Nejede. NoMus 25. Ole Blaakilde og Finn Erik Kramer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nejede. NoMus 25. Ole Blaakilde og Finn Erik Kramer"

Transkript

1 NoMus 25 Nejede Ole Blaakilde og Finn Erik Kramer Landsbyen Nejede ligger smukt i et bakket landskab ved østsiden af Arresø. Landsbyen ligger omtrent midt på sine jorder knapt 1 km fra søen. Den grænser ud over søen op til Annisse, Alsønderup, hvilket sogn den er en del af af, samt mod syd til Æbelholtsvang, Meløse, Søsterbromølle og Ll. Lyngby. Nejede omtales allerede i 1100-tallet som Nædeweth og Næueth. Navnet er i nordsjællandsk sammenhæng unik, da det er den eneste bebyggelse, som har endelsen -with (det gammeldanske ord for skov), en endelse som med tiden udviklede sig til -ede. Forleddets tolkning er mere usikker; der er foreslået både net og det gammeldanske næth(æ), som betød aftagende måne. Navnet kan altså tolkes som enten Netskoven eller Den aftagende månes skov, Begge tolkninger af navnet siger i sig selv ikke noget om bebyggelse, så måske var det et navn for området, hvor landsbyen senere blev anlagt. Topografi og jordbund I nord og syd afgrænses landsbyens jorder af store vådområder langs Pøleåen og Æbelholt Å. Selve lands- Fig. 1. Nejede. Med rødt er vist landsbyens jorder.

2 26 NoMus byen er anlagt ved sydsiden af endnu et vådområde, som strækker sig ud til Arresø nord for Lykkesholm. Mod øst langs skellet til Alsønderup afgrænses jorderne af et gammelt tilløb til Pøleåen, som løber langs østsiden af Nejede Vesterskov. Kun mod sydøst følger skellet ikke ganske naturskabte forhold, men springer fra dødishul til dødishul. Jordbunden består overvejende af smeltevandssand med mindre områder af smeltevandsler og små moser, som er skabt af istidens dødisblokke. Oldtid Vort kendskab til oldtidsfolkets færden ved Nejede er endnu såre beskedent. Med en enkelt undtagelse er der ikke lavet arkæologiske udgravninger ved Nejede, hvilket mest skyldes, at landsbyen har undgået udbygninger med parcelhus- og industrikvarterer. Den omtalte udgravning foregik i ved Brunholmgaard i 1999 forud for en skovrejsning med dybdepløjning (NFHA0511). En del oldsager var i årene forinden fundet på markerne ved gården. Blandt disse var 3 fine tyndnakkede flintøkser fra begyndelsen af bondestenalderen, som med års mellemrum var dukket op på omtrent samme sted. De stammer antageligt fra den samme nedlæggelse, altså et samlet offer. De beskedne midler, som i de tider blev stillet til rådighed for arkæologiske prøveudgravninger, rakte til, at man kunne transportere gravemaskinen derud, få den hjem igen - og så også lidt udgravning ind imellem. Ikke desto mindre kunne vi efter udgravningen konstatere, at der var fund fra samtlige oldtidsperioder, ældre og yngre stenalder, bronzealder og jernalder. Mest interessant var en urnegrav, en urne med brændte og rensede menneskeknogler, fra det 1. århundrede efter Kr., altså ældre romersk jernalder. Nær denne lå en dybere grube, som indeholdt trækul og skår fra samme tid, og som muligvis var ligbålsgruben. Når man kigger på oldtidsminderne fra Nejede, er det mest påfaldende, at der blandt de blot syv registrerede oldtidshøje, er to med jættestuekamre, Troldholm (Fig. 2) samt Ingershøj i Nejede Fig. 2. Jættestuen Troldholm ligger tæt ved den gamle kirkevej mellem Nejede og Alsønderup. Vesterskov, som endda har hele tre kamre (Fig. 3). Jættestuerne hører hjemme i den mellemste del af tragtbægerkulturen, ca f. Kr. Her over for står blot én dysse, som er lidt ældre end jættestuerne, og fire rundhøje, som bredt er dateret til oldtiden. Fig. 3. Grundplan af Ingershøj i Nejede Vesterskov tegnet 1987 af Svend Hansen. De skraverede områder er sten. Bedst bevaret er de to sydlige kamres indgange og bagvæggen i det nordlige kammer.

3 NoMus 27 Jættestuerne er ellers langt sjældnere end dysserne og udgør blot nogle få procent af det samlede antal oldtidshøje i Nordsjælland. Til Ingershøj knytter der sig adskillige sagn, bl. a. et om, hvordan højen fik sit navn: Højen er navngivet efter en pige, der forsvandt sporløst på dette sted. En dag, da hun gik igennem skoven for at malke nogle køer, havde hun et rugbrød med. Inger lagde rugbrødet i en vandpyt ved højen for at gå over på det, men pludselig forsvandt hun i jorden, og ingen har set hende igen. Så pas på, når I tager derud på søndagsturen! Markbøger og kort giver fingerpeg om, at der har været flere gravhøje, men hvor de præcist lå, ved vi kun om Korshøj nær Egebjergaard: De andre hed Pollehøj, Hebenhøj, Frendhøj, Kirkehøj, Torhøj, Dalshøj, Stendysse, Møllehøj, Højbjerg, Gunhøj, Tosthøj, Lurehøj, Danshøj og Bavnehøj. Fig. 4. Denne stridsøkse, en såkaldt mangekantsøkse, fra ca f. Kr. fandtes før 1909 ved Nejede. De er sjældne og lavet med mellemeuropæiske kobberøkser som forbillede. Af jordfaste fortidsminder er der således kun registreret få og med hensyn til løsfundne oldsager, er billedet ikke meget anderledes. Mest interessant er en fin stenøkse, en såkaldt mangekantsøkse, fra tragtbægerkultur (Fig. 4). Nationalmuseet købte den i 1909 af en sælger og noterede, at den var fundet på Nejede Mark af afbygger Mads Knudsen ca. 2 fod under jorden. Mads Knudsen havde i 1902 købt det lille jordstykke, matrikel 3c, ved Næsteredsbjerg, så mon ikke det var dér, han fandt øksen? Herudover er der fundet forskellige flintredskaber fra stenalderen ved Brunholmgaard, Vittenbjerg nær Arresø og ved langs med Pøleåens udløb i Arresø. Ved tørvegravning i Nejede Mose fremkom der i 1943 fund i form af rensdyrstænger (gevir), marvspaltede knogler, bark og brændt træ. Desværre vides ikke meget om fundforholdene, herunder om fundene kom fra samme sted i mosen, men et samlet fund fra slutningen af sidste istid, som rensdyrstængerne kan antyde - og tilmed med organisk materiale bevaret, ville være intet mindre end en verdenssensation. Middelalder Nejedes historie i middelalderen er så godt som udelukkende knyttet til Æbelholt Kloster. Allerede før klostret omkring 1175 blev flyttet fra Eskilsø og etableret ved Æbelholt synes hele Nejede at være kommet til klostret. Abbed Vilhelm fortæller i 1201 i forbindelse med Absalons død, hvordan det var sket: Absalon havde mageskiftet sine egne jorder, nemlig Freerslev, Tjæreby, Nejede med fiskeri, som hver for sig er hans til klostret. Dette var sket for, at klostret ikke skulle blive belastet alt for stærkt, hvis de jorder, som klosterkirken besad, skulle være for langt borte fra os. Klostret afstod til gengæld besiddelser, som lå længere væk - og nærmere Roskilde. Hvordan Absalon før mageskiftet var kommet i besiddelse af Nejede og de andre landsbyer, ved vi intet om. Han kan have købt eller mageskiftet sig til det, men mest sandsynlig var det arvegods i Hvideslægten og altså kommet fra hans far, Asser Rig.

4 28 NoMus I de følgende år bekræfter både paver og biskopper Æbelholts besiddelse af Nejede med fiskeriet, som kaldes Klønne. Klønne er den vig i Arresø, som Nejede ligger ned til, og hvor der i slutningen af tallet var stridigheder med Lille Lyngby om fiskerettighederne (se NoMus 2/2007). Fiskeriet i søen var i middelalderen tilsyneladende en vigtig resurse for landsbyen og klostret, og endnu i 1700-tallet kan vi fornemme dets betydning, da en mark nær søen kaldes Fisker Flederne (fiskernes flade stykke). Normalt hører vi ikke meget til det daglige liv i middelalderlandsbyerne. I abbed Vilhelms Levnedsbeskrivelse er der dog en lille fortælling om, hvordan en mand i Medelhuse (Meløse) og en pige i Nejede, hvis moder hed Brigida (Birgitte), blev rask ved at spise Vilhelms mad. Vilhelm døde i 1203, men fortællingen om dette under, levede vist videre i mange hundrede år, dog i en noget forvansket version. Et lokalt sagn fortæller således, at der ved landsbyen og et deltvist udtørret kær skulle findes en brønd, som kaldes Bendts Kilde. Den skulle have navn efter en klosterbroder Bendt på Æbelholt, som helbredte en pige, fordi en ond ånd var faret i hende. Han gjorde det ved, at give hende vand at drikke fra kilden, hvori han havde dyppet en tand af Hellig Vilhelm. Den pågældende kilde skulle op gennem tid have haft ry som helligkilde og og lægedomskilde. Historien synes at være en sammenblanding af flere historier fra abbed Vilhelms Levnedsbeskrivelse. Munken Bendt kan muligvis være identisk med Bent Esbernsen, som var abbed på klostret mellem Vi kender ikke beliggenheden af Bendts Kilde, men på et kort over Nejede fra 1776 er indtegnet to kilder, Blodkilde og Gaasekilde, henholdsvis vest og øst for landsbyen. Selv om Birgitte - som datteren - vel boede i Nejede, så skal vi frem til 1494, før vi møder den første sikre Nejede-beboer ved navn. Her var en af vidnerne på Try Herredsting Peder Nielsen i Nejede. Mens Peder Nielsen givetvis var bonde, er det mere usikkert med Hans Mikkelsen, som optræder i to breve året efter, og endnu en gang i brev fra Hans Mikkelsen i Nejede kaldes i 1495 beskeden mand, så adelig var han ikke. Han skøder imidlertid til Æbelholt Kloster en længe af sin gård i St. Peders Stræde i København, som hr. Mikkel Madsen (afdød) tidligere ejede. I 1505 skøder han, ligeledes til Æbelholt Kloster og ligeledes i København, en grund kaldet Kåres gård. Vi får af brevene ikke noget klart indtryk af Hans Mikkelsens samfundsmæssige status. Vi kan kun gætte. Måske var Mikkel Madsen hans far og titlen hr. kunne tyde på, at denne havde været præst. Hans Mikkelsen havde så arvet efter faderen, men slået sig ned i Nejede. Grunden til at han boede i Nejede kan have været, at han var klostrets foged. Det vil kunne forklare, hvorfor han - endda to gange - give klostret gods i København, så meget desto mere som at brevene ikke omtaler, at han fik noget som helst igen for gaverne. Der kendes ingen sikre jordfund fra middelalderen ved Nejede, men der er dog klare beviser for, at der i historisk tid har været teglfremstilling. Hvor vejen mellem Nejede og Alsønderup i dag passerer Skovfrydgaard, lå i 1700-tallet nogle marker som kaldtes Første Teil Agre og Øverste Teil Agre. Museet har i sin samling fra stedet også sintret, dvs. fejlbrændt tegl, opsamlet i området. Gårdejeren på Holmerødgaard tegnede i 1948 et kort, hvor han angav, at der havde ligget en teglovn på stedet og ligeledes, at marken stadig kaldtes Teglageren og søen syd for vejen Tegldam. Tiden frem til udskiftningen Ved reformation overgik Nejede sammen med det øvrige klostergods til Kronen, og landsbyen lever sit stille daglige liv uden at dukke op i breve de følgende århundrede. Landsbyen omtales i lensregnskaber, mandtalslister, jordebøger og matrikler, men det er det. Af disse fortegnelser kan vi bl.a. udlede, at en del

5 NoMus 29 af landsbyen hørte under Alsønderup og resten under Annisse Sogn, og at gårdernes antal lå temmeligt fast på gårde. Vi kan se, at der var trevangsdrift, og at de tre vange hed Møllevangen (mod syd), Arresøvangen (mod vest) og Brobjergvangen (mod nordøst). Siden skiftede de navn (se nedenfor), Mod nord lå overdrevet, som siden delvist blev inddraget til skov, Nejede Vesterskov. Man lod oftest sit korn male i Strømølle, men af og til på Stenholts Mølle. Markernes navne giver os viden om flere ting. Man havde de traditionelle husdyr og brændte trækul, fiskede og dyrkede humle. Vilde dyr som ræve og svaner optræder også i navnene. I byen var der en smed, og tilbage i tid havde der ved Æbelholt Å ligget en mølle kaldet Korremølle. Gamle sagn og historier fornemmer man i navne som Trolle Enge, Dødmands Holm og Gale Kone Holm. også med gærder om skabt en såkaldt løkke, nok mest til høhøst, fra Æbelholt Å og langs Arresø. Løkken blev senere til gården Lykkesholm. Hver vang var fyldt med krat, sure ellemoser, våde enge og lyngdækkede sandbakker, og Ind imellem lå de opdyrkede agre, hver med sit navn for at holde styr på dem i omtale. Gærderne om vangene skulle holde de løsgående kreaturer væk fra afgrøderne. De dyrkede agre var delt i strimler mellem de enkelte gårde, fordi alle skulle have lige meget god og dårlig jord. Alle gårdmænd i byen måtte aftale at pløje, så, høste osv. på samme tid i hver ager ad gangen. Hver gård udførte dog arbejdet med egne folk, heste og redskaber. Man kaldte systemet fællesskabet. Uden for de tre vange lå fælles overdrev, udmark Hvad blev der af Nejede-beboernes efterkommere? I Alsønderup-Tjæreby Lokalarkivs slægtsfortegnelser på EDB er der ca navne tilknyttet Nordsjælland fra 1600-årene til nu. Nogle tusinder heraf har aner blandt beboere i Nejede tilbage i årene. Men af Nejedes nutidige beboere er der kun 2-3 efterkommere efter dem, som beboede Nejede i 1800-årene. Gennem 1900-årene er der altså sket en total udskiftning af beboerne. Der er og var dog stadig masser af efterkommere efter Nejede-beboere i og årene. men slægtsfortegnelserne viser, at de bor eller har boet andre steder end i Nejede. Gennem Nejedes udvikling vil vi derfor i det følgende kigge på befolkningsudviklingen. Nejede indtil 1776 Driftsformen var også i Nejede trevangsbruget med det meste jord i tre indgærdede vange. Vesterskovsvangen, Skadevråvangen og Søvangen, nu glemte navne. Bønderne havde Fig. 5. Udsnit af Caspar Wessels kort over Nordsjælland fra Bemærk skovens udstrækning på begge sider af vejen mellem Alsønderup og Nejede. Skovens spærring mod Alsønderup forklarer måske, hvorfor det meste af Nejede indtil 1809 hørte til Annisse Kirkesogn. Man skulle krydse Pølåen. Efter et sagn sejlede man i gammel tid over Arresø til kirke i Annisse, og en båd forulykkede engang med manges druknedød som følge.

6 30 NoMus

7 NoMus 31 Fig. 6. Udskiftningskort 1776 over Nejede. Med tyk streg er udskiftningsskellene indtegnet - skel som stadig i høj findes den dag i dag. Gårdene i den vestlige og nordlige række (nr. 7-11) var i 1776 alle brændte og blev alle ved genopførslen udflyttet. og - i Nejede - især skov. Her græssede kreaturer, heste, grise og gæs tilhørende landsbyens beboere. Højskov, dvs. stammer med gavntræ, var kongens. Underskov og skovenge, som kreaturerne gnavede og græssede i, var til bøndernes brug. Der var 11 gårde i Nejede og ca. 15 huse. Alle lå klumpet ret tæt sammen i landsbyen. Der var ingen huse langs vejene til nabobyerne eller ude i landskabet. Kongen ejede det hele. Alle i landsbyen betalte skatter og afgifter til kongen efter indviklede regler. En brandkatastrofe i 1776 og de nye tider I 1776 brændte seks af de 11 gårde i Nejede, samt et par huse. Da det var kongens bygninger og således skattebærende produktionsenheder, så måtte de retableres. Det kom til at ske på en helt ny måde. Den første kongelige forordning om fællesskabets ophør ved udskiftning af krongodset kom i Udskiftning betød, at al landsbyens jord, dyrket som udyrket, i vangene som på overdrev, blev delt op på ny og fordelt, så hver gårdfæster fik et samlet areal af både dyrket og udyrket jord. Det gamle fællesskabs samtidige høst, såning osv. i agerstrimler alle vegne hørte op. Hver bonde fik ansvar for sit eget. Ved kgl. reskript af 7. april 1809 udskiltes 7 gårde og 16 huse i Nejede af Annisse Sogn og blev henlagt under Alsønderup Sogn. Embedsværket var ivrig efter at komme i gang i 1776, så Nejede blev prøveklud for en af de første udskiftninger her i amtet. Trods beboernes protester tvangsudskiftedes Nejede. En landmåler Edinger sattes til at opmåle landsbyens samlede areal, tegne et kort og indtegne forslag til gårdenes nye samlede arealer. Overlandinspektøren mødtes med gårdmændene i Nejede den 28. august De mente, at fællesskabets ophør ville blive deres ruin. Amtmand Levetzow anbefalede alligevel, at Nejede by udskiftedes. Han bad Rentekammeret i København om bistand siden det vel ikke vil mangle, at bønderne, som befindes at være af en stridig og ufornuftig tænkemåde, jo vil fremkomme med klagemål og besværinger. Han skrev videre, at skulle der reflekteres på bøndernes klager, ville det jo ufejlbarligt have den følge, at denne nyttige forordning om fællesskabets ophævelse blev sat ud af sin virkning i hele det Frederiksborgske distrikt. Nejede blev altså som følge af branden i 1776 prøveklud på udskiftningen den største reform til dato i dansk landbrug og for landbefolkningen. Som forudset kom der klager - allerede i december 1776 fra Søren Hansen, Kildegård, og Andreas Olsen, Brunholm. De var utilfredse med de udyrkede udmarkslodder, de havde fået. Præsten Peter Lakier attesterede fremstillingen, som Lakier havde ført pennen til. Lakier var præst i Annisse Sogn, som Nejede hørte til indtil Fire år senere, i 1780, ansøgte fem Nejedebønder igen om en fornyet udskiftning, men uden resultat. Udskiftningen omfattede al landsbyens jord, ikke kun indenfor de tre vange. Hver gårdmand fik på den måde tillagt en masse jord, som ikke havde været dyrket, - krat, sure moser, lyngbakker og udmark. Vandafledning og dræning var dengang ukendt. Ikke alle gårdenes nye samlede arealer kunne nå ind til landsbyen, så fem af gårdene måtte genopbygges ude på marken. Værst var måske, at hver gårdmand nu skulle hegne sit nye samlede areal med flethegn af træ og kvas eller ved at grave grøfter eller ved at sætte stengærder for at holde andres kreaturer ude og egne hjemme. Kortet Fig. 7 viser gårdenes nye jordarealer som et skelet for byen. Om muligt var jorden samlet med en spids ind til landsbyens bygninger. Men ikke alle fik jord, som nåede derind, så fem gårde måtte som sagt genopbygges ude i landskabet på deres nye samlede jord. Siden 1776 var der indtil dette kort fra 1813

8 32 NoMus

9 NoMus 33 Fig. 6. Nejede Udsnit af et såkaldt formindret kort. Formindret vil sige, at kortmyndigheden tegnede et sognekort ud fra eksisterende udskiftningskort for hver landsby, dog med senere ændringer, som for Nejede var sket gennem de 37 år fra 1776 til Skovarealerne er nu meget mindre. Der er ikke skov på begge sider af vejen mellem Nejede og Alsønderup mere. Den kraftige sorte linie mod øst til højre - er grænsen til Alsønderup Bys jord. tegnedes skilt jord fra nogle af gårdene. Den oprindelige gård, hovedparcellen, får så et a føjet til sit matrikelnummer. Gårdenes navne var nu: 1a. Bybjerggård flyttet ud i Kildegård. 3a. Holmegård tidligere vist kaldt Stenholmgård. 4a. Danshøjgård. 5a. Skovlystgård. 6. Egebjerggård. 7. Brunholmgård udflyttet. 8. Blåkildegård udflyttet. 9. Lykkesholm udflyttet. 10a. Vittenbjerggård udflyttet. En elvte gård, kaldet Høsletten, blev nedlagt. I løbet af 1800-årene flyttede ejerne de øvrige gårde ud af landsbyen. Det var formodentlig landmåler Edinger, som i 1776 gav gårdene navne efter naturforhold eller agre. Før udskiftningen havde de kun numre. Husmændene i Nejede Der var ca. 15 huse i Nejede i Husmændene fik oprindelig del i den fælles græsning og lov til at dyrke lidt korn i agrene. Derudover var de håndværkere, smed, hjulmand, skomager, skrædder, vævere, og gjorde sæsonarbejde og tærskning for gårdmændene. Ved udskiftningen mistede de deres græsningsret og kornavl. Al jord blev fordelt mellem gårdmændene. Det blev man på højeste sted klar over var forkert. Så blev der i udlagt en såkaldt huslod for hver gård. Hertil skulle husmænd fra byen flytte ud, så der til hver gård var en husmand som daglejer samtidig med, at husmanden selv fik 4-6 tønder land til sin egen avl. Det var ikke nok til at leve af. Huslodderne placeredes langt fra landsbyen på den dårlige og knapt opdyrkede jord. I Nejede var jorden jo forud tildelt gårdene, som måtte afgive noget til huslodderne. Disse fik matrikelnumre fra nr. 10 til 20. På kortet fra 1813 ses Nejedes huslodder nr placeret tæt på Alsønderup på jord, hvor der i 1776 vist endnu mest var skov og krat. Spredt er så nummer 18 (Landlyst), 19 (Versholm, nu forsvundet), og 20 (Søvæverens Hus, nu forsvundet), i alt ti svarende til gårdenes antal. Der var dog fortsat huse inde i landsbyen, og ikke alle husmænd ville flytte fra byen til de nye huslodder, så der kom også beboere udefra. Alt tyder på, at bønderne i første generation efter udskiftningen havde vanskeligheder, og at først næste generation begyndte at få den gavn, som rådigheden over eget jordareal skulle give. Det skete efterhånden som hver fik opdyrket mere og sat hegn om sin jord. På et senere kort fra 1820 over Lykkesholm ses, hvor meget der 44 år efter udskiftningen ikke var opdyrket. Selvejet kaldet arvefæste Fæstebønder kunne ikke regne med, at deres børn kunne fæste gården efter dem, så de var oftest ikke særligt interesserede i vedligeholdelse og forbedringer. De kunne ikke få det med sig eller give det videre til deres børn, og de kunne ikke få penge for det af den, som overtog fæstet. Kunne fæstebønderne spare lidt op, var de tilbageholdende med at bruge det til vedligeholdelse og nyanskaffelser. Specielt anså man det for uheldigt, at sønner ikke automatisk kunne arve retten til at fæste faderens gård. I regeringen mente man, at det kunne forbedre bøndernes interesse for landbrugs-produktion, hvis

10 34 NoMus man indførte arvefæste og selveje. En stigende landsbrugsproduktion ville ikke kun gavne bønderne, men også være et nationaløkonomisk gode og give et bedre skattegrundlag. Men det betød ikke, at bønderne skulle betale mindre i skatter og afgifter. Gårdmændene i Nejede fik i 1820, forholdsvis sent, arvefæste- og selvejerskøder. Det er en trykt formular på en del sider. Kun for- og bagsiden er beskrevet med ejerens og gårdens navn, landsby og gårdens hartkorn (et mål for, hvad der kunne avles), og med kong Frederik d.6.s personlige underskrift. Han kunne vanskeligt betro andre den slags småting. Fig. 7. Kortet til arvefæste- og selvejerskødet fra 1820 for - nu selvejer - Peter Jensen på Lykkesholm. Kun jorden i de hvide felter var opdyrket ved opmålingen. Gården grænser til Æbelholt Å, Lille Lyngby Sogn, til Arresø, til huslodden Søvæverens Hus, på den tid beboet af væver Lars Andersen, og mod øst til Blåkildegård, hans kones fødegård, beboet af Peder Jensens svoger, Peder Hansen, og hans kones søster. På gården forblev mange pligter, men nu kunne den gå i arv, og seks år efter skødets udstedelse kunne der sælges jord fra, og hele gården kunne sælges, blot skulle der altid være en hovedparcel som skattebærer. I Alsønderup-Tjæreby Lokalarkiv findes de originale arvefæsteskøder fra 1820 for Lykkesholm og Blåkildegård i Nejede. Et kort over hver gård blev opmålt som bilag til skødet. Ser man på gårdene i Nejede, var det hyppigste, at de også før selvejet blev i familien. Hvis der ingen søn var til at overtage fæstet, kom der en frier og giftede sig med en datter. Sad der en enke på en gård, meldte der sig en frier som blev gårdmand der, og enkemænd fandt sig som regel hurtigt en yngre kone. Sådan var det både i stavsbånds- og selvejetiden helt frem til slutningen af 1800-årene. Først når der ikke var sønner eller friere nok til døtrene, gled gårdene ud af de gamle slægters eje. Dette belyser eksemplet Nejede glimrende, som vi skal se i det følgende. Holmegård og Kildegård Ole Pedersen solgte sin gård i Meløse og blev fæstebonde på Holmegård i Nejede i Hans kones halvsøster havde før været kone på gården. Ole Pedersen fik selvejerskøde i Han og konen fik 10 børn, som der er talrige efterkommere efter. De kunne ikke alle blive gårdmandsfolk, og de fleste kom så til mindre ejendomme. Gården fik sønnen Knud Olsen. På Holmegård havde Carl Knudsen svært ved at afgive gården til sin søn, som blev 40 år, før han overtog og fik en 25-årig hustru, som ikke var fra landbostanden. Som landbruget blev efter den 2. verdenskrig, kunne gårdens noget gammeldags - og vist også kapitalsvage - drift ikke i længden modsvare familiens leveomkostninger. Holmegård var i slægtens eje i fire generationer, men det sidste ejerpar måtte sælge, og gården gik til en bybo og ud af slægten. På Kildegård var der ingen mandlige arvinger efter Jens Peter Knudsens søn, og gården blev derfor solgt.

11 NoMus 35 Fig. 8. Familien på Holmegård, ca Nr. 4 er ejeren Knud Olsen og nr. 2 hans hustru med deres fem sønner samt svigerdøtre og børnebørn. Ældste søn var Morten Olsen nr. 7, som faderen fik gift til en gård i Annisse. Ulempen var så, at konen, nr. 1, var 11 år ældre end Morten. Nr. 8 er Anders Knudsen, som, uvist hvorfor, hængte sig. Nr. 11 er Jens Peter Knudsen, som i 1885 købte Kildegård, og nr. 6 er hans hustru, datter af sognefogeden i Tulstrup. Nr. 10 er Søren Knudsen, som købte Lykkesholm af sin svigermor, nr. 5 er hans kone. Den yngste søn, nr.9, er Carl Knudsen, som overtog Holmegård efter sin far. Foran i lys kjole sidder hans kone. Drengen foran nr. 4 Knud Olsen er hans sønnesøn Anders Knudsen fra Lykkesholm, født i Lykkesholm Inger, en datter af Ole Larsen fra Blåkildegård, blev gift med bonden på Lykkesholm. Han døde kort efter. Peter Jensen, en søn fra Greslegård i Harløse, blev så gift med Inger og fæstebonde på Lykkesholm. Inger døde i år 1800 efter fødselen af sit og Peter Jensens tiende barn. Han ægtede så Ingers lillesøster: De fik 5 børn, så Peder Jensen blev far til ikke mindre end 15 børn med et næsten uendeligt antal efterkommere. Hans yngste søn, sognefoged Niels Pedersen, overtog Lykkesholm. Han blev sognefoged og også valgt som en af de fem i sognerådet, da landkommunerne oprettedes fra Hans svigerfar var landstingsmand Peder Hansen, Ude Sundby, tilknyttet Bondevennerne, som Niels Pedersen også sluttede sig til. Men han knækkede vist halsen på kun at få ni stemmer, da han i 1852 opstillede til folketinget i Frederiksværkskredsen mod professor Madvig. Han døde i Hans enke giftede sig igen og fik en datter. Søren Knudsen ægtede, som nævnt under Holmegård, denne datter, Boline og overtog Lykkesholm. Hun var uddannet mejerske.

12 36 NoMus Fig. 9. Søren Knudsens voksne børn demonstrerer deres cykler i Nejedes bymidte, ca Det skulle være Søren Knudsen yderst til højre. De fik en flok børn og blev også velstående gårdejere, ikke mindst i årene efter landbrugskrisen fra først i 1890-erne og indtil 1920-erne. Overskudsbefolkningen på landet medførte, at folkeholdet var billigt. Gårdejeren - og somme tider også hans sønner - behøvede ikke at arbejde så hårdt, og de havde råd til et liv med selskabelighed med ligestillede. Søren Knudsen på Lykkesholm holdt travheste, som deltog i løb på de sjællandske travbaner og ved dyrskuer. Han havde også råd til at give sine voksne børn cykler på en tid, hvor mange arbejdsfolk endnu måtte gå til fods til og fra arbejde. Ulykkeligvis døde Søren Knudsen af spansk syge i Knud Knudsen hed den søn, som overtog Lykkesholm. Han giftede sig med en kusine fra Kildegård. De fik ingen børn, og efter 2. verdenskrig og hans død, blev gården solgt og gik ud af Nejedeslægternes eje. Lykkesholm kom nu i handel flere gange. Bl.a. købte kong Frederik d. 9 den til sin fætter, prins Gorm, som havde den i få år i 1950-erne. Haven og det gamle stuehus sattes pænt i stand, men så brændte stuehuset. Prins Gorm solgte, og et tilsvarende hus byggedes ikke igen. En af de næste ejere udstykkede jorden til 150 sommerhusgrunde. Der er ingen i Nejede tilbage af den oprindelige slægt på Lykkesholm. Nogle af de andre gårde i Nejede Bonden Ole Larsen på Blåkildegård døde i Samme år ægtede en ung mand datteren og fæstede gården, men han døde inden to år. Hans fætter, Peder Hansen, sognefogedens søn fra Ullerød, giftede sig straks med Karen, men så døde hun efter at have født en søn, Ole Pedersen. Peder Hansen giftede sig så med konens lillesøster og de fik et halvt dusin døtre. Det

13 NoMus 37 blev Ole, som overtog gården, men han var ugift og testamenterede gården til en søstersøn. Denne blev gift med sin grandkusine, en datter af sognefoged Niels Pedersen fra nabogården Lykkesholm. Hun døde som 30-årig efter en tvillingefødsel, og han døde i 1889 fra i alt fire børn. Myndighederne forlangte gården solgt og børnenes arv anbragt efter reglerne om umyndiges midler. Gården blev købt på auktion af naboerne, Søren Pedersen på Egebjerggård og Jørgen Madsen på Vittenbjerggård. De nedlagde gården og fik hver lagt halvdelen af jorden til deres egne gårde. Blåkildegård og slægten derfra var dermed ude af Nejede. Det var den første gård i Nejede, som blev nedlagt. Søren Pedersen, som var ud af en velstillet familie i Bendstrup, havde tidligere købt Egebjerggård i Nejede. Hans søn, sognefoged Peter Petersen, overtog den, men fik ingen børn, så han solgte den til Jørgen Mathiesen fra Torsholm i Tulstrup, og den er nu i hans sønnesøns eje. Jørgen Madsen på Vittenbjerggård og hans bror, Henrik Madsen, på Bybjerggård var tilsyneladende velstillede gårdejere sidst i 1800-årene, men ingen af dem havde sønner, og gårdene kom på andre hænder. Engarealerne til Blåkildegård, som Jørgen Madsen havde købt, blev splittede i mindre stykker og solgt. Her byggede smedens søn, Jacob Nielsen, også en mindre ejendom på Lykkesholmsvej, men han havde ingen børn. Bybjerggård var den første gård i Nejede, som blev købt af en bymand, en tandlæge. På et tidspunkt i 1950-erne købtes den af skibsreder Lindinger, som lod en landingsplads til sin helikopter indrette tæt ved landevejen. Vittenbjerggård blev i 1930-erne købt af en søn af Søren Knudsen fra Lykkesholm, men på grund af gårdens dårlige jord og landbrugskrisen måtte han sælge og flyttede til Hillerød med sine temmelig mange børn. Gårdens jord er meget senere blevet lagt sammen med Bybjerggårds. Skovlystgård var i tre generationer i samme families eje, men blev solgt omkring På Danshøjgård var den sidste ejer af den gamle slægt, Niels Andersen, ugift, og ved hans død i 1930-erne blev gården solgt. Brunholm den eneste slægtsgård tilbage Kun en gård i Nejede kan kaldes en slægtsgård Brunholm. Det er den samme slægt, som har været på Brunholm helt tilbage til før branden i Både mands- og kvindelinjer indgår i arvefølgen, og selvfølgelig indgår der også hele tiden ægtefæller udefra. Rigtigt mange mennesker er fjernere beslægtet med familien på Brunholm, og også uden for Danmark i det meste af verden lever efterkommere. De mindre ejendomme husmændene Efter grundlovens og folkestyrets indførelse i 1849 skulle der skelnes mellem, hvad der skulle tilhøre staten, og hvad der skulle forblive hos kongehuset. Så husmændene i Nordsjælland var nu ikke længere kongens fæstere, men blev statens. Rigsdagen fandt, at husmændene også skulle blive selvejere, og så begyndte der at blive udstedt selvejerskøder, både til husmænd med jord og til husmænd uden jord. Der var aldrig sådan, at husmandsstederne blev så længe i samme slægt som gårdene hos gårdmandsstanden. Livet var hårdere for husmandsfamilierne. I Nejede var der en jævn skiften mellem beboerne på husmandsstederne, og efter at de blev selvejere - også en hyppig handel med dem. En slægt kunne dog blive på et husmandssted i et par generationer, men ingen af de mindre ejendomme i Nejede ejes i dag af mennesker, hvis slægt har boet i Nejede tilbage i 1800-årene. Selv om matriklerne stadig er på matrikelkortet, er mange af de små ejendomme med jord også lagt sammen med andre, og bygningerne på dem er revet ned. Konklusionen om befolkningsudviklingen Konklusionen må være, at en landsby af Nejedes størrelse åbenbart var for lille til at fastholde de oprindelige slægters efterkommere som beboere under den udvikling af landbrug og samfund, som er sket siden 1776 og frem til nutiden..

14 38 NoMus Fig. 10. Alsønderup Skytte- og Gymnastikforening havde skydebane fra 1885 og i næsten 120 år på Rævegravvej i Nejede på jord, som oprindeligt havde hørt til Danshøjgård. Fotografiet af skytterne er taget en søndag i sensommeren Ser man derimod på den tidligere Alsønderup Sognekommune som en helhed er billedet anderledes. Der bor i Alsønderup Sogn flere mennesker, som har aner blandt gårdmands- og husmandsfamilier i Nejede så selv om man flyttede væk fra Nejede, var der en del, som ikke flyttede ret langt væk. I slægtsregistrene ses alle de mange, mange andre efterkommere, som ikke mindst bor eller har boet i den vestlige ende af den nuværende Hillerød Kommune, men ingen har kræfter til at få dem optalt. Der var også et antal, som udvandrede. En del af deres efterkommere i det fremmede er også i slægtsregistrene. Fig. 11. Anders Knudsen. En udvandrer fra Nejede Anders Knudsen fødtes i 1888 på Lykkesholm som søn af Søren og Boline Knudsen. Han blev musiker og var med til at spille til fester allerede fra han var 14 år. En overgang var hen med i orkesteret på skibsruten København-New York. Senere, samtidig med at han var musiker og orkesterleder hjemmehørende i Hillerød, åbnede han Musikhuset i Møllestræde, som i mange år forsynede Hillerød og omegn med instrumenter, noder og andet musiktilbehør. Sammen med sønnen Aage oprettede han samme sted klaverfabrikken Knudsen & Søn, som fremstillede kvalitetspianoer, indtil konkurrencen fra Japan blev for stor. Da Anders Knudsen og hans kone var døde, solgte familien ejendommen i Møllestræde, og en kommunalt støttet institution voksede op i ejendommen under navnet Klaver-fabrikken. Da institutionen senere flyttede til nye lokaler bag Hillerød Bibliotek, blev navnet fra Anders Knudsens tid - Klaverfabrikken - fastholdt. Litteratur Andersen, Jørgen (red.) (1969). Bogen om Frederiksborg Amt. Jørgensen, Bent (1981). Dansk Stednavneleksikon. Jørgensen, Birthe Stig (1966). Udskiftningen af Krongodset i Nordsjælland, Frederiksborg Amts Historiske Selskab. Årbog. Olsen, Christen. Erindringer af mit Liv Udgivet af Strandbergs Forlag (Christen Olsen var født i Nejede).

15 NoMus 39 Uhrskov, Anders. Kulsvierbogen. Indsendte beretninger på nordsjællandsk. Afsnittet Da jeg var hyrdedreng, erindringer fra 1863 som tjenestedreng på Blåkildegård i Nejede. Kilder Folkemuseets museumssagsarkiv. Kort på Folkemuseet og Alsønderup-Tjæreby Lokalarkiv. Alsønderup-Tjæreby Lokalarkivs samling, herunder arkivalier, skøder, optegnelser, erindringer og ikke mindst lokalhistorikeren Eugen Taurs afskrifter fra landets arkiver og sammenstillinger af oplysningerne, som han indsamlede. Han døde i Hans datter skænkede i 1989 de adskillige tusinde sider til Alsønderup-Tjæreby Lokalarkiv. Eugen Taurs farfar var født på Lykkesholm i Nejede som søn af sognefoged Niels Pedersen og Kirsten Marie Pedersdatter. Derfor kulegravede Taur især alt om Nejede. Hyllingebjergstenen udstilles Den vel mest kendte helleristningssten i Nordsjælland Hyllingebjergstenen kommer ganske snart på udstilling. Den 8½ ton store sten blev opdaget i 1983, hvor den lå på stranden ved Hyllingebjerg. Efter en omtumlet tilværelse endte den på Folkemuseet magasin, hvor den lå opbevaret under forsvarlige vilkår, indtil det nu er blevet muligt at få den udstillet. Med et hårdt arbejde fra Hyllingebjergstenens Venner er der fremskaffet midler til udstillingen, og i samarbejde mellem Folkemuseetuseet, Frederiksværk Bibliotek og Hyllingebjergstenens Venner bliver udstillingen en realitet fra slutningen af november - se dagspressen eller museets hjemmeside for endelig dato.

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Stagstrup i»gamle dage«

Stagstrup i»gamle dage« 2006 09/06/11 12:00 Side 139 Stagstrup i»gamle dage«af Morten Hammer Artikelforfatteren er født på gården»aagaard«i Stagstrup sogn, som ligger ca. midt i det gamle Thisted amt i Thy. I forbindelse med,

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F)

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) (E-FA) Mads Olsen født 1730.. 1765 Tirsdagen den 19 Marts Trol: Land -Soldat Mads Olsen og Hans Fynbos Enke Kirsten Mikkelsdatter, begge af Sjælstofte. Sponsores:

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse Af stud. mag. Marie Kanstrup Indhold: Indledning... 2 Udgravningens forhistorie... 2 Udgravningens hovedresultater... 2 Undersøgelsens perspektiver...

Læs mere

Aneliste for Mogens Fischer

Aneliste for Mogens Fischer Aneliste for Mogens Fischer 1 Mogens Fischer, født 14.2.1938, Øster Stillinge, Stillinge sogn, Sorø amt. Her er jeg i Øster Stillinge fotograferet sammen med min lillebror: Erling, som nogle måneder senere

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Brian Olesen stiller sine forældres efterladenskabssamling til rådighed for optegnelse af Ester og Marinus Olesen, for det virksomme

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Carl og Huldas børn. Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904.

Carl og Huldas børn. Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904. Carl og Huldas børn Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904. På www.gunnarmarboe.dk vises fotografier af de 10 børn. De øvrige børn og deres skæbne er nævnt kort ud fra de oplysninger,

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Skævinge. Finn Erik Kramer og Inge Kristensen

Skævinge. Finn Erik Kramer og Inge Kristensen Skævinge Finn Erik Kramer og Inge Kristensen Som annonceret i NoMus 2/2010 vil vi i kommende numre fortælle landsbyhistorie, og vi lægger ud med Skævinge, hvis hele landsby også er sit eget sogn og frem

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Folketælling 1840 Over Tandslet

Folketælling 1840 Over Tandslet Folketælling 1840 Over Tandslet Præste- 1 Mathias Gundemann Bering 44 gift Præst bolig 2 Ingeborg Cathrine Margrethe Petersen 37 gift hans kone Nr.1 3 Christine Birgitte Bering f. Sabro 64 enke hans moder,

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt.

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt. Løve Mølles historie Den første mølle, der helt klart kan erkendes i byen, blev bygget i 1860. Nogle kilder vil vide, at der i endnu ældre tider skal have ligget en stubmølle i Løve, men det sikre bevis

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Godsernes betydning for fæstebønderne Side 1 af 5 Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Indledning En jorddrot er en godsejer, hovedgårdsejer

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Weitemeyers Kilde 2011:2. Emnerne for foreningens efterårsarrangementer. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde 2011:2. Emnerne for foreningens efterårsarrangementer. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Emnerne for foreningens efterårsarrangementer Vognserup, ca. 1945 N.V.E., ca. 1940 2011:2 Svinninge Lokalhistoriske Arkivs årskalender

Læs mere

Kvostedgårdens Historie

Kvostedgårdens Historie Kvostedgårdens Historie Tillæg: Om at bygge et hus Kvostedgårdens historie Kvostedgården som den ser ud på Hjerl Hede er næsten 200 år gammel. Den har navn efter den lille by Kvosted mellem Skive og Viborg,

Læs mere

Ledelsesteam Kulsbjerg Skole. Velkommen til skolestart 2012. Præsentation af ledelsesteamet. Skoleleder Anne-Marie Jacobsen

Ledelsesteam Kulsbjerg Skole. Velkommen til skolestart 2012. Præsentation af ledelsesteamet. Skoleleder Anne-Marie Jacobsen Ledelsesteam Kulsbjerg Skole Velkommen til skolestart 2012. Præsentation af ledelsesteamet. Skoleleder Anne-Marie Jacobsen Jeg har altid boet i Sydsjælland, født opvokset i Bakkebølle. Jeg blev lærer i

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte Ord fra - Kirkebøger og folketællinger 2 Overskrift Tekst spalte Om ord i kirkebøger og folketællinger Mange af de ord, man møder i kirkebøger og folketællinger kan være svære at læse af forskellige grunde.

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere