Nejede. NoMus 25. Ole Blaakilde og Finn Erik Kramer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nejede. NoMus 25. Ole Blaakilde og Finn Erik Kramer"

Transkript

1 NoMus 25 Nejede Ole Blaakilde og Finn Erik Kramer Landsbyen Nejede ligger smukt i et bakket landskab ved østsiden af Arresø. Landsbyen ligger omtrent midt på sine jorder knapt 1 km fra søen. Den grænser ud over søen op til Annisse, Alsønderup, hvilket sogn den er en del af af, samt mod syd til Æbelholtsvang, Meløse, Søsterbromølle og Ll. Lyngby. Nejede omtales allerede i 1100-tallet som Nædeweth og Næueth. Navnet er i nordsjællandsk sammenhæng unik, da det er den eneste bebyggelse, som har endelsen -with (det gammeldanske ord for skov), en endelse som med tiden udviklede sig til -ede. Forleddets tolkning er mere usikker; der er foreslået både net og det gammeldanske næth(æ), som betød aftagende måne. Navnet kan altså tolkes som enten Netskoven eller Den aftagende månes skov, Begge tolkninger af navnet siger i sig selv ikke noget om bebyggelse, så måske var det et navn for området, hvor landsbyen senere blev anlagt. Topografi og jordbund I nord og syd afgrænses landsbyens jorder af store vådområder langs Pøleåen og Æbelholt Å. Selve lands- Fig. 1. Nejede. Med rødt er vist landsbyens jorder.

2 26 NoMus byen er anlagt ved sydsiden af endnu et vådområde, som strækker sig ud til Arresø nord for Lykkesholm. Mod øst langs skellet til Alsønderup afgrænses jorderne af et gammelt tilløb til Pøleåen, som løber langs østsiden af Nejede Vesterskov. Kun mod sydøst følger skellet ikke ganske naturskabte forhold, men springer fra dødishul til dødishul. Jordbunden består overvejende af smeltevandssand med mindre områder af smeltevandsler og små moser, som er skabt af istidens dødisblokke. Oldtid Vort kendskab til oldtidsfolkets færden ved Nejede er endnu såre beskedent. Med en enkelt undtagelse er der ikke lavet arkæologiske udgravninger ved Nejede, hvilket mest skyldes, at landsbyen har undgået udbygninger med parcelhus- og industrikvarterer. Den omtalte udgravning foregik i ved Brunholmgaard i 1999 forud for en skovrejsning med dybdepløjning (NFHA0511). En del oldsager var i årene forinden fundet på markerne ved gården. Blandt disse var 3 fine tyndnakkede flintøkser fra begyndelsen af bondestenalderen, som med års mellemrum var dukket op på omtrent samme sted. De stammer antageligt fra den samme nedlæggelse, altså et samlet offer. De beskedne midler, som i de tider blev stillet til rådighed for arkæologiske prøveudgravninger, rakte til, at man kunne transportere gravemaskinen derud, få den hjem igen - og så også lidt udgravning ind imellem. Ikke desto mindre kunne vi efter udgravningen konstatere, at der var fund fra samtlige oldtidsperioder, ældre og yngre stenalder, bronzealder og jernalder. Mest interessant var en urnegrav, en urne med brændte og rensede menneskeknogler, fra det 1. århundrede efter Kr., altså ældre romersk jernalder. Nær denne lå en dybere grube, som indeholdt trækul og skår fra samme tid, og som muligvis var ligbålsgruben. Når man kigger på oldtidsminderne fra Nejede, er det mest påfaldende, at der blandt de blot syv registrerede oldtidshøje, er to med jættestuekamre, Troldholm (Fig. 2) samt Ingershøj i Nejede Fig. 2. Jættestuen Troldholm ligger tæt ved den gamle kirkevej mellem Nejede og Alsønderup. Vesterskov, som endda har hele tre kamre (Fig. 3). Jættestuerne hører hjemme i den mellemste del af tragtbægerkulturen, ca f. Kr. Her over for står blot én dysse, som er lidt ældre end jættestuerne, og fire rundhøje, som bredt er dateret til oldtiden. Fig. 3. Grundplan af Ingershøj i Nejede Vesterskov tegnet 1987 af Svend Hansen. De skraverede områder er sten. Bedst bevaret er de to sydlige kamres indgange og bagvæggen i det nordlige kammer.

3 NoMus 27 Jættestuerne er ellers langt sjældnere end dysserne og udgør blot nogle få procent af det samlede antal oldtidshøje i Nordsjælland. Til Ingershøj knytter der sig adskillige sagn, bl. a. et om, hvordan højen fik sit navn: Højen er navngivet efter en pige, der forsvandt sporløst på dette sted. En dag, da hun gik igennem skoven for at malke nogle køer, havde hun et rugbrød med. Inger lagde rugbrødet i en vandpyt ved højen for at gå over på det, men pludselig forsvandt hun i jorden, og ingen har set hende igen. Så pas på, når I tager derud på søndagsturen! Markbøger og kort giver fingerpeg om, at der har været flere gravhøje, men hvor de præcist lå, ved vi kun om Korshøj nær Egebjergaard: De andre hed Pollehøj, Hebenhøj, Frendhøj, Kirkehøj, Torhøj, Dalshøj, Stendysse, Møllehøj, Højbjerg, Gunhøj, Tosthøj, Lurehøj, Danshøj og Bavnehøj. Fig. 4. Denne stridsøkse, en såkaldt mangekantsøkse, fra ca f. Kr. fandtes før 1909 ved Nejede. De er sjældne og lavet med mellemeuropæiske kobberøkser som forbillede. Af jordfaste fortidsminder er der således kun registreret få og med hensyn til løsfundne oldsager, er billedet ikke meget anderledes. Mest interessant er en fin stenøkse, en såkaldt mangekantsøkse, fra tragtbægerkultur (Fig. 4). Nationalmuseet købte den i 1909 af en sælger og noterede, at den var fundet på Nejede Mark af afbygger Mads Knudsen ca. 2 fod under jorden. Mads Knudsen havde i 1902 købt det lille jordstykke, matrikel 3c, ved Næsteredsbjerg, så mon ikke det var dér, han fandt øksen? Herudover er der fundet forskellige flintredskaber fra stenalderen ved Brunholmgaard, Vittenbjerg nær Arresø og ved langs med Pøleåens udløb i Arresø. Ved tørvegravning i Nejede Mose fremkom der i 1943 fund i form af rensdyrstænger (gevir), marvspaltede knogler, bark og brændt træ. Desværre vides ikke meget om fundforholdene, herunder om fundene kom fra samme sted i mosen, men et samlet fund fra slutningen af sidste istid, som rensdyrstængerne kan antyde - og tilmed med organisk materiale bevaret, ville være intet mindre end en verdenssensation. Middelalder Nejedes historie i middelalderen er så godt som udelukkende knyttet til Æbelholt Kloster. Allerede før klostret omkring 1175 blev flyttet fra Eskilsø og etableret ved Æbelholt synes hele Nejede at være kommet til klostret. Abbed Vilhelm fortæller i 1201 i forbindelse med Absalons død, hvordan det var sket: Absalon havde mageskiftet sine egne jorder, nemlig Freerslev, Tjæreby, Nejede med fiskeri, som hver for sig er hans til klostret. Dette var sket for, at klostret ikke skulle blive belastet alt for stærkt, hvis de jorder, som klosterkirken besad, skulle være for langt borte fra os. Klostret afstod til gengæld besiddelser, som lå længere væk - og nærmere Roskilde. Hvordan Absalon før mageskiftet var kommet i besiddelse af Nejede og de andre landsbyer, ved vi intet om. Han kan have købt eller mageskiftet sig til det, men mest sandsynlig var det arvegods i Hvideslægten og altså kommet fra hans far, Asser Rig.

4 28 NoMus I de følgende år bekræfter både paver og biskopper Æbelholts besiddelse af Nejede med fiskeriet, som kaldes Klønne. Klønne er den vig i Arresø, som Nejede ligger ned til, og hvor der i slutningen af tallet var stridigheder med Lille Lyngby om fiskerettighederne (se NoMus 2/2007). Fiskeriet i søen var i middelalderen tilsyneladende en vigtig resurse for landsbyen og klostret, og endnu i 1700-tallet kan vi fornemme dets betydning, da en mark nær søen kaldes Fisker Flederne (fiskernes flade stykke). Normalt hører vi ikke meget til det daglige liv i middelalderlandsbyerne. I abbed Vilhelms Levnedsbeskrivelse er der dog en lille fortælling om, hvordan en mand i Medelhuse (Meløse) og en pige i Nejede, hvis moder hed Brigida (Birgitte), blev rask ved at spise Vilhelms mad. Vilhelm døde i 1203, men fortællingen om dette under, levede vist videre i mange hundrede år, dog i en noget forvansket version. Et lokalt sagn fortæller således, at der ved landsbyen og et deltvist udtørret kær skulle findes en brønd, som kaldes Bendts Kilde. Den skulle have navn efter en klosterbroder Bendt på Æbelholt, som helbredte en pige, fordi en ond ånd var faret i hende. Han gjorde det ved, at give hende vand at drikke fra kilden, hvori han havde dyppet en tand af Hellig Vilhelm. Den pågældende kilde skulle op gennem tid have haft ry som helligkilde og og lægedomskilde. Historien synes at være en sammenblanding af flere historier fra abbed Vilhelms Levnedsbeskrivelse. Munken Bendt kan muligvis være identisk med Bent Esbernsen, som var abbed på klostret mellem Vi kender ikke beliggenheden af Bendts Kilde, men på et kort over Nejede fra 1776 er indtegnet to kilder, Blodkilde og Gaasekilde, henholdsvis vest og øst for landsbyen. Selv om Birgitte - som datteren - vel boede i Nejede, så skal vi frem til 1494, før vi møder den første sikre Nejede-beboer ved navn. Her var en af vidnerne på Try Herredsting Peder Nielsen i Nejede. Mens Peder Nielsen givetvis var bonde, er det mere usikkert med Hans Mikkelsen, som optræder i to breve året efter, og endnu en gang i brev fra Hans Mikkelsen i Nejede kaldes i 1495 beskeden mand, så adelig var han ikke. Han skøder imidlertid til Æbelholt Kloster en længe af sin gård i St. Peders Stræde i København, som hr. Mikkel Madsen (afdød) tidligere ejede. I 1505 skøder han, ligeledes til Æbelholt Kloster og ligeledes i København, en grund kaldet Kåres gård. Vi får af brevene ikke noget klart indtryk af Hans Mikkelsens samfundsmæssige status. Vi kan kun gætte. Måske var Mikkel Madsen hans far og titlen hr. kunne tyde på, at denne havde været præst. Hans Mikkelsen havde så arvet efter faderen, men slået sig ned i Nejede. Grunden til at han boede i Nejede kan have været, at han var klostrets foged. Det vil kunne forklare, hvorfor han - endda to gange - give klostret gods i København, så meget desto mere som at brevene ikke omtaler, at han fik noget som helst igen for gaverne. Der kendes ingen sikre jordfund fra middelalderen ved Nejede, men der er dog klare beviser for, at der i historisk tid har været teglfremstilling. Hvor vejen mellem Nejede og Alsønderup i dag passerer Skovfrydgaard, lå i 1700-tallet nogle marker som kaldtes Første Teil Agre og Øverste Teil Agre. Museet har i sin samling fra stedet også sintret, dvs. fejlbrændt tegl, opsamlet i området. Gårdejeren på Holmerødgaard tegnede i 1948 et kort, hvor han angav, at der havde ligget en teglovn på stedet og ligeledes, at marken stadig kaldtes Teglageren og søen syd for vejen Tegldam. Tiden frem til udskiftningen Ved reformation overgik Nejede sammen med det øvrige klostergods til Kronen, og landsbyen lever sit stille daglige liv uden at dukke op i breve de følgende århundrede. Landsbyen omtales i lensregnskaber, mandtalslister, jordebøger og matrikler, men det er det. Af disse fortegnelser kan vi bl.a. udlede, at en del

5 NoMus 29 af landsbyen hørte under Alsønderup og resten under Annisse Sogn, og at gårdernes antal lå temmeligt fast på gårde. Vi kan se, at der var trevangsdrift, og at de tre vange hed Møllevangen (mod syd), Arresøvangen (mod vest) og Brobjergvangen (mod nordøst). Siden skiftede de navn (se nedenfor), Mod nord lå overdrevet, som siden delvist blev inddraget til skov, Nejede Vesterskov. Man lod oftest sit korn male i Strømølle, men af og til på Stenholts Mølle. Markernes navne giver os viden om flere ting. Man havde de traditionelle husdyr og brændte trækul, fiskede og dyrkede humle. Vilde dyr som ræve og svaner optræder også i navnene. I byen var der en smed, og tilbage i tid havde der ved Æbelholt Å ligget en mølle kaldet Korremølle. Gamle sagn og historier fornemmer man i navne som Trolle Enge, Dødmands Holm og Gale Kone Holm. også med gærder om skabt en såkaldt løkke, nok mest til høhøst, fra Æbelholt Å og langs Arresø. Løkken blev senere til gården Lykkesholm. Hver vang var fyldt med krat, sure ellemoser, våde enge og lyngdækkede sandbakker, og Ind imellem lå de opdyrkede agre, hver med sit navn for at holde styr på dem i omtale. Gærderne om vangene skulle holde de løsgående kreaturer væk fra afgrøderne. De dyrkede agre var delt i strimler mellem de enkelte gårde, fordi alle skulle have lige meget god og dårlig jord. Alle gårdmænd i byen måtte aftale at pløje, så, høste osv. på samme tid i hver ager ad gangen. Hver gård udførte dog arbejdet med egne folk, heste og redskaber. Man kaldte systemet fællesskabet. Uden for de tre vange lå fælles overdrev, udmark Hvad blev der af Nejede-beboernes efterkommere? I Alsønderup-Tjæreby Lokalarkivs slægtsfortegnelser på EDB er der ca navne tilknyttet Nordsjælland fra 1600-årene til nu. Nogle tusinder heraf har aner blandt beboere i Nejede tilbage i årene. Men af Nejedes nutidige beboere er der kun 2-3 efterkommere efter dem, som beboede Nejede i 1800-årene. Gennem 1900-årene er der altså sket en total udskiftning af beboerne. Der er og var dog stadig masser af efterkommere efter Nejede-beboere i og årene. men slægtsfortegnelserne viser, at de bor eller har boet andre steder end i Nejede. Gennem Nejedes udvikling vil vi derfor i det følgende kigge på befolkningsudviklingen. Nejede indtil 1776 Driftsformen var også i Nejede trevangsbruget med det meste jord i tre indgærdede vange. Vesterskovsvangen, Skadevråvangen og Søvangen, nu glemte navne. Bønderne havde Fig. 5. Udsnit af Caspar Wessels kort over Nordsjælland fra Bemærk skovens udstrækning på begge sider af vejen mellem Alsønderup og Nejede. Skovens spærring mod Alsønderup forklarer måske, hvorfor det meste af Nejede indtil 1809 hørte til Annisse Kirkesogn. Man skulle krydse Pølåen. Efter et sagn sejlede man i gammel tid over Arresø til kirke i Annisse, og en båd forulykkede engang med manges druknedød som følge.

6 30 NoMus

7 NoMus 31 Fig. 6. Udskiftningskort 1776 over Nejede. Med tyk streg er udskiftningsskellene indtegnet - skel som stadig i høj findes den dag i dag. Gårdene i den vestlige og nordlige række (nr. 7-11) var i 1776 alle brændte og blev alle ved genopførslen udflyttet. og - i Nejede - især skov. Her græssede kreaturer, heste, grise og gæs tilhørende landsbyens beboere. Højskov, dvs. stammer med gavntræ, var kongens. Underskov og skovenge, som kreaturerne gnavede og græssede i, var til bøndernes brug. Der var 11 gårde i Nejede og ca. 15 huse. Alle lå klumpet ret tæt sammen i landsbyen. Der var ingen huse langs vejene til nabobyerne eller ude i landskabet. Kongen ejede det hele. Alle i landsbyen betalte skatter og afgifter til kongen efter indviklede regler. En brandkatastrofe i 1776 og de nye tider I 1776 brændte seks af de 11 gårde i Nejede, samt et par huse. Da det var kongens bygninger og således skattebærende produktionsenheder, så måtte de retableres. Det kom til at ske på en helt ny måde. Den første kongelige forordning om fællesskabets ophør ved udskiftning af krongodset kom i Udskiftning betød, at al landsbyens jord, dyrket som udyrket, i vangene som på overdrev, blev delt op på ny og fordelt, så hver gårdfæster fik et samlet areal af både dyrket og udyrket jord. Det gamle fællesskabs samtidige høst, såning osv. i agerstrimler alle vegne hørte op. Hver bonde fik ansvar for sit eget. Ved kgl. reskript af 7. april 1809 udskiltes 7 gårde og 16 huse i Nejede af Annisse Sogn og blev henlagt under Alsønderup Sogn. Embedsværket var ivrig efter at komme i gang i 1776, så Nejede blev prøveklud for en af de første udskiftninger her i amtet. Trods beboernes protester tvangsudskiftedes Nejede. En landmåler Edinger sattes til at opmåle landsbyens samlede areal, tegne et kort og indtegne forslag til gårdenes nye samlede arealer. Overlandinspektøren mødtes med gårdmændene i Nejede den 28. august De mente, at fællesskabets ophør ville blive deres ruin. Amtmand Levetzow anbefalede alligevel, at Nejede by udskiftedes. Han bad Rentekammeret i København om bistand siden det vel ikke vil mangle, at bønderne, som befindes at være af en stridig og ufornuftig tænkemåde, jo vil fremkomme med klagemål og besværinger. Han skrev videre, at skulle der reflekteres på bøndernes klager, ville det jo ufejlbarligt have den følge, at denne nyttige forordning om fællesskabets ophævelse blev sat ud af sin virkning i hele det Frederiksborgske distrikt. Nejede blev altså som følge af branden i 1776 prøveklud på udskiftningen den største reform til dato i dansk landbrug og for landbefolkningen. Som forudset kom der klager - allerede i december 1776 fra Søren Hansen, Kildegård, og Andreas Olsen, Brunholm. De var utilfredse med de udyrkede udmarkslodder, de havde fået. Præsten Peter Lakier attesterede fremstillingen, som Lakier havde ført pennen til. Lakier var præst i Annisse Sogn, som Nejede hørte til indtil Fire år senere, i 1780, ansøgte fem Nejedebønder igen om en fornyet udskiftning, men uden resultat. Udskiftningen omfattede al landsbyens jord, ikke kun indenfor de tre vange. Hver gårdmand fik på den måde tillagt en masse jord, som ikke havde været dyrket, - krat, sure moser, lyngbakker og udmark. Vandafledning og dræning var dengang ukendt. Ikke alle gårdenes nye samlede arealer kunne nå ind til landsbyen, så fem af gårdene måtte genopbygges ude på marken. Værst var måske, at hver gårdmand nu skulle hegne sit nye samlede areal med flethegn af træ og kvas eller ved at grave grøfter eller ved at sætte stengærder for at holde andres kreaturer ude og egne hjemme. Kortet Fig. 7 viser gårdenes nye jordarealer som et skelet for byen. Om muligt var jorden samlet med en spids ind til landsbyens bygninger. Men ikke alle fik jord, som nåede derind, så fem gårde måtte som sagt genopbygges ude i landskabet på deres nye samlede jord. Siden 1776 var der indtil dette kort fra 1813

8 32 NoMus

9 NoMus 33 Fig. 6. Nejede Udsnit af et såkaldt formindret kort. Formindret vil sige, at kortmyndigheden tegnede et sognekort ud fra eksisterende udskiftningskort for hver landsby, dog med senere ændringer, som for Nejede var sket gennem de 37 år fra 1776 til Skovarealerne er nu meget mindre. Der er ikke skov på begge sider af vejen mellem Nejede og Alsønderup mere. Den kraftige sorte linie mod øst til højre - er grænsen til Alsønderup Bys jord. tegnedes skilt jord fra nogle af gårdene. Den oprindelige gård, hovedparcellen, får så et a føjet til sit matrikelnummer. Gårdenes navne var nu: 1a. Bybjerggård flyttet ud i Kildegård. 3a. Holmegård tidligere vist kaldt Stenholmgård. 4a. Danshøjgård. 5a. Skovlystgård. 6. Egebjerggård. 7. Brunholmgård udflyttet. 8. Blåkildegård udflyttet. 9. Lykkesholm udflyttet. 10a. Vittenbjerggård udflyttet. En elvte gård, kaldet Høsletten, blev nedlagt. I løbet af 1800-årene flyttede ejerne de øvrige gårde ud af landsbyen. Det var formodentlig landmåler Edinger, som i 1776 gav gårdene navne efter naturforhold eller agre. Før udskiftningen havde de kun numre. Husmændene i Nejede Der var ca. 15 huse i Nejede i Husmændene fik oprindelig del i den fælles græsning og lov til at dyrke lidt korn i agrene. Derudover var de håndværkere, smed, hjulmand, skomager, skrædder, vævere, og gjorde sæsonarbejde og tærskning for gårdmændene. Ved udskiftningen mistede de deres græsningsret og kornavl. Al jord blev fordelt mellem gårdmændene. Det blev man på højeste sted klar over var forkert. Så blev der i udlagt en såkaldt huslod for hver gård. Hertil skulle husmænd fra byen flytte ud, så der til hver gård var en husmand som daglejer samtidig med, at husmanden selv fik 4-6 tønder land til sin egen avl. Det var ikke nok til at leve af. Huslodderne placeredes langt fra landsbyen på den dårlige og knapt opdyrkede jord. I Nejede var jorden jo forud tildelt gårdene, som måtte afgive noget til huslodderne. Disse fik matrikelnumre fra nr. 10 til 20. På kortet fra 1813 ses Nejedes huslodder nr placeret tæt på Alsønderup på jord, hvor der i 1776 vist endnu mest var skov og krat. Spredt er så nummer 18 (Landlyst), 19 (Versholm, nu forsvundet), og 20 (Søvæverens Hus, nu forsvundet), i alt ti svarende til gårdenes antal. Der var dog fortsat huse inde i landsbyen, og ikke alle husmænd ville flytte fra byen til de nye huslodder, så der kom også beboere udefra. Alt tyder på, at bønderne i første generation efter udskiftningen havde vanskeligheder, og at først næste generation begyndte at få den gavn, som rådigheden over eget jordareal skulle give. Det skete efterhånden som hver fik opdyrket mere og sat hegn om sin jord. På et senere kort fra 1820 over Lykkesholm ses, hvor meget der 44 år efter udskiftningen ikke var opdyrket. Selvejet kaldet arvefæste Fæstebønder kunne ikke regne med, at deres børn kunne fæste gården efter dem, så de var oftest ikke særligt interesserede i vedligeholdelse og forbedringer. De kunne ikke få det med sig eller give det videre til deres børn, og de kunne ikke få penge for det af den, som overtog fæstet. Kunne fæstebønderne spare lidt op, var de tilbageholdende med at bruge det til vedligeholdelse og nyanskaffelser. Specielt anså man det for uheldigt, at sønner ikke automatisk kunne arve retten til at fæste faderens gård. I regeringen mente man, at det kunne forbedre bøndernes interesse for landbrugs-produktion, hvis

10 34 NoMus man indførte arvefæste og selveje. En stigende landsbrugsproduktion ville ikke kun gavne bønderne, men også være et nationaløkonomisk gode og give et bedre skattegrundlag. Men det betød ikke, at bønderne skulle betale mindre i skatter og afgifter. Gårdmændene i Nejede fik i 1820, forholdsvis sent, arvefæste- og selvejerskøder. Det er en trykt formular på en del sider. Kun for- og bagsiden er beskrevet med ejerens og gårdens navn, landsby og gårdens hartkorn (et mål for, hvad der kunne avles), og med kong Frederik d.6.s personlige underskrift. Han kunne vanskeligt betro andre den slags småting. Fig. 7. Kortet til arvefæste- og selvejerskødet fra 1820 for - nu selvejer - Peter Jensen på Lykkesholm. Kun jorden i de hvide felter var opdyrket ved opmålingen. Gården grænser til Æbelholt Å, Lille Lyngby Sogn, til Arresø, til huslodden Søvæverens Hus, på den tid beboet af væver Lars Andersen, og mod øst til Blåkildegård, hans kones fødegård, beboet af Peder Jensens svoger, Peder Hansen, og hans kones søster. På gården forblev mange pligter, men nu kunne den gå i arv, og seks år efter skødets udstedelse kunne der sælges jord fra, og hele gården kunne sælges, blot skulle der altid være en hovedparcel som skattebærer. I Alsønderup-Tjæreby Lokalarkiv findes de originale arvefæsteskøder fra 1820 for Lykkesholm og Blåkildegård i Nejede. Et kort over hver gård blev opmålt som bilag til skødet. Ser man på gårdene i Nejede, var det hyppigste, at de også før selvejet blev i familien. Hvis der ingen søn var til at overtage fæstet, kom der en frier og giftede sig med en datter. Sad der en enke på en gård, meldte der sig en frier som blev gårdmand der, og enkemænd fandt sig som regel hurtigt en yngre kone. Sådan var det både i stavsbånds- og selvejetiden helt frem til slutningen af 1800-årene. Først når der ikke var sønner eller friere nok til døtrene, gled gårdene ud af de gamle slægters eje. Dette belyser eksemplet Nejede glimrende, som vi skal se i det følgende. Holmegård og Kildegård Ole Pedersen solgte sin gård i Meløse og blev fæstebonde på Holmegård i Nejede i Hans kones halvsøster havde før været kone på gården. Ole Pedersen fik selvejerskøde i Han og konen fik 10 børn, som der er talrige efterkommere efter. De kunne ikke alle blive gårdmandsfolk, og de fleste kom så til mindre ejendomme. Gården fik sønnen Knud Olsen. På Holmegård havde Carl Knudsen svært ved at afgive gården til sin søn, som blev 40 år, før han overtog og fik en 25-årig hustru, som ikke var fra landbostanden. Som landbruget blev efter den 2. verdenskrig, kunne gårdens noget gammeldags - og vist også kapitalsvage - drift ikke i længden modsvare familiens leveomkostninger. Holmegård var i slægtens eje i fire generationer, men det sidste ejerpar måtte sælge, og gården gik til en bybo og ud af slægten. På Kildegård var der ingen mandlige arvinger efter Jens Peter Knudsens søn, og gården blev derfor solgt.

11 NoMus 35 Fig. 8. Familien på Holmegård, ca Nr. 4 er ejeren Knud Olsen og nr. 2 hans hustru med deres fem sønner samt svigerdøtre og børnebørn. Ældste søn var Morten Olsen nr. 7, som faderen fik gift til en gård i Annisse. Ulempen var så, at konen, nr. 1, var 11 år ældre end Morten. Nr. 8 er Anders Knudsen, som, uvist hvorfor, hængte sig. Nr. 11 er Jens Peter Knudsen, som i 1885 købte Kildegård, og nr. 6 er hans hustru, datter af sognefogeden i Tulstrup. Nr. 10 er Søren Knudsen, som købte Lykkesholm af sin svigermor, nr. 5 er hans kone. Den yngste søn, nr.9, er Carl Knudsen, som overtog Holmegård efter sin far. Foran i lys kjole sidder hans kone. Drengen foran nr. 4 Knud Olsen er hans sønnesøn Anders Knudsen fra Lykkesholm, født i Lykkesholm Inger, en datter af Ole Larsen fra Blåkildegård, blev gift med bonden på Lykkesholm. Han døde kort efter. Peter Jensen, en søn fra Greslegård i Harløse, blev så gift med Inger og fæstebonde på Lykkesholm. Inger døde i år 1800 efter fødselen af sit og Peter Jensens tiende barn. Han ægtede så Ingers lillesøster: De fik 5 børn, så Peder Jensen blev far til ikke mindre end 15 børn med et næsten uendeligt antal efterkommere. Hans yngste søn, sognefoged Niels Pedersen, overtog Lykkesholm. Han blev sognefoged og også valgt som en af de fem i sognerådet, da landkommunerne oprettedes fra Hans svigerfar var landstingsmand Peder Hansen, Ude Sundby, tilknyttet Bondevennerne, som Niels Pedersen også sluttede sig til. Men han knækkede vist halsen på kun at få ni stemmer, da han i 1852 opstillede til folketinget i Frederiksværkskredsen mod professor Madvig. Han døde i Hans enke giftede sig igen og fik en datter. Søren Knudsen ægtede, som nævnt under Holmegård, denne datter, Boline og overtog Lykkesholm. Hun var uddannet mejerske.

12 36 NoMus Fig. 9. Søren Knudsens voksne børn demonstrerer deres cykler i Nejedes bymidte, ca Det skulle være Søren Knudsen yderst til højre. De fik en flok børn og blev også velstående gårdejere, ikke mindst i årene efter landbrugskrisen fra først i 1890-erne og indtil 1920-erne. Overskudsbefolkningen på landet medførte, at folkeholdet var billigt. Gårdejeren - og somme tider også hans sønner - behøvede ikke at arbejde så hårdt, og de havde råd til et liv med selskabelighed med ligestillede. Søren Knudsen på Lykkesholm holdt travheste, som deltog i løb på de sjællandske travbaner og ved dyrskuer. Han havde også råd til at give sine voksne børn cykler på en tid, hvor mange arbejdsfolk endnu måtte gå til fods til og fra arbejde. Ulykkeligvis døde Søren Knudsen af spansk syge i Knud Knudsen hed den søn, som overtog Lykkesholm. Han giftede sig med en kusine fra Kildegård. De fik ingen børn, og efter 2. verdenskrig og hans død, blev gården solgt og gik ud af Nejedeslægternes eje. Lykkesholm kom nu i handel flere gange. Bl.a. købte kong Frederik d. 9 den til sin fætter, prins Gorm, som havde den i få år i 1950-erne. Haven og det gamle stuehus sattes pænt i stand, men så brændte stuehuset. Prins Gorm solgte, og et tilsvarende hus byggedes ikke igen. En af de næste ejere udstykkede jorden til 150 sommerhusgrunde. Der er ingen i Nejede tilbage af den oprindelige slægt på Lykkesholm. Nogle af de andre gårde i Nejede Bonden Ole Larsen på Blåkildegård døde i Samme år ægtede en ung mand datteren og fæstede gården, men han døde inden to år. Hans fætter, Peder Hansen, sognefogedens søn fra Ullerød, giftede sig straks med Karen, men så døde hun efter at have født en søn, Ole Pedersen. Peder Hansen giftede sig så med konens lillesøster og de fik et halvt dusin døtre. Det

13 NoMus 37 blev Ole, som overtog gården, men han var ugift og testamenterede gården til en søstersøn. Denne blev gift med sin grandkusine, en datter af sognefoged Niels Pedersen fra nabogården Lykkesholm. Hun døde som 30-årig efter en tvillingefødsel, og han døde i 1889 fra i alt fire børn. Myndighederne forlangte gården solgt og børnenes arv anbragt efter reglerne om umyndiges midler. Gården blev købt på auktion af naboerne, Søren Pedersen på Egebjerggård og Jørgen Madsen på Vittenbjerggård. De nedlagde gården og fik hver lagt halvdelen af jorden til deres egne gårde. Blåkildegård og slægten derfra var dermed ude af Nejede. Det var den første gård i Nejede, som blev nedlagt. Søren Pedersen, som var ud af en velstillet familie i Bendstrup, havde tidligere købt Egebjerggård i Nejede. Hans søn, sognefoged Peter Petersen, overtog den, men fik ingen børn, så han solgte den til Jørgen Mathiesen fra Torsholm i Tulstrup, og den er nu i hans sønnesøns eje. Jørgen Madsen på Vittenbjerggård og hans bror, Henrik Madsen, på Bybjerggård var tilsyneladende velstillede gårdejere sidst i 1800-årene, men ingen af dem havde sønner, og gårdene kom på andre hænder. Engarealerne til Blåkildegård, som Jørgen Madsen havde købt, blev splittede i mindre stykker og solgt. Her byggede smedens søn, Jacob Nielsen, også en mindre ejendom på Lykkesholmsvej, men han havde ingen børn. Bybjerggård var den første gård i Nejede, som blev købt af en bymand, en tandlæge. På et tidspunkt i 1950-erne købtes den af skibsreder Lindinger, som lod en landingsplads til sin helikopter indrette tæt ved landevejen. Vittenbjerggård blev i 1930-erne købt af en søn af Søren Knudsen fra Lykkesholm, men på grund af gårdens dårlige jord og landbrugskrisen måtte han sælge og flyttede til Hillerød med sine temmelig mange børn. Gårdens jord er meget senere blevet lagt sammen med Bybjerggårds. Skovlystgård var i tre generationer i samme families eje, men blev solgt omkring På Danshøjgård var den sidste ejer af den gamle slægt, Niels Andersen, ugift, og ved hans død i 1930-erne blev gården solgt. Brunholm den eneste slægtsgård tilbage Kun en gård i Nejede kan kaldes en slægtsgård Brunholm. Det er den samme slægt, som har været på Brunholm helt tilbage til før branden i Både mands- og kvindelinjer indgår i arvefølgen, og selvfølgelig indgår der også hele tiden ægtefæller udefra. Rigtigt mange mennesker er fjernere beslægtet med familien på Brunholm, og også uden for Danmark i det meste af verden lever efterkommere. De mindre ejendomme husmændene Efter grundlovens og folkestyrets indførelse i 1849 skulle der skelnes mellem, hvad der skulle tilhøre staten, og hvad der skulle forblive hos kongehuset. Så husmændene i Nordsjælland var nu ikke længere kongens fæstere, men blev statens. Rigsdagen fandt, at husmændene også skulle blive selvejere, og så begyndte der at blive udstedt selvejerskøder, både til husmænd med jord og til husmænd uden jord. Der var aldrig sådan, at husmandsstederne blev så længe i samme slægt som gårdene hos gårdmandsstanden. Livet var hårdere for husmandsfamilierne. I Nejede var der en jævn skiften mellem beboerne på husmandsstederne, og efter at de blev selvejere - også en hyppig handel med dem. En slægt kunne dog blive på et husmandssted i et par generationer, men ingen af de mindre ejendomme i Nejede ejes i dag af mennesker, hvis slægt har boet i Nejede tilbage i 1800-årene. Selv om matriklerne stadig er på matrikelkortet, er mange af de små ejendomme med jord også lagt sammen med andre, og bygningerne på dem er revet ned. Konklusionen om befolkningsudviklingen Konklusionen må være, at en landsby af Nejedes størrelse åbenbart var for lille til at fastholde de oprindelige slægters efterkommere som beboere under den udvikling af landbrug og samfund, som er sket siden 1776 og frem til nutiden..

14 38 NoMus Fig. 10. Alsønderup Skytte- og Gymnastikforening havde skydebane fra 1885 og i næsten 120 år på Rævegravvej i Nejede på jord, som oprindeligt havde hørt til Danshøjgård. Fotografiet af skytterne er taget en søndag i sensommeren Ser man derimod på den tidligere Alsønderup Sognekommune som en helhed er billedet anderledes. Der bor i Alsønderup Sogn flere mennesker, som har aner blandt gårdmands- og husmandsfamilier i Nejede så selv om man flyttede væk fra Nejede, var der en del, som ikke flyttede ret langt væk. I slægtsregistrene ses alle de mange, mange andre efterkommere, som ikke mindst bor eller har boet i den vestlige ende af den nuværende Hillerød Kommune, men ingen har kræfter til at få dem optalt. Der var også et antal, som udvandrede. En del af deres efterkommere i det fremmede er også i slægtsregistrene. Fig. 11. Anders Knudsen. En udvandrer fra Nejede Anders Knudsen fødtes i 1888 på Lykkesholm som søn af Søren og Boline Knudsen. Han blev musiker og var med til at spille til fester allerede fra han var 14 år. En overgang var hen med i orkesteret på skibsruten København-New York. Senere, samtidig med at han var musiker og orkesterleder hjemmehørende i Hillerød, åbnede han Musikhuset i Møllestræde, som i mange år forsynede Hillerød og omegn med instrumenter, noder og andet musiktilbehør. Sammen med sønnen Aage oprettede han samme sted klaverfabrikken Knudsen & Søn, som fremstillede kvalitetspianoer, indtil konkurrencen fra Japan blev for stor. Da Anders Knudsen og hans kone var døde, solgte familien ejendommen i Møllestræde, og en kommunalt støttet institution voksede op i ejendommen under navnet Klaver-fabrikken. Da institutionen senere flyttede til nye lokaler bag Hillerød Bibliotek, blev navnet fra Anders Knudsens tid - Klaverfabrikken - fastholdt. Litteratur Andersen, Jørgen (red.) (1969). Bogen om Frederiksborg Amt. Jørgensen, Bent (1981). Dansk Stednavneleksikon. Jørgensen, Birthe Stig (1966). Udskiftningen af Krongodset i Nordsjælland, Frederiksborg Amts Historiske Selskab. Årbog. Olsen, Christen. Erindringer af mit Liv Udgivet af Strandbergs Forlag (Christen Olsen var født i Nejede).

15 NoMus 39 Uhrskov, Anders. Kulsvierbogen. Indsendte beretninger på nordsjællandsk. Afsnittet Da jeg var hyrdedreng, erindringer fra 1863 som tjenestedreng på Blåkildegård i Nejede. Kilder Folkemuseets museumssagsarkiv. Kort på Folkemuseet og Alsønderup-Tjæreby Lokalarkiv. Alsønderup-Tjæreby Lokalarkivs samling, herunder arkivalier, skøder, optegnelser, erindringer og ikke mindst lokalhistorikeren Eugen Taurs afskrifter fra landets arkiver og sammenstillinger af oplysningerne, som han indsamlede. Han døde i Hans datter skænkede i 1989 de adskillige tusinde sider til Alsønderup-Tjæreby Lokalarkiv. Eugen Taurs farfar var født på Lykkesholm i Nejede som søn af sognefoged Niels Pedersen og Kirsten Marie Pedersdatter. Derfor kulegravede Taur især alt om Nejede. Hyllingebjergstenen udstilles Den vel mest kendte helleristningssten i Nordsjælland Hyllingebjergstenen kommer ganske snart på udstilling. Den 8½ ton store sten blev opdaget i 1983, hvor den lå på stranden ved Hyllingebjerg. Efter en omtumlet tilværelse endte den på Folkemuseet magasin, hvor den lå opbevaret under forsvarlige vilkår, indtil det nu er blevet muligt at få den udstillet. Med et hårdt arbejde fra Hyllingebjergstenens Venner er der fremskaffet midler til udstillingen, og i samarbejde mellem Folkemuseetuseet, Frederiksværk Bibliotek og Hyllingebjergstenens Venner bliver udstillingen en realitet fra slutningen af november - se dagspressen eller museets hjemmeside for endelig dato.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Notat Lille Værløses gårde og udskiftning

Notat Lille Værløses gårde og udskiftning Notat Lille Værløses gårde og udskiftning Notatet er et supplement til bogartiklen om Lille Værløse, hvorfor der kun medtages spredte uddybende oplysninger og ræsonnementer. Ovenstående matrikeloversigt

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Udarbejdet første gang i anledning af Alfred Nielsens 80 års fødselsdag den 1. oktober 1989 af Mikael Horn 2 reviderede udgave, nov. 2007 Tolsager

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 1 Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 Knud Jeppesen, Snestrup, Pårup, 13-09-1782, I-2 (5) i far Jeppe Olesens gård ~ Dorthe Andersdatter, lavværge skoleholder Christian Seidler, Snestrup Jeppe Knudsen

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard, under Brahesborg, skifteprotokol I-2, 1751-1777 Uddrag - Drejø skifter Peder Nielsen, gdm, Drejø, 984, 16.12.1763 ~ Maren Hansdatter,

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Fæste / ejerskab med interessante relationer:

Fæste / ejerskab med interessante relationer: Gårdmandsfamilier på Svinø: Grd. nr.: Mtr. nr.: Gårdens navn: Ved udskiftningen 1802 3: Efter Svinøbogens oversigt over mænd på Svinø: Fæste / ejerskab med interessante relationer: På tidspunktet for Rasmus

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923 Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010 Møllegården som den så ud i 1923 Billedet er malet i forbindelse med Mads- og Karen Kirstine Godiksen s Guldbryllup

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D B Y P O S T E N Skt. Hans på Klokkerbakken Bylauget har igen i år indhentet tilladelse af Flemming Andersen til, at afholde Sankt Hans bål på Klokkerbakken. Vi forsøger at gentage successen fra

Læs mere

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med 6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes

Læs mere

Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a.

Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a. Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a. (E-E) Jens Jørgensen født 1750 og hustru Bodil Marcusdatter født 1752. 1783 Mandagen den 15 September Trol: By Smed i Errindlev, Jens Jørgensen til Pigen, Bodil Marcus

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Forstadsmuseet - Stamtræ

Forstadsmuseet - Stamtræ Page 1 of 24 Søren Nielsen Jydes Stamtræ Christopher 1682-??, Anne Sørensdatter 1683-??, ~Rasmus Olsen, Smørumovre Hans 1689-??, Lars 1690-??, Niels Madsen 1717-1789 Gift med Kirsten Christensdatter Ellen

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Bothelstorp Den forsvundne landsby i Farum Lillevang

Bothelstorp Den forsvundne landsby i Farum Lillevang Bothelstorp Den forsvundne landsby i Farum Lillevang Sammenfatning: Der har været enighed om, at den forsvundne landsby, Bothelstorp - ligesom torperne i almindelighed - opstod som udflyttergårde i tidlig

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Gårdliv på Jørgensminde

Gårdliv på Jørgensminde Gårdliv på Jørgensminde i perioden 1900-1935 Denne lille billedskildring er blevet til efter et par besøg her i hhv. 2006 og 2014 på gården Jørgensminde i Vognsild. Jørgensminde er min fædrene slægtsgård

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Løjtved skifteprotokol 1744-1753

Løjtved skifteprotokol 1744-1753 1 Løjtved skifteprotokol 1744-1753 Anders Nielsen Møller, Stenstrup, 2, 31-08-1744 ~ Dorthe Jørgensdatter, lavværge broder Jens Jørgensen, Rødme Arvingerne er hans moder og søskende: Johanne Hansdatter

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen 14. maj 2013 Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen Denne fortælling handler om mine oldeforældre på min farmors side Else og Jens Larsen fra Odsherred. Elses fødsel Else blev født i Nørre

Læs mere

Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten

Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten Når man køre fra Hadsten ad den gamle hovedvej nordpå mod Randers kommer man efter et par kilometer til landsbyen (Nørre) Galten. Ved Galten kirke

Læs mere

Helga Poulsens aner. HP Lars Moensen, Søsum. Lars Moensen født: ca KB Stenløse 1763 op 184 nr 1 Lars Moensen begravet 6/1

Helga Poulsens aner. HP Lars Moensen, Søsum. Lars Moensen født: ca KB Stenløse 1763 op 184 nr 1 Lars Moensen begravet 6/1 HP 126-1700 Lars Moensen, Søsum Lars Moensen født: ca 1700 KB Stenløse 1763 op 184 nr 1 Lars Moensen begravet 6/1 Fest: Epiph (6/1) Lars Moens: Boemand i Søesum. Æt: 63 an Side 1 af 12 Lars Moensen og

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

OBM 7746, Grandvej, etape 2.

OBM 7746, Grandvej, etape 2. OBM 7746, Grandvej, etape 2. - Arkæologisk forundersøgelse forud for Nr. Aaby Kraftvarmeværks byggeri. Af Arkæolog Katrine Moberg Riis Arkæologisk Rapport nr.431, 2013 Indledning... 3 Udgravningens forhistorie...

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing

Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Foto: Rendegraveren rømmer jord af Museets j.nr.: MLF00286 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/MLF-0005 Stednavn:

Læs mere

No. 27 Else Dahl Knudsen

No. 27 Else Dahl Knudsen Else Dahl Knudsen Forældre: nr. 54 Thyge Hansen og nr. 55 Ane Hansen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen, Niels Dahl Knudsen, Thyge Hansen

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Folketælling Grene 1834

Folketælling Grene 1834 Billund Bye, 1. familie en gård Hans Jessen, 64, g, gårdmand Mette Christensdatter, 56, g, hans kone Hans Nielsen, 24, u, stedsøn, står for gårdens drift Maren Nielsdatter, 31, u, steddatter, forældrene

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Afskrift i uddrag af Erholm Gods skifteprotokol 1820-1850

Afskrift i uddrag af Erholm Gods skifteprotokol 1820-1850 Afskrift i uddrag af Erholm Gods skifteprotokol 1820-1850 Udarbejdet af Ejvind Rasmussen Del 1 DIS Arkiv & Bibliotek * 9 0 0 0 0 8 *... e t DIS-DanmarkprcyeÅT Afskrift i uddrag af Erholm Gods skifteprotokol

Læs mere

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834.

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. Optegnelse på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. By eller sted med anførsel Næringsvej, af gårde, huse o. s. v. Navn Alder Ægtestand stilling

Læs mere

Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e.

Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e. Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e. (E-M) 1767 Søndag den 6 September ELSE døbt, Hans Møllers liden Datter i Errindlev, som blev båret til Dåben af Forvalter Holst på Højbygård, hans Kæreste. Faddere:

Læs mere

Søren Hartvigsen var ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum.

Søren Hartvigsen var ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum. 24-03-2007 ANER 1. Søren Hartvigsen, f. 11-08-1881 i Flynder, d. 16-02-1968. Søren Hartvigsen var 1921-1926 ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum. Han blev

Læs mere

Slægtsforskning. Sådan ser forsiden ud, når man starter på hjemmesiden www.sa.dk:

Slægtsforskning. Sådan ser forsiden ud, når man starter på hjemmesiden www.sa.dk: Slægtsforskning Kilder Der er mange muligheder for at finde information om slægten. En vigtig og spændende kilde er fortællinger og oplysninger fra ældre familiemedlemmer. Kirkebøger og folketællinger

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen(1859-1917) og hustru Karen Marie

Læs mere

"Lindevang" Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. "Lindevang"

Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe - Slægtsgården Lindevang er beliggende på Bolteskovvej 4 - en hyggelig snoet vej i Gestelev. - Lindevangs beboere kan føres helt tilbage til 1764. Det var Rasmus Knudsen og Ingeborg

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder. Bygherrerapport Viumvej I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre/yngre jernalder ved Viumvej I Sagsinfo SMS 1022A Viumvej I Stednr. 13.02.05 69 Hjerk sogn Harre herred

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser Af stud. mag Jesper Jensen og museumsinspektør Mads Runge Arkæologisk rapport nr. 196, 2008 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold: Indledning...

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

Arkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport

Arkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport Arkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport HOM 2789 Torstedgård, Torsted. Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Torsted Sogn, matr. nr. 5a Torsted By Sted-SBnr.: 17.04.09 64 Kulturstyrelsen: 2013-7.24.02/HOM-0005

Læs mere

Folketællinger Brændgaard

Folketællinger Brændgaard Folketællinger 1787 1940: 1770 Jens Eriksen selvejerbonde. 1787- Peder Laursen, 42 år, gift, husbond, selvejerbonde. Kirsten Gregersdatter, 44 år, gift, madmoder. Anne Jensdatter, 21 år, tjenestepige.

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum 1 Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum Forlaget BB-KULTUR 2013 2 Copyright: Bodil Brændstrup ISBN 978-87-92485-45-8 (CD-rom-udgave) ISBN 978-87-92485-46-5

Læs mere

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum ROM j.nr. 2377 Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr. 020405- Roskilde Museum Undersøgelsens data Udgravningen af ROM 2377 Børnehøjen blev gennemført

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740

Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 1 Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 Knud Jørgensen, Horne, 06-06-1719, I-1 ~ Anne Pedersdatter Niels Knudsen, myndig Peder Knudsen, myndig Karen Knudsdatter ~ Knud Jørgensen Anne Knudsdatter ~ Rasmus

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Udskiftningen i Lille Lyngby Sogn

Udskiftningen i Lille Lyngby Sogn Udskiftningen i Lille Lyngby Sogn Inge Kristensen Inge Kristensen er formand for Lokalhistorisk Forening for Skævinge & Omegn og sidder i Folkemuseets bestyrelse. Helt tilbage til jernalderen har der været

Læs mere