RING-BRÆDSTRUP KIRKE TYRSTING HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RING-BRÆDSTRUP KIRKE TYRSTING HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Den nuværende kirke, set fra nordøst. KdeFL fot The present church seen from the north-east. RING-BRÆDSTRUP KIRKE TYRSTING HERRED Landsbyen Ring nævnes første gang 1409, 1 sognet og kirken bidrog kirken til Frederik I.s ekstraskat, den såkaldte landehjælp, med 10 mark. Kirkens ejerforhold er ikke oplyst, før det af herredsbogen fremgår, at kirken tilhørte kongen. Kongetienden blev solgt 1688, 6 og erhvervede ejeren af Mattrup (s. 3992), Anne Mikkelsdatter, kirken. Den forblev under dette gods, indtil den overgik til selveje 1. januar 1909 (jfr. Tyrsting, s. 3963) betalte kirken for et tiggertegn til»en stakkel«. Kirkens historie udmærker sig ved at omfatte tre forskellige bygninger, hvis udstyr og inventar veksler, bortset fra enkelte, overførte stykker: 1. Den nuværende kirke (indviet 14. december 1941) og efter sin beliggenhed benævnt Brædstrup kirke (s.3996). 2. Den oprindelige stenkirke, der lå ved den eksisterende præstegård, nordøst for landsbyen Ring (fig. 22) og blev nedbrudt 1870 (s. 4003). 3. Den kirke på samme sted, som afløste den oprindelige (indviet 25. september 1870) og blev sløjfet i forbindelse med opførelsen af den nuværende 9 (s. 4007).

2 3996 TYRSTING HERRED Kirken ligger i den søndre del af stationsbyen Brædstrup på sin temmelig store kirkegård, der i begyndelsen af 1970erne, efter tegning af Volmer Rud Nielsen, er udvidet mod syd til omtrentlig det dobbelte areal. Den ældre del hegnes på store strækninger af dobbelte tjørnehække og to rækker løvtræer, overvejende lind, i øst navnlig bøg. Den yngre del omgives af bøgehæk, og der er ligeledes rækker af løvtræer langs de tre sider. Hovedindgangen, der er udformet med teglhængte rødstenspiller og jerntremmefløje, sidder i vestsiden, ud for tårnet, hvor der ud til hovedgaden er anlagt en forplads. I nordsiden, ud for kirkens sidefløj, er der en tilsvarende port. Desuden er der indgange på østsiden, dels i tilknytning til et ældre redskabshus, dels ved en ny kontor- og materialbygning, opført 1983 efter tegning af Hans Vinther, i skellet mellem de to kirkegårdsafsnit. Også sydligst på samme side er der en jerntremmeport. Fælles- og urnegrave er 1972 anlagt på den yngre afdelings vestre afsnit. placeret ligkapel, toilet o.a. Apsis har kvartkuglehvælv, mens kor og skib overdækkes med grathvælv, der er hvidkalkede ligesom væggene. Gulvmaterialet i forhal, gange og kor udgøres af brune klinker, under bænkene af parket. I alt væsentligt står kirken uændret siden opførelsen, dog viste det sig allerede i 1940rne påkrævet at foretage en forstærkning af fundamenterne. Den oprindelige kalorifer afløstes 1965 af fjernvarme, og ledede Hans Vinther en indvendig istandsættelse. Kalkmalet dekoration på triumfvæggen, freskomaleri,»julenat«, signeret»j A «for Johan Vilhelm Andersen 10 og bekostet af lærer Georg Kristiansen. Midt over korbuen stråler julestjernen som centrum for et grønt cirkelkors. Mod nord ses englens forkyndelse for hyrderne, mod syd de hellige tre konger, ridende på kameler, vejledt af stjernen; i baggrunden en lysbrun, skematisk tegnet by i et gulbrunt landskab under blå himmel med hvide stjerner. De stiliserede figurer har brogede, fladeudfyldende farver og kraftigt optrukne konturer. BYGNING Mens man i sognet drøftede, om den gamle kirke skulle istandsættes eller ej (jfr. nedenfor), udarbejdede den lokale arkitekt Holger Sørensen 1936 et forslag til en ny bygning, der havde væsentlige lighedspunkter med Grundtvigskirken i København, hvis opførelse stod på i denne periode. Som kgl. bygningsinspektør afviste Viggo Norn projektet, idet han erklærede, at der burde bygges en»rigtig stationsbykirke«, hvilket han så selv gav tegning til. Byggeriet foregik Den ret store, teglhængte kirke står på en sokkel af kvadre fra forgængeren, i blank mur af røde, håndstrøgne sten i krydsforbandt. Den består af kor med apsis, skib og i vest et kraftigt tårn, der nok har hentet inspiration i senmiddelalderlige tårne i stiftet. Dets underrum fungerer som forhal; dets høje spir, der kan lede tanken hen på det få år ældre spir på domkirken i Århus (s. 329), fik kobberbeklædning 1954, fornyet I en sidebygning på skibets nordside er INVENTAR Oversigt. Det høje, lyse kirkerum præges naturligt nok af indretningen , dog med Joh. Vilh. Andersens kalkmaleri fra 1953 som et markant blikfang. Fra sognets ældste kirkebygning (jfr. nedenfor) stammer først og fremmest de genstande, der har været knyttet til altertjenesten: Alterkalk 1797, disk 1758, messehagel 1756, alterkande 1844 samt oblatæske og berettelsessæt fra Hertil kommer den fornemme, romanske døbefont og klokken støbt Fra den 1870 opførte kirke er overtaget det store bronzekrucifiks fra 1930, der nu pryder alteret, de forskellige alterstager, to af lysekronerne samt et orgel, der blev fornyet Alterbord, opsat 1941 af store granitkvadre, efter sigende fra den oprindelige kirke; 107 cm højt, 180 cm bredt og 95 cm dybt. Et nygotisk, lavt alterretabel, fra 1941, er anbragt ved bordets bagkant. Det er af ferniseret eg, opdelt i fem rum, hvis skillevægge er prydet med korsstave. Ved den fladloftede baldakins forkant en frise med småstave og herunder krydsende rundbuer.

3 RING-BRÆDSTRUP KIRKE 3997 Fig. 2. Grundplaner 1:300, tegnet af KdeFL Øverst: Kirke nr. 1 (s. 4003, på grundlag af Clausen 1862 (fig. 11 og 12) og synsprotokollens beskrivelse samme år. Mange enkeltheder er usikre). I midten: Kirke nr. 2 (s. 4007, efter skitse af Zachariassen En del enkeltheder er usikre). Nederst: Nuværende bygning (s. 3996, efter Norn 1940). - The three churches in Ring parish, ground-plans. Above: the first one, demolished In the middle: The second one, constructed 1870 and demolished Below: The present one, consecrated 1941.

4 3998 TYRSTING HERRED Fig. 3. Alterkalk, 1797, og disk, antagelig fra Kalken udført af Nicolai Brandt, Horsens, og skænket af Thyge Jesper de Thygeson til Mattrup, disken udført af Hans Nyested, Horsens, og skænket af Emanuel Thygesen til Mattrup (s. 3998). NE fot Chalice, made 1191 by Nicolai Brandt, Horsens, and paten, probably made by Hans Nyested, Horsens, both objects donated by the owners of Mattrup manor. Fig. 4. Alterstager. Af bronzeret støbejern (nr. 1-2), o. 1900, og af messing (nr.3-4), 1937 (s.3999). NE fot Altar candlesticks, bronzed cast iron, c (nos. 1-2), and of brass, 1931 (nos. 3-4). Som alterprydelse tjener et bronzekrucifiks (fig. 15 og 16),»Skænket til Ring Kirke af Dommer I. Iensen 1930«. Den 123 cm høje figur er udført 1853 af Jens Adolf Jerichau og støbt i Lauritz Rasmussens bronzestøberi, København. 11 Korstræet, af ferniseret eg, med metalplade med giverindskriften på bagsiden, er opsat ved alterbordets bagkant. Altersølv. Kalk (fig. 3), 1797, udført af Nicolai Brandt, Horsens, og skænket af Thyge Jesper de Thygeson til Mattrup. Den er 19,5 cm høj, har enkelprofileret fod på flad fodplade, hvorpå mestermærket (Bøje II, 1982, nr. 6189). På fodens overside indprikket»t. I. T.«, med store skriveskriftsbogstaver, for ovennævnte giver, og herunder årstallet»1797«. Cylinderformede skaftled og lille, midtdelt knop. Det halvkugleformede bæger, med profileret mundingsrand, er glat; indvendig forgyldt. Disk (fig. 3), rimeligvis fra 1758, antagelig udført af Hans Nyested, Horsens, hvis læderede stempel (Bøje II, 1982, nr. 6163) ses ved kanten af fanen. Den er flad og glat, 12,8 cm i tvm. På fanen er graveret store skønskriftsbogstaver,»e.t. - M. L.«og»1758«, initialerne for kirkeejeren Emanuel Thygesen til Mattrup og hans anden hustru Margrethe Lentz (jfr. messehagel), der døde nævnte år. Disken er derfor muligvis en mindegave. Berettelsessæt, 1862, udført af Peter Hertz, København. Den 13,5 cm høje kalk har enkel, profileret fod på lille standkant, skaft med henholdsvis højt og lavt, indknebet led, hvorimellem lille, rund knop; bægeret ægformet, med mundingsprofil. På foden er graveret en vinranke, på knoppen en omløbende kvist og på bægeret et tomt, liljeprydet skjold, formodentlig beregnet til indskrift. Under bunden mesterstemplet (Bøje I, 1979, nr. 1420) og Københavns bymærke (18)62. Den tilhørende, flade disk, 7 cm i tvm., forgyldt på oversiden, har under bunden samme stempler som kalken. I blåtfoeret træfoderal med plads til æske. Oblatæske, 1862, 12 fra Bing & Grøndahl, den vanlige af sort porcelæn. På alterbordet. Vinkande,» «graveret under bunden; muligvis af nysølv(?). En alterkande fra 1844 og to

5 RING-BRÆDSTRUP KIRKE 3999 Fig. 5. Den nuværende kirke, indre set mod øst, med kalkmaleri 1953 af Johan Vilhelm Andersen (s. 3996). NE fot The present church, interior to the east with mural painting 1953 by Johan Vilhelm Andersen. flade skåle svarende til Tyrstings, fra 1903, af porcelæn, sorte, med guldkors og kanter, 12 henholdsvis fra Den kgl. Porcelænsfabrik og Bing & Grøndahl, er nu opstillet til pynt i præsteværelset. Alterstager. 1-2) (Fig. 4), o. 1870(?), af bronzeret støbejern, 66 cm høje. Den ottekantede fod er prydet med et sæt relieffer med bibelske motiver: lovens tavler, harpe, alterkalk og kors, anvendt to gange. Det riflede skaft, nederst omsluttet af bægerblade, har godronneret lysekrave og lyseholder. 3-4) (Fig. 4), af messing,»skænket til Ring kirke af dommer J.Jensen 31/ «. Graveret versalindskrift på de 53,5 cm høje stager, nygotiske kopier udført af Lauritz Rasmussens Bronzestøberi, København. 13 Opstillet på gulvet ved hver side af alteret. Syvarmet lysestage, o. 1925, med ottekantet, glat fod, kantede arme med små kubeled og lyseholdere over skive. Senere indrettet til elektrisk lys, der fjernedes Messehagler. 1) (Fig. 6), 1756, af (nyere) mørkerødt fløjl med smalt, latinsk, guldgaloneret rygkors, der forneden er flankeret af guldtrådsbroderede spejlmonogrammer: ML og ET over årstallet 1756, for Margrethe Lentz og Emanuel Thygesen (jfr. alterdisk), der nævnte år indgik ægteskab (jfr. messehagel i Grædstrup, s. 3952). Kors og monogrammer er antagelig overført til et nyere stof 1904, 14 da hagelen ønskedes repareret. Samtidig er formodentlig fjernet de guldgaloner langs kanten, der er omtalt i inventariet ) Nye, begge mærket»danish Art Weaving. Tylstrup Denmark«. Den ene grøn, med Danmarks Kirker, Århus 253

6 4000 TYRSTING HERRED Fig. 6. Messehagel 1756, med spejlmonogrammer for Margrethe Lentz og Emanuel Thygesen til Mattrup (s. 3999). NE fot Chasuble 1756, with back-toback monograms of Margrethe Lentz and Emanuel Thygesen of Mattrup. latinsk flettekors af guldgaloneret bånd mellem gyldne striber, den anden hvid, med tilsvarende kors, rygsidens tillige med grønne striber. I præsteværelset. Alterskranke, 1941, spinkle jernstave med egetræshåndliste; opstillet i retkant. Døbefont (fig. 8), romansk, af granit, kummen af rødlig, sortnistret granit, foden lidt lysere, gulrød; ca. 80 cm høj. Ifølge Mackeprang (Døbefonte, s. 258f.) tilhørende den såkaldte Horsenstype fra egnen omkring Horsens fjord (jfr. dog Bryrup, s. 3924), men ligesom fonten i det nærliggende Tønning med en afvigende udformning af foden. Den store, halvkugleformede kumme, ca. 80 cm i tvm. og 27 cm dyb, har en ca. 10 cm bred, glat mundingsflade. Smalle, glatte bånd dels indrammer de kransstillede bægerblade forneden, dels opdeler kummens flade reliefudsmykning i fire afsnit ved hjælp af lodrette, varierende ornamentbånd med ottetalsslyng, bølgeranke eller ringe med midtknop. Hvert afsnit rummer en løve, parvis modstillede på hver side af båndet. Udformningen af dyrene er værkstedets vanlige, hovedet i profil med åbent gab, små hulede ører, manke med spiralkrøller, tydelige tæer med kløer og halen stukket ned mellem benene og lagt op foran kroppen, hvorover den breder sig ud med spiralblade. I tre af hjørnesviklerne ved dyrenes bagkrop udfylder en lille, tredelt plante det tomme rum. Fontefoden har form som et trapezkapitæl, det på oversiden har hjørnestave hvorimellem et akantustræ med to sidegrene, hver med tre eller fire blade. Over en kraftig vulst formidler et lille profilled overgangen til kummens lave skaftled. Kummen har en revne tværs over et af ornamentbåndene, og plinten på fodens nordøstre hjørne er fornyet, med bladrekonstruktion, o Opstillet i skibets nordøstre hjørne. Dåbsfad (fig. 7), 1949, af messing, udført af»knud Eibye. Kunstsmed. Odense.Skænket af venner i Ring og Føvling menigheder til minde om pastor N. S. Rosendal, som var sognepræst der Brædstrup kirke 1949.«66,5 cm i tvm. Jugendpræget rankeornamentik og firpas omkring fordybningen, 32 cm i tvm. På dennes rand er giverindskriften graveret med moderne kursiv, under bunden en plade med versalindskrift for gørtleren. Dåbskande, af messing, leveret af Knud Eibye, Odense og»skænket af gaardejer Jens Hansen, Tyrsting, Brædstrup kirke 1949«, ifølge graveret kursivindskrift på foden. 33,5 cm høj, svarende til bl.a. den i Rye (s. 3749). Prædikestol, , udført efter tegning af Viggo Norn, muret af samme sten som bygningen; polygonal og med hveranden sten fremspringende og derved dannende pilastre. Hvidkalket, nederste skifte dog sortmalet som bygningen i øvrigt. Foran stolens øvre del hænger en gennembrudt buefrise af umalet eg, svarende til alterretablet. Trappeopgang i skibets sydøsthjørne, muret af brune klinker.

7 RING-BRÆDSTRUP KIRKE 4001 Stolestader, , glatte plankegavle med senere pålagte lister, der angiver et øvre, rektangulært felt og et nedre, kvadratisk. Gavlene grønmalet i to nuancer, bænkene grønne, ryglænene lysviolet-brune. To ens pengebøsser, 1941, af messing, ottekantede, med hvælvet forside, hvorpå malteserkors af kobber; på overkanten pengetragt. Fæstnet på træplader på hver side af indgangsdøren. Orgelpulpitur, , ændret 1976f; ophængt på vestvæggen. Umalet egetræspanel med rektangulære felter, kanterne gul- og gråmalede. Orgel, 1977, med 12 stemmer, to manualer og pedal, bygget af Th. Frobenius & Sønner, Kgs. Lyngby. Disposition: Hovedværk: Rørfløjte 8', Principal 4', Spidsfløjte 2', Terts Mixtur III. Svelleværk: Gedakt 8', Kobbelfløjte 4', Quint 2 2/3 ', Principal 2', Oktav 1'. Pedal: Subbas 16', Gedakt 8'. Tegnet af Rolf Graae i samarbejde med orgelbyggeriet. På vestpulpituret. Hovedværket er placeret som rygpositiv i pulpiturbrystningen, foran tårnrumsbuen, og afsluttet opefter af en svunget gesims, der er lavest på midten. Bag tårnrumsbuen står et orgelhus, der rummer spillebordet, pedalværket og svelleværket. Pedalværket har prospektpiber af kobber; svelleværket, hvis forreste piberække er af tinlegering, har foldedøre og er placeret som brystværk over spillebordet. Orgel, bygget o til Ring kirke af Horsens Orgelbyggeri ved M. Sørensen. Blev i forbindelse med flytningen til Brædstrup kirke 1941 ombygget og udvidet til otte stemmer af Th. Frobenius & Co., Kgs. Lyngby. Dispositionen var herefter: Manual: Bordun 16', Principal 8', Gedakt 8', Salicional 8', Oktav 4', Fløjte 4', Mixtur IV; oktavkoppel, svelle. 15 Pedal: Subbas 16'. Tutti. Pneumatisk aktion, pneumatiske vindlader. På pulpitur i tårnrummet, med spillebord i orglets sydside. Facaden dannedes af piber af zink, tinlegering og malet fyr, opstillet i V- og pyramideform i den lave, fladt buede åbning mod kirkeskibet. Træpiberne prydedes af enkle, malede dekorationer. Salmenummertavler, 1941f., syv ens, beregnet til ophængning af metalbrikker med sortmalede tal. Hvidmalede, med grå lister. Fig. 7. Dåbsfad af messing, udført 1949 af Knud Eibye, Odense (s. 4000). NE fot Brass baptismal dish, made 1949 by Knud Eibye, Odense. Lysekroner. 1-2 (Fig. 19, jfr. fig. 20 og 21), omtalt af Uldall 1901 og ganske svarende til de to kroner i Grædstrup (s. 3957). Ens barokkopier, af messing, med to gange seks lysearme samt seks øvre prydarme med refleksblomster. Ophængt østligst og vestligst i skibet. Fig. 8. Romansk døbefont (s. 4000). NE fot Romanesque font. 253*

8 4002 TYRSTING HERRED Fig. 9. Klokke, omstøbt 1758 af Caspar Konig, Viborg (s. 4002). NE fot Bell, recast 1158 by Caspar Konig, Viborg. Fig. 10. Relieffer på klokke 1758, jfr. fig. 9 (s.4002). NE fot Reliefs on the bell, 1158, cf. fig. 9. 3) 1941, leveret af gørtlerfirmaet G. Erstad Pedersen, Århus. Barokkopi, af messing, med to gange otte lysearme og som topfigur et kors med trefligede korsarmsender (svarende til bl.a. Røgen, s. 3563). Ophængt midt i skibet. 4) 1941, fra ovennævnte gørtlerfirma, barokkopi, af messing, med seks lysearme og balusterformede skaftled, den øvre med ring. I koret. Kirkeskibet»Sextus, Danmark«(fig. 18), vistnok model af barken Sixtus af Fanø fra 1886, bygget af skibsfører P.A.Pedersen, Nordby på Fanø, og skænket af hotelejer Hans Jensen, Brædstrup. 16 Malet stribevis sort, hvidt, med sort markering af kanonporte, gråt og bronze; navnet står med hvidmalede versaler på hver side af forstavnen samt på agterspejlet. Ophængt i skibet. Tårnur, 1946, ifølge indskrifter:»skænket til mors og fars minde. M. F. C.«(af lærer Maren Fogh-Christensen), udført af»dansk tårnur-industri. Aarhus 1946, udvidet 1959«og»I 1959 udvidet med slagværk og 3 skiver, bekostet af P. og A. N.«(Peter og Ane Nielsen, Brædstrup). 17 I klokkestokværket. Klokker. 1) (Fig. 9), omstøbt 1758 af Caspar Konig, Viborg; 58 cm i tvm. Klokkelegemets flade smykkes af en syvliniet indskrift med kraftige, velformede reliefversaler mellem spinkle linier:»ring kirces(!) klocke. / omstöbt 1758 paa eieren / iustitz r: Emanuel Thygesen / til Mattrup og frue: / Magrete(!) Lentz deris / bekostning / C: Konig(!) me fecit«(... gjorde mig). De to nederste liniers indskrift flankeret af små relieffer, delfin og vindrueklase (fig. 10), motiver der genfindes på flere af mesterens klokker, bl.a. den i Torrild (s. 2640). Lille karnisprofilering over slagkanten, der nederst har smalt bånd; foroven er huen rundstavprofileret. De kraftige, kantede hanke er glatte. Støbejernsophængning ved»de Smithske. Aalborg«(versaler). 2)»De Smithske støberier i Aalborg gjorde mig i fredsaaret Immer det dages dog paany / hvor hjerterne morgen vente«. Indskrift med reliefversaler. 102 cm i tvm. Ophæng som nr. 1.

9 RING-BRÆDSTRUP KIRKE 4003 Fig. 11. Sydsiden af kirke nr. 1, 1:300. Opmåling af J. C. Clausen i 1860erne. Privateje. - South elevation of church no. 1, demolished RING KIRKE,1 Kirken, hvis placering er samhørende med den bevarede, tilhørende kirkegård, lå godt en halv kilometer nordøst for landsbyen (fig. 22) i et lavtliggende område ved Ring sømose og sø; måske har vandløbet her influeret på valg af byggegrund. På den anden side af vejen vest for kirkegården ligger præstegården (fig. 17). Kirkegården, der 1911 og 1923 er udvidet mod øst, hegnes mod nord og syd af stengærder, mod vest af en pudset brudstensmur fra 1909 og mod øst af trådhegn og bøgehæk. Hegningen nævnes tidligst 1619, 8 da seks favne af stendiget var faldet ned og skulle lægges op igen; det fremgår adskillige gange siden, at man foretog reparationer og omsætninger. Hovedindgangen er i det sydvestre hjørne og består af to sortmalede jerntremmefløje ophængt på rør; en tilsvarende fodgængerlåge sidder vestligt på nordsiden; begge tegnet af Hans Vinther og sat op Da indgangene 1617 nævnes første gang, var der port og to låger, som en snedker fornyede med træ købt i Horsens; 1619 omtales en rist. 8 Siden anføres adskillige istandsættelser, og det fremgår 1822, 18 at der var et tag over porten foreskrev synet, at lågerne, der 1859 skulle fornyes, blev repareret og tjæret. 14 Teglhængt ligkapel, i blank mur af røde sten i det ældre afsnits sydøstre hjørne, er formentlig identisk med det, der 1927 beordredes repareret; her ønskede synet 1947 indrettet toilet og redskabsrum. 14 Langs hegnet står store løvtræer: I syd ask, i nord og øst navnlig løn. Kirkegården præges af græs, der har afløst de mange sløjfede gravsteder henstillede synet, at der blev anlagt en grusgang fra porten til våbenhuset. 1941, efter at kirken var revet ned, blev arealet delvist lagt om, og 1989 forestod Hans Jørgen Nielsen, Skanderborg, en renovering, ved hvilken lejlighed den senest nedrevne kirkes grundrids blev angivet med en bøgehæk. På en gravsten (s og fig. 14), der nu ligger i bøgehækkens»korsskæring«, er med antikva indhugget: Her stod Ring Kirke fra omkring Aar 1200 til Aar Klokkestol nævnes klokkestillads og en udvendig klokkestol, hvilket må være identisk med den tømmerkonstruktion ved skibets vestgavl, som eksisterede ved bygningens nedrivning 1870 (fig. 11); en sådan ophængning har paralleller andre steder på egnen (jfr. f.eks. Vinding s. 3885). Siden den første omtale 1615, 8 da»klokkehuset«blev»forfærdiget«af tømreren, var der foretaget reparationer gentagne gange, bl.a. efter 1661, 5 da det var blæst omkuld; en fornyelse synes at have fundet sted omkring BYGNING Vort kendskab til den forsvundne kirke beror først og fremmest på den tegning (fig. 11), som ingeniør Jens Chr. Clausen ( ) i Horsens udførte i 1860erne

10 4004 TYRSTING HERRED Fig. 12. Forslag til ombygning af kirke nr. 1, 1:300, signeret J. C. Clausen, sandsynligvis 1862 (s. 4006). Privateje. - Proposal for the rebuilding of church no. 1, demolished som led i overvejelserne om ny- eller ombygning. Hertil slutter sig arkivalske oplysninger om reparationer og ændringer siden den første omtale Det fremgår samstemmende (jfr. fig. 12), at den lille kirke (størrelsen har svaret til f.eks. de oprindelige dele af den i Bryrup (s. 3912)) bestod af et relativt kort kor og et skib, til hvis sydside der sluttede sig et våbenhus, som var fornyet i 1730rne (fig. 2). På en skråkantsokkel var bygningen udvendig rejst af granitkvadre; 20 en reparationsnotits angiver, at også vestgavlen og dermed formentlig alle gavle var af»huggen kamp«. Et par skifter»mergelsten«, antagelig jernal, der indgik nederst i den yngre kirkes sydmur, 22 hidrørte sandsynligvis fra forgængeren. Døre, vinduer og andre enkeltheder er ukendte i deres oprindelige udformning og placering, bortset fra skitse af Høyen, der uden nærmere lokalisering gengiver en lille, rundbuet åbning, der inklusiv overligger kun er tre skifter høj (s. 3902, fig. 28). Kirken var overhvælvet med ét fag i koret og to i skibet. Indbygningen af disse hvælv, 23 der på sædvanlig måde hvilede på falsede hjørne- og vægpiller, må antages at have fundet sted i perioden omkring år Ligesom i adskillige nabokirker var skibets østre hjørnepiller enklere end de øvrige. Da kirkebygningen omtales første gang, var tagværket»nederfalden«. Tømreren og en hjælper arbejdede mange dage på at sætte det i stand under anvendelse af syv nye egespær; herefter reparerede og kalkede mureren murværk og hvælvinger. Endnu en omfattende udbedring af tagværket fandt sted I de første årtier af 1700rne var murene flere steder i dårlig stand og hældede udad, hvorfor der bl.a. måtte indlægges ankre. 19 Efter at synet havde

11 RING-BRÆDSTRUP KIRKE 4005 Fig. 13. Forslag til kirke, 1:300, signeret J. C. Clausen, sandsynligvis Privateje (s. 4006). - Proposal for a new church, probably from konstateret revner i»nederste«hvælving, kom en større reparation i gang året efter. Trods endnu en istandsættelse mente man i de følgende år, at hvælvingerne var usikre og»deres pålidelighed tvivlsom«. Våbenhuset, der nævnes første gang i anledning af en tagreparation, synes dengang at have været af bindingsværk. I hvert fald mente synet 1715, at en fornyelse var nødvendig, da tømmeret var»utjenligt«, og året efter blev huset beskrevet som faldefærdigt var det»nylig af ny opbygt« fandt man gavlen»dårlig«, hvilket bekræftedes et par år efter, da den styrtede ned. I 1840rne fjernedes kalkbænken, hvorefter rummet skulle sættes i stand og forsynes med vindue. Gulvene er tidligst omtalt , 21 da de skulle repareres med 300 mursten. Synsprotokollens beskrivelse af kirken 1862 anfører, at der overalt lå mursten, som man samtidig ønskede omlagt eller udskiftet med fliser. Vinduerne er første gang nævnt 1616, 8 da en glarmester satte ruder i, hvor der var udblæste skulle der bruges 24 mursten til at kante vinduerne, hvor de var»formultede«. Den nævnte beskrivelse 1862 opregner foruden et lille jernvindue i våbenhuset, ét i koret og to i skibet, men samme år foreskrev man indsætning af fire nye af støbejern. Tagmaterialet synes tilbage til den første omtale at have svaret til situationen i 1860erne, da det såvel aftegningen (fig. 11) som af synsprotokollens beskrivelse fremgår, at koret var blytækket og de øvrige afsnit teglhængte. De i ældre tid omtalte vindskeder og sugfjæl var før nedrivningen henholdsvis forsvundet og afløst af murede gesimser.

12 4006 TYRSTING HERRED Kirkesynsloven af 1861 gav kirkeejeren anledning til, med henblik på vedligeholdelse af sine (fire) kirker at udarbejde en plan, der opnåede kultusministeriets godkendelse. 24 Ifølge det lagte program skulle Ring kirke renoveres Allerede 1862 havde synet erklæret, at det nok blev nødvendigt at udvide kirken, da sognets befolkningstal var steget betydeligt; man anførte muligheden af en vestforlængelse på ti alen. Det er formentlig med tanke på en sådan ombygning, at Jens Chr. Clausen har fremstillet den udaterede tegning fig fandt synet bygningen»så skrøbelig, at man måtte anse det for højst betænkeligt og næsten umuligt at udføre en udvidelse«, hvorefter kirkeejeren besluttede sig for at bygge en helt ny kirke. Et forslag fra ingeniør Clausen (fig. 13) kan måske henføres til denne tid. Et projekt, der var indsendt til godkendelse i kultusministeriet, accepteredes med en række ændringsforslag og forbehold af den kgl. bygningsinspektør V. Th. Walther den 1. april 1870, hvorefter den ældre kirke blev revet ned. INVENTAR En nærmere beskrivelse af kirkerummets indretning og eventuelle ændringer og fornyelser af inventaret gennem tiderne er ikke mulig, da kilderne hertil er særdeles sparsomme. Flere genstande blev dog overført 1870 til den efterfølgende kirke på samme sted (jfr. nedenfor) og senere til den nye i Brædstrup fra Ovenfor (s.3996f.) er delene beskrevet under de respektive stikord: Alterkalk 1797, disk 1758, messehagel 1756, alterkande 1844 samt oblatæske og berettelsessæt Desuden den romanske granitdøbefont og klokken fra Vedrørende forsvundne genstande kan meddeles enkelte oplysninger, der nedenfor vil blive nævnt i den vanlige, redaktionelle rækkefølge. tavlen skulle opfriskes ønskede man et nyt alterbillede, 12 hvilket imidlertid ikke skete inden nedrivningen. Alterkalk og disk var af sølv og forgyldt. To alterstager af messing, nævnt 1661, 5 fandtes tilsyneladende endnu En messehagel, omtalt 1661, 5»af broget dagsværk«, 21 ønskedes underfoeret med seks alen blå lærred, kaldet»dræt«, samt kantet. Alterskranken var af fyrretræ med bronzerede balustre. Døbefonten, nu i Brædstrup (jfr. s. 4000), ønskedes 1830 flyttet hen mellem de to øverste (dvs. østligste) fruentimmerstole og muren på dette sted udhugget»efter samme form«. Hvis dette ikke skete, skulle anskaffes en transportabel døbefont. 18 Dåbsfad. Et bækken fandtes hverken 1681/82 21 eller anså man det da eksisterende for at være for lille og 1870 var det af mes- 14 sing. Prædikestol, først nævnt , 21 da den skulle have en ny trappe, der atter fornyedes behøvede stolen en»jordfast pæl«, antagelig en bærestolpe; beskrives stolen som værende malet billedskærerarbejde. Stolestaderne er tidligst nævnt , 21 da de skulle repareres; var de i god stand Alterklæder. Til et nyt alterklæde blev indkøbt rødt klæde, syv alen lærred til foer samt»lister«hertil; skrædderen fik ½ mk. i syløn anskaffedes et alterklæde af rødt klæde med kors og guldgaloner. 14 Altertavlen er tidligst omtalt 1719, 19 da den»behøvede staffering« burde den»udstafferes«og opmåles, ligesom maleriet på selve Fig. 14. Gravsten fra 1600rnes 1. halvdel, med indskrift om Ring kirke nr. 1; på den gamle kirkegård (s. 4007). NE fot Tombstone from , with inscription concerning Ring church no. 1; in the old churchyard.

13 RING-BRÆDSTRUP KIRKE 4007 koret stod en stol til præstens familie. Ved den ene side af alteret var præstens stol, ved den anden side degnens. I våbenhuset var anbragt to seks alen lange bænke. En fattigbøsse og fire salmenummertavler er nævnt Fig. 15. Bronzekrucifiks, figuren udført 1853 af Jens Adolf Jerichau, skænket 1930 (s. 3998). NE fot Bronze crucifix, the jigure made in 1853 by Jens Adolf Jerichau, donated burde fruentimmerstolene forsynes med rygstød. Tre år senere ønskedes stolene oliemalet, men ejeren, jægermester Thygeson, protesterede herimod, da stolene aldrig tidligere havde været malet. Provsten kunne dog henvise til et kancellicirkulære af 31. maj 1842, hvorefter alt træværk skulle males fandtes i»højkirken«15 fruentimmerstole og 12 mandfolkestole, hver til seks å syv personer og alle malede. I GRAVMINDER Gravsten. (Fig. 14), fra 1600rnes 1. halvdel, indskriften, med reliefversaler så godt som afslidt. Gråhvid kalksten, 159,5x130x13 cm, der i hjørnerne har cirkler med evangelisttegnene, foroven for Mattæus og Johannes, forneden for Markus og Lukas. Under det øvre felts dobbeltarkade, hvilende på riflede pilastre med profilkapitæler, ses en relieffremstilling af den opstandne Kristus stående på graven støttet til sejrsfanen og omgivet af en skybræmme. I det nedre felt en sekundær indskrift vedrørende Ring kirke (jfr. s. 4003). - Gravstenens oprindelige placering er ukendt, men måske kan den have ligget over den gamle, forfaldne begravelse»næst korsdøren«(dvs. ved korbuen), der er omtalt I bygning nr. 2 var den tilsyneladende ifølge Uldall flyttet til forhallens gulv; nu på kirkegården. Støbejernskors, o. 1861, over Karen Lange Stephansen, f. i Winding 8. okt. 1822, gift med gårdmand lens Rasmussen Brodstrup(!) 11. juni 1847, 24. apr »Efterlader sig 2 Sønner, 3 Døtre«. Korset ganske svarende til de to i Tyrsting (s. 3986), på fodstykket initialerne M&J for Møller og Jochumsens jernstøberi i Horsens. På kirkegården. Kirken, hvis opførelse fandt sted i løbet af sommeren 1870, bestod af et teglhængt langhus med to korte korsarme og i vest et tårn med firsidigt, zinkklædt pyramidespir. 25 Tre skifter af granitkvadre fra forgængeren udgjorde facadernes nedre del, op til vinduernes underkant, og herover stod bygningen i blank mur af røde sten. RING KIRKE, 2 Omtrent midtvejs mellem sokkelpartiet og gesimsen løb et bindigt rulskifte af gule sten, der dels var ført op omkring de dobbelte, rundbuede vinduer, dels angav vederlag for indgangsportalen i tårnets sydside, hvor det krummede sig koncentrisk med døråbningens topbue. Et lignende bånd, murenes granitfod og de dob-

14 4008 TYRSTING HERRED Fig. 16. Kirke nr. 2, indre mod øst. Stenders forlag fot Det kgl. Bibliotek.- Church no. 2, interior to the east. belte vinduer genfindes på Clausens projekt (fig. 13). Den virkeliggjorte bygning blev dog kendeligt større end dette forslag, og tårnet var øget i højde. Tillige var udformningen betydelig enklere i sin overvejende middelalderinspirer ede arkitektur, og typologisk adskilte bygningen sig fra projektet ved at være korsformet (jfr. fig. 2). Strækninger af langmurene hvilede på forgængerens fundering, mens andre afsnit, bl.a. korsarmene, stod på nye fundamenter, der hurtigt skulle vise sig ikke at være tilstrækkeligt solide. Måske havde man også undladt at gøre murene kraftige nok, ligesom det fremgår af kirkens senere historie, at tagværket var underdimensioneret. Der opstod hurtigt sætninger, og murværket slog revner. Omkring 1890 indlagdes tre store spændankre til hindring af udskridning af tværarmenes gavle skulle spiret rettes op, men få år efter fandt synet en fornyelse påkrævet. I forbindelse med overgang til selveje gennemgik den kgl. bygningsinspektør 1909 kirken og påviste dens mange skrøbeligheder og skavanker. Efter første verdenskrig og igen i 1930rne overvejede man at foretage en grundig istandsættelse, men nøjedes med at opstille fire træsøjler til støtte for tagværket. Næsten hvert år måtte udføres mindre reparationer, der navnlig sigtede på lukning af utætheder og forstærkninger af tagværk fandt synet kirken»gennemgående i synsforsvarlig stand«. Samtidig voksede i sognet ønsket om at opføre en helt ny kirke og placere den længere nordpå, i Brædstrup. Denne udvej besluttede man sig for 1937, hvorefter en indsamling sattes i værk. Ved menighedsrådsvalget året efter blev beslutningen bekræftet, hvorefter kirkens dage var talte. Mens den nye kirke var under opførelse, afholdtes gudstjeneste i missionshuset.

15 RING-BRÆDSTRUP KIRKE 4009 Indre (fig. 16 og 20). Gulvene bestod af mursten. Væggene var først hvidtede, fra 1922 limfarvede over en nedre, oliemalet, mørk zone, hvis højde svarede til facadens kvadersokkel; østvæggen blev nypudset og dekoreret Det hvælvede loft, oprindelig gipset, blev efter et lynnedslag 1897 udført med høvlede, ferniserede brædder, der et par år efter maledes hvide. På beboernes ønske 1883 etableredes opvarmning med en ovn i nordre korsarm; 1891 udskiftedes den med en»af befalet konstruktion«. Elektricitet indlagt Vindfløjen skulle rettes op INVENTAR Kirkerummets udstyr fremgår i hovedsagen af fotografierne fig. 16 og 20, suppleret med enkelte arkivalske oplysninger. Fra kirke nr. 1 blev overført nogle genstande, især til brug ved alteret (jfr. s. 4006). Nyindretninger fra 1870 var først og fremmest det faste inventar: Alteropstilling, alterskranke, prædikestol og stoleværk, foruden orgel; nogle fa inventarstykker er tilkommet senere. Genstandene omtales nedenfor i den vanlige redaktionelle rækkefølge. Alterbordet, dækket af et alterklæde, bar en alterprydelse af træ, et retabel med foranstående fyldingspostament hvorpå et højt, latinsk kors med trekløverformede korsarmsender i lighed med tidens gravkors af støbejern. Bord og retabel var flankeret af høje, polygonale, gotiserende piedestaler. Alt hvidmalet med gyldne(?) motiver. Bronzerede støbejernsstager (s. 3999) var opstillet på piedestalerne. En formodentlig nyere, syvarmet lysestage (s. 3999) er ligeledes overført til Brædstrup kirke. Alterskranken, fra 1870, af fyr, med bronzerede balustre, var oprindelig opstillet tværs over koret, 26 senere i retkant, med buede forhjørner, foran alteret. Den romanske døbefont (s. 4000) var anbragt i korets nordvestre hjørne. 26 Et stort bronzekrucifiks, skænket 1930 (s. 3998), ophængt på korets nordvæg. Prædikestol, fra 1870, opsat på muret fod i syd ved hjørnet mellem kor og skib. Barokkopi, polygonal, med frie snosøjler på hjørnerne og med udsavede hængestykker; hvidmalet og med Fig. 17. Præstegården og kirke nr. 2, set fra syd. Længen, der ligger parallelt med vejen, er forpagterboligen, nedrevet Stenders forlag fot Det kgl. Bibliotek. - The vicarage and church no.2 seen from the south.

16 4010 TYRSTING HERRED Fig. 18. Kirkeskibet»Sextus«, bygget af skibsfører P.A.Pedersen, Nordby på Fanø (s. 4002). NE fot Model of the ship "Sextus", built by skipper P. A. Pedersen, Nordby on Fanø. korsmotiver i storfelterne; i øvrigt svarende til den samtidige stol i nabokirken i Føvling. Stoleværket, fra 1870, der omfattede 38 faste stole med plads til 250 mennesker i skib og korsarm, 14 bestod af bænke med en enkelt planke til ryglæn samt svungne gavle med ovale fyldinger på den nedre del; ganske svarende til stolene i Føvling. Præstens stol, fra 1870, var en massiv armstol med højt ryglæn, anbragt lige nord for alteret. Orgler. 1) Opstillet 1870 ved frivillige bidrag fra menigheden. 14 Ifølge Uldall på et pulpitur under tårnet. 2) Anskaffet o ) O.1917, med seks stemmer, bygget af Horsens Orgelbyggeri ved M. Sørensen. Disposition: Bordun 16', Principal 8', Gedakt 8', Salicional 8', Aeoline 8', Vox Celeste 8', 28 Fløjte 4'; oktavkoppel, svelle, tutti. Pneumatisk aktion og vindlade udvidet med to stemmer og flyttet til den nuværende kirke af Th. Frobenius & Co. 29 (jfr. s. 4001). To lysekroner, fra o. 1900, overført til den nuværende kirke (s. 4001). To salmenummer tavl er, svarende til nr. 2-3, fra 1889, i Tyrsting (s. 3984). KILDER OG HENVISNINGER LA Vib.: Præstearkiver. Ring-Føvling. Div. dok B (C ). RA. Kultusministeriet. 1. dep.journalsager 1862, O 1575 og 1870, X 328.Ved embedet: Synsprot. 1862f. - Se i øvrigt fortegnelse over arkivalier vedr. kirkerne i Gammel Skanderborg amt i almindelighed s samt forkortelser s Fagordbog s. 15. NM2: Håndskrift: F. Uldall: Om de danske Landsbykirker VI, 1901, s Indberetninger ved J. B. Løffler 1877 (bygning og inventar), Vibeke Michelsen (kalkmaleri, inventar og gravminder). - Udskrifter af de gennemgåede arkivalier findes i NM. Notebøger. NM2: N. L. Høyen IX, 1830, s. 2 (bygning, font). Tegninger og opmålinger. NM2: Font ved J. B. Løffler LA Vib.: Tegninger og 1949 (P1T og ). Horsens museum: Tegninger og beskrivelse til nuværende kirke ved V. Norn Kgl. bygningsinsp. Århus: Tegninger og korrespondance siden 1909, bl.a. vurdering af bygningen ved A. Zachariassen Privat: Opstalt af kirke nr. 1 samt forslag til om- og nybygn. ved J. C. Clausen i erne. Brædstrup egnens hjemstavnsarkiv: Fotografier o.a. Litteratur: E. Ulvbjerg: Skaddegord. Tillæg, Brædstrup 1965, s : En Kirke forsvandt. MeddÅrh- St. 1971, s. 88 (udvidelse af kirkegård), 1977, s. 67 (orgel), 1983, s. 128 (redskabsbygn.), 1990, s. 152 (delvis omlægning af kirkegård). Vejle amtskommunes registrering af kirkeomgivelser , nr Jens Petersen: Vi gjorde den. En håndværkers erindringer om byggeriet. Udg. af Ring sogns menighedsråd. Brædstrup Kirkebladet for Ring og Føvling sogne. Dec.-jan : Forskellige meddelelser i forb. med den nuværende kirkes 50 års jubilæum. Beskrivelse af nuværende kirke. Udg. af Ring sogns menighedsråd. Brædstrup u.å. Beskrivelse af kirkegård og bygning ved K. de Fine Licht, kalkmaleri, inventar og gravminder ved Vibeke Michelsen og orgel ved Ole Olesen. Engelsk oversættelse ved Jean Olsen. Redaktionen afsluttet 1993.

17 RING-BRÆDSTRUP KIRKE 4011 Fig. 19. Lysekrone, af messing, o (s. 4001). NE fot Brass chandelier c ÆldDaArkReg. I, 208. Ang. et fejldateret brev fra 1444, jfr. Herreklostrene, s. 31 og ÆldDaArkReg. I, Samme, DaMag. 4. rk. II, LA Vib. Århus bispearkiv. Tyrsting herredsbog 1661 (C ). 6 Kronens Skøder 2. juli. 7 Samme 13. juni. Ligesom i Tyrsting nævnes amtmand Grabow som køber på auktion 1710 (jfr. ovenfor s. 3988, n. 5). Det fremgår af Mattrups jordebog, tinglyst 1765, at kongetienden hørte under gården. LA Vib. Landstingets skøde- og panteprot , f. 311f (B ). Salgstidspunktet har utvivlsomt en sammenhæng med omstruktureringen af Skanderborg rytterdistrikt. 8 RA. DaKanc. Seks års kirkergsk (B 184 e). 9 Mange oplysninger angående de nyere kirker er uden nærmere henvisninger hentet i de i litteraturlisten nævnte publikationer. 10 Udført under medvirken af maleren Hjalmar Westergaard, København. 11 Katalognr. 403, u. å. Originalmodel på Glyptoteket. 12 LA Vib. Tyrsting-Vrads hrdr.s provsti. Synsprotokol (C ). 13 Katalognr. 6, u. å. 14 Synsprotokol 1862f. 15 Svellen omfattede ikke facadestemmen Principal 8'. 16 Henningsen: Kirkeskibe, s Jfr. Jens Lampe: Bidrag til urmageriets historie i det tidligere Skanderborg amt, i ÅrbÅrhSt. 1980, s LA Vib. Provstearkiver. Århus amts sdr. provsti, synsprot (C ) 19 LA Vib. Århus bispearkiv. Kirkesyn (C ). 20 I beskrivelsen 1862 bruger synsprot. betegnelsen banede kampesten. 21 RA. Rtk. Rgsk ca Århus stifts kirkergsk Zachariassen Antallet af ribber i de enkelte fag er ukendt. 24 Noget tilsvarende fandt sted for kirkerne under Frijsenborg, jfr. f.eks. Hammel kirke, ovf. s Trap angiver Hansen, Svendborg, som arkitekt. Denne oplysning, der først optræder i 3. udg., har ikke kunnet verificeres. Henrik Jansen, Svendborg og omegns museum, har venligst over for redaktionen peget på, at der muligvis kunne være tale om bygmester P. C. Hansen, der, ligeledes i følge Trap, havde givet tegning til Emauskirken i Kerteminde ( ) og til valgmenighedskirken i Vejstrup ( ). 26 Ifølge fot af M. Mackeprang. 27 Note 12. Roerslev Margaards Orgelbyggeri, Nørre Åbv. havde o afgivet tilbud på et orgel til kirken (Orgelreg.). 28 Fællesregister for Salicional 8' og Aeoline 8'. 29 LA Vib. Præstearkiver. Ring-Føvling. Div. dok. etc. - Horsens Orgelbyggeri: Katalog 1923 samt meddelelse fra Th. Frobenius & Sønner.

18 4012 TYRSTING HERRED Fig. 20. Kirke nr. 2, indre set mod øst omkring Church No. 2, interior to the east. SUMMARY Ring-Brædstrup parish has had three successive churches. The earliest church, demolished in 1870, was the»standard«kind comprising chancel and nave of granite ashlars, probably built about 1200 (figs.2 and 11). Vaults were presumably put up in the chancel and nave sometime around A small porch existed in front of the south door of the nave when the church was pulled down; this porch replaced a half-timbered one in the 1730s. An extension to the existing church was considered in the 1860s, but in the end an entirely new (and larger) building was erected, in the form of a long-house with foreshortened transept, and a west tower (figs. 2 and 17). This building soon proved structurally unsound, and already by about 1910 a proposal to build another church was put forward, although nothing happened in the matter until the 1930s, when it was decided to build this third church further to the north, in the small railway town of Brædstrup where most of the parishioners lived. Church no.2 was pulled down, and part of the building materials originally from church no. 1 was for the second time reused in the present church (figs. 1, 2 and 21), designed by the architect, Viggo Norn, and consecrated on 14th December Part of the furnishings from the parish's two demolished churches has been transferred to Brædstrup church. For example, items of altar plate and a vestment from the early church: cha-

19 RING-BRÆDSTRUP KIRKE 4013 Fig. 21. Nuværende kirke, indre set mod øst. NE fot The present church, interior to the east. lice 1797, paten 1758, and chasuble 1756, as well as a Romanesque granite font, and a bell cast in 1758 by Caspar König of Viborg. Moved to Brædstrup from the church built in 1870 is a large bronze crucifix modelled by Jens Adolf Jerichau 1853, donated in 1930, which now embellishes the altar (fig. 5). Several altar candlesticks and two of the chandeliers also come from this church. The rest of the furniture was acquired or brought into use The mural painting from 1953 (figs. 5 and 21) depicting "The Nativity" on the east wall of the nave is by Johan Vilhelm Andersen. The new organ was installed in 1977.

20 4014 TYRSTING HERRED Fig. 22. Ring 1: Opmålt 1783 af J. C. V. Løffler, rettelser medtaget til Øverst indgår partier af Davdings og Brædstrups jorder. Kopieret af B. Andreasen 1982, suppleret af J. Wichmann Map of the village.

Kirken ligger på hjørnet af Ej bygade og Ejby Kirkevej i udkanten af Korsløkke kirkegård, der beskrives sammen med Odense bys øvrige kirkegårde.

Kirken ligger på hjørnet af Ej bygade og Ejby Kirkevej i udkanten af Korsløkke kirkegård, der beskrives sammen med Odense bys øvrige kirkegårde. Fig. 1. Odense Å og Vor Frelsers kirke set fra vest. Herluf Lykke fot. ca. 1910. I Møntergården. - The river, Odense Å, and Our Saviour's Church seen from the west. VOR FRELSERS KIRKE KORSLØKKE SOGN Fra

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. maj 2011 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

GANGSTED KIRKE VOER HERRED

GANGSTED KIRKE VOER HERRED Fig. 1. Kirken set fra syd. Henrik Wichmann fot. 1998. - The church seen from the south. GANGSTED KIRKE VOER HERRED Gårde i Gangsted og én i Elbæk nævnes et par gange i 1400rne, 1 og kirken omtales 1524,

Læs mere

S. JOHANNES KIRKE. under ledelse af Ejnar Packness. Menighedsrådet bad 1945 Packness om også at tegne kirken. Forinden havde man besøgt Ålborg og

S. JOHANNES KIRKE. under ledelse af Ejnar Packness. Menighedsrådet bad 1945 Packness om også at tegne kirken. Forinden havde man besøgt Ålborg og Fig. 1. Kirken set fra vest. HW fot. 1998. - Kirche von Westen. S. JOHANNES KIRKE Kirken i byens vestre del er indviet 27. nov. 1955, 1. søndag i advent. Den er tegnet af kgl. bygningsinspektør Ejnar Packness,

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

HYLKE KIRKE VOER HERRED. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church.

HYLKE KIRKE VOER HERRED. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church. HYLKE KIRKE VOER HERRED I begyndelsen af 1300rne er Hylke nævnt flere gange i forbindelse med rigsråd Niels

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER UDGIVET AF NATIONALMUSEET ÅRHUS AMT VED KIELD DE FINE LICHT VIBEKE MICHELSEN NIELS JØRGEN POULSEN WITH SUMMARIES IN ENGLISH 4. BIND NATIONALMUSEETS

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE

Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE TYRSTING HERRED Kirken, der nævnes første gang 1476, 1 hørte i middelalderen

Læs mere

SØNDERBRO KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Ebbe Nyborg fot. 2002. The church viewed from the north east.

SØNDERBRO KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Ebbe Nyborg fot. 2002. The church viewed from the north east. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Ebbe Nyborg fot. 2002. The church viewed from the north east. SØNDERBRO KIRKE Kirken på hjørnet af Sønderbrogade og Bygholm Parkvej er opført 1969-71 efter tegninger af

Læs mere

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Indhold Side Ejby Kirke 3 Nr. Dalby Kirke 5 Det traditionelle gravsted 7 Det traditionelle urnegravsted 8 Urne- og kistegravplads i ukendt fællesgrav 9 Urne-

Læs mere

BRÆNDKJÆRKIRKEN. Fig. 1. Kirken set fra nordvest. Foto AM 2008. The church viewed from the north west.

BRÆNDKJÆRKIRKEN. Fig. 1. Kirken set fra nordvest. Foto AM 2008. The church viewed from the north west. 857 Fig. 1. Kirken set fra nordvest. Foto AM 2008. The church viewed from the north west. BRÆNDKJÆRKIRKEN Oversigt. Kirken ved Agtrupvej i den sydøstlige del af Kolding er nært knyttet til den store omgivende

Læs mere

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten

Læs mere

SKT. JOHANNES KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east.

SKT. JOHANNES KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east. SKT. JOHANNES KIRKE Oversigt. Kirken ved Boulevarden er opført 1939-41 efter tegninger af arkitekt Harald Lønborg-Jensen

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789 Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Rørrendegård

Læs mere

HAMMER KIRKE VRADS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. KdeFL fot. 1995. - The church seen from the north-east.

HAMMER KIRKE VRADS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. KdeFL fot. 1995. - The church seen from the north-east. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. KdeFL fot. 1995. - The church seen from the north-east. HAMMER KIRKE VRADS HERRED Kirken, der er indviet til Maria Magdalene 1 (jfr. altertavlefigur), er nævnt første gang

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

828 NYERE KIRKER I KOLDING

828 NYERE KIRKER I KOLDING 827 Fig. 1. Kirken set fra øst med hovedtrappe og sidepavilloner. Foto AM 2008. The church viewed from the east with the entrance steps and side pavilions. KRISTKIRKEN Oversigt. Den store kirke vest for

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG 3. 2. 5. 6. 1. Postkort fra ca. 1920. Lokaliteterne er markeret ude i terrænet med disse pæle. HIRTSHALS FYR Opført 1878. Nedrevet 1943. Opført af granitsten med et tagpapbelagt

Læs mere

3 Forberedelse til budgetsamråd Provsten præsenterede et forslag til aftenens forløb og gennemgik vedtægten for omfordelingspulje.

3 Forberedelse til budgetsamråd Provsten præsenterede et forslag til aftenens forløb og gennemgik vedtægten for omfordelingspulje. Dagsorden for: Horsens Provstiudvalg PU møde 21. august 2014. Kl. 11.00-14.00 Mødested: Torsted Sognehus Version: 2 Mødepunkt 1 Godkendelse af referat fra sidste møde Godkendt og underskrevet Godkendelse

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

indfattet felt, der krones af den opstandne Kristus med sejrsfanen, mens en tilføjet sløjfe med vindrueklase

indfattet felt, der krones af den opstandne Kristus med sejrsfanen, mens en tilføjet sløjfe med vindrueklase 1798 hatting herred Opbygningen, der i alt væsentligt er udført i gammeldags bruskbarok, danner fire høje fag, af hvilke de midterste udgør to fløjdøre. Fagene har forneden felter med bruskværksindfatning

Læs mere

Landsbykirken i Danmark. Blovstrød kirke. Ombygninger. Kirkens alder

Landsbykirken i Danmark. Blovstrød kirke. Ombygninger. Kirkens alder Blovstrød Kirke 1 Landsbykirken i Danmark De første små trækirker menes opført i midten af 1000-tallet. Sognedelingen, måske ældre end kirken, var det geografiske område, hvor det i de fleste tilfælde

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland.

Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Udflugten, der var kommet i stand efter Birgit Wantings grundige planlægningsarbejde, havde sit første stop var Frejlev

Læs mere

Forløbigt budget 2015

Forløbigt budget 2015 t budget drift Bakkendrup 334.625 Kalkning af kirken Ligning i alt: 334.625 334.625 Bregninge-Bjergsted-Alleshave. 2.297.355 Bregninge: Kalkning af kirken Kirken - autostyring af ur (også Alleshave) 50.000

Læs mere

Meddelelser fra Stiftet

Meddelelser fra Stiftet Meddelelser fra Stiftet Nogle tal om Stiftets økonomi i året der gik. Der er i årets løb godkendt adskillige større og mindre arbejder ved mange af stiftets kirker, hvoraf de nedenfor nævnte kirker og

Læs mere

Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde

Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde I medfør af 2, stk. 2, 3, stk. 2, 7, 9, stk. 2, 21, stk. 4, 27 og 47 a i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm

Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller Ved et større restaurering arbejde i 1930 anskaffede kirken nye bænke. Måske var det kirkens første træbænke, der blev udskiftet? I et gammelt dokument fra 1769

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Referat for: Lemvig Provstiudvalg PU møde 11. september 2012. Kl. 16.00 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Lemvig Provstiudvalg PU møde 11. september 2012. Kl. 16.00 Mødested: Provstikontoret Referat for: Lemvig Provstiudvalg PU møde 11. september 2012. Kl. 16.00 Mødested: Provstikontoret Mødet startede med besigtigelse på Lomborg kirkegård Fraværende: ingen Mødepunkt 1 Godkendelse af protokol

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED Fig. 1. Landsbyen Ulstrup med Røsnæs kirke, set fra bakkerne i nordvest. Farvelagt tegning af Hans Brasen 1873. Privateje. - The village of Ulstrup and Røsnæs church seen from the hills to the north-west.

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK

KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK 2015 Solbjerg Kirke Klient Morsø Provsti - Aalborg Stift Projekt Nyt tag på tårn 2015 Karby

Læs mere

GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger på en lille højning vestligt i landsbyen, tæt ved sognets østre grænse. Kirkegår

GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger på en lille højning vestligt i landsbyen, tæt ved sognets østre grænse. Kirkegår Fig. 1. Ydre, set fra vest. HJ fot. 1984. - Exterior seen from the west. GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED Tienden (bispetienden) af Gierslev med tilhørende kapel i Løve blev af Absalon og Peder Sunesen henlagt

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11, 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 =1'0>9 4 2?? )??#%!'??1'0.!# $(&$0&#$!%!"#$!%&!'$(!#()$)$)! * +,-.,,/!0$'"(1( ##!'(#0# 2,3 ) 42 2.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 ):2,

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

DET GAMLE HOSPITAL - AUNING

DET GAMLE HOSPITAL - AUNING DET GAMLE HOSPITAL - AUNING Bygningsarkæologisk rapport Stephanie Christensen 20114077 Århus Universitet Middelalder- og Renæssancearkæologi Indhold Indledning...2 Baggrundshistorie...2 Analyse... 3 Fundament

Læs mere

Beskrivelse af område

Beskrivelse af område www.vindebakke.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Beskrivelse af område 3 Brochure med lavenergiboliger 4 Beskrivelse af boliger 5 Boligtyper 6 Facader 8 Visualisering 9 Visualiseringer fra Designa

Læs mere

6314 KIRKERNE I SILKEBORG

6314 KIRKERNE I SILKEBORG Fig. 1. Kirken set fra sydøst med granitsteler af Erik Heide langs stien i forgrunden. Foto Hans Peter Jensen 2004. The church seen from the south east. ALDERSLYST KIRKE Oversigt. Kirken i Silkeborgs nordlige

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8016 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: 1. Manglende udluftning under krybekælder. 2. Fugtskjolder på indvendige vægge. 3. Borebilleangreb,

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

HERNING KIRKE. Pladsen omkring kirken er brolagt og nyindrettet 1997 ved arkitektfirmaet Søren Jensen. Op-

HERNING KIRKE. Pladsen omkring kirken er brolagt og nyindrettet 1997 ved arkitektfirmaet Søren Jensen. Op- Fig. 1. Kirken, fra 1889, set fra syd. Tv. missionshuset Bethania, opført af kirkens arkitekt Cl. Aug. Wiinholt 1898. HW fot. 1998. - Die 1889 erbaute Kirche von Süden gesehen. Links das Missionshaus Bethania,

Læs mere

MALLING KIRKE. Fig. 1. Kirken og vestre kirkegårdsdige set fra nordvest. C. G. Schultz fot. 1943. - Church seen from north-west.

MALLING KIRKE. Fig. 1. Kirken og vestre kirkegårdsdige set fra nordvest. C. G. Schultz fot. 1943. - Church seen from north-west. Fig. 1. Kirken og vestre kirkegårdsdige set fra nordvest. C. G. Schultz fot. 1943. - Church seen from north-west. MALLING KIRKE NING HERRED På et ukendt tidspunkt er Malling blevet inkorporeret i fællesbordet

Læs mere

50 BO BEDRE Nr. 1 2014. Af Marina Lykkesteen. Foto Andreas Mikkel Hansen

50 BO BEDRE Nr. 1 2014. Af Marina Lykkesteen. Foto Andreas Mikkel Hansen Hjem med sjæl Den gamle 1800-tals patriciervilla i oprindelig stand nord for København var umiddelbart ikke, hvad Helle Holstein og hendes familie havde forestillet sig som deres minimalistisk og stramt

Læs mere

Materialet er indforstået - der refereres til vores møde herom i forvaltningen 07-01-2014.

Materialet er indforstået - der refereres til vores møde herom i forvaltningen 07-01-2014. John Wegner 18. januar 2014 Til Varde kommune Angående BR10 ansøgning om nedrivning af beboelsesejendom. Vedrørende Dejrupvej 91, 6855 Outrup. Matr.nr. 2h Dejrup By, Outrup. Dette dokument supplerer min

Læs mere

Mødet startet kl. 13:00 Mødet sluttet kl. 15:00 Punkt 5: Ole Dybro inhabil. Hjørring Nordre Provsti, behandlingspunkter:

Mødet startet kl. 13:00 Mødet sluttet kl. 15:00 Punkt 5: Ole Dybro inhabil. Hjørring Nordre Provsti, behandlingspunkter: Referat for: Hjørring Nordre og Søndre Provstiudvalg Provstiudvalgsmøde tirsdag den 10. marts 2015 kl. 13.00 Mødested: Hjørring Nordre Provsti, Nørregade 52, Sindal Mødet startet kl. 13:00 Mødet sluttet

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere

KAPERSTALDEN. Projektforslag. Kaperstalden TH/NFT. Projektforslag FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB.

KAPERSTALDEN. Projektforslag. Kaperstalden TH/NFT. Projektforslag FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB. KAPERSTALDEN FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB./GODKENDT: TH/NFT KONTROLPERSON: KONTROLGRUNDLAG: KONTROLDATO: Bertelsen & Scheving Arkitekter APS Store Kongensgade 59A, 2.sal

Læs mere

Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen

Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen Holger Drachmann på Fanø Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen Af alle de smukke Ting (aandrige eller ikke-aandrige), man

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING 11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger fra perioden 1952 til 2004, hvoraf de 9 er sammenbyggede. Kun SFO fremstår som en selvstændig bygning. Der pågår

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 Arbejder i jeres lejligheder. Byggeriet skrider hastigt frem, og håndværkerne skal snart i gang med arbejderne indvendigt i din lejlighed og ude på altanen. Du bliver

Læs mere

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II)

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II) Byplanvedtægt A 10 Byplanvedtægt for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) Byplanvedtægt A 10 for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) medfør

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Mogens Vedsø 2011. The church seen from the north east.

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Mogens Vedsø 2011. The church seen from the north east. 1297 Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Mogens Vedsø 2011. The church seen from the north east. vrigsted kirke bjerre herred Historisk indledning. Kronen afhændede 1687 patronatsretten til kancellisekretær

Læs mere

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Etape 6 Næstved Vordingborg 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6 Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Side 77 Side 78 Side 79 Side 80 Side 81 Side 82 Side 83 Side

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1949 SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED I modsætning til herredets øvrige kirker hørte Skodborg til Slesvig stift (jfr. indledningen p. 37); den var et biskoppeligt patronat

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 1. oktober 2013. Kl. 17,00 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 1. oktober 2013. Kl. 17,00 Mødested: Provstikontoret Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 1. oktober 2013. Kl. 17,00 Mødested: Provstikontoret Mødepunkt Beslutning 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt 2 Referat fra sidste møde Sag: Referat PU møde

Læs mere

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III)

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Af Jesper Hjermind Christopher Krabbe og Hald Fra 1889 til 1913 påbegyndte ejeren af Hald Hovedgaard, Christopher Krabbe (1833-1913), en

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

Sct. Mortens Kirke. Revideret forslag til ny sakristibygning Udarbejdet af Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S den 24.

Sct. Mortens Kirke. Revideret forslag til ny sakristibygning Udarbejdet af Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S den 24. 1 1 Forslag til ny sakristibygning Bygningen placeres hvor den eksisterende sakristibygning ligger på korets nordside. Det nye sakristi forlænges dog to meter i forhold til det eksisterende. En muret facade

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 8014 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Der mangler aftræk fra toiletrum på 1 sal 2. Der mangler aftræk fra fyrrum 3. Der mangler radiatorer på hele 1 sal 4. Der mangler redningsåbning fra

Læs mere

ALTERTAVLEN. Sidefløjene rummer apostlene og fire kirkefædre. Apostlene bærer de attributter,

ALTERTAVLEN. Sidefløjene rummer apostlene og fire kirkefædre. Apostlene bærer de attributter, HALD KIRKE ALTERTAVLEN af tre kvinder: Marie Magdalene, den anonyme synderinde, der salvede Jesu fødder samt Maria i Bethania), Sanct Maternus (biskop af Köln) samt Elisabeth af Thüringen. Sidefløjene

Læs mere

Det årlige syn. Forberedelse, afvikling og udførelse

Det årlige syn. Forberedelse, afvikling og udførelse Det årlige syn Forberedelse, afvikling og udførelse Menighedsrådets opgaver og ansvar for synsarbejdet Et menighedsråd har det grundlæggende ansvar for, at sognets kirke og kirkegård samt de bygninger

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

STORE FUGLEDE ARS HERRED

STORE FUGLEDE ARS HERRED Fig. 1. Kirken, set fra øst. HJ fot. 1987. - The church seen from the east. STORE FUGLEDE ARS HERRED Ifølge præsterækketavlen fra 1600'rnes slutning (s. 1630) skal kirken være grundlagt 1290 af Olaus,

Læs mere

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM Udarbejdet ultimo 2006 Indholdsfortegnelse. Forsiden viser Byens grønne område og legeplads Indholdsfortegnelse - Nutid i Vindum Billede af Vejen ind gennem Vindum by. Billeder

Læs mere

Fra Helnis Kapel til Helnæs Kirke

Fra Helnis Kapel til Helnæs Kirke HELNÆS KIRKE Fra Helnis Kapel til Helnæs Kirke Indvielsen Den 1. maj 1618 indviede biskoppen over Fyn, der tillige var hofpræst hos Chr. IV, dr. Hans Mikkelsen, Helnis Kapel. Hermed havde de ca. 250 beboere

Læs mere

LINDEHØJ KIRKE OG SOGN

LINDEHØJ KIRKE OG SOGN LINDEHØJ KIRKE OG SOGN Noget om Lindehøj kirkes og sogns tilblivelse 1957: Birkholm kapel (senere kapel og kirkesal) blev bygget 1962: I december påbegynder man at afholde gudstjenester i filmlokalet i

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

GESTEN KIRKE ANST HERRED

GESTEN KIRKE ANST HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1991. Südostansicht der Kirche. GESTEN KIRKE ANST HERRED Sognet nævnes første gang 1329; 1 kirken var måske én af de fire nabokirker til Bække, som 1231 ydede en

Læs mere

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N.

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N. Fællesdeklaration tinglyst på matr. 4 e, 7 a, 7 æ, 8 a og 11 a, avnsø By, Føllenslev Sogn, Skippinge erred, olbæk Amt. Tinglyst 16-6-1970: Dokument om benyttelse, bebyggelse, hegn, veje, grundejerforening

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east. 1731 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east. Løsning gamle kirke Hatting herred Historisk indledning. Efter reformationen var kirken i kongens eje, indtil den

Læs mere