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning
Terapiafdelingen Patienter med KOL Patientvejledning Hvad er KOL? KOL betyder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Symptomerne er åndenød, hoste, øget slimproduktion og nedsat aktivitetsniveau. Når man har
Læs mereEt liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik
Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden
Læs mereGiv madglæde til en du holder af. Madglæde er for alle - også småtspisende
Giv madglæde til en du holder af Madglæde er for alle - også småtspisende Kendskab giver tryghed Betydningen af god appetit For os på Findus Special Foods er målet at producere mad, som kan spises på trods
Læs mereNår appetitten er lille
Hillerød Hospital Når appetitten er lille Gode råd til leverpatienter Patientinformation Forfatter: Kliniske diætister Mette Borre og Anne W. Ravn - Leverforeningen IntraNord Maj 2011 Hillerød Hospital
Læs mereTil patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen
Til patienter og pårørende Flaskeernæring Forældreinformation Vælg billede Vælg farve Neonatalafdelingen At give sit barn modermælkserstatning på flaske er for nogen det rigtige valg. For andre kan det
Læs mereINFORMATION OG VEJLEDNING VED UDSKRIVELSE MED PEG-SONDE (PERCUTAN ENDOSKOPISK GASTOSTOMI)
INFORMATION OG VEJLEDNING VED UDSKRIVELSE MED PEG-SONDE (PERCUTAN ENDOSKOPISK GASTOSTOMI) Øre-Næse-Halsafdeling H Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C Øre-Næse-Halsafdeling H Ambulatoriet: Tlf.: +45 7846 3194
Læs mereAnsigtsøvelsesprogram
Ansigtsøvelsesprogram Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet, Gentofte Hospital og Dansk Acusticusneurinom Forening Ansigtsøvelserne i denne pjece er en vejledning til selvtræning og bør udføres
Læs mereErnæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008
Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis
Læs mere