V E S T E R H A V E T S V O G T E R

Transkript

1 V E S T E R H A V E T S V O G T E R

2 - 2 - Tårnet skuer ud over kanten af klitterne Hvidkalket og godt 10 meter højt, stolt og stærkt står det imod alt, hvad der fra Vesterhavet bliver slynget imod det - både storme og sand Hver weekend kalder tårnets klokke klitboerne ind i den moderne kirkes lyse rum Til barnedåb, til bryllup, konfirmation og til gudstjeneste Men den luksus har klitboerne ikke altid haft Tårnet har ikke altid værnet om Lyngvig og våget over Vesterhavet Vidste du, at da Nr Lyngvig kirke blev indviet i 1869 var sølvet, der prydede kirkens alter, skænket af Kirkeministeriet Altersølvet har tidligere tilhørt Bornholms Regiment, så det er - bogstaveligt talt - røget fra den ene yderlighed af landet til den anden I gamle dage 15 kilometer Så langt havde den gennemsnitlige klitboer når han skulle i kirke før i tiden Skulle man til gudstjeneste måtte man hver gang trave op til 3 mil - eller i moderne sprog godt 23 kilometer - på grusvejen for at komme i Ny Sogn kirke Vi befinder os i årene før 1869, og dengang var der hverken biler eller busser, og det var langt fra alle af de fattige folk på egnen, der havde råd til en hestevogn eller for den sags skyld en sølle krikke Om vinteren var der ofte oversvømmet ved Søndervig, når klitboerne skulle krydse fjorden nordom for at komme til Holmsland Gamle fortællinger påstår, at det var nødvendigt at sejle for at nå frem til kirken Men lokale på egnen sætter spørgsmålstegn ved den teori I stedet har klitboerne benyttet sig af et vadested, tæt ved Baggers dæmning Der var også et alternativ i form af Gammel Sogn Kirke, der lå nogle kilometer tættere på, men ifølge kirkebøgerne fra 1732 og fremad - de tidligere kirkebøger er brændte - har klitboerne aldrig benyttet sig af det Klitboerne havde lært at tåle afstanden Det var jo ikke bare, når de skulle i kirke, de måtte ud at vandre Sådan var det også, når de skulle til købmanden, til manufakturhandleren og andre dagligdags ting Ting, der for byfolk alle ligger inden for et stenkast De havde aldrig været vant til andet, og derfor var det ikke et større problem for dem Vidste du, at før kirken blev bygget, måtte klitboerne sejle over Ringkøbing Fjord for at komme i Gl eller Ny Sogn Kirke Når de gamle klitboer skulle begraves, blev de sejlet over fjorden i kister - nogle gange flettet af tagrør Der var ikke altid råd til træ til rigtige kister på den fattige egn Kilde: wwwringamtdk

3 - 3 - Det skete også, at præsten fra Holmsland tog turen til klitten for at holde gudstjenester De blev holdt på skift på gårdene Men præsten i Ny Sogn, pastor Seidelin, syntes ikke, at klitboerne skulle nøjes med det Så han begyndte en lang, sej kamp for at få to kirker rejst på klitterne i Vestjylland En kamp mange havde prøvet før ham - og tabt I slutningen af 60'erne skete det endelig Staten gav et indledende tilskud på kroner, og en indsamling blev sat i gang i hele stiftet Datidens vestjyder, der levede 'simple' liv tegnede sig for tilsammen 1000 kroner - et stort beløb dengang Finansieringen af Seidelins ambitiøse projekt var i hus - klitboernes drøm om en kirke i nærområdet kunne realiseres Vidste du, at præsten Nyrop, der før i 1850-erne ofte holdt gudstjenester på klittens gårde, forsøgte at få iværksat byggeriet af en kirke Men hverken klitboerne eller folk fra Holmsland ville støtte projektet De frygtede udgiften Indsamlingen Seidelin havde en klar mission for klitboerne: De skulle have én præst, to kirker, og langt færre skridt til kirken Men pengene var små blandt de lokale, og fra staten var der heller ikke mange moneter at hente i de krigshærgede 1860'ere Men Seidelin stod fast - han frasagde sig alle indtægter fra klitten og tegnede kirkerne "pro bono" - gratis, for folkets skyld

4 - 4 - Indvielsen Den 24 oktober var dagen, hvor klittens to kirker blev indviet: Én i Haurvig, én i Nr Lyngvig Nr Lyngvig Kirke har to skibe På billedet ses "Karen Maria", der er skænket af Ruth og Jens Hvas fra Holstebro, til minde om deres datter, Karen Maria, der døde som syvårig og er begravet på kirkegården Nr Lyngvig Seidelin stod personligt på prædikestolen på dagen, og han var alt andet end selvhøjtidelig i sin præsentation af kirkerne: "Det er i al deres tarvelighed smukke og hyggelige kirker, der er opført på Klitten, sagde han og fortsatte: Den røde mur og det blå skifertag passer godt sammen, de to og to sammenstillede, smalle jernvinduer med murpillen imellem, ser smukt ud og lyse godt op i kirken Når øjet fra de bleggule vægge når op til den himmelblå alterfordybning med det fritstående, smukke billede af den korsfæstede, får man uvilkårligt det indtryk, at her er vejen beredt for den troende til at møde sin frelser", sagde Seidelin "Dakota", der er det ældste af Lyngvig kirkes to skibe, blev skabt af købmand Simon Jensen, Sdr Lyngvig, i slutningen af det 19 århundrede Skibet er en model af en tysk fuldrigger, der den 31 januar 1888 strandede ved Sdr Lyngvig Modellen blev restaureret i 1988 og har siden den 9 september samme år hængt i sin nuværende stand under kirkens loft

5 - 5 - Kristian Mose Sørensen fortalte i egnsbladet "Ywl o æ Klit" anno 1997 følgende historie: Altertavlen i Nr Lyngvig kirke stammer fra ombygningen i 1955 Malerierne forestiller Jesus, der går på vandet samt Jesu prædiken for fiskerne og deres familier Altertavlen blev skænket af Jørgine og Milter Iversen i Klegod De tidlige år Og troende var der masser af i Lyngvig - i det 19 århundrede tilhørte de fleste af egnens borgere Indre Mission Egnens første præst hed Ditlev Gøtzsche Han er underfundigt beskrevet i en indre missionsk årbog fra 1929: "Ditlev Gøtzsche blev den første Præst på Klitten Han stammede meget, men naar han kom paa Prædikestolen, og han begyndte at prædike, kunde han rive Klitboerne med, og efterhaanden kom de flittigt i kirke" Men Gøtzsches talefejl var ikke hans eneste særkende Han var også overordentlig høj Faktisk én af de højeste mænd på egnen "Han (Gøtzsche) var en meget høj mand, næsten et hoved højere end alt folket Blandt konfirmanderne var der en pige, hvis far var næsten lige så høj som præsten Hun var stedkendt i flere af de andre byer på Klitten og også med de personer, der boede her, blandt andet sognefoged Jens P Lodberg, Sdr Lyngvig, kaldet Jens Pesen, som blev betragtet som en slags Klitkonge Hun Kendte også toldassistent Lange, Bjerregård Begge disse var af middelhøjde, men temmelig korpulente - måske lidt over det almindelige I en religionstime i præstegårdens konfirmandstue ville pastor Gøtzsche have pigen til at nævne navnene på de fire store profeter Nu var hun en lille smule tilbage i kundskaber, men efter lidt betænkningstid sagde hun: Ja, det er dæg, å mæj, mi Fåer å Jens Pesen å Lange Det var de største, hun kendte, med hensyn til længde og rummål, men om præsten tog svaret for gode varer er en anden sag", beretter den gamle klitbo Kristian Mose Sørensen,

6 - 6 - Det nye ydre Der gik 84 år, før Nr Lyngvig kirke fik foretaget en større ansigtsløftning Restaureringen blev gennemført, og det nu så velkendte tårn opført i otte år efter Haurvig kirke fik sit Ombygningen blev diskuteret frem og tilbage i næsten ti år, indtil tegninger af arkitekterne Rud og Gram blev accepteret i 1953 Planerne indeholdt ændringer så gennembrydende, at kun de fire originale ydre vægge blev stående For den omkring kroner store håndværkerregning fik kirken blandt andet et selvstændigt 'kor' ved at rykke alteret tilbage Det ny teglstenstag blev hævet - samtidig blev gulvet sænket for at skabe mere rum Det tidligere - noget beskedne - klokketårn, der knapt var større en klokken selv, blev revet ned, og erstattet af et mere en 10 meter højt tårn Det gjorde kirken synlig fra havet, og klitboerne endnu mere stolte over deres samlingspunkt Tårnet står stadig og har nu gjort det i 50 år - som en vagt, der våger over Vesterhavet ikke langt fra sin 'storebror' - Nr Lyngvig fyr Vidste du, at Haurvig og Nr Lyngvig kirker blev indviet på den 24 oktober 1869 Men mens 150 fandt vej til Haurvig kirke klokken 800 om morgenen, deltog 400 klitboere i indvielsen af Nr Lyngvig kirke klokken 1600 Nogle gæster måtte følge indvielsen uden for kirken - nogle måtte gå hjem Kildeliste: - Diverse artikler fra Ringkøbing Amts Dagblad - Holmslands og Klittens Historie I - Diverse udklip fra Indre Missions Tidende - Klittens Kirkeblad, den 2 oktober Ywl o æ Klit, anno 1997 Bladet er udarbejdet af Thomas Conradsen - Journaliststuderende på Danmarks Journalisthøjskole og prak- tikant på JydskeVestkysten

7 - 7 - TIDEN GÅR KLOKKEN SLÅR ENE GUDS NÅDE UROKKET STÅR Indgraveringen på Nr Lyngvig kirkes klokke