Spejdersport Marts - April - Maj Årgang

Transkript

1 Spejdersport Marts - April - Maj Årgang

2 Fra Formanden Det er d l fornyelse. Vi er gået ind i en ny 25 års periode. Nye tanker og ideer, nye mennesker i Korpsstyrelsen, nyt blod l at videreudvikle spejder ideen som vi ser den. Jeg har været med i mange år, først som formand i Grib Skov Trop siden som medlem og i en årrække som formand for korpsstyrelsen. Det har været en fantas sk periode med rig g mange gode oplevelser. Det har været berigende at arbejde sammen med så mange engagerede og posi ve mennesker. Det har været dejligt at se, hvordan korpset år e er år har vokset sig større og større og se, hvordan venskaber er opstået på tværs af grupperne. Utallige gode oplevelser på ture, turneringer og andre arrangementer, korpsstyrelsesmøder, møder med lokale grupper og enkeltpersoner, har bekræ et mig i, at vi er på den rig ge vej. Jeg har beslu et mig for at trække mig som formand nu, dels fordi jeg synes, at man ikke skal vokse fast I jobbet, og dels fordi helbredet ikke er, som jeg gerne vil have, det skulle være. Til april skal der vælges en del nye medlemmer l korpsstyrelsen, det er mit ønske, at der er yngre engagerede medlemmer, der vil tage udfordringen op og lade sig vælge ind i et inspirerende arbejde med at videreudvikle korpset l gavn for alle vores spejdere. Det har været en ære og et privilegium at få lov at være med, der hvor ngene gror. Jeg vil følge jer fremover og håber også af og l at kunne være med l nogle af jeres arrangementer. Tak l alle for et godt samspil og god vind fremover Søren Winther Fra Spejderchefen Så er vi i gang med det nye år, og alle har forhåbentligt fået godt gang i spejderarbejdet igen. Rundt omkring er der gang i forberedelserne l årets kurser og turneringer. Jeg håber, at I alle glæder jer l at deltage. I april har vi vores årlige korpsrådsmøde og i år har vi valg l flere poster. Søren Winther har valgt at stoppe som for- 2 Forsidebilledet:Fugl Phønix vintertur mand. Søren har været en god formand for DGS, og han vil blive savnet i korpsstyrelsen. Jeg håber, at vi får valgt en ny formand, der kan bringe korpset godt videre sammen med resten af korpsstyrelsen. Henning og S ne har også valgt at stoppe e er godt arbejde i flere år i korpsstyrelsen. Der bliver altså 3 ledige pladser i korpsstyrelsen, 2 civile og 1 uniformeret. Jeg håber, at vi får valgt 3 friske folk ind, som gerne vil gøre en ekstra indsats for De Gule Spejdere. Vi vil fra korpsstyrelsens side opfordre alle interesserede i at s lle op og også selv forsøge at finde nogle kandidater. Men vent ikke på en opringning fra os, meld dig gerne selv som interesseret. På nuværende dspunkt har Jørn Hartmeyer fra Frie Fugle meldt sig som kandidat l formandsposten. De Gule Spejdere er inde i en god og stabil rytme, det håber jeg, at vi kan fortsæ e med. Vi har brug for at gøre fælles front mod de udfordringer, der ligger. Medlemstallet er ret stabilt, vi har en stribe gode og velfungerende grupper, det skal vi holde fast i og gerne hjælpe med l at udbygge. Flere medlemmer er ikke et krav, men naturligvis noget, som vi gerne ser og gerne som en udbygning i de eksisterende grupper. Vi hjælper med rekla-mefremstød og prak- ske ng, men flere ledere er noget, som grupperne selv skal skaffe, og det er nok også den sværeste opgave. Hvad kan korpset gøre i den forbindelse? Vi modtager gerne gode ideer, vi kan ikke komme med dem alle selv. Så har du en god idé l, hvordan vi kan få flere ledere l vores spejdergrupper, så kom frem med den. Måske er der noget, som vi kan hjælpe med. E er et år med masser af jubilæumsfestligheder virker det helt tomt ikke at skulle fejre noget i år. Men det passer jo ikke. Vi skal huske at fejre det, der fortjener det. Det er vig- gt at fejre sejre og succes. Det skal vi huske også i hverdagen. Vi skal huske at stoppe op og sige godt gået, når vi har ha en succes. Og også at vise andre at vi har ha en succesoplevelse. I min egen d som spejder holdt vi såkaldte ædegilder, når patruljen havde vundet en sejr. Stor som lille. Så var der dømt kage og sodavand, så alle var helt dårlige, når vi gik hjem fra patruljemødet. Men vi fik markeret vores sejr. Det skal vi huske vig gheden af. Det er ingen skam lige at klappe sig selv og sine kammerater på skulderen, når vi

3 har opnået det, vi ville. I hverdagens stress og jag er de små pusterum vig ge, dem skal vi huske at tage, for ikke at det hele s ger os l hovedet eller over hovedet. Husker du også at rose, når du oplever noget, som fortjener ros? Vi plejer ikke at være gode l at rose andre, men husker gerne at skælde ud, når noget ikke går som vi ønsker det. Lad mig slu e de e med ros l alle: tak for jeres måde at være på. For jeres gode inds l-ling l spejderarbejdet og for jeres smil og glæde når vi mødes. Det er det, der gør det l en glæde at være spejderchef, og som jeg har i rygsækken, når det går lidt op ad bakke. Lad os igen i år mødes med et smil Med spejderhilsen Per S gaard Gruppe Ulv Stifinder Spejder Pioner Rover Leder Passiv 2009 i alt Næstved Trop og Flok Bobarrækus Trop Direkte under korpset Frederiksborg Trop Frie Fugle Trop Fugl Phønix Trop Grib Skov Trop Gruppe Loke Jens Langkniv Gruppe Kong Valdemars Trop Ravne Troppen Ridder Ebbe Trop og Flok Rold Skov Gruppe Skjoldungerne Hovedtotal Indholdsfortegnelse Ulvesider 4 Naturen lige nu 8 S findersider 10 Spejdersider 14 Arrangementer 18 Korpsrådsmøde 20 Nyt i korpset 21 Nyt fra museet 22 Nyt fra grupperne 29 Infoside 27 Bagside 28 Spejdersport udgave: Marts - Maj årgang Spejdersport: Medlemsblad for De Gule Spejdere i Danmark Tryk: Lasertryk.dk - Oplag: eksemplarer ISSN: Redaktion: Stinus Andersen Dennis Christensen Michael Vester Anders Rønn-Nielsen Petra Munk Wolfhagen (Opsætning og layout) Morten Løjman (Ulvesider) Stine Printzlau (Stifindersider) Ole Lumholt (Museet og historie) Lokalredaktører: 1. Næstved: Rita Christensen Bobbarækus: Lotte Frederiksborg Trop: Henriette Andersen Frie Fugle: Ulla Larsen Fugl Phønix: Preben Bjeragger Vær opmærksom på! Artikler eller andet i bladet, er ikke nødvendigvis udtryk for korpsets eller redaktionens holdninger eller synspunkter. Når du sender en artikel eller billeder, giver du redaktionen og korpset rettighederne til at bruge dette i bladet og på hjemmesiden samt andet PR-materiale. Vi forbeholder os retten til at redigere i alt indsendt materiale. Redaktør: PR Udvalget, Stinus Andersen Storskoven 1, Annisse 3200 Helsinge Telefon: Mail: Redaktion@gulspejder.dk Grib Skov Trop: Gruppe Loke: Jens Langkniv: Ridder Ebbe Rold Skov: Skjoldungerne: Kong Valdemars Trop Deadline næste blad Den 10.maj 2010 Hans Hanehøj Per Stigaard Pernille Hall Pedersen Birgit Petersen Kirsten Jensen Miranda Olsen Camilla Sommer 3

4 Junglebogen Sidst fortalte jeg - Baloo, den søvnige brune bjørn - om Kaas jagt, og hvordan Mowgli blev befriet fra bander-log og de Kolde Huler. I dette nummer af Spejdersport vil jeg fortælle dig lidt mere om livet i Junglen, og om den røde blomst... Den røde blomst. De følgende år voksede Mowgli sig stor og stærk sammen med ulvene, og ulvefar lærte ham hvad alting betød i junglen. Han fik også sin plads ved rådsklippen, og opdagede, at hvis han så stift på en ulv, tvang han den til at sænke blikket. Ved andre lejligheder pillede han torne ud af sine venners trædepuder. Helst gik han med Bagheera ind i junglens mørke for at sove dagen væk, og når mørket faldt på, se hvordan Bagheera nedlagde vildtet. Bagheera tog sit bytte, hvor han fandt det, når han var sulten, og det samme gjorde Mowgli med én undtagelse. Mowgli måtte aldrig røre kvæg, fordi prisen for hans optagelse i flokken var en okses liv. Shere Kahn krydsede bestandig hans vej, for efterhånden som Akela blev ældre og svagere, havde den halte tiger sluttet nært venskab med nogle af flokkens yngre ulve, der fulgte ham, for at gnave de ben han levnede. Hvis Akela havde haft sin gamle styrke, ville han aldrig have tilladt det. Bagheera forklarede Mowgli, at Shere Kahn sikkert ville dræbe ham en dag. Den dag kommer snart, hvor Akela ikke længere kan dræbe en hjort, og så er han færdig som leder. De unge ulve tror på Shere Kahn når han fortæller, at en menneskeunge ikke har noget at gøre i flokken, og de unge ulve hadede Mowgli, fordi de ikke kunne se ham i øjnene. Bagheera rådede Mowgli til at gå til landsbyen for at hente den røde blomst, ilden, som alle junglens dyr frygter. Så ville han have en ven, der var stærkere end både Baloo og Bagheera. Nede i landsbyen så Mowgli et barn fylde en krukke med gløder for at holde sig varm, og han stjal krukken og løb tilbage til ulvehulen i junglen. (fortsættes på næste side) 4

5 Han fodrede den røde blomst med bark og tørre kviste. Dagen var kommet hvor Akela havde fejlet sit angreb på en ung elgtyr, og måtte erkende, at førerværdigheden var væk. Ved rådsklippen begyndte Shere Kahn at tale, hvad han aldrig havde turdet, mens Akela var ved fuld styrke. Akela tilbød, at han ville dø uden kamp for Mowglis liv, og det ville spare flokken for mindst 3 ulves liv. Shere Kahn bekymrede sig ikke om Akela, man forlangte at få Mowgli. Det blev for meget for Mowgli, der sprang op og råbte: Hør på mig. Jeg vil ikke længere kalde jer brødre men hunde, sådan som menneskene gør. Han slyngede krukken med ild mod jorden så gnisterne føg og tændte ild til en tør gren. Mowgli fortsatte: Junglen er lukket for mig. Men fordi der var en gang, vi var brødre, skal jeg aldrig forråde jer. Men jeg har en gæld at betale, inden jeg går. Han slog Shere Kahn på hovedet med den brændende gren, indtil tigeren peb og hvinede i dødelig angst. Forsvind din svedne skovkat men husk, næste gang jeg kommer til rådsklippen, bliver det med dit skind på mit hoved. Og for resten lader I Akela gå i fred, så han kan leve, som han vil. Bagefter var Mowgli ked af, at han skulle forlade junglen. Grædende sagde han farvel til sine venner og begav sig mod landsbyen for at blive en mand. Lær med Baloo... Vidste du, at: Ilden, den røde blomst, vokser uden for menneskenes hytter i dalen, og at alle dyr er dødsensangst for den Du skal have tre elementer for at ild kan opstå: Ilt, tilstrækkelig varme og brændbart materiale. Disse tre ting vises som siderne i brandtrekanten. Sammensættes de tre elementer, kan ilden opstå. Fjernes et af elementerne slukkes ilden (eller kan ikke opstå). Læs mere om brandtrekanten nederst på denne side. I næste nummer vil jeg fortælle om hvordan Mowgli forlod Junglen for at opsøge landsbyfolket. Tro du mon han klarer sig uden sine venner? Brandtrekanten Hvis du vil lære at beherske den røde blomst uden frygt, og sikkert kunne tænde og slukke et bål skal du kende til brandtrekanten og dens tre elementer vist på hver dens sider. Tilstrækkelig varme er et udtryk, der afgøres af ved hvilken temperatur materialet kan antændes, altså antændelsestemperaturen. Man kan blæse masser af ilt hen over et stykke træ, men hvis temperaturen ikke kommer over den såkaldte antændelsestemperatur, går der ikke ild i træet. Varmen fjernes bedst ved at tilføre vand, eller rettere afkøle til under antændelsestemperaturen Ild kræver et brændbart materiale for at kunne opstå - f.eks. Tændvæske, papir, kvas, spåner og træ. Du kan begrænse ilden ved at fjerne brændbart materiale, f.eks. ved at skille bålet ad. Ilt gør at tingene kan brænde, og findes i luften omkring os. En forbrænding bruger ilt (O 2 ) for at omdanne såkaldt kulstof (C) til kuldioxid (CO 2 ). Ilten kan fjernes med et lufttæt dækken f.eks. et brandtæppe, et ilt-stoppende eller kvælende lag f.eks. jord eller sand. 5

6 Ulveturnering 2010 Ridder Ebbe Trop og Flok Fredag den 7. søndag den 9. maj 2010 Velkommen l Ulveturneringen 2010 Det forlyder at kong Valdemar skal gi es. Hans udkårne er af russisk æt. En rig g russisk prinsesse. Alexia, hedder hun. Hun kommer for at mødes med kong Valdemar ved Ulveturneringen 2010 hos Ridder Ebbe Trop og Flok i Højby. Der er fæle rygter i omløb. Det viskes snart sagt alle steder, at en grusom og ildspyende drage vil tage prinsesse Alexia. Hvem ved? Måske er det netop ved kong Valdemars og prinsesse Alexias møde i Højby, at dragen har planer om at tage prinsessen? Derfor er det nu, at det er vig gt, at vi samler alle kræ er og alt vort mod, så vi kan finde dragen og redde prinsesse Alexia fra en grum og pinefuld skæbne. Vi glæder os l at se jer alle, ulve og ledere. God jagt Ulve. Tilmelding Det koster 220,- pr deltager. Der udstedes lskudsbere get kvi ering for deltagelse. Ved lmelding oplyses hvor mange ulve, bander og ledere der deltager. Derudover oplyses der om postopgavens indhold. Man skal også oplyse forventet ankomst- og afgangs dspunkt, ligesom det skal oplyses om man ønsker en madpakke l hjemrejsen. Beløbet indsæ es på konto: Bindende lmelding senest den 14. april 2010 på under arrangementer Ulve 2010 Spørgsmål: Hvis i har spørgsmål så er i al d velkomne l at kontakte Birgit Fuffer Petersen Gudmindrup Mosevej Højby Tlf: ulv@ridderebbe.dk Hvor Ulveturneringen foregår hos Ridder Ebbe Trop og Flok på Nygårdsvej 27d 4573 Højby 6

7 Program Fredag den 7. maj De første ankommer Lejren åbner Sa og kage Ro i lejren Ledermøde Lørdag den 8. maj Vækning og morgenmad Flagparade Ulveløb Frokost Kulørt løb A ensmad Fælles lejrbål og underholdning Natmad Ro i lejren Ledermøde Søndag den 9.maj Vækning og morgenmad Flagparade Tovtrækning Brændemarkning af bælter Frokost Afslutningsparade og præmieoverrækkelse Lejren lukker Husk Godt humør Vandrepræmier Postopgave Ulveko er Flagermnuslygter Lejrbålsunderholdning Telte og personlig udrustning Mindst to opvaskebaljer og børster Postopgaver Førstehjælp Gribskov Knob 1. Næstved Verdenshjørner/stjernebilleder Jens Langkniv Kimsleg Fugl Phønix Woodcra /natur Kong Valdemar Ulvestof Rold Skov Nordiske flag Frederiksborg 7

8 Naturen Planter i skoven. Snart kan vi ane det tidlige forår hvor skovens planter på ny springer op af sit vinterskjul, og giver skoven sine første farver. Hvis du vil arbejde med duelighedstegnet naturkender er foråret et rigtig godt tidspunkt at finde de blomstrende planter, presse dem og klæbe op på papir med angivelse af navn, findested og dato. De mest almindelige planter, som du kan finde i det meste af landet, er guldstjerne, skovsyre, hvid anemone, vorterod og viol. Du vil sikkert finde mange andre spændende planter som tusindfryd, gyvel, kodriver og døvnælde, og her må du selv bladre i naturbøgerne for at artsbestemme dine fund. Du skal lede efter planter flere steder i skoven og over mange uger, da ikke alle planter blomstrer på samme tid. Hvad skal du bruge. Flora i farver, eller tilsvarende opslagsbøger. Gennemsigtige plastikposer til indsamling af planter. Graveske. Avispapir eller gamle telefonbøger. Tunge bøger til at presse planterne med. Hvidt papir (A4). Lim eller tape til opklæbning af planter. 8 Sådan gør du. Du finder 1-2 eksemplar af hver blomst, og graver dem op med rod og det hele. Grav forsigtigt, så planten ikke går i stykker. Det er vigtigt at de underjordiske dele (rødder og jordstængler) kommer med. Rødder og jordstængler er en vigtig del af planten, og de kan fortælle lidt om hvordan planten har indrettet sig for at overleve. Planterne er lettest at gemme i en klar plasticpose så kan du se dem og de tørrer ikke ud. Læg godt mærke til hvordan de ser ud. Farver, blad- og blomsterform, rod og duft. Prøv om du med din flora i farver kan bestemme plantens navn? Tag planterne med hjem. Hvis du opbevarer dem i plastikposer tørrer de ikke ud, og du kan nemmere presse planterne. Det er vigtigt at du starter presningen forholdsvis kort tid efter planterne er indsamlet, da de ellers tørrer ud og mister farverne. Bred forsigtigt planten ud på avispapiret, så blade og blomster ses tydeligt. Læg forsigtigt avispapir ovenpå og læg det hele i pres under bøgerne. Hvis du bruger gamle telefonbøger kan planterne lægges direkte ind mellem siderne, og med noget tungt ovenpå telefonbogen. Hvis planterne er meget fugtige kan det være nødvendigt at skifte papiret flere gange efter en dag eller to, men ellers ligger planterne bare i pres indtil de er tørre. Det tager en lille uge. Vær opmærksom på at plantepresning kræver øvelse, så resultaterne bliver ikke altid så gode i starten. Planterne kan nu forsigtigt klæbes på hvidt papir, og du kan skrive plantens navn, findested og dato. Papiret kan lægges i plastlommer eller lamineres, så planterne ser flotte ud og holder sig bedre.

9 lige nu... uldst erne. Guldstjerne er en lille løgplante med gule stjerneformede blomster. Den blomstrer i perioden april-maj. Den vokser bedst hvor jorden er løs og lidt fugtig. Hvis man graver planten op kan man tydeligt se, at den ved roden har et lille løg. Løget er ikke en del af roden, men en del af stænglen. I løget har den oplagret næring, som en slags madpakke, og det kan den bruge af når den skal vokse tidligt om foråret. Skovs re. Skovsyre er en lille spinkel plante med hvide blomster. Dens blade ligner meget kløverblade, og den blomstrer fra april-maj. Skovsyren har meget tynde blade, så den kan klare sig steder hvor der ikke er så meget lys. Derfor kan man finde den både i løvskov og nåleskov. Skovsyren har en tynd forgrenet jordstængel som ligger lige under det visne løv, og her opsamler den næring til næste forår. Hvid ane one. Den hvide anemone blomstrer i perioden martsmaj, inden træerne får blade. Den har ligesom guldstjernen en madpakke den bruger af om foråret, men i stedet for et løg har anemonen en vandret rødbrun jordstængel lige under jordoverfladen. Det er fra denne stængel blomsten gemmer sin næring, så den hurtigt kan vokse Anemonen kan også findes i blå. orterod. Den blomstrer i perioden april-maj, og selve den gule blomst kan godt minde lidt om guldstjernens. Vorteroden bryder sig ikke om at være dækket af visne blade, så man finder den specielt langs veje, hegn og nær skovranden, hvor den helt dækker jorden. Vorterodens rødder består af nogle små opsvulmede knolde, og det er dem der har givet den dens navn. iol. Viol er egentlig ikke en selvstændig art, men dækker over flere arter. De mest almindelige i vore skove er skov-viol og krat-viol. De vokser almindeligt i skove og krat, og blomstrer i perioden marts-maj. Violerne har også jordstængler. 9

10 Tapre Stifindere! Så nærmer foråret sig, og det bliver igen tid til at arbejde udendørs. Snart vil I mødes på årets stifinderturnering, hvor I får lejlighed til at vise alt det, I har øvet jer på hele året. I får også brug for jeres foropgave, som I sikkert allerede er i fuld gang med at fremstille. Jeg har også læst i jeres meget flotte jubilæumsbog om den udsmykning, som alle stifindere bør have med på turneringen. Jeg ved ikke, om I alle sammen har læst om udsmykningen, så det vil jeg fortælle jer lidt om denne gang. Så har I alle sammen mulighed for at få jeres udstyr helt klart til stifinderturneringen. Når I snart drager på stifinderturnering, er der mange ting, I skal huske at have med. En af disse ting er jeres indianerudstyr. Hver stifinder bør have en stifinderdragt, en fjerprydelse og en ceremonivifte. Jeg har talt Spejdende Ørn Ceremoniviften Til højre kan I se, hvordan en ceremonivifte kan se ud. Som I måske kan gætte ud fra navnet, bruges en ceremonivifte kun ved specielle ceremonier og altså ikke til daglig. Viften ses som en slags port mellem vores verden og åndernes verden. Viften yder beskyttelse og held på rejsen gennem livet. Fra: Stifinderdragten På billedet herover kan I se nogle stifindere i deres fine dragter. Hver stamme har sine helt egne dragter, så man kan se, hvilken stamme stifinderen hører til. Når I kommer på stifinderturnering, skal I bl.a. have jeres dragter på, når I skal på stifinderløb. Her er stifinderne samlet før løbet på stifinderturneringen hos Ridder Ebbe i

11 Fjerprydelsen Omkring fjerprydelsen står der i jeres jubilæumsbog: Fjerprydelsen består af en roset påmonteret en eller to fjer svarende til, hvor mange år man har været stifinder. I lædersnøren, som sammenholder prydelsen, påsættes perler. En perle for kobbelassistenten og to for kobbellederen. Fjerene skal være hvide og males sorte i spidserne. Dunene, som pryder fjerene, indikerer, hvilken stamme stifinderne kommer fra. Som I kan se på tegningen her over, er der en hvid fjer med sort spids, så den ligner en ørnefjer. Cirkelen, der ligner et hjul, er rosetten. Lige over rosetten sidder nogle dun, som skal være i stammefarverne. Herunder er der en tegning, der viser hvilke farver, der hører til hvilke stammer. Nogle stammer har ikke fået en farve, men jeg har også indsat forslag til, hvilke farver de stammer, der ikke står på tegningen, kan bruge. Hvis I allerede har en stammefarve, kan I bruge den, selvom der måske står en anden herunder. I må dog ikke bruge den gule farve, for som der står i jubilæumsbogen, så er gul den hellige farve. Det er solens farve, og kun ravnen kender sandheden om solen, for den kan flyve højere end noget andet levende væsen. Kun ravnen har set, hvordan den gule farve skaber liv, og derfor må ingen stamme bære farven gul. Gruppe Bobbarækus Skjoldungerne Frederiksborg Ridder Ebbe Kong Valdemar Ravnetroppen Farve Grøn Rosa Rosa Hvid Hvid Grøn Blå Grøn Hvid Rød Som I kan se på tegningen, peger drengenes fjer skråt nedad, mens pigernes fjer peger opad. På billedet kan I se to stifindere, der har deres fjerprydelser på, mens de er ved at modtage en besked fra den store Tonkawa. 11

12 Stifinderturnering maj 2010, på Skovdam Indianerne i området omkring Fort Bæver, og Kommandanten på fortet, har igennem de sidste par år fået opbygget et samarbejde. Handel med pels, værktøjer, og fællesjagter. Gensidig hjælp med praktiske ting, og udveksling af lokalkendskab og medicin. Men nu er samarbejdet truet af en ny fjende. Praktiske oplysninger. Turneringen finder sted på Skovdam. Adresse: Gelsted mose Gelsted Hver kobbel skal medbringe - en pakket kobbelkasse. - Indianerdragter - Og naturligvis foropgaven, se side 3-6 Alle skal medbringe madpakke til torsdag middag. Tilmelding sker stammevis til Dennis Wiechert, Frie Fugle, med angivelse af deltagerantal, ledere og kobbelnavne Prisen er 250 kroner pr. deltager, også for ledere. Betales til kasserer Ulla, på konto regn nr kontonr HUSK at angive tilhørssted Kvittering udstedes på turneringen. Seneste tilmelding d. 16. april 2010 Ved spørgsmål rettes henvendelse til: Dennis Wiechert, , dkwiechert@gmail.com Program se side 2. Vel Mødt Med spejderhilsen Frie Fugle 12

13 Program Stifinderturnering 2010 Torsdag d. 13. maj Frem til kl. 12 ankomst og anvisning af lejrpladser 1200 Flaghejsning 1230 Anvisning af lejrplads samt praktiske oplysninger 1245 Lejrsport 1700 Madudlevering, Kobbelvis 1745 Madbedømmelse 1800 Ledermøde og spisning 2000 Kommandanten og Høvdingen kalder til stammebål 2200 Ro i lejren. Fredag d. 14. maj 0630 Reveille 0700 Madudlevering, kobbelvis, - - Havregrødsdyst 0800 Oprydning & Up to Standard 0900 Flaghejsning 0920 Samling ved Fortet 0930 Stifinderløbet starter 1130 Fælles Frokost ved Fortet 1230 Udlevering af hemmelig opgave 1300 Stifinderløbet fortsætter 1700 Vi vender hjem til egen lejr 1730 Festbanket 2000 Kommandanten og høvdingen kalder til stammebål 2200 Ro i lejren Lørdag d. 15. maj Point til Stifinderturneringen Foropgave 100 point Stifinderløb 125 point Lejrarbejde 100 point Hemmelig opgave 40 point Dagbog 50 point Primimad 20 point Turn-Out 65 point 0630 Reveille 0700 Madudlevering, kobbelvis, - - Havregrødsdyst 0800 Oprydning og Up to Standard 0900 Flaghejsning 0920 Tovtrækning 1015 Nedbrydning af lejr 1145 Fælles frokost, mulighed for madpakker 1230 Præmieoverrækkelse 1330 Afgang fra lejren 13 2

14 Hej spejdere I skrivende stund kan jeg gå ud og nyde cm sne i haven, hvilket giver nogle helt særlige muligheder så som at lave og afprøve kælke og snesko eller den gode mulighed for at se på alle de forskellige spor- der er i den nyfaldne sne. Men når I sidder og læser det her, er sneen forventeligt smeltet, og solen er måske endda begyndt at skinne regelmæssigt, så vi igen kan komme ud og lave det spejderarbejde, vi kender og elsker. Nu går vi foråret i møde med alle de muligheder, det giver, og jeg vil her komme med nogle ideer om, hvad I kan lave i det næste stykke d. Ak viteter, som lige passer l foråret. Dyrespor: Her i foråret, hvor dyrene igen kommer frem fra deres huler og nyder, at der er gang i underskoven, er der rig gt mange dyrespor at finde. Her i foråret er der jo stadigvæk lidt fug- gt i vejret, hvilket er med l at holde jordbunden blød, hvilket giver os nogle rig gt gode muligheder for at se de forskellige dyrespor. Så er spørgsmålet bare, hvor man skal finde sporene? Det bedste sted at finde dyresporene er, hvis der er en foderplads i skoven i nærheden af jeres hy e, for her vil der være mulighed for at finde spor af flere forskellige dyr, dog ikke så mange af rovdyrene, da det jo ikke er dem, der bliver fodret her. Hvis ikke der lige findes en foderplads i nærheden, må I ud og kigge e er dyreveksler i skoven. En veksel er en s, som dyrene selv laver, fordi de bruger den samme vej igennem skoven flere gange. Det ligner lidt en utydelig s, men når man krydser hen over den eller går på den, kan man nemt se, at den er der. Hvis der ikke lige er nogle spor, der hvor i finder vekslen, kan i bare følge den i den ene eller den anden retning, ind l den går igennem et lidt mere vådt område, hvor jorden er blødere, og sporene er tydeligere. Når I så har fundet et godt spor, kan I lave en gipsafstøbning af sporene så I kan få jer en hel samling, lige meget hvor i landet i hører l, skulle der være mulighed for at finde spor af hare, ræve, en hjort eller dådyr, og I kan jo også prøve at finde en hund og en kat og så sammenligne med ræven for at se, om den er mest i familie med hunden eller ka en. Morse En anden ng, som I kan komme ud og lave her i foråret, er morse med lys, for med foråret kommer varmen, så vi igen kan holde ud at være udenfor på hele mødet, men dagen er stadigvæk så kort, at der er mørkt nok på mødet l, at vi kan se lyset og modtage morsekoden. 14

15 Medmindre I er så gode l morse, så I kan sende og modtage, som om I stod og snakkede, er det normalt en fordel at være to l at sende og to l at modtage. En der står og sender meddelelsen, og en anden der fortæller senderen, hvad han skal morse, så man kun skal huske det bogstav, som man er i gang med. Ligeledes er det smartest, at der er en, der ser morsemeldingen og fortæller det l en anden, som så skriver det ned. Den, der skriver det ned, skal ikke selv kunne se afsenderen, da han derved kan komme l at blande to bogstaver e er hinanden sammen, når han sam dig skal koncentrere sig om at skrive meldingen ned. Lejrarbejde Hvis I skal morse over større afstande eller hen over noget, kan det være en fordel at komme lidt op i lu en, så man bedre kan se den, der morser, her kan vi nyde at sneen er væk, og vi igen kan komme i gang med at bygge lejrarbejder, så vi kunne f.eks. bygge et tårn at morse fra eller et tårn med en lang ra e og en flagermuslygte på, som så kan hejses op og ned som morsesignaler. Men der er jo også mange andre lejrarbejder at gå i gang med, for nu skal foråret og sommeren udny es l at få trænet på de køkkenborde, spiseborde og andet, som vi har brugt vinteren l at planlægge, så vi kan komme igennem e erårets LPT som den vindende patrulje. Woodcra Selvom det er sommeren og e eråret, der er bedst l at lave en herbarium med tørrede blade og blomster, så er det her i foråret, I skal ud og kigge på de nye skud og træernes buske og knopper for at lære alle træerne at kende, lige meget hvilken d på året det er. I kan jo f.eks. lave en gæ eleg, hvor hvert medlem får et par stykker papir med hver sin snor i, og så skal I ud fra træernes bark og knopper gæ e på, hvad for et træ det er. Lidt senere på året, når træerne har fået blade, kan I så gå ud og se, hvem der var bedst l det. Foråret varsler mere lys, varmere vejr og mulighed for patruljetur i telt eller bivuak, så det er bare om at komme i gang med at planlægge, så I kan komme ud og nyde det grønne græs, fuglene der synger og måske de små dyrebørn, der kommer frem sidst på foråret eller i starten af sommeren. Husk at jeres spejder giver jer mange gode oplevelser, men kun hvis I selv opsøger dem og er en del af dem. Med spejderhilsen Michael Vester 15

16 16

17 Wagadugo løbet 2010 Wagadugoløbet er en dyst for rigtige spejderpatruljer på spejder færdigheder i en spændende handling. Løbet arrangeres af et løbsteam under De Gule Spejdere i Danmark, men løbet er åbent for spejderpatruljer r fra andre korps. Deltag i Lullu Bell - Dybets Hemmelighed Dato: Fredag den 23. april Søndag den 25. april 2010 Sted: Afvikles et sted på Sjælland. Mødested vil fremgå af deltagerbrev. Pris: 200,- kr. pr deltagende spejder. Krav: Patruljerne skal bestå af spejdere i alderen fra år. Foropgave: Udleveres straks efter tilmeldingen. Præmier: Vindende patrulje hjemtager det eftertragtede Wagadugotrofæ for 1 år. Der er sølvplade til den bedst placerede patruljers stander. Tilmelding: Patruljevis tilmelding skal være løbsteamet i hænde senest den 20. marts 2010 Tilmelding helst på ole.lumholt@ .dk eller telefonisk på tlf Der er deltagerbegrænsning på 96 deltagere. Tidligere deltagende patruljer har fortrinsret, øvrige tildeles plads efter først til mølle princippet. Øvrig information fremsendes i et deltagerbrev i starten af april til tilmeldte patruljer. Se også Wagadugo-løbets hjemmeside: Wagadugotrofæet Vinder i 2010: Ræve, Grib Skov Trop 17

18 Kære dejlige møer, raske svende og gode spejdervenner Det er nu mere et halvt år siden, at mange af os sidst sås l korpslejr i Rold Skov. Og sikke et vellykket arrangement. Vi synes, at den igen er inde l at ses med så mange af Jer som muligt l et både spændende og hyggeligt døgn i Grib Skov. Det er hensigten, at vi mødes om at kny e nye venskaber og pleje de kammeratskaber, vi allerede har med hinanden. Det gør vi på den måde, at vi starter arrangementet med det vi har valgt at kalde starten på De Gule Spejderes Åbne Mesterskaber i LangBueskydning Lørdag den 12. juni kl 10:00. Arrangementet er åbent og fælles. Koordina on Grib Skov Trop LangBueLav. Alle er velkommen l at deltage, og bidrage. Bueskydning. Frokost, a ensmad, og morgenmad l overna ere mv. Voksne 125 guldstykker, børn 75. I mesterskaberne dyster vi på flere forskellige måder ved bueskydning på kort- og langbane, på løbe/skydebaner, på baner med mål i bevægelse og flere andre sjove baner. Alle konkurrencer munder ud i en kåring af årets bedste sky e i den pågældende disciplin. Mesterskabet er åbent for alle interesseret, og man kan blive LangbueMester 2010 i Ulveklassen, S finder, Spejder, Pionere, og Rovererklassen. Stofmærket LangBuemester bæres på venstre skjorteærme, hvis man ellers vinder. For Ulve, s findere og spejdere vil der om a enen kl 18:00: være en Banket Aggersborg, et Langbord hvor de spiser en middag med Plankelaks, og hylder hinanden med en skål i sa fra Hyldeblomster fra Gribskov. Der vil være gode kræ er, der laver sjove arrangementer (det er endnu en hemmelighed), Men, alle bedes om at tage nogle gamle sutsko med! For Rovere og Pionere vil der være samling i Banket Fyrkat kl 20:00. Et kæmpe rundbord med 4 indgange, Nord, syd, øst, vest. Om a enen bænker vi os om langbordet l en middag med helstegt gris og udbringer en enkelt men velklinkende skål. Sang, la er og optræden for dem, der har lyst. Her vil vi også fortælle hinanden og ly e l hinandens beretninger om livet og frem dsplanerne i de forskellige troppe. Tusinde år gammelt tøj vil være passende! Bindende lmelding, plus melding om overnatning sker l: gstlangbuer@mail.dk VEL MØDT og Husk, at en Pil al d fortæller sandheden... 18

19 SKJOLDUNGERNE INVITERER TIL FØRSTEHJÆLP LØRDAG/SØNDAG D september 2010 Til alle spejdere, pionerer, rovere og ledere (fra 12 år) Skjoldungerne har hermed fornøjelsen af at invitere dig l førstehjælpskursus i Ringstedområdet. Overordnet formål og bevæggrund: Da vi på vores lejre og ture o e bevæger os steder, hvor hjælpen udefra er svært lgængelig, enten fordi vi er svære at finde, eller fordi vi er langt fra alt, er det ekstra vig gt at kunne førstehjælp. Desuden forventer folk omkring os, at vi kan førstehjælp, når vi kommer uniformeret ned af gaden. Formålet er for spejdere at tage førstehjælpsmærket samt naturligvis at blive bedre og mere fortrolig med førstehjælpen. For pionerer er formålet at blive bedre samt at være et oplæg l evt. duelighedsmærke for pionergrenen For ledere og rovere er formålet opfriskning og vedligeholdelse, så vi er godt rustet l at imødese evt. skrammer, der må e komme på vores ture. Kursusbevis gælder 3 år og kan bruges som færdselsrelateret førstehjælp l kørekort. Kursusbeviset vil også være gældende l erhvervsuddannelse. Kurset vil bestå af prak- ske og teore ske dele. Tilmelding e er først l mølleprincippet, ved ledige pladser vil hjælper og andre løst lkny ede også kunne lmelde sig. Prisen vil være 300kr per person. Tilmelding på tlf.: eller uls6s@yahoo.dk senest 22. august 2010 Programmet er: Lørdag Søndag 09.00: Start 07.30: Morgenmad 12.00: Frokost 12.00: Frokost 15.00: Kaffe/sa 15.00: Afslutning 19.00: Mad E er mad vil der være a enhygge. Med spejderhilsen René Glim Nielsen 100 km historieheik Hej spejdere, pionerer, rovere og ledere På opfordring skal vi puste liv i en gammel tradi on i Ridder Ebbe Trop og Flok. Vi a older 100 km historieheik i Odsherred. Heiken varer hele påsken fra skærtorsdag l og med 2. påskedag. Du skal medbringe personlig udrustning, dog ikke gryder og mad. Der vil være fuld forplejning under hele turen. Turen bliver gennemført ved min. 10 deltagere. Pris 650 kr. Tilmelding senest d. 14/3 l Basse på tlf.nr Vi glæder l at se rig g mange friske spejdere. Med spejderhilsen Basse 19

20 Indbydelse l Korpsrådsmøde i Søndersø Til samtlige grupper og korpsrådsmedlemmer. Korpsrådsmødet a oldes Lørdag 17. April 2010 kl (OBS Bemærk dspunktet) i Frie Fugles hy e Kirkevænget 7, 5471 Søndersø Korpset er vært ved en fællesspisning inden mødet, der er klar l fællesspisningen kl for de på forhånd lmeldte deltagere i korpsrådsmødet som ønsker at deltage i spisningen. Spisningen kræver speciel lmelding - OBS - Senest den 10. April 2010 kl Tilmelding l fællesspisningen skal ske l Ulla Larsen, Havrevænget 22, 5471 Søndersø. Tlf.: Mail: ulla-bulla-bum-bum@hotmail.com Dagsorden iht. vores love. Dagsorden m.v. udsendes l alle grupper ca. 1 April DAGSORDEN 1 Valg af dirigent og referent. 2. Beretning fra korpsstyrelsen. 3. Fremlæggelse af revideret regnskab med lhørende statusopgørelse l godkendelse. 4. Behandling af indkomne forslag. 5. Vedtagelse af budget herunder fastsæ else af korpskon ngent. 6. Valg af medlemmer og suppleanter l korpsstyrelsen. På valg er: Formand (C) Søren Winther - ikke genvalg Kasserer (C ) Erik Wedø (C) Henning Jensen - ikke genvalg (U) S nus Andersen (U) S ne Printzlau - ikke genvalg (U) Camilla Sommer (C) Je e Ronge Søren Winther og S ne Printzlau afgår uden for nummer. 7. Valg af revision. 8. Behandling af lovforslag. 9. Korpsstyrelsens planer for de kommende 2 år. 10. Eventuelt. Til orientering l alle: husk at Formanden for Korpset skal have lsendt referat fra forældrerådsmøderne og gruppeindberetninger inden, samt at s llerlister og forslag der ønskes behandlet på mødet er Formanden i hænde senest den. 14/ Korpsets kasserer skal have det reviderede grupperegnskab inden mødet. Gruppernes delegerede bedes meddelt formanden i god d inden mødet. Med gul spejderhilsen Korpsstyrelsen 20

21 Ledermærket Lederkursus er for alle ledere og har fokus på uddannelse og funktionen i spejderarbejdet. Mærket udleveres når Lederog Primikursus er gennemført. Mærket bæres på venstre lommes stolpe eller i spejderhatten med passende epilet (fjer). Kokkemærket Nyt duelighedstegn for stifindergrenen med fokus på madlavning over bål, hygiejne og korrekt behandling af råvarer. Bæres på højre ærme. PLPA-mærket 1. gr. Kurset er for nye eller kommende PL/PA i spejdergrenen og har fokus på patruljemøder, patruljearbejdet og rollen som PL. Mærket udleveres når PLPA-kursus er gennemført første gang. Bæres på venstre lommes stolpe. Miljømærket Nyt duelighedstegn for stifindergrenen med fokus på miljø, genbrug og naturbevaring. Bæres på højre ærme. PLPA-mærket 2. gr. Kurset er for nye eller kommende PL/PA i spejdergrenen og har fokus på uddelegering, programlægning og vidensdeling. Mærket udleveres når PLPA-kursus er gennemført anden gang. Bæres på venstre lommes stolpe. 25 års Jubilæum Lørdag d. 5. juni, fra kl Det er fak sk 26 år siden, at Jens Langknivs Gruppe blev startet op, men vi blev først opmærksomme på, at vi havde jubilæum sidste e erår. Det blev derfor beslu et at vente l næste sommer, og nu er datoen fastsat. Der vil denne dag være en let anretning samt vin, øl og vand. Vi håber på et stort fremmøde, og alle er selvfølgelig velkomne! Der vil i april blive sendt indbydelser ud l de enkelte grupper, men sæt allerede nu kryds i kalenderen. Gruppestyrelsen ved Jens Langkniv 21

22 Som du måske erindrer, så bragte vi i foråret de e billede af forskellige vandflasker, der har indgået i spejderudrustningen gennem den. Det fik Jens Andersen, 1. Næstved, l at mindes sin dlige spejder d. Jens bere er: I 1951 blev jeg PL for en ny patrulje, og vi fik helt nyt udstyr, hvor bl.a. lærredsvandpose og lærredsvandfad indgik. De to ældste patruljer i vores gruppe havde ikke sådanne effekter i deres udstyr, men derimod mælkespanden l højre på billedet, og aluminiumsvandfade, så mit bud er, at de er fra den omkring 1950, og at de var et modeflop, som ikke duede l det, de var kreeret l. De forsvandt da også hur gt igen, og posen på billedet bærer da heller ikke præg af, at den har været anvendt særlig meget. Det var ingen udpræget fornøjelse, når man som yngste mand i patruljen blev sendt af sted l en nærliggende bondegård e er vand, i hvert fald ikke lbagevejen med posen fuld af vand, for den var alt andet end tæt, og når man er spinkel af statur, må man læne sig l den ene side, for at danne modvægt. Derved kom den grove, gennemvåde vandpose l at gnide mod benene, så man kunne blive helt hudløs, og vandet sivede ned ad benene, ned i strømper og sko. Tilbage i lejren blev posen hængt på en knage ved køkkenbordet, hvor det vand, der ikke blev brugt med det samme, forsvandt af sig selv. 22 Nb. Når jeg ovenfor skriver med posen fuld af vand, så er det ikke rig- gt, det lader sig ikke gøre, for når man lø er en vandfyldt pose, i bærestropperne, så vil vægten fortrænge næsten 50% af posens indhold. Prøv selv! Vandfadet af lærred var rundt, og som jeg husker det, var diameteren ca. 30 cm og med ca. 8 cm. høje, lodre e sider. Jeg har al d ha den opfattelse, at lærredsvandfadet var noget vor herre havde opfundet i vrede! Så hvis der var en sø eller vandløb i nærheden af lejren, kom vandfadet ikke i brug. Trods alt, var det tæt nok l, at holde på vandet, medens man vaskede sig, men kom man l at ramme kanten (hvilket er noget nær umuligt) så væltede vandet ud på jorden, og man må e igen en tur l bondegården. Fel lasken, nærmest spejderha en, må være militær udrustning, i hvert fald havde vi nogle magen l, da jeg var soldat i De fel lasker vi havde, var ikke exolerede (farvede), men af blank aluminium og i et lærredshylster af samme kvalitet som lærredsvandposen. Bag på kruset var der to trådbøjler, der kunne foldes ud og tjene som greb. Jeg er ret sikker på, at de fel lasker vi havde, kom her l, fra USA, (brugte) som militærhjælp e er 2. Verdenskrig. Den a illede flaske kan sagtens have samme oprindelse, og endda været ny, da den kom l landet, måske opkøbt af et militært overskudslager, som dere er har solgt dem l fri dsformål. De to øvrige fel lasker hvoraf, i hvert fald den ene, er en såkaldt lommelærke. De er sikkert frems llet l jægere, men det udelukker jo ikke, at de også har fundet anvendelse af spejdere, men så har de nok indeholdt noget andet. Mælkespandene er fra den d hvor mælkemanden, med hest og vogn, bragte mælken fra mejeriet ud l kunderne, i byerne og i de tæ est bebyggede områder på landet. I de små landsbyer kom mælkemanden ikke, der hentede beboerne mælken på gårdene, i de små mælkespande (som dem på billedet) I sin rullende forretning havde mælkemanden sødmælk, skummetmælk (også kaldt futmælk), kærnemælk, piske og kaffefløde samt smør i løs vægt og et udvalg af oste. Når mælkemanden kom, ringede han med sin klokke, og så kom husmødrene med deres skåle, og små mælkespande som de fik mælken hældt i. Disse mælkespande indgik i enhver husholdning, før og e er 2. Verdenskrig, og spejderne brugte dem selvfølgelig også, men de er ikke skabt l

23 spejderformål. Før og under krigen brugte man fortrinsvis de blåemaljerede blikspande. Krigsindustrien stoppede, som bekendt, brugen af metal l civile formål, så det var først e er krigen, da fabrikkerne havde oms llet sig l civil produk on, at der kom gang i frems llingen husholdningsar- kler af metal. Især det le e og rustfrie aluminium blev hur gt meget populært, produkter af plast var, så godt som, ukendte dengang. Herhjemme blev det især Dansk Aluminiums Industri der slog igennem, og jeg er næsten sikker på, at der er stemplet et trekløverblad med bogstaverne DAI, i de to mælkespande. DAI, som senere tog navnet Kløverblad som sit logo, havde i mange år en stor produk on af forskellige gryder, po er og pander m.v. Mange af disse produkter er e erhånden blevet fortrængt af rus aste stålprodukter og plastprodukter, men spejdernes grydesæt er dog stadig af aluminium. Når vi var på lejr gik turen, dligt om morgenen, l nærmeste bondegård hvor mælkespanden blev fyldt med varm, nymalket mælk l havregrøden. I parentes bemærket var bondemanden dengang, også leverandør af høns/kyllinger, æg, kartofler, gulerødder og andre grøntsager, samt halm l liggeunderlag i teltene. Til Jens beretning kan vi lføje, at når spejderha en er med på billedet, så skyldes det naturligvis, at den også bruges l vandfad. Spejderbeklædningen er l brug og ikke pynt. I dligere der havde skovmanden sin hat som vaskefad og sit firkantede tørklæde som håndklæde. Disse to spejdereffekter er derfor et gammelt symbolet på det primi vt lejrliv. Den runde filtbetrukne fel laske er fra 1930 erne. Som den anden feltflaske er det aflagt militærgrej. Den grønne fel laske ved siden af ha en er af plas k, og hermed er vi nået l plas kalderen i 1980 erne. Denne version larmer slet ikke så meget som de rene aluminiums modeller. Når troppen gør holt og der drikkes vand fra aluminium larmer det voldsomt, når de mange låg rammer selve flasken. Denne larm forsvandt med plask kversionen. Den store plas k dunk indikerer også, at spejderne i de seneste år er har fået det mere bekvemt og o e får fragtet grej l lejrpladserne i biler. De store dunke er jo ikke le e at bære på ryggen eller spænde på cyklen. Ja, sådan kan et simpelt billede af vandflasker fortælle en masse! Tilføjelse: I sidste nummer bere ede jeg om spejderchefen for BP-scouts i England, der erindrede at være i kontakt med en dame i vort korps allerede i Jeg er blevet gjort opmærksom på, at det var vores daværende depot depotbestyrer Ilse Bjerring han havde kontakt l. De Gule Spejderes Museum søger spejder effekter fra de seneste 100 år Kan DU hjælpe? Vi søger uniformer & Spejdergrej. Mærker og duelighedstegn. Spejdernes Magasin, bøger & blade. Standere, dagbøger og meget meget mere. Kontakt: Museumsinspektør Torben Petersen Baunevænget 3, 3480 Fredensborg Tlf: ole.lumholt@ .dk 23

24 Jubilæumsbogen Jubilæumsbogen blev præsenteret på ledertræffet, præcis 100 år og 1 dag e er Ove Holm og andre mødtes med rektor Hartvig Møller på Gl. Hellerup gymnasium for at starte det spejderarbejdet, der blev l de gule spejdere. Korpsstyrelsen har ønsket at uddele et eksemplar af bogen l hvert uniformeret medlem af korpset. Disse bøger er i de enkelte troppe. Har du ikke modtaget én, så kontakt tropslederen. Et kæmpe tillykke med dette værk Her er, hvad der er tænkt og her er den røde tråd go ahead from here. Det er vigtigt for et stærkt korps med en sådan rød tråd og forklaring til, hvorfor vi gør, som vi gør de argumenter og historien har jeg manglet og søgt i mange år. Flot, flot og prisværdigt og yderst interessant! Flot forside i øvrigt ikke bare at det er Fugl Phønix spejdere, men det rammer - glæde, kamp, konkurrence, sammenhold, store og små, gnist og begejstring! Med spejderhilsen pj Kenneth Jensen Fugl Phønix Trop I museet har vi et eksemplar af bogen, hvori vi re er de fejl der må e blive fundet. Støder du på fejl, upræcise oplysninger eller har du en historie at lføje, så send endelig din kommentar l: ole.lumholt@ .dk Så har vi et godt udgangspunkt når korpsets 50 års historie l sin d skal bere es. Det har været en stor fornøjelse at læse jubilæumsbogen med korpsets historie, også fra før verden gik af lave og til vi genopstod i For mig, som kun har været med de seneste 5 år, har det været herligt at få mere indsigt i vores tilblivelse, historie, udvikling og traditioner med mere. Bogen er sammenskrevet med en god tidsmæssig sammenhæng, og med en objektiv tilgang til de historiske kriser, brud og uenigheder gennem tiderne, såvel internt som udadtil. Det er ligeledes godt med beskrivelserne af korpsets andre troppe, også de som ikke eksisterer længere. Bogen viser med al tydelighed vores stolte hengivenhed til det rigtige spejderarbejde, som vi fortsat værner om uden at isolere os, og læseren får med sikkerhed e lyst og motivation o til at støtte op om vores korps. Tak for en dejlig bog. Med gul spejderhilsen Morten Løjmand 1. Næstved Trop og Flok Det er f en flot bog der er skabt. Er knap halvt færdig nu, det går godt nok ud over søvnen! Yis Margon Sørensen Jens Langkniv 24

25 Et par historier fra frems llingen af jubilæumsbogen. Der var fra begyndelsen ønsket om en brun skri på en gullig side, da det giver en mere behagelig nuance for øjet i forhold l den typiske, mere rå, sorte skri på en hvid baggrund. Det viste sig at være en stor udfordring for trykkeren, idet den brune er en blanding af fire forskellige farver. Det betyder, at papiret skal forbi fire farvevalser under trykning i modsætning l en enkelt gang for den sorte skri. Det siger sig selv, at chancen for at papiret rykker sig lidt, og skri en bliver ulden, er ulige meget større for den brune skri. Bogtrykkeren kunne derfor stolt vise tryk-arkene frem, det gik godt og bogstaverne står skarpt. Jeg håber derfor i vil sæ e pris på hans arbejde. Også bogbinderen lavede et flot arbejde. Bemærk bogens svaj! Bogen består at 9 læg af hver 32 sider. I ordentligt håndværk skæres hvert læg separat l i bredden, inden bogen samles. Herved opstår et flot svaj eller snit, der bevirker at bogen ligger flot åbnet ved opslag. Sni et er betegnelsen for randen af den beskårne bogs blade. En billig bog bliver først lskåret e er samling, hvorfor der ikke kommer et svaj og den derfor ikke er let at have åben. Så nyd svajet! Morten Ba ng har lagt et meget stort arbejde i opsætningen af bogen, så den har et yderst professionelt udseende. Til eksempel på detaljeringsgraden, gav fremtoningen af forsiden en del kvaler. Vi fik forskellige nuancer fra de forskellige printere, vi forsøgte os med. Da forsiden skulle i trykken, må e vi derfor en dlig morgen køre en tur l trykkeriet i Fredericia for at være med. Det var heldigt, for to gange må e trykstarten a rydes for lføjelse af ekstra gul farve for at opnå den re e varme glød i billedet. En anden lille detalje fra opsætningen, jeg synes i skal bemærke, er hvor præcist tovet, der løber gennem forsidebilledet, stopper akkurat i det punkt, hvor ryggen starter, så man ikke ser tovet, når bogen står i reolen. Der blev regnet meget på omslagstykkelse, bukke-kanter og overlap, før længden blev fastsat der var kun ét forsøg og det kom l at passe perfekt. Omtale fra Lyng Gildet De Gule Spejdere også kaldet Baden Powell spejderne har i 2009 eksisteret som korps i 25 år. I den forbindelse er der blevet udgivet en jubilæumsbog, der er en bog på 288 sider fyldt med gule spejderhistorier. Af introduk onen l bogen, der kan ses på De Gule Spejderes hjemmeside ved at klikke på billedet, ser det ud l at blive rig g spændende og inspirerende læsning for alle. Tillykke siger vi herfra l De Gule Spejdere i Danmark! Det var usikkert l det sidste, om bogen kunne nå at blive færdig l ledertræffet, da der var stor tvivl om, hvornår bogbinderen kunne gå i gang med arbejdet. Denne bog jo med rig gt bogtryk og ikke lasertryk som f.eks. Spejdersport. I lasertryk smeltes en farveklat fast på papirets overflade i bogtryk er det farve der trænger ned i papirets struktur og tørrer. Hvor ark med lasertryk umiddelbart kan stables, så kan et bogtryk først samles, når farven er helt tør. Nu var november måned meget fug g, så tørre processen var langsom og bogbindingen blev udskudt dag e er dag. Stor var le elsen derfor, da et vognlæs færdige bøger blev leveret torsdag inden ledertræffet. Jeg håber i nyder bogens tekniske detaljer. Med spejderhilsen 25

26 Sammen er vi bedst! Gruppe Loke har i 2009 oplevet en god lgang af nye medlemmer (ulve og s findere). Der er sket en styrkelse i lederkredsen ved, at 2 forældre har meldt sig som lederassistenter for ulvene, og s finderne har nu fået deres eget ugentlige møde. Der er kommet mere struktur over de ugentlige møder, og den fysiske opdeling af ulve og s findere har gjort det muligt at lpasse ak viteterne i forhold l forskellen på de to aldersgrene. Gruppe Loke har i 2009 a oldt og deltaget i forskellige ak viteter og arrangementer, hvor der har været en virkelig god opbakning fra forældrekredsen. Ud ad l er Gruppe Loke synlig i lokalsamfundet ved åbent hus-/bålaftenarrangementer samt ved Jul i Hedeland (salg af juletræer og gløgg). Spejderhuset udlånes llige jævnligt l en dagins tu on. Mange børn og voksne i området har derfor kendskab l Gruppe Loke. Ved at involvere forældre og give børnene gode og spændende oplevelser, samt ved at medvirke l, at der skabes et godt kammeratskab, har vi de bedste ambassadører, vi kan tænke os. Tilbageblik Jeg har på sidelinjen som forælder siden 2007 fulgt med i gruppens ak viteter, og deltaget i ak viteter og arrangementer, hvor det nu var muligt. For et års d siden blev jeg formand i Gruppe Loke, e er at den forrige formand desværre må e stoppe. Jeg vidste på daværende dspunkt ikke rig gt hvad denne rolle ville give af ansvar og opgaver med lhørende oplevelser og udfordringer. Den første d gik med at finde ud af, hvordan gruppen fungerede, og hvem 26 der havde hvilke opgaver. Spørgsmålet var herudover, om gruppen evnede at fastholde medlemmerne (børn og unge) i det fremadskridende arbejde i gruppen. Ikke mindst om det er muligt at ltrække nye medlemmer, hvis der ikke var og er en rød tråd i det, der sker på de ugentlige møder med de krav og forventninger, der er og s lles på de enkelte aldersgrene. Der var mange løse ender, der skulle bindes sammen, og det kunne godt forekomme noget uoverskueligt. Ønske og ambi on Mit ønske for gruppen og ambi on som formand er, at de civile i gruppestyrelsen, med hjælp fra forældre, evner at skabe gode rammer for ledere og medlemmer l udførelse af spejderarbejde med opbygning af faglige og personlige kompetencer, herunder at indgå i et fællesskab, hvor samarbejde er en vig g del. Struktur og synlighed Hvordan kommer vi så videre med at få skabt struktur i arbejdet og får synlighed over, hvad vi vil og hvordan? Hvordan kan vi organisere gruppestyrelsens civile medlemmer? Ansvar og opgaver Gruppestyrelsen i Gruppe Loke har idag kun defineret ansvar og opgaver for formand, kasserer og ledere. Erfaringer, fra mit et-års arbejde som formand, har indikeret, at det vil være l gavn for gruppen, at alle civile i gruppestyrelsen har en specifik rolle med et defineret ansvar og opgaver. Der er flere formål med at have en specifik rolle for alle i gruppestyrelsen: Bedre/større fordeling af ansvar og opgaver mellem gruppestyrelsens medlemmer. Frigøre ledere for bestemte opga- ver og ansvar. Skaber overblik over hvem der har ansvaret for hvilke opgaver. Bedre mulighed for at foretage opfølgning. Jeg ser 3 områder hvor der med fordel kan være specifikke roller med et defineret ansvar og opgaver: Redaktør WebMaster Koordinator Rollen Redaktør, der får ansvaret for at producere medlemsbladet Pæles kket, hvor en af opgaverne er at indsamle materiale fra gruppestyrelse, (civile), ledere og medlemmer. Rollen WebMaster, der får ansvaret for at vedligeholde hjemmesiden GruppeLoke.dk og INTRA, hvor en af opgaverne er at indsamle materiale fra gruppestyrelse, (civile), ledere og medlemmer. Rollen Koordinator får ansvaret for at styre lmeldinger l ak viteter og arrangementer, herunder koordinere fælles transport hvor de e synes nødvendigt. Med 5 definerede roller for civile medlemmer vil det være nødvendigt at udvide antallet af civile fra 4 l 5 eller alterna vt ldele 2 roller l en person. Her synes Redaktør og Web- Master som de roller, der bedst kan udføres af samme person. Ledelsesværktøjer Ledelsesværktøjer skal forståes lidt bredt og vil her bestå af: Beskrivelse af roller med ansvar og opgaver. Processer Ak viteter Årskalender Formularer Dokumenter Beskrivelse af roller med ansvar og opgaver Ansvar og opgaver er opdelt i punkter. For hvert punkt er der en beskrivelse.