Store Trivselsdag skolernes anvendelse Trivsel og sundhed
|
|
|
- Elisabeth Ibsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Store Trivselsdag skolernes anvendelse Trivsel og sundhed Trivselsdagsundersøgelsen er primært et planlægningsredskab til skolernes arbejde med sundhed og trivsel. Undersøgelsen omfatter spørgsmål om trivsel og livsstil. Erfaringer fra trivselsundersøgelser på skole/klasseniveau viser, at ingen skoler ligger i top på alle områder, og ingen skoler ligger i bund på alle områder. Der kan på klasse- og klassetrinsniveau være betydelige udsving på enkelte spørgsmål fra år til år. Store Trivselsdag giver ikke svar på årsagssammenhænge - men resultaterne kan lokalt give anledning til drøftelser om mulige årsager og udviklingsmuligheder.
2 Store Trivselsdag skolernes anvendelse Trivsel og sundhed Beskyttende faktorer Forældresamarbejde Generel Trivsel Robusthed Specifik Uddannelse /læring Venskaber Medborgerskab STD adfærdsindikatorer Rygning Alkohol Inaktivitet Morgenmad Søvn Hvordan anvender skolerne STD - baselineundersøgelse. Pilotprojekter med Sølyst, Skovvang, Hasselager - om STD s anvendelse i arbejdet med trivsel og sundhed inden for rammerne af Faghæfte 21. Formidling,sparring og videndeling om STD til skoler, områdechefer og Pædagogisk Afdeling. Kortlægning af særlige udfordringer på den enkelte skole og i enkelte klasser. Samlet strategi i lokalområde omfattende såvel generelle som specifikke indsatser planlægning og implementering. Individ STD trivselsindikatorer Skoletilfredshed Ros fra læreren En voksen at tale med Gode venner Mobning
3 Store Trivselsdag skolernes anvendelse Baselineundersøgelse Erfaring fra skolerne baseret på samtaler med 18 skoler Store forskelle mellem skolernes anvendelse af data eksempelvis fra systematisk struktur med inddragelse af personale, elever og forældre til ad. hoc anvendelse Bruges mere på strategisk ledelsesniveau end på operationelt klasseniveau Skolerne er generelt glade for undersøgelsen - let tilgængeligt koncept. Anbefalinger Pædagogisk Afdeling Pædagogisk Afdeling (PA) understøtter videndeling om anvendelsen af STD via erfaringer fra baselineundersøgelsen og 3 modelprojekter PA understøtter sammenhænge i skolernes arbejde med sundhed og trivsel de grønne indsatser via STD, Forebyggelsesstrategien og Faghæfte 21 Særlig opmærksomhed på forældresamarbejde, indsatserne i de sociale fælleskaber og inklusion i arbejdet med sundhed og trivsel Skolerne inddrager øvrige relevante samarbejdspartnere - eksempelvis sundhedsplejen og PPR i udvikling af specifikke indsatser (gule og røde).
4 3 2,5 2 1,5 1,5 Store Trivselsdag resultater 212 trivsel.-3. klasse Venner og klassen.-3. klasse Ja Sommetider Nej Har du en god ven? Gns. på spørgsmålet om at synes om klassen (skala fra 1 = Ikke glad til 3 = Meget glad)
5 Store Trivselsdag resultater 212 trivsel og adfærd 4. til 1. klasse Andel børn (pct.) Hvordan har du det? (Meget godt + Godt) Har du en god ven? (Ja + Sommetider) Hvor tit er du blevet mobbet i skolen? (2-3 gange eller mere) Har du nogensinde været rigtig fuld? (Ja, mere end 1 gange) Hvor tit ryger du? (Hver dag) Klassetrin Hvor mange timers sport om ugen? (2-3 timer eller mere) Voksen at snakke med? (Ja, for det meste + sommetider)
6 Store Trivselsdag resultater 212 trivsel 4. til 1. klasse Venner og mobning 4. til 1. klasse Ja Sommetider Nej Har du en god ven? Gns. på spørgsmålet om mobning (skala fra 1 = Ikke mobbet til 5 = Flere gange om ugen)
7 Store Trivselsdag resultater Bevægelse 4. til 1. klasse 2 Bevægelse Antal sk koler klasse klasse Andel der dyrker 2-3 timers sport om ugen eller mere
8 Store Trivselsdag resultater 212 rygning og alkohol 7. til 1. klasse Andel unge der har være et fuld mere end 1 gange / ryger hver dag Beder Skole - Alkohol Beder Skole - Rygning Kommunen - Alkohol Kommunen - Rygning År
9 Store Trivselsdag resultater klasse bevægelse Andel elever (pct.) der dyrker sport 2-3 timer om ugen eller mere Beder skole - Bevægelse Kommunen - Bevægelse År
Klassetrinsgruppering=0-3 klasse
Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Er du dreng eller pige? Dreng 56% (126) 51% (5.378) Pige 44% (99) 49% (5.197) Manglende svar 0% (1) 0% (7) Sådan er jeg for det meste:
Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes
=0 Er du dreng eller pige? Dreng 51% (1.232) Pige 49% (1.198) Manglende svar 0% (8) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 74% (1.808) Glad 22% (544) Ikke glad 3% (75) Hvad synes du om klassen? Meget glad
Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk
Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om
BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL
BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,
Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever
Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever Når jeg tænker på min skole, bliver jeg Når jeg tænker på min klasse, bliver jeg Når jeg har frikvarter, bliver jeg Når jeg laver lektier, bliver jeg Når
Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Skole: Kragelundskolen, Klasse: 8B I procent, antal i parentes
Resultatskema: Hvordan har du det? 1 (skolen (alle skoler Køn Dreng 55% (11 52% (42 51% (1.172 Pige 45% (9 48% (39 49% (1.138 Er du glad for din skole? Meget tit 55% (11 40% (32 20% (451 Tit 40% (8 48%
Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen
Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt
Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling
Antimobbestrategi Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling God undervisning er tæt forbundet med bl.a. et læringsfremmende og stimulerende klima i klassen. På Al Quds Skole arbejder
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 19.00-19.45 Gruppearbejde klassevis 19.45 20.20 Opsamling i plenum. 20.20 21.00 SSP Furesø
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Alle børn er alles ansvar
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.
Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse
Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 65% Antal besvarelser: 22 Aarhus Tech
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 6 beelser: Tech OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige elever i -.
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 64% Antal besvarelser: 27 Heltidsundervisningen
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 6% beelser: 7 Heltidsundervisningen OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt
UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut
Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? 1 Baggrund Udsprunget af KR M-indsatsen 2007/08 Ældre- og Sundhedsudvalget, som er ansvarlig for kommunens forebyggelsesindsats,
Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
