RING-BRÆDSTRUP KIRKE TYRSTING HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RING-BRÆDSTRUP KIRKE TYRSTING HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Den nuværende kirke, set fra nordøst. KdeFL fot The present church seen from the north-east. RING-BRÆDSTRUP KIRKE TYRSTING HERRED Landsbyen Ring nævnes første gang 1409, 1 sognet og kirken bidrog kirken til Frederik I.s ekstraskat, den såkaldte landehjælp, med 10 mark. Kirkens ejerforhold er ikke oplyst, før det af herredsbogen fremgår, at kirken tilhørte kongen. Kongetienden blev solgt 1688, 6 og erhvervede ejeren af Mattrup (s. 3992), Anne Mikkelsdatter, kirken. Den forblev under dette gods, indtil den overgik til selveje 1. januar 1909 (jfr. Tyrsting, s. 3963) betalte kirken for et tiggertegn til»en stakkel«. Kirkens historie udmærker sig ved at omfatte tre forskellige bygninger, hvis udstyr og inventar veksler, bortset fra enkelte, overførte stykker: 1. Den nuværende kirke (indviet 14. december 1941) og efter sin beliggenhed benævnt Brædstrup kirke (s.3996). 2. Den oprindelige stenkirke, der lå ved den eksisterende præstegård, nordøst for landsbyen Ring (fig. 22) og blev nedbrudt 1870 (s. 4003). 3. Den kirke på samme sted, som afløste den oprindelige (indviet 25. september 1870) og blev sløjfet i forbindelse med opførelsen af den nuværende 9 (s. 4007).

2 3996 TYRSTING HERRED Kirken ligger i den søndre del af stationsbyen Brædstrup på sin temmelig store kirkegård, der i begyndelsen af 1970erne, efter tegning af Volmer Rud Nielsen, er udvidet mod syd til omtrentlig det dobbelte areal. Den ældre del hegnes på store strækninger af dobbelte tjørnehække og to rækker løvtræer, overvejende lind, i øst navnlig bøg. Den yngre del omgives af bøgehæk, og der er ligeledes rækker af løvtræer langs de tre sider. Hovedindgangen, der er udformet med teglhængte rødstenspiller og jerntremmefløje, sidder i vestsiden, ud for tårnet, hvor der ud til hovedgaden er anlagt en forplads. I nordsiden, ud for kirkens sidefløj, er der en tilsvarende port. Desuden er der indgange på østsiden, dels i tilknytning til et ældre redskabshus, dels ved en ny kontor- og materialbygning, opført 1983 efter tegning af Hans Vinther, i skellet mellem de to kirkegårdsafsnit. Også sydligst på samme side er der en jerntremmeport. Fælles- og urnegrave er 1972 anlagt på den yngre afdelings vestre afsnit. placeret ligkapel, toilet o.a. Apsis har kvartkuglehvælv, mens kor og skib overdækkes med grathvælv, der er hvidkalkede ligesom væggene. Gulvmaterialet i forhal, gange og kor udgøres af brune klinker, under bænkene af parket. I alt væsentligt står kirken uændret siden opførelsen, dog viste det sig allerede i 1940rne påkrævet at foretage en forstærkning af fundamenterne. Den oprindelige kalorifer afløstes 1965 af fjernvarme, og ledede Hans Vinther en indvendig istandsættelse. Kalkmalet dekoration på triumfvæggen, freskomaleri,»julenat«, signeret»j A «for Johan Vilhelm Andersen 10 og bekostet af lærer Georg Kristiansen. Midt over korbuen stråler julestjernen som centrum for et grønt cirkelkors. Mod nord ses englens forkyndelse for hyrderne, mod syd de hellige tre konger, ridende på kameler, vejledt af stjernen; i baggrunden en lysbrun, skematisk tegnet by i et gulbrunt landskab under blå himmel med hvide stjerner. De stiliserede figurer har brogede, fladeudfyldende farver og kraftigt optrukne konturer. BYGNING Mens man i sognet drøftede, om den gamle kirke skulle istandsættes eller ej (jfr. nedenfor), udarbejdede den lokale arkitekt Holger Sørensen 1936 et forslag til en ny bygning, der havde væsentlige lighedspunkter med Grundtvigskirken i København, hvis opførelse stod på i denne periode. Som kgl. bygningsinspektør afviste Viggo Norn projektet, idet han erklærede, at der burde bygges en»rigtig stationsbykirke«, hvilket han så selv gav tegning til. Byggeriet foregik Den ret store, teglhængte kirke står på en sokkel af kvadre fra forgængeren, i blank mur af røde, håndstrøgne sten i krydsforbandt. Den består af kor med apsis, skib og i vest et kraftigt tårn, der nok har hentet inspiration i senmiddelalderlige tårne i stiftet. Dets underrum fungerer som forhal; dets høje spir, der kan lede tanken hen på det få år ældre spir på domkirken i Århus (s. 329), fik kobberbeklædning 1954, fornyet I en sidebygning på skibets nordside er INVENTAR Oversigt. Det høje, lyse kirkerum præges naturligt nok af indretningen , dog med Joh. Vilh. Andersens kalkmaleri fra 1953 som et markant blikfang. Fra sognets ældste kirkebygning (jfr. nedenfor) stammer først og fremmest de genstande, der har været knyttet til altertjenesten: Alterkalk 1797, disk 1758, messehagel 1756, alterkande 1844 samt oblatæske og berettelsessæt fra Hertil kommer den fornemme, romanske døbefont og klokken støbt Fra den 1870 opførte kirke er overtaget det store bronzekrucifiks fra 1930, der nu pryder alteret, de forskellige alterstager, to af lysekronerne samt et orgel, der blev fornyet Alterbord, opsat 1941 af store granitkvadre, efter sigende fra den oprindelige kirke; 107 cm højt, 180 cm bredt og 95 cm dybt. Et nygotisk, lavt alterretabel, fra 1941, er anbragt ved bordets bagkant. Det er af ferniseret eg, opdelt i fem rum, hvis skillevægge er prydet med korsstave. Ved den fladloftede baldakins forkant en frise med småstave og herunder krydsende rundbuer.

3 RING-BRÆDSTRUP KIRKE 3997 Fig. 2. Grundplaner 1:300, tegnet af KdeFL Øverst: Kirke nr. 1 (s. 4003, på grundlag af Clausen 1862 (fig. 11 og 12) og synsprotokollens beskrivelse samme år. Mange enkeltheder er usikre). I midten: Kirke nr. 2 (s. 4007, efter skitse af Zachariassen En del enkeltheder er usikre). Nederst: Nuværende bygning (s. 3996, efter Norn 1940). - The three churches in Ring parish, ground-plans. Above: the first one, demolished In the middle: The second one, constructed 1870 and demolished Below: The present one, consecrated 1941.

4 3998 TYRSTING HERRED Fig. 3. Alterkalk, 1797, og disk, antagelig fra Kalken udført af Nicolai Brandt, Horsens, og skænket af Thyge Jesper de Thygeson til Mattrup, disken udført af Hans Nyested, Horsens, og skænket af Emanuel Thygesen til Mattrup (s. 3998). NE fot Chalice, made 1191 by Nicolai Brandt, Horsens, and paten, probably made by Hans Nyested, Horsens, both objects donated by the owners of Mattrup manor. Fig. 4. Alterstager. Af bronzeret støbejern (nr. 1-2), o. 1900, og af messing (nr.3-4), 1937 (s.3999). NE fot Altar candlesticks, bronzed cast iron, c (nos. 1-2), and of brass, 1931 (nos. 3-4). Som alterprydelse tjener et bronzekrucifiks (fig. 15 og 16),»Skænket til Ring Kirke af Dommer I. Iensen 1930«. Den 123 cm høje figur er udført 1853 af Jens Adolf Jerichau og støbt i Lauritz Rasmussens bronzestøberi, København. 11 Korstræet, af ferniseret eg, med metalplade med giverindskriften på bagsiden, er opsat ved alterbordets bagkant. Altersølv. Kalk (fig. 3), 1797, udført af Nicolai Brandt, Horsens, og skænket af Thyge Jesper de Thygeson til Mattrup. Den er 19,5 cm høj, har enkelprofileret fod på flad fodplade, hvorpå mestermærket (Bøje II, 1982, nr. 6189). På fodens overside indprikket»t. I. T.«, med store skriveskriftsbogstaver, for ovennævnte giver, og herunder årstallet»1797«. Cylinderformede skaftled og lille, midtdelt knop. Det halvkugleformede bæger, med profileret mundingsrand, er glat; indvendig forgyldt. Disk (fig. 3), rimeligvis fra 1758, antagelig udført af Hans Nyested, Horsens, hvis læderede stempel (Bøje II, 1982, nr. 6163) ses ved kanten af fanen. Den er flad og glat, 12,8 cm i tvm. På fanen er graveret store skønskriftsbogstaver,»e.t. - M. L.«og»1758«, initialerne for kirkeejeren Emanuel Thygesen til Mattrup og hans anden hustru Margrethe Lentz (jfr. messehagel), der døde nævnte år. Disken er derfor muligvis en mindegave. Berettelsessæt, 1862, udført af Peter Hertz, København. Den 13,5 cm høje kalk har enkel, profileret fod på lille standkant, skaft med henholdsvis højt og lavt, indknebet led, hvorimellem lille, rund knop; bægeret ægformet, med mundingsprofil. På foden er graveret en vinranke, på knoppen en omløbende kvist og på bægeret et tomt, liljeprydet skjold, formodentlig beregnet til indskrift. Under bunden mesterstemplet (Bøje I, 1979, nr. 1420) og Københavns bymærke (18)62. Den tilhørende, flade disk, 7 cm i tvm., forgyldt på oversiden, har under bunden samme stempler som kalken. I blåtfoeret træfoderal med plads til æske. Oblatæske, 1862, 12 fra Bing & Grøndahl, den vanlige af sort porcelæn. På alterbordet. Vinkande,» «graveret under bunden; muligvis af nysølv(?). En alterkande fra 1844 og to

5 RING-BRÆDSTRUP KIRKE 3999 Fig. 5. Den nuværende kirke, indre set mod øst, med kalkmaleri 1953 af Johan Vilhelm Andersen (s. 3996). NE fot The present church, interior to the east with mural painting 1953 by Johan Vilhelm Andersen. flade skåle svarende til Tyrstings, fra 1903, af porcelæn, sorte, med guldkors og kanter, 12 henholdsvis fra Den kgl. Porcelænsfabrik og Bing & Grøndahl, er nu opstillet til pynt i præsteværelset. Alterstager. 1-2) (Fig. 4), o. 1870(?), af bronzeret støbejern, 66 cm høje. Den ottekantede fod er prydet med et sæt relieffer med bibelske motiver: lovens tavler, harpe, alterkalk og kors, anvendt to gange. Det riflede skaft, nederst omsluttet af bægerblade, har godronneret lysekrave og lyseholder. 3-4) (Fig. 4), af messing,»skænket til Ring kirke af dommer J.Jensen 31/ «. Graveret versalindskrift på de 53,5 cm høje stager, nygotiske kopier udført af Lauritz Rasmussens Bronzestøberi, København. 13 Opstillet på gulvet ved hver side af alteret. Syvarmet lysestage, o. 1925, med ottekantet, glat fod, kantede arme med små kubeled og lyseholdere over skive. Senere indrettet til elektrisk lys, der fjernedes Messehagler. 1) (Fig. 6), 1756, af (nyere) mørkerødt fløjl med smalt, latinsk, guldgaloneret rygkors, der forneden er flankeret af guldtrådsbroderede spejlmonogrammer: ML og ET over årstallet 1756, for Margrethe Lentz og Emanuel Thygesen (jfr. alterdisk), der nævnte år indgik ægteskab (jfr. messehagel i Grædstrup, s. 3952). Kors og monogrammer er antagelig overført til et nyere stof 1904, 14 da hagelen ønskedes repareret. Samtidig er formodentlig fjernet de guldgaloner langs kanten, der er omtalt i inventariet ) Nye, begge mærket»danish Art Weaving. Tylstrup Denmark«. Den ene grøn, med Danmarks Kirker, Århus 253

6 4000 TYRSTING HERRED Fig. 6. Messehagel 1756, med spejlmonogrammer for Margrethe Lentz og Emanuel Thygesen til Mattrup (s. 3999). NE fot Chasuble 1756, with back-toback monograms of Margrethe Lentz and Emanuel Thygesen of Mattrup. latinsk flettekors af guldgaloneret bånd mellem gyldne striber, den anden hvid, med tilsvarende kors, rygsidens tillige med grønne striber. I præsteværelset. Alterskranke, 1941, spinkle jernstave med egetræshåndliste; opstillet i retkant. Døbefont (fig. 8), romansk, af granit, kummen af rødlig, sortnistret granit, foden lidt lysere, gulrød; ca. 80 cm høj. Ifølge Mackeprang (Døbefonte, s. 258f.) tilhørende den såkaldte Horsenstype fra egnen omkring Horsens fjord (jfr. dog Bryrup, s. 3924), men ligesom fonten i det nærliggende Tønning med en afvigende udformning af foden. Den store, halvkugleformede kumme, ca. 80 cm i tvm. og 27 cm dyb, har en ca. 10 cm bred, glat mundingsflade. Smalle, glatte bånd dels indrammer de kransstillede bægerblade forneden, dels opdeler kummens flade reliefudsmykning i fire afsnit ved hjælp af lodrette, varierende ornamentbånd med ottetalsslyng, bølgeranke eller ringe med midtknop. Hvert afsnit rummer en løve, parvis modstillede på hver side af båndet. Udformningen af dyrene er værkstedets vanlige, hovedet i profil med åbent gab, små hulede ører, manke med spiralkrøller, tydelige tæer med kløer og halen stukket ned mellem benene og lagt op foran kroppen, hvorover den breder sig ud med spiralblade. I tre af hjørnesviklerne ved dyrenes bagkrop udfylder en lille, tredelt plante det tomme rum. Fontefoden har form som et trapezkapitæl, det på oversiden har hjørnestave hvorimellem et akantustræ med to sidegrene, hver med tre eller fire blade. Over en kraftig vulst formidler et lille profilled overgangen til kummens lave skaftled. Kummen har en revne tværs over et af ornamentbåndene, og plinten på fodens nordøstre hjørne er fornyet, med bladrekonstruktion, o Opstillet i skibets nordøstre hjørne. Dåbsfad (fig. 7), 1949, af messing, udført af»knud Eibye. Kunstsmed. Odense.Skænket af venner i Ring og Føvling menigheder til minde om pastor N. S. Rosendal, som var sognepræst der Brædstrup kirke 1949.«66,5 cm i tvm. Jugendpræget rankeornamentik og firpas omkring fordybningen, 32 cm i tvm. På dennes rand er giverindskriften graveret med moderne kursiv, under bunden en plade med versalindskrift for gørtleren. Dåbskande, af messing, leveret af Knud Eibye, Odense og»skænket af gaardejer Jens Hansen, Tyrsting, Brædstrup kirke 1949«, ifølge graveret kursivindskrift på foden. 33,5 cm høj, svarende til bl.a. den i Rye (s. 3749). Prædikestol, , udført efter tegning af Viggo Norn, muret af samme sten som bygningen; polygonal og med hveranden sten fremspringende og derved dannende pilastre. Hvidkalket, nederste skifte dog sortmalet som bygningen i øvrigt. Foran stolens øvre del hænger en gennembrudt buefrise af umalet eg, svarende til alterretablet. Trappeopgang i skibets sydøsthjørne, muret af brune klinker.

7 RING-BRÆDSTRUP KIRKE 4001 Stolestader, , glatte plankegavle med senere pålagte lister, der angiver et øvre, rektangulært felt og et nedre, kvadratisk. Gavlene grønmalet i to nuancer, bænkene grønne, ryglænene lysviolet-brune. To ens pengebøsser, 1941, af messing, ottekantede, med hvælvet forside, hvorpå malteserkors af kobber; på overkanten pengetragt. Fæstnet på træplader på hver side af indgangsdøren. Orgelpulpitur, , ændret 1976f; ophængt på vestvæggen. Umalet egetræspanel med rektangulære felter, kanterne gul- og gråmalede. Orgel, 1977, med 12 stemmer, to manualer og pedal, bygget af Th. Frobenius & Sønner, Kgs. Lyngby. Disposition: Hovedværk: Rørfløjte 8', Principal 4', Spidsfløjte 2', Terts Mixtur III. Svelleværk: Gedakt 8', Kobbelfløjte 4', Quint 2 2/3 ', Principal 2', Oktav 1'. Pedal: Subbas 16', Gedakt 8'. Tegnet af Rolf Graae i samarbejde med orgelbyggeriet. På vestpulpituret. Hovedværket er placeret som rygpositiv i pulpiturbrystningen, foran tårnrumsbuen, og afsluttet opefter af en svunget gesims, der er lavest på midten. Bag tårnrumsbuen står et orgelhus, der rummer spillebordet, pedalværket og svelleværket. Pedalværket har prospektpiber af kobber; svelleværket, hvis forreste piberække er af tinlegering, har foldedøre og er placeret som brystværk over spillebordet. Orgel, bygget o til Ring kirke af Horsens Orgelbyggeri ved M. Sørensen. Blev i forbindelse med flytningen til Brædstrup kirke 1941 ombygget og udvidet til otte stemmer af Th. Frobenius & Co., Kgs. Lyngby. Dispositionen var herefter: Manual: Bordun 16', Principal 8', Gedakt 8', Salicional 8', Oktav 4', Fløjte 4', Mixtur IV; oktavkoppel, svelle. 15 Pedal: Subbas 16'. Tutti. Pneumatisk aktion, pneumatiske vindlader. På pulpitur i tårnrummet, med spillebord i orglets sydside. Facaden dannedes af piber af zink, tinlegering og malet fyr, opstillet i V- og pyramideform i den lave, fladt buede åbning mod kirkeskibet. Træpiberne prydedes af enkle, malede dekorationer. Salmenummertavler, 1941f., syv ens, beregnet til ophængning af metalbrikker med sortmalede tal. Hvidmalede, med grå lister. Fig. 7. Dåbsfad af messing, udført 1949 af Knud Eibye, Odense (s. 4000). NE fot Brass baptismal dish, made 1949 by Knud Eibye, Odense. Lysekroner. 1-2 (Fig. 19, jfr. fig. 20 og 21), omtalt af Uldall 1901 og ganske svarende til de to kroner i Grædstrup (s. 3957). Ens barokkopier, af messing, med to gange seks lysearme samt seks øvre prydarme med refleksblomster. Ophængt østligst og vestligst i skibet. Fig. 8. Romansk døbefont (s. 4000). NE fot Romanesque font. 253*

8 4002 TYRSTING HERRED Fig. 9. Klokke, omstøbt 1758 af Caspar Konig, Viborg (s. 4002). NE fot Bell, recast 1158 by Caspar Konig, Viborg. Fig. 10. Relieffer på klokke 1758, jfr. fig. 9 (s.4002). NE fot Reliefs on the bell, 1158, cf. fig. 9. 3) 1941, leveret af gørtlerfirmaet G. Erstad Pedersen, Århus. Barokkopi, af messing, med to gange otte lysearme og som topfigur et kors med trefligede korsarmsender (svarende til bl.a. Røgen, s. 3563). Ophængt midt i skibet. 4) 1941, fra ovennævnte gørtlerfirma, barokkopi, af messing, med seks lysearme og balusterformede skaftled, den øvre med ring. I koret. Kirkeskibet»Sextus, Danmark«(fig. 18), vistnok model af barken Sixtus af Fanø fra 1886, bygget af skibsfører P.A.Pedersen, Nordby på Fanø, og skænket af hotelejer Hans Jensen, Brædstrup. 16 Malet stribevis sort, hvidt, med sort markering af kanonporte, gråt og bronze; navnet står med hvidmalede versaler på hver side af forstavnen samt på agterspejlet. Ophængt i skibet. Tårnur, 1946, ifølge indskrifter:»skænket til mors og fars minde. M. F. C.«(af lærer Maren Fogh-Christensen), udført af»dansk tårnur-industri. Aarhus 1946, udvidet 1959«og»I 1959 udvidet med slagværk og 3 skiver, bekostet af P. og A. N.«(Peter og Ane Nielsen, Brædstrup). 17 I klokkestokværket. Klokker. 1) (Fig. 9), omstøbt 1758 af Caspar Konig, Viborg; 58 cm i tvm. Klokkelegemets flade smykkes af en syvliniet indskrift med kraftige, velformede reliefversaler mellem spinkle linier:»ring kirces(!) klocke. / omstöbt 1758 paa eieren / iustitz r: Emanuel Thygesen / til Mattrup og frue: / Magrete(!) Lentz deris / bekostning / C: Konig(!) me fecit«(... gjorde mig). De to nederste liniers indskrift flankeret af små relieffer, delfin og vindrueklase (fig. 10), motiver der genfindes på flere af mesterens klokker, bl.a. den i Torrild (s. 2640). Lille karnisprofilering over slagkanten, der nederst har smalt bånd; foroven er huen rundstavprofileret. De kraftige, kantede hanke er glatte. Støbejernsophængning ved»de Smithske. Aalborg«(versaler). 2)»De Smithske støberier i Aalborg gjorde mig i fredsaaret Immer det dages dog paany / hvor hjerterne morgen vente«. Indskrift med reliefversaler. 102 cm i tvm. Ophæng som nr. 1.

9 RING-BRÆDSTRUP KIRKE 4003 Fig. 11. Sydsiden af kirke nr. 1, 1:300. Opmåling af J. C. Clausen i 1860erne. Privateje. - South elevation of church no. 1, demolished RING KIRKE,1 Kirken, hvis placering er samhørende med den bevarede, tilhørende kirkegård, lå godt en halv kilometer nordøst for landsbyen (fig. 22) i et lavtliggende område ved Ring sømose og sø; måske har vandløbet her influeret på valg af byggegrund. På den anden side af vejen vest for kirkegården ligger præstegården (fig. 17). Kirkegården, der 1911 og 1923 er udvidet mod øst, hegnes mod nord og syd af stengærder, mod vest af en pudset brudstensmur fra 1909 og mod øst af trådhegn og bøgehæk. Hegningen nævnes tidligst 1619, 8 da seks favne af stendiget var faldet ned og skulle lægges op igen; det fremgår adskillige gange siden, at man foretog reparationer og omsætninger. Hovedindgangen er i det sydvestre hjørne og består af to sortmalede jerntremmefløje ophængt på rør; en tilsvarende fodgængerlåge sidder vestligt på nordsiden; begge tegnet af Hans Vinther og sat op Da indgangene 1617 nævnes første gang, var der port og to låger, som en snedker fornyede med træ købt i Horsens; 1619 omtales en rist. 8 Siden anføres adskillige istandsættelser, og det fremgår 1822, 18 at der var et tag over porten foreskrev synet, at lågerne, der 1859 skulle fornyes, blev repareret og tjæret. 14 Teglhængt ligkapel, i blank mur af røde sten i det ældre afsnits sydøstre hjørne, er formentlig identisk med det, der 1927 beordredes repareret; her ønskede synet 1947 indrettet toilet og redskabsrum. 14 Langs hegnet står store løvtræer: I syd ask, i nord og øst navnlig løn. Kirkegården præges af græs, der har afløst de mange sløjfede gravsteder henstillede synet, at der blev anlagt en grusgang fra porten til våbenhuset. 1941, efter at kirken var revet ned, blev arealet delvist lagt om, og 1989 forestod Hans Jørgen Nielsen, Skanderborg, en renovering, ved hvilken lejlighed den senest nedrevne kirkes grundrids blev angivet med en bøgehæk. På en gravsten (s og fig. 14), der nu ligger i bøgehækkens»korsskæring«, er med antikva indhugget: Her stod Ring Kirke fra omkring Aar 1200 til Aar Klokkestol nævnes klokkestillads og en udvendig klokkestol, hvilket må være identisk med den tømmerkonstruktion ved skibets vestgavl, som eksisterede ved bygningens nedrivning 1870 (fig. 11); en sådan ophængning har paralleller andre steder på egnen (jfr. f.eks. Vinding s. 3885). Siden den første omtale 1615, 8 da»klokkehuset«blev»forfærdiget«af tømreren, var der foretaget reparationer gentagne gange, bl.a. efter 1661, 5 da det var blæst omkuld; en fornyelse synes at have fundet sted omkring BYGNING Vort kendskab til den forsvundne kirke beror først og fremmest på den tegning (fig. 11), som ingeniør Jens Chr. Clausen ( ) i Horsens udførte i 1860erne

10 4004 TYRSTING HERRED Fig. 12. Forslag til ombygning af kirke nr. 1, 1:300, signeret J. C. Clausen, sandsynligvis 1862 (s. 4006). Privateje. - Proposal for the rebuilding of church no. 1, demolished som led i overvejelserne om ny- eller ombygning. Hertil slutter sig arkivalske oplysninger om reparationer og ændringer siden den første omtale Det fremgår samstemmende (jfr. fig. 12), at den lille kirke (størrelsen har svaret til f.eks. de oprindelige dele af den i Bryrup (s. 3912)) bestod af et relativt kort kor og et skib, til hvis sydside der sluttede sig et våbenhus, som var fornyet i 1730rne (fig. 2). På en skråkantsokkel var bygningen udvendig rejst af granitkvadre; 20 en reparationsnotits angiver, at også vestgavlen og dermed formentlig alle gavle var af»huggen kamp«. Et par skifter»mergelsten«, antagelig jernal, der indgik nederst i den yngre kirkes sydmur, 22 hidrørte sandsynligvis fra forgængeren. Døre, vinduer og andre enkeltheder er ukendte i deres oprindelige udformning og placering, bortset fra skitse af Høyen, der uden nærmere lokalisering gengiver en lille, rundbuet åbning, der inklusiv overligger kun er tre skifter høj (s. 3902, fig. 28). Kirken var overhvælvet med ét fag i koret og to i skibet. Indbygningen af disse hvælv, 23 der på sædvanlig måde hvilede på falsede hjørne- og vægpiller, må antages at have fundet sted i perioden omkring år Ligesom i adskillige nabokirker var skibets østre hjørnepiller enklere end de øvrige. Da kirkebygningen omtales første gang, var tagværket»nederfalden«. Tømreren og en hjælper arbejdede mange dage på at sætte det i stand under anvendelse af syv nye egespær; herefter reparerede og kalkede mureren murværk og hvælvinger. Endnu en omfattende udbedring af tagværket fandt sted I de første årtier af 1700rne var murene flere steder i dårlig stand og hældede udad, hvorfor der bl.a. måtte indlægges ankre. 19 Efter at synet havde

11 RING-BRÆDSTRUP KIRKE 4005 Fig. 13. Forslag til kirke, 1:300, signeret J. C. Clausen, sandsynligvis Privateje (s. 4006). - Proposal for a new church, probably from konstateret revner i»nederste«hvælving, kom en større reparation i gang året efter. Trods endnu en istandsættelse mente man i de følgende år, at hvælvingerne var usikre og»deres pålidelighed tvivlsom«. Våbenhuset, der nævnes første gang i anledning af en tagreparation, synes dengang at have været af bindingsværk. I hvert fald mente synet 1715, at en fornyelse var nødvendig, da tømmeret var»utjenligt«, og året efter blev huset beskrevet som faldefærdigt var det»nylig af ny opbygt« fandt man gavlen»dårlig«, hvilket bekræftedes et par år efter, da den styrtede ned. I 1840rne fjernedes kalkbænken, hvorefter rummet skulle sættes i stand og forsynes med vindue. Gulvene er tidligst omtalt , 21 da de skulle repareres med 300 mursten. Synsprotokollens beskrivelse af kirken 1862 anfører, at der overalt lå mursten, som man samtidig ønskede omlagt eller udskiftet med fliser. Vinduerne er første gang nævnt 1616, 8 da en glarmester satte ruder i, hvor der var udblæste skulle der bruges 24 mursten til at kante vinduerne, hvor de var»formultede«. Den nævnte beskrivelse 1862 opregner foruden et lille jernvindue i våbenhuset, ét i koret og to i skibet, men samme år foreskrev man indsætning af fire nye af støbejern. Tagmaterialet synes tilbage til den første omtale at have svaret til situationen i 1860erne, da det såvel aftegningen (fig. 11) som af synsprotokollens beskrivelse fremgår, at koret var blytækket og de øvrige afsnit teglhængte. De i ældre tid omtalte vindskeder og sugfjæl var før nedrivningen henholdsvis forsvundet og afløst af murede gesimser.

12 4006 TYRSTING HERRED Kirkesynsloven af 1861 gav kirkeejeren anledning til, med henblik på vedligeholdelse af sine (fire) kirker at udarbejde en plan, der opnåede kultusministeriets godkendelse. 24 Ifølge det lagte program skulle Ring kirke renoveres Allerede 1862 havde synet erklæret, at det nok blev nødvendigt at udvide kirken, da sognets befolkningstal var steget betydeligt; man anførte muligheden af en vestforlængelse på ti alen. Det er formentlig med tanke på en sådan ombygning, at Jens Chr. Clausen har fremstillet den udaterede tegning fig fandt synet bygningen»så skrøbelig, at man måtte anse det for højst betænkeligt og næsten umuligt at udføre en udvidelse«, hvorefter kirkeejeren besluttede sig for at bygge en helt ny kirke. Et forslag fra ingeniør Clausen (fig. 13) kan måske henføres til denne tid. Et projekt, der var indsendt til godkendelse i kultusministeriet, accepteredes med en række ændringsforslag og forbehold af den kgl. bygningsinspektør V. Th. Walther den 1. april 1870, hvorefter den ældre kirke blev revet ned. INVENTAR En nærmere beskrivelse af kirkerummets indretning og eventuelle ændringer og fornyelser af inventaret gennem tiderne er ikke mulig, da kilderne hertil er særdeles sparsomme. Flere genstande blev dog overført 1870 til den efterfølgende kirke på samme sted (jfr. nedenfor) og senere til den nye i Brædstrup fra Ovenfor (s.3996f.) er delene beskrevet under de respektive stikord: Alterkalk 1797, disk 1758, messehagel 1756, alterkande 1844 samt oblatæske og berettelsessæt Desuden den romanske granitdøbefont og klokken fra Vedrørende forsvundne genstande kan meddeles enkelte oplysninger, der nedenfor vil blive nævnt i den vanlige, redaktionelle rækkefølge. tavlen skulle opfriskes ønskede man et nyt alterbillede, 12 hvilket imidlertid ikke skete inden nedrivningen. Alterkalk og disk var af sølv og forgyldt. To alterstager af messing, nævnt 1661, 5 fandtes tilsyneladende endnu En messehagel, omtalt 1661, 5»af broget dagsværk«, 21 ønskedes underfoeret med seks alen blå lærred, kaldet»dræt«, samt kantet. Alterskranken var af fyrretræ med bronzerede balustre. Døbefonten, nu i Brædstrup (jfr. s. 4000), ønskedes 1830 flyttet hen mellem de to øverste (dvs. østligste) fruentimmerstole og muren på dette sted udhugget»efter samme form«. Hvis dette ikke skete, skulle anskaffes en transportabel døbefont. 18 Dåbsfad. Et bækken fandtes hverken 1681/82 21 eller anså man det da eksisterende for at være for lille og 1870 var det af mes- 14 sing. Prædikestol, først nævnt , 21 da den skulle have en ny trappe, der atter fornyedes behøvede stolen en»jordfast pæl«, antagelig en bærestolpe; beskrives stolen som værende malet billedskærerarbejde. Stolestaderne er tidligst nævnt , 21 da de skulle repareres; var de i god stand Alterklæder. Til et nyt alterklæde blev indkøbt rødt klæde, syv alen lærred til foer samt»lister«hertil; skrædderen fik ½ mk. i syløn anskaffedes et alterklæde af rødt klæde med kors og guldgaloner. 14 Altertavlen er tidligst omtalt 1719, 19 da den»behøvede staffering« burde den»udstafferes«og opmåles, ligesom maleriet på selve Fig. 14. Gravsten fra 1600rnes 1. halvdel, med indskrift om Ring kirke nr. 1; på den gamle kirkegård (s. 4007). NE fot Tombstone from , with inscription concerning Ring church no. 1; in the old churchyard.

13 RING-BRÆDSTRUP KIRKE 4007 koret stod en stol til præstens familie. Ved den ene side af alteret var præstens stol, ved den anden side degnens. I våbenhuset var anbragt to seks alen lange bænke. En fattigbøsse og fire salmenummertavler er nævnt Fig. 15. Bronzekrucifiks, figuren udført 1853 af Jens Adolf Jerichau, skænket 1930 (s. 3998). NE fot Bronze crucifix, the jigure made in 1853 by Jens Adolf Jerichau, donated burde fruentimmerstolene forsynes med rygstød. Tre år senere ønskedes stolene oliemalet, men ejeren, jægermester Thygeson, protesterede herimod, da stolene aldrig tidligere havde været malet. Provsten kunne dog henvise til et kancellicirkulære af 31. maj 1842, hvorefter alt træværk skulle males fandtes i»højkirken«15 fruentimmerstole og 12 mandfolkestole, hver til seks å syv personer og alle malede. I GRAVMINDER Gravsten. (Fig. 14), fra 1600rnes 1. halvdel, indskriften, med reliefversaler så godt som afslidt. Gråhvid kalksten, 159,5x130x13 cm, der i hjørnerne har cirkler med evangelisttegnene, foroven for Mattæus og Johannes, forneden for Markus og Lukas. Under det øvre felts dobbeltarkade, hvilende på riflede pilastre med profilkapitæler, ses en relieffremstilling af den opstandne Kristus stående på graven støttet til sejrsfanen og omgivet af en skybræmme. I det nedre felt en sekundær indskrift vedrørende Ring kirke (jfr. s. 4003). - Gravstenens oprindelige placering er ukendt, men måske kan den have ligget over den gamle, forfaldne begravelse»næst korsdøren«(dvs. ved korbuen), der er omtalt I bygning nr. 2 var den tilsyneladende ifølge Uldall flyttet til forhallens gulv; nu på kirkegården. Støbejernskors, o. 1861, over Karen Lange Stephansen, f. i Winding 8. okt. 1822, gift med gårdmand lens Rasmussen Brodstrup(!) 11. juni 1847, 24. apr »Efterlader sig 2 Sønner, 3 Døtre«. Korset ganske svarende til de to i Tyrsting (s. 3986), på fodstykket initialerne M&J for Møller og Jochumsens jernstøberi i Horsens. På kirkegården. Kirken, hvis opførelse fandt sted i løbet af sommeren 1870, bestod af et teglhængt langhus med to korte korsarme og i vest et tårn med firsidigt, zinkklædt pyramidespir. 25 Tre skifter af granitkvadre fra forgængeren udgjorde facadernes nedre del, op til vinduernes underkant, og herover stod bygningen i blank mur af røde sten. RING KIRKE, 2 Omtrent midtvejs mellem sokkelpartiet og gesimsen løb et bindigt rulskifte af gule sten, der dels var ført op omkring de dobbelte, rundbuede vinduer, dels angav vederlag for indgangsportalen i tårnets sydside, hvor det krummede sig koncentrisk med døråbningens topbue. Et lignende bånd, murenes granitfod og de dob-

14 4008 TYRSTING HERRED Fig. 16. Kirke nr. 2, indre mod øst. Stenders forlag fot Det kgl. Bibliotek.- Church no. 2, interior to the east. belte vinduer genfindes på Clausens projekt (fig. 13). Den virkeliggjorte bygning blev dog kendeligt større end dette forslag, og tårnet var øget i højde. Tillige var udformningen betydelig enklere i sin overvejende middelalderinspirer ede arkitektur, og typologisk adskilte bygningen sig fra projektet ved at være korsformet (jfr. fig. 2). Strækninger af langmurene hvilede på forgængerens fundering, mens andre afsnit, bl.a. korsarmene, stod på nye fundamenter, der hurtigt skulle vise sig ikke at være tilstrækkeligt solide. Måske havde man også undladt at gøre murene kraftige nok, ligesom det fremgår af kirkens senere historie, at tagværket var underdimensioneret. Der opstod hurtigt sætninger, og murværket slog revner. Omkring 1890 indlagdes tre store spændankre til hindring af udskridning af tværarmenes gavle skulle spiret rettes op, men få år efter fandt synet en fornyelse påkrævet. I forbindelse med overgang til selveje gennemgik den kgl. bygningsinspektør 1909 kirken og påviste dens mange skrøbeligheder og skavanker. Efter første verdenskrig og igen i 1930rne overvejede man at foretage en grundig istandsættelse, men nøjedes med at opstille fire træsøjler til støtte for tagværket. Næsten hvert år måtte udføres mindre reparationer, der navnlig sigtede på lukning af utætheder og forstærkninger af tagværk fandt synet kirken»gennemgående i synsforsvarlig stand«. Samtidig voksede i sognet ønsket om at opføre en helt ny kirke og placere den længere nordpå, i Brædstrup. Denne udvej besluttede man sig for 1937, hvorefter en indsamling sattes i værk. Ved menighedsrådsvalget året efter blev beslutningen bekræftet, hvorefter kirkens dage var talte. Mens den nye kirke var under opførelse, afholdtes gudstjeneste i missionshuset.

15 RING-BRÆDSTRUP KIRKE 4009 Indre (fig. 16 og 20). Gulvene bestod af mursten. Væggene var først hvidtede, fra 1922 limfarvede over en nedre, oliemalet, mørk zone, hvis højde svarede til facadens kvadersokkel; østvæggen blev nypudset og dekoreret Det hvælvede loft, oprindelig gipset, blev efter et lynnedslag 1897 udført med høvlede, ferniserede brædder, der et par år efter maledes hvide. På beboernes ønske 1883 etableredes opvarmning med en ovn i nordre korsarm; 1891 udskiftedes den med en»af befalet konstruktion«. Elektricitet indlagt Vindfløjen skulle rettes op INVENTAR Kirkerummets udstyr fremgår i hovedsagen af fotografierne fig. 16 og 20, suppleret med enkelte arkivalske oplysninger. Fra kirke nr. 1 blev overført nogle genstande, især til brug ved alteret (jfr. s. 4006). Nyindretninger fra 1870 var først og fremmest det faste inventar: Alteropstilling, alterskranke, prædikestol og stoleværk, foruden orgel; nogle fa inventarstykker er tilkommet senere. Genstandene omtales nedenfor i den vanlige redaktionelle rækkefølge. Alterbordet, dækket af et alterklæde, bar en alterprydelse af træ, et retabel med foranstående fyldingspostament hvorpå et højt, latinsk kors med trekløverformede korsarmsender i lighed med tidens gravkors af støbejern. Bord og retabel var flankeret af høje, polygonale, gotiserende piedestaler. Alt hvidmalet med gyldne(?) motiver. Bronzerede støbejernsstager (s. 3999) var opstillet på piedestalerne. En formodentlig nyere, syvarmet lysestage (s. 3999) er ligeledes overført til Brædstrup kirke. Alterskranken, fra 1870, af fyr, med bronzerede balustre, var oprindelig opstillet tværs over koret, 26 senere i retkant, med buede forhjørner, foran alteret. Den romanske døbefont (s. 4000) var anbragt i korets nordvestre hjørne. 26 Et stort bronzekrucifiks, skænket 1930 (s. 3998), ophængt på korets nordvæg. Prædikestol, fra 1870, opsat på muret fod i syd ved hjørnet mellem kor og skib. Barokkopi, polygonal, med frie snosøjler på hjørnerne og med udsavede hængestykker; hvidmalet og med Fig. 17. Præstegården og kirke nr. 2, set fra syd. Længen, der ligger parallelt med vejen, er forpagterboligen, nedrevet Stenders forlag fot Det kgl. Bibliotek. - The vicarage and church no.2 seen from the south.

16 4010 TYRSTING HERRED Fig. 18. Kirkeskibet»Sextus«, bygget af skibsfører P.A.Pedersen, Nordby på Fanø (s. 4002). NE fot Model of the ship "Sextus", built by skipper P. A. Pedersen, Nordby on Fanø. korsmotiver i storfelterne; i øvrigt svarende til den samtidige stol i nabokirken i Føvling. Stoleværket, fra 1870, der omfattede 38 faste stole med plads til 250 mennesker i skib og korsarm, 14 bestod af bænke med en enkelt planke til ryglæn samt svungne gavle med ovale fyldinger på den nedre del; ganske svarende til stolene i Føvling. Præstens stol, fra 1870, var en massiv armstol med højt ryglæn, anbragt lige nord for alteret. Orgler. 1) Opstillet 1870 ved frivillige bidrag fra menigheden. 14 Ifølge Uldall på et pulpitur under tårnet. 2) Anskaffet o ) O.1917, med seks stemmer, bygget af Horsens Orgelbyggeri ved M. Sørensen. Disposition: Bordun 16', Principal 8', Gedakt 8', Salicional 8', Aeoline 8', Vox Celeste 8', 28 Fløjte 4'; oktavkoppel, svelle, tutti. Pneumatisk aktion og vindlade udvidet med to stemmer og flyttet til den nuværende kirke af Th. Frobenius & Co. 29 (jfr. s. 4001). To lysekroner, fra o. 1900, overført til den nuværende kirke (s. 4001). To salmenummer tavl er, svarende til nr. 2-3, fra 1889, i Tyrsting (s. 3984). KILDER OG HENVISNINGER LA Vib.: Præstearkiver. Ring-Føvling. Div. dok B (C ). RA. Kultusministeriet. 1. dep.journalsager 1862, O 1575 og 1870, X 328.Ved embedet: Synsprot. 1862f. - Se i øvrigt fortegnelse over arkivalier vedr. kirkerne i Gammel Skanderborg amt i almindelighed s samt forkortelser s Fagordbog s. 15. NM2: Håndskrift: F. Uldall: Om de danske Landsbykirker VI, 1901, s Indberetninger ved J. B. Løffler 1877 (bygning og inventar), Vibeke Michelsen (kalkmaleri, inventar og gravminder). - Udskrifter af de gennemgåede arkivalier findes i NM. Notebøger. NM2: N. L. Høyen IX, 1830, s. 2 (bygning, font). Tegninger og opmålinger. NM2: Font ved J. B. Løffler LA Vib.: Tegninger og 1949 (P1T og ). Horsens museum: Tegninger og beskrivelse til nuværende kirke ved V. Norn Kgl. bygningsinsp. Århus: Tegninger og korrespondance siden 1909, bl.a. vurdering af bygningen ved A. Zachariassen Privat: Opstalt af kirke nr. 1 samt forslag til om- og nybygn. ved J. C. Clausen i erne. Brædstrup egnens hjemstavnsarkiv: Fotografier o.a. Litteratur: E. Ulvbjerg: Skaddegord. Tillæg, Brædstrup 1965, s : En Kirke forsvandt. MeddÅrh- St. 1971, s. 88 (udvidelse af kirkegård), 1977, s. 67 (orgel), 1983, s. 128 (redskabsbygn.), 1990, s. 152 (delvis omlægning af kirkegård). Vejle amtskommunes registrering af kirkeomgivelser , nr Jens Petersen: Vi gjorde den. En håndværkers erindringer om byggeriet. Udg. af Ring sogns menighedsråd. Brædstrup Kirkebladet for Ring og Føvling sogne. Dec.-jan : Forskellige meddelelser i forb. med den nuværende kirkes 50 års jubilæum. Beskrivelse af nuværende kirke. Udg. af Ring sogns menighedsråd. Brædstrup u.å. Beskrivelse af kirkegård og bygning ved K. de Fine Licht, kalkmaleri, inventar og gravminder ved Vibeke Michelsen og orgel ved Ole Olesen. Engelsk oversættelse ved Jean Olsen. Redaktionen afsluttet 1993.

17 RING-BRÆDSTRUP KIRKE 4011 Fig. 19. Lysekrone, af messing, o (s. 4001). NE fot Brass chandelier c ÆldDaArkReg. I, 208. Ang. et fejldateret brev fra 1444, jfr. Herreklostrene, s. 31 og ÆldDaArkReg. I, Samme, DaMag. 4. rk. II, LA Vib. Århus bispearkiv. Tyrsting herredsbog 1661 (C ). 6 Kronens Skøder 2. juli. 7 Samme 13. juni. Ligesom i Tyrsting nævnes amtmand Grabow som køber på auktion 1710 (jfr. ovenfor s. 3988, n. 5). Det fremgår af Mattrups jordebog, tinglyst 1765, at kongetienden hørte under gården. LA Vib. Landstingets skøde- og panteprot , f. 311f (B ). Salgstidspunktet har utvivlsomt en sammenhæng med omstruktureringen af Skanderborg rytterdistrikt. 8 RA. DaKanc. Seks års kirkergsk (B 184 e). 9 Mange oplysninger angående de nyere kirker er uden nærmere henvisninger hentet i de i litteraturlisten nævnte publikationer. 10 Udført under medvirken af maleren Hjalmar Westergaard, København. 11 Katalognr. 403, u. å. Originalmodel på Glyptoteket. 12 LA Vib. Tyrsting-Vrads hrdr.s provsti. Synsprotokol (C ). 13 Katalognr. 6, u. å. 14 Synsprotokol 1862f. 15 Svellen omfattede ikke facadestemmen Principal 8'. 16 Henningsen: Kirkeskibe, s Jfr. Jens Lampe: Bidrag til urmageriets historie i det tidligere Skanderborg amt, i ÅrbÅrhSt. 1980, s LA Vib. Provstearkiver. Århus amts sdr. provsti, synsprot (C ) 19 LA Vib. Århus bispearkiv. Kirkesyn (C ). 20 I beskrivelsen 1862 bruger synsprot. betegnelsen banede kampesten. 21 RA. Rtk. Rgsk ca Århus stifts kirkergsk Zachariassen Antallet af ribber i de enkelte fag er ukendt. 24 Noget tilsvarende fandt sted for kirkerne under Frijsenborg, jfr. f.eks. Hammel kirke, ovf. s Trap angiver Hansen, Svendborg, som arkitekt. Denne oplysning, der først optræder i 3. udg., har ikke kunnet verificeres. Henrik Jansen, Svendborg og omegns museum, har venligst over for redaktionen peget på, at der muligvis kunne være tale om bygmester P. C. Hansen, der, ligeledes i følge Trap, havde givet tegning til Emauskirken i Kerteminde ( ) og til valgmenighedskirken i Vejstrup ( ). 26 Ifølge fot af M. Mackeprang. 27 Note 12. Roerslev Margaards Orgelbyggeri, Nørre Åbv. havde o afgivet tilbud på et orgel til kirken (Orgelreg.). 28 Fællesregister for Salicional 8' og Aeoline 8'. 29 LA Vib. Præstearkiver. Ring-Føvling. Div. dok. etc. - Horsens Orgelbyggeri: Katalog 1923 samt meddelelse fra Th. Frobenius & Sønner.

18 4012 TYRSTING HERRED Fig. 20. Kirke nr. 2, indre set mod øst omkring Church No. 2, interior to the east. SUMMARY Ring-Brædstrup parish has had three successive churches. The earliest church, demolished in 1870, was the»standard«kind comprising chancel and nave of granite ashlars, probably built about 1200 (figs.2 and 11). Vaults were presumably put up in the chancel and nave sometime around A small porch existed in front of the south door of the nave when the church was pulled down; this porch replaced a half-timbered one in the 1730s. An extension to the existing church was considered in the 1860s, but in the end an entirely new (and larger) building was erected, in the form of a long-house with foreshortened transept, and a west tower (figs. 2 and 17). This building soon proved structurally unsound, and already by about 1910 a proposal to build another church was put forward, although nothing happened in the matter until the 1930s, when it was decided to build this third church further to the north, in the small railway town of Brædstrup where most of the parishioners lived. Church no.2 was pulled down, and part of the building materials originally from church no. 1 was for the second time reused in the present church (figs. 1, 2 and 21), designed by the architect, Viggo Norn, and consecrated on 14th December Part of the furnishings from the parish's two demolished churches has been transferred to Brædstrup church. For example, items of altar plate and a vestment from the early church: cha-

19 RING-BRÆDSTRUP KIRKE 4013 Fig. 21. Nuværende kirke, indre set mod øst. NE fot The present church, interior to the east. lice 1797, paten 1758, and chasuble 1756, as well as a Romanesque granite font, and a bell cast in 1758 by Caspar König of Viborg. Moved to Brædstrup from the church built in 1870 is a large bronze crucifix modelled by Jens Adolf Jerichau 1853, donated in 1930, which now embellishes the altar (fig. 5). Several altar candlesticks and two of the chandeliers also come from this church. The rest of the furniture was acquired or brought into use The mural painting from 1953 (figs. 5 and 21) depicting "The Nativity" on the east wall of the nave is by Johan Vilhelm Andersen. The new organ was installed in 1977.

20 4014 TYRSTING HERRED Fig. 22. Ring 1: Opmålt 1783 af J. C. V. Løffler, rettelser medtaget til Øverst indgår partier af Davdings og Brædstrups jorder. Kopieret af B. Andreasen 1982, suppleret af J. Wichmann Map of the village.

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

URUP KIRKE GRINDSTED SOGN

URUP KIRKE GRINDSTED SOGN 2266 SLAVS HERRED Fig. 1. Grundplan, snit og opstalter 1:300, tegnet af N. Christof. Hansen, januar 1918. Tegningerne opbevares ved embedet. Grundriss, Schnitt und Aufrisse, 1918. Die Zeichnungen werden

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

ASKOV KIRKE MALT HERRED

ASKOV KIRKE MALT HERRED Fig, 1. Kirken set fra sydvest. NE fot. 1993. Südwestansicht der Kirche. ASKOV KIRKE MALT HERRED Kirken er opført som valgmenighedskirke 1899-1900 (indviet 28.januar 1900). Efter valgmenighedens nedlæggelse

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en 1453 Fig. 1. Klejs Kirke set fra syd. Foto AM 2011. The church seen from the south. Klejs Kirke bjerre herred Oversigt. Den lille kirke, der er indviet 31. januar 1909 som filialkirke, er opført efter

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

LUMSÅS KIRKE HØJBY SOGN

LUMSÅS KIRKE HØJBY SOGN Fig. 1. Plan, snit og facader ved Andreas Clemmensen, maj 1895. 1:300. På bladet er med blyant skitseret tårnet til kirken i Lynæs, tegnet af samme arkitekt få år senere, jfr. DK. Frborg, s. 1670. Kunstakademiets

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Südwestansicht der Kirche. BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Kirken, der er bygget som aflastning for den middelalderlige sognekirke, er indviet 1. søndag i advent

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

Nr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke

Nr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke Nr. 64- Persillekræmmeren - 2009 Den nedbrudte kirke af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Kører man mod Serridslev over Vær og drejer til venstre ved vejskiltet Nebel 2 ad Nordre Strandvej, kommer man

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

FARRE KIRKE NØRVANG HERRED

FARRE KIRKE NØRVANG HERRED 2475 Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto Arnold Mikkelsen 2015. The church seen from the south. FARRE KIRKE NØRVANG HERRED Kirken i Farre syd for Give er opført efter tegninger af arkitekt Bertel Jensen,

Læs mere

2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east.

2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east. 2562 HJERM HERRED Fig. 8-9. 8. Prospekt set fra nordøst. Tegnet af V. Koch 1891. 9. Plan. 1:300. Målt og tegnet af V. Koch 1891. 8. View from the north east. 9. Plan. BUR KIRKE 2563 Fig. 10-11. Snit og

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

VOEL KIRKE GJERN HERRED

VOEL KIRKE GJERN HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1989. - The church, constructed in 1875-76, seen from the south-east. VOEL KIRKE GJERN HERRED Med midler, der siden 1870 var skaffet til veje lokalt, bl.a. ved

Læs mere

LANGELUND KIRKE NØRVANG HERRED

LANGELUND KIRKE NØRVANG HERRED 2411 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2015. The church seen from the south east. LANGELUND KIRKE NØRVANG HERRED Kirken, der er tegnet af arkitekt Andreas Thomsen Hagerup, Kolding, er

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west. 4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen

Læs mere

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. J. 868/2012 Stednr. 15.02.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur

Læs mere

Kirken ligger på hjørnet af Ej bygade og Ejby Kirkevej i udkanten af Korsløkke kirkegård, der beskrives sammen med Odense bys øvrige kirkegårde.

Kirken ligger på hjørnet af Ej bygade og Ejby Kirkevej i udkanten af Korsløkke kirkegård, der beskrives sammen med Odense bys øvrige kirkegårde. Fig. 1. Odense Å og Vor Frelsers kirke set fra vest. Herluf Lykke fot. ca. 1910. I Møntergården. - The river, Odense Å, and Our Saviour's Church seen from the west. VOR FRELSERS KIRKE KORSLØKKE SOGN Fra

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Byggesagsbehandling i Ribe Stift - kirker. Møde i Helle Hallen Den 3. marts 2015

Byggesagsbehandling i Ribe Stift - kirker. Møde i Helle Hallen Den 3. marts 2015 Byggesagsbehandling i Ribe Stift - kirker Møde i Helle Hallen Den 3. marts 2015 Kirkerne i Ribe Stift Kirkerne i Ribe Stift er selvejende Ingen af kirkerne er fredet Kirkeordning Menighedsrådet Administrerer

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder.

Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er det 48 sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Af Stine A. Højbjerg Budolfi kirkegård og et forsvundet stræde Forbipasserende

Læs mere

Fig. 3. Grundplan. Projektforslag 2004. 1:300. Ground plan.

Fig. 3. Grundplan. Projektforslag 2004. 1:300. Ground plan. 1767 Fig. 1. Kirken, opført 2008, set fra øst med sognegården fra 1990 th. i forgrunden. Den lave hvide bygning udgør våbenhuset. Foto EN 2012. Løsning New Church, built in 2008, seen from the east with

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Dreslette Kirke, Båg hrd., Odense amt. Stednr. 8.02.04 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012 J.nr.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. J. 1003/2009 Stednr. 15.04.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 11. april 2011. Figur 1. Udgravning

Læs mere

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Fredningsforslaget omfatter: Skifteretten i Randers, tidl. Herredsretten, opført 1862. Skifteretten i Randers, facade mod Tøjhushavevej Forslagsstiller:

Læs mere

Fig. 2. Kirken set fra sydvest med fritstående klokketårn tv. HW fot. 1997. - Südwestansicht der Kirche mit freistehendem Glockenturm.

Fig. 2. Kirken set fra sydvest med fritstående klokketårn tv. HW fot. 1997. - Südwestansicht der Kirche mit freistehendem Glockenturm. NØRRELANDSKIRKEN Kirken er indviet og taget i brug 21. september 1969, efter at Nørreland sogn to år forinden var udskilt som selvstændigt. Allerede 1958 var nedsat en kirkekomité, hvis opgave det var

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Tidstavle Gudum kirke

Tidstavle Gudum kirke Tidstavle Gudum kirke Formålet med tidstavlen er, at dokumentere min på stand om, at den kirke har konstant været under forandring og er til alle tider blevet brugt som ramme om sognets gudstjenester,

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1A Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Den ældst kendte og endnu bevarede byggemåde i Odden er det lave, smalle fagdelte længehus med enkelt bindingsværk i facaderne,

Læs mere

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk NAZARET kirke Bygningen & dens historie www.fredensognazaret.dk En kirke bliver til I slutningen af 1800-tallet havde København kun få kirker i forhold til befolkningstallet. Området mellem Østerbrogade,

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Gl. Rye Kirke, Tyrsting hrd., Aarhus amt. Stednr. 16.04.05 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg J.nr.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

BRANDE FILIALKIRKE OG KIRKE

BRANDE FILIALKIRKE OG KIRKE Fig. 1. Kirken set fra nordvest. KdeFL fot. 1994. - The church seen form the north-west. BRANDE FILIALKIRKE OG KIRKE THEM SOGN Kirken er rejst i løbet af året 1900 med grundstensnedlæggelse 22. maj og

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B Hæfte 3B Huse med grundmur Kategori 3B Tegl- eller skiferdækket heltag med svungne hollandske gavlkamme Denne hustype fra 1865-90 erne adskiller sig kun ganske lidt fra typen med lige gavlkamme. Hustypen

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2013. The church seen from the south east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2013. The church seen from the south east. 2025 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2013. The church seen from the south east. Bredballe kirke nørvang herred Oversigt. Kirken nordøst for Vejle er indviet 8. december 1907 og opført

Læs mere

Mariagers middelalderlige sognekirke

Mariagers middelalderlige sognekirke 56 Af Christian G. Klinge Mariagers middelalderlige sognekirke Det er ikke ofte, at Nordjyllands Historiske Museum får lejlighed til at lave en arkæologisk udgravning i den lille købstad Mariager. Denne

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

VONGE KIRKE ØSTER NYKIRKE SOGN

VONGE KIRKE ØSTER NYKIRKE SOGN VONGE KIRKE 2383 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Ebbe Nyborg 2015. The church seen from the south east. VONGE KIRKE ØSTER NYKIRKE SOGN Filialkirken i Vonge i den sydøstlige del af Øster Nykirke Sogn

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R DEN BORGERLIGE VELGØRENHEDS STIFTELSE, PRÆSTØ VORDINGNBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 09.02.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/390-0001

Læs mere

DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE

DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,

Læs mere

KLOVBORG KIRKE VRADS HERRED

KLOVBORG KIRKE VRADS HERRED Fig. 1. Kirken og kirkestien set fra vest. Thomas og Poul Pedersen fot. 1963. - The church seen from the west. KLOVBORG KIRKE VRADS HERRED Sognet er nævnt første gang 1411, 1 da Johan Skarpenberg solgte

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. juni 2012 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

Generelt. Kirkens byggeri

Generelt. Kirkens byggeri Antvorskov Kirke November 2009 Generelt Antvorskov Kirke ligger på en bakke 66 m over havet og ca. 400 m i luftlinje fra resterne af det tidligere Antvorskov Kloster. Vandrekirken August 2011 Antvorskov

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

SKANNERUP KIRKE GJERN HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1989. - The church seen from the south-east.

SKANNERUP KIRKE GJERN HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1989. - The church seen from the south-east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1989. - The church seen from the south-east. SKANNERUP KIRKE GJERN HERRED Kirken nævnes første gang 1495, 1 da lensmanden på Skanderborg, rigsråd Holger Eriksen

Læs mere

GJERN KIRKE. Fig. 1. Gjern set fra vest. KdeFL fot. 1989. - The village of Gjern seen from the west. GJERN HERRED

GJERN KIRKE. Fig. 1. Gjern set fra vest. KdeFL fot. 1989. - The village of Gjern seen from the west. GJERN HERRED Fig. 1. Gjern set fra vest. KdeFL fot. 1989. - The village of Gjern seen from the west. GJERN KIRKE GJERN HERRED Gjern herred, der vel har navn efter byen, figurerer i kong Valdemars jordebog (1231), mens

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. maj 2011 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d. 26-27. oktober 2010 Vrå sogn, Børglum hrd., Hjørring amt., Stednr. 10.01.18 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen J.nr. 710/2010 Indhold: 1.

Læs mere

VORSLUNDE KIRKE NØRVANG HERRED. nerne opgives. En tid overvejede man to mindre kirker. 2

VORSLUNDE KIRKE NØRVANG HERRED. nerne opgives. En tid overvejede man to mindre kirker. 2 VORSLUNDE KIRKE 2467 Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Arnold Mikkelsen 2015. The church seen from the north east. VORSLUNDE KIRKE NØRVANG HERRED Kirken i Vorslunde vest for Give er opført efter tegninger

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

SØBY KIRKE GJERN HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. KdeFL fot. 1990. - The church seen from the north-east.

SØBY KIRKE GJERN HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. KdeFL fot. 1990. - The church seen from the north-east. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. KdeFL fot. 1990. - The church seen from the north-east. SØBY KIRKE GJERN HERRED Lokaliteten omtales første gang 1323, 1 mens kirken tidligst nævnes 1524, 2 da den måtte

Læs mere

BROGADE 26 KØGE KOMMUNE

BROGADE 26 KØGE KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R BROGADE 26 KØGE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 14.10.2016 Besigtiget af: Tine Meyling Journalnummer: 2011-7.82.07/259-0001 Kommune: Køge Kommune Adresse: Brogade 26, 4600

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R EMIL AARESTRUPS HUS, NYSTED GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 20.10.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. J.nr. 650/2008 Hejls sogn, Nr. Tysting hrd., Vejle amt., Stednr. 17.07.02, SB nr. Rapport ved museumsinspektør Nils

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1838-1869

ANDUVNINGSFYR 1838-1869 ANDUVNINGSFYR 1838-1869 38 Hanstholm fyretablissement Tårnvej 7-23 Arkitekt J.H. Koch, J.P. Jacobsen 7730 Hanstholm Opført 1842-43, forhøjet 1889 Hanstholm Kommune Roterende linseapparat Viborg Amt Tårnhøjde

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

ODENSE VALGMENIGHEDSKIRKE

ODENSE VALGMENIGHEDSKIRKE Fig. 1. Indre set mod nord. Henrik Wichmann fot. 1997. - Interior to the north. ODENSE VALGMENIGHEDSKIRKE I 1883, da Ludvig Helweg blev pensioneret og Emil Koch udnævntes som hans efterfølger, ønskede

Læs mere

Rolfsted Kirke. Historie - Arkitektur - Inventar

Rolfsted Kirke. Historie - Arkitektur - Inventar Rolfsted Kirke Historie - Arkitektur - Inventar Historie Den oprindelige romanske kirke fra omkring år 1200, blev - senest da reformationen slog igennem i Danmark i 1536 - Kronens ejendom. Efter 1686 solgtes

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R ØSTERGADE 9 GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 12.11.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund Kommune

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B Hæfte 1B Huse med grundmur og bræddebeklædte gavltrekanter Kategori 1B Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1800 gik man over til at grundmure de nye huse og modernisere de ældre huse, hvor bindingsværket

Læs mere

PETER NIELSENS RØGERI BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE

PETER NIELSENS RØGERI BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R PETER NIELSENS RØGERI BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 22.maj 2014 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/400-0001 Kommune: Bornholms Regionskommune

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016 Taps Kirke, Nørre Tyrstrup hrd., Vejle amt. Stednr. 17.07.05-1 Rapport ved studentermedhjælp Kirstine Schrøder Hansen d. 15. november

Læs mere

SIMON PETERS KIRKE. Fig. 1. Kirkeanlægget set fra sydøst. Foto NJP 2008. The church complex viewed from the south east.

SIMON PETERS KIRKE. Fig. 1. Kirkeanlægget set fra sydøst. Foto NJP 2008. The church complex viewed from the south east. 865 Fig. 1. Kirkeanlægget set fra sydøst. Foto NJP 2008. The church complex viewed from the south east. SIMON PETERS KIRKE Oversigt. Kirken ved Islandsvej i byens nordvestlige kvarter er opført efter tegninger

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

TURUP SPRØJTEHUS ASSENS KOMMUNE

TURUP SPRØJTEHUS ASSENS KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R TURUP SPRØJTEHUS ASSENS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 24.09.2015 Besigtiget af: Mia Kroer Ræbild Journalnummer: 2013-7.82.07/420-0001 Kommune: Assens Kommune Adresse: Kærvangen

Læs mere

HOLME KIRKE. Fig. 1. Indre, set mod øst. NE fot. 1980. - Interior, looking east. NING HERRED

HOLME KIRKE. Fig. 1. Indre, set mod øst. NE fot. 1980. - Interior, looking east. NING HERRED Fig. 1. Indre, set mod øst. NE fot. 1980. - Interior, looking east. HOLME KIRKE NING HERRED Kirken var i middelalderen og så længe domkapitlet bestod underlagt ærkedegnens tilsyn 1 (om denne visitationsret

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1C Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1850 blev det almindeligt at mure gavltrekanterne fuldt op på nye huse. Facademurene er som

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere