Bilag 1. Oversigt over BVC og HCR-20 variabler
|
|
|
- Elisabeth Marianne Lindholm
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 1. Oversigt over BVC og HCR-20 variabler BVC Forvirring Irritabilitet Støjende adfærd Verbale trusler Fysiske trusler Angreb på ting eller genstande HCR-20 Den historiske del (tidligere problemer med..) Vold Anden antisocial adfærd Relationer Arbejde og uddannelse Rusmidler Alvorlig psykisk lidelse Personlighedsforstyrrelse Traumatiske oplevelser Voldelige holdninger Respons på behandling og tilsyn Den nuværende del (problemer med..) Indsigt Voldsforestillinger eller -intentioner Symptomer på alvorlig psykisk lidelse Ustabilitet Respons på behandling og tilsyn Risikohåndtering (fremtidige problemer med ) Brug af offentlige tjenester Bo forhold og omgivelser Personlig støtte Respons på behandling og tilsyn Stress og mestring 1
2 Bilag 2. Spørgeskemaundersøgelse Velkommen til undersøgelsen og tusind tak fordi du vil besvare spørgeskemaet. Hvis du har spørgsmål eller oplever tekniske problemer er du velkommen til at ringe på tlf.: eller skrive en mail til Er du? Mand Kvinde Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du? Pædagog Social og Sundhedshjælper Social og Sundhedsassistent Sygeplejerske Ergoterapeut Socialrådgiver Ufaglært Andet? Hvor mange års erfaring har du indenfor psykiatrien? 0-2 år 3-5 år 6-10 år år Mere end 20 år Du bliver i det følgende præsenteret for to cases. Efter hver case præsenteres du for en række spørgsmål. Du skal forestille dig, at du ansat på det socialpsykiatriske botilbud Birkebo. 2
3 1. Case Martin er 38 år gammel og diagnosticeret med skizofreni. Martin er efter en episode med grov vold dømt til psykiatrisk behandling og har de sidste 4 måneder opholdt sig på Retspsykiatrisk afdeling. Martin er flyttet ind på Birkebo i dag kl. 10. Personalet fra den retspsykiatriske afdeling oplyser i funktionsbeskrivelsen, at de oplever Martin som værende meget impulsstyret. Han er ofte larmende, højtråbende og har svært ved at sidde stille. De er desuden af den opfattelse, at han har en meget lav sygdomsindsigt og i perioder ikke ønsker at tage sin medicin. Martin har et stort forbrug af alkohol og cigaretter. Samme dag som Martin er flyttet ind, går han ind i opholdsstuen for at låne penge af de andre beboere. Da ingen af de andre beboere vil låne penge til ham, sparker han hårdt til sofabordet. Herefter han går ind i sin lejlighed og sætter meget høj musik på. Personalet beslutter sig for at lade Martin være, da de vil give ham ro til at finde sig til rette på stedet. Senere, da Martins kontaktperson udleverer hans medicin, går han væk med det fyldte medicinbæger. Kontaktperson går efter ham og forsøger at motivere ham til at indtage medicinen med det samme. Martin siger, at ingen skal fucking bestemme, om han skal tage sine piller eller ej, hvorefter han smider medicinen på gulvet og går hen til opholdsstuen, hvor to andre beboere befinder sig. Her sætter han sig og tænder en cigaret. Han asker på gulvet og taler vredt og højlydt med sig selv. Hvilke faktorer ved casen lægger du særlig vægt på, i din risikovurdering af om situationen med Martin inde i opholdsstuen, får et voldeligt udfald? Hvilke faktorer i casen om Martin, vurderer du som særligt betydningsfulde i forhold til øget risiko for fysisk vold? (Udvælg tre faktorer) At Martin har en alvorlig psykisk lidelse? At Martin tidligere har været involveret i voldelige episoder? At Martin opfattes som meget impulsstyret? At Martin har et stort forbrug af alkohol? At Martin har en lav sygdomsindsigt? At Martin ikke tager sin medicin? At Martin virker irritabel? Andet? 3
4 I situationen med Martin til sidst i casen, mener du så at Martins kontaktperson bør? Sætte sig og forsøge at berolige Martin? Forsøge at guide Martin hen til sin lejlighed? Tilkalde en ekstra medarbejder? Benytte alarmen? Fastholde Martin? Tilkalde politiet? Andet? Angiv eventuelt andet, du mener Martins kontaktperson bør foretage sig: I hvor høj grad vurderer du at situationen til sidst i casen, kan få et fysisk voldeligt udfald? (F.eks fastholdelse, spark, skub, spyt, kast med genstande) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I hvor høj grad, vurderer du at situationen til sidst i casen, kan få et psykisk voldeligt udfald? (f.eks. trusler om vold og anden krænkende adfærd) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 4
5 Ved ikke Mangler du nogle centrale oplysninger i casen, for at kunne vurdere, om situationen ender med vold? Ved ikke Nej Hvis ja, hvilke? 2. Case Troels er 42 år gammel. Hans far begik selvmord, da Troels var 5 år gammel. Troels har været i forbindelse med det psykiatriske system, siden han var 13 år gammel, efter at han var involveret i en voldelig episode, hvor han brækkede armen og næsen på en jævnaldrende dreng. Kort efter opdagede Troels' mor, at Troels var offer for seksuelle overgreb fra hendes kæreste. Da Troels var 17 år, fik han diagnosen paranoid-skizofreni. Han har flere gange været indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling pga. trusler om vold. Troels har tidligere boet på lille bosted, men personalet vurderede, at Troels havde behov for mere hjælp og støtte, end de havde kapacitet til. Troels er derfor flyttet ind på Birkebo d.d. Personalet på det tidligere bosted oplyser, at Troels ofte er hallucineret og paranoid. Han kommer nemt i konflikt med de andre beboere, da han mistænker dem for at ville gøre ham ondt. Troels har et misbrug af hash, som han siger dæmper hans hallucinationer. Samme dag som Troels er flyttet ind, hører personalet råb inden fra Troels lejlighed. To medarbejdere fra personalegruppen går derind og ser, at Troels er alene. Personalet bemærker, at der lugter af hash i lejligheden. Troels virker forvirret og irritabel og spørger flere gange, hvorfor han skal være på bostedet. Han fortæller, at han ikke vil ud af lejligheden, da han mistænker nogle af de øvrige beboere for at ville forgifte ham. De to personaler sætter sig og snakker med ham. Efter en halv time er Troels rolig, og personalet forlader lejligheden igen. Senere samme aftenen hører aftenvagten råb. Aftenvagten opdager, at Troels står inde i sin nabos lejlighed. Han er vred og holder en knyttet næve op. Han truer naboen med tæsk, hvis denne forsøger at forgifte ham igen. Hvilke faktorer ved casen lægger du særlig vægt på i din risikovurdering af om situationen, hvor Troels er inde hos sin nabo, får et voldeligt udfald? 5
6 Hvilke faktorer i casen om Troels, vurderer du som særligt betydningsfulde i forhold til øget risiko for fysisk vold? (Udvælg tre faktorer) At Troels har en alvorlig psykisk lidelse? At Troels virker forvirret? At Troels virker irritabel? At Troels har haft traumatiske oplevelser i barndommen? At Troels har et stort forbrug af hash? At Troels har hallucinationer? At Troels virker paranoid? At Troels tidligere har været involveret i episoder med vold? Andet? I forhold til situationen med Troels, til sidst i casen, mener du så at aftenvagten bør? Sætte sig og forsøge at berolige Troels? Forsøge at guide Troels ud af lejligheden? Tilkalde en ekstra medarbejder? Benytte alarmen? Fastholde Troels? Tilkalde politiet? Andet? Angiv eventuelt andet, du mener aftenvagten bør foretage sig: 6
7 I hvor høj grad vurderer du at situationen til sidst i casen, kan få et fysisk voldeligt udfald? (F.eks fastholdelse, spark, skub, spyt, kast med genstande) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I hvor høj grad vurderer du at situationen til sidst i casen, kan få et psykisk voldeligt udfald? (f.eks. trusler om vold og anden krænkende adfærd) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Mangler du nogle centrale oplysninger i casen, for at kunne vurdere om situationen ender med vold? Ved ikke Nej Hvis ja, hvilke? Har du inden for de sidste 3 måneder? Ja Nej Ved ikke Anvendt viden fra din uddannelse, i forbindelse med risikovurdering af vold? Læst forskningsbaseret materiale om risikovurdering af vold? 7
8 Ja Nej Ved ikke Trukket på dine erfaringer, i forbindelse med risikovurdering af vold? Spurgt en kollega ind til hans/hendes vurdering af en situation, med risiko for vold? I hvor høj grad oplever du, at du mangler viden, om forskellige faktorers betydning for risikoen for vold? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Er du enig i følgende? I risikovurderingen af vold, lægger mine kollegaer vægt på de samme risikofaktorer som mig Mine kollegaer vurderer ikke en situation med risiko for vold, med samme bekymringsgrad som mig Meget enig Delvis enig Delvist uenig Slet ikke enig Ved ikke Har du inden for de sidste 3 måneder Ja Nej Ved ikke Været udsat for fysisk vold? (f.eks fastholdelse, spark, 8
9 Ja Nej Ved ikke skub, spyt, kast med genstande) Været udsat for psykisk vold? (f.eks. trusler om vold og anden krænkende adfærd) Angiv eventuelt nogle afsluttende eller uddybende kommentarer til spørgeskemaet. Tusind tak for din hjælp! 9
10 Bilag 3. Mail til respondenter Hej Jeg er ved at færdiggøre kandidatuddannelsen i socialt arbejde og er i den forbindelse i gang med at skrive speciale. Emnet for specialet er vold i socialpsykiatrien, med særlig fokus på socialarbejdernes risikovurdering af voldelige adfærd hos sindslidende. I den forbindelse kunne jeg godt bruge din hjælp til at besvare et spørgeskema. Spørgeskemaet tager ca. 10 minutter at udfylde og skal besvares inden 1 april Undersøgelsen er fuldstændig anonym og informationerne vil udelukkende blive brugt til at kortlægge risikovurderinger. Der er således ingen rigtige eller forkerte svar. Tusind tak for din hjælp! Med venlig hilsen Anne-Sofie Aalborg Deltag i undersøgelsen ved at følge nedenstående link. 10
11 Bilag 4. Oversigt over antallet af distribuerede spørgeskemaer og fordelingen af kommuner i regionerne Region Hovedstaden Kommuner København Glostrup Ishøj Gribskov Gentofte Helsingør Frederikssund Spørgeskema distribueret til 200 socialarbejdere 120 socialarbejdere 60 socialarbejdere 24 socialarbejdere 18 socialarbejdere 80 socialarbejdere 85 socialarbejdere Region Sjælland Lejre Køge Roskilde Roskilde Slagelse Lolland 5 socialarbejdere 8 socialarbejdere 9 socialarbejdere 9 socialarbejdere 45 socialarbejdere 20 socialarbejdere Region Syddanmark Esbjerg Odense Vejle Aabenraa Svendborg 15 socialarbejdere 30 socialarbejdere 120 socialarbejdere 30 socialarbejdere 47 socialarbejdere Region Midtjylland Viborg Horsens 40 socialarbejdere 16 socialarbejdere 11
12 Ikast-Brande Aarhus Norddjurs 60 socialarbejdere 13 socialarbejdere 75 socialarbejdere Region Nordjylland Aalborg Frederikshavn Thisted Jammerbugt Rebild kommune 46 socialarbejdere 70 socialarbejdere 23 socialarbejdere 32 socialarbejdere 15 socialarbejdere 12
13 Bilag 5. Oversigt over respondenternes kønsfordeling, uddannelsesmæssig baggrund, aldersfordeling, samt anciennitet Tabel 1. Respondenternes kønsfordeling Frekvens Procent Kvinde ,3% Mand 62 16,2% Total % Tabel 2. Fordelingen af respondenternes uddannelsesmæssig baggrund Antal Procent Pædagog 66 17,2% Sosu. hjælper 3 0,8% Sosu. assistent ,9% Sygeplejerske 24 6,3% Ergoterapeut 8 2,1% Socialrådgiver 4 1,0% Ufaglært 11 2,9% Andet 35 9,1% Missing ,6% Total ,4% Total ,0% 13
14 Tabel 3. Respondenternes aldersfordeling Antal Procent > 20 år 2 5% år 19 5,0% år 54 14,1% år 80 20,9% år 96 25,1% > 60 år 13 3,4% Missing ,1% Total % Tabel 4. Fordelingen af respondenternes anciennitet Antal Procent > 2 år 28 7,3% 3-5 år 29 7,6% 6-10 år 70 18,6% år 92 24,0% > 20 år 40 10,4% Missing ,4% Total % 14
15 Bilag 6. Interviewguide Introduktion Præsentation af mig og mit speciale. Jeg er i gang med at undersøge socialarbejderes risikovurdering af fysisk og psykisk vold i socialpsykiatrien. Jeg er interesseret i jeres vurdering af hvilke risikofaktorer ved en konkret situation som i finder særligt bekymrende, samt hvilke handlinger i finder relevante. Jeg forestiller mig, at interviewet bliver en slags diskussionsklub, hvor i har en løbende samtale med hinanden. Jeg ønsker ikke nødvendigvis at være styrende for interviewet, men håber på en flydende dialog. Jeg vil gerne starte med en præsentationsrunde og efterfølgende bede læse to cases omhandlende situationer med to beboere på et botilbud igennem. Efterfølgende vil jeg bede jer besvarer et spørgeskema. De to cases skulle gerne fungere som katalysator og omdrejningspunkt for samtalen. Interview (Optageren tændes) Præsentationsrunde Navn, uddannelsesbaggrund, erfaring inden for det psykiatriske felt, erfaring inden for dette specifikke botilbud Vignetterne gennemlæses.. Spørgsmål omhandlende risikovurderinger og risikofaktorer Hvordan vil i vurdere risikoen for at situationen med Martin og Troels ender med et voldeligt udfald? Begrund Hvilke risikofaktorer lægges i særlig vægt pa i casen? Hvorfor er det lige disse faktorer du/i finder særligt betydningsfulde? Oplever i generelt, at der er nogle særlige mønstre, der gør sig gældende ved en voldelig situation eller personer med voldelige tendenser? Spørgsmål omhandlende risikovurderinger og handletendenser Der er sket en markant stigning i vold i socialpsykiatrien inden for den seneste årrække. Hvad vurderer i, årsagen til denne stigning er? Synes i der er nogle særlige vanskeligheder ved at vurdere om der er risiko for vold i en konkret situation? Hvordan ville i handle i forhold til situationerne til sidst i Martin og Troels casene? 15
16 Oplever i nogle gange, at i er uenige i jeres risikovurderinger i forhold til vold? Kan i se nogle mønster, der går igen i disse uenigheder? Oplever i nogle gange, at i er uenige i, hvordan og hvornår der bør sættes ind med forebyggende tiltag i potentielt voldelig situation? Oplever i nogle gange at i er uenige i, håndteringen af en potentiel voldelig situation? Hvilken betydning har jeres forskellige uddannelsesmæssige baggrunde i risikovurderingen? Hvad kan de forskellige baggrunde biddrage med i risikovurderingen? Oplever i at i har en fælles forståelse af, hvornår der er tale om fysisk og psykisk vold? Spørgsmål omhandlende viden om risikofaktorer og risikovurderinger Har i inden for den sidste måned læst forskningsrelaterede artikler inden for dette område? Har du opfattelsen af, at jeres kollegaer trækker på den samme viden som dig? Oplever i det som en fordel eller en ulempe når socialarbejdere trækker på egen erfaring i vurderingen af risiko for vold? Kan personale uden erfaring inden for det psykiatriske speciale bidrage med noget i risikovurderingen? Spørgsmål omhandlende generelle oplevelser med vold i socialpsykiatrien Afslutning Har i været udsat for fysisk vold inden for de sidste 3 måneder? Har i været udsat for psykisk vold inden for de sidste 3 måneder? Oplever i volden i socialpsykiatrien som stigende? Har i noget afslutningsvist noget mere at sige? Noget som i mener er relevant, men som jeg ikke har berørt? Mange tak fordi i ville deltage i undersøgelsen. 16
17 Bilag 7. Fordelingen af informanter ved fokusgruppeinterviews Informanter ved første fokusgruppeinterview Tre pædagoger En pædagogstuderende En plejer To social og sundhedsassistenter En social og sundhedshjælper En sygeplejerske (leder) Informanter ved andet fokusgruppeinterview To social og sundhedsassistenter To pædagoger Informanter ved tredje fokusgruppeinterview En pædagog En pædagogiske assistent En social og sundhedsassistent 17
Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven
Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i
Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013
Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker
Dimittendundersøgelse for XXXe. XXXuddannelsen i xxx
Dimittendundersøgelse for XXXe Kære XXX XXXuddannelsen i xxx Du dimitterede fra UCL XXXuddannelsen i mm.åååå, og vi henvender os til dig, fordi vi som et vigtigt led i fortsat udvikling af uddannelsen
Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011
Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,
Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark
Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20
Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem
Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Del I OM METODEN OG MANUALEN Del II METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN Del III KORT UDGAVE AF METODEMANUAL DEL IV EKSEMPLER PÅ
Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)
Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4
kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé
kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt
AARHUS UNIVERSITY RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE BIRGITTE THYLSTRUP OG MORTEN HESSE
1 AARHUS 2015 RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE BIRGITTE THYLSTRUP OG MORTEN HESSE BAGGRUND En stor andel af mennesker med stofproblemer har samtidig problemer med kriminalitet
Temadag DSR d
VOLD OG TRUSLER I REGION NORDJYLLAND Temadag DSR d. 29.09.2016 AGENDA HVORDAN ARBEJDER VI MED VOLD OG TRUSLER I REGION NORDJYLLAND? Kortlægning Regionens fælles grundlag Low arousal som tilgang i situationerne
Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region
Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,
Region Hovedstaden. Kommune
Dan Yu Wang April 2017 Region Hovedstaden Albertslund 12 14 13 6,1 7,3 7,1-3% 150 152 144 1,9 2,2 2,2-3% Allerød 6 6 7 3,2 3,6 4,6 27% 77 75 93 0,9 0,9 1,2 26% Ballerup 17 14 14 5,0 4,4 4,4-2% 123 92 88
Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner
Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner 22. januar 2019 Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterpriserne på lejeboliger i landets 98 kommuner for at klarlægge landets dyreste og billigste kommuner
Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.
NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget
Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe
Region Hovedstaden 6489 860 678 285 92 020 424 30 Region Sjælland 2423 45 572 403 46 373 50 3 Region Syddanmark 2930 535 724 523 52 49 93 24 Region Midtjylland 36 494 85 544 544 484 25 20 Region Nordjylland
Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!
Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt 17. december 2014 J.nr. 14-4997490 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 174 af 18. november 2014
Undersøgelse om lokale lønforhandlinger
Undersøgelse om lokale lønforhandlinger - blandt lokale repræsentanter i Forhandlingskartellet - rundspørge foretaget i perioden 12. september 2012 26. september 2012. Spørgsmål 0.I Hvilken organisation
Oversigt over 3 natur i de nye kommuner
Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De
Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009
Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%
Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register
Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757
Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.
BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902
Andel af personer registreret med sager i RKI register
8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%
09/05/2018. Mestringsskemaet i kombination med BVC. Forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og forsorgshjem
Mestringsskemaet i kombination med BVC Mestringsskemaet i kombination med BVC Forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og forsorgshjem 8. maj 2018 Marlene Schjøtz Hvad kendetegner borgernes adfærd
Opgørelse af indberetninger om vold, trusler og chikane
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.rm.dk Opgørelse af indberetninger om vold, trusler og chikane Siden 2015 har personalet i psykiatrien haft mulighed
Undersøgelse af lærermangel
ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer
Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29
Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014
Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008
Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%
Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder
Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5
Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro
Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen
Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion
Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Marts 2019 Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Landbrugsstyrelsen Foto: COLOURBOX ISSN: 2246-2872 Tillæg til ISBN
Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund
Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158 789.368 59.665
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen
De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014
De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%
Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene.
22. januar 2015 Alenearbejde FOA har i perioden fra d. 23. oktober til d. 2. november 2014 gennemført en undersøgelse om alenearbejde blandt erhvervsaktive medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel.
Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune
Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København
Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg [email protected] Finn Sørensen [email protected] Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt 3. januar 2017 J.nr. 16-1853094 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 131 af 12. december 2016
Månedlig opgørelse af antal ledige boliger
Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 475 1. september 2009 Dato: 27. august 2009 BRK/KA/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige lejligheder Til brug for næste måneds undersøgelse
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa
Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal
Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766
