Montagevejledning for lægning, mufning og transport

Transkript

1 Montagevejledning for lægning, mufning og transport På de følgende sider er der et udvalg af de vigtigste anvisninger. Der gives komplette anvisninger i vor produktmappe. Udgravning Rørgraven udføres i hht. nlæggnings M Rørgraven graves med en sådan bredde at rørene kan lægges i sinusbuer med en buelængde på 2 m. op til og med 70 mm. og en buelængd på 3 m. for dimensionerne 88,9 mm. og 110 mm. Den frie afstand mellem rørene respektive mellem rør og udgravningens side skal være minimum 10 cm. Rekommanderede rørgrav i hht. typesektion 1-4. Ved passage af snævre forhindringer i rørgraven, som f.eks. sten eller brønde, kan mindre afvigelse gøres med de i tabel 3 mindste bukningsradier. Typesnit af udgravning (efter behov) Mindste fyldningshøjde Fjerntrafik 0,9 m Lokaltrafik 0,6 m Parkjord 0,4 m Rørgravens bund målt i mm PEH * Dy *) Graves rørgraven i sinus kan mindre gravebredde godkendes. Kontakt rørleveradøren. Typesektion 1 17

2 PEH Dy Dy Typesektion 2 Gæller ved sinusbuer på 2,0 meter. PEH Dy Dy Dy Gæller ved sinusbuer på 2,0 og 3,0 meter i kombination. PEH Dy Dy Dy Typesektion 3 Gæller ved sinusbuer på 2,0 meter. Gæller ved sinusbuer på 2,0 og 3,0 meter i kombination. PEH Dy Dy Dy Dy PEH Dy Dy Dy Dy Typesektion 4 18

3 Drænering Dræning bør udføres hvor det er nødvendigt, med plastrør (PVC eller PEH) i hht. SMS Drænrøret placeres i hht. typesektioner. Rørgravsbunden Bunden udføres, til en tykkelse af 15 cm., med stenfrit materiale, gruppe 2 eller 3a (tab CE/1 M) max kornstørrelse på 20 mm. Eventuelt skal et materialeadskillende lag af geotextil lægges ned, afhængig af jordens beskaffenhede. Reetablering Genfyldning til en tykkelse af 20 cm. over rørets kappe, udføres med stenfrit grusmateriale med max kornstørrelse på 8 mm., knust materiale må ikke anvendes. Reetablering gennemføres hurtigst mulig, så kappen ikke påvirkes af luftens temperatur. Resterende fyldning Den resterende genfyldning udføres i hht. tabel CE74. Ved hårdt materiale skal resterende fyldning udföres med materiale af samme type som det nedenunder liggende. Ved den øvrige overflade skal resterende fyldning foretages med samme materiale som er gravet op. Sten med største fyldning på 100 mm. må indgå jævnt fordelt i genopfyldningen. Pakning udföres i hht. (tab C/4 klass 2). Ekspansionsoptagning/lægning i sinusform Skæringspunkt amplitude (=buehøjde) 20 cm Dimension Ø mm. enkeltrør leveres normalt i ringe. Rørene skal derfor først rettes ud og derefter bøjes i sinusform på arbejdspladsen. Dobbeltrør mm. leveres i lige længder og ringe. Der kræves ingen specialværktøjer til sinusbøjningen af dimension Ø mm. Den kan normalt udføres med håndkraft, da kobber rørene er blødglødede og yderkappen korrugeret. Enkeltrør 35 mm. samt dobbeltrør 28 mm. er forbøjede i sinusform fra fabrik og skal såles blot udlægges i rørgraven. De quawarmrør, der leveres færdigbøjede fra fabrik, er udformede på en sådan måde, at samlingerne altid bliver i skæringspunkterne. fskæringen af rørene bør foretages i skæringspunkterne. For de 3 største dimensioner, mm., er det vigtigt, at lodninger placeres i skæringspunkterne. Jo større dimension, jo større påvirkning (gælder ved driftstemp. 120 C og driftstryk 1,6 Mpa). Bøjning af rør på arbejdspladsen I alle dimensioner 42 mm. kan rørene normalt bøjes til 90 på arbejdspladsen. Ved bøjning med radier i overens stemmelse med tabel 1 skal der anvendes bukke fjeder (med en længde på 2 m.). Hvis der kræves snævrere radier, skal der anvendes præfabrikerede bøjninger. Ved større radier kræves der ikke bukkefjeder (se tabel 2). PEH mm TYPE RDIUS m 93 enkeltrør 0,6 128 enkeltrør 0,8 163 enkeltrør 1,0 128 dobbeltrør 0,8 163 dobbeltrør 1,0 186 dobbeltrør 1,0 Skæringspunkt Skæringspunkt Tabel 1 Mindste bukkeradier med fjeder. Dim. 70 og 88,9 kan normalt ikke bukkes med bukkefjeder. Kobberrørenes ekspansion optages ved quawarms sinusform, således at man får sidebevægelser i stedet for aksiale bevægelser. Kobberrørenes forlængelse fordeles over buerne, og den største sidebevægelse opstår på buernes midtpunkter. På disse steder er også de mekaniske spændinger i rørene størst. Samlinger bør man om muligt henlægge til steder, hvor belastningerne er mindst, d.v.s. i skæringspunkterne. PEH mm RDIUS m >3 Tabel 2 Mindste bukkeradier uden fjeder. 19

4 Væggennemføring Ved væggennemføring skal man sørge for, at fugtisoleringen af kælderydervæg færdiggøres efter tilstøbningen. Ved vandret gennemføring i grundmur eller stuevæg skal der monteres en tætningsring af gummi på kapperørenden. Væggennemføring med fiks er forsynet med en sådan tætningsring allerede ved leverancen. Tætningsringen skal anbringes således, at den bliver helt indstøbt i beton. Kalibrering og rengøring Før lodningen skal kobberrørenderne kalibreres omhyggeligt med kalibreringsværktøj med henblik på at få den størst mulige kapillarvirkning. Derefter rengøres enderne med Scotch Brite eller lignende. Gennemgang af hvælving eller fundamentplade i det vertikale plan foretages lettest ved at man bøjer quawarm røret til den ønskede radius (mindste bøjningsradius fremgår af tabel 1) eller ved at anvende præfabrikerede bøjninger. Ved diamantboring bør hullets diameter være i overensstemmelse med tabel 3. d Tabel 3 Huldiameter ved væggennemføring PEH mm ØD mm Lodning Samling af kobberrøret udføres som kapillarlodning med slaglod. Normalt anvendes der kapillarrørdele. Kapillarvirkning kan også opnås ved opdorning af den ene rørende med ekspansionsværktøj. Præfabrikerede rørfittings-ender bør man ikke opdorne, da kobberrøret ikke er blødglødet. Slaglodningen udføres med en overlapning af loddefladerne med mindst 3 gange tyndeste godstykkelse. Der skal anvendes sølvphosphorlod, f.eks. G Fosco 715 eller lignende. Dette lod er selvflussende, hvilket er en stor fordel ved montagearbejdet. Lod med mindst 5% sølv anbefales. Frilægning af rørender Rørene leveres med et kort stykke kapperør, der rager ud over kobberrørenderne som transportbeskyttelse. Først frilægges kobberrørenden (længde på 15 cm. for kappe 128 og 20 cm. for kappe 163). Derefter kontrolleres det, at rørenderne ikke er deformerede, og krympemuffen trækkes på. Hvis røret er afskåret, forsynes den afskårne ende med centreringsstyr og endetætning (indertætning). Endetætning og krympe muffen krympes på med blød gasolieflamme (se endvidere under Samling af beskyttelseskappe ). fskårede rør, der ikke umiddelbart forsynes med endetætninger, skal beskyttes mod fugt og snavs. Det kan gøres ved at anvende særlige hætter. For at undgå overophedning bør man anvende brusemundstykke. Til dimension anvendes et mundstykke med en kapacitet på 500 l/min., og til dimension mm. et med en kapacitet på 750 l/min. Overgang fra kobberrør til stålrør Ved overgang fra kobberrør til stålrør skal der anvendes overgangsmuffe. Overgangsmuffens kobberende slagloddes på quawarmrøret og dets fasede stålende svejses til stålrøret. 20

5 Prøvetrykpåvirkning Inden ledningen udsættes for tryk, skal den være helt vandfyldt og afluftet. Påfyldning af vand skal foregå langsomt og om muligt i ledningssystemets laveste punkt. Prøvetrykket skal være mindst 30% højere end normalt arbejdstryk. Håndtering Losning og løftning af rør skal ske med kran eller anden løfteanordning hvorved brede bånd eller medleverede stropper skal anvendes. Kæde eller wire må ikke anvendes. Løftebom anbefales for at få en jævn belastning langs hele røret. Når det drejer sig om enkelte rør kan manuel lisning forekomme. Røret skal da løftes, ikke trækkes, af lastbilladet, således at mantel ikke beskadiges af skarpe kanter. Oplagring Rørene skal placeres på en jævn overflade uden skarpe genstande. Træstokke med en min. bredde på 6 tommer anvendes som underlag i et sådant omfang, at løfte stropperne let kan fjernes. Samling af beskyttelseskappe af PEH Efter godkendt prøvetrykpåvirkning isoleres kobberrøret, og PEH-kappen samles ved samtlige samlings steder. Efter at kapperøret er blevet børstet rent for ler og snavs, afskæres rørskålen til den rette længde og krænges over kobberrøret, hvorefter der vikles tape rundt om tilslutningen mellem rørskålen og kapperøret. Derefter aftages krympemuffens be skyttelsesplast, og krympemuffen centreres over samlings stedet. Hele krympemuffen opvarmes først let med blød gasolieflamme. Der må ikke anvendes svejseflamme. Rørfittings skal opbevares med kobberrørsenderne pegende nedad. Øvrige dele leveres normalt i papkartoner, som bør opbevares, således at de er beskyttede mod regn og sne. Derefter begynder man at krympe muffen på midten og fortsætter rundt om ud mod muffens ender. Gasflammen skal hele tiden holdes i bevægelse. For at undgå overhedning af kapperøret skal gasflammen vendes mod krympemuffens midte, inden der sker fuldstændig nedkrympning. Når krympningen er færdig, skal krympemuffen slutte tæt mod det korrugerede rør. Bitumenlaget på muffens inderside skal være smeltet og trængt ud i enderne af muffen, og man skal kunne se konturerne af korrugeringen. Krympningen kontrolleres med et let tryk på den varme muffe. Trykmærket skal forsvinde, så snart man holder op med at trykke. Ved påkrympning af endetætninger opvarmes først den største ende mod kappen, derefter den mindste mod kobberrøret. 21

6 Lodning og krympning 1. Frilæg begge rørender. 2. Træk ydermuffen på (lad beskyttelsesfolien blive siddende). 3. Kalibrér rørenderne. nvend kalibreringsværktøj. 4. Rens rør og rørdele med Scotch Brite eller lignende. 5. Lod kobberrørene sammen. nvend kapillarrørdele eller expanderværktøj. Lod med bred flamme (brusebrænder) og benyt sølvfosforkobberlod med 5-7% sølv. Loddet skal være selvflussende. 6. Systemet trykprøves og besigtiges inden isolering og ydermuffe monteres. 7. Isolér kobberrøret ved at tilpasse og montere en rørskål med korrugeret kappe. 22

7 8. Gør kappen ren for ler og snavs. Vikkel derefter tape om rørskålens tilslutning til kapperørenderne. 9. Fjern beskyttelsesfolien og skyd muffen på plads. Pas på at ydermuffen monteres midt over samlingen. 10. Krymp ydermuffen med lang blød gasflamme, som hele tiden holdes i bevægelse. Vær forsigtig så kappen ikke skades (svejseflamme må ikke anvendes). Varm først hele muffen let. Krymp derefter muffen ned på midten. Begynd på undersiden. Fortsæt derefter ud mod muffens ender. For at undgå overhedning af kapperøret skal gasflammen vendes mod krympemuffens midte, inden der sker fuldstændig nedkrympning. 11. Når krympningen er færdig skal ydermuffen slutte godt til den korrugerede kappe. Mastikken på muffens inderside skal være smeltet og trængt ud i muffens ender. Man skal kunne se konturerne af korrugeringen. Når man sætter en finger på den varme muffe skal trykmærket forsvinde så snart man fjerner fingeren. Når samlingen er afkølet har den fået fuld mekanisk styrke. Kapning af rør på arbejdspladsen Hvis røret kappes på arbejdspladsen skal den frilagte rørende forsynes med plaststyr og endetætning. Endetætningen påkrympes med blød gasflamme på samme måde som ydermuffen (se ovenfor). OBS! Krymp først den del af endetætningen som skal tætne mod kappen. Udfør derefter krympningen mod kobberrøret. 23

8 Tryktabsnomogram for quawarm varme- og varmtvandledninger. Tryktab (R) per meter ledning. Vandhastighed 1/s Tilladte vandhastigheder. Brugsvandsledninger. I hht. Korrosionsinstitutet gæller følgende størst tilladte vandhastigheder i brugsvandsledninger i kobber. Ledningstype Ikke udskiftelig cirkulationsledning Udskiftelig cirkulationsledning Ikke udskiftelig fordelingsledning Ikke udskiftelig fødeledning Størst tilladte vandhastighed (m/s) ved koldt eller varmt vand Varmeledningar. Normalt dimensioneres varmeledningar ikke vandhastigheder større end 1,5 m/s. Kv Vv 0,8 0,6 2 1,5 2 1,

9 Varmetabsberegning. Teoretisk varmetabsberegning for quawarm fjernvarmerør. Forudsætninger: Varmeledningstal for isolering λ i = W/m C varmeledningstal i jorden λ m = 1.0 W/m C jord over rørene = 0.60 m fremløbstemperatur primær t f = 90 C returledningstemperatur primær t r = 55 C fremløbstemperatur sekundær t f = 60 C returledningstemp sekundær t r = 45 C jordtemperatur t o = 6 C Temperatur VV + VVC t = 55 C beregningen er taget fra vor beregningsprogram på under teknik. Standardisolering: DyCu S Cu Isol.tykkelse PEH-rør Primär* Sekundär* mm mm mm DY mm W/m 1 x 15 1,0 32, ,3 10,4 1 x 18 1,0 31,0 93 6,9 11,5 1 x 22 1,0 29, ,2 13,0 1 x 28 1,2 26, ,0 15,6 1 x 35 1,5 37, ,6 14,7 1 x 42 1,5 34, ,1 17,0 1 x 54 1,5 43, ,8 17,5 1 x 70 2,0 35, ,7 22,8 1 x 88,9 2,5 35, ,3 26,0 1 x 108 3,0 41, ,4 27,4 Ekstraisolering: 1 x 22 1,0 41, ,9 10,8 1 x 28 1,2 41, ,5 12,5 1 x 35 1,5 52, ,5 12,5 1 x 42 1,5 49, ,0 14,2 1 x 54 1,5 53, ,1 15,6 1 x 70 2,0 45, ,3 19,8 1 x 88,9 2,5 45, ,3 21,2 Dobbeltrør: 2 x 15 1, ,3 7,1 2 x 18 1, ,3 7,6 2 x 22 1, ,65 8,6 2 x 28 1, ,5 8,6 2 x 35 1, ,4 9,2 2 x 42 1, ,1 11,1 2 x 54 1, ,2 12,5 * Tager hensyn til det samlede varmetab for frem- og returledning. Dobbeltrør VV og VVC: ,0/1, , ,2/1, , ,5/1, , ,5/1, , ,5/1, ,6 * Tager hensyn til det samlede varmetab for VV og VVC i W/m. 25