ved blandt andet at introducere vedvarend energi {VE) inden for opvarm- 3o virksomheder besluttede deríor i 20o8 at stifte foreningen, Warmtenetwerk.

Transkript

1 KcILektivarr-ne pá vel i f-lc[land og FLanCern Godt hjulpet pávejaf et politisk màlom henholdsvis r4o/oogr3o/ove izozo vinder fjernvarmen nu f rem i Holland og den flamsktalende del af Belgien. =E -!H= -3 :F i +E qoaè ó-- ó F; <{ óa l IIEEIEEIEIEE I Holland og Flandern (den flamsktalende region i Belgien) udvikler fjernvarmen sig ogsà. I denne artikel beskrives udviklingen af Klaas de Jong, leder af Varmtenetwerk, som er fjernvarmeforen ingen i de to omràder, der har det flamske/ hollandske sprog til falles. En forening foí Íiernverme For fem àr siden eksisterede der ikke en forening specifikt for fjernvarme i hverken Holland eller Flandern, men det betod naturligvis ikke, at fjernvarme ikke fandtes i disse lande. Men markedsandelen var ganske lav. I Holland var den i 2oo8 kun 3 procent, og i Flandern endda meget lavere. I begge omràder har individuel opvaím ning med naturgas altid vëret den dom i- nerende opvarmn ingsform, og kollektiv opvarmning er blevet betragtet som gam mer0ags. Sà nàr der skal ske en Co,-reduktion varme f ravedvarende energikilder. ved blandt andet at introducere vedvarend energi {VE) inden for opvarm- fravar af offentlige tilskud, er en lang Pà trods af et begrënset budget, og ning, er det det tydeligt, at der er rakke aktiviteter er blevet sat i gang behov for en organisation tilfremme i lobet af en kort periode. Selvfolgelig af fjernvarme og fjernkoling. omkring en hjemmeside, men ogsáflere konferenceí og studieture til Wien, MUn- 3o virksomheder besluttede deríor i 20o8 at stifte foreningen, Warmtenetwerk. I dat har Warmtenetwerk 175 Et besog idisse europaeiske byer har chen, Dresden, KObenhavn og Malmó. medlemmer som reprasenterer alle vëret en gjenábner for de fleste af slags interessenter inden for fjernvarme. Bestyrelsen pá seks personer Indlag i aviser og tidsskrifter samt deltagerne. reprasenterer hver en gruppe af udgivelsen af eget blad er ogsá med interessenter: kommuner, fjernvarmevërker, entrepren0rer, af f aldsf or- fjernvarme. En bog med de vigtitste til at ábne omverdenens ojne for brandingsselskaber, leverandorer af fakta om fjernvarme og fjernkolint udstyr og rádgivende ingeniorer. Det og eksempler pà gode Íjernvarme" garantereí en bred opbakning til en projekter har vist sig at vêre en best, lang rêkke initiativer. seller med mere end 12.ooo solgte F0rste prioritet for Warmtenetwerk haí naturligvis veret formidling eksemptarer. af m ulithederne for at udnytte overskudsvarme og for at at distribuere Fjernvarmeandelen i Holland og Flandern ikke sêrlig hoj, nen doe stigende. AÍfaldsforbrendingsanleE som det skitserede, der erapfgrt iraonbeek Enschede,vinder Írem iflerestorre byer,obselvom effektiviteten, set med danske ojne,erlavfordi man hovedsagligt har Íokus pá elproduktionen, er affaldsforbrêndningsanleggenes andel aí vatmemarkedet kraftigt stigende. 30 FJERNVARLIEN NR.9. seprember2ot2

2 2X20i2020 Báde den hollandske og den belgiske regering har alvorlige udfordringer med udviklingen af vedvarende energi. Haag og Bruxelles har lovet EU, at VE i fremtiden vil udgore henholdsvis 14 og 13 procent af deres bruttoenergiforbrug i Men idag er andelen kun 4 procent i Holland og 3 procent i Belgien. BegBe lande har fokuseret pá vedvarendelektricítet, men da varme dom inerer i energieftersporgslen, er denne politik ikke rigtig smart. Et uafhangigt konsulentfirma har for Varmtenetwerk Íegnet pá poten' tialet for vedvarende varme og reduktion af varmebehovet i Det konkluderede, at besparelser pà zo procent og en VE-andel oá:o procent i bruttovarmeforbrub ville vaíe muligt i2o2o. lmen kun med tilstrakkelig stotte til vedvarende varme. Konkurrence om VE-tilskud 2012 and rede det hollandske ministeriu m Íor okonomiske anliggender og landbrug sin politik. Minister Maxime Verhagen lovede tilskud til VE-varme, og introducerede konku r- rence mellem varme, el og biogas, sá tilskud til VE vil tilfalde den energi- ÍoÍm, der kan producere med de laveste omkostninger pr MWh. Det skal bàde sikre oget VE-andel, og at budgetterne holder. Det f@rste udbud i den nye ord n ing, kaldet 5DE+, var i april 20r2, og var en overvëldende succes fo r VE-varme. Mere end 9o pro. cent af anmod n ingerne om tilskud kom fra teotermiske projekter og fra projekter om kraftvarmeproduktion baseret pà biomasse og affaldsfor branding. Freya van den Bossche, min ister for okonomiske anlibgender i Flandern, har ogsà indfort en tilskudsord ning til produktion af VE-varme, i erkendelse af at VE-elektricitet kraver meget mere stotte per MWh end VE-varme. Fokus pà geotermi ceotermisk varme er popular blandt politikere og borgere iholland, bàde fordi varmen er vedvarende, og fordi Holland har et stort potentiale. Blandt ansogerne til SDE+ i 2012 var 3r projekter vedr6rende dyb geotermisk varme. Geoterm i er stad ig en ny ting i Holland, hvor der ku n er ét projekt, et gartneri Bleiswijk, hvor de har nogle árs erfaring. Tat pà Haag er nogle andre gartnerier ved at starte udnyttelse af geotermi efter at have lost píoblemer med naturgas ot mineíalsk olie i vandet fra bronden. Gartneribranchen har udviklet de fleste af de nye projekter, men de investerer i smá tilknyttede fjernvarmenet, da der er et overskud af varme til ràdighed. I de fleste tilfalde sêlges varmen tilandre gaítneriet men et tartneri i Pijnacker salger geotermisk varme til den komm unale svommehal og nogle skoler. Det forste geotermiske píojekt specifikt med fjernvarmer i et boligomràde i Haag. AÍf eldsf orbrendingsanlêg Íorer an i fiernvarmen I modsatning til affaldsforbrandingsanlag i Sverige og Danmark, med en gennemsnitlig energieí fektivitet pá 80 procent, har affaldsforbrandingsan lag i Holland og Flandern en forholdsvis lav samlet effektivitet, da fokus har varet pà D FJERNVARMEN. NR.9 ' SEPTEMBER 2O]2 3l

3 E elproduktion. Men nu dger affaldsfor. brêndintsanlaggene hastigt deres andel ivarmemarkedet. 0g dette varmemarked omfatter i det industritunge omràde, Holland/Flandern, ogsà meget procesvarme i industrien lamsterdam stotter byen kraítigt udviklingen af fjernvarme, og det kommunale affaldsselskab, AEB, samarbejder med VattenÍall NUON. Hvert àr udvider de fjernvarmenettet ved tilslutning af flere tusinde huse og kontorbygninger. Noget tilsvarende sker i byerne Alkmaar og Dordrecht. Det er vigtitt at udvikle nye net til affaldsvarme, men ogsà at introducere den type vaíme i eksisterende net. F.eks. er det eksisterende fjernvarmenet i Enschede i 2olL skiftet fra Enschede i Holland. Det eksisterende fieínvarmenet i Enschede skiítede i2o11fía Fjernvarnecentralen, der er bekladt ned blá kakler, lyser op i Eadebilledet i kraf tvar n ep rod kraf tvarmeéroduktion pá u ktio n pá n atu r gas ti I af f al dsvar natuígas me. til affaldsvarme. Der er tilsvarende losninger flere steder báde i Holland og der flere innovative initiativer. Et fint Enerty Awards. En af ársagerne var Flandern, herunder et anlag i Delfzijl, eksempel er fjernvarme Polderwijk det nytênkende samarbejde mellem som levereí damp til et net. der forsyneí syv kemiske fabrikker gàrde med malkekvag transporte- Et andet interessant projekt er i Zeewolde. Biogas fra to separate en landmand og en varmeforsyning. res oveí en afstand af mere end fem anvendelsen af en Organisk Rankine Innovation kilometer til to kraftvarmevarker Cyklus (ORC) pà et affaldsforbrêndingsanlag i Roeselare, hvoí et som- selv om markedsandelen af fjernvarmer lav i Holland og Flandern, pramieret af International District meroverskud af varme udnyttes i Zeewolde. Projektet blev i 20u. tll BIO-OLIE Vegetabitsk fyringsotie til tjernvarmen l,íed 10 àrs erfaring med bioolie, tilbyder vi: r PRII!{E0L - olie(rotation). PREMIUM+ Olie (tíykfoístovning). Kvalitets-garanti (aske 0,0 -./"). Optimale brandvardier. Leveringsgaranti fra egêt tanklager: - kapacitet: m3 - levering med egne tankbiler Kontald: Bjgrn E. La$en bj@bio-otiê.com S TAT S A U I O R I S E R E T REVISIONSPAHTNEBSËLSKAB TelemaÍkei 7, 5600 laaborg TlÍ Fax FIERNVARMEN. NR-9, SEPTEÀ,IBER2O]2

4 produktion af elektíicitet. I byen, Maastricht, leverer skoístenen i kraítvarmeanlagget ved SaPPI Papirfabrik 5 MW varme Pà 9o grader' Det udnyttes i et fjernvarmenet, men ogsà til produktion aí koling og produktion af elektricitet i et naturgasekspansionsanlag, hvor gassen opvarmes til 90 gradeí. Gassen trykreduceres derefter fía 40 bar til 8 bar, og energien herfra udnyttes i en o,5 MW Senerator' Hollandsk industri arbejder pà innovative teknologier som en varmepumpe for lav-exergi fjernvarmenet, en termo-akustisk varmepu mpe, varmevekslere for korrosive u d st0 d n in gsgasse r, absorptionsk@leanlag til husholdningsbrug og en kraítvarmeenhed med gasturbine, der kan kore Pà pyrolyseolje. Som det ses, er nol- Iandske institutioner oi virl(somheder lkke sene til at involvere slg i innovative losninger inden Íor fjernvaíme og fjernkdling. Fiernkoling Der er stigendefterspoígsel efter kolins. I byen Amsterdam har N UON Vattenfall et stort fjernkolesystem, som er baseret Pá udnyttelse af koldt bundvand fra en so. De har ogsà flere Projekter omkring seson mêssi8 lagring af varme og kulde i et grundvandsmagasin. Fjernvarme og Íjernk0ling ved À.'1edia Park i H ilversum er en interessant kombination af kraf tvarme, absorptionsk0leanlab, sasonbestemt oplagring i et grundvandsma8asin og f rikoling ved h jelp af fordampn ingskoletàrne. AbsorPtionskoleanlag Pà baggrund af fjernvarmer, med enkelte undtagelser, ikke udbredt i hverken Holland og Flandern. Stadig forhindringer at overvinde Fremtidsudsigterne Íor fjernvarme og fjernkoling i Holland og Flandern er i dag langt mere Positive, end de var i Der er mange nye initiativer, og indforelsen aí et tilskud til produktion af VE-varme er et stort skridt fremad Men der er dog stadig mange hindringer for udbygningen af fjernvarme Den finansielle krise har drastisk reduceret antallet at nye huse, hvilket har medf@rt en forsinkelse i udviklingen af fjernvarme I nye D lnvitation 4th Generation District Heating First annual Conference Aalborg, 3 October DH Programme 10:OO-10:30 Introduction to the 4DH Proiect and Conference Henrik Lund, Aalborg Universitet 10:30-12tOO Previous research in Sweden and Denmark on the future of district heating systems sven Werner, Hógskolan i Halmstad Leif Gustavsson, Mittuniversitetet Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet Per wulff, Vestforbrênding Erik Ahlgren, Chalmers Tekniska Hógskola Lars BoYe Mortensen, NIRAS Anders N. Andersen, ÉMD Morten Dalum, DESMI 13:OO-14:30 Status and challenges to the development of the 4GDH Concept Robin Wiltshire, Building Research Establishment Ltd, UK Svend Svendsen, Danmarks Tekniske Universitet Bent Ole Gram Mortensen, Syddansk Universitet Poul Erik Morthorst, Danmarks Tekniske Universitet Jan Eric Thorsen, Danfoss Per Alex Sorensen, PlanEnergi Bjarne Munk Jensen, AffaldVarme Àrhus 15:OO-16:30 International status and future perspectives of district heating and the 4GDH Concept Xiliang Zhang, Tsinghua University, China Neven Duic, University of Zagreb, croatia David connolly, Aalborg Universitet Torben Hermansen, cowl Kristian Overgaard, Logstor Birger Lauersen, Euro Heat and Power Lars Gulleu VEKS 16:30-17:00 concluding remarks Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet The Conference ís open to all. Porttcípotíon fee ís 400 DKK' Reod more ond sign up on www'4dh'dk I 4DH Resedrch centre samsrbeider ddnske og udenlondske universiteter, fiernvarmevirksomheder. og rddgivere om.ud' viklingen of lremtidens 4. qenerations Íiemvarmeteknologt' ADH ;odtuger stotte Íru Det strdtegiske Forskningsràd' FrÉRNVARMENR.9 september2oi2 33

5 boligomráder Det er bàde teknisk og gkonom isk vanskeligt at trënge igennem i eksisterende bolitomrádeí pà grund af den eksisterende naturgasforsyning. Af hëngigheden af naturgas er hoj i Holland, og selvom Holland er pà vej til at skifte status Varmemarkedet er stadig domineret fra eksportor til importor af naturgas, af individuelle natu rgasgaskedlet og er regeringen i Haag ikke sërlig aktiv der er en stërk lobby for indivjduelle med henblik pá at reducere afhengigheden. Sá afgifterne pà naturgas nen af drivhusgassêr fra elektriske varmepu mper. Bidraget til Íeduktio- er stadig moderate for husholdningervarmepumper im id lertid meget og lave for industrikunder. moderat iholland. En elektrisk var mepu mpe krêver en hoj cop for reelt Misvisende mêrkning at bidrage til CO,-reduktionen, og i Et andet alvorligt problem er reguleringen af enertieffektiviteten i nye mepumper i praksis ofte ringer end realiteten er virkningsgraden af var- bybninger og energimerker til eksisterende bygninter. lnstallation af en Hverken i Holland eller i Flandern tallene f ra laboratorierne indikerer. elektrjsk varmepumpe i et en kelt hus er der restriktioner pá at spilde oveískudsvarme. Men mulighederne for viser, ihenhold til de hollandske regler, en tilsyneladende imponerende at udnytte den er voksende. I de store forbedring i energimarkningen, mens industriomráder kring havnene i tilslutnint af et tilsvarende hus til Rotterdam og Antwerpen arbejdes fjernvarme i de fleste tilfëlde ingen der pá at etablere fjernvarmenet, effekt har for markninten. I Flan, som kan opsamle overskudsvarme dern eí situationen endn u vaíre. Et fía de mange kemiske industrier og hus med en individuel gaskedelfàr raffi naderier. I Rotterdam, narmere et bedre marke end det samme hus betetnet i Botlek-omràdet, er etableringen allerede i gang.. tilsluttet et fjernvarmenet med 1oo % vedvarende varme. Warmtenetwerk bearbejder myndighederne intensivt i disse sater, da det er en alvorlig hindring for vaksten af anvendelsen af veovaren0e varme. DANISH WATER TECHNOLOGY INDUSTRIAL WATER TREATMENT SOTUTIONS FOR DISTRICT HEATING, BOITERS AND COOTING SYSTEMS Landholmvej l2 9280stoÍvoÍde ltlí info@induííivarme.dk Dgg Kóre Rosmr.,ssen 34 F]ERNVART,4EN. NR.9. SEPTEMBER2O]2