En bæredygtig udvikling i Fuglebjerg Kommune

Transkript

1 En bæredygtig udvikling i Fuglebjerg Kommune Fuglebjerg Kommunalbestyrelse har vedtaget Forslag til Kommuneplan , der skal beskrive udviklingen i kommunen de næste otte år. Kommuneplanen afløser Kommuneplan Kommuneplanen afspejler de intentioner og mål Kommunalbestyrelsen har for kommunens udvikling her og nu, og for hvordan ønsker og behov fra borgerne kan imødekommes. Kommunens vilkår ændrer sig til stadighed, bl.a.: Der sker ændringer i fordelingen mellem antallet af børn, erhvervsaktive og ældre i kommunen. Der sker ændringer i opgavefordelingen mellem stat og kommuner. Skattegrundlaget pr. indbygger er følsomt ved selv små ændringer. Der sker store ændringer i afgang og tilgang af borgere i kommunen. Ændrede vilkår betyder også at udvikling og prioriteringer i kommunen ofte må ændres, så de passer til hvilke økonomiske muligheder og behov der er grundlaget. Kommunalbestyrelsens mål med kommuneplanen er at fortsætte og udvikle dialogen og et praktisk samarbejde med borgere, erhvervsliv m.fl., og planen skal bl.a. fungere som grundlag for at igangsætte nye samarbejdsprojekter. I Kommuneplan vælger Kommunalbestyrelsen midlerne til at styre udviklingen og redegør for, hvad der skal ske for at realisere målene. Kommuneplanen er både en udviklingsplan og en fysisk plan for arealanvendelsen i kommunen. Først og fremmest har Kommunalbestyrelsen beskrevet de kvaliteter, som ønskes fremmet de næste otte år via samarbejde og dialog med kommunens borgere. Hovedtemaet i Kommuneplan er En bæredygtig kommune forstået som kommunens evne til at klare nuværende og fremtidige opgaver. Kommunalbestyrelsen har den opfattelse, at der i en kommune er brug for en god dialog, et godt miljø, en god økonomi og en høj grad af effektivitet. Det overordnede mål for Kommunalbestyrelsen er at vi i Fuglebjerg selv sætter dagsordenen for kommu-nens udvikling så langt som det er muligt. Fordi det også i fremtiden skal være godt: At bo i kommunen At opholde sig i kommunen At leve i kommunen At arbejde i kommunen Fuglebjerg Kommunalbestyrelse vil benytte lejligheden til at takke de mange borgere i kommunen, der med forslag og ideer har bidraget til Kommuneplan Forslagene og ideerne har haft stor indflydelse på kommuneplanen. Enten som konkrete tiltag eller som kommende udviklingsmuligheder. Det er Kommunalbestyrelsens ønske, at erhvervsliv og mange borgere aktivt vil benytte den kommende Kommuneplan og deltage i en fortsat dialog om kommunens udvikling. På Fuglebjerg Kommunalbestyrelses vegne Henrik Villadsen borgmester

2 Hvad er en kommuneplan? En kommuneplan beskriver den ønskede udvikling i byerne, landsbyerne og det åbne land. Alle kommuner skal hvert fjerde år vurdere om den eksisterende kommuneplan skal revideres helt eller delvist, eller om planen skal vedtages for en ny fireårig periode. En kommuneplan skal indeholde: dels en redegørelse for planens forudsætninger, dels en hovedstruktur med de overordnede mål for udvikling og arealanvendelse af hele kommunen herunder bl.a. udbygning med boliger og arbejdspladser, dels en beskrivelse af rammerne for lokalplanlægningen i de enkelte dele af kommunen. Ingen enkeltborger eller grundejer er bundet af kommuneplanens hovedstruktur. Derimod er Kommunalbestyrelsen forpligtet til at arbejde for planens gennemførelse. Kommuneplanens intentioner sikres bl.a. gennem udarbejdelse og tinglysning af lokalplaner, og først her får planen bindende virkning for kommunens borgere og grundejere. Sammenhæng med anden planlægning Kommuneplanen er et led i et større lovbestemt plansystem, som består af landsplanlægning, regionsplanlægning, kommuneplanlægning og lokalplanlægning. Kommuneplanen må ikke stride mod lands- og regionplanlægningen. Og lokalplanerne skal holde sig inden for rammerne af kommuneplanen. Har kommuneplanen nogen betydning? Kommuneplan 2002 afløser Kommuneplan Kommuneplanen er den vedtagne fremtidsplan, der danner grundlag for beslutninger og planlægning i Fuglebjerg Kommune de kommende år. Kommuneplanen afspejler de overordnede prioriteringer, mål og strategier for kommunens udvikling, mens det er lokalplanerne, som konkret, detaljeret og bindende beskriver, hvordan den fysiske planlægning skal ske. Kommuneplanlægning drejer sig om vore levevilkår og planlægning er at vælge noget og fravælge andet. Sådan er Kommuneplan 2002 opbygget Kommuneplan 2002 er opdelt i 5 dele: Generelle forudsætninger Hovedstruktur Rammebestemmelser Zonelovskompetence Bilag I afsnittet generelle forudsætninger beskrives den overordnede planlægning og Fuglebjerg Kommunes generelle udvikling de seneste år. I Hovedstrukturen beskriver Kommunalbestyrelsen både kommuneplanens forudsætninger (status) og redegør for visioner, mål og de styringsmidler, der kan anvendes, for at nå målene.

3 Kommunalbestyrelsen redegør også for, hvordan nogle af målene kan realiseres inden for de næste 4-5 år af planperioden. Til sidst i afsnittet er hovedstrukturen for Fuglebjerg Kommunes centerbyer (kommunecenter og lokalcenter) angivet på kortbilag. Under rammebestemmelser konkretiseres retnings linierne for de enkelte områders planlægning og administration. Her fastsættes rammerne for indholdet af lokalplaner, bl.a. bestemmelser om områdernes anvendelse og ny bebyggelsesomfang. I afsnittet zonelovskompetence er afgrænset de landsbyer, hvor Fuglebjerg Kommune har zonelovskompetencen. Bilagene relaterer sig til rammebestemmelserne. Visioner på et bæredygtigt grundlag Som noget nyt og centralt i kommuneplanen er der et afsnit om Kommunalbestyrelsens visioner for kommunens udvikling på et bæredygtigt grundlag. Kommunalbestyrelsen opfatter visionen som et overordnet mål, et pejlemærke for kommunens kurs for fremtiden. Kommunalbestyrelsen opfatter bæredygtighed, som de demokratiske, miljømæssige og økonomiske muligheder og redskaber som afgør i hvilken grad vore mål kan nås. Regionplanen Regionplan for Vestsjællands Amt er under revision. Den nye regionplan ventes endeligt vedtaget i slutningen af 2001 og inden Kommuneplan 2002 vedtages. Regionplanen indeholder overordnede retningslinier for en lang række af de emner, der er indeholdt i kommuneplanen. Kommuneplan 2002 er i store træk i overensstemmelse med regionplanen. Enkelte arealudlæg er ikke i overensstemmelse med den gældende Region plan Kommuneplanens bestemmelser for disse områder er derfor betinget af, at ændringerne medtages i en kommende regionplan. Realisering af Kommuneplan 2002 Kommuneplan 2002 har afstukket en kurs for de kommende års udvikling i kommunen. I afsnittene om visioner på et bæredygtigt grundlag og hovedstrukturen i øvrigt har Kommunalbestyrelsen med baggrund i opstillede målsætninger valgt midlerne til at styre udviklingen samt gjort rede for, hvad der skal til for at realisere målene. Kommuneplanen kan naturligvis ikke gennemføres på én gang, men må politisk prioriteres gennem hele planperioden. Hvornår de enkelte mål kan realiseres vil ikke mindst afhænge af kommunens budget. Fra og med 2003 vil Kommunalbestyrelsen hvert forår lave en opfølgning på kommuneplanen. Denne status vil være en gennemgang af hvilke mål der er nået i det foregående år og hvordan. Det vil også være en redegørelse for hvilke mål der ikke er nået og hvorfor de ikke er nået. Endelig vil opfølgningen være en beskrivelse af ændrede vilkår i kommunen. Den årlige redegørelse bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside, og vil desuden være et vigtigt led i kommunens budgetlægning.

4 Ved at kombinere plan og økonomi bliver kommuneplanen et brugbart redskab til dialog med borgerne og til styring af Fuglebjerg Kommunes udvikling. Nye forudsætninger Samfundet er i stadig udvikling. Kommunernes opgaver og grundlaget for udførelse af opgaverne ændrer sig. Kommunalbestyrelsens opgave er bl.a. løbende at tilpasse grundlaget til ændrede vilkår. Tilsvarende må borgerne forholde sig til de politiske udspil, der kommer som følge af udviklingen. Kommuneplanen skal ses i dette lys. Som styrende i forhold til de mål og handlingsplaner, der besluttes af Kommunalbestyrelsen, og samtidig påvirkelig over for nye tendenser, nye udviklingsmuligheder og nye mål.

5 Borgerdebat om kommuneplanen Forud for dette oplæg til Kommuneplan 2002 har der været en debatperiode i kommunen. Alle husstande i kommunen modtog omkring den 1. marts 2001 et debatoplæg med en indbydelse til at indsende ideer og forslag til oplægget. Alle borgere har desuden kunnet rekvirere inspirationspjecer om udvalgte temaer. De indsendte idéer og forslag blev præsenteret på et borgermøde den 15. maj 2001 og har haft stor indflydelse på den endelige Kommuneplan I det følgende er en sammenfatning af de indsendte ideer og forslag fra borgerdebatten. Debatoplægget 1. debatperiode Debatoplægget Fuglebjerg for fremtiden! blev den 1. marts 2001 udsendt til alle husstande i kommunen. Oplægget var en invitation til alle borgere og erhvervsliv i Fuglebjerg Kommune om at deltage i debatten om, hvordan kommunen skal udvikle sig for fremtiden. Debatoplægget indeholdt en række visioner for kommunens udvikling og Kommunalbestyrelsensens opfattelse af, hvad den forstår ved en bæredygtig og holdbar udvikling. Pjecen fortalte også, hvordan man som borger i kommunen kunne deltage i debatten: Ved at sende sine forslag og idéer direkte til kommunen. Ved at sende sine forslag og idéer til kommunens hjemmeside, hvor alle indkomne forslag er samlet og tilgængelige for alle. Ved at oprette en studiekreds i LOF-regi uden deltagerbetaling. Til brug i debatten havde kommunen lavet 7 små inspirationspjecer med følgende temaer: Lokalt demokrati. Bosætning. Børn og unge. Erhverv og beskæftigelse. Fritid og kultur. Miljø og teknik. Voksne og ældre. Pjecerne fortæller kort om kommunale serviceområder og stiller en række spørgsmål til debat. De indkomne forslag og ideer Kommunen har i alt modtaget 11 forslag. Nogle er stillet som enkeltstående forslag, andre som større sammenhængende forslag. I alt har ca. 50 borgere deltaget i debatten, og de 11 indsendte forslag rummer i alt ca. 100 konkrete idéer til kommunens fremtidige udvikling. På et borgermøde den 15. maj 2001 i Fugleparken fik alle foreslagsstillere lejlighed til selv at fremlægge og motivere deres forslag. På de næste sider er en oversigt over alle indkomne forslag. Den videre debat 2. debatperiode På et borgermøde den 22. august 2001 præsenterede Kommunalbestyrelsen det endelige kommuneplanoplæg for Kommuneplan Samme dag kunne oplægget læses på kommunens hjemmeside Oplægget var lagt frem på biblioteket og i kommunens administrationsbygning, ligesom enhver

6 kunne få det tilsendt ved at henvende sig til kommunen. Den 2. debatperiode (offentlighedsfase) varede 8 uger fra 22. august 18. oktober 2001, og i denne periode kunne alle komme med indsigelser og ændringsforslag til kommuneplanoplægget. Vedtagelse af den endelige Kommuneplan 2002 Kommunalbestyrelsen principgodkendte kommuneplanen i november 2001, og bestemte at overlade til den nye Kommunalbestyrelse at vedtage kommuneplanen endeligt. Kommuneplan blev vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 16. maj Oversigt over indkomne forslag i borgerdebatten På denne side er med korte stikord angivet de i alt ca. 100 konkrete idéer, der er indkommet som følge af borgerdebatten. Idéerne bringes i den rækkefølge, de er kommet til kommunen. Hvis flere har indsendt forslag om samme emne, er det angivet i parentes. Kommunens ansatte og Kommunalbestyrelsens medlemmer kan handle bæredygtigt. Udbygning af telebusordning. Trafiksanering i Sandved. Gadelamper på sti i Sandved. Etablering af stier for gående, cyklende og ridende (flere forslag). Tiltrække nye skatteydere (flere forslag). Flere P-pladser i Fuglebjerg (flere forslag). Etablering af lastbilparkering i Fuglebjerg/Sandved. Forbedret service for busstationen i Fuglebjerg. Koordinering af den kollektive transport. Langsigtet erhvervspolitik (flere forslag). Etablering af bredbåndsnet (flere forslag). Specialbutikker i Fuglebjerg. Principper for boligrenovering og byggemodning. Tilpasse åbningstider i daginstitutioner (flere forslag). Kør med mig ordning (privat kollektiv transport). Mønsterlandbrug til produktion af rapsolie til brændstof til miljøforbedret kørsel. Miljøpleje med får/geder mod bjørneklo. Sikre adgang til naturen og sikre skoleveje. Lokal økologisk produktion til kommunens institutioner (flere forslag). Reduktion af CO2-udslip og energiforbrug. Renere vandløb; indsats mod: spildevand, omlægning til skånsomme og biologisk nedbrydelige produkter. Forslag til indsatsområder indenfor ungdomspolitik og børn- og ungepolitik. Undersøge udliciteringsmuligheder (flere forslag). Styrket erhvervsstruktur baseret på små virksomheder (flere forslag). Bedre samarbejde mellem landsbyer og byer; indenfor fritidslivet hhv. inden for erhvervslivet. Forslag til boligudbygning (flere forslag). Sikre trygge rammer for ældre ved hjælp til selvhjælp princip. Alternative løsninger for børnepasning (flere forslag). Erhvervsklasse for 10. skoleår. Byfornyelse også i landsbyerne. Nye fritidstilbud (bl.a. golfbane). Etablering af beboerforeninger/bylaug. Kombination af skovrejsning og udstykning. Regulering af bygrænser i landsbyerne. Placering af storparceller ved Fuglebjerg by. Arbejdsgruppe vedr. arbejdspladser baseret på erhverv og turisme. Forbedrede faciliteter for P-pladser ved Tystrup sø (flere forslag). Samarbejde mellem erhvervsliv og skolerne for at skabe tilbud for skoletrætte børn.

7 Udlægge areal til serviceerhverv. Forbedrede forhold for skolebørn. Max. 3 elever om hver PC`er i skolen. Køleskabe i alle klasseværelser. Etablering af ungdomsmiljø på Fuglebjerg Skole. Styrket samarbejde mellem skole, ungdomsskole og SSP. Fritidsklub i tilknytning til Fuglebjerg-Hallen. Etablering af internetcafé i kommunen (flere forslag). Tennisbaner ved Fuglebjerg-Hallen. Mere fleksibelt tilbud til ældre (rengøring, madordning m.v.). Etablering af træningscenter for ældre. Arbejde for at kommunen ingen kontanthjælpsmodtagere har. Udarbejde kommunale folkelige budgetter. Ledsage borgernes ønskeseddel med overslag over hvad de medfører af udgifter i drift og anlæg. Anføre statistiske oplysninger i kommuneplanen. Ved annoncering af Kommunalbestyrelsesmøder gøres opmærksom på muligheden for (udvidet) dialog mellem borgere og politikere. Vigtige punkter på kommunalbestyrelsesmøder omtales og begrundes på forhånd i dagspressen. Kommunens gæld skal væk evt. med skatteforhøjelse. Til ethvert kommunalt forbrug skal pengene være anvist på forhånd. Undlade at forny week-end attester for at tiltrække nye skatteborgere. Satse på områder, der går ud over det lovbestemte. Skovrejsning/beplantning både på kommunale og privatejede arealer. Markere kommunegrænsen (ved indfaldsveje) med beplantning der har signalværdi. Forbedret adgang og brug af naturen genetablering af stier, etablering af nye stier ( forbindelsesstier), bedre skiltning, pleje af gærder, net af cykel- og ridestier, adgang til fortidsminder. Målrettet indsats mod roderi /udendørs opbevaring af uindregistrerede køretøjer hos grundejere. Respekt for/gennemførelse af fredningsbestemmelser og beskyttelseslinier. Højst 50 cm af vejkanten bliver slået ved forårsslåning. Etablering af Fuglebjerg Forskønnelsesforening. Kun tilladelse til lettere industri, der ikke lugter, støjer eller forurener. Nedlagte landbrug kan anvendes til lettere industri og håndværk. Væsentligt byggeri kun i Fuglebjerg og Sandved/ Tornemark max. to etager og ikke i grønne områder, men derimod etablering af grønne oaser. Udfyldningsbyggeri i landsbyerne. Ikke flere vindmøller end nuværende 33 elproducerende. Etablering af cykelstier langs stærkt trafikerede veje. Kollektive transport til/fra stationer i Glumsø og Sorø forbedres. Udsende kommunal vejledning om hvilke afløbsforhold, der kan godkendes. Fastholde ældreplejens nuværende værdigrundlag. Aktiv indsats for at flere borgere bliver bekendt med ældrepolitikken. Etablering af nyt bofællesskab for demente tilsvarende Margrethehaven. Finde en løsning for pladsmangel i Fugleparkens aktivitetscenter. Lejlighed for at erhvervsdrivende kan etablere filialer i Fugleparken. Fuglebjerg-ordning for ældre. Et klippekortsystem, der giver ældre tilbud om såvel inden- som udendørs træningsmuligheder året rundt. Etablering af seniorbofællesskaber og bredt udbud for ældre af boliger af varierende størrelse. Lokaleanvisning og økonomisk håndsrækning til interessegrupper. Delvis brugerbetaling på en lang række områder.

8 Generelle forudsætninger - Lands- og regionplanlægning Sammenhæng med øvrig planlægning Kommuneplanen er som allerede nævnt et led i et større plansystem. Det består af landsplanlægning, regionplanlægning (amternes planlægning), kommuneplanlægning og lokalplanlægning. Landsplanlægning Landsplanlægningen omfatter emner og projekter i den fysiske planlægning, som vurderes at have national betydning. Derfor er landsplanlægningen en ramme om og et supplement til den planlægning, der foregår i amter og kommuner. Redskaberne i landsplanlægningen er bl.a. landsplanredegørelse, landsplandirektiver samt informative og planfaglige vejledninger. De vigtigste statslige udmeldinger på planlægningsområdet har de seneste år omhandlet miljø og bæredygtig udvikling, udviklingen i landdistrikterne samt internationale perspektiver. I landsplandirektiver har Miljøministeren forudsat en særlig indsats på udvalgte områder senest indenfor områderne kystplanlægning, vindmølleplanlægning og skovrejsning. Regionplanlægning I forslag til Regionplan opstiller Vestsjællands Amt en vision for amtets udvikling med et ønske om at udvikle erhvervsliv og bosætning med respekt for det enkelte menneskes muligheder for at leve et aktivt socialt liv i et rent miljø og opleve en mangfoldighed i natur og landskab. Som baggrund for visionen lægger Amtsrådet vægt på to centrale udgangspunkter: Det enkelte menneskes udfoldelses- og oplevelsesmuligheder samt sundhed. "Det grønne", herunder rent miljø, grundvand mv. og mangfoldighed i landskabet og naturen. Forslaget til Regionplan lægger i det hele taget vægt på det bæredygtige element i udvikling, og er dermed en naturlig ramme og reference for Fuglebjerg Kommunes forslag til Kommuneplan Af forslaget til Regionplan bemærkes bl.a. følgende af interesse for Fuglebjerg Kommune: Byudvikling: Af kortbilag fremgår, at der er medtaget byområder der via kommuneplanlægning kan byudvikles: 2. etape af Stjernelunden, Fuglebjerg.

9 Erhvervsområde ved Korsørvej, Fuglebjerg. Boligområde, Fuglebjerggårds have, Fuglebjerg. Udvidelse af erhvervsområde, Sandved øst. Erhvervsområde Syvhøjvej, Tornemark. Teknik og kystzone: Begrebet "uforstyrret landskab" er indført. Ses området i forhold til fredningen ved Tystrup- Bavelse søerne er området udvidet betydeligt mod syd. Fritid, kultur og skov: Der planlægges med regionale stier. Stierne er nye og en af disse er placeret på jernbanearealet Dalmose Sandved Arløse Skovhuse. Overfladevand: Kortbilag danner grundlag for kloakering af det åbne land. Der er desuden angivet tre lavbundsarealer i kommunen. Grundvand: I Fuglebjerg Kommune er fortsat placeret områder med særlige drikkevandsinteresser. Øvrige retningslinier: Eksisterende byzonearealer skal søges anvendt før nye inddrages i byzone. Muligheden for opstilling og udskiftning af vindmøller er kraftigt reduceret i forhold til tidligere. Som noget nyt er der udlagt områder ved en række af kommunens kirker. Fuglebjerg Kommune er tildelt en ramme af sengepladser i feriehoteller på 25. Fuglebjerg Kommune er ikke tildelt nogen ramme for campingpladser. Tillæg til spildevandsplan (spildevandsrensning) skal være udarbejdet senest 1 ½ år efter vedtagelse af regionplanen. Rummeligheden for nye boliger er opgjort til 53. Ca. halvdelen af kommunens areal opfattes som "større uforstyrret landskab". Fuglebjerg Kommunes bemærkninger til forslag til Regionplan Kommunalbestyrelsen i Fuglebjerg Kommune har i relation til kommuneplanlægningen indsendt bemærkninger til Vestsjællands Amts regionplanforslag på følgende områder: Fuglebjerg Kommune ønsker udlagt et erhvervsområde for byudvikling i den nordvestlige del af Fuglebjerg by afgrænset af rute 22, Korsørvej, og nuværende byzoneareal. Vestsjællands Amt opfordres til at rette henvendelse til Storstrøms Amt med henblik på at

10 hele arealet omkring Tystrup-Bavelse søerne udlægges som "uforstyrret landskab". Etablering af rundkørsel hvor Sandvedvej krydser rute 22. Trafiksanering af forholdene ved Hindholmvej (skoleområdet og Hindholmparken). Gode forbindelser for "den bløde trafik", der krydser rute 22. Et ønske om, at jordbrugsparceller efter en kommunal planlægning kan placeres i byzone ved kommunens mindre byer. Alternativt at Fuglebjerg Kommune udpeges som forsøgsområde for landbrugsparceller. Landsbyafgrænsninger m.v Ifølge lov om planlægning er amtet landzonemyndighed. Kommunen er dog landzonemyndighed i bl.a. landsbyer, der er entydigt afgrænset i kommuneplanen. Fuglebjerg Kommune har zonelovskompetencen i: Arløse Bendslev Haldagerlille Haldagermagle Holløse Hårslev Krummerup Kvislemark Nyrup Skafterup Sneslev Ting-Jellinge Tystrup Vinstrup Fuglebjerg Kommune har endvidere zonelovskompetencen i de landområder, der er omfattet af lokalplaner.

11 Generelle forudsætninger - Fuglebjerg Kommune i tal Arealanvendelse Fuglebjerg Kommunes samlede areal er ca ha, med hovedparten udlagt som dyrket landbrugsjord og skovarealer. Boligtyper Nedenstående diagram viser boligtypernes fordeling pr ifølge opgørelse fra Danmarks Statistik. Antal boliger i Fuglebjerg 2000 Parcelhuse Stuehuse til landbrugsejendomme 559 Række-, kæde- og dobbelthuse 396 Flerfamiliehuse 189 Anden helårsbeboelse 33 Sommerhuse 12 Kilde: Danmarks Statistik Befolkningsudviklingen Nedenstående diagram viser befolkningsudviklingen i Fuglebjerg Kommune i perioden Som det fremgår af diagrammet, har der for perioden været en stigning i befolkningstallet på i alt 344 personer svarende til 5,5 %. Med udgangspunkt i de faktiske fødselstal vurderes det, at befolkningen vil stige jævnt over den kommende planperiode fra indbyggere i 2001 til indbyggere i 2009 en stigning på i alt 370 personer svarende til 5,6 %.

12 Indbyggertal Prognose for indbyggertal Mænd Kvinder I alt Kilde: Danmarks Statistik Nedenstående tabel viser en prognose over udviklingen i Fuglebjerg Kommunes indbyggertal opdelt efter aldersgrupper og årstal år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder

13 17 66 år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder I alt Kilde: Danmarks Statistik Det bemærkes: At antallet af 0 2 årige (dagpleje, vuggestuepladser) forventes at stige med 27 (13 %) frem til At antallet af 3 5 årige (børnehavepladser) forventes at falde med 51 (17 %) frem til 2003, hvorefter tallet stiger igen. At antallet af 6 9 årige (skolefritidsordning) forventes at stige med 50 (13 %) frem til 2003, hvorefter tallet falder igen. At antallet af årige (klubvirksomhed) forventes at stige med 107 (21%) frem til At antallet af årige (10. klasse, efterskole) forventes at stige med 50 (31 %) frem til 2005 og med 71 (44 %) frem til At antallet af 6 16 årige (undervisningspligtige alder) forventes at stige fra 1056 personer i 2001 til 1231 i 2009 en stigning på i alt 175 (17 %). At antallet af årige (erhvervsaktive alder) forventes at stige med 234 (6 %) frem til At antallet af årige (pensioner) forventes at falde med 44 (7 %) frem til 2005, hvorefter tallet stiger en smule. At antallet af 80+ årige forventes at stige med 17 (6 %) frem til 2006, hvorefter tallet falder en smule.

14 Erhverv og beskæftigelse Arbejdsstyrke Iflg. Danmarks Statistik er den samlede arbejdsstyrke I Fuglebjerg Kommune i alderen årige i 2000 på i alt personer. Arbejdsstyrken fordeler sig med antal personer efter erhverv på følgende måde: Landbrug, gartneri og skovbrug 255 Fiskeri m.v. 0 Råstofudvinding 5 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 107 Tekstil-, beklædnings- og læderindustri 16 Træ-, papir- og grafisk industri 72 Mineralolie-, kemisk- og plastindustri m.v. 21 Sten-, ler- og glasindustri m.v. 35 Jern- og metalindustri 209 Møbelindustri og anden industri 35 Energi- og vandforsyning 24 Bygge- og anlægsvirksomhed 289 Handel med biler, autoreparation, servicestationer 89 Engros- og agenturhandel 163 Detailhandel og reparationsvirksomhed 186 Hotel- og restaurationsvirksomhed 54

15 Transportvirksomhed 150 Post og telekommunikation 41 Finansierings- og forsikringsvirksomhed 54 Udlejning og ejendomsformidling 31 Forretningsservice m.v. 139 Offentlig administration m.v. 163 Undervisning 190 Sundhedsvæsen m.v. 120 Sociale institutioner m.v. 483 Renovation, foreninger og forlystelser m.v. 148 Uoplyst erhverv 18 Kilde: Danmarks Statistik Arbejdspladser og pendling Danmarks Statistik har opgjort nedenstående statistik over beskæftigede personer der pendler ind eller ud af Fuglebjerg Kommune Indpendling i alt Mænd Kvinder Udpendling i alt Mænd Kvinder Kilde: Danmarks Statistik

16 Indpendling af arbejdskraft til kommunen er steget med 17 % fra 1996 til Udpendlingen er i samme periode steget med 11 %. Nettoudpendlingen er i perioden steget fra personer i 1996 til personer i Indpendling Indpendlerne til Fuglebjerg Kommune kommer fra 55 forskellige kommuner. Nedenfor er en oversigt over de 10 kommuner, hvorfra der kommer flest indpendlere: 1 Næstved Kommune Skælskør Kommune Slagelse Kommune 93 4 Hashøj Kommune 81 5 Sorø Kommune 42 6 Suså Kommune 32 7 Korsør Kommune 17 8 Ringsted Kommune Holmegaard Kommune Dianalund Kommune Haslev Kommune Kilde: Danmarks Statistik Udpendling Udpendlerne fra Fuglebjerg Kommune arbejder i 85 forskellige kommuner. Nedenfor er en oversigt over de 10 kommuner flest pendler til fra Fuglebjerg Kommune: 1 Slagelse Kommune Næstved Kommune Sorø Kommune Skælskør Kommune 154

17 5 Ringsted Kommune Hashøj Kommune København Kommune Suså Kommune 77 9 Korsør Kommune Holmegaard Kommune 32 Kilde: Danmarks Statistik Uddannelse Befolkningen i 1999 opdelt efter uddannelse aldersgruppen år Uddannelse Antal Grundskole i alt Mænd Kvinder Almengymnasial i alt Mænd Kvinder Erhvervsgymnasial i alt Mænd Kvinder Erhvervsfaglig i alt Mænd Kvinder Kort videregående i alt Mænd Kvinder Mellemlang videregående i alt Mænd

18 Kvinder 184 Lang videregående i alt Mænd Kvinder I alt 3854 Kilde: Danmarks Statistik Arbejdsløshed Ledighedsprocenten for Fuglebjerg Kommune har i sammenligning med gennemsnittet for Vestsjællands Amt henholdsvis for hele landet udviklet sig som nedenstående tabel viser: 1996/januar 1997/januar 1998/januar 1999/januar 2000/januar 2001/januar 2001/juni Fuglebjerg Mænd Kvinder Amtet Mænd Kvinder Hele landet Mænd Kvinder Kilde: Danmarks Statistik Ledighedsprocenten i juni måned 2001 opgjort efter alder og køn: årige årige årige årige årige Fuglebjerg i alt Mænd Kvinder Kilde: Danmarks Statistik

19 Hovedstruktur - Visioner på et bæredygtigt grundlag Kommunalbestyrelsen i Fuglebjerg Kommune vil skabe mulighederne for, at Fuglebjerg Kommune bliver en kommune, hvor det er muligt et leve et indholdsrigt liv med familie, arbejde og fritid. Kommunalbestyrelsen lægger vægt på, at en fremtidig udvikling sker på et bæredygtigt grundlag, forstået som kommunens evne til at klare nuværende og fremtidige opgaver. Kommunalbestyrelsen har den opfattelse, at der i en kommune er brug for en god dialog, et godt miljø, en god økonomi og en høj grad af effektivitet. Kommunalbestyrelsen ønsker: At skabe attraktive by- og landsbymiljøer. At skabe en kommune med plads til alle. At give mulighed for fællesskab, aktivitet og medansvar. At få flest mulige borgere, erhvervsliv og interessegrupper med i kommunens udvikling. At holde fast i kommunens historie, egenart og kvaliteter. At værne naturen og miljøet. Det skal være godt at bo i Fuglebjerg Kommune Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at gøre Fuglebjerg Kommune til et sted, hvor det er godt at bo hele livet. Kommunalbestyrelsen vil søge at skabe attraktive miljøer med gode udfoldelsesmuligheder for den enkelte familie og den enkelte borger. Vi skal have et varieret udbud af gode boliger i kommunecenteret Fuglebjerg, og i de mindre bysamfund vil Kommunalbestyrelsen være åben over for nye idéer, der kan udvikle landsbyerne og sikre befolkningsgrundlaget. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at fastholde eller øge befolkningstallet i kommunen for bl.a. at kunne opnå mere effektive stordriftsfordele. Det skal være godt at opholde sig i Fuglebjerg Kommune Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe bæredygtige bymiljøer, der kan give borgerne gode levevilkår. Kommunalbestyrelsen ønsker at udvikle bymiljøer, der bliver smukkere, mere velfungerende og attraktive både for borgere, erhvervsliv og besøgende. Byerne skal være steder, hvor det er rart at bo, opholde sig, arbejde og besøge. Det skal være godt at leve i Fuglebjerg Kommune Fuglebjerg skal være et sundt og godt sted at leve, lære og udvikle sig. Der skal sikres udviklende levevilkår for alle generationer og skabes muligheder for, at borgerne gennem egen indsats og lokalt engagement kan styrke deres livskvalitet. Der skal tilbydes den bedst mulige service i overensstemmelse med borgernes fælles og individuelle behov og med den bedst mulige udnyttelse af de menneskelige, faglige og økonomiske ressourcer. Kommunalbestyrelsen vil understøtte lokale initiativer, der gror frem af lokale ønsker og behov, når det sker i overensstemmelse med de mål og økonomiske rammer, Fuglebjerg Kommune arbejder indenfor. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for en øget evne til at levere et rimeligt serviceniveau og en økonomisk styrke til at kunne finansiere uventede opgaver. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at der til stadighed er kvalitet i de kommunale ydelser at borgerne får de ydelser, der er behov for, og som de har ret til. Herunder at ansætte og fastholde

20 medarbejdere og ledere, der er parat til fornyelse og omstilling, med de rette kvalifikationer og med evne og vilje til at bruge informationsteknologien. Det skal være godt at arbejde i Fuglebjerg Kommune Fuglebjerg Kommune har geografisk en central placering med kort afstand til Ringsted, Slagelse, Sorø og Næstved og med gode forbindelser til København. Kommunalbestyrelsens overordnede mål for erhvervspolitikken er at fremme beskæftigelsen i kommunen ved at tiltrække nye og gerne mindre ikke forurenende virksomheder som eksempelvis service, teknologi, rådgivning eller nichevirksomhed. Kommunalbestyrelsen vil desuden arbejde for og støtte eksisterende virksomheder i vækst og udviklingen af stærkere konkurrenceevne. Kommunalbestyrelsen er opmærksom på det meget store antal ind- og udpendlere i kommunen, og vil arbejde for at vej- og transportforhold tillader hurtige og sikre forbindelser. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere til kommunens institutioner og administration. Kommunalbestyrelsen lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og udviklingsmuligheder for personalet, og at den enkelte medarbejder i hele sit arbejde udstråler ansvarlighed, troværdighed, ærlighed, åbenhed og ordentlighed. Fuglebjerg Kommune skal være en grøn kommune Fuglebjerg Kommune har fået meget forærende fra naturens hånd. Den smukke natur betyder meget for den enkelte borgers trivsel, og den bidrager til at give Fuglebjerg Kommune et image som grøn kommune. I Fuglebjerg Kommunevåben indgår sneppen en sjælden og sky fugl, som har ynglesteder i området. Et symbol på en natur, der skal beskyttes, men også benyttes. Kommunalbestyrelsen vil i et bredt samarbejde med kommunens institutioner, borgere, erhvervsliv, de lokale organisationer og foreninger arbejde for en grøn udvikling i kommunen og derigennem forbedre den økologiske balance et overgangsår I de følgende afsnit af Hovedstrukturen er angivet, hvilke mål Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at gennemføre i perioden Kommunalbestyrelsens ambition har været at opstille realistiske og sammenhængende mål. Og samtidig betragter Kommunalbestyrelsen på flere måder 2002 som et spændende overgangsår. Fra den 1. januar 2002 vil en ny kommunalbestyrelse begynde sit arbejde. Og den første store opgave bliver netop at vedtage denne kommuneplan og arbejde for dens gennemførelse. I forbindelse med borgerdebatten om kommuneplanen kom der mange gode idéer og forslag fra kommunens borgere. En stor del af dem ér allerede indarbejdet i Kommuneplanen. Andre forslag og idéer har det ikke været muligt at gennemarbejde i den korte tid mellem borgerdebatten og det endelige forslag til Kommuneplan Derfor har kommunalbestyrelsen besluttet at alle indkomne borgerforslag i 2002 skal analyseres og vurderes med efterfølgende begrundet beslutning om viderebearbejdning, iværksættelse eller forkastelse. I den årlige redegørelse til borgerne (foråret 2003) vil analyse og vurderinger af borgerforslagene blive offentliggjort.

21 Hovedstruktur - Kommunens udvikling - en fælles opgave Status Kommunalbestyrelsen ønsker også fremover en dialog mellem de folkevalgte og befolkningen. Politikere skal kunne høre græsset gro og fornemme, hvad befolkningen ønsker og tænker. I Fuglebjerg Kommune er der ikke den store erfaring med eller tradition for formelt eller uformelt samarbejde og dialog mellem borgere og kommunalbestyrelse. I Lov om kommunernes styrelse gives der mulighed for etablering af lokaludvalg i kommunerne. Målet med lokaludvalg var tidligere er at inddrage repræsentanter for lokalområderne i de kommunale beslutningsprocesser. Kommunalbestyrelsen kunne tillægge lokaludvalgene reel kompetence på udvalgte områder. Forudsætningerne blev imidlertid ændret, fordi det ved lov blev besluttet at indføre brugerbestyrelser i folkeskoler og daginstitutioner. Kommunalbestyrelsen vil være åben overfor borgerønsker om at nedsætte lokaludvalg evt. som en forsøgsordning. Målsætningen vil i givet fald være at etablere lokaludvalg, der er rådgivende organer for Fuglebjerg Kommunalbestyrelse i arbejdet med den overordnede planlægning. Lokaludvalg skal i givet fald vejlede og støtte kommunalbestyrelse og administration i en effektiv opgaveløsning. Den fælles opgaveløsning skal gavne både lokalområderne og Fuglebjerg Kommunes borgere som helhed. Fuglebjerg Kommune ønsker i øvrigt at brugerbestyrelser og samarbejdsudvalg får indflydelse og medansvar, når de kommunale servicetilbud tilrettelægges. Forudsætningen for øget indflydelse og medansvar er en bevidst informationspolitik fra Fuglebjerg Kommunes side. En afgørende forudsætning for det lokale demokrati er, at borgerne har mulighed for at få indsigt i og information om de politiske beslutninger. Indsigt i og information er udgangspunkt for, at borgerne aktivt tager del i og forstår de nødvendige løsninger og beslutninger. Fuglebjerg Kommune er opmærksom på, at den moderne kommune som hovedsigte har at sikre udbuddet af servicetilbud i et positivt samspil med borgerne. Dette indebærer en positiv vilje til at understøtte initiativer, der har udgangspunkt i lokale ønsker og behov, når det kan ske i overensstemmelse med de overordnede mål og den overordnede økonomi for kommunen som helhed. Det er for Kommunalbestyrelsen ligeledes væsentligt at markere den enkelte borgers forpligtelser og medansvar for de fælles opgaver og dermed for Fuglebjerg Kommunes udvikling. Dette kan kun gøres gennem en bevidst informationspolitik, hvor Kommunalbestyrelsen åbent informerer om servicetilbud, initiativer, udvikling og vilkår. På denne baggrund ønsker Kommunalbestyrelsen at understøtte det lokale initiativ, det lokale engagement og den lokale udvikling. Kommunalbestyrelsens mål At udarbejde en aktiv og målrettet informationspolitik, der sikrer brugerbestyrelser, evt. lokaludvalg, borgere og medarbejdere forudsætningerne for medindflydelse og medansvar i forhold til Fuglebjerg Kommunes virksomhed. At udnytte de til enhver tid værende teknologiske muligheder for en hurtig og målrettet information til borgere og medarbejdere om Fuglebjerg Kommunes mål og strategier. At redegøre for og offentliggøre hvordan kommu- nalbestyrelsen har arbejdet med de opstillede

22 mål, og hvilke mål der er opfyldt eller ikke opfyldt. At drage nytte af borgernes viden og erfaringer om lokale forhold i relation til kommunens planlægning og udvikling. At etablere en bevidst dialog med lokalområdernes interessenter for at understøtte lokale initiativer i overensstemmelse med Fuglebjerg Kommunes overordnede målsætninger. Kommunalbestyrelsens valg af styringsmidler Med det formål at styrke dialogen og de reelle demokratiske processer i Fuglebjerg Kommune vil Kommunalbestyrelsen: Etablere en åben og konstruktiv dialog gennem kontinuerlige møder med brugerbestyrelser og evt. lokaludvalg. Udarbejde relevant informationsmateriale omkring Fuglebjerg Kommune og dens servicetilbud, der skal være let tilgængeligt for såvel nuværende borgere som tilflyttere. Gennem uddannelse løbende at højne kvaliteten af udsendte informationer. Realisering af kommunalbestyrelsens mål I planperioden vil Kommunalbestyrelsen søge målsætningerne realiseret gennem følgende: Udarbejde generel informationspolitik (2001). Afvikle kurser i forbindelse med nyvalg til brugerbestyrelser og evt. lokaludvalg om vilkår og muligheder (2002). Give mulighed for etablering af lokaludvalg (2004). Udarbejde og vedligeholde en borgervenlig kommunal hjemmeside (2002). Udarbejde et folkebudget, d.v.s. en let forståelig oversigt over kommunens budget (2003). Ved annoncering af kommunalbestyrelsesmøder gøres opmærksom på muligheden for (udvidet) dialog mellem borgere og politikere (2002). Vigtige punkter på kommunalbestyrelsesmøder omtales og begrundes på forhånd i dagspresse (2002). Årlig redegørelse på kommunens hjemmeside om hvilke mål der er nået eller ikke nået og hvorfor (2003). Etablere dialogmøder som opfølgning på kommuneplanens mål og intentioner (2003). Anvende brugerundersøgelser som pejling for borgernes grad af tilfredshed med den kommunale service (2004).

23 Hovedstruktur - Fuglebjerg kommune - en grøn kommune Status Det er en stor udfordring at skabe en bæredygtig udvikling. Og det forudsætter, at vi til stadighed medtænker miljøet i bredeste forstand. Kommunalbestyrelsen opfatter ikke miljømæssig bæredygtighed så snævert som økologi, grøn bevidsthed eller alternative livsformer. At medtænke miljøet er ikke længere et særskilt valg eller en bestemt politisk ideologi, men en nødvendighed. En nødvendighed hvis vi på én gang skal skabe og bevare forudsætningerne for vort og kommende generationers liv. Medtænker vi ikke miljøet i vor planlægning, bliver vore muligheder for udvikling i fremtiden begrænsede. Beskyttelse af miljøet er en nødvendighed for udviklingen ikke en forhindring. Der er ikke tale om et valg mellem enten miljøbeskyttelse eller udvikling, men om en gensidig afhængighed. Det bliver en forudsætning, at den enkelte borger, vore institutioner, lokale foreninger og erhvervslivet gennem dialog tager et ansvar for, at der opnås en bæredygtig udvikling i Fuglebjerg Kommune. Det bliver vigtigt at tage udganspunkt i, at et grønt image ud over at være forpligtende i stadig højere grad signalerer kvalitet i brugere, borgere og medarbejderes bevidsthed. Kommunalbestyrelsen forventer, at fremtidens borgere i stigende grad vil vælge bosted, arbejdsplads og indkøbssted dér, hvor der er taget hensyn til den bæredygtige udvikling. Som noget nyt er det Kommunalbestyrelsens rolle at virke inspirerende og igangsættende overfor borgere, institutioner, erhvervsliv m.fl. i forhold til initiativer, der tager højde for en bæredygtig udvikling. Et naturligt udgangspunkt i arbejdet for at skabe et bedre miljø, levevilkår og livskvalitet er de værdier, som Fuglebjerg Kommune har fået fra naturens hånd: Kysten, de store skovområder, bakker, gærder, vandløb og naturligvis Tystrup-Bavelse søerne. Denne smukke natur har stor betydning for borgernes trivsel, og den er med til at give Fuglebjerg Kommune et image som grøn kommune. Det er vigtigt, at alle i Fuglebjerg Kommune gør en aktiv indsats for at bevare, beskytte og forbedre naturværdierne med det sigte, at naturen skal beskyttes, men også benyttes. Fuglebjerg Kommune er i gang på flere områder. Indsatsområderne har bl.a. været: Siden 1993 har kommunen ikke anvendt pesticider eller andre kemikalier til bekæmpelse af ukrudt på offentlige arealer. Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo er undtaget herfra. Der bliver kun klippet rabatter én gang årligt. Undtaget herfra er i vejkryds (oversigtsforhold) og ved frøgræsmarker. Agenda 21-gruppen har i samarbejde med en borgergruppe udarbejdet en miljøhandlingsplan. Der er etableret et kontaktudvalg for kommunens vandværker, som to gange årligt koordinerer deres indsats. Etablering af telebusordning bl.a. med det formål at styrke den kollektive trafik frem for privatbilisme. Kommunen har vedtaget en spildevandsplan med prioritering af indsatsområder. Det er bl.a. besluttet at omlægge til biologisk/kemisk rensning.

24 På affaldsområdet er der for private husstande etableret en renovationsordning med 14-dagsstømning samt tilbud om sækkebaseret system eller containere. For erhvervsvirksomheder er der etableret mulighed for at anvende genbrugsstationerne. Der er opstillet kuber for papir- og glasindsamling flere steder i kommunen. Ved glatførebekæmpelse anvendes grus tilsat minimalt med salt (20%) for at binde gruset. Kommunen har udarbejdet en trafiksikkerhedsplan og har fuldført flere af planens projekter. Kommunalbestyrelsens mål At bidrage til en mere økonomisk, økologisk og social bæredygtig udvikling i kommunen. At arbejde positivt og aktivt for at få et brugbart grundlag for den bæredygtige udvikling ved at base re planlægningen på helhedssyn og tværsektoriel tænkning og handling. At Fuglebjerg Kommunes fremtidige borgere børn og unge bliver miljøbevidste i bredeste forstand på baggrund af viden og handling. I samarbejde med borgere, institutioner og erhvervsliv m.fl. at udvikle miljømæssigt bæredygtige mål og løsninger for udviklingen i Fuglebjerg Kommune. At arbejde for at åbne adgangen til rekreative grønne og velfungerende arealer med forskellige mål for områdernes indhold og udvikling. At medvirke til, at kommunen opleves som en grøn kommune med et righoldigt dyre- og planteliv i attraktive områder til glæde og gavn for kommunens borgere og tilrejsende. Realisering af kommunalbestyrelsens mål Spildevand: Fuglebjerg Kommune ønsker at overholde gældende lovgivning og krav om rensning og behandling, således at den ønskede kvalitet i vandløb, søer og kystområder kan opnås. Fuglebjerg Kommune ønsker den bedst mulige service inden for de givne økonomiske rammer, og at de miljømæssige hensyn tilgodeses mest muligt. Fuglebjerg Kommune ønsker at undgå forurening af grundvand ved ned- eller udsivning af spildevand. Dette skal ske ved: Forbedre rensning af spildevand ved at nedlægge Sandved renseanlæg og udbygge Arløse rensningsanlæg. Forbedre rensning af spildevand ved en kloakering af Hårslev, Sdr. Jellinge, Ting Jellinge, Krummerup og Arløse. Etablere sparebassiner for at mindske forureningen under regn fra fællessystemernes overløbsbygværker. Opstille mål og handlingsplan for, hvordan spildevandet fra husene i det åbne land skal renses (2003). Udarbejde information om skadelige stoffers påvirkning af afløb og renseanlæg. Sikre at nærværende og fremtidig industri har kendskab til og mulighed for opsamling og evt. rensning af spildprodukter. I planperioden undersøges og vurderes endvidere muligheden for: Yderligere fjernelse af fosfor og kvælstof i anlæg og udledninger. Tanktømning 2 gange årligt mod nuværende 1 gang årligt. Vandløb: Fuglebjerg Kommune har et ønske om at forbedre vandkvaliteten yderligere i såvel private som offentlige vandløb. Dette skal ske ved: I samarbejde med Agenda 21-gruppen, de lokale dagligvarebutikker, erhvervsliv, skoler m.v. sættes fokus på husstandenes produktion af miljøbelastende spildevand med råd og vejledning til ændret forbrugsmønster (2004).

25 Baseret på amtets oplysninger udarbejdes en årlig redegørelse for anvendelsen af budget til forbedring af vandløbsstandarden. Redegørelsen indeholder årlige måltal for vandløbskvalitet fra 2002 og fremefter. Redegørelsen indeholder desuden en opgørelse over landbrug med delvis eller hel omlægning fra konventionel til økologisk landbrug (2006). Grønne områder: Fuglebjerg Kommune ønsker en fortsat naturbevaring og udvikling af grønne områder på en miljøvenlig måde og med respekt for fredningsbestemmelser og beskyttelseslinier. Dette skal ske ved: Vedligehold af grønne arealer sker uden brug af pesticider eller andre kemikalier (2002). Forsøgsvis etableres et samarbejde mellem kommunen og privat landmand om afgnavning af kæmpe bjørneklo med får og geder (2002). Ordningen bruges bl.a. i Randers. Vestsjællands Amt søges om tilladelse til at en del af det planlagte skovrejsningsområde udlægges som kombineret skovrejsning og udstykning af bygge-grunde ved Fuglebjerg by med henblik på at skabe grønne oaser i byområde (2004). Glatførebekæmpelse sker primært med grus max. iblandet 15 % salt (2002). Fuglebjerg Kommune tager kontakt til lodsejere med henblik på at markere alle indfaldsveje til kommunen (kommunegrænse) med en udvalgt beplantning (2003). Fuglebjerg Kommune vedtager en handlingsplan for forbedret adgang til naturen i kommunen. Planen omfatter: genetablering af stier (cykel-, vandre- og ridestier), etablering af nye stier, skiltning og foldere. Planen forudsætter samarbejde med bl.a. lodsejere (2002), og kommunen støtter gerne private initiativer. Der afsættes penge på budgettet til påbegyndelse (2003). Målrettet indsats mod roderi og udendørs opbevaring af uindregistrerede køretøjer hos grundejere (2002). I tilfælde hvor amtet har myndigheden rettes henvendelse til amtet. Energiforbrug: Fuglebjerg Kommune vil arbejde for at nedbringe energiforbruget og dermed CO2-udslippet på kommunens institutioner. Fuglebjerg Kommune vil i øvrigt arbejde for, at der understøtte lokale initiativer til miljøbesparende foranstaltninger. Dette skal ske ved: Registrering af kommunens forbrug af el, vand, varme, benzin, anden brændsel (og miljøbelastende rengøringsartikler) (2003). Gennemførelse af energibesparende foranstaltninger, der kan tjene sig hjem inden for en kortere årrække. Projekterne finansieres af den enkelte arbejdsplads med mulighed for at låne af kommende års budgetter. Når lånet til den energibesparende foranstaltning er tilbagebetalt, reguleres arbejdspladsens budget til energi (2003). Samlet analyse og vurdering af effekter og konsekvenser ved evt. gennemførelse af øvrige borgerforslag vedr.(2002): - Kør med mig ordning. - Miljøforbedret kørsel på rapsolie. - Etablering af cykelstier. - Øget koordinering og evt. omlægning af den kollektive transport incl. telebusordning. - Lokal produktion og bearbejdning af økologiske fødevarer til primært de kommunale institutioner. Andet: Årlig udarbejdelse af grønt regnskab, der giver et realistisk billede af de kommunale aktiviteters miljøbelastning (2005). Alle offentlige institutioner 100% røgfri (2005).

26 Hovedstruktur - Bosætning Til gode levevilkår i kommunen hører bl.a.: Gode erhvervsmuligheder med et bredt tilbud af arbejdspladser i og tæt ved kommunen. Gode uddannelsesmuligheder for unge og voksne tæt på kommunen. Varierede bosætningsmuligheder i attraktive bomiljøer. Et bredt og alsidigt udbud af privat og offentlig service. Gode og attraktive bymiljøer med et varieret udbud af butikker. Gode kulturtilbud og gode og varierede udfoldelsesmuligheder i fritiden. For at sikre disse muligheder er det vigtigt bl.a. at skabe en sammenhæng mellem de eksisterende forhold og den forventede udvikling. Dette kan ske ved, at bygninger, trafikanlæg, institutioner og landskabelige værdier m.v. udnyttes bedst muligt. Det er derfor vigtigt, at denne samordning sker ud fra en helhedsvurdering og en fastlagt planlægning, som borgerne kan gøre brug af efter egne behov og ønsker. Hovedstruktur - Bosætning - Bymønster Status Fuglebjerg Kommune er beliggende i den sydøstlige del af Vestsjællands Amt med en afstand af km til en række regionale centre. Kommunen er en typisk landkommune, hvor Fuglebjerg by udgør kommunecentret, mens Sandved og Tornemark i fællesskab udgør et lokalcenter i kommunens sydligste del. Hertil kommer en række landsbysamfund, der holder fast i deres selvstændige identitet og eksistensberettigelse. Kommunecentret I Fuglebjerg Kommune er Fuglebjerg by kommunecenter. Byen har ca indbyggere samt i oplandet. Offentlige anlæg og institutioner, der henvender sig til hele kommunen skal placeres her. Ved Fuglebjerg by planlægges for et nyt erhvervsområde samt et nyt boligområde i Fuglebjerg øst og i området ved Fuglebjerg Torv. Direkte syd for Fuglebjerg by ligger Flemtofte erhvervsområde, som alene må anvendes til industriformål. I kommunecentret må der opføres handelscentre med et salgsareal op til m2 og i lokalcentrene op til m2. Andre steder tillades ikke handelscentre. Lokalcentre Sandved og Tornemark udgør i fællesskab et lokalcenter. I disse byer skal offentlige anlæg og institutioner place-res, der alene henvender sig til borgere i denne del af kommunen. I disse to byer er der i alt ca. 800 indbyggere, hvortil kommer ca indbyggere i oplandet. En del af Tornemark er udpeget som særlig bevaringsværdig, og der er udarbejdet bevarende lokalplaner for byen. I den nordøstlige del af kommunen indgår Gunderslev sogn som en del af lokalsamfundet Skelby- Gunderslev. Området går på tværs af amts- og kommunegrænser, idet Skelby er beliggende i Suså Kommune i Storstrøms Amt.