Beretning Regnskab Målsætninger Udvalgenes beretning

Transkript

1

2 Indhold Indhold Beretning Borgmesterens forord. 4 Om årsrapporten. 6 Ledelsens påtegning. 7 Den uafhængige revisors erklæring. 8 Kommuneoplysninger. 8 Gladsaxe Byråd. 10 Administrativ organisation. 12 Politisk organisation. 13 Overordnede rammer. 14 Resultater. 16 Det kommende år Seniorudvalget. 50 Sundheds- og Handicapudvalget. 52 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 54 Nøgletal for aktiviteten 55 Regnskab Regnskabspraksis 60 Årsregnskab Noter til regnskabet Målsætninger Levende by i vækst. 23 Alle børn skal lære mere. 25 Unge i uddannelse og job 27 Bydel i social balance 29 Flere borgere skal leve sundere 31 Alder ingen hindring. 33 Klimabevidste valg. 35 Økonomisk råderum Udvalgenes beretning Økonomiudvalget 40 Trafik- og Teknikudvalget 42 Børne- og Undervisningsudvalget. 44 Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget. 46 Miljøudvalget

3 Borgmesterens forord Forord Borgmesterens forord Om årsrapporten Ledelsens påtegning Den uafhængige revisors erklæring Kommuneoplysninger Gladsaxe Byråd Administrativ organisation Politisk organisation Overordnede rammer Resultater Det kommende år Det går godt i Gladsaxe. Kommunen er sund og veldrevet. Det viser resultaterne i denne årsrapport for Det økonomiske resultat er meget tilfredsstillende. Samtidig har kommunen sikret udviklingen af en lang række tilbud til gavn for borgere og virksomheder. De overordnede økonomiske rammer, som har været fastlagt i økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening og Regeringen har været snævre. Men med en stram styring og et løbende fokus på at effektivisere driften har det været muligt at skabe økonomisk råderum, så vi kan fastholde et højt serviceniveau, udvikle kommunen og investere i fremtiden. Den strukturelle balance, som er driftsresultatet inklusive renter blev på 402,1 millioner kroner, hvilket er 82,3 millioner kroner mere end oprindeligt budgetteret. Dette resultat viser, at kommunen har en sund økonomi. Den strukturelle balance er penge, kommunen har til rådighed til anlægsinvesteringer og afdrag på gæld. Det er kommunens mål, at den strukturelle balance er på minimum 220 millioner kroner. Ud af en samlet serviceramme på 3.013,9 millioner kroner, har kommunen afholdt udgifter for 3.006,2 millioner kroner. Gladsaxe Kommune har altså udfyldt 99,7 procent af servicerammen. Kommunen havde anlægsudgifter på i alt 265,0 millioner kroner. Pengene er investeret i blandt andet fortsat udbygning af fjernvarmenettet og det nye spillested på Telefonvej. Der er også udført en lang række vedligeholdelsesarbejder og generelle forbedringer på mange af kommunens ejendomme og veje. Gladsaxe er en kommune i vækst og både antallet af borgere, arbejdspladser, virksomheder og boliger vokser. Kommunen har i 2015 arbejdet målrettet på at skabe gode rammer for både borgerne i byrummet og sikre en høj kvalitet i vores erhvervsservice. Gladsaxe er langt fremme i forhold til målet om, at alle børn skal lære mere. Flere elever får gode resultater i skolerne og færre får dårlige. Det er lykkedes samtidig med, at elevernes trivsel stiger. På dagtilbudsområdet styrkes børnenes sproglige kompetencer, og der investeres i udbygning og nybygning i kommunes dagtilbud. Det er et vigtigt mål, at de unge i Gladsaxe kommer i uddannelse og job. I Gladsaxe er flere unge nu klar til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Det betyder samtidig, at flere unge kan forsørge sig selv. Der er i 2015 arbejdet med at skabe en god kontakt mellem unge og virksomheder og give de unge erfaringer med arbejdslivet i form af fritidsjobs. Gladsaxe Kommune har også arbejdet målrettet på at skabe social balance i udsatte boligområder, så de kan være gode steder at bo og vokse op i. Ledigheden i Høje Gladsaxe og Værebro Park er nedbragt. Der er i 2015 iværksat en opsøgende uddannelsesvejledning målrettet ledige unge, og der skal fortsat arbejdes på at styrke de unges faglige niveau i folkeskolen, så flere kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Gladsaxe har som mål, at flere borgere skal trives og leve sundere. I 2015 er alkoholdebuten for flere unge blevet udskudt. Gladsaxe Kommune har også oprettet et tilbud for borgere, der kommer i akut krise for eksempel i forbindelse med en ulykke. Der arbejdes desuden stadig på, at andelen af normalvægtige børn i folkeskolen skal stige. Gladsaxe har fokus på, at de ældre bevarer et aktivt fysisk og socialt liv langt op i alderen. I 2015 har vi på ældreområdet gennemført en række velfærdsinitiativer på Træningscenter Gladsaxe, på seniorcentrene og i hjemmeplejen. Der er også investeret i velfærdsteknologi. Der har i 2015 været færre indlæggelser ved knoglebrud og et mindre behov for varig hjælp end tidligere. I Gladsaxe vil vi fremme klimabeviste valg. Andelen af cykelture i Gladsaxe kommune er steget. Der er i 2015 etableret nye cykelstier på skolevejen Kong Hans Alle, og Gladsaxe Kommune er nomineret til årets cykelkommune af Cyklistforbundet. Gladsaxe Kommune har også skiftet 27 benzinbiler i hjemmeplejen til nye elbiler. Endelig har Gladsaxe det 11. laveste skatteniveau i landet. Den sunde økonomi har muliggjort en reduktion af indkomstskatten i 2015 fra 24,0 til 23,9 procent og dækningsafgiften på erhvervsejendomme fra 9,8 til 9,6 promille til gavn for både borgere og erhvervsliv. Samtidig er likviditeten god. I 2015 har den gennemsnitlige kassebeholdning været på 764,2 millioner kroner. Målet for kommunen har været en gennemsnitlig kassebeholdning på minimum 250 millioner kroner. Resultaterne i 2015 er meget tilfredsstillende og er ikke mindst blevet mulige takket være dygtige ledere og medarbejdere, der har ydet en stor indsats. Jeg er stolt over at stå i spidsen for en velfungerende organisation, hvor alle er med til skabe resultater og opfylde vores mål. Med disse ord ønsker jeg alle en god læselyst! Karin Søjberg Holst Borgmester Karin Søjberg Holst Borgmester 4 5

4 Om årsrapporten og Ledelsens påtegninger Om årsrapporten Ledelsens påtegning Borgmesterens forord Om årsrapporten Ledelsens påtegning Den uafhængige revisors erklæring Kommuneoplysninger Gladsaxe Byråd Administrativ organisation Politisk organisation Overordnede rammer Årsrapporten for 2015 er en beretning om resultater og regnskab for Gladsaxe Kommune i Årsrapporten er opdelt i en beretningsdel og en regnskabsdel. Beretningsdelen indeholder en redegørelse for de overordnede givne vilkår for kommunen og tegner det generelle billede af kommunens økonomi og resultater i Resultaterne uddybes i kapitler for hvert overordnet mål i kommunestrategien, og et afsnit for hvert udvalg med en kort beskrivelse regnskabsresultatet på drift og anlæg. Endelig oplistes en række nøgletal for driften. Herefter følger regnskabsdelen, som beskriver kommunens regnskabspraksis og indeholder regnskabstabeller med tilhørende noter og oversigter. Årsrapporten er suppleret med en bilagssamling, der indeholder en mere detaljeret gennemgang af økonomien for alle udvalgsområder samt en oversigt over opfølgningen på alle resultatkrav. Se bilagssamlingen her: gladsaxe.dk/regnskab Økonomiudvalget har dags dato behandlet og aflagt årsrapporten for 2015 for Gladsaxe Kommune. Årsrapporten er en beretning om 2015 og som sådan et supplement til de skemaoversigter og regnskabsforklaringer, som er fastsat af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Årsrapporten giver efter vores opfattelse et retvisende billede af kommunens økonomiske transaktioner og målopfyldelse i 2015 samt kommunens økonomiske stilling pr opgjort i overensstemmelse med reglerne i Gladsaxe Kommune, 5 april 2016 For Økonomiudvalget budget- og regnskabssystem for kommuner. Vi anser de transaktioner, der er afspejlet i regnskabet, som værende gennemført i overensstemmelse med gældende love og regler, Byrådets beslutninger og sædvanlig praksis, ligesom de underliggende dispositioner efter vores bedste overbevisning er gennemført under skyldig økonomisk hensyntagen. Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at årsrapporten overdrages til revisionen. Resultater Det kommende år Karin Søjberg Holst Borgmester Bo Rasmussen Kommunaldirektør Nanna Krog-Meyer Økonomidirektør På grund af afrundinger kan der forekomme afvigelser i totalerne. 6 7

5 Revisors påtegning og Oplysninger om kommunen Den uafhængige revisors påtegning Oplysninger om kommunen Borgmesterens forord Om årsrapporten Ledelsens påtegning Den uafhængige revisors erklæring Kommuneoplysninger Gladsaxe Byråd Administrativ organisation Politisk organisation Overordnede rammer Resultater Det kommende år Påtegning af årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Gladsaxe Kommune for regnskabsåret 1. januar til 31. december Årsregnskabet, jævnfør siderne 66-82, omfatter anvendt regnskabspraksis, regnskabsopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet er udarbejdet efter kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision medvidere med følgende hovedtal: Resultat af driftsvirksomhed 406,2 milloner kroner Resultat af det skattefinansierede område 453,3 milloner kroner Balancesum i alt 6.858,7 milloner kroner Egenkapital i alt 3.458,9 milloner kroner. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der er rigtigt, det vil sige uden væsentlige fejl og mangler, i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen,revision medvidere. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssigeskøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, god offentlig revisionsskik, jævnfør lov om kommunernes styrelse og kommunens revisionsregulativ. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejl information i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for Gladsaxe Kommunes udarbejdelse af et årsregnskab. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne,men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af Gladsaxe Kommunes interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2015 i alle væsentlige henseender er rigtigt, det vil sige uden væsentlige fejl og mangler, i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision medvidere. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Supplerende oplysning om forståelse af revisionen Kommunen har i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision medvidere medtaget de af kommunalbestyrelsen godkendte budgettal som sammenligningstal i årsregnskabet for Budgettal har ikke været underlagt revision. København, 3. maj 2016 Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab CVR-nr: Torben Kristensen Statsautoriseret revisor Gladsaxe Kommune Rådhus Allé Søborg Telefon: Hjemmeside: gladsaxe.dk Mail: kommunen@gladsaxe.dk CVR-nr: Regnskabsår 1. januar-31. december Borgmester Karin Søjberg Holst Direktørkredsen Bo Rasmussen, kommunaldirektør Jane Torpegaard, social- og sundhedsdirektør Thomas Berlin Hovmand, børne- og kulturdirektør Philip Hartmann, by- og miljødirektør Nanna Krog-Meyer, økonomidirektør Revision Ernst & Young Godkendt Revisonspartnerselskab CVR-nr: Osvald Helmuths Vej 4 Postboks Frederiksberg 8 9

6 Gladsaxe Byråd Gladsaxe Byråd 2015 Borgmesterens forord Om årsrapporten Ledelsens påtegning Den uafhængige revisors erklæring Karin Søjberg Holst (A) Borgmester Trine Græse (A) Ole Skrald Rasmussen (A) Tom Vang Knudsen (A) Susanne Palsig (F) Serdal Benli (F) 1. viceborgmester Michele Fejø (I) Kommuneoplysninger Gladsaxe Byråd Administrativ organisation Politisk organisation Overordnede rammer Resultater Katrine Skov (A) Eva Nielsen (A) Kristine Henriksen (A) Peter Berg Nellemann (A) Kristian Niebuhr (O) Mogens Camre (O) Klaus Kjær (O) Det kommende år Camilla Pedersen (A) Claus Wachmann (B) Jakob Skovgaard Koed (A) Orlov Stedfortræder Leon Friis Jørgensen indkaldt. Lars Abel (C) 2. viceborgmester Ebbe Skovsgaard (V) Kim Wessel-Tolvig (V) Lone Yalcinkaya (V) Trine Henriksen (Ø) Susanne Yazdanyar (Ø) Flemming Holst (Ø) Orlov og indtil videre. Stedfortræder Casper Pedersen indkaldt. Pia Skou (V) Partier A Socialdemokraterne B Det Radikale Venstre C Det Konservative Folkeparti F Socialistisk Folkeparti I Liberal Alliance O Dansk Folkeparti V Venstre Ø Enhedslisten 10 11

7 Administrativ og politisk organisation Politisk organisation i 2015 Borgmesterens forord Om årsrapporten Ledelsens påtegning Den uafhængige revisors erklæring Administrativ organisation 2015 BORGMESTER Karin Søjberg Holst BYRÅDET Socialdemokraterne (10) Det Radikale Venstre (1) Det Konservative Folkeparti (1) Socialistisk Folkeparti (2) Liberal Alliance (1) Dansk Folkeparti (3) Venstre (4) Enhedslisten (3) ØKONOMIUDVALGET Karin Søjberg Holst (A), formand Trine Græse (A), næstformand Tom Vang Knudsen (A) Katrine Skov (A) Claus Wachmann (B) Lars Abel (C) Serdal Benli (F) Pia Skou (V) Ebbe Skovsgaard (V) Kristian Niebuhr (O) Trine Henriksen (Ø) Kommuneoplysninger Gladsaxe Byråd Administrativ organisation Politisk organisation Overordnede rammer Resultater Det kommende år BY- OG MILJØFORVALTNINGEN By- og miljødirektør Philip Hartmann KOMMUNALDIREKTØRENS OMRÅDER Bo Rasmussen SUNDHEDS- OG HANDICAPUDVALGET Susanne Palsig (F), formand Kristine Henriksen (A), næstformand Camilla Pedersen (A) Peter Berg Nellemann (A) Jakob Skovgaard Koed (A) Susanne Yazdanyar (Ø) orlov Casper Pedersen (Ø) Kristian Niebuhr (O) Lone Yalcinkaya (V) Ebbe Skovsgaard (V) BØRNE- OG UNDERVISNINGS- UDVALGET Claus Wachmann (B), formand Trine Græse (A), næstformand Katrine Skov (A) Eva Nielsen (A) Kristine Henriksen (A) Lars Abel (C) Serdal Benli (F) Trine Henriksen (Ø) Mogens Camre (O) Lone Yalcinkaya (V) Pia Skou (V) TRAFIK- OG TEKNIKUDVALGET Ole Skrald Rasmussen (A), formand Jakob Skovgaard Koed (A), næstformand Peter Berg Nellemann (A) Susanne Palsig (F) Mogens Camre (O) Flemming Holst (Ø) Kim Wessel-Tolvig (V) SOCIAL- OG SUNDHEDS- FORVALTNINGEN Social- og sundhedsdirektør Jane Torpegaard BØRNE- OG KULTUR FORVALTNINGEN Børne- og kulturdirektør Thomas Berlin Hovmand CENTER FOR ØKONOMI Økonomidirektør Nanna Krog-Meyer MILJØUDVALGET Tom Vang Knudsen (A), formand Trine Henriksen (Ø), næstformand Ole Skrald Rasmussen (A) Eva Nielsen (A) Susanne Palsig (F) Michele Fejø (I) Kim Wessel-Tolvig (V) SENIORUDVALGET Trine Græse (A), formand Eva Nielsen (A), næstformand Peter Berg Nellemann (A) Kristine Henriksen (A) Susanne Yazdanyar (Ø) orlov Casper Pedersen (Ø) Klaus Kjær (O) Kim Wessel-Tolvig (V) KULTUR-, FRITIDS- OG IDRÆTS- UDVALGET BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 12 Katrine Skov (A), formand Tom Vang Knudsen (A) Næstformand Serdal Benli (F) Kristian Niebuhr (O) Susanne Yazdanyar (Ø) orlov Casper Pedersen (Ø) Lars Abel (C) Pia Skou (V) Flemming Holst (Ø), formand Camilla Pedersen (A) Næstformand Kristine Henriksen (A) Claus Wachmann (B) Michele Fejø (I) Klaus Kjær (O) Lone Yalcinkaya (V) 13

8 Overordnede rammer Overordnede rammer Borgmesterens forord Om årsrapporten Ledelsens påtegning Den uafhængige revisors erklæring De overordnede rammer for Gladsaxe Kommune er givet af kommunens beliggenhed, borgersammensætning, erhvervsstruktur og de generelle økonomiske konjunkturer. Retningen for udviklingen af Gladsaxes tilbud er formuleret i kommunens politiske vision. Vision for Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommunes politiske vision er: Økonomisk balance indebærer at planlægge, så der er råderum til at fremme langsigtede og visionære planer for betjeningen af kommunens borgere. Kvaliteten i de tilbud, som kommunen tilbyder borgerne skal tilpasses og udvikles. Dette medfører at der løbende skal være fokus på effektiviseringer af driften. Læs mere om visionen i kommunestrategien: gladsaxe.dk/kommunestrategi Kommuneoplysninger Gladsaxe Byråd Administrativ organisation Politisk organisation Overordnede rammer Resultater Det kommende år Gladsaxe Kommune skal medvirke til, at kommunens borgere nu og i fremtiden kan leve et selvstændigt, aktivt sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til gavn for samfundet. Visionen er et lokalsamfund, som er i balance både socialt og miljømæssigt. Og en velfungerende kommune i økonomisk balance. Social balance indebærer, at alle borgere har et meningsfuldt liv, og at så mange borgere som muligt er i beskæftigelse eller under uddannelse. Forebyggelse skal forbedre den sundhedsmæssige tilstand for borgere i alle aldre. Alle børn, uanset baggrund, skal have det bedst mulige udbytte af deres tid i kommunens dagtilbud og skoler. Miljømæssig balance handler om at sikre miljøet og beskytte naturen og den biologiske mangfoldighed. Beliggenhed Gladsaxe Kommune ligger i Region Hovedstaden og afgrænses af København, Gentofte, Lyngby Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner. Kommunen har en velfungerende infrastruktur, hvor det er let at komme frem. Befolkningsudvikling Gladsaxe er en kommune i vækst og befolkningstallet er stigende. Med udgangen af 2015 havde kommunen indbyggere, og er dermed den 20. største kommune i Danmark. Dette tal ligger godt 550 borgere over forventningen til befolkningsudviklingen i forbindelse med budgetteringen af I tabel 1 er vist befolkningstallet i henholdsvis 2007, 2011 og 2015 samt prognosen for udviklingen frem til Sammenlignet med 2007 var der knapt flere indbyggere i Frem mod 2030 forventes indbyggertallet at stige med yderligere Det er antallet af borgere 65+ år, der vil ændre sig mest. Tabel 1. Befolkningsudvikling og -prognose for Gladsaxe Kommune 1. januar år år år år I alt Prognosen for befolkningsudviklingen er et vigtig redskab i planlægningen og udviklingen af kommunens aktiviteter. Erhvervsstruktur Gladsaxe kommune er en af Danmarks største erhvervskommuner med omkring private virksomheder og cirka arbejdspladser. Virksomhederne fordeler sig på en bred vifte af brancher og spænder fra små enkeltmandsvirksomheder til nogle af de største virksomheder i Skandinavien og Europa. Kommunen skiller sig ud fra landsgennemsnittet i forhold til beskæftigelsen inden for den videntunge industri, hvor beskæftigelsen udgør 33 procent af alle private job. De tre vigtigste videntunge brancher i Gladsaxe Kommune er medicinalindustrien, Informationsog kommunikationsteknologi (IKT) samt kemisk industri. Gladsaxe Kommune har fire erhvervskvarterer: Gladsaxe Ringby, Bagsværd Erhvervskvarter inklusive Bagsværd Bypark, Gyngemosepark og Mørkhøj Erhvervskvarter. Foruden arbejdspladser bidrager virksomhederne til vækst og udvikling af byen. Rammerne for den kommunale økonomi på landsplan De overordnede økonomiske rammer for kommunerne fastlægges i økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Regeringen. Rammen for de kommunale serviceudgifter i 2015 tog udgangspunkt i niveauet for Den samlede serviceramme for kommunerne i 2015 blev fastsat til 234,6 milliarder kroner. Gladsaxe Kommunes andel er på 3.013,9 millioner kroner. Kommunernes samlede anlægsramme var på 17,5 milliarder kroner i Gladsaxe Kommunes andel af dette udgør på baggrund af befolkningsandelen 206,5 millioner kroner. I 2015 blev der endvidere etableret en tilskudsordning til de kommuner, som nedsatte skatten i Gladsaxe Kommune modtog i ,6 millioner kroner fra denne ordning. Med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 var regeringen og KL enige om at prioritere den kommunale sundhedsindsats og sætte fokus på vækst og beskæftigelse samt kommunernes implementering af reformer på beredskabsområdet. Aftalen omfattede endvidere initiativer, der skulle understøtte det igangværende arbejde med en bedre ressourceudnyttelse i den kommunale opgaveløsning

9 Resultater Resultater Årets resultat Årets resultat opdeles på det skattefinansierede området og på forsyningsområdet. Resultatopgørelsen fremgår af tabel 2. Borgmesterens forord Om årsrapporten Ledelsens påtegning Den uafhængige revisors erklæring Kommuneoplysninger Gladsaxe Byråd Administrativ organisation Politisk organisation Overordnede rammer Resultater Det kommende år Økonomiske resultater for 2015 Gladsaxe Kommune er fortsat en stærk velfærdskommune med styr på økonomien. Resultaterne for 2015 er særdeles tilfredsstillende. Med en stram styring og løbende effektivisering af driften er der sikret plads til nye aktiviteter og rum til nye investeringer. Den strukturelle balance, som er driftsresultatet inklusive renter blev på 402,1 millioner kroner, hvilket er 82,3 millioner kroner mere end oprindeligt budgetteret. Dette resultat viser, at kommunen har en sund økonomi. Den strukturelle balance er penge, kommunen har til rådighed til anlægsinvesteringer og afdrag på gæld. Det er kommunens mål, at den strukturelle balance er på minimum 220 millioner kroner. Ses samtlige udgifter og indtægter under ét kan Gladsaxe Kommunes resultat for 2015 opgøres til et overskud 382,8 millioner kroner, hvilket er 271,3 millioner kroner mere end oprindeligt budgetteret. Driftsresultatet udviser et overskuddet 406,2 millioner kroner mod et budgetteret overskud på 334,6 millioner kroner. Samtidig har kommunen afholdt for 3.006,2 millioner kroner serviceudgifter, hvilket er 7,7 millioner kroner mindre end servicerammen. Det betyder, at kommunens udgifter til service ikke overstiger det beløb, der er aftalt mellem KL og regeringen. De samlede anlægsudgifter er med 265,0 millioner kroner * i 2015 højere end budgetteret. Det skyldes, at forbrugsudviklingen har været anderledes end forventet i forbindelse med budgetteringen af projekterne, og at en række projekter er finansieret af opsparede midler fra tidligere år. Likviditeten har været god i I gennemsnit har kassebeholdningen været på 764,2 millioner kroner. I lyset af den realiserede strukturelle balance, overholdelsen af servicerammen, en række anlægsinvesteringer samtidig med en fastholdelse af serviceniveauet og opnåelse af de fleste mål i kommunestrategien, er årets resultat for 2015 meget tilfredsstillende. Tabel 2. Gladsaxe Kommunes resultat 2015 Millioner kroner I. Det skattefinansierede område Skatter Tilskud og udligning Driftsindtægter Indtægter i alt Driftsudgifter Driftsresultat Anlægsindtægter Anlægsudgifter Vedtaget budget ,1 686, , , ,9 334,6 12,2 219,7 Korrigeret budget ,1 686, , , ,0 247,1 253,9 406,0 Regnskab ,1 709, , , ,9 406,2 233,4 182,2 Anlægsresultat -207,5-152,1 51,2 Drifts- og anlægsresultat 127,1 94,9 457,3 Renteindtægter Renteudgifter (netto) Resultat af det skattefinansierede område II. Forsyningsområdet Driftsresultat Anlægsresultat 16,4 31,2 112,4 3,3-4,1 16,4 36,5 74,8 5,1-98,9 19,8 23,8 453,3 Resultat af forsyningsområdet -0,8-93,8-70,5 Resultat i alt 111, , ,5 Hvor kommer pengene fra? Gladsaxe Kommunes indtægter består af skatteindtægter, som indkomstskat, selskabsskat og ejendomsskat. Herudover har Gladsaxe Kommune indtægter fra tilskuds- og udligningsordninger samt drifts- og anlægsindtægter, som blandt andet består af brugerbetaling for dagtilbudspladser, entreindtægter fra svømmehaller, betaling for pensionistkurser, salg af ejendomme og ikke mindst refusioner fra staten, som eksempelvis dækker en del af kommunens udgifter til sygedagpenge, kontanthjælp og dagpenge til forsikrede ledige. Endelig har kommunen renteindtægter. Hvad bliver pengene brugt til? Gladsaxe Kommunes udgifter består af driftsudgifter og anlægsudgifter. Driftsudgifterne indeholder blandt andet udgifter til varetagelse og udvikling af kommunens tilbud, som eksempelvis dagtilbud, ældrepleje, genoptræning, undervisning i folkeskolen med videre. Endvidere indeholder driftsudgifterne udgifter til indkomstoverførsler. Anlægsudgifterne består af udgifter til nyopførelse af bygninger, vedligeholdelse og forbedring af kommunens ejendomme, veje og naturområder samt til anskaffelse af nyt materiel. Endelig har kommunen også renteudgifter. Strukturel balance, (driftsresultat på det skattefinansierede område inklusiv renter) 319,8 226,9 402,1 * Forskellen mellem vedtaget budget og det korrigerede budget er tillægsbevillinger, som gives i løbet af året, og af videreførsler fra tidligere år. 16 * Fordelt med 182,2 millioner kroner på det skattefinansierede område og med 82,8 millioner kroner på forsyningsområdet. 17

10 Resultater Borgmesterens forord Om årsrapporten Ledelsens påtegning Den uafhængige revisors erklæring Kommuneoplysninger Gladsaxe Byråd Administrativ organisation Politisk organisation Overordnede rammer Resultater Det kommende år Resultat af det skattefinansierede område Den strukturelle balance, som er driftsresultatet inklusive renter blev på 402,1 millioner kroner, hvilket er 82,3 millioner kroner mere end oprindeligt budgetteret. Dette resultat viser, at kommunen har en sund økonomi. Den strukturelle balance er penge, kommunen har til rådighed til anlægsinvesteringer og afdrag på gæld. Det er kommunens mål, at den strukturelle balance er på minimum 220 millioner kroner. Gladsaxe Kommunes har oprindeligt budgetteret med 3032,5 millioner kroner i serviceudgifter. Servicerammen er for Gladsaxe Kommunes vedkommende korrigeret med 18,6 millionerne i 2015 på grund af en ændret pris- og lønudvikling i kommunerne. Gladsaxe Kommunes serviceramme udgør herefter 3.013,9 millioner kroner i Der er afholdt serviceudgifter for 3.006,2 millioner kroner. Gladsaxe Kommune har altså udfyldt 99,7 procent af servicerammen. Resultatopgørelsen i tabel 2 viser, at skatteindtægterne i 2015 udgjorde i alt 3.652,1 millioner kroner. Indtægten fra skatter svarer stort set til budgettet. Gladsaxe Kommune havde herudover en nettoindtægt fra tilskuds- og udligningsordninger på 709,3 millioner kroner. Herudover var der driftsindtægter på 1.232,7 millioner kroner mod budgetteret 1.395,8 millioner kroner. De lavere driftsindtægter skyldes primært færre refusionsindtægter, hvilket er en følge af, at udbetalingen af boligsikring, boligydelse og førtidspension er flyttet til Udbetaling Danmark. Udgifterne til disse ydelser har som følge heraf været tilsvarende lavere. De samlede indtægter i 2015 udgjorde 5.594,1 millioner kroner. De samlede driftsudgifter udgjorde 5.187,9 millioner kroner mod et budget på 5.400,9 millioner kroner. De lavere driftsudgifter skyldes først og fremmest som nævnt, at udbetaling af boligsikring- og ydelse samt førtidspension er flyttet til Udbetaling Danmark. Herudover har forsørgelsesudgifterne til ressourceforløbsydelse været højere end forventet. Endvidere har der været færre udgifter på medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen end oprindeligt budgetteret. Endelig har serviceudgifterne ligget under det budgetterede niveau. Årsagerne til de lavere driftsudgifter forklares nærmere i de udvalgsopdelte afsnit. Alt i alt kan det samlede driftsresultat på det skattefinansierede område opgøres til et overskud på 406,2 millioner kroner mod et oprindeligt budgetteret resultat på 334,6 millioner kroner. Det højere driftsresultat end oprindeligt budgetteret betyder samtidig, at der ikke er brugt alle de tidligere års opsparede driftsmidler, som er indeholdt i det korrigerede budget. Anlægsudgifterne udgjorde i alt 182,2 millioner kroner, hvilket ligger under det oprindelige bud get på 219,6 millioner kroner. Forskellen skyldes, at forbrugsudviklingen har været anderledes end forventet i forbindelse med budgetteringen af projekterne: ombygning af boliger på Kellersvej, Gladsaxe i vækst og udvidelse af dagtilbudskapaciteten. Pengene er hovedsageligt brugt til vedli- Forsyningsområdet Forsyningsområdet omfatter fjernvarme og renovation. Forsyningsområdet er udskilt fra kommunens øvrige aktiviteter, fordi disse drives efter et hvile-i-sig-selv princip. Det betyder, at kommunen ikke på lang sigt må generere over- eller underskud ved driften af forsyningsområdet, men kun opkræve borgerne, hvad der svarer til de udgifter, der afholdes ved levering af fjernvarme og renovation. Der skelnes derfor i regnskabet mellem skattefinansierede aktiviteter og forsyningsområdet. geholdelsesarbejder og generelle forbedringer på kommunens ejendomme og veje. Herudover er der investeret i det nye spillested på Telefonvej. Anlægsindtægterne var i alt på 233,4 millioner kroner, hvilket er væsentlig mere end det budgetterede niveau på 12,2 millioner kroner. De højere indtægter skyldes indfrielse af hjemfald på almene boliger i Gladsaxe Kommune samt salg af Bagsværd Skole. Renteudgifterne udgjorde 23,8 millioner kroner og renteindtægterne 19,8 millioner kroner. Det betød alt i alt, at det samlede resultat på skattefinansierede område i 2015 blev et overskud på 453,3 millioner kroner. Resultat af forsyningsområdet Gladsaxe Kommunes forsyningsområde havde i 2015 et samlet underskud på 70,5 millioner kroner, hvor det budgetterede resultat var et på 0,8 millioner kroner. Forskellen skyldes primært tidsforskydninger på den igangsatte udbygning af fjernvarmenettet. Det samlede resultat Det samlede resultat kan herefter opgøres til et overskud på 382,8 millioner kroner. Til sammenligning var der i det oprindelige budget for 2015 forudsat et overskud på 111,5 millioner kroner. Af mindreforbruget i forhold til det korrigerede budget vil der blive videreført millioner kroner på driften og millioner kroner på anlæg til Læs en mere detaljeret gennemgang af de forskellige områder i de følgende kapitler og i bilagssamlingen. Klik her for at se bilagssamlingen: gladsaxe.dk/regnskab Medarbejdere I Gladsaxe Kommune var der i 2015 ansat fuldtidsmedarbejdere, fordelt på ansættelsesforhold, hvilket er lidt flere end i Tabel 3 viser, hvordan medarbejderne fordeler sig på forskellige personalegrupper. Personaleomsætningen var på 19,3 procent i 2015, hvilket er 1,7 procentpoint mere end i Det samlede sygefravær er faldet med 0,3 procentpoint til 4,8 procent i 2015, svarende til et fravær på 12,5 dage pr. fuldtidsansat og et fald på 0,8 dage pr. fuldtidsansat

11 Resultater og Det kommende år Det kommende år Tabel 3. Personaleoversigt Årsværk* Personaleomsætning i procent Sygefravær i procent Personalegrupper Borgmesterens forord Om årsrapporten Ledelsens påtegning Den uafhængige revisors erklæring Kommuneoplysninger Gladsaxe Byråd Administrativ organisation Politisk organisation Overordnede rammer Resultater Det kommende år 20 Pædagoger ,5 14,8 16,3 6,3 6,5 5,8 Social- og sundhedspersonale ,0 23,4 27,0 7,2 7,4 5,4 Lærere i folkeskolen ,8 14,5 15,4 3,7 4,7 4,8 Pædagog- og omsorgsmedhjælpere ,4 22,3 29,7 6,0 6,3 5,8 med flere Kontor- og it-personale ,4 13,7 16,3 4,2 3,7 3,9 Socialpædagoger ,9 14,0 15,6 6,2 4,8 5,8 Rengøringsmedarbejdere ,6 15,7 17,4 6,1 5,0 4,3 Akademikere ,5 15,2 14,3 2,0 2,2 2,0 Teknisk service- og ,3 18,5 14,7 4,2 5,0 5,3 specialarbejdere Syge- og sundhedsplejersker ,7 19,2 23,8 4,0 5,5 5,1 med flere Socialrådgivere og -formidlere ,9 19,7 28,2 4,9 5,3 5,1 Ergo- og fysioterapeuter ,5 13,4 14,6 3,9 2,9 2,7 Økonomaer, køkkenassistenter ,8 13,4 11,4 4,5 4,9 3,9 med flere. Håndværkere ,3 10,0 8,3 2,9 4,0 2,8 Øvrige personalegrupper ,9 12,9 17,4 3,3 2,9 2,9 Alle ,3 17,6 19,3 5,2 5,1 4,8 * Antal årsværk er opgjort pr. september. Kilder: Årsværk og personaleomsætninger: Kommunernes og Regionernes løndatakontor. Sygefravær: Silkeborg Data. Sygefravær 2015 Gladsaxe Kommune har arbejdet på at nedbringe sygefraværet i 2015, hvilket også har haft synlig effekt. Sygefraværet er samlet set faldet betydeligt i Gladsaxe Kommune. Der er sat en række initiativer i gang med henblik på at fastholde resultaterne og nedbringe sygefraværet yderligere. Der er blandt andet opstillet måltal for de enkelte fagområder, som tilsammen skal sikre, at kommunen opfylder målet i kommunestrategien, som er: at Gladsaxe Kommunes sygefravær ligger på det gennemsnitlige niveau af regionens kommuner i Opfølgning på Kommunestrategien Byrådet har med kommunestrategien vedtaget otte overordnede målsætninger for byrådsperioden og tilhørende effektmål. Med Kommunestrategien har Byrådet sat retning og pejlemærker for det, der skal have særlig opmærksomhed i byrådsperioden og opstillet krav til hvilke mål, der ønskes opnået i perioden. Overordnet set er de fleste af de mål, der var opstillet for 2015 nået. Ud af de 26 mål i kommunestrategien, der følges op på i 2015, er 19 opfyldt, 3 delvist opfyldt og 4 ikke opfyldt. De enkelte mål vil blive gennemgået nærmere i de følgende kapitler. I 2016 vil der være fokus på en lang række initiativer, der skal fastholde Gladsaxe som en stærk velfærdskommune og samtidig konsolidere og fremtidssikre kommunens økonomi. Omdrejningspunktet for indsatserne i det kommende år er de otte overordnede mål i Gladsaxes nye kommunestrategi for Gladsaxe som en levende by i vækst Velfærden i Gladsaxe skal fastholdes ved at tiltrække flere borgere og virksomheder. Dette skal blandt andet ske ved at ombygge Gladsaxe Ringvej til Gladsaxe Boulevard. Strækningen ændres fra en grøn korridor til en mere bymæssig strækning med højt og tæt byggeri, som er attraktivt for domiciler og lignende, der ønsker en markant placering. Herudover forbedres fremkommeligheden for både fodgængere, cyklister og bilister i kommunen ved blandt andet renovering af fortove og etablering af nye cykelstier. Alle børn skal lære mere Der sættes ind med en tidlig indsats for børn i udsatte familier. Der skal i det kommende år udarbejdes en samlet strategi for, hvordan man bedst muligt understøtter udsatte børn i Gladsaxe Kommune gennem en direkte og håndholdt indsats. Målet er at give disse børn en reel mulighed for at udnytte deres potentiale og få et godt liv. Samtidig er der afsat penge til at ansætte flere socialrådgivere og dermed fås bedre tid til at arbejde forebyggende med familien. Alle unge skal i uddannelse og job Beskæftigelse er en af de allervigtigste forudsætninger for et aktivt, sundt og selvstændigt liv. Derfor investeres der i en række beskæftigelsesindsatser, som bekæmper langtidsledighed og sikrer, at flest mulige borgere får fodfæste på arbejdsmarkedet. Her er der især fokus på at sikre, at alle unge kommer i gang med en uddannelse eller får et job. Alle bydele i Gladsaxe skal være i social balance Bydelene skal være attraktive, velfungerende og fri for bandekriminalitet. Denne målsætning skal nås ved det fortsatte arbejde med at gøre Høje Gladsaxe og Værebro til gode steder at bo og vokse op i. Dette skal blandt andet ske ved, at skabe fritidsjob til de unge, sikre at de unge får en kompetencegivende uddannelse og etablere attraktive udearealer. Flere borgere skal leve sundere For at øge borgernes livskvalitet, og mindske deres risiko for at få en livsstilsygdom skal flere borgere trives og leve sundere. Dette gøres blandt andet ved at renovere Gladsaxe svømmehal, sikre tilgængelige idrætsfaciliteter og en pri- 21

12 Det kommende år og Levende by i vækst Levende by i vækst Levende by i vækst Alle børn skal lære mere Unge i uddannelse og job Bydel i social balance Flere borgere skal leve sundere Alder ingen hindring Klimabevidste valg Økonomisk råderum oriteret plan for bevægelses- og idrætsfaciliteter. Der gennemføres ligeledes en undersøgelse af kommunens indsats på det nære sundhedsvæsen med særlig fokus på de ældre og kronikere. Alder ingen hindring Det giver livskvalitet og øget frihed at kunne klare sig selv. Gladsaxe Kommunes borgere skal uanset alder mødes som medborgere med ressourcer, som bringes i spil til gavn for den enkelte og for samfundet. Dette skal blandt andet ske ved en modernisering af Træningscenter Gladsaxe, en prioriteret indsats for borgere med demens, ansættelse af en hjerneskadekoordinator og fortsættelse af aktiviteterne finansieret af ældremilliarden. Klimabevidste valg skal fremmes Dette skal i 2016 ske ved at energirenovere de kommunale ejendomme, så der blandt andet reduceres i CO 2 udledningen. Der indføres også gradvis affaldssortering i de kommunale institutioner og tilbud. Endelig fortsættes den ambitiøse klimatilpasningsplan. Økonomisk råderum Økonomisk råderum er en forudsætning for at fastholde et godt serviceniveau og at udvikle og investere i fremtidens velfærdsløsninger. Økonomistyringen skal derfor være robust, og der skal være en strukturel balance på mindst 220 millioner kroner og en gennemsnitlig likviditet på mindst 250 millioner kroner. Det sikres blandt andet via løbende omprioriteringer i driften og ved at have fokus på sygefraværet. Den kommunale udskrivningsprocent fastholdes i Men forligspartierne har indgået en aftale om, at indkomstskatten nedsættes med 0,1 procent fra 2017, under forudsætning af, at kommunens økonomi ikke er forringet i forhold til de skøn for indtægter og den strukturelle balance, der ligger til grund for indgåelsen af aftalen om budget Nedsættelsen af indkomstskatten må envidere ikke føre til en forringelse af serviceniveauet. Vi vil fastholde velfærden ved at tiltrække flere borgere og virksomheder. Gladsaxe skal opretholde og udvikle en styrke og robusthed som økonomisk bæredygtig kommune, der sætter os i stand til at fastholde velfærd på forkant også om 10, 15 og 20 år. Vi vil være i stand til at se ud over kommunegrænsen og tage et større ansvar. Derfor er målsætningerne at fastholde velfærden, ved: at få flere arbejdspladser til kommunen ved at fastholde og tiltrække virksomheder at få flere borgere og gerne mange, der bidrager med ressourcer til fællesskabet og til at skabe rammen om det gode hverdagsliv. For at sikre at udviklingen går i den retning, vi ønsker, har kommunen opstillet tre effektmål, som der årligt følges op på. Se tabel 4. Indsatser i 2015 For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om en levende by i vækst. Disse er kort beskrevet nedenfor. Letbanen langs Ring 3 I 2015 er der udarbejdet en Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for området omkring den kommende letbane. VVM redegørelsen, som har været i høring hos borgerne, udgør et væsentligt grundlag for den anlægslov om letbanen, der skal vedtages i foråret I 2015 er der endvidere arbejdet indgående med at detailprojektere anlægsarbejdet. Dette er en forberedelse til de udbudsprocesser, der påbegyndes i 2016 forud for den endelige udvælgelse af de entreprenører, der skal stå for anlægsarbejdet. Når letbanen kommer i drift, vil den som en hurtigt og effektivt transportform medvirke til at skabe vækst og udvikling i Gladsaxe Kommune, og den vil allerede i anlægsfasen skabe flere tusinde nye arbejdspladser. Samtidig vil letbanen øge fremkommeligheden langs Ring 3. Gladsaxe Kommune skal i alt indskyde 286,4 millioner kroner (2013-niveau) i letbaneselskabet frem mod 2056, og i 2015 indbetalte kommunen et indskud på 14,8 millioner kroner til letbaneselskabet. Ny vækststrategi og GladsaxeLiv Vækststrategien sætter en ambitiøs dagsorden for Gladsaxe Kommune i de kommende år. Strategiens målsætninger er aktivt at bidrage til, at hovedstadsregionen bliver en konkurrencedygtig metropol, at samtænke vækst med velfærd, og at nytænke vores praksis på en række områder blandt andet i forhold til at udvikle en fremragende virksomhedsservice og velfærdstilbud på forkant. Byrådet har afsat midler til at gøre en ekstra indsats for at fremme den levende by. Indsatsen rettes mod at udvikle byen der, hvor Gladsaxeborgerne mødes det kalder vi GladsaxeLiv. Ved Søborg Torv har der i 2015 været etableret sand og opholdsmuligheder med en klar grøn afgrænsning for at gøre pladsen mere intim og skærme mod trafikken. På torvets parkdel blev der opsat flere borde og bænke, der har været flittigt brugt. Ved Bibliografen er der etableret Tabel 4. Effektmål for Levende by i vækst Effektmål 2015 Resultat Antallet af virksomheder i Gladsaxe med over en ansat skal stige. I 2012 var der virksomheder Opfyldt Antallet af arbejdspladser i Gladsaxe skal stige. I 2013 var der arbejdspladser Opfyldt Antallet af nye boliger i Gladsaxe skal stige I 2013 var der boliger. Opfyldt 23

13 Levende by i vækst og Alle børn skal lære mere Alle børn skal lære mere Levende by i vækst Alle børn skal lære mere Unge i uddannelse og job Bydel i social balance Flere borgere skal leve sundere Alder ingen hindring Klimabevidste valg Økonomisk råderum 24 en gadehave oven på den eksisterende belægning for at trække Bibliografen ud i byrummet. Der blev i 2015 brugt cirka 0,7 millioner kroner til disse formål. Kommunen har endvidere påbegyndt etableringen af en nytænkende legeplads i bibliotekshaven ved Hovebiblioteket. Målet er at skabe et nyt vartegn og samlingspunkt for området omkring Hovedbiblioteket. For at skabe transparens og direkte forbindelse og sammenhæng mellem Bibliotekshaven og Hovedbiblioteket, er biblioteket blevet åbnet mod haven, og der etableres i 2016 en udendørs scene i tilknytning til den nye legeplads. Tidssvarende boliger til handicappede på Kellersvej De eksisterende boliger på Kellersvej er opført i 1961 og er ikke længere tidssvarende. Byrådet har derfor besluttet at nedrive en del af disse for at bygge 78 nye almene boliger til handicappede borgere i perioden I 2015 er der afholdt en arkitektkonkurrence, som Totalrådgiver ved CUBO-arkitekter A/S vandt. Deres forslag skilte sig ud fra de øvrige fire konkurrenceprojekter ved en meget overbevisende trafikal løsning med opdeling mellem svage og stærke trafikanter. Den nye bebyggelse vil blive udformet med en fin forståelse for at støtte forskelligartede fællesskaber, samtidig med at den på en harmonisk måde spiller op til de eksisterende bygninger og områdets fine parkkarakter. I 2015 er der desuden arbejdet med en genhusningsplan for beboerne i byggeperioden, og der er udarbejdet en ny lokalplan for området. Der er til projektet afsat 128 millioner kroner i perioden , og der er med udgangen af 2015 brugt i alt 5,6 millioner kroner til især rådgiverhonorarer og arkitektkonkurrence. Revitalisering af Bagsværd Sø Gladsaxe Kommune har sammen med Københavns Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og Team Danmark stiftet Fonden Danmarks Rostadion Bagsværd Sø. Fonden skal stå for realisering af det ambitiøse projekt at sikre og forbedre Bagsværd Sø som træningssted og konkurrenceanlæg for den absolutte elite inden for dansk roning, kano og kajak. Projektet har modtaget tilsagn om støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 50 millioner kroner. Gladsaxe Kommune har udarbejdet en plejeplan for hele det fredede område omkring Bagsværd Sø og Lyngby Sø. Plejeplanen giver retningen for de kommende års pleje og genopretning af naturen i området i samspil med områdets intensive benyttelse til mange rekreative formål. Der er i 2015 brugt 0,2 millioner kroner på projektet. Gladsaxe Kommune vil indgå i et tæt samarbejde med Fonden Danmarks Rostadion Bagsværd Sø for at sikre, at udviklingen af de rekreative arealer bliver et levende bevis på, hvordan man tilgodeser den professionelle idræt og breddeidrætten og samtidigt skaber en rigdom af rekreative muligheder for en lang række øvrige brugere. Alt sammen i skånsom og respektfuld balance med natur og miljø. Der er i 2015 brugt 0,1 millioner kroner til dette. Telefonfabrikken I 2015 har cirka 25 borgere søgt råd og vejledning hos KulturSkaberne, der er Gladsaxe Kommunes tilbud til kreative og driftige borgere med en god idé til et nyt kulturtilbud. Der er kommet 15 nye tilbud ud af ideerne. KulturSkaberne er med til at udvikle vedkommende og relevante kulturtilbud for, med og af borgerne. I regi af kulturfestivalen Gladsaxe Loves Culture samlede Telefonfabrikken og Gladsaxe Kommunes integrationsråd i primært frivillige kulturaktører. Gladsaxe Loves Culture danner rammen om oplevelser og møder på tværs af kunstneriske udtryksformer, køn, alder, kulturel oprindelse og interesser. Uanset baggrund og formåen skal alle børn udfordres på det faglige niveau, hvor de er. Alle børn skal have de nødvendige faglige, personlige og sociale kompetencer, så de kan mestre eget liv og klare sig i fremtidens samfund. I Gladsaxe Kommunes dagtilbud, skoler og fritidsliv skal børnene opleve, at de er en del af et Tabel 5. Effektmål for Alle børn skal lære mere fællesskab med pligter og rettigheder, hvor den enkelte bidrager og opnår værdifuld livserfaring. Alle børn skal have medansvar og selvbestemmelse, så de trives og bliver aktive medspillere i deres eget liv. Arbejdet med at skabe de bedste læringsmiljøer for børn og unge sker i tæt samarbejde med forældrene. For at sikre at udviklingen går i den retning, vi ønsker, har kommunen opstillet fire effektmål, som der årligt følges op på. Se tabel 5. Effektmål 2015 Resultat Andelen af elever med gode resultater skal stige Andelen af karakterer på 10 og 12 ved 9. klasses afgangsprø-ve skal stige. I 2013 var den gennemsnitlige andel på 34%. 38% 38% Opfyldt 39% 40% 41% Andelen af elever med dårlige resultater skal falde Andelen af karakterer, der ligger mellem -03 og 2 ved 9. klas-ses afgangsprøve skal falde. I 2013 var den gennemsnitlige andel 13%. Trivslen i folkeskolen skal stige. I skoleåret 2014/2015 havde Gladsaxe Kommune følgende gennemsnit på 3.6 i fire indikatorer, hvor der scores mellem 0 og 5. De 0-6 åriges sproglige kompetencer skal styrkes Andelen af børn i kategorierne sikker og på vej skal stige. I skoleåret 2013/2014 var andelen 88,5%. 12% 12% Opfyldt 3,65 3,65 Opfyldt 89% 89% Opfyldt 11,5% 11% 10,5% 3,75 3,75 3,85 89,5% 90% 90,5% 25

14 Alle børn skal lære mere og Unge i uddannelse og job Unge i uddannelse og job Levende by i vækst Alle børn skal lære mere Unge i uddannelse og job Bydel i social balance Flere borgere skal leve sundere Alder ingen hindring Klimabevidste valg Økonomisk råderum 26 Indsatser i 2015 For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om, at alle børn skal lære mere. Disse er kort beskrevet nedenfor. Skolereform Gladsaxe Kommune arbejder målrettet med at realisere folkeskolereformen, så målet om, at alle børn skal lære mere, opnås. I 2015 er der gennemført omfattende kompetenceudviklingsforløb, der skal sikre, at det enkelte barns læring og trivsel er i centrum for de aktiviteter, der gennemføres i skolen. Med udgangen af 2015 er alle pædagogiske medarbejdere blevet uddannet, så de arbejder med tydelige differentierede læringsmål og kontinuerlig feedback ud fra et styrkebaseret læringssyn. Den interne uddannelse sikrer samtidig, at de pædagogiske medarbejdere har fået et fundament for deltagelse i det fireårige kompetenceudviklingsprojekt Synlig læring. Projektet er et samarbejde mellem Rudersdal, Lyngby-Tårbæk, Gentofte og Gladsaxe Kommuner. Synlig læring er igangsat på skolerne i august 2015 og er finansieret af midler fra AP Møller Fonden samt budgetbeløb fra de samarbejdende kommuner. Projektet har i 2015 kostet 3,0 millioner kroner, heraf har AP Møller Fonden finansieret 1,5 millioner kroner. Ud over den fælles kompetenceudvikling er der gennemført specifik kompetenceudvikling af læringsagenter på skolerne. Udvalgte lærere uddannes herudover i linjefag for at højne kompetencedækningen i skolerne. De mange organisatoriske forandringer, som er gennemført som led i realiseringen af folkeskolereformen, er nu fuldt implementeret. Der arbejdes målrettet med videndeling og et fælles mindset på tværs af skolerne, gennem et tættere strategisk samarbejde og en digital platform for læringsforløb, der er skræddersyet Gladsaxe skolevæsens metode for individuelle, differentierede læringsmål. De mange forskellige tiltag sker i tæt dialog med de faglige organisationer. Implementering af Strategi for den fremtidige dagtilbudsstruktur For at Gladsaxe Kommune også i fremtiden kan tilbyde en høj kvalitet i dagtilbuddene er det nødvendigt at ændre på strukturen i børnehusene over en årrække. Af Strategi for den fremtidige dagtilbudsstruktur opdatering og implementeringsplan fremgår en struktureret og detaljeret plan for udbygning, nybygning og afvikling af i alt 23 af kommunens børnehuse. Byrådet har afsat 135 millioner kroner til dette. På kort sigt ( ) skal ni børnehuse enten nybygges, udvides, sammenlægges, ombygges eller afvikles. Seks byggeprojekter i forskellige størrelsesordner er i gangsat henover 2015, og de første byggeprojekter forventes færdiggjort og indviet i løbet af sommeren Samlet er der brugt 3,4 millioner kroner i 2015 på de seks byggeprojekter. Alle unge skal have uddannelse og job. Der er et stort lokal- og landspolitisk fokus på målsætningen om at få de unge i job og uddannelse. Forventningerne til fremtidens folkeskole er høje, men de unges uddannelsesparathed og muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse og senere jobmuligheder afhænger i lige så høj grad af opbakningen hjemmefra og opvækstvilkår i øvrigt. I Gladsaxe Kommune har vi fokus på de unge årige, som har brug for en ekstra indsats til at gennemføre en uddannelse og etablere en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er tale om årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Heriblandt også socialt udfordret unge og unge med fysisk eller psykisk handicap. For at sikre at udviklingen går i den retning, vi ønsker, har kommunen opstillet tre effektmål, som der årligt følges op på. Se tabel 6. Indsatser i 2015 For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om at unge skal i uddannelse og job. Disse er kort beskrevet nedenfor. Virksomhedsrettet indsats En aktiv virksomhedsrettet indsats er sammen med uddannelse ofte den korteste vej til varig beskæftigelse. Derfor har Byrådet i 2015 prioriteret den virksomhedsrettede indsats målrettet unge. I 2015 har Ungeenheden haft fokus på virksomhedspraktikker for ledige uddannelsesparate og arbejdspraktikker for unge mellem 15 og 18 år. Der er i 2015 afsat 0,5 millioner kroner til indsatsen. Det var i 2015 målet, at 24 unge (målt i fuldtidspersoner) ville få en lære- eller praktikplads, og det er lykkedes at skaffe læreeller praktikplads til 24 unge, svarende til 14,7 helårspersoner. Indsatsen har medført en besparelse på 0,8 millioner kroner i I 2015 har der også været fokus på unges tidlige erfaringer med arbejdsmarkedet i form af f.eks. fritidsjob, da det øger sandsynligheden for, at de unge senere i livet opnår varig beskæftigelse og selvforsørgelse. I den forbindelse blev et nyt virksomhedsnetværk etableret i Gladsaxe Kommune i 2015 Virksomhedsnetværket for Unges Vej ind i Arbejdslivet, VUVA. Netværkets formål er at styrke det sociale ansvar for, at unge i Gladsaxe bliver til stærke samfundsborgere og en del af arbejdsstyrken. 27