Studieordning for Socialassistentuddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for Socialassistentuddannelsen"

Transkript

1 Studieordning for Socialassistentuddannelsen Socialassistentuddannelsen Udarbejdet: juni 2011 Godkendt af IIN 4. oktober 2011 Revideret: februar 2013 Godkendt af brancheudvalg 6. februar 2013 Godkendt af IIN: 7.februar 2013

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel og titel... 4 Tilhørsforhold og hjemmel... 4 Titel... 4 Kapitel 2. Studietekniske forhold... 4 Læsning af tekster... 4 Forståelses- og formuleringsevne... 4 Kapitel 3. Faglig profil... 4 Uddannelsens formål... 4 Kompetenceprofil for den færdige socialassistent... 5 Kompetencebeskrivelse... 5 Kompetencemål... 6 Kapitel 4. Uddannelsens struktur... 8 Socialassistentuddannelsens opbygning... 8 Socialassistentuddannelsens moduler... 9 Modul 1 Intro... 9 Modul 2 Kultur, samfund, natur og sundhed, krop og bevægelse Modul 3 Kommunikation og samarbejde, IT og medier Modul 4 Det sociale arbejde med særlig fokus på udsatte grupper Modul 5 Faglig identitet Kapitel 5. Undervisningstilrettelæggelse Didaktiske principper Arbejdsformer Fagsprog Kapitel 6. Løbende evaluering og modulopgaver Løbende evaluering Modulopgaver Skriftlig modulopgave Mundtlig fremlæggelse af modulopgave Kapitel 7. Bedømmelseskriterier, reeksamen, sygeeksamen m.m Bedømmelseskriterier Reeksamen Sygeeksamen

3 Særlige forhold Kapitel 8. Studieaktivitet, fravær og klageadgang Studieaktivitet Fravær Klageadgang Kapitel 9. Graviditets-, barselsorlov og orlov Orlov Kapitel 10 Børneattest og straffeattest

4 Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel og titel Tilhørsforhold og hjemmel Socialassistentuddannelsen er en erhvervsuddannelse og hører til under Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj Ifølge Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet 5. skal Naalakkersuisut godkende oprettelse af nye uddannelser indenfor erhvervsuddannelserne. Den 4. oktober 2011 godkendte Departement for Uddannelse og Forskning den første studieordning for socialassistentuddannelsen. D. 12. juli 2012 godkendte Departement for Uddannelse og Forskning en udvidelse af socialassistentuddannelsen ved Perorsaanermik Iliniarfik fra 20 uger til 39 uger. Titel En bestået socialassistentuddannelse fra Perorsaanermik Iliniarfik giver ret til betegnelsen socialassistent. Kapitel 2. Studietekniske forhold Læsning af tekster Studerende skal læse både primære og sekundære tekster på dansk. Der vil være fokus på tekster i dansk som andetsprog. Teksterne vil fortløbende i uddannelsen stige i sværhedsgrad sprogligt som indholdsmæssigt. Forståelses- og formuleringsevne Ved bedømmelse af skriftlige opgaver herunder modulopgaver skrevet på dansk og eksamensopgaven ligeledes skrevet på dansk, skal den studerendes forståelses og formuleringsevne indgå i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation. Det faglige indhold vægtes dog tungest. Kapitel 3. Faglig profil Uddannelsens formål Formålet med socialassistentuddannelsen er at udbygge den studerendes faglige viden og færdigheder i forhold til den adgangsgivende uddannelse (på nuværende tidspunkt socialpædagoguddannelsen) samt grundlægge fagspecifikke teoretiske og metodiske kompetencer indenfor de i uddannelsen indlagte fagområder. Den studerende skal kunne arbejde selvstændigt med følgende: dansk som andetsprog på GU lignende niveau refleksion Relevant og valid informationssøgning Rapportskrivning 4

5 begreber indenfor pædagogik, psykologi, kulturforståelse, og andre fag som indgår i uddannelsen pædagogiske aktiviteter der tager udgangspunkt i brugerens/barnets kompetencer og ressourcer egen rolle i relation til fremtidig erhvervsfunktion eller uddannelse egen rolle i forhold til samarbejdsrelationer Den studerende skal desuden have mulighed for at udvikle sine kompetencer med henblik på erhvervsfunktion eller fortsat uddannelse. Uddannelsens formål fordelt på de enkelte fag: Fag Dansk Pædagogik Kulturforståelse Bevægelse og sundhed Pædagogisk kreativitet Overordnet formål Faget sigter på, at den studerende kan reflektere over og analysere en pædagogisk faglig tekst på et GU lignende niveau på dansk, skriftligt som mundtligt. Fagets omdrejningspunkt er socialassistentens bevidste refleksioner om praksis. Derudover skal den studerende tilegne sig viden om og redskaber til, hvordan man som socialassistent udfører fagene i en pædagogisk kontekst. Den studerende skal opnå et bevidst syn på opdragelse og udvikling, blive i stand til at opstille klare mål for den enkelte og gruppen samt kunne argumentere fagligt for planlægning og udføre de opstillede mål. Faget sigter mod, at den studerende opnår teoretisk viden om menneskers læringsog udviklingspotentiale. Faget kvalificerer den studerende til at have en relevant forståelse for de pædagogiske praksisser, der er relevant i forhold til praksisfelt. Faget sigter på at den studerende kan reflektere over og analysere kulturelle fællesskaber på individ-, institutions-, og samfundsniveau. Den studerende skal tilegne sig viden om motions- og sundhedsfremmende tiltag i en pædagogisk kontekst. Den studerende skal tilegne sig færdigheder i at planlægge, udføre og evaluere pædagogiske forløb indenfor faget, samt kunne argumentere fagligt for sine valg. Målet med faget er todelt. På den ene side at den studerende får kendskab til, hvordan han/hun med kreative udtryksformer kan fokusere på fortolkning og bearbejdning af sansede indtryk, og hvordan denne proces kan anvendes som baggrund for refleksion over og kommunikere om sig selv og verden. På den anden side skal faget gøre den studerende bevidst om mediernes påvirkningskraft og ruste denne til at formidle dette til børn og unge. Den studerende skal blive i stand til at planlægge, udføre og evaluere kreative forløb på baggrund af teoretisk viden om kreativitet og æstetiske læreprocesser, samt kunne argumentere fagligt for forløbene. Målet med faget er, at den studerende får et tydeligt billede på sin samfundsmæssige rolle, samt de forpligtelser og den lovgivning hvervet som socialassistent omfatter. Kompetenceprofil for den færdige socialassistent Kompetencebeskrivelse En socialassistent kan overordnet: Karakterisere, analysere og vurdere pædagogiske tekster og medieprodukter på dansk som andetsprog og relatere det til en grønlandsk begrebsverden og kontekst Anvende sin viden om pædagogiske og psykologiske teorier og begreber i udvikling af egen praksis Give feed back på og rådgive andet pædagogisk personale - i udvikling af egen praksis. 5

6 Opbygge professionelle samarbejdsrelationer til kolleger, forældre/ myndighedspersoner samt til brugere/ børn og med udgangspunkt i brugerens/barnets kompetencer og ressourcer og planlægge, udføre og evaluere kreative forløb. En socialassistent er dels kvalificeret til videreuddannelse dels kvalificeret til erhvervsarbejde indenfor socialområdet i offentlig eller privat regi. En bestået socialassistentuddannelse giver adgang til socialpædagoguddannelsen på lige fod med GU. Der vil være optagelse efter højeste karakterer. Kompetencemål Den centralfaglige del af socialassistentuddannelsen har som mål at give socialassistenten analytiske, metodiske og teoretiske kompetencer i forhold til uddannelsens tre kerneområder: dansk som andet sprog, pædagogik og psykologi samt at styrke den studerendes personlige og relationelle kompetencer og samarbejdskompetencer. Til de centrale fag knytter studiets andre fag; kulturforståelse, samfundsfag, bevægelse og sundhed samt pædagogisk kreativitet. Analytiske og metodiske overvejelser skal fremme refleksionen over det, der studeres og sikre at indsætte de studerendes viden i en teoretisk, historisk, kulturel og samfundsmæssig kontekst. Til kerneområderne knytter ligeledes arbejdet med at koble det pædagogisk faglige ordforråd på dansk som andetsprog til det pædagogisk faglige ordforråd på grønlandsk. Målene for socialassistentuddannelsen opnås ved at øve den studerende i at: Karakterisere faglig praksis ud fra relevant teori Analysere relevante faglige tekster og moderne medier af vidt forskellig form og sværhedsgrad Planlægge, udføre og evaluere pædagogiske forløb, der tager udgangspunkt i fagligt argumenterede mål og metoder Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere på tværs af fagligheder Reflektere over egen og andres praksis ud fra pædagogiske- og psykologiske teoridannelser Koble pædagogisk, psykologisk begrebsverden på dansk med samme begrebsverden på grønlandsk. Kompetencerne indøves gennem arbejdet med fagets tre kerneområder, tilrettelagt med en stadig øget progression i fagenes teoretiske-analytiske dimensioner. Den studerende dokumenterer fortløbende i uddannelsen disse kompetencer gennem udarbejdelse af obligatoriske skriftlige modulopgaver, mundtlige fremlæggelser af opgaverne, hvor minimum de tre kerneområder; dansk som andetsprog, pædagogik og psykologi vil indgå. Derudover vil den studerende øve kompetencer i praksisorienterede pædagogiske forløb med inviterede eksterne deltagere, hvor de studerende bliver udfordret og støttet i refleksion over praksis. En socialassistent har: Viden om, forståelse for og evne til at reflektere over 6

7 Pædagogiske/psykologiske tekster på dansk som andetsprog psykologiens betydning for udvikling af pædagogisk praksis valg af pædagogisk praksis ud fra teoretiske overvejelser egen rolle som pædagogisk medarbejder Kendskab til grammatik, sætningsopbygning og kontekstens betydning på dansk som andetsprog væsentlige psykologiske paradigmer væsentlige pædagogiske teoretiske retninger Færdigheder i at formulere sig skriftligt og mundtligt på dansk som andetsprog indenfor den pædagogiske begrebsverden søge relevante og valide informationer vurdere teoretiske og anvendelsesmæssige problemstillinger, samt udarbejde relevant analyse og løsningsmodel identificere brugerens psykologiske udviklingsniveau som baggrund for den pædagogiske praksis observere med fokus på relationer og udarbejde handleplaner planlægge, udføre og evaluere pædagogiske forløb samarbejde med relevante parter i forbindelse med opgaver indenfor det pædagogiske felt Kompetencer i at kunne opsøge og tilegne sig relevant faglig viden indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang overholde aftaler tilpasse sin formidling af viden til forskellige forudsætningsniveauer og til konteksten handle ud fra et ressourcesyn på baggrund af indsigt i pædagogisk teori og praksis indgå aktivt i et studieforløb og tage medansvar for egen læring 7

8 Kapitel 4. Uddannelsens struktur Socialassistentuddannelsens opbygning Socialassistentuddannelsen Moduler Fag Fagelementer Modul 1 Dansk Introduktion til dansk - mundtligt og skriftligt Intro Pædagogik Pædagogiske retningslinjer i en historisk kontekst ske paradigmer Kulturforståelse Nuanceret viden om begrebet kultur Bevægelse og sundhed Grundlege og sundhedsbegrebet Pædagogisk kreativitet Æstetiske læreprocesser Samfundet i forandring Modul 2 Dansk Før-fagligt/fagligt sprog, sprogsammenligning dansk/grønlandsk Kultur, Pædagogik Mobning og relationer samfund, Udvikling og læringsbegrebet natur og Kulturforståelse Forforståelse sundhed, krop og Bevægelse og sundhed Sund kost og hygiejne bevægelse Pædagogisk kreativitet Fra ide til færdigt produkt Grønlands samfundsudvikling Modul 3 Dansk Grammatik, opgaveskrivning, argumentation, analyse, kildekritik Kommunikation og Pædagogik Observationer, handleplaner og samarbejde Sproglig udvikling og kommunikative kompetencer samarbejde, Kulturforståelse Institution som begreb IT og medier Bevægelse og sundhed Motivation, sundhed og velvære Pædagogisk kreativitet Mediers rolle Social arv i en samfundsmæssig kontekst Modul 4 Dansk Grammatik, oplæg, skriveprocesser, individuelle arbejdsmetoder Det sociale Pædagogik Handikap, selvmord, forældresamarbejde ved omsorgssvigt arbejde med Normalitetsbegrebet, social udsathed og ressourcetænkning særlig fokus Kulturforståelse Institutioners samfundsmæssige funktion på udsatte grupper Bevægelse og sundhed Menneskets sanser Pædagogisk kreativitet Planlægning, udførelse, evaluering af kreative forløb Social arv i en samfundsmæssig kontekst Modul 5 Dansk Grammatik, eksamensforberedelse Faglig Pædagogik 3 P'er, forældresamarbejde fokus på barnets trivsel og udvikling identitet Egenomsorg på individ og institutionsniveau Kulturforståelse Kulturelle fællesskaber på individ-, institutions- og samfundsniveau Bevægelse og sundhed Planlægge, udføre, evaluere et aktivitetsforløb Pædagogisk kreativitet Socialassistentens rolle som igangsætter af kreative processer Pædagogiske forhold i en samfundsmæssig kontekst 8

9 Socialassistentuddannelsens moduler Socialassistentuddannelsen er opdelt i 5 moduler med hver et tema. Modul 1 Intro Faglige mål for modulet Intro Varighed: 5 uger Dansk Målet er at den studerende opnår kendskab til: - dansk som andetsprog med fokus på grammatik, ordforråd, skriftlig og mundtlig udtryksfærdighed og sprogets anvendelse i forskellige situationer - Sprogforståelse herunder introduktion til før-fagligt og fagligt sprog. - Studieteknik herunder præsentation af læsestrategier og notatteknik. - viden om og forståelse af læring og kommunikation - IT, informationssøgning, tekstbehandling og sociale medier. Pædagogik Modulet giver den studerende indblik i pædagogiske retningslinjer i en historisk kontekst. Derudover skal den studerende introduceres til den grønlandske lovgivning på førskoleområdet med henblik på at opnå en grundviden om det lovgrundlag det pædagogiske personale er underlagt på daginstitutionsområdet. Modulet introducerer til teori- og praksisbegrebet med særlig fokus på en introduktion af det brede psykologiske landskab, hvilket indebærer en forståelse af de væsentligste psykologiske paradigmer. Kulturforståelse Modulet giver den studerende nuanceret viden om begrebet kultur. Bevægelse og sundhed Introduktion til grundlege og sundhedsbegrebet. Pædagogisk kreativitet Den studerende introduceres til begreberne fantasi, kreativitet og æstetisk læreproces. Kompetencer og færdigheder for modulet Prøvebestemmelser Modulet introducerer til samfundsfag herunder samfundet i forandring Eksaminanden kan: Anvende seminariets IT-system og har kendskab til tekstbehandling og informationssøgning Fremføre forenklede forklaringer af de introducerede begreber og retninger indenfor fagene på dansk som andetsprog Demonstrere en begyndende skelnen mellem fagligt og før-fagligt sprog Prøveform: Der er ingen skriftlig eller mundtlig prøve i forbindelse med 1. modul. For at den studerende skal bestå 1. modul forudsætter det aktiv undervisningsdeltagelse bestående af: Forberedelse til og aktiv deltagelse i min. 90% af undervisningen Censurform: Intern (Bedømmes af underviser samt områdeleder). 9

10 Modul 2 Kultur, samfund, natur og sundhed, krop og bevægelse Faglige mål for modulet Kultur, samfund, Dansk Målet er at den studerende tilegner sig yderligere viden om og træning i de danskfaglige temaer fra modul 1 med særlig fokus på: natur og sundhed, grammatik krop og bevægelse sprogsammenligninger mellem grønlandsk og dansk sætningens betydning for forståelsen Varighed: 9 uger før-fagligt og fagligt sprog Den studerende tilegner sig redskaber til: - Skrivning af en opgave, herunder sproglig ideudvikling og skriveprocessens forskellige elementer - argumentation og analyse af faglige tekster - kildekritik - gruppearbejde Pædagogik Den studerende skal tilegne sig en teoretisk forståelse af begrebet mobning og dertilhørende fagbegreber, herunder begrebet relation samt redskaber til at handle på mobning. Derudover skal den studerende opnå kendskab til relevante observationsteknikker, samt de etiske aspekter, der knytter sig til at anvende observation som metode. Den studerende skal lære at opstille og anvende pædagogiske handleplaner. Modulet introducerer til udvikling- og læringsbegrebet med særlig fokus på barnets psykiske udvikling. Modulet introducerer både individorienterede og socialpsykologiske perspektiver på læring og udvikling, herunder præsentation af den psykologiske betydning af etablering af relationer. Modulet opfordrer til refleksion over egne erfaringer med gruppedynamiske processer. Kulturforståelse Modulet giver den studerende viden om begrebet forforståelse, samt indblik i, hvordan den studerendes egen forforståelse påvirker synet på og mødet med andre mennesker i en pædagogisk kontekst. Bevægelse og sundhed Den studerende skal tilegne sig viden om sund kost og hygiejne, samt planlægge og lave et sundt måltid i samarbejde med sine medstuderende. Herunder skal den studerende kunne argumentere for sine valg. Den studerende skal planlægge, udføre og evaluere et aktivitetsforløb ud fra et pædagogisk sigte med aktiviteterne. Pædagogisk kreativitet Modulet fokuserer på temaarbejde som metode og processen fra ide til færdigt produkt. Modulet introducerer til Grønlands samfundsudvikling; fra det traditionelle samfund til 10

11 Kompetencer og færdigheder for modulet Prøvebestemmelser informationssamfundet. Derudover introduceres til socialiserings- og dobbeltsocialiserings begrebet. Eksaminanden kan: Demonstrere begyndende forståelse af opgaveskrivningens elementer Fremlægge mundtligt på dansk som andetsprog på begynderniveau Reflektere over egen og andres rolle i samarbejdsprocesser Sætte begrundede mål, planlægge, udføre og evaluere et aktivitetsforløb Redegøre for mobning som socialt fænomen, samt opstille fagligt begrundede pædagogiske tiltag til at mindske fænomenet Prøveform: Aktiv undervisningsdeltagelse bestående af: Forberedelse til og aktiv deltagelse i min. 90% af undervisningen 1 bunden skriftlig opgave som skal omhandle emnet Mobning. Gruppefremlæggelse af bunden skriftlig opgave. Syge/omprøve: Bunden skriftlig hjemmeopgave Bedømmelsesform: bestået/ikke bestået Censurform: Intern (Bedømmes af undervisere samt områdeleder). Eksaminationssprog: Dansk Omfang: 5-7 sider Gruppeprøve: Bunden opgave samt fremlæggelse skal så vidt muligt foregå i grupper á 4 personer. Modul 3 Kommunikation og samarbejde, IT og medier Faglige mål for modulet Dansk Målet er at den studerende tilegner sig yderligere viden om og træning i: Kommunikation og De grammatiske temaområder samarbejde, IT og Læsestrategier medier sprogsammenligninger mellem grønlandsk og dansk sætningens betydning for forståelsen Varighed: 8 uger før-fagligt og fagligt sprog Den studerende tilegner sig redskaber til: Udarbejdelse af en disposition og opgaveopbygning Samarbejde Pædagogik Den studerende skal tilegne sig færdigheder i at opstille pædagogiske handleplaner på baggrund af relevante observationsteknikker og introduceres til proceduren for underretning. Med fokus på at opøve kompetencer i at samarbejde skal den studerende trænes i konfliktnedtrappende kommunikation og handlemuligheder, samt udfordres til at reflektere over egen og andres roller og handlemuligheder i konfliktsituationer på baggrund af relevante teoretiske tilgange. Modulet giver den studerende indsigt i barnets sproglige udvikling samt en forståelse for den psykologiske betydning af individets kommunikative kompetencer. Modulet opfordrer den studerende til teoretisk refleksion over habitus begrebets indflydelse på egne kommunikative kompetencer. 11

12 Kulturforståelse Modulet giver den studerende viden om institution som begreb. Den studerende opnår ligeledes forståelse for, hvordan institutioner som fænomen påvirker menneskers muligheder for indflydelse på egen og andres dagligdag i pædagogiske institutioner. Bevægelse og sundhed Den studerende skal tilegne sig viden om motionens betydning for sundhed og velvære samt arbejde med motivationsfremmende faktorer. Pædagogisk kreativitet I modulet udfordres den studerende til at reflektere over mediers rolle. Der arbejdes med det symbolske aspekt af udtryksformer og genstandes signalværdi, samt mediernes muligheder og begrænsninger i det pædagogiske arbejde. Kompetencer og færdigheder for modulet Prøvebestemmelser Arbejdet med Grønlands samfundsudvikling fra modul 2 videreføres i modul 3. Derudover introduceres de studerende til begrebet social arv. Eksaminanden kan: Demonstrere forståelse af opbygningen af en opgave Fremlægge mundtligt på dansk som andetsprog med begyndende sikkerhed Redegøre for betydningen af kommunikative kompetencer Arbejde bevidst med motivationsprocesser Planlægge, udføre og evaluere et kreativt forløb Redegøre for konflikt som fænomen, samt opstille fagligt begrundede pædagogiske tiltag til at håndtere fænomenet Prøveform: Aktiv undervisningsdeltagelse bestående af: Forberedelse til og aktiv deltagelse i min. 90% af undervisningen 1 bunden skriftlig opgave som skal omhandle emnet Konflikt. Gruppefremlæggelse af bunden skriftlig opgave. Syge/omprøve: Bunden skriftlig hjemmeopgave Bedømmelsesform: bestået/ikke bestået Censurform: Intern (Bedømmes af undervisere samt områdeleder). Eksaminationssprog: Dansk Omfang: 5-7 sider Gruppeprøve: Bunden opgave samt fremlæggelse skal så vidt muligt foregå i grupper á 2 personer. Modul 4 Det sociale arbejde med særlig fokus på udsatte grupper Faglige mål for modulet Dansk Målet er at den studerende tilegner sig yderligere viden om og træning i: Det sociale arbejde med særlig fokus på udsatte grupper De grammatiske temaområder sprogsammenligninger mellem grønlandsk og dansk ordforrådets og sætningens betydning for forståelsen før-fagligt og fagligt sprog Varighed: 9 uger Den studerende tilegner sig redskaber til: 12

13 Redigering af en tekst/opgave Individuelle arbejdsmetoder i forhold til såvel mundtlig som skriftlig fremstilling. Pædagogik Den studerende skal opnå færdigheder i at agere fagligt kompetent i samværet med handicappede gennem teoretisk viden om og refleksion over praksiserfaringer med forskellige handicaps, samt kendskab til FNs retningslinjer på handicapområdet. Den studerende skal tilegne sig pædagogiske færdigheder i at genkende og handle på selvmordstruende adfærd, samt efterladtes reaktioner. Den studerende skal trænes i forældresamarbejde ved omsorgssvigt og udarbejde handleplaner med fokus på personer med særlige behov. Refleksion over socialassistentens rolle er et bærende element i undervisningen. Modulet giver den studerende indsigt i normalitetsbegrebet. Modulet introducerer til den psykologiske betydning for social udsathed, herunder: omsorgssvigt udviklingsforstyrrelse eksklusion samt stigmatisering af særligt udsatte befolkningsgrupper Desuden introduceres til psykologiske forståelser bag ressourcetænkning, herunder præsentation af udvalgte teoretikere indenfor det positiv-psykologiske paradigme. Kulturforståelse Modulet giver den studerende viden om institutioners samfundsmæssige funktion, samt indblik i samfundets kategoriserende og konstruerende effekt, og hvordan dette påvirker individ og institution. Bevægelse og sundhed Den studerende skal have viden om menneskets sanser. Herudover arbejdes der med at den studerende skal tilegne sig viden om fysiske handicaps og socialassistentens rolle, samt opbygge et sprogligt fundament om de handicaps, der arbejdes med. Pædagogisk kreativitet Der arbejdes med hvordan det procesorienterede temaarbejde kan anvendes i en pædagogisk sammenhæng, herunder refleksion over, hvilken betydning det har for den enkelte og fællesskabet at udtrykke sig kreativt. Den studerende introduceres til konkrete håndværksmæssige redskaber og arbejder med planlægning, udførelse og evaluering af et kreativt pædagogisk forløb. Kompetencer og færdigheder for modulet Arbejdet med begrebet social arv i en samfundsmæssig kontekst fortsættes fra modul 3 til modul 4. Eksaminanden kan: Demonstrere forståelse af opgavens opbygning og af sammenhængen mellem opgavens elementer Fremlægge mundtligt på dansk som andetsprog med sikkerhed og 13

14 Prøvebestemmelser selvstændighed Reflektere over egen rolle i svære situationer Prøveform: Aktiv undervisningsdeltagelse bestående af: Forberedelse til og aktiv deltagelse i min. 90% af undervisningen 1 bunden skriftlig opgave som skal omhandle emnet Udsatte børn og unge. Syge/omprøve: Bunden skriftlig hjemmeopgave Bedømmelsesform: bestået/ikke bestået Censurform: Intern (Bedømmes af undervisere samt områdeleder). Eksaminationssprog: Dansk Omfang: 5-7 sider Gruppeprøve: Bunden opgave skrives enkeltvis, tilbagemelding sker til den enkelte studerende. Modul 5 Faglig identitet Faglige mål for modulet Dansk Målet er at den studerende tilegner sig yderligere viden om og træning i: Faglig identitet De grammatiske temaområder sprogsammenligninger mellem grønlandsk og dansk ordforrådets og sætningens betydning for forståelsen Varighed: 8 uger før-fagligt og fagligt sprog Den studerende tilegner sig redskaber til: - Eksamensforberedelse og -træning Pædagogik Den studerende skal blive i stand til at skelne mellem private, personlige og professionelle reaktioner og handle bevidst ud fra denne viden. Den studerende skal trænes i at analysere pædagogiske forhold og udvælge relevant teori og handlemuligheder på baggrund af relevant faglig refleksion og argumentation. I modulet vægtes den studerendes kompetencer til at indgå i forældresamarbejde med barnets trivsel og udvikling i fokus, herunder at anlægge et ressourcesyn på de involverede parter. Modulet introducerer de studerende til de psykologiske mekanismer, der har indflydelse på socialassistenten og socialassistentens positionering i forhold til arbejdsfeltet. Modulet introducerer til betydningen af egenomsorg, både på individ og institutionsniveau. Kulturforståelse Modulet giver den studerende redskaber til at reflektere over og analysere kulturelle fællesskaber på individ, institutions- og samfundsniveau indenfor en pædagogisk kontekst. Bevægelse og sundhed Den studerende skal planlægge, udføre og evaluere et aktivitetsforløb ud fra et pædagogisk sigte med aktiviteterne. Den studerende skal kunne argumentere fagligt for 14

15 sine valg, samt være i stand til at reflektere over sin egen rolle i forløbet. Pædagogisk kreativitet På baggrund af undervisningen i modul 4 lægges der op til refleksion over socialassistentens rolle i forhold til at lære børn og unge at agere bevidst i en digital medieverden. Derudover fokuseres der på socialassistentens rolle som igangsætter af kreative processer i den pædagogiske kontekst. Kompetencer og færdigheder for modulet Prøvebestemmelser Modulet giver den studerende redskaber til at reflektere over pædagogiske forhold i en samfundsmæssig kontekst. Eksaminanden kan: Demonstrere en stærk forståelse af opgavens opbygning og af sammenhængen mellem opgavens elementer Reflektere over egen rolle og handle fagligt kompetent og i overensstemmelse med konteksten Prøveform: Aktiv undervisningsdeltagelse bestående af: Forberedelse til og aktiv deltagelse i min. 90% af undervisningen 1 bunden skriftlig opgave mede frit emne indenfor det pædagogiske område. Individuel eller gruppefremlæggelse af bunden skriftlig opgave. Syge/omprøve: reeksamen Bedømmelsesform: GGS - skalaen Censurform: Ekstern. Eksaminationssprog: Dansk Omfang: ved opgave skrevet af 1 person maksimalt 7 normalsider, ved opgave skrevet af 2 personer maksimalt 9 normalsider, ved opgave skrevet af 3 og 4 personer maksimalt 11 Gruppeprøve: grupper og enkeltvis Kapitel 5. Undervisningstilrettelæggelse Didaktiske principper De didaktiske retningslinjer for socialassistentuddannelsen tager udgangspunkt i de studerendes erfaringer og viden. Det gøres ved at arbejde med f.eks. praksiserfaringer (cases udarbejdet af de studerende, praksisfortællinger) i undervisningen. Undervisningen tilrettelægges, så der veksles mellem forskellige undervisningsformer med fokus på udbredt dialog i og uden for klassen. Undervisningen tilrettelægges så de studerendes interesser og behov tilgodeses, så de studerende får mulighed for at opleve fagene som spændende, relevante og vedkommende. Der tages udgangspunkt i relevante nutidige grønlandske problemstillinger indenfor det pædagogiske felt: Det gøres ved at inddrage praksis i undervisningen f.eks. ved; At invitere praksis til at deltage i undervisningen At få besøg af børnehaver m.m. 15

16 At sende de studerende ud i aktiviteter i institutioner. Ved at inddrage aktuelle problemstillinger fra det grønlandske samfund sikres samfundsmæssig relevans i undervisningen samt aktuel kendskab til praksis. Undervisningen tilrettelægges, så der både er faglig progression indenfor for de enkelte fag, i de enkelte moduler og temaer, såvel som progression i udviklingen af fagsprog og terminologi, således at den studerende opøves i mere selvstændige arbejdsformer og mere kompleks tænkning. I undervisningen indgår de faglige kompetencer i samspil. Det sproglige arbejde er en integreret del i arbejdet med de andre fagområder i uddannelsen, idet indsigt i sprogets opbygning og funktion udnyttes som grundlag for den nuancerede observation, analyse, fortolkning og perspektivering i det pædagogiske arbejde. De didaktiske overvejelser vedrørende undervisningen på socialassistentuddannelsen er en del af en dynamisk udviklingsproces og forandrer sig i takt med erfaring og forskning indenfor feltet, nationalt som internationalt. Arbejdsformer Undervisning på socialassistentuddannelsen benytter sig af forskellige arbejdsformer som tilpasses de studerendes forudsætninger og behov samt fagenes mål og de valgte emner. Alle studerende engageres aktivt i læreprocesserne. Et grundvilkår i undervisningen er, at de studerende er i dialog med hinanden og underviseren, får og giver konstruktiv feedback og dermed selv er med til at formulere sig frem til en forståelse af lærestoffet. Arbejdsformerne spænder f.eks. over: dialog i klassen, pararbejde, teamarbejde, gruppefremlæggelse, individuel fremlæggelse, planlægning og udførelse af længerevarende aktiviteter med og uden inviterede deltagere, IT baseret arbejde Arbejdsformerne anvendes i en bevidst valgt progression, der stiller forskellige krav til de studerendes kompetencer. Der fokuseres på undervisningsformer, som motiverer de studerende til læring, fremmer deres selvstændighed, og som udvikler deres fagsprog, refleksion og evne til kompleks tænkning. Det skriftlige arbejde Det skriftlige arbejde og produktion af informationsmateriale omfatter mindre skriveøvelser og produkter, der træner delkompetencer og afgrænsede skrivehandlinger. Desuden skrives og udføres større opgaver 16

17 hvor de studerende i en sammenhængende fremstilling forholder sig analyserende, diskuterende og undersøgende til et emne. Der lægges stor vægt på inddragelse af IT i undervisningen. Det gøres bl.a. i forbindelse med informationssøgning, skriveundervisning, mundtlige oplæg og arbejde med emner som ikke foreligger i trykt form. I modul 2 introduceres til opgaveskrivning, herunder sproglig ideudvikling og skriveprocessens forskellige elementer samt introduktionsforløb i gruppearbejde. Modul 2, 3 og 4 afsluttes med en skriftlig opgave i grupper af henholdsvis 4, 2 og 1. Modul 5 afsluttes med en eksamensopgave, som de studerende forsvarer til en mundtlig eksamen. Fagsprog Undervisningen skal tilrettelægges så der arbejdes systematisk med udvikling af de studerendes fagsprog samt deres forståelse og anvendelse af fagenes terminologier. Undervisningen skal tilrettelægges, så de studerende gradvis opnår sikkerhed i forståelse og brug af førfaglige ord og begreber. Arbejdet med koblingen mellem grønlandsk og dansk fagsprog, ordforråd og terminologi indenfor det pædagogiske felt er centralt i undervisningen. Det kan gøres f.eks. ved at: De studerende finder tilsvarende ord på grønlandsk De studerende diskuterer faglige begreber på grønlandsk og kobler dem til danske begreber De studerende udarbejder lister o.a. der indeholder koblinger mellem grønlandske og danske fagord og fagbegreber. Kapitel 6. Løbende evaluering og modulopgaver Løbende evaluering De studerendes faglige standpunkt evalueres løbende af undervisere og områdeleder for socialassistentuddannelsen, med henblik på at give undervisere og studerende viden om opfyldelse af læringsmål samt fastlægge det efterfølgende arbejde. Modulopgaver Ved hver modulafslutning afholdes en prøve, i kraft af en skriftlig modulopgave, og en mundtlig fremstilling af opgaven. Modulopgaven er obligatorisk og skal være bestået, for at den studerende kan fortsætte med studiet. Skriftlig modulopgave De skriftlige modulopgaver efter modul 2, 3 og 4 er tilrettelagt med en stadig øget progression i fagenes teoretiske-analytiske dimensioner, hvor minimum de tre kerneområder; dansk som andetsprog, pædagogik og psykologi vil indgå. 17

18 Modulopgaverne er tilrettelagt så opgaven på modul 2 bliver skrevet i grupper af 4, opgaven på modul 3 i grupper af 2 og opgaven på modul 4 skrives individuelt. I sammensætningen af grupperne i modul 2 og 3 vil der være fokus på repræsentation af fagligt stærke studerende indenfor alle tre kerneområder; dansk som andetsprog, pædagogik og psykologi. Efter hver modulopgave vil gruppen modtage en fælles skriftlig tilbagemelding på opgaven fra undervisere, og områdeleder. Mundtlig fremlæggelse af modulopgave Ved modulopgave 2 og 3 fremlægger grupperne deres modulopgave i klassen. I fremlæggelsen er det gruppens opgave at sørge for at alle gruppemedlemmer deltager lige aktivt i fremlæggelsen. Klassen giver en mundtlig feedback på den mundtlige fremlæggelse. Kapitel 7. Bedømmelseskriterier, reeksamen, sygeeksamen m.m. Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen af eksamensopgaven gives karakterer efter Greenlandic Grading Scale (GGS-skalaen). De faglige mål for de enkelte fag beskriver karakteren A (12). En eksamen er bestået når karakteren E (2) er opnået. Ved bedømmelsen af den skriftlige prøve lægges vægt på eksaminandens: sproglige fremstilling emnebehandling og evne til at anvende de centrale fags faglige viden og fagenes grundlæggende metoder Ved bedømmelsen af den mundtlige prøve lægges vægt på eksaminandens: evne til at udtrykke sig nuanceret og forståeligt på dansk, herunder ordforråd og abstraktionsevne detaljerede forståelse af eksamensopgavens indhold og evne til at fremdrage væsentlige sider af opgaven evne til at anvende de centrale fags grundlæggende metoder, herunder analyse og fortolkning, evne til at sætte de valgte teorier indenfor de centrale fag i opgaven ind i en sammenhæng, der rækker ud over opgaven selv evne til engageret og klart at formidle sit budskab Ved hver prøve gives en karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Den studerende kan vælge at skrive eksamensopgave i en gruppe af højst 4 personer. I tilfælde hvor eksamensopgaven skrives i gruppe, skal der laves en fælles fremlæggelse med efterfølgende individuel diskussion og eksamination. Tid til fremlæggelse ved mundtligeksamen: 1 person har 7 minutter til fremlæggelse og 13 min. til eksamination 18

19 2 personer har 13 minutter i alt til fremlæggelse og 13. min. til eksamination af hver studerende 3 personer har 18 minutter i alt til fremlæggelse og 13. min til eksamination af hver studerende 4 personer har 22 minutter i alt til fremlæggelse og 13. min til eksamination af hver studerende Det skal fremgå i eksamensopgaven, hvilke sider den enkelte studerende har produceret. Den eksterne prøve bedømmes af eksaminator og censor. Censor skal beskikkes af IIN. Til eksamen bliver der givet individuel karakter. Reeksamen Ved ikke bestået eksamen, er der mulighed for reeksamen ved næste eksterne eksamensafholdelse på socialassistentuddannelsen. Der er højst mulighed for at gå til reeksamen 2 gange. Sygeeksamen Hvis sygdom medfører at den studerende ikke kan aflevere obligatorisk skriftlig eksamensopgave rettidigt, ændres afleveringstidspunktet efter aftale med PI/SPS. Der skal afleveres en lægeerklæring i hvert enkelt tilfælde. Studerende der er fraværende til ekstern eksamen på grund af sygdom eller andet lovligt forfald f.eks. nære pårørendes sygdom eller død, tilbydes sygeeksamen, såfremt der foreligger lægeerklæring. Meddelelse om sygdom gives PI/SPS inden tidspunktet for eksterneksamen og lægeerklæring skal afleveres indenfor tre dage. Hvis meddelelse om sygdom eller andre særlige omstændigheder ikke er givet rettidigt, tages dette op til vurdering i brancheudvalget. PI/SPS tilrettelægger sygeeksamen under hensyntagen til den studerende og de praktiske muligheder, der foreligger. PI/SPS afholder udgifter til lægeerklæring. Særlige forhold Ved ganske særlige forhold kan rektor og brancheudvalget tillade den studerende at deltage i en yderligere eksamen og udarbejde yderligere en eksamensopgave. Kapitel 8. Studieaktivitet, fravær og klageadgang Studieaktivitet Den studerende skal have bestået alle modulopgaver for at kunne fortsætte uddannelsen. Den studerende skal ligeledes have deltaget aktivt og forberedt i min. 90% af undervisningen for at kunne fortsætte uddannelsen og blive indstillet til eksamen. Indskrivningen på socialassistentuddannelsen kan bringes til ophør for studerende der ikke opfylder socialassistentuddannelsens studieaktivitetskrav. Fravær Den studerende indskrevet på socialassistentuddannelsen skal deltage aktivt i min. 90 % af undervisningen for at kunne fortsætte med at være indskrevet på uddannelsen. Ved over 5 % fravær på studiet skal den studerende tilbydes en samtale med studievejlederen, hvor årsager til og muligheder for nedsættelse af fravær skal diskuteres. Alle studerende registreres af underviser dagligt. 19

20 Konstaterer uddannelsesstedet fortsat tilsidesættelse af deltagelsespligten, vil den studerende blive pålagt at gå semesteret om. Ved gentagende forsømmelse og efter advarsler vil den studerende blive bortvist fra uddannelsen. Beslutning om bortvisning fra eller ophør med uddannelsen træffes af rektor efter samråd med uddannelsesleder. Klageadgang Den studerende kan indgive skriftlig klage til brancheudvalget over afgørelser truffet af PI/SPS indenfor 4 uger efter modtagelse. Forhold der kan klages over: Eksamensgrundlaget, herunder vejledning og de stillede spørgsmåls og opgavers forhold til uddannelsens mål Eksamensforløbet Bedømmelsen Klagen skal sendes til PI/SPS senest 8 dage efter episoden. PI/SPS behandler klagen. Tages klagen ikke til følge, videresendes klagen til Brancheudvalget, Box 519, 3952 Ilulissat. Brancheudvalgets afgørelse kan ikke indbringes for andre administrative myndigheder. Kapitel 9. Graviditets-, barselsorlov og orlov Graviditets- og barselsorlov gives efter gældende regler i Grønland. Orlov Der kan bevilges orlov til studerende. Der skal ansøges skriftligt til souschef/uddannelsesleder med kopi til rektor. Orlov kan bevilges efter følgende grundlag: Ved personlige forhold. Orlovens varighed vil i sådanne tilfælde udmeldes fra Souschef/uddannelsesleder og rektor ved PI/SPS. Ved længerevarende sygdom. Den studerende kan bevilges højst 1. års orlov. Ønsker den studerende mere end 1 års orlov, må den studerende på ny søge ind på uddannelsen. Kapitel 10 Børneattest og straffeattest Der skal indhentes Børne- og Straffeattest på alle ansøgere der bliver optaget på socialassistentuddannelsen. Straffeattest indhenter den kommende studerende og sender til PI/SPS. Børneattest indhentes af PI/SPS, efter den kommende studerende har tilbagesendt skema i udfyldt stand til PI/SPS. 20

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

b) formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterede indlæg,

b) formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterede indlæg, Dansk A 1. Fagets rolle Dansk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. Gennem den intensive tekstlæsning bringes oplevelse, analyse og

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Mødepligt Der er mødepligt til undervisningen, og eleven noteres fraværende, hvis vedkommende ikke er til stede. Hvis eleven kan dokumentere

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål Kemi C 1. Fagets rolle Kemi er læren om alt levende og den materielle verden, der udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Faget udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester Bachelor i sygepleje Hold 2015 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer... 3 Vurderingsformer... 3 Indstilling og afmelding til prøver... 4 Oversigt over prøver... 5 Interne prøver... 5 Eksterne

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære,

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

3.1 Læringsmål Eleverne skal overordnet kunne skabe og forstå konkrete sceniske udtryk og spil.

3.1 Læringsmål Eleverne skal overordnet kunne skabe og forstå konkrete sceniske udtryk og spil. Dramatik C 1. Fagets rolle Dramatik beskæftiger sig med at skabe og forstå kunstneriske strukturer som spil og iscenesættelse og forstå de hensigter og intentioner, som ligger til grund. I faget arbejdes

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære, farmakologi, kommunikation,

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC Studieordning Voksenunderviseruddannelsen Professionshøjskolen UCC Gældende fra januar 2015 Indhold Indledning... 3 Lovgrundlaget... 3 Optagelsesbetingelser... 4 Uddannelsens struktur... 4 Kursusdelen...

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Justeret 2014 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering og indskrivning...

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 2. semester - modul 4 Hold ss2013sa & ss2013sea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 4 GRUNDLÆGGENDE KLINISK VIRKSOMHED...

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 KOMPETENCEMÅL FOR

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Grønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som modersmål A 1. Fagets rolle Grønlandsk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. Fagets kerne er grønlandsk sprog og litteratur.

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Eksamensprojekt for dansk på grundforløb 1

Eksamensprojekt for dansk på grundforløb 1 Eksamensprojekt for dansk på grundforløb 1 Eksamensform Eksamen er mundtlig og varer 30 min incl. lodtrækning af eksamensopgave (dokumentation) og karaktervotering. Mindst 2 uger før du skal til eksamen,

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FØR LUP 1. JANUAR 2013 OPDATERET 26. AUG 2013 Bilag til Lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Billedkunst. 2015-ordningen

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Billedkunst. 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Billedkunst 2015-ordningen Institut for Kunst- og Kulturvidenskab

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere