PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Sundbrinkens Børnehus Sundbrinken Faaborg / sundbrinkens-boernehus@fmk.dk Kommunal: Privat: Regional: Kommunal Faaborg-Midtfyn Kommune Side 1 af 27

2 Institutionsleder: Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Ulla Vang Mikkelsen Praktikvejleder: Gitte Johansen Praktikvejleder: Marianne Schultz Praktikvejleder: Majbritt Carlsen Institutionstype/ foranstaltning Antal børn/unge /voksne Aldersgruppe Antal stuer / afdelinger Åbningstid 0-6 årig dagtilbud Sundbrinkens Børnehus har plads til 82 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn. I 2015 er Sundbrinkens Børnehus normeret til: 57 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn. 0-6 år Ællingerne som er vuggestuen med 12 børn Gæslingerne er stuen med de 3-4 årige børn Græshopperne er stuen med de 4-5 årige børn og Svanestuen er førskolegruppen med de ældste børn Børnehusets åbningstid er: Mandag-torsdag: kl til Fredag kl til Der er mulighed for, at forældrene kan søge udvidet åbningstid, hvis behov. Side 2 af 27

3 Institutionens formål Vi arbejder ud fra Dagtilbudsloven. jf. lovgrundlag. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger/borgergruppe. I vuggestuen er der 12 børn i alderen 10 mdr. til 2,11 år. 2 voksne og den studerende. Vuggestuen arbejder tæt sammen med stuen med de 3 årige. På Gæslingerne er der ca. 20 små 3- årige med fast stuepædagog og medhjælper + stillingen som studerende. Hos Græshopperne er de også ca. 20 børn i alderen fra 4 til 5 år. Samme opbygning med en fast stuepædagog og medhjælper + stillingen som studerende. Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) Vi arbejder anerkendende og inkluderende. Børnehuset har 6 læringsrum. 1. Musik og Multiemedierum (musik leg og bevægelse) 2. Malerværksted 3. Sansemotoriske rum (klatrevæg, boksebold, madrasser, balanceredskaber m.m.) 4. Sprogrum/gang (til tale/to-sprogs børn) 5. Legepladsen (vores dejlige uderum) 6. Køkkenet (hvor der også er en børnezone) Der arbejdes struktureret. På vores læringsvæg, som er væggen ind mod stuen, har vi Det pædagogiske årshjul, Månedsplaner og dokumentation i form af billeder eller andet materiale. Vi ønsker for vores børn, at de skal have en skøn barndom fyldt med fantasi og leg, samtidig med at de skal lære en masse om sig selv, hinanden og omverdenen. Tilsammen udgør vi et godt team og supplere hinanden godt i hverdagen. Vi holder fokus på Inklusion og bruger samtlige inklusionskroner til at hjælpe og understøtte børn med særlige behov. Side 3 af 27

4 Ansatte (Pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) 1 leder 1 souschef 5 pædagoger 4 pædagogmedhjælpere 1-3 studerende Køkkendame, sekretær og pedel/havemand. Ind imellem også virksomhedspraktikanter, arbejdsprøvning, skolepraktikanter, o.lign. Praktikvejlederens kvalifikationer: Pædagogisk grunduddannelse: PD modul i praktikvejledning: x Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Side 4 af 27

5 Navne: Gitte Johansen (vuggestueafdelingen) Marianne Schultz (børnehaveafdelingen) Majbritt Carlsen (børnehaveafdelingen) Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt: Vi samarbejder med sundhedsplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut, tale- hørekonsulent, socialrådgiver, PPR konsulenter, skolerne og dagplejen. Derudover trækker vi på de faggrupper, der er nødvendige for at give børnene det bedste udgangspunkt for det videre skoleliv. Særlige forhold omkring den studerendes ansættelse: Der skal underskrives en børneattest/straffeattest inden start. Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Den studerenes mødetider vil ligge mellem 6.30 og Der er en månedlig aftenmøde, hvor der afholdes personalemøde og personalemøde med MEDstatus. Andre arrangementer kan forekomme f.eks. sommerfest, pædagogisk dag, bestyrelsesvalg o.l. I første praktik vil den studerende være sammen med en uddannet pædagog i sit arbejde med børnene, og kommer ikke til at stå alene med en børnegruppe. I de næste praktikker er den studerende medansvarlig for en børnegruppe sammen med en uddannet pædagog eller en pædagogmedhjælper. Der vil være perioder, hvor den studerende er alene med børnene, f.eks. i ydertimerne morgen og eftermiddag. Side 5 af 27

6 Øvrige oplysninger Det forventes at den studerende deltager i personale-møder og andre relevante møder/arrangementer. Side 6 af 27

7 Uddannelsesplan for de 4 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? Specialiseringens kompetenceområder for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan ved afkrydsning markere, at en eller begge de øvrige specialiseringer også, men i mindre omfang, afspejles i praktikstedets praksis Primær: supplerende: Dagtilbudspædagogik x Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik Side 7 af 27

8 Praksisfortælling til præsentation af det centrale i jeres pædagogiske arbejde med brugergruppen (det er valgfrit, om denne mulighed benyttes, men praksisfortællinger kan være et meget meningsfuldt supplement til de øvrige præsentationsformer i praktikbeskrivelsen) Praksisfortælling: Det er morgen i Børnehuset. De børn som er kommet tidligt, sidder og spiser morgenmad med en voksen. Vi er samlet på Gæslingestuen, indtil den næste voksen møder ind Herefter går vi alle på vores stuer og spiser formiddagsfrugt. kl starter vi på de aktiviteter, som er beskrevet i vores månedsplan. Vi benytter måske motorikrummet den dag og deler vuggestuebørnene op i mindre grupper. Den anden halvdel går på legepladsen hvis vejret er til det, eller kører en tur med nogle børn i vognen. Når klokken nærmer sig spiser vi frokost og synger sange. Når frokosten er fortæret, skal der skiftes og puttes i krybben. Når børnene står op, spises der eftermiddagsmad og så er der fri leg ude eller inde. I børnehaven deles vi ud på 3 stuer efter morgenmaden. Der er lege i gang hele tiden på stuerne, og der startes op på den aktivitet, som står beskrevet i månedsplanen. Det kan være en tur ud på Sundet eller station. Det kan være små grupper der går i et af vores læringsrum: (Musik og Multiemedierum, malerværksted, sansemotoriske rum, sprogrum/gang, legepladsen og køkkenet) Det kan være aktiviteter på stuen. Der bliver arbejdet en del med ipads, der dokumenterer vores arbejde. Omkring kl skal vi spise, og vi er så heldig at vores Børnehus er med fuld forplejning, (forældrearrangeret madordning) så vi skal have varmt mad eller rugbrød med lune retter. Efter middagsmaden er der nogen som skal sove til middag, fortrinsvis hos Gæslingerne, og alle andre går på legepladsen. Der ligger sprogundervisning for de 2-sprogede i den stille middagsstund. I løbet af eftermiddagen bliver børnene hentet og omkring kl. 14 spiser vi igen (brød, boller, frugt) og der leges ude eller inde, snakkes, spilles indtil sidst på eftermiddagen, hvor der lukkes ned på Græshoppestuen. Side 8 af 27

9 Uddannelsesplan for Modul 4 Praktikperiode 1 (Grundfagligheden) Område 3: Pædagogens praksis 1. praktik. Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Kompetencemål: Den studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet. Den studerende kan vurdere egne læreprocesser i praksis. Videns mål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (Fx hvordan arbejder praktikstedet med dette? Hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring inden for dette?) Praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, Målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, Anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, Målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pæ- Almen udvikling af de 3-6 årige børn Det pædagogiske arbejde tager sit udgangspunkt i: Kvalitetsstandard for dagtilbuddet Læreplaer (læringsstjernen) Læringsmiljøer Inklusion Side 9 af 27

10 dagogiske metoder, Tidlig forebyggende indsats Overgange fra dagpleje til daginstitution og til skole Ledelse Forældresamarbejde Evaluerings-, undersøgelsesog dokumentationsformer og dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, og Vi dokumenterer og evaluerer i vores lærerplaner og gennem dagbog skrivning og billeder på børneintra til forældrene. såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Vi har i Sundbrinkens Børnehus en madordning og en kostpolitik som går på sund mad af fortrinsvis økologiske madvarer. Vi holder fødselsdage i institutionen, hvor forældrene selv medbringer sund mad eller frugt. Vi har også hjemmefødselsdage, hvor det er forældrene som er værter. De få børn, som ikke er tilmeldt madordningen, medbringer selv sunde madpakker. Vi lærer børnene håndhygiejne. Angivelse af relevant litteratur: Vi anvender litteratur omkring anerkendende pædagogik, relationer og sprogarbejde med små børn og derudover, hvad der er behov for til vejledning. Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte Der vurderes på den studerenes refleksion på vejledningstimerne og på den studerenes ageren i hverdagen inden der udfyldes 2/3 evalueringen. Side 10 af 27

11 evalueres ved 2/3 af praktikperioden Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes dokumentationsog portfolio-arbejde i vejledningsprocessen? a) I samarbejde med praktikvejlederen på en af de første vejledningstimer. b) Der er afsat 1 time hver onsdag fra kl til vejledning. Vejledningen tager udgangspunkt i det, der rører sig hos den studerende, og ikke mindst i den studerenes IKP og kompetencemål. Det er den studerende der har ansvaret for dagsordenen. c) I vejledningstimerne revideres den studerenes reflektionsskemaer og IKP løbende og den studerenes dokumentation. På personalemøder har den studerende et fast punkt hvor de fortæller om hvad de arbejder med og hvor langt de er nået Den studerendes arbejdsplan: Den studerende får sin arbejdsplan udleveret på formødet. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution Der vil til vejledningstimerne tages eventuelle problemer op. Er disse alvorlige tages der kontakt til leder og uddannelsesansvarlig på seminariet. (Herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Organisering af forbesøg: Det forventes at den studerende kontakter institutionen i god tid inden praktikstart. Derudover forventes det, at den studerende er velforberedt og evt. har gjort sig nogle tanker for sin kommende Side 11 af 27

12 (Kort beskrivelse af hvordan institutionen organiserer forbesøg for studerende og hvilke forventninger der vil være til de studerende i denne sammenhæng) praktik. At den studerende har læst vores hjemmeside og sat sig ind i vores arbejde i institutionen, herunder vores lærerplaner. Til forbesøget er der sat tid af til, at vise den studerende rundt i huset og få hilst på alle ansatte. Dagtilbudspædagogik Uddannelsesplan for Modul 9 Område 3: Relation og kommunikation 2. praktikperiode. Området retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden samt reflektere over egne evner til at indgå i relationer. Den studerende kan støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over egne evner til at kommunikere Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (Fx hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikste- Side 12 af 27

13 det den studerendes læring inden for dette?) Det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov, Tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation, Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns behov, bl.a ved at se det enkelte barns styrker og udfordringer. Vi fokuserer på barnets stærke sider. Vi arbejder med lærerplaner og kommer gennem alle lærerplanstemaer i løbet af året. Vi udarbejder indsatsplaner på børn der er i faldende trivsel eller har andre behov for støtte i deres udvikling. samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, socialisering, trivsel og udvikling, skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelsesog deltagelsesmuligheder i fællesskabet, Den studerende skal tilrettelægge et aktivitetsforløb ud fra læreplanen, dokumentere, reflektere og evaluere. Vi arbejder ud fra den inkluderende tankegang. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger for at kunne deltage i det sociale fællesskab. Vi arbejder med at skabe nære relationer til alle børn. Vi arbejder med barnets personlige og sociale kompetencer, og ser at de er i trivsel og udvikling. dialog og professionel kommunikation, kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kolleger, Den daglige kommunikation med forældre og børn vægtes højt. For at kunne samarbejde med forældrene er det vigtigt, at den daglige dialog omkring barnet fungere. Dialogen med barnet er vigtigt i forhold til, at barnet føler sig set og hørt. Dialogen med kolleger på stuen er vigtig i forhold til, at videregive meddelelser omkring barnet, samt at vende evt. problemstillinger omkring bar- Side 13 af 27

14 net. Vi sparrer med hinanden. Vi opfordre den studerende til, at deltage i den daglige dialog med forældrene, samt deltage i opstartssamtaler med forældre omkring modtagelse af nye børn. Den studerende vil i det omfang det kan lade sig gøre, også deltage i møder med andre tværfagligt samarbejdspartnere. Den studerende skal også kunne bruge/ formidle via børneintra. leg, legeteorier og legekulturer, kropslig, kreativ, musisk og æstetisk læring og udfoldelse i pædagogisk praksis og rammesætte børns leg, målsætte, tilrettelægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og generelt motivere og understøtte børns leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse og I det daglige er vi obs. på børns leg og legerelationer. Vi hjælper og guider børnene i deres måde at være sammen på, og sætter voksenstyrede aktiviteter i gang såsom rollelege. I vuggestuen er vi meget bevidste omkring små børns motorik. Vi arbejder målrettet med at trille og rulle, og i det hele taget får styrket deres grovog finmotoriske færdigheder. Vi går i motorikrummet og gynger og leger vilde lege. Vi har et multimedierum, hvor vi spiller musik, danser og klæder os ud. I malerværkstedet får de mulighed for at male med pensler og maling. Vi har fordelt vores læringsrum, så vi har et rum en uge af gangen og her får den studerende mulighed for at planlægge et forløb med børnene. omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse. Vi øver vores børn i at vaske hænder inden spisetid, og når de er blevet skiftet. Vi arbejder med følelser som glad, ked af det og tegnet for stop. I børnehaven arbejder vi videre fra hvor vuggestuen eller dagplejeren er kommet til med børnene og deres udvikling. Der er meget forskel på 3- Side 14 af 27

15 årige børn når de starter hos Gæslingerne. Hos Gæslingerne er vi i meget tæt kontakt med børnene for at lære dem fra starten af, hvordan det er at gå i børnehave. De bliver fuldt hele vejen. Vi skærmer deres egne lege og lader dem prøve deres adfærd af på hinanden. Ligeledes har vi fokus på, at de begynder at åbne øjnene for, hvordan de klarer konflikter. Ca. 4 år gamle bliver de flyttet til Græshoppestuen. Her fortsætter børnehaven med at understøtte børnenes udvikling. Der er fokus på læreplanerne og læringsstjernen og gennem hele året arbejdes der med inklusion, natur, musik, motorik, konflikthåndtering, sociale spilleregler, kultur i området, osv. osv. Alt det der også fylder i andre institutioner. Det sidste år i børnehaven går børnene hos Svanerne. De har i øjeblikket ikke en stilling som studerende på stuen. Børnene arbejder det sidste år med stærk fokus på skolelivet der venter. Der laves opgaver, der besøges skoler, der arbejdes med koncentration, osv. så vi kan levere skoleparate børn til de 3 skoler, henholdsvis Faaborg Sundsskole (distriksskolen), Toftegårdsskolen eller Enghaveskolen (privat), som vores forældre skal vælge imellem. Angivelse af relevant litteratur: Der aftales med den studerendes vejleder, hvilken litteratur, der evt. vil være relevant i forhold til det, der optager den studerende i praktikken. Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Der evalueres løbende på vejledningstimerne og via den studerenes reflektionsskemaer. Organisering af vej- Side 15 af 27

16 ledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes dokumentations- og portfolioarbejde i vejledningsprocessen? a) Ved formødet præsenteres den studerende for sin vejleder, og ved den første vejledning aftales forløbet for praktikken. b) Der afholdes vejledningstimer fra kl da middagsstunden er det mest praktiske tidspunkt. c) Der vil løbende blive arbejdet med den studerenes IKP og vejledningsskema og reflektionsskemaer og den studerende videreformidler dette på personalemøder. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Vi forventer at den studerende har sat sig ind i, hvilken institution vi er. Den studerende må meget gerne stille spørgsmål til vores pædagogiske praksis og være engageret. Vi forventer at den studerende er deltagende i det daglige arbejde, og kan tage initiativ til nye tiltag, samtidig med den studerende også er reflekterende. Den studerendes arbejdsplan: Den studerende får ved formødet udleveret sin arbejdsplan, som vil være inden for institutionens normale åbningstid fra kl 6.30 til Dog kan en ydervagt også indebære ekstra tid afhængig af hvilke børn, der har udvidet åbningstid ( fx i øjeblikket til kl 17/16.30). Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution Der vil til vejledningstimerne tages eventuelle problemer op. Er disse alvorlige tages det op med lederen og seminariet. (Herunder en kort be- Side 16 af 27

17 skrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Organisering af forbesøg: (Kort beskrivelse af hvordan institutionen organiserer forbesøg for studerende og hvilke forventninger der vil være til de studerende i denne sammenhæng) Det forventes at den studerende kontakter institutionen i god tid inden praktikstart. Derudover forventes det, at den studerende er velforberedt og har gjort sig nogle tanker for sin kommende praktik. At den studerende har læst vores hjemmeside, og sat sig ind i vores arbejde i institutionen. Til forbesøget er der sat tid af til at vise den studerende rundt i huset og få hilst på alle ansatte. Eventuelle papirer vil blive udfyldt såsom straffeattest/børneattest og ansættelsespapirer Dagtilbudspædagogik Uddannelsesplan for Modul 13 Område 4: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Området retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan målrettet tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter børns trivsel, læring, dannelse og udvikling. Side 17 af 27

18 Den studerende kan på et fagligt grundlag udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? samfundsmæssige og institutionelle problemstillinger forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud, identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betydning for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet, (Fx hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring inden for dette?) På personale møderne forventes, at den studerende deltager i diskussioner omkring aftaler, læreplaner, børn og andet relevant. Det forventes at den studerende engagere sig i hverdagen og reflekterer over pædagogisk praksis. leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling, udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø, Vi arbejder med de pædagogiske læreplaner (læringsstjernen) og i vores månedsplan kommer alle børn i motorikrummet på skift. Her planlægges en aktivitet, som fx sætter fokus på krop og bevægelse. Vi har turdage ud af huset en gang om ugen, og bruger legepladsen daglig. Børnene bruger ipads til puslespil, spil, ser små film eller samtaler omkring billeder, der er taget i forskellige sammenhænge, evt. arrangementer eller ture ud af huset. forandringsprocesser og innovation, bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, Vi arbejder med nærvær og omsorg til børnene med fokus på trivsel og udvikling. Det forventes at den studerende bidrager aktivt til udviklingen af dette, og reflekterer over den pædagogiske praksis. Vi forventer at den studerende tager initiativ til de daglige aktiviteter, og har pædagogiske overvejelser bag disse. Side 18 af 27

19 At den studerende kan evaluerer på aktiviteten samt dokumentere. At den studerende bruger viden samt ressourcer fra kolleger og sparrer med dem, og det øvrige personale i institutionen. inddragelse af børn og forældres perspektiv i udviklings- og forandringsprocesser, inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del af pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser, Vi vægter dialogen med forældrene højt da det er vigtigt i arbejdet med børns udvikling og trivsel didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og Vi dokumenterer løbende i vores læreplaner og evaluerer på månedsplanen. Vi laver indsatsplaner på børn med særlige behov og evaluerer løbende på dem. Dette vil den studerende blive en del af. førstehjælp. Udføre grundlæggende førstehjælp. Undervisning på studiedage. Angivelse af relevant litteratur: Det aftales med den studerende, hvilken litteratur der anvendes. Se evt. litteraturliste på Fronter.dk Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Der evalueres mundtligt og skriftligt. Side 19 af 27

20 Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes dokumentations- og portfolio-arbejde i vejledningsprocessen? a) Ved formødet præsenteres den studerende for sin vejleder, og ved den første vejledning aftales forløbet for praktikken b) Der afholdes vejledningstimer hver onsdag fra kl c) Der vil løbende blive arbejdet med den studerenes IKP og vejledningsskema og refleksionsskemaer, og den studerende videreformidler dette på personalemøder. Den studerende er ansvarlig for dagsorden og referat. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Vi forventer at den studerende er engageret i sit arbejde, er udadvendt, undrende og spørgende ind til vores pædagogiske praksis. Vi forventer at den studerende selv kan tage initiativ i hverdagen. Er åben over for børn, forældre og personalet. Den studerendes arbejdsplan: Arbejdsplanen vil blive udleveret ved formødet. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution Hvis vi har bekymringer omkring den studerende, tages det op i vejledningstimerne og er disse bekymringer mere alvorlige, inddrages leder og seminariet. (herunder en kort beskrivel- Side 20 af 27

21 se af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Organisering af forbesøg: (Kort beskrivelse af hvordan institutionen organiserer forbesøg for studerende og hvilke forventninger der vil være til de studerende i denne sammenhæng) Det forventes at den studerende kontakter institutionen i god tid inden praktikstart. Derudover forventes det, at den studerende er velforberedt og har gjort sig nogle tanker for sin kommende praktik. At den studerende har læst vores hjemmesiden og sat sig ind i vores institutionen. Til forbesøget er der sat tid til, at vise den studerende rundt i huset og få hilst på alle ansatte. Uddannelsesplan 4. praktikperiode i Bachelorprojektet Område: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode. Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling. Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis. Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan virkefelter for den pædagogiske profession, identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk karakter, Side 21 af 27

22 pædagogfaglig udvikling og innovation, identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædagogisk praksis, pædagogens professionsfaglighed og professionsetik, formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk samspil, og demonstrere professionsfaglig dømmekraft, følgende forholds indflydelse på den valgte problemstilling: -Kulturelle og sociale. -Institutionelle og organisatoriske. -Historiske, samfundsmæssige og internationale, inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den valgte problemstilling, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for den valgte problemstilling, inddrage viden og forskning i en faglig argumentation, empiriske undersøgelsesmetoder samt deres muligheder og begrænsninger og vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri og opgaveskrivning og faglig formidling. formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt og skriftligt. Institutionens udviklings- og innovationsfelter: Pr overgår vi til den nye dagtilbudsstruktur i Faaborg-Midtfyn kommune. Vi vil vi blive lagt sammen med Toftegårdens Børnehave og dækker område SYD. Vi får ny institutionsleder og teamleder. Side 22 af 27

23 Institutionens rammer for empiriindsamling: (Herunder tilladelser til f.eks. fotografering, videooptagelse mv.) De forældre hvis børn indgår i et afsluttende projekt skal informeres omkring, hvad projektet går ud på, og der skal indhentes tilladelse hos forældrene, hvis den studerende ønsker at bruge billeder eller optagelser af børnene. Kontaktperson for den studerende Leder: Ulla Vang Mikkelsen Praktikvejledere: Gitte Johansen, Marianne Schultz og Majbritt Carlsen Nedenstående er praktikrelevante paragraffer fra Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Praktikuddannelsen 8. Praktikken tilrettelægges i fire perioder. Stk. 2. Første praktik, svarende til 10 ECTS-point, tilrettelægges som ulønnet praktik på 2. semester med 32 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag og med 3 studiedage på professionshøjskolen Stk. 3. Anden og tredje praktik: To specialiseringspraktikperioder, hver svarende til 30 ECTS point, tilrettelægges som lønnet praktik med start i henholdsvis 3. og 5. semester på et praktiksted i tilknytning til specialiseringsdelen. De to praktikperioder tilrettelægges hver over 6 måneder med et gennemsnitligt ugentligt timetal på 32,5 timer. I hver af de to 6-måneders praktikperioder indgår 10 studiedage på professionshøjskolen. I forbindelse med tredje praktik gennemføres et uddannelsesforløb på 2 dage med førstehjælp varetaget af en formelt anerkendt førstehjælpsinstruktør på professionshøjskolen. Side 23 af 27

24 Stk. 4. Fjerde praktik, svarende til 5 ECTS-point, tilrettelægges som ulønnet praktik på 7. semester i sammenhæng med bachelorprojektet på et praktiksted i tilknytning til specialiseringen. Praktikken indeholder den studerendes opsamling af empiri og fordeles over 16 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer. Stk. 5. Studiedagenes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger studiedagene med udgangspunkt i de studerendes læring i den konkrete praktik gennem undersøgelse og udvikling af forholdet mellem teori og praksis. De studerendes dokumentation af praktikerfaringer indgår i studiedagene. Stk. 6. Den studerende har mødepligt til praktikken, herunder studiedagene. Stk. 7. Regler om de fire praktikperioders placering i uddannelsen fastsættes i studieordningen, jf. 21, stk. 2, nr Praktikstedet udarbejder en praktikbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1) Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 2) Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Stk. 2. Praktikstedet har ansvaret for, at den studerende modtager praktikvejledning i overensstemmelse med kompetencemålene for praktikperioden. Stk. 3. Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet i første, anden og tredje praktikperiode, skal praktikstedet efter møde med professionshøjskolen og den studerende udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålene for den pågældende periode. 10. Professionshøjskolen forbereder forud for hver praktikperiode de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder på studiemetoder, og på periodens kompetencemål. Stk. 2. I løbet af praktikperioden modtager den studerende i studiedagene, jf. 8, stk. 5, undervisning og vejledning af professionshøjskolen. Stk. 3. Efter praktikperioden inddrager professionshøjskolen løbende de studerendes erfaringer fra praktikken i undervisningen. Endvidere inddrager professionshøjskolen praktikstedets udtalelse om praktikforløbet i den løbende vejledning af den studerende. 11. Professionshøjskolen kan tillade en studerende at gennemføre praktik i udlandet, når praktikopholdet er et led i et formaliseret uddannelsessamarbejde mellem professionshøjskolen og en uddannelsesinstitution i udlandet. Aftalen mellem de to uddannelsesinstitutioner om modtagelse af studerende i praktik skal være indgået senest 2 måneder før praktikperiodens begyndelse og udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for perioden. Stk. 2. Kravet om, at praktikken skal være lønnet, jf. 8, stk. 3, kan fraviges, hvis det udenlandske praktiksted skriftligt erklærer, at lønnede praktikforhold ikke er sædvane i det pågældende land, og at det i øvrigt ikke er muligt at yde den studerende løn i praktikken. Stk. 3. I forbindelse med tilladelsen til praktik i udlandet kan professionshøjskolen fravige 10, stk. 2, når de hensyn, der ligger til grund for reglen, tilgodeses på anden måde. Side 24 af 27

25 17. Første, anden og tredje praktikperiode afsluttes hver med en prøve, der finder sted på praktikstedet eller professionshøjskolen. Stk. 2. Første og anden praktikperiode bedømmes med intern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpeget af professionshøjskolen. Stk. 3. Tredje praktikperiode bedømmes med ekstern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en censor. Stk. 4. De tre praktikperioder bedømmes med»bestået/ikke bestået«. Stk. 5. Bedømmes en praktikprøve til»ikke bestået«afholder professionshøjskolen en samtale om det videre forløb med den studerende. Som resultat af samtalen kan den studerende i særlige tilfælde tilbydes at gå praktikperioden om én gang. 18. Ved prøverne bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt, jf. bilag 1-7. Stk. 2. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende 1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer, 2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis og 3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. Stk. 3. Prøveformerne skal sikre professionskompetencer i forhold til en praksisnær problemstilling. Stk. 4. For prøverne gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 21. Studieordningens fællesdel skal indeholde regler om følgende: 1) Afsluttende prøver i fællesdelen grundfaglighedens tre kompetencemål og specialiseringsdelens to obligatoriske kompetencemål, herunder prøveform og tilrettelæggelse. 2) Krav til udformning af professionsbachelorprojektet. 3) Kriterier for adgang til hver af de tre specialiseringer, jf. 15. Stk. 2. Studieordningens institutionsdel skal indeholde regler om følgende: 1) Udbud af moduler. 2) Hvert modul, herunder a) indhold, Side 25 af 27

26 b) ECTS-omfang, c) læringsmål, d) evaluering af den studerendes udbytte af moduler og e) kompetencemål, som modulet kvalificerer til, jf. bilag 1-5 og 7. 3) Minimumsomfang angivet i ECTS-point for adgang til hver af de afsluttende prøver. 4) Tilrettelæggelse og placering af de fire praktikperioder, herunder af studiedage. 5) Samspillet mellem praktikken og den øvrige uddannelse. 6) Tilrettelæggelse af det tværprofessionelle element, jf ) Tilrettelæggelse af og prøve i professionsbachelorprojektet, herunder fjerde praktikperiode. 8) Undervisnings- og arbejdsformer. 9) Deltagelsespligt, herunder mødepligt, og konsekvenser ved manglende opfyldelse af deltagelsespligten og mulighederne for afhjælpning. 10) Muligheden for deltagelse i internationale aktiviteter, herunder studieophold og praktik i udlandet, i internationale udviklingsprojekter og i samarbejde med udenlandske studerende. 11) Mulighed for talentforløb. 12) Merit. 13) Meritpædagoguddannelsen, jf ) Overgangsregler. Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at professionshøjskolen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen eller institutionerne, når særlige grunde taler derfor. Side 26 af 27

27 Side 27 af 27