Indhold. Os fra Nærum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Os fra Nærum"

Transkript

1 Os fra Nærum Forfattere: Susanne Viby, Erling Rasch & Georg V. Rasmussen ISBN: Forlaget Globe Redaktør: Per Schou DTP: Mie Ringsted & Maria Capion-Damgaard Copyright 2010 Forlaget Globe 1. udgave, 1. oplag Trykt i: Danmark, 2010 Forlaget Globe A/S Skodsborgvej 305D 2850 Nærum Tlf: Fax: Kort på første side i bogen: Del af Topografisk Matrikelkort fra 1940 Kort & Matrikelstyrelsen (512) Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende lov om ophavsret. Forlaget Globe frasiger sig hermed ethvert erstatningsansvar inden for lovens rammer for eventuelle fejl eller udeladelser i denne bog og for eventuelt tab, skade eller udgift (direkte eller indirekte) lidt af tredjemand på baggrund af oplysninger indeholdt i denne bog. Indhold Forord... 5 Kogekonens Ellen... 6 Fortalt af Ellen Jeppesen ( f. Flensted) Edith fra Egevang...14 Fortalt af Edith Petersson Malermester Svendsen...22 Fortalt af Leif Svendsen Lidt om Nærum Andelsbageri...26 Fortalt af Mona Sloth "Carlsens kvarter"...32 Fortalt af Ruth Sørensen ( f. Carlsen) Hos Lars Olsen kan man få alt!...40 Fortalt af Grethe Olsen Fiskehandler Christian Sørensen...46 Fortalt af Grethe Sørensen Vejmand Sørensen og hans børn...50 Fortalt af Grethe Sørensen Et liv med hestekræfter...56 Fortalt af Poul Andreasen Noget om et danseliv...64 Fortalt af Annelise Nielsen Mortensen og stalden ved Rundforbi...72 Fortalt af Knud Mortensen Historien om Suhrs cykelforretning...82 Fortalt af Richard Suhr Hele den store Suhr-familie...88 Fortalt af Rigmor Jacobsen ( f. Suhr) Da Doris fra Trørød blev cykelhandlerfrue i Nærum...96 Fortalt af Doris Suhr Familien Hvalsum fra Sygekassen Fortalt af Kai Hvalsum Flere generationer af malermester Wärme Fortalt af Bent Wärme 4 Slagter Møller på hovedgaden Fortalt af Milton Møller Skal kødet være godt, så køb hos slagter Sloth! Fortalt af Ole og Peter Sloth Rundt om "Pile-Carl" Fortalt af Ole Jensen, Torkild Jensen og Kirsten Rønne Lidt om livet i De gule huse Fortalt af Hanne Svendsen Den første kiosk på Nærum Ungdomsgård Fortalt af Inge Kristensen Fritidsliv på "Gården" Piccolo i "Biffen" Fortalt af Jan Gamby (Kristensen) Den nye Ungdomsgård Fortalt af Marianne Hansen ( f. Jellum) Historien om Flamingo Filmstudie Fortalt af Annelise Hovmand Ungerne fra Linde Alle Fortalt af Winnie Westerberg ( f. Christoffersen) Ungerne fra Linde Alle Fortalt af Marianne Sloth ( f. Willadsen) Ungerne fra Linde Alle Fortalt af Georg Voxted Rasmussen Ungerne fra Linde Alle Fortalt af Gorm Madsen Ungerne fra Linde Alle Fortalt af Werna Lauritsen, Annebell Norkild, Sigbrit Johansen og Rasmus Lauritsen Hos familien Jepsen på Frølundsvej Fortalt af Jan Mouni Jepsen Stikordsregister Vil du vide mere? Nærum.indb :03:10

2 Os fra Nærum fortællinger om livet i Nærum fra 1930'erne til 1960'erne. Forord Denne bog er fyldt med beretninger, barndomsminder og herlige historier fra livet, som det foldede sig ud i Nærum fra 'erne. Beretningerne er blevet indsamlet i løbet af årene Vi har spurgt en række borgere, hvordan deres familier kom til Nærum, og hvordan de oplevede det daglige liv i lyse og mørke tider. Det ene interview har ledt til det næste, for alle de, der kendte hinanden dengang, har stadig et stærkt netværk. Vi burde have mange flere interviews med, men pladshensyn gør dette helt umuligt. Vi har valgt et udpluk af beretninger fra forskellige steder og miljøer i byen, der viser os et mangfoldigt landsbymiljø i de år, hvor samfundet undergik hastige forandringer. Nye folk kom til, og nye boliger og virksomheder skød op. Men alligevel var der et roligt tempo, for man boede og arbejdede i byen og mødte derfor hinanden i det daglige. Nok er tingene anderledes i dag, hvor Nærum er blevet en forstad til København med mange nye indbyggere, nye bygninger og en omfattende pendling mellem bolig og arbejde, men Nærum har stadig en duft af landsby med hovedgaden, skoven og markerne, Alle har deres egen vinkel på begivenheder, der er fundet sted i byen, og det mener vi kun gør det mere interessant at læse. På den måde er der lagt op til samtaler om, hvordan det nu var, tingene foregik, og hvordan den enkelte oplevede tilværelsen. Det er vores ønske med denne samling livshistorier at bringe nye generationer en stemme fra fortidens Nærum, så man kan komme til at føle sig hjemme her som en del af det lille bysamfund, som stadig eksisterer. Bogen er forsynet med mange fotos, luftfotos samt gamle og nye kort, der kan orientere om, hvordan byen så ud. Vi vil her sige mange tak for stor hjælpsomhed fra alle fortællerne og deres familier, som har været i gemmerne og fundet gamle fotos frem og delt ud af deres viden. Nærum, december 2010 Susanne Viby Erling Rasch Georg V. Rasmussen STOR TAK TIL Historisk Arkiv for Rudersdal Kommune for tålmodig hjælp til at scanne billeder ind og finde nye frem. Tak til museumsinspektør Niels Peter Stilling og Jens Johansen, Rudersdal Museer, for støtte og konsulentvejledning. Tak til Per Schou, Forlaget Globe, hvis entusiasme for projektet har gjort denne udgivelse mulig. Tak til forlagets medarbejdere, der har lagt et stort arbejde i projektet. Bogen er udgivet i samarbejde med Rudersdal Museer og med støtte fra: Historisk-topografisk Selskab for Søllerødegnen Kultur, Rudersdal kommune Holtana-gruppen Lions Club, Søllerød 5 Nærum.indb :03:10

3 Leif Svendsen fra Linde Alle nr. 4 på sin fars cykel, malermester Svendsen. Forrest hans lillesøster Jonna, i midten en veninde. Huset bagved er Linde Alle nr. 6, hos familien Flensted erne. (Leif Svendsens foto) Kogekonens Ellen Ellen Jeppesen ( f. Flensted) er et kendt ansigt i Nærum. Hun er født og opvokset i et af de første huse på Linde allé. Her fortæller hun om sin barndom og ungdom og sit møde med sin udkårne, Svend, kaldet "Ole Lukøje". De to bor i dag i Nærum Vænge. Fra Jylland til Nærum Mor, Else Flentsted, som kogekone i 1940 erne. (Winnie Westerbergs foto) Ellen forrest med kusine Rita fra Egebækgården (Ellen Jeppesens foto) Nærum.indb 6 Mine forældre var begge jyder. Min far, Jens Peter Flensted Christensen, kom fra Bryrup. Som ung fik han i begyndelsen af 1920 erne arbejde på Wesselsminde og Nærumgård her i Nærum. Min mor, Else Jørgensen, kom helt oppe fra Gjøl. Hun havnede i Nærum, fordi hendes far, Johannes Jørgensen, fik arbejde som herskabsgartner hos vekseler Bertel D. Adler i Villa Nella ved Rundforbi. Senere var det Folsach, der overtog både villaen og bedstefar. Mor havde en søster Dagny. Da hun blev gift med Jens "Jyde", flyttede de til leje i en længe på Vognmandsgården ved Nærum Gadekær. De havde datteren Elvira. Efter Vognmandsgården brændte i 1929, boede de til leje i stueetagen i det nyopførte hus på samme sted, og murermester Andersen boede ovenpå. Dagny var i nogle år temmelig syg og derfor blev Elvira passet af sin mormor og morfar i gartnerhuset ved Rundforbi i lange perioder. (Se afsnit Ungerne fra Linde Alle, Winnie Westerberg.) Vi boede på Linde Alle Mor og far flyttede til Linde Alle nr. 6, og her blev jeg født i Vi boede i stuen, og rullekonen, Ester Olsen, boede ovenpå med sine børn Ruth, Inger, Dorrit og Espen. Min mor arbejdede som kogekone hos folk, når de skulle have selskaber, bl.a. hos Niels Bohr. På et tidspunkt var min far skovhugger, og så skulle jeg af og til ud til ham med en tår kaffe. Den var hældt ned i en sodavandsflaske med patentprop, sammen med sukker og fløde. Han arbejdede meget sammen med skovløber Kjær de dannede makkerpar. De savede jo træerne med håndkraft, og når jeg nærmede mig stedet, råbte min far: "Pas på! træet falder til den dér side!" Og så passede jeg på. Det var hyggeligt at komme ud til ham. Når det var isvinter, og min far ikke havde noget arbejde, gik han først til Skoleparken, hvor han skulle til kontrol i fagforeningshuset. Bagefter fortsatte han til fods til Vedbæk, hvor han gik ud på isen og pilkede torsk! Efter en lang dag vendte han hjem med is i næsebor og hår! :03:13

4 Folsachs herskabsvilla, Villa Nella, som lå på den lille vejdel af Rundforbivej (nu Egebækvej), helt oppe ved Grisestien. Sådan så den ud inden nedrivningen. (Foto: Niels Brühl, 1981) Gartner Jørgensen med familien ved gartnerhuset i Rundforbi sidst i 1920 erne. Fra venstre forrest: Petra (gift med Axel), Johanne Jørgensen, Johannes Jørgensen, Dagny (datter) med sin datter Elvira, Else (datter). Fra venstre bagerste række: Axel Jørgensen (søn), Jens (gift m. Dagny), Jens Peter Flensted (gift med Else). (Ellen Jeppesens foto) Stien fra Rundforbivej (nu Egebækvej) op mod Grisestien. Gartnerhuset er godt skjult i buskadset til venstre, stråtaget kan lige anes set fra Folsachs herskabsvilla, Villa Nella. (Foto Niels Brühl 1981) Gartner Jørgensens hus, Rundforbivej (senere Gartner Jensen), fotograferet lige inden nedrivningen. (Niels Brühl 1981) 7 Nærum.indb :03:15

5 Senere fik min far arbejde som gartner på Søllerød Kirkegård. Der var han i over 25 år. Men det stoppede, da han blev ramt af en uopmærksom bilist på Søllerødvej. Han lå på hospitalet længe med benbrud, men kom sig og anlagde sag mod bilisten, der havde kørt ham ned. Den sag førte landsretssagfører Guldbrandsen, der boede nede ved gadekæret, for ham og han vandt og fik en god erstatning, men min far kom aldrig til at gå ordentligt igen og kom ikke mere i arbejde. Barn på Linde Alle Jeg var enebarn, men det mærkede jeg slet ikke, for jeg legede altid med Jonna, malermester Svendsens datter, inde ved siden af. Vores mødre havde savet et hul i plankeværket, så vi lige kunne smutte igennem. Vi legede hver dag. Så snart hun kom fra skole, så hængte vi sammen. Og vi blev passet hos hinanden, hvis vores forældre skulle ud om aftenen. Jeg ville helst ind til hende, for så købte vi et birkesfranskbrød nede på bageriet og kom fedt og roquefortost på det var vores livret! Oppe i "toppen" af Linde Alle, som vi sagde, var der et gartneri, der gik helt over til Hattehuset på Hovedgaden. Der var ikke andet end ukrudt vi kaldte ham ukrudtsgartneren og der var et hegn, hvor vi kunne hænge gamle tæpper op på, og så lavede vi hytter, som vi legede i. Vi legede også tit fangeleg omkring de store lindetræer på vejen, vi legede Bytte Bytte Gårde Aldrig bytte om igen. Det var en stor fornøjelse. Og så legede vi Bro Bro Brille med et hav af unger oppe fra de røde huse, da de blev bygget. Sådan noget legede vi også, når vi holdt børnefødselsdag. Da Jonna og jeg blev lidt større, tog vi tit Grisen til Lyngby for at gå i biografen vi havde travlt, for vi skulle gerne nå to forestillinger på sådan en dag, både kl. 4 og kl. 7! Min fars bror, onkel Kresten, var togfører og fløjtede afgang, og Hertz, billettøren, råbte stationernes navne, og jeg husker så tydeligt, når vi nåede Brede, at han råbte Breeeede! på en bestemt måde. Det var herlig fornøjelse. Forrresten blev Onkel Kresten s søn, Peter, gift med Kirsten, der var søster til Grethe Olsen, manufakturhandler. Een stor familie! Vi kom også i Skodsborg Bio. Så gik min far med mig derned det var nu så hyggeligt at gå med ham i hånden gennem skoven. Jeg gik på Nærum gl. skole fra 1-5. klasse. Jeg husker især skolebetjent Carlsen, der havde tre piger: Inger, Ester og Ruth. Efter 5. klasse kom vi til en prøve, og skoleinspektør Svanning skulle tage stilling til om vi skulle deles i almen eller boglig mellemskole. Derefter kom jeg på Gl. Holte skole og gik i mellem og realen. Jeg cyklede hver dag der var ikke noget, der hed skolebus. Vores naboer på Linde Alle Vi kendte alle vores naboer i de små huse på Linde Alle. I nr. 2 boede malermester Arentoft iført hvid kittel. Under krigen, når der var luftalarm, som tudede så højt den sad nemlig ovre på møllen ved Andelsbageriet var det i Arentofts kælder vi gemte os. Vi havde dyner med, og Fru Arentoft trakterede os med bolsjer det var så hyggeligt! Min far stod altid udenfor og betragtede flyverne! I nr. 4 boede først silkebåndsfabrikant Pedersen med kone og børn, men da de flyttede til Askebakken ved gadekæret, kom malemester Svendsen til at bo i huset med børnene Jonna og Leif. Huset lejede de af Arentoft. Og det var jo Jonna, jeg legede så meget med. De lejede 1. salen ud til frk. Christoffersen. Senere købte malermester Wärme huset af Arentoft. Vi havde fornøjelsen af at passe børnene Bent, Freddy og Kirsten, når forældrene var på ferie. Vi boede i nr. 6, sidehuset. Oven over os, på 1. sal, boede rullekonen, Esther Olsen, med sin syge mand og børnene Ruth, Inger, Espen og Dorrit. I hendes have havde de bygget et skur til rullestue. Mange år arbejde hun med en håndbetjent rulle, og hendes mand hjalp hende. Senere blev den udskiftet med en mekanisk rulle. Da manden døde, blev hun gift med skomager Jensen. Ved siden af os i hovedhuset nr. 6 boede Osterhammel. Han og hans kone havde en manufakturhandel oppe i den anden ende af Hovedgaden, hvor banken kom senere. Osterhammel sad i rullestol, og det eneste, han kunne i Købmandsgården på Nærum Hovedgade i (Foto: Historisk Arkiv f. Rudersdal kom.) 8 Nærum.indb :03:17

6 9 Nærum.indb 9 Luftfoto fra 1950 af Nærum Hovedgade set fra skoven. (Foto: Historisk Arkiv f. Rudersdal kom.) :03:19

7 forretningen var, at sidde bag disken og tage imod penge, resten ordnede konen. Men han var god til at skaffe ting under krigen, som var svære at få fat i, f.eks. olie til at lave mayonnaise af. Om morgenen blev han hentet af "Klokker-Kaj", som vi kaldte ham, der kørte Lillebilen, og kørt op til sin forretning på Hovedgaden, og hvis det passede med min skoletid, da jeg gik på Nærum Gl. skole derude, fik jeg lov til at køre med. Det var et stort øjeblik at blive kørt til skole i taxa! Hver dag, når min far kom hjem fra arbejde, skulle han stå på pinde for Osterhammel, når han kom hjem fra forretningen i taxaen. Så skulle far hjælpe ham ud af vognen og over i rullestolen, køre ham ind i huset, hjælpe ham op af rullestolen og direkte over på sofaen og give ham dagens avis og så fik han sin cigar. Men han og hans kone var så flinke. De havde telefon, og det havde vi ikke, så når folk skulle ringe til os, ringede de ind til Osterhammel. Og når det var en af mine kærester, der ringede, da jeg blev lidt ældre, så råbte han ind til mig: "Kathinka, Kathinka, luk vinduet op! Det er Søren, der ringer!" Og så fik jeg lov til at stå derinde og tale i telefon. Da Osterhammel døde, og butikken lukkede, kom der en bank i forretningen og huset på Linde Alle blev overtaget af Bruhn, der havde haft Gl. Holte Kro, den rigtig gamle der lå ved siden af Gl. Holte Gård. Han var en bestemt herre! Når han kom med bilen ind i gården, så svingede han rundt og så var det bare om at flytte tæerne! Han havde en søn, Hans, der hængte sin knallert op i lysekronen, når den skulle repareres, og hans mor ikke var hjemme! Bruhn og hans kone havde en produktion af papir- og fødselsdagsflag og flag på snor til juletræer. Længere oppe ad Linde Alle i nr. 8 boede familien Prytz-Jensen med mange børn. Den lille datter Kirsten blev dræbt under bombardementet på den Franske Skole i krigsårene. Så kom Andersen, nr. 10, der både var mælkemand og brødkusk. Han kom ind til os hver morgen for at spørge, om vi skulle have noget. Han var meget snaksalig, når han var ude, men hjemme sagde han og konen aldrig et ord til hinanden. Men venlige var de. Ved siden af dem boede også en Andersen i nr.12. Han var hattearbejder, og han spillede violin i sin fritid, noget så dejligt og hans datter spillede piano. Overfor vores hus på Linde Alle, i den gamle skjortefabrik, havde Carl Jensen sit pileværksted. Hans kone var også født i Gjøl, ligesom min mor det, syntes vi, var så sjovt. "Pile-Jensen", som vi kaldte ham, havde også undervisning i pileflet af retarderede ude i Ravnholm på Ravnehøj. "Pile-Jensen" underviste min mors søster, tante Dagny, som havde fået en lille hjerneskade. Hun blev så dygtigt til pileflet, at hun tog med ham rundt i landet og underviste. Huset lå ude i skoven, man kunne se det fra Grisen. I huset boede også en grosserer Klungset. Han solgte kjoler og frakker og kunne skaffe alt det, vi andre ikke kunne få under krigen. Han fik skaffet tøj til min mor til hendes sølvbryllup. (Se afsnit Rundt om Pile-Carl) Bedstemor og bedstefar, Johanne og Johannes Jørgensen, ved gartnerhuset i Rundforbi, 1930 erne. (Ellen Jeppesens foto) Over for Linde Alle Over for Linde Alle på den anden side af Hovedgaden lå de små forretninger. Der var købmand Ågård. Der var Zachariasen, der også havde håndkøbsapotekervarer, guldsmeden Ida Hyby, Wesselsminde mejeri, en saddelmager, og Telefoncentralen, hvor man kunne ringe for en 10-øre. Men det år, hvor jeg var syg og lå på Refsnæs, fik min mor lov til at ringe til mig ligeså længe hun ville. På vores side af Hovedgaden lå Brugsen, med kolonialvarer i den ene ende og slagteriudsalg i den anden. Ved siden af lå smeden Åstrøm, og ovenpå var Dukkedoktoren. Det var en dame, der lavede vores dukker, og engang fik jeg lavet min store celluloiddukke, hun fik et helt nyt hoved på. Ved siden af smeden var der et lille hus, hvor der var mejeriudsalg og is. Senere blev det til en slikbutik. Bagved Købmand Ågård lå dr. Bennicke s hus. Dr. Bennicke var så flot, så flot, og han havde også en smuk kone. Han havde været militærlæge og var vores læge i nogle år. Jeg legede ikke med dem fra Børnehjemmet ved gadekæret de måtte ikke komme sammen med os, men jeg gik i skole med nogle af dem og holdt meget af dem. På mit konfirmationshold var det næsten kun "børnehjemmer", jeg var den eneste ude fra byen, som man sagde. Bedstemor og bedstefar i Rundforbi Mine bedsteforældre Johanne og Johannes Jørgensen boede jo i det gamle gartnerhus ved Rundforbi for foden af bakken lige overfor Peder Møller, hvor der nu er døvehjem. Senere var det gartner Jensen med døtrene Else og Anne Margrete. Det var så pragtfuldt at være hos bedstemor og bedstefar, og når jeg overnattede, lå jeg oppe på loftet. Der var et hul i gulvet, der førte ned til køkkenet, og om morgenen råbte jeg ned til hende gennem hullet: "Jeg er vågen, bedstemor!" Og så kom hun op til mig med kaffe. Det var så hyggeligt. Bedstemor var frisk, og når hun skulle handle i byen, gik hun altid derop og hjem igen hvis hun ville have kørelej- 10 Nærum.indb :03:19

8 Rundforbivej mod Nærum, som den så ud i 1930 erne, da Bedste fik et lift af dr. Askgaard. Øverst til højre ligger Askebakken. (Foto: Historisk Arkiv f. Rudersdal kom.) lighed, der var nemlig ingen bus, der kørte dér dengang så stillede hun sig ud på Rundforbivej med sin stok, og når så der kom en bil forbi, så slog hun et par slag på kølerhjælmen med stokken. Og hvis det var dr. Askgaard, der kom i sin bil, satte hun stokken foran og sagde: "Ka du hop!" (Hun mente: hoppe over stokken). Hun var så fræk. Og hun kom altid med. Jo, han var så pragtfuld, så pragtfuld, dr. Askgaard. Når han havde været på sygebesøg om aftenen kl. 10 f.eks., så stoppede han uden for bedstefars og bedstemors hus og kom ind for at få en tår aftenkaffe. Han kunne være meget morsom, når han fortalte, f.eks. om da hans søn var lille og kom til at sluge en marmorkugle. Og den stakkels lægefar var så bekymret for, hvordan den nu skulle komme ud! Langt om længe kom den frem på naturlig vis, og dr. Askgaard sagde: " Aldrig har jeg været så glad for at se en lort som denne!" Der var mange, der kom forbi og hilste på, også "Bager Henry", der var brødkusk på Andelsbageriet han kom forbi med wienerbrød til dem. Jeg husker også min bedstefar, han var så dejlig. Han ville oprindeligt have læst til lærer, men det var der ikke råd til, så han måtte nøjes med at blive gartner. Han var rigtig god til at løse "kryds og tværs", og når Fruen fra Villa Nella ikke kunne finde ud af ordene i sin "kryds og tværs", ringede hun på den lokale linje ned til bedstefar, så skulle han nok hurtigt finde løsningen. Når der var radioavis, skulle jeg sidde på skødet af ham og være musestille, for nu kom der "presse", som han sagde. Han blev en dag bidt så frygteligt i benet af en af de små hunde, som "Fruen" fra Villa Nella havde, og så fik han skinnebensår. Det led han meget under. Når hundene døde, blev de begravet i haven med sten på graven og inskription: "Peggy", og hvad de nu hed alle sammen. Bedstemor flyttede til Bager Olsen Da bedstefar døde, måtte bedstemor flytte fra gartnerhuset. Hun flyttede op på Hovedgaden, hvor hun lejede et værelse hos bager Olsen, der ejede den ejendom, hvor "Grethe Boghandel" (Grethe Jensen) boede. Det var jo hende der 11 Nærum.indb :03:22

9 havde boghandlen længere oppe ad Hovedgaden. Vi skiftedes til at være hos bedstemor, indtil hun lukkede sine øjne. Mens hun var frisk, hjalp vi altid med at handle ind for hende, og om lørdagen skulle vi altid over til købmand Poulsen, og have lørdagsbolsjer; dem fik vi forærende i et kræmmerhus. Vi skulle også ind til slagter Møller og købe saltkød, og så smurte bedstemor de dejligste madder på rugbrød, som hun filede af i tykke skiver, mens hun holdt det i armhulen, og så kom der fedt og saltkød på. Det var guf! Danseliv Jonna og jeg elskede at danse og vi gik også til dans oppe hos Annelise Rasmussen (senere Nielsen) på Hovedgaden og hos Ulla Birk i Holte. Vi havde det ret frit og da vi var gamle nok, fik vi lov til at tage cyklerne og køre ud på Bakken om søndagen til 10-øres dans, hvor det var herrerne, der betalte. Det startede allerede kl. 4, og vi skulle bare være hjemme, inden lygterne skulle tændes. Vi havde også nogle dejlige aftener på Vedbæk Badehotel. Det var en gammel Ellen Flensted sidder i solen ved rullekone Ester Olsens rullehus i haven, Linde Alle 6. Året er 1945, inden opholdet på Refsnæs. (Ellen Jeppesens foto) Bedstemor i stolen i Grethe Boghandels have sidst i 1930'erne. Huset lå over for slagter Møller på Hovedgaden. Fra venstre: Rita, (kusine), Elvira (datter af Dagny og Jens), tante Anna, Jens "Jyde" (Dagnys mand), ukendt, Rosa i den blomstrede kjole (yngste datter af Dagny og Jens). (Ellen Flensteds foto) træbygning, hvor der både var biograf, dans og revyer. Der var bl.a. en revyaften med Schiøler Link, hvor der så var dans bagefter og dansekonkurrence. Vi fik hans autograf og den har jeg endnu! Det var en festlig aften. Tiden på Refsnæs Men midt i ungdomslivet blev jeg syg. Jeg fik knogletuberkulose, en slags betændelse i knoglerne. Det havde dr. Bennicke ikke opdaget, da han modtog røntgenbillederne, så han anbefalede helt fejlagtigt, at jeg kom på Skodsborg Sanatorium og fik massage, og dét var det værste, man kunne gøre, fik jeg senere at vide, for så bredte det sig i hele rygsøjlen. Og så lå jeg derhjemme og var så forpint af smerter. Men efter at have set på billederne igen, fandt han ud af, hvor slemt det var, og så kan det nok være, at jeg kom hurtigt af sted til Gentofte Amtsygehus, hvor jeg blev så forkælet. Så kom overlægen fra Refsnæs og skulle tale med min mor, og hun græd og græd, da hun fik at vide, at jeg skulle være på Refsnæs et år og ligge i sengen. Jeg måtte ikke engang løfte hovedet, derfor blev jeg lukket inde i en gipskorset fra skuldrene til fødderne. Der var kun et lille hul midt på maven, så jeg kunne trække vejret Da jeg endelig kom ud af gipsen, blev der lagt sandsække ved mig, så jeg ikke kunne røre mig. Alt foregik liggende. Det var svært at spise suppen løb ned ad kinderne. Medicinen var kulbuelys, og at vi skulle være ude så meget som muligt og have sol. Vi var ude altid, og vi frøs, så tænderne de hakkede, nogle gange var det så koldt at der var is på vores suppe! Men vi blev så forkælede, fik god mad, for vi skulle rigtig fedes op! Jeg var 16 år, da det startede, og jeg nåede at fylde 18, mens jeg var dernede. Efter jeg var blevet rask, vendte jeg tilbage til mit arbejde på Postgirokontoret i København. Der havde jeg været et år, inden jeg blev syg. Men Refsnæs vendte jeg tilbage til i november, hvor man hvert år havde basar. Der kom alle de gamle patienter, og en af dem var Svend Jeppesen, som senere skulle blive min mand. Vi havde set hinanden før på hospitalet. Han havde selv været patient dér, men så var han blevet så interesseret i arbejdet på stedet, at han assisterede lægesekretæren. Forlovelse og bryllup Da Svend og jeg blev forlovet, boede han i lange perioder hos os på Linde Alle. Han kom fra nordvestkvarteret i København og havde langt hjem. Vi sad tit og hyggede os på sengen i mit lille værelse under Ole Lukøje-lampen, og en dag min kusine Elviras børn, Winnie og Randi, kom ind, sad vi lige dér og kyssede, og fra den dag kaldte de Svend for Ole Lukøje. Sådan blev han kendt i hele Nærum og folk kalder ham det endnu! Min brudekjole blev syet af frk. Lindberg, og den kostede 125 kr.! Vi havde ikke nogen stor stue, så vi fik lov til at holde brylluppet i de røde huse 12 Nærum.indb :03:23

10 Nærum.indb 13 Ellen og Svend Jeppesen i brudetøjet. En fin hestesko dannet af myrter er sat på slæbet I 2009 kunne Ellen og Svend fejre diamantbryllup med hilsen fra dronningen og borgmesteren. (Ellen Jeppesens foto) på Linde Alle hos min kusine "Via" (Elvira) og onkel Walther. Og det blev en dejlig fest! Bryllupsnatten tilbragte vi hos fru Andersen lidt oppe ad Linde Alle hun var så sød at låne os deres soveværelse! Og hun pyntede min mand til brylluppet og satte sikkerhedsnåle i vesten, så den sad rigtigt. I den første tid boede vi hos mine forældre det var jo svært at få noget at bo i. Men så fik vi en taglejlighed i Skoleparken i Gl. Holte. Senere, da vi fik vores ældste, Morten, byttede vi os til et af de røde rækkehuse på Nærumgårdsvej 104. Her kom nr. 2 søn, Lars, til. Jeg gik hjemme og passede børnene, men jeg var stadig tilknyttet Postgirokontoret på frueholdet, så blev man indkaldt engang imellem, når de havde brug for ekstra hjælp på den måde behøvede jeg ikke at være hjemmefra hver dag. Selvom det var dejligt med rækkehuset med haven, så blev det alligevel for svært i dagligdagen, fordi der ikke var badeværelse, kun et lillebitte toilet med en lille håndvask. Der var også kun én kakkelovn. Den fik vi udskiftet med det samme til en stor industriovn, der kunne varme det hele op og så fik vi lavet et hul op til 1. sal, så der kunne komme varme op. Men det blev for pauvert, og så fik vi et rækkehus på Fyrrevejen, hvor vi boede i 44 år! Til sidst blev det for hårdt at komme op ad trappen, og haven kunne vi heller ikke holde og så fik vi byttet igen og nu bor vi i en stuelejlighed i Nærumvænge :03:25

11 Edith fra Egevang Edith Petersson fortæller om sin barndom på en lille avslgård, der hørte til Egevang. Vi hører bl.a. også om den tid, hvor hun var ansat på telefoncentralen i Nærum. Herskabsvillaen Egevang, som den så ud i 1940 erne. Villaen blev omdannet til drengehjem sidst i 1940 erne. (Foto: Historisk Arkiv f. Rudersdal kom.) Avlsgården ved Egevang, sidst i 1920 erne. Far, Conrad Hansen, med sine køer foran huset. I baggrunden skimtes hønsegården. (Edith Peterssons foto) Nærum.indb 14 Min far, Conrad Hansen kom fra Fakseegnen, hvor han blev landbrugselev på en stor herregård. Han kom også på landbohøjskolen, hvor han traf min mor, Ellen. Hun kom helt ovre fra Thistrup i Jylland. Efter de blev gift, kom de til Stenrødgård i Lyngby, og derefter til Dyrehavegård også i Lyngby. Dér blev far forvalter, og mor fik ansvar for pigerne og et stort karlehold, som skulle have mad og passes. Min bror, Eyvind, kom til verden i 1921, og jeg blev født i Egevang Kort tid efter min fødsel, fik min mor sclerose og kunne ikke længere klare at have det store ansvar på gården. Derfor forpagtede far den lille avlsgård til Egevang i Nærum. Det var i Da var jeg 2 år og min bror var 6 år. Egevang var det store, røde hus, der lå oppe ved Skodsborgvej, der dengang hed Nærumvej. Villaen lå med en stor have omkring cirka dér, hvor den første blok på Langebjerg nu ligger. Hovedindgangen var ud mod dér hvor der i dag er lyskryds. Der boede en Allan Hansen med sin familie, en kone, to piger og en dreng, der var voksne. Jeg kan huske, vi har været der en juleaften, jeg har nok været tre år, og jeg kan huske det store juletræ i stuen. Det var den sidste familie, der boede på Egevang. Egevang blev købt af fru overretssagfører Manthey-Wagner, der boede på Nærum Hovedgade, og hun fortalte far, at hun ikke helt vidste, hvad ejendommen skulle bruges til. Den lå hen i mange år, helt til vi flyttede i I 1940 kom tyskerne og holdt til dér, så det var først efter krigen, at det blev til drengehjem. Nærum Kostskole blev lukket, mens vi boede her, og skolen blev så beboet af arbejdsløse. De var vist på noget kursus dér. Dem gik vi over og spillede fodbold med de var så flinke! Eyvind har været omkring 11 år og jeg 7 år. Arbejdet på gården Vores lille gård lå et stykke hen mod bakken, hvor der er græs i dag. Vejen til gården lå dér, hvor Langebjerg er i dag. Min far var en fantastisk mand, for han var det hele: en god far og ægtemand og en god bonde og han var flittig, han sled og slæbte altid. Det er ikke til at forstå, at han kunne alt dét. Min mor kunne :03:28

12 Den lille avlsgård ved Egevang, hvor Edith Hansen voksede op. Sådan så det ud i 1930 erne: den højre side af huset var stalden til køer og heste. I den venstre del var beboelse med 2 stuer, køkken, vaskehus, og på 1. sal soveværelser. På loftet midtfor var kornmagasinet. Den mørke bygning til venstre er en stor trælade. Bagerst i billedet er hovedhuset Egevang med Nærumvej løbende bagved (nuværende Skodsborgvej). (foto: Historisk Arkiv f. Rudersdal kom.) 15 Nærum.indb :03:30

13 slet ikke gå, og han måtte bære hende rundt. Mor kunne kalde på ham med en stor klokke, hun havde hos sig, når hun skulle på toilettet eller andet, og den kunne han høre, når han gik ude i marken. Men hvis han var helt nede på det stykke mark, vi kaldte Vognmandsmarken, så måtte hun enten holde sig, eller vi måtte løbe ud og hente ham. Dengang var der ikke nogen hjemmehjælp, så der var kun ham til at klare det hele. Vognmandsmarken er det stykke jord, der ligger mellem Egekrogen og campingpladsen. I gamle dage hørte jorden til Vognmandsgården nede ved gadekæret. Man havde ungkreaturer gående dér. Senere blev jorden solgt fra, så det kom til at høre til Egevang. Vi skulle hjælpe til Vi skulle jo hjælpe til både i huset og i marken helt, fra vi var små. Så vi lærte tidligt at have et ansvar. Da jeg var 4 år, fik jeg to dværghøns og en hane. Min far og Eyvind havde lavet en fin, lille hønsegård til mig. Så fik jeg at vide, at jeg kunne få foderet hos far, men jeg måtte selv passe hønsene. Og det gik fint. Hønsene lagde æg, og jeg ville gerne have flere høns, så jeg lod dem ruge nogle af æggene ud til kyllinger. Så fik jeg 4 høns og havde stadig den ene hane, og de lagde mange æg. Så mange, at jeg kunne begynde at sælge af dem. Jeg solgte dem til Eiberg, der havde en fuglefarm nede ved Vatelunden. Alle de år, han havde farmen, inden han flyttede den til Lyngby, solgte jeg mine æg til ham. Edith Hansen med sin cykel, købt hos cykelhandler Suhr i Søllerød. Kurven med æg skjules bag ryggen erne. (Edith Peterssons foto) Og jeg tjente gode penge, som jeg satte i banken. Efterhånden havde jeg sparet så mange penge sammen, at jeg kunne købe en ny cykel i stedet for den lille, gamle cykel, jeg havde arvet oppe fra Villaen. Den kunne jeg slet ikke passe til sidst. Så jeg fik en stor cykel, der kostede 80 kr.! Og jeg var så stolt over, at jeg selv havde købt den for mine egne penge! Vi blev også gode til at køre med hestevognen ude i marken. Bakken her var så stejl, at det var en kunst for os at styre vognen, så den ikke væltede, men en gang var det ved at gå galt for mig. Jeg var kommet til at læsse for meget halm op i den ene side i vognen, og samtidig drejede vognen for skarpt, så den tippede. Men der skete ikke noget, for jeg nåede lige at springe af, og hesten og vognen blev bare stående! Det var også mit arbejde at hjælpe far med at tærske kornet inde i laden. Jeg stod så oppe på høloftet og smed kornet ned til far. Han lagde det over i tærskeværket, som en hest trak rundt. Og så var det også min opgave at holde øje med alle de mus, der kom frem i kornet. Og hver gang, jeg så én, skulle jeg gribe den og smadre den hårdt ned i gulvet. Dét kunne jeg ikke li'! Men der var ikke noget at gøre, vi kunne jo ikke have alle de mus. Vi havde mange katte på gården, men de kunne ikke spise alle de mange mus. Spændende lege Vi havde også tid til at lege og vi var også lidt frække nok mest mig. Det blev jeg nødt til for at kunne lege med drengene. Jeg boede nemlig så langt fra nogle piger ude ved Birkegården, at vi ikke bare kunne rende over til hinanden, så jeg måtte lege med min bror og hans venner. Det betød, at jeg måtte være med til alle de drengestreger, og det var tit mig, der skulle gøre de ting, som drengene ikke turde: hente et eller andet, vi ikke måtte. For eksempel havde vi lavet en hule under en af de store syrenbuske, der stod mellem Egevangvillaen og vores mark. Vi dækkede jorden til med halm, og så lagde vi brædder over og dækkede dem til med halm det lunede så dejligt. Så skulle vi jo have et sterinlys, og det var selvfølgelig mig, der skulle gå ind og hente det! Men min far opdagede det og blev SÅ tosset og jeg fik en ordentlig endefuld! Og det var jo forståeligt nok, vi kunne have brændt hele ejendommen ned! Så far kunne også være meget bestemt! Vi lavede huler mange steder, også oppe ad bakken, hvor der var en kæmpehøj med tre sten på. Den var gravet ud mange år før, og man havde fundet en masse flintesten og økser og sådan noget. Den var rigtig god at lege inde i, så vi brugte den til hule. Den fatter jeg ikke, at man har fået lov til at fjerne. Den var så flot. Neden for bakken samledes hvert forår så meget vand, at det blev en stor sø, selvom der var en grøft, der skulle lede vandet over i den større sø. Dér legede vi meget. Dengang, man skulle tømme den store villa, fik vi et gammelt bord at lege med, og det kunne vi vende om, så vi kunne sejle med det på søen! Og selvfølgelig kom jeg til at stå på hovedet ud over det en dag. I dag er der stadig en fordybning, hvor søen var. Min far lagde drænrør i jorden på bakkerne for at få det lidt tørt, for her havde han sine marker helt ud til Vognmandsmarken. Min far var meget interesseret i heste, så han købte en meget flot frederiksborghest og en dejlig, tyk jysk hest. Selvom de var så forskellige, gik de godt i spænd med hinanden. Og vi fik lov til 16 Nærum.indb :03:31

14 at ride på dem. Min bror skulle altid have den fine hest og jeg den store. Tit om søndagen, når vi ikke skulle hjælpe til, red vi op til Egekrogen, der dengang hed Egekrogsvang. Der boede nogle mennesker, der hed Riber, der ingen børn havde. Derfor blev vi forkælet lidt. Riber havde været cowboy ovre i Argentina, og det var så spændende at høre om han har nok overdrevet lidt! Han lærte min bror at kaste med lasso. Dér red vi tit op. De herlige vintre Om vinteren var der altid så meget sne, at man kunne løbe på ski. Vi havde jo ikke mange penge, så far lavede selv ski til os. Han købte noget lærketræ og satte bindinger på. Det var bare nogle gummistykker, der blev gjort fast i træet. Så dyppede han spidserne ned i kogende vand i en gruekeddel, satte en snor fast i spidserne, strammede til og fastgjorde snoren i bindingen. På den måde formedes spidserne opad, mens træet tørrede. Når det var godt skiføre, vidste vi, at det var tid til kanetur med ski! Til gården hørte en gammel kane, og der var sådan et net, man kunne sætte på, så man ikke fik sne i hovedet fra hestehovene. Far spændte frederiksborghesten for kanen og kørte ned til skolen, og alle de børn, der kunne være i kanen og på ski bagved kanen fik lov til at køre med. Far havde sat reb bag på kanen, og de største drenge, Helge Svendsen, Helge Aggerton, Jørgen Nielsen, Erik Hansen, Erik Helgeson og Erik Høyby, fik lov at komme på slæb. Det gjaldt om at holde godt fast, mens det gik i susende fart over sneen. Far kørte os ud gennem den røde låge, ned gennem skoven til Rådvad og så videre ind i Dyrehaven ud over sletten ved Eremitagen. Jo, min bror og jeg var meget populære om vinteren! Den store sø måtte vi ikke lege på. Den er bundløs, siger man, men dengang var vintrene så strenge, at den var frossen dybt ned. Alligevel fik vi aldrig lov til at gå ud på isen, før far havde været ude og hoppe på den. Her tilbragte vi sørme mange timer på skøjter. En dag løb jeg på skøjter med Eyvind og de andre drenge, og så faldt Eyvind og fik en af de andres skøjte ind i sin overlæbe, så den flængede, og blodet styrtede ud af ham. Og så sagde nogen af drengene, at jeg skulle løbe hjem efter hjælp. Det gjorde jeg, og Eyvind kom luntende efter hylende! Jeg kom først ind i huset til mor og råbte: "Eyvin har slået sig, han har revnet hele sit ansigt!" Så sagde mor: "Nårh! Men jeg kan da høre, at der er liv i ham endnu!" Hun var altid så sød til at trøste os. Ikke noget med at overpylre, men på en god måde. Søndagstur med vennerne i 1940 erne: Fra venstre: Helge Svendsen (Svendsen Cykler) m. Fragtmand Andersens datter, lys frakke: Karen Thomsen fra Næ. Hov. gade, Erik Helgeson m. Edith, tømrer Tage Larsen fra Næ. Hov. gade. med Åge Gudnitz på ryggen, Erik Hansen fra det gamle Hattehus m. Else (Tages kone) på ryggen. (Edith Peterssons foto) Det gjorde hun også, da jeg mistede min lille hund. En ny hund Der var en slagtermester Randrup på Skodsborgvej ved Ørholm. Han blev kaldt for "Bøffen". "Bøffen" havde været med i en konkurrence med en mand, der var vegetar, kaldet "Bananen". De to dystede om, hvem der kom først på gåben fra Roskilde til København. Hvad gav flest kræfter? Kød eller vegetarkost? Den konkurrence skrev man meget om i aviserne. "Bøffen" vandt! Bøffen opdrættede granddanois er, og en dag kom han cyklende hen ad Skodsborgvej med sine 6 granddanoishvalpe. De løb løs omkring cyklen, og han havde ikke helt styr på dem. Jeg kom cyklende med en lille hund, jeg havde, en foxterrier. Pludselig overfaldt de 6 hunde min lille hund og flåede den fuldstændigt. Det var skrækkeligt! Jeg bar den hjem til huset, og far tog sig af den og ja, han har jo nok aflivet den jeg så det ikke. Han sagde bare, at den havde sagt farvel til mig. Og det var også det mest humane. Jeg var så ulykkelig, men mor trøstede mig og sagde, at den nok ikke havde lidt noget, og den havde det godt nu. Bøffen var jo noget ked af dét, der var sket, så han tilbød far, at vi kunne få én af hans granddanoishvalpe. Men jeg skulle ikke nyde noget af at have en af dem, der havde flået min lille hund. 17 Nærum.indb :03:32

15 Men nogen tid efter kom der en fremmed skærsliber på besøg, som mor ikke kendte hun kendte jo de faste, der kom forbi og fik en madpakke og en 25- øre. Den fremmede gjorde hende ikke noget, men hun blev så bange, at hun sagde til far, om vi dog alligevel ikke kunne få den dér store hund, som kunne hjælpe med at holde vagt. Og så fik vi en af Bøffens hvalpe. Den blev jeg meget gode venner med efterhånden, og den passede godt på mig, når vi gik af sted, for eksempel op til skoven. Jeg ville gerne op og lege alene i skoven ved Egekrogen. Det måtte jeg ellers ikke, men fordi jeg havde den store hund til at passe på mig, fik jeg lov. Jeg havde bundet den i en snor om min mave. I skoven byggede jeg små haver med sten, mos og grene. Så lavede jeg dyr af kastanjerne og satte derned. Det var dejlige stunder! "Et skvat" Når Eyvind og jeg skulle til tandlægen i Lyngby, kørte vi selv på cykel derind, selvom jeg kun var 6 år. For det kostede jo penge at tage med toget. Men det gik fint. Vi holdt et lille hvil på vejen hjem i Kongens have ved Sorgenfri Slot, hvor der var et stengærde. Og skvattet som jeg altid var dengang, fik jeg nyrebækkenbetændelse på grund af de kolde sten. Så kom dr. Askgård og undersøgte mig, og bagefter talte han med min mor, og jeg kunne ikke undgå at høre nogle ord om mig, der gjorde stærkt indtryk: "Men fru Hansen, De må jo regne med, at hun er et lille skvat hende skal De ikke regne så meget med!" Så jeg tænkte ved mig selv, at det skulle han i hvert tilfælde ikke få ret i! Jeg blev stædig. Jeg var indlagt på Gentofte Amtssygehus i 4 uger, hvor jeg lå samtidig med min mor, der også var på hospitalet. Jeg måtte ikke blive hjemme hos far, for man troede ikke, han kunne passe mig. Derfor var jeg indlagt, men mor og jeg lå ikke på samme afdeling. Der blev ikke gjort noget, jeg fik kun ro og varme. Så kunne jeg besøge mor om dagen. Og min mor gjorde også sit til at jeg skulle komme mig, for hun såede spinat flere gange om året, kogte det og så skulle jeg både spise det og drikke kogevandet puha! Det kunne jeg bestemt ikke li! Jeg fik også jerntilskud, og som følge af alt dét fik jeg sådan nogle dårlige tænder men hun reddede jo mit liv på en anden måde! En dejlig skoletid På Nærum skole var jeg så glad for at gå. Jeg elskede gymnastik, og der havde vi frk. Clasen, og hende holdt jeg så meget af. Hende havde vi også i bibelhistorie. Og hun fortalte det så levende, som om det var én stor historie. Og vi glædede os fra gang til gang til at høre, hvordan det nu gik med ham Jesus! Og skolebetjent Carlsen var så flink, men bestemt. Hvis vi havde løbet lidt for stærkt i skolegården og var faldet på asfalten og havde fået de små, hårde sten ind i hudafskrabningen på knæet, så var det op til Carlsen, hvor han skurede knæene rene med sæbevand og en neglebørste det har jeg prøvet mange gange. Og hvis man protesterede, så sagde han: "Jamen det ska du!" og så vænnede vi os til det og regnede det til sidst ikke for noget. Dans og gymnastik Jeg var så glad for at lave gymnastik, at jeg meldte mig til i S.N.I.K. Og mit hold skulle lave opvisninger mange steder, bl.a. på Nærum Hotel. Og så var der engang, hvor hotelejer Clausen havde ferniseret gulvet med noget fiskefernis af en art, der ikke ville tørre. Og vi skulle jo ind og fremvise vores optrin, og publikum sad og ventede. Vores træner, Linda Jensen, ude fra Birkegården sagde, at vi bare måtte prøve alligevel, så vi gik i gang med øvelserne, men vores sko hang i hele tiden, og da vi skulle sætte os ned og rejse os hurtigt op igen, blev vores gymnastikbukser hængende i, og vi stod der i underbukser! Folk lo og klappede og vi hev bukserne op og fortsatte! Senere fik jeg Rita Westerberg som træner, og hende gik jeg hos i 50 år! Min bror Eyvind kunne godt lide at danse og mødte gennem dansen Annelise Rasmussen, som var danselærer. (Hun blev senere gift Nielsen, se afsnittet om Noget om et danseliv). De blev gode venner, og Eyvind hjalp Annelise, da hun startede en danseskole op på Nærum Hotel. Annelise boede mellem Holte og Birkerød i huset Dumpedal, og den eneste måde, hun komme frem og tilbage til Nærum, var enten til 18 Nærum.indb :03:32

16 Huset Vestervang, Rundforbivej 172, ligger stadig bag Nærum gadekær. Til huset hørte en kæmpegrund der strakte sig ned mod Kikhanerenden erne. (Edith Peterssons foto) fods eller på cykel. Men om vinteren var vejen streng, hvis der lå sne, så Eyvind fulgte hende hjem. Men inden de kørte den lange vej, kom de hjem til far og fik noget smørrebrød, han havde lavet til dem. På det tidspunkt var vi flyttet til et hus ved gadekæret. Vores nye hus ved gadekæret Jeg var omkring 14 år, da min mor efterhånden var blevet så syg, at vi ikke kunne være på gården mere, og min far købte så husetvestervang på Rundforbivej nr En stor, gul villa med to lejligheder i. Vi boede nedenunder, og så havde vi nogle logerende ovenpå. Vi havde en kæmpe grund, og på den lavede min far gartneri og hønseri. Hønsene blev solgt som suppehøner, og grøntsagerne blev solgt i de forskellige grøntforretninger. Tit var det mig, der cyklede ned med varer til grønthandleren i Skodsborg. I huset og på Båndfabrikken Da jeg var færdig med 7. klasse på Nærum Skole, havde jeg slet ikke lyst til at komme hen og gå i en anden skole, jeg var så glad for at gå på Nærum. Så jeg fik lov til at blive på skolen endnu et år og gå 7. klasse om! Men jeg blev der kun i to måneder, så sagde min mor, at jeg skulle alligevel et år i huset, så det kunne jeg ligeså godt tage nu. Sådan blev det. Det var almindeligt dengang at enhver pige skulle et år i huset. Jeg boede stadig hjemme og var hver dag hos en familie i Skodsborg. Det var i 1940, og jeg kan huske d. 9. april. Da var jeg ude at gå en tur langs stranden med børnene vi skulle ud og se de kæmpe isbjerge i vandet, og så kom der pludselig en masse flyvemaskiner hen over os. En af piloterne tog lige retning af os og styrtdykkede ned over os. Det var så ubehageligt! Vi skreg og råbte og løb i dækning. Jeg havde det godt hos familien og var der et år, men husarbejdet var ikke lige mig, så jeg skulle ikke være i huset længere. Senere prøvede jeg at arbejde forskellige steder. Først hos en grønthandler i Skodsborg. Ved siden af lå Schou s sæbehus, og derinde arbejdede min veninde. Hun sagde: "Du kan da komme herind og være bypige, og når du så bliver 16 (det gjorde jeg lige efter) så kan du blive elev!" Og jeg var ikke glad for det bypige-job alle de overlegne madammer jeg kom rundt til, der kun ville åbne for mig ved køkkendøren! Så bypige skulle jeg ikke fortsætte med at være. Desværre blev der lavet et nyt regulativ, der sagde, at man skulle være 18 år for at komme i lære, så jeg holdt op dér. Min far klagede over, at jeg var rendt fra pladsen til sin nabo C. V. Petersen, der ejede Båndfabrikken på Askebakken. "Nå", sagde Petersen, "jamen, hun kan da komme og arbejde hos mig." Så det gjorde jeg. På fabrikken vævede Hr. Hansen bånd til at lægge rundt om cigarer, når de blev pakket i kasser. Hansen kunne også trykke tekst på båndene. Overfor lå et lille vaskehus, hvor der også var et farveri, og dér farvede Petersen selv alle båndene gule og røde. Men farveriet blev også brugt til noget andet: Om vinteren, når de stakkels svaner var ved at fryse fast i isen på gadekæret, syntes Petersen, at det var så synd dem, så han gik ned og hentede dem én for én Familien Hansen ved huset Vestervang; fra venstre Eyvind, mor Ellen på stolen, bagved står Edith, og ved siden af står far, Conrad erne. (Edith Peterssons foto) 19 Nærum.indb :03:33

17 og bar dem op i farveriet. Her gik de hele vinteren og fik godt foder, og når de så kom ud til foråret, var de røde og gule over det hele, fordi de havde gået og gnedet sig op af alle farvekarrene. Jeg var glad for at være der, men der var jo ikke nogen fremtid i det. I lære på Telefoncentralen Den store villa på Askebakken, der blev omdannet til båndfabrik i 1940 erne. (Foto: Historisk Arkiv f. Rudersdal kom.) Nogen tid efter, i 1944, søgte jeg en læreplads på Telefoncentralen i Nærum og var heldig at komme ind. Det var en hektisk tid, dér midt under krigen. Telefonsamtalerne kom så hurtigt, at vi havde bordene fulde. De var nærmest rødglødende. Folk ringede jo hver gang, der var sket noget inde i København og så skulle alle ringe til hinanden. Det blev undertiden helt kaos for os det var forfærdeligt! Vi kom jo nogle gange til at give folk det forkerte nummer, og når vi så senere mødte dem rundt i byen, blev vi skældt ud, fordi der ikke var ordentlig betjening. Og det var da også klart, det kostede jo 5 øre at ringe op. Folk kunne også blive sure, når de ringede og bestilte en samtale, og de foreksempel sagde: "Ja, jeg skal have købmanden eller grønthandleren eller posthuset", og jeg så svarede,: "Det kan de ikke få uden et nummer". Og de blev ved: "Jamen, De ved jo godt, hvad det nummer er, det kan De jo lige gi mig." "Ja, men," sagde jeg, "det må jeg ikke." Og jeg holdt fast på, at de selv måtte finde nummeret. Vi måtte ikke være private med kunderne. 20 Nærum.indb :03:36

18 Forstanderinden frk. Nielsen var meget speciel. Hun havde en fast aftale med sig selv om, at hun skulle spise frokost inde på restaurant Vivex i København en gang om ugen. Og det gjorde hun uden at sætte en vikar på, så vi fik ekstra travlt. Engang kunne jeg ikke lade være med skælde ud over det, og dét skulle jeg nok ikke have gjort, men jeg var jo meget selvstændig! Så kom overforstanderen ud til vores central fra København og spurgte, hvad jeg bildte mig ind! Jeg prøvede at forklare hende, hvad det drejede sig om, og hun sagde, at det ikke var vores ansvar, men frk. Nielsens. Ja, mere skete der ikke, men jeg fik da lov at beholde min plads, og jeg var også glad for at være der. Det med at folk siger, at vi lyttede med på samtalerne, passer ikke det er en skrøne. Dét kunne vi slet ikke komme til, for overforstanderinden sad i København og overhørte alle samtaler, så det kunne ikke ske! Det har jeg sagt så mange gange, men folk tror ikke på det. Jeg var ked af at holde op på centralen, men det blev nødvendigt, da jeg ventede mit første barn. Da jeg var 23, døde min mor, og far blev gift igen et par år efter. Jeg blev også gift, og min mand, Kaj, og jeg boede i mange år i det store hus med far og hans nye kone. Kaj var telefonmontør. Vi fik to piger, og så var pladsen lidt trang. Vi fik den idé, at bygge os et hus i haven, så det gjorde vi. Et fint etplanshus. Da min mindste datter var omkring 15 år, tog jeg arbejde igen på Askhøj. Den gamle båndfabrik var nedlagt i løbet af 50 erne, og Hansen og Welmann havde åbnet strømpefabrikken, Hanwel. Her blev produceret tykke frottésokker. Jeg arbejdede der i flere år. Vi boede i vores hus på Rundforbivej i mange år. Men så blev Kaj syg og kunne ikke passe haven mere, og så flyttede vi ud til Langebjerg og det var ligesom at komme hjem. Her kunne jeg mindes det alt sammen igen. Edith Petersson med døtrene Anne og Helle foran Vestervang, Rundforbivej 172, i 1961ca. (Edith Peterssons foto) Dette foto er fra Holte Telefoncentral fra ca. 1953, men det ligner meget godt Nærum Telefoncentral, der dog var noget mindre. Edtih Petersson fortæller, at de sad kun 4 damer. Ved bordet sad den tilsynsførende, i Nærum var det frk. Nielsen, og Edtih vikarierede for hende lejlighedsvis. (Foto: Historisk Arkiv f. Rudersdal kom.) 21 Edtih og Kaj Petersson, nygifte i (Edith Peterssons foto) Nærum.indb :03:37

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev:

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev: Mopsy og Daddy Cool Biffer stod tidligt op. De andre lå stadig og sov i Svend-fra-Skovens hule. Han gik op til lande - vejen og begyndte at gå tilbage mod sommer - huset. En landmand gav ham et lift på

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 1 Historien om Speedy En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 2 Hejsa Tamara. Ja, jeg synes lige jeg ville skrive og fortælle dig lidt om

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden Askepot De brødrene Grimm - KHM 021 D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: Bliv ved at være from og god, min lille

Læs mere

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden På kælkebakken I morgen er det juleaften. Det bliver en rigtig hvid jul med sne, klar himmel og frostvejr. Lissom et billede jeg har set på forsiden af et af mors juleblade. Jeg er ude at kælke på den

Læs mere

Guldhvalpen. Dorte Marcussen

Guldhvalpen. Dorte Marcussen Guldhvalpen Dorte Marcussen GULDHVALPEN Tekst og tegning Dorte Marcussen Udgivet i ét eksemplar i 1981 Til Frida og Karla 2013 Forlaget Muffin Der var uro i hundekennelen Hundens Fryd. Freja havde været

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Balletastronauten og huskelisten

Balletastronauten og huskelisten Af Gracie Beaver Oversat til dansk af Susan Søgaard Balletastronauten og huskelisten - En fortælling for børn om hjerneskade Killingen Keiko vidste allerede som 6-årig hvad hun skulle være når hun blev

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling. Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen

Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling. Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen Layout & Tegninger: Kenneth Nytoft & Terese Skovhus www.teaterbloom.dk Dette materiale

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne Forholdsord fortæller os, hvor noget er i forhold til en anden ting. Fx: Bogen lå på bordet Haven var foran huset Forholdsord kan være: I, under, over, ved siden af, foran, ved, bagved, fra, på, igennem

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Vi besøger farmor og farfar

Vi besøger farmor og farfar Vi besøger farmor og farfar Vi sidder alle omkring bordet og spiser aftensmad. Far, mor, Ulrik, mig og mejeristeleven, som bor oppe på det lille værelse oppe under taget på mejeriet. - Hvad med at køre

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG?

Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Copyright Sofie Koborg Brøsen Grafisk formgivning af Kasper Kruse og Karlsson2/grafisk Illustreret af Peter Brøsen Tryk: Frederiksberg

Læs mere

Simon og Viktoria på skovtur

Simon og Viktoria på skovtur Simon og Viktoria på skovtur En fantasihistorie tegnet og fortalt af eleverne i 3.klasse på Rønnebæk skole 2009 Simon og Viktoria gik en tur ud i skoven. Og så så de en giraf og de så også en løve. De

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Marias sommerferieeventyr 2006

Marias sommerferieeventyr 2006 Marias sommerferieeventyr 2006 Vi har i lang tid glædet os til at det blev sommerferie og så endelig skete det, faktisk så var vi så heldig at Mormor kom og legede med os hele fredagen mens mor og far

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere