En bæredygtig udvikling i Fuglebjerg Kommune

Transkript

1 En bæredygtig udvikling i Fuglebjerg Kommune Fuglebjerg Kommunalbestyrelse har vedtaget Forslag til Kommuneplan , der skal beskrive udviklingen i kommunen de næste otte år. Kommuneplanen afløser Kommuneplan Kommuneplanen afspejler de intentioner og mål Kommunalbestyrelsen har for kommunens udvikling her og nu, og for hvordan ønsker og behov fra borgerne kan imødekommes. Kommunens vilkår ændrer sig til stadighed, bl.a.: Der sker ændringer i fordelingen mellem antallet af børn, erhvervsaktive og ældre i kommunen. Der sker ændringer i opgavefordelingen mellem stat og kommuner. Skattegrundlaget pr. indbygger er følsomt ved selv små ændringer. Der sker store ændringer i afgang og tilgang af borgere i kommunen. Ændrede vilkår betyder også at udvikling og prioriteringer i kommunen ofte må ændres, så de passer til hvilke økonomiske muligheder og behov der er grundlaget. Kommunalbestyrelsens mål med kommuneplanen er at fortsætte og udvikle dialogen og et praktisk samarbejde med borgere, erhvervsliv m.fl., og planen skal bl.a. fungere som grundlag for at igangsætte nye samarbejdsprojekter. I Kommuneplan vælger Kommunalbestyrelsen midlerne til at styre udviklingen og redegør for, hvad der skal ske for at realisere målene. Kommuneplanen er både en udviklingsplan og en fysisk plan for arealanvendelsen i kommunen. Først og fremmest har Kommunalbestyrelsen beskrevet de kvaliteter, som ønskes fremmet de næste otte år via samarbejde og dialog med kommunens borgere. Hovedtemaet i Kommuneplan er En bæredygtig kommune forstået som kommunens evne til at klare nuværende og fremtidige opgaver. Kommunalbestyrelsen har den opfattelse, at der i en kommune er brug for en god dialog, et godt miljø, en god økonomi og en høj grad af effektivitet. Det overordnede mål for Kommunalbestyrelsen er at vi i Fuglebjerg selv sætter dagsordenen for kommu-nens udvikling så langt som det er muligt. Fordi det også i fremtiden skal være godt: At bo i kommunen At opholde sig i kommunen At leve i kommunen At arbejde i kommunen Fuglebjerg Kommunalbestyrelse vil benytte lejligheden til at takke de mange borgere i kommunen, der med forslag og ideer har bidraget til Kommuneplan Forslagene og ideerne har haft stor indflydelse på kommuneplanen. Enten som konkrete tiltag eller som kommende udviklingsmuligheder. Det er Kommunalbestyrelsens ønske, at erhvervsliv og mange borgere aktivt vil benytte den kommende Kommuneplan og deltage i en fortsat dialog om kommunens udvikling. På Fuglebjerg Kommunalbestyrelses vegne Henrik Villadsen borgmester

2 Hvad er en kommuneplan? En kommuneplan beskriver den ønskede udvikling i byerne, landsbyerne og det åbne land. Alle kommuner skal hvert fjerde år vurdere om den eksisterende kommuneplan skal revideres helt eller delvist, eller om planen skal vedtages for en ny fireårig periode. En kommuneplan skal indeholde: dels en redegørelse for planens forudsætninger, dels en hovedstruktur med de overordnede mål for udvikling og arealanvendelse af hele kommunen herunder bl.a. udbygning med boliger og arbejdspladser, dels en beskrivelse af rammerne for lokalplanlægningen i de enkelte dele af kommunen. Ingen enkeltborger eller grundejer er bundet af kommuneplanens hovedstruktur. Derimod er Kommunalbestyrelsen forpligtet til at arbejde for planens gennemførelse. Kommuneplanens intentioner sikres bl.a. gennem udarbejdelse og tinglysning af lokalplaner, og først her får planen bindende virkning for kommunens borgere og grundejere. Sammenhæng med anden planlægning Kommuneplanen er et led i et større lovbestemt plansystem, som består af landsplanlægning, regionsplanlægning, kommuneplanlægning og lokalplanlægning. Kommuneplanen må ikke stride mod lands- og regionplanlægningen. Og lokalplanerne skal holde sig inden for rammerne af kommuneplanen. Har kommuneplanen nogen betydning? Kommuneplan 2002 afløser Kommuneplan Kommuneplanen er den vedtagne fremtidsplan, der danner grundlag for beslutninger og planlægning i Fuglebjerg Kommune de kommende år. Kommuneplanen afspejler de overordnede prioriteringer, mål og strategier for kommunens udvikling, mens det er lokalplanerne, som konkret, detaljeret og bindende beskriver, hvordan den fysiske planlægning skal ske. Kommuneplanlægning drejer sig om vore levevilkår og planlægning er at vælge noget og fravælge andet. Sådan er Kommuneplan 2002 opbygget Kommuneplan 2002 er opdelt i 5 dele: Generelle forudsætninger Hovedstruktur Rammebestemmelser Zonelovskompetence Bilag I afsnittet generelle forudsætninger beskrives den overordnede planlægning og Fuglebjerg Kommunes generelle udvikling de seneste år. I Hovedstrukturen beskriver Kommunalbestyrelsen både kommuneplanens forudsætninger (status) og redegør for visioner, mål og de styringsmidler, der kan anvendes, for at nå målene.

3 Kommunalbestyrelsen redegør også for, hvordan nogle af målene kan realiseres inden for de næste 4-5 år af planperioden. Til sidst i afsnittet er hovedstrukturen for Fuglebjerg Kommunes centerbyer (kommunecenter og lokalcenter) angivet på kortbilag. Under rammebestemmelser konkretiseres retnings linierne for de enkelte områders planlægning og administration. Her fastsættes rammerne for indholdet af lokalplaner, bl.a. bestemmelser om områdernes anvendelse og ny bebyggelsesomfang. I afsnittet zonelovskompetence er afgrænset de landsbyer, hvor Fuglebjerg Kommune har zonelovskompetencen. Bilagene relaterer sig til rammebestemmelserne. Visioner på et bæredygtigt grundlag Som noget nyt og centralt i kommuneplanen er der et afsnit om Kommunalbestyrelsens visioner for kommunens udvikling på et bæredygtigt grundlag. Kommunalbestyrelsen opfatter visionen som et overordnet mål, et pejlemærke for kommunens kurs for fremtiden. Kommunalbestyrelsen opfatter bæredygtighed, som de demokratiske, miljømæssige og økonomiske muligheder og redskaber som afgør i hvilken grad vore mål kan nås. Regionplanen Regionplan for Vestsjællands Amt er under revision. Den nye regionplan ventes endeligt vedtaget i slutningen af 2001 og inden Kommuneplan 2002 vedtages. Regionplanen indeholder overordnede retningslinier for en lang række af de emner, der er indeholdt i kommuneplanen. Kommuneplan 2002 er i store træk i overensstemmelse med regionplanen. Enkelte arealudlæg er ikke i overensstemmelse med den gældende Region plan Kommuneplanens bestemmelser for disse områder er derfor betinget af, at ændringerne medtages i en kommende regionplan. Realisering af Kommuneplan 2002 Kommuneplan 2002 har afstukket en kurs for de kommende års udvikling i kommunen. I afsnittene om visioner på et bæredygtigt grundlag og hovedstrukturen i øvrigt har Kommunalbestyrelsen med baggrund i opstillede målsætninger valgt midlerne til at styre udviklingen samt gjort rede for, hvad der skal til for at realisere målene. Kommuneplanen kan naturligvis ikke gennemføres på én gang, men må politisk prioriteres gennem hele planperioden. Hvornår de enkelte mål kan realiseres vil ikke mindst afhænge af kommunens budget. Fra og med 2003 vil Kommunalbestyrelsen hvert forår lave en opfølgning på kommuneplanen. Denne status vil være en gennemgang af hvilke mål der er nået i det foregående år og hvordan. Det vil også være en redegørelse for hvilke mål der ikke er nået og hvorfor de ikke er nået. Endelig vil opfølgningen være en beskrivelse af ændrede vilkår i kommunen. Den årlige redegørelse bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside, og vil desuden være et vigtigt led i kommunens budgetlægning.

4 Ved at kombinere plan og økonomi bliver kommuneplanen et brugbart redskab til dialog med borgerne og til styring af Fuglebjerg Kommunes udvikling. Nye forudsætninger Samfundet er i stadig udvikling. Kommunernes opgaver og grundlaget for udførelse af opgaverne ændrer sig. Kommunalbestyrelsens opgave er bl.a. løbende at tilpasse grundlaget til ændrede vilkår. Tilsvarende må borgerne forholde sig til de politiske udspil, der kommer som følge af udviklingen. Kommuneplanen skal ses i dette lys. Som styrende i forhold til de mål og handlingsplaner, der besluttes af Kommunalbestyrelsen, og samtidig påvirkelig over for nye tendenser, nye udviklingsmuligheder og nye mål.

5 Borgerdebat om kommuneplanen Forud for dette oplæg til Kommuneplan 2002 har der været en debatperiode i kommunen. Alle husstande i kommunen modtog omkring den 1. marts 2001 et debatoplæg med en indbydelse til at indsende ideer og forslag til oplægget. Alle borgere har desuden kunnet rekvirere inspirationspjecer om udvalgte temaer. De indsendte idéer og forslag blev præsenteret på et borgermøde den 15. maj 2001 og har haft stor indflydelse på den endelige Kommuneplan I det følgende er en sammenfatning af de indsendte ideer og forslag fra borgerdebatten. Debatoplægget 1. debatperiode Debatoplægget Fuglebjerg for fremtiden! blev den 1. marts 2001 udsendt til alle husstande i kommunen. Oplægget var en invitation til alle borgere og erhvervsliv i Fuglebjerg Kommune om at deltage i debatten om, hvordan kommunen skal udvikle sig for fremtiden. Debatoplægget indeholdt en række visioner for kommunens udvikling og Kommunalbestyrelsensens opfattelse af, hvad den forstår ved en bæredygtig og holdbar udvikling. Pjecen fortalte også, hvordan man som borger i kommunen kunne deltage i debatten: Ved at sende sine forslag og idéer direkte til kommunen. Ved at sende sine forslag og idéer til kommunens hjemmeside, hvor alle indkomne forslag er samlet og tilgængelige for alle. Ved at oprette en studiekreds i LOF-regi uden deltagerbetaling. Til brug i debatten havde kommunen lavet 7 små inspirationspjecer med følgende temaer: Lokalt demokrati. Bosætning. Børn og unge. Erhverv og beskæftigelse. Fritid og kultur. Miljø og teknik. Voksne og ældre. Pjecerne fortæller kort om kommunale serviceområder og stiller en række spørgsmål til debat. De indkomne forslag og ideer Kommunen har i alt modtaget 11 forslag. Nogle er stillet som enkeltstående forslag, andre som større sammenhængende forslag. I alt har ca. 50 borgere deltaget i debatten, og de 11 indsendte forslag rummer i alt ca. 100 konkrete idéer til kommunens fremtidige udvikling. På et borgermøde den 15. maj 2001 i Fugleparken fik alle foreslagsstillere lejlighed til selv at fremlægge og motivere deres forslag. På de næste sider er en oversigt over alle indkomne forslag. Den videre debat 2. debatperiode På et borgermøde den 22. august 2001 præsenterede Kommunalbestyrelsen det endelige kommuneplanoplæg for Kommuneplan Samme dag kunne oplægget læses på kommunens hjemmeside Oplægget var lagt frem på biblioteket og i kommunens administrationsbygning, ligesom enhver

6 kunne få det tilsendt ved at henvende sig til kommunen. Den 2. debatperiode (offentlighedsfase) varede 8 uger fra 22. august 18. oktober 2001, og i denne periode kunne alle komme med indsigelser og ændringsforslag til kommuneplanoplægget. Vedtagelse af den endelige Kommuneplan 2002 Kommunalbestyrelsen principgodkendte kommuneplanen i november 2001, og bestemte at overlade til den nye Kommunalbestyrelse at vedtage kommuneplanen endeligt. Kommuneplan blev vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 16. maj Oversigt over indkomne forslag i borgerdebatten På denne side er med korte stikord angivet de i alt ca. 100 konkrete idéer, der er indkommet som følge af borgerdebatten. Idéerne bringes i den rækkefølge, de er kommet til kommunen. Hvis flere har indsendt forslag om samme emne, er det angivet i parentes. Kommunens ansatte og Kommunalbestyrelsens medlemmer kan handle bæredygtigt. Udbygning af telebusordning. Trafiksanering i Sandved. Gadelamper på sti i Sandved. Etablering af stier for gående, cyklende og ridende (flere forslag). Tiltrække nye skatteydere (flere forslag). Flere P-pladser i Fuglebjerg (flere forslag). Etablering af lastbilparkering i Fuglebjerg/Sandved. Forbedret service for busstationen i Fuglebjerg. Koordinering af den kollektive transport. Langsigtet erhvervspolitik (flere forslag). Etablering af bredbåndsnet (flere forslag). Specialbutikker i Fuglebjerg. Principper for boligrenovering og byggemodning. Tilpasse åbningstider i daginstitutioner (flere forslag). Kør med mig ordning (privat kollektiv transport). Mønsterlandbrug til produktion af rapsolie til brændstof til miljøforbedret kørsel. Miljøpleje med får/geder mod bjørneklo. Sikre adgang til naturen og sikre skoleveje. Lokal økologisk produktion til kommunens institutioner (flere forslag). Reduktion af CO2-udslip og energiforbrug. Renere vandløb; indsats mod: spildevand, omlægning til skånsomme og biologisk nedbrydelige produkter. Forslag til indsatsområder indenfor ungdomspolitik og børn- og ungepolitik. Undersøge udliciteringsmuligheder (flere forslag). Styrket erhvervsstruktur baseret på små virksomheder (flere forslag). Bedre samarbejde mellem landsbyer og byer; indenfor fritidslivet hhv. inden for erhvervslivet. Forslag til boligudbygning (flere forslag). Sikre trygge rammer for ældre ved hjælp til selvhjælp princip. Alternative løsninger for børnepasning (flere forslag). Erhvervsklasse for 10. skoleår. Byfornyelse også i landsbyerne. Nye fritidstilbud (bl.a. golfbane). Etablering af beboerforeninger/bylaug. Kombination af skovrejsning og udstykning. Regulering af bygrænser i landsbyerne. Placering af storparceller ved Fuglebjerg by. Arbejdsgruppe vedr. arbejdspladser baseret på erhverv og turisme. Forbedrede faciliteter for P-pladser ved Tystrup sø (flere forslag). Samarbejde mellem erhvervsliv og skolerne for at skabe tilbud for skoletrætte børn.

7 Udlægge areal til serviceerhverv. Forbedrede forhold for skolebørn. Max. 3 elever om hver PC`er i skolen. Køleskabe i alle klasseværelser. Etablering af ungdomsmiljø på Fuglebjerg Skole. Styrket samarbejde mellem skole, ungdomsskole og SSP. Fritidsklub i tilknytning til Fuglebjerg-Hallen. Etablering af internetcafé i kommunen (flere forslag). Tennisbaner ved Fuglebjerg-Hallen. Mere fleksibelt tilbud til ældre (rengøring, madordning m.v.). Etablering af træningscenter for ældre. Arbejde for at kommunen ingen kontanthjælpsmodtagere har. Udarbejde kommunale folkelige budgetter. Ledsage borgernes ønskeseddel med overslag over hvad de medfører af udgifter i drift og anlæg. Anføre statistiske oplysninger i kommuneplanen. Ved annoncering af Kommunalbestyrelsesmøder gøres opmærksom på muligheden for (udvidet) dialog mellem borgere og politikere. Vigtige punkter på kommunalbestyrelsesmøder omtales og begrundes på forhånd i dagspressen. Kommunens gæld skal væk evt. med skatteforhøjelse. Til ethvert kommunalt forbrug skal pengene være anvist på forhånd. Undlade at forny week-end attester for at tiltrække nye skatteborgere. Satse på områder, der går ud over det lovbestemte. Skovrejsning/beplantning både på kommunale og privatejede arealer. Markere kommunegrænsen (ved indfaldsveje) med beplantning der har signalværdi. Forbedret adgang og brug af naturen genetablering af stier, etablering af nye stier ( forbindelsesstier), bedre skiltning, pleje af gærder, net af cykel- og ridestier, adgang til fortidsminder. Målrettet indsats mod roderi /udendørs opbevaring af uindregistrerede køretøjer hos grundejere. Respekt for/gennemførelse af fredningsbestemmelser og beskyttelseslinier. Højst 50 cm af vejkanten bliver slået ved forårsslåning. Etablering af Fuglebjerg Forskønnelsesforening. Kun tilladelse til lettere industri, der ikke lugter, støjer eller forurener. Nedlagte landbrug kan anvendes til lettere industri og håndværk. Væsentligt byggeri kun i Fuglebjerg og Sandved/ Tornemark max. to etager og ikke i grønne områder, men derimod etablering af grønne oaser. Udfyldningsbyggeri i landsbyerne. Ikke flere vindmøller end nuværende 33 elproducerende. Etablering af cykelstier langs stærkt trafikerede veje. Kollektive transport til/fra stationer i Glumsø og Sorø forbedres. Udsende kommunal vejledning om hvilke afløbsforhold, der kan godkendes. Fastholde ældreplejens nuværende værdigrundlag. Aktiv indsats for at flere borgere bliver bekendt med ældrepolitikken. Etablering af nyt bofællesskab for demente tilsvarende Margrethehaven. Finde en løsning for pladsmangel i Fugleparkens aktivitetscenter. Lejlighed for at erhvervsdrivende kan etablere filialer i Fugleparken. Fuglebjerg-ordning for ældre. Et klippekortsystem, der giver ældre tilbud om såvel inden- som udendørs træningsmuligheder året rundt. Etablering af seniorbofællesskaber og bredt udbud for ældre af boliger af varierende størrelse. Lokaleanvisning og økonomisk håndsrækning til interessegrupper. Delvis brugerbetaling på en lang række områder.

8 Generelle forudsætninger - Lands- og regionplanlægning Sammenhæng med øvrig planlægning Kommuneplanen er som allerede nævnt et led i et større plansystem. Det består af landsplanlægning, regionplanlægning (amternes planlægning), kommuneplanlægning og lokalplanlægning. Landsplanlægning Landsplanlægningen omfatter emner og projekter i den fysiske planlægning, som vurderes at have national betydning. Derfor er landsplanlægningen en ramme om og et supplement til den planlægning, der foregår i amter og kommuner. Redskaberne i landsplanlægningen er bl.a. landsplanredegørelse, landsplandirektiver samt informative og planfaglige vejledninger. De vigtigste statslige udmeldinger på planlægningsområdet har de seneste år omhandlet miljø og bæredygtig udvikling, udviklingen i landdistrikterne samt internationale perspektiver. I landsplandirektiver har Miljøministeren forudsat en særlig indsats på udvalgte områder senest indenfor områderne kystplanlægning, vindmølleplanlægning og skovrejsning. Regionplanlægning I forslag til Regionplan opstiller Vestsjællands Amt en vision for amtets udvikling med et ønske om at udvikle erhvervsliv og bosætning med respekt for det enkelte menneskes muligheder for at leve et aktivt socialt liv i et rent miljø og opleve en mangfoldighed i natur og landskab. Som baggrund for visionen lægger Amtsrådet vægt på to centrale udgangspunkter: Det enkelte menneskes udfoldelses- og oplevelsesmuligheder samt sundhed. "Det grønne", herunder rent miljø, grundvand mv. og mangfoldighed i landskabet og naturen. Forslaget til Regionplan lægger i det hele taget vægt på det bæredygtige element i udvikling, og er dermed en naturlig ramme og reference for Fuglebjerg Kommunes forslag til Kommuneplan Af forslaget til Regionplan bemærkes bl.a. følgende af interesse for Fuglebjerg Kommune: Byudvikling: Af kortbilag fremgår, at der er medtaget byområder der via kommuneplanlægning kan byudvikles: 2. etape af Stjernelunden, Fuglebjerg.

9 Erhvervsområde ved Korsørvej, Fuglebjerg. Boligområde, Fuglebjerggårds have, Fuglebjerg. Udvidelse af erhvervsområde, Sandved øst. Erhvervsområde Syvhøjvej, Tornemark. Teknik og kystzone: Begrebet "uforstyrret landskab" er indført. Ses området i forhold til fredningen ved Tystrup- Bavelse søerne er området udvidet betydeligt mod syd. Fritid, kultur og skov: Der planlægges med regionale stier. Stierne er nye og en af disse er placeret på jernbanearealet Dalmose Sandved Arløse Skovhuse. Overfladevand: Kortbilag danner grundlag for kloakering af det åbne land. Der er desuden angivet tre lavbundsarealer i kommunen. Grundvand: I Fuglebjerg Kommune er fortsat placeret områder med særlige drikkevandsinteresser. Øvrige retningslinier: Eksisterende byzonearealer skal søges anvendt før nye inddrages i byzone. Muligheden for opstilling og udskiftning af vindmøller er kraftigt reduceret i forhold til tidligere. Som noget nyt er der udlagt områder ved en række af kommunens kirker. Fuglebjerg Kommune er tildelt en ramme af sengepladser i feriehoteller på 25. Fuglebjerg Kommune er ikke tildelt nogen ramme for campingpladser. Tillæg til spildevandsplan (spildevandsrensning) skal være udarbejdet senest 1 ½ år efter vedtagelse af regionplanen. Rummeligheden for nye boliger er opgjort til 53. Ca. halvdelen af kommunens areal opfattes som "større uforstyrret landskab". Fuglebjerg Kommunes bemærkninger til forslag til Regionplan Kommunalbestyrelsen i Fuglebjerg Kommune har i relation til kommuneplanlægningen indsendt bemærkninger til Vestsjællands Amts regionplanforslag på følgende områder: Fuglebjerg Kommune ønsker udlagt et erhvervsområde for byudvikling i den nordvestlige del af Fuglebjerg by afgrænset af rute 22, Korsørvej, og nuværende byzoneareal. Vestsjællands Amt opfordres til at rette henvendelse til Storstrøms Amt med henblik på at

10 hele arealet omkring Tystrup-Bavelse søerne udlægges som "uforstyrret landskab". Etablering af rundkørsel hvor Sandvedvej krydser rute 22. Trafiksanering af forholdene ved Hindholmvej (skoleområdet og Hindholmparken). Gode forbindelser for "den bløde trafik", der krydser rute 22. Et ønske om, at jordbrugsparceller efter en kommunal planlægning kan placeres i byzone ved kommunens mindre byer. Alternativt at Fuglebjerg Kommune udpeges som forsøgsområde for landbrugsparceller. Landsbyafgrænsninger m.v Ifølge lov om planlægning er amtet landzonemyndighed. Kommunen er dog landzonemyndighed i bl.a. landsbyer, der er entydigt afgrænset i kommuneplanen. Fuglebjerg Kommune har zonelovskompetencen i: Arløse Bendslev Haldagerlille Haldagermagle Holløse Hårslev Krummerup Kvislemark Nyrup Skafterup Sneslev Ting-Jellinge Tystrup Vinstrup Fuglebjerg Kommune har endvidere zonelovskompetencen i de landområder, der er omfattet af lokalplaner.

11 Generelle forudsætninger - Fuglebjerg Kommune i tal Arealanvendelse Fuglebjerg Kommunes samlede areal er ca ha, med hovedparten udlagt som dyrket landbrugsjord og skovarealer. Boligtyper Nedenstående diagram viser boligtypernes fordeling pr ifølge opgørelse fra Danmarks Statistik. Antal boliger i Fuglebjerg 2000 Parcelhuse Stuehuse til landbrugsejendomme 559 Række-, kæde- og dobbelthuse 396 Flerfamiliehuse 189 Anden helårsbeboelse 33 Sommerhuse 12 Kilde: Danmarks Statistik Befolkningsudviklingen Nedenstående diagram viser befolkningsudviklingen i Fuglebjerg Kommune i perioden Som det fremgår af diagrammet, har der for perioden været en stigning i befolkningstallet på i alt 344 personer svarende til 5,5 %. Med udgangspunkt i de faktiske fødselstal vurderes det, at befolkningen vil stige jævnt over den kommende planperiode fra indbyggere i 2001 til indbyggere i 2009 en stigning på i alt 370 personer svarende til 5,6 %.

12 Indbyggertal Prognose for indbyggertal Mænd Kvinder I alt Kilde: Danmarks Statistik Nedenstående tabel viser en prognose over udviklingen i Fuglebjerg Kommunes indbyggertal opdelt efter aldersgrupper og årstal år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder

13 17 66 år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder I alt Kilde: Danmarks Statistik Det bemærkes: At antallet af 0 2 årige (dagpleje, vuggestuepladser) forventes at stige med 27 (13 %) frem til At antallet af 3 5 årige (børnehavepladser) forventes at falde med 51 (17 %) frem til 2003, hvorefter tallet stiger igen. At antallet af 6 9 årige (skolefritidsordning) forventes at stige med 50 (13 %) frem til 2003, hvorefter tallet falder igen. At antallet af årige (klubvirksomhed) forventes at stige med 107 (21%) frem til At antallet af årige (10. klasse, efterskole) forventes at stige med 50 (31 %) frem til 2005 og med 71 (44 %) frem til At antallet af 6 16 årige (undervisningspligtige alder) forventes at stige fra 1056 personer i 2001 til 1231 i 2009 en stigning på i alt 175 (17 %). At antallet af årige (erhvervsaktive alder) forventes at stige med 234 (6 %) frem til At antallet af årige (pensioner) forventes at falde med 44 (7 %) frem til 2005, hvorefter tallet stiger en smule. At antallet af 80+ årige forventes at stige med 17 (6 %) frem til 2006, hvorefter tallet falder en smule.

14 Erhverv og beskæftigelse Arbejdsstyrke Iflg. Danmarks Statistik er den samlede arbejdsstyrke I Fuglebjerg Kommune i alderen årige i 2000 på i alt personer. Arbejdsstyrken fordeler sig med antal personer efter erhverv på følgende måde: Landbrug, gartneri og skovbrug 255 Fiskeri m.v. 0 Råstofudvinding 5 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 107 Tekstil-, beklædnings- og læderindustri 16 Træ-, papir- og grafisk industri 72 Mineralolie-, kemisk- og plastindustri m.v. 21 Sten-, ler- og glasindustri m.v. 35 Jern- og metalindustri 209 Møbelindustri og anden industri 35 Energi- og vandforsyning 24 Bygge- og anlægsvirksomhed 289 Handel med biler, autoreparation, servicestationer 89 Engros- og agenturhandel 163 Detailhandel og reparationsvirksomhed 186 Hotel- og restaurationsvirksomhed 54

15 Transportvirksomhed 150 Post og telekommunikation 41 Finansierings- og forsikringsvirksomhed 54 Udlejning og ejendomsformidling 31 Forretningsservice m.v. 139 Offentlig administration m.v. 163 Undervisning 190 Sundhedsvæsen m.v. 120 Sociale institutioner m.v. 483 Renovation, foreninger og forlystelser m.v. 148 Uoplyst erhverv 18 Kilde: Danmarks Statistik Arbejdspladser og pendling Danmarks Statistik har opgjort nedenstående statistik over beskæftigede personer der pendler ind eller ud af Fuglebjerg Kommune Indpendling i alt Mænd Kvinder Udpendling i alt Mænd Kvinder Kilde: Danmarks Statistik

16 Indpendling af arbejdskraft til kommunen er steget med 17 % fra 1996 til Udpendlingen er i samme periode steget med 11 %. Nettoudpendlingen er i perioden steget fra personer i 1996 til personer i Indpendling Indpendlerne til Fuglebjerg Kommune kommer fra 55 forskellige kommuner. Nedenfor er en oversigt over de 10 kommuner, hvorfra der kommer flest indpendlere: 1 Næstved Kommune Skælskør Kommune Slagelse Kommune 93 4 Hashøj Kommune 81 5 Sorø Kommune 42 6 Suså Kommune 32 7 Korsør Kommune 17 8 Ringsted Kommune Holmegaard Kommune Dianalund Kommune Haslev Kommune Kilde: Danmarks Statistik Udpendling Udpendlerne fra Fuglebjerg Kommune arbejder i 85 forskellige kommuner. Nedenfor er en oversigt over de 10 kommuner flest pendler til fra Fuglebjerg Kommune: 1 Slagelse Kommune Næstved Kommune Sorø Kommune Skælskør Kommune 154

17 5 Ringsted Kommune Hashøj Kommune København Kommune Suså Kommune 77 9 Korsør Kommune Holmegaard Kommune 32 Kilde: Danmarks Statistik Uddannelse Befolkningen i 1999 opdelt efter uddannelse aldersgruppen år Uddannelse Antal Grundskole i alt Mænd Kvinder Almengymnasial i alt Mænd Kvinder Erhvervsgymnasial i alt Mænd Kvinder Erhvervsfaglig i alt Mænd Kvinder Kort videregående i alt Mænd Kvinder Mellemlang videregående i alt Mænd

18 Kvinder 184 Lang videregående i alt Mænd Kvinder I alt 3854 Kilde: Danmarks Statistik Arbejdsløshed Ledighedsprocenten for Fuglebjerg Kommune har i sammenligning med gennemsnittet for Vestsjællands Amt henholdsvis for hele landet udviklet sig som nedenstående tabel viser: 1996/januar 1997/januar 1998/januar 1999/januar 2000/januar 2001/januar 2001/juni Fuglebjerg Mænd Kvinder Amtet Mænd Kvinder Hele landet Mænd Kvinder Kilde: Danmarks Statistik Ledighedsprocenten i juni måned 2001 opgjort efter alder og køn: årige årige årige årige årige Fuglebjerg i alt Mænd Kvinder Kilde: Danmarks Statistik

19 Hovedstruktur - Visioner på et bæredygtigt grundlag Kommunalbestyrelsen i Fuglebjerg Kommune vil skabe mulighederne for, at Fuglebjerg Kommune bliver en kommune, hvor det er muligt et leve et indholdsrigt liv med familie, arbejde og fritid. Kommunalbestyrelsen lægger vægt på, at en fremtidig udvikling sker på et bæredygtigt grundlag, forstået som kommunens evne til at klare nuværende og fremtidige opgaver. Kommunalbestyrelsen har den opfattelse, at der i en kommune er brug for en god dialog, et godt miljø, en god økonomi og en høj grad af effektivitet. Kommunalbestyrelsen ønsker: At skabe attraktive by- og landsbymiljøer. At skabe en kommune med plads til alle. At give mulighed for fællesskab, aktivitet og medansvar. At få flest mulige borgere, erhvervsliv og interessegrupper med i kommunens udvikling. At holde fast i kommunens historie, egenart og kvaliteter. At værne naturen og miljøet. Det skal være godt at bo i Fuglebjerg Kommune Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at gøre Fuglebjerg Kommune til et sted, hvor det er godt at bo hele livet. Kommunalbestyrelsen vil søge at skabe attraktive miljøer med gode udfoldelsesmuligheder for den enkelte familie og den enkelte borger. Vi skal have et varieret udbud af gode boliger i kommunecenteret Fuglebjerg, og i de mindre bysamfund vil Kommunalbestyrelsen være åben over for nye idéer, der kan udvikle landsbyerne og sikre befolkningsgrundlaget. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at fastholde eller øge befolkningstallet i kommunen for bl.a. at kunne opnå mere effektive stordriftsfordele. Det skal være godt at opholde sig i Fuglebjerg Kommune Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe bæredygtige bymiljøer, der kan give borgerne gode levevilkår. Kommunalbestyrelsen ønsker at udvikle bymiljøer, der bliver smukkere, mere velfungerende og attraktive både for borgere, erhvervsliv og besøgende. Byerne skal være steder, hvor det er rart at bo, opholde sig, arbejde og besøge. Det skal være godt at leve i Fuglebjerg Kommune Fuglebjerg skal være et sundt og godt sted at leve, lære og udvikle sig. Der skal sikres udviklende levevilkår for alle generationer og skabes muligheder for, at borgerne gennem egen indsats og lokalt engagement kan styrke deres livskvalitet. Der skal tilbydes den bedst mulige service i overensstemmelse med borgernes fælles og individuelle behov og med den bedst mulige udnyttelse af de menneskelige, faglige og økonomiske ressourcer. Kommunalbestyrelsen vil understøtte lokale initiativer, der gror frem af lokale ønsker og behov, når det sker i overensstemmelse med de mål og økonomiske rammer, Fuglebjerg Kommune arbejder indenfor. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for en øget evne til at levere et rimeligt serviceniveau og en økonomisk styrke til at kunne finansiere uventede opgaver. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at der til stadighed er kvalitet i de kommunale ydelser at borgerne får de ydelser, der er behov for, og som de har ret til. Herunder at ansætte og fastholde

20 medarbejdere og ledere, der er parat til fornyelse og omstilling, med de rette kvalifikationer og med evne og vilje til at bruge informationsteknologien. Det skal være godt at arbejde i Fuglebjerg Kommune Fuglebjerg Kommune har geografisk en central placering med kort afstand til Ringsted, Slagelse, Sorø og Næstved og med gode forbindelser til København. Kommunalbestyrelsens overordnede mål for erhvervspolitikken er at fremme beskæftigelsen i kommunen ved at tiltrække nye og gerne mindre ikke forurenende virksomheder som eksempelvis service, teknologi, rådgivning eller nichevirksomhed. Kommunalbestyrelsen vil desuden arbejde for og støtte eksisterende virksomheder i vækst og udviklingen af stærkere konkurrenceevne. Kommunalbestyrelsen er opmærksom på det meget store antal ind- og udpendlere i kommunen, og vil arbejde for at vej- og transportforhold tillader hurtige og sikre forbindelser. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere til kommunens institutioner og administration. Kommunalbestyrelsen lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og udviklingsmuligheder for personalet, og at den enkelte medarbejder i hele sit arbejde udstråler ansvarlighed, troværdighed, ærlighed, åbenhed og ordentlighed. Fuglebjerg Kommune skal være en grøn kommune Fuglebjerg Kommune har fået meget forærende fra naturens hånd. Den smukke natur betyder meget for den enkelte borgers trivsel, og den bidrager til at give Fuglebjerg Kommune et image som grøn kommune. I Fuglebjerg Kommunevåben indgår sneppen en sjælden og sky fugl, som har ynglesteder i området. Et symbol på en natur, der skal beskyttes, men også benyttes. Kommunalbestyrelsen vil i et bredt samarbejde med kommunens institutioner, borgere, erhvervsliv, de lokale organisationer og foreninger arbejde for en grøn udvikling i kommunen og derigennem forbedre den økologiske balance et overgangsår I de følgende afsnit af Hovedstrukturen er angivet, hvilke mål Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at gennemføre i perioden Kommunalbestyrelsens ambition har været at opstille realistiske og sammenhængende mål. Og samtidig betragter Kommunalbestyrelsen på flere måder 2002 som et spændende overgangsår. Fra den 1. januar 2002 vil en ny kommunalbestyrelse begynde sit arbejde. Og den første store opgave bliver netop at vedtage denne kommuneplan og arbejde for dens gennemførelse. I forbindelse med borgerdebatten om kommuneplanen kom der mange gode idéer og forslag fra kommunens borgere. En stor del af dem ér allerede indarbejdet i Kommuneplanen. Andre forslag og idéer har det ikke været muligt at gennemarbejde i den korte tid mellem borgerdebatten og det endelige forslag til Kommuneplan Derfor har kommunalbestyrelsen besluttet at alle indkomne borgerforslag i 2002 skal analyseres og vurderes med efterfølgende begrundet beslutning om viderebearbejdning, iværksættelse eller forkastelse. I den årlige redegørelse til borgerne (foråret 2003) vil analyse og vurderinger af borgerforslagene blive offentliggjort.

21 Hovedstruktur - Kommunens udvikling - en fælles opgave Status Kommunalbestyrelsen ønsker også fremover en dialog mellem de folkevalgte og befolkningen. Politikere skal kunne høre græsset gro og fornemme, hvad befolkningen ønsker og tænker. I Fuglebjerg Kommune er der ikke den store erfaring med eller tradition for formelt eller uformelt samarbejde og dialog mellem borgere og kommunalbestyrelse. I Lov om kommunernes styrelse gives der mulighed for etablering af lokaludvalg i kommunerne. Målet med lokaludvalg var tidligere er at inddrage repræsentanter for lokalområderne i de kommunale beslutningsprocesser. Kommunalbestyrelsen kunne tillægge lokaludvalgene reel kompetence på udvalgte områder. Forudsætningerne blev imidlertid ændret, fordi det ved lov blev besluttet at indføre brugerbestyrelser i folkeskoler og daginstitutioner. Kommunalbestyrelsen vil være åben overfor borgerønsker om at nedsætte lokaludvalg evt. som en forsøgsordning. Målsætningen vil i givet fald være at etablere lokaludvalg, der er rådgivende organer for Fuglebjerg Kommunalbestyrelse i arbejdet med den overordnede planlægning. Lokaludvalg skal i givet fald vejlede og støtte kommunalbestyrelse og administration i en effektiv opgaveløsning. Den fælles opgaveløsning skal gavne både lokalområderne og Fuglebjerg Kommunes borgere som helhed. Fuglebjerg Kommune ønsker i øvrigt at brugerbestyrelser og samarbejdsudvalg får indflydelse og medansvar, når de kommunale servicetilbud tilrettelægges. Forudsætningen for øget indflydelse og medansvar er en bevidst informationspolitik fra Fuglebjerg Kommunes side. En afgørende forudsætning for det lokale demokrati er, at borgerne har mulighed for at få indsigt i og information om de politiske beslutninger. Indsigt i og information er udgangspunkt for, at borgerne aktivt tager del i og forstår de nødvendige løsninger og beslutninger. Fuglebjerg Kommune er opmærksom på, at den moderne kommune som hovedsigte har at sikre udbuddet af servicetilbud i et positivt samspil med borgerne. Dette indebærer en positiv vilje til at understøtte initiativer, der har udgangspunkt i lokale ønsker og behov, når det kan ske i overensstemmelse med de overordnede mål og den overordnede økonomi for kommunen som helhed. Det er for Kommunalbestyrelsen ligeledes væsentligt at markere den enkelte borgers forpligtelser og medansvar for de fælles opgaver og dermed for Fuglebjerg Kommunes udvikling. Dette kan kun gøres gennem en bevidst informationspolitik, hvor Kommunalbestyrelsen åbent informerer om servicetilbud, initiativer, udvikling og vilkår. På denne baggrund ønsker Kommunalbestyrelsen at understøtte det lokale initiativ, det lokale engagement og den lokale udvikling. Kommunalbestyrelsens mål At udarbejde en aktiv og målrettet informationspolitik, der sikrer brugerbestyrelser, evt. lokaludvalg, borgere og medarbejdere forudsætningerne for medindflydelse og medansvar i forhold til Fuglebjerg Kommunes virksomhed. At udnytte de til enhver tid værende teknologiske muligheder for en hurtig og målrettet information til borgere og medarbejdere om Fuglebjerg Kommunes mål og strategier. At redegøre for og offentliggøre hvordan kommu- nalbestyrelsen har arbejdet med de opstillede

22 mål, og hvilke mål der er opfyldt eller ikke opfyldt. At drage nytte af borgernes viden og erfaringer om lokale forhold i relation til kommunens planlægning og udvikling. At etablere en bevidst dialog med lokalområdernes interessenter for at understøtte lokale initiativer i overensstemmelse med Fuglebjerg Kommunes overordnede målsætninger. Kommunalbestyrelsens valg af styringsmidler Med det formål at styrke dialogen og de reelle demokratiske processer i Fuglebjerg Kommune vil Kommunalbestyrelsen: Etablere en åben og konstruktiv dialog gennem kontinuerlige møder med brugerbestyrelser og evt. lokaludvalg. Udarbejde relevant informationsmateriale omkring Fuglebjerg Kommune og dens servicetilbud, der skal være let tilgængeligt for såvel nuværende borgere som tilflyttere. Gennem uddannelse løbende at højne kvaliteten af udsendte informationer. Realisering af kommunalbestyrelsens mål I planperioden vil Kommunalbestyrelsen søge målsætningerne realiseret gennem følgende: Udarbejde generel informationspolitik (2001). Afvikle kurser i forbindelse med nyvalg til brugerbestyrelser og evt. lokaludvalg om vilkår og muligheder (2002). Give mulighed for etablering af lokaludvalg (2004). Udarbejde og vedligeholde en borgervenlig kommunal hjemmeside (2002). Udarbejde et folkebudget, d.v.s. en let forståelig oversigt over kommunens budget (2003). Ved annoncering af kommunalbestyrelsesmøder gøres opmærksom på muligheden for (udvidet) dialog mellem borgere og politikere (2002). Vigtige punkter på kommunalbestyrelsesmøder omtales og begrundes på forhånd i dagspresse (2002). Årlig redegørelse på kommunens hjemmeside om hvilke mål der er nået eller ikke nået og hvorfor (2003). Etablere dialogmøder som opfølgning på kommuneplanens mål og intentioner (2003). Anvende brugerundersøgelser som pejling for borgernes grad af tilfredshed med den kommunale service (2004).

23 Hovedstruktur - Fuglebjerg kommune - en grøn kommune Status Det er en stor udfordring at skabe en bæredygtig udvikling. Og det forudsætter, at vi til stadighed medtænker miljøet i bredeste forstand. Kommunalbestyrelsen opfatter ikke miljømæssig bæredygtighed så snævert som økologi, grøn bevidsthed eller alternative livsformer. At medtænke miljøet er ikke længere et særskilt valg eller en bestemt politisk ideologi, men en nødvendighed. En nødvendighed hvis vi på én gang skal skabe og bevare forudsætningerne for vort og kommende generationers liv. Medtænker vi ikke miljøet i vor planlægning, bliver vore muligheder for udvikling i fremtiden begrænsede. Beskyttelse af miljøet er en nødvendighed for udviklingen ikke en forhindring. Der er ikke tale om et valg mellem enten miljøbeskyttelse eller udvikling, men om en gensidig afhængighed. Det bliver en forudsætning, at den enkelte borger, vore institutioner, lokale foreninger og erhvervslivet gennem dialog tager et ansvar for, at der opnås en bæredygtig udvikling i Fuglebjerg Kommune. Det bliver vigtigt at tage udganspunkt i, at et grønt image ud over at være forpligtende i stadig højere grad signalerer kvalitet i brugere, borgere og medarbejderes bevidsthed. Kommunalbestyrelsen forventer, at fremtidens borgere i stigende grad vil vælge bosted, arbejdsplads og indkøbssted dér, hvor der er taget hensyn til den bæredygtige udvikling. Som noget nyt er det Kommunalbestyrelsens rolle at virke inspirerende og igangsættende overfor borgere, institutioner, erhvervsliv m.fl. i forhold til initiativer, der tager højde for en bæredygtig udvikling. Et naturligt udgangspunkt i arbejdet for at skabe et bedre miljø, levevilkår og livskvalitet er de værdier, som Fuglebjerg Kommune har fået fra naturens hånd: Kysten, de store skovområder, bakker, gærder, vandløb og naturligvis Tystrup-Bavelse søerne. Denne smukke natur har stor betydning for borgernes trivsel, og den er med til at give Fuglebjerg Kommune et image som grøn kommune. Det er vigtigt, at alle i Fuglebjerg Kommune gør en aktiv indsats for at bevare, beskytte og forbedre naturværdierne med det sigte, at naturen skal beskyttes, men også benyttes. Fuglebjerg Kommune er i gang på flere områder. Indsatsområderne har bl.a. været: Siden 1993 har kommunen ikke anvendt pesticider eller andre kemikalier til bekæmpelse af ukrudt på offentlige arealer. Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo er undtaget herfra. Der bliver kun klippet rabatter én gang årligt. Undtaget herfra er i vejkryds (oversigtsforhold) og ved frøgræsmarker. Agenda 21-gruppen har i samarbejde med en borgergruppe udarbejdet en miljøhandlingsplan. Der er etableret et kontaktudvalg for kommunens vandværker, som to gange årligt koordinerer deres indsats. Etablering af telebusordning bl.a. med det formål at styrke den kollektive trafik frem for privatbilisme. Kommunen har vedtaget en spildevandsplan med prioritering af indsatsområder. Det er bl.a. besluttet at omlægge til biologisk/kemisk rensning.

24 På affaldsområdet er der for private husstande etableret en renovationsordning med 14-dagsstømning samt tilbud om sækkebaseret system eller containere. For erhvervsvirksomheder er der etableret mulighed for at anvende genbrugsstationerne. Der er opstillet kuber for papir- og glasindsamling flere steder i kommunen. Ved glatførebekæmpelse anvendes grus tilsat minimalt med salt (20%) for at binde gruset. Kommunen har udarbejdet en trafiksikkerhedsplan og har fuldført flere af planens projekter. Kommunalbestyrelsens mål At bidrage til en mere økonomisk, økologisk og social bæredygtig udvikling i kommunen. At arbejde positivt og aktivt for at få et brugbart grundlag for den bæredygtige udvikling ved at base re planlægningen på helhedssyn og tværsektoriel tænkning og handling. At Fuglebjerg Kommunes fremtidige borgere børn og unge bliver miljøbevidste i bredeste forstand på baggrund af viden og handling. I samarbejde med borgere, institutioner og erhvervsliv m.fl. at udvikle miljømæssigt bæredygtige mål og løsninger for udviklingen i Fuglebjerg Kommune. At arbejde for at åbne adgangen til rekreative grønne og velfungerende arealer med forskellige mål for områdernes indhold og udvikling. At medvirke til, at kommunen opleves som en grøn kommune med et righoldigt dyre- og planteliv i attraktive områder til glæde og gavn for kommunens borgere og tilrejsende. Realisering af kommunalbestyrelsens mål Spildevand: Fuglebjerg Kommune ønsker at overholde gældende lovgivning og krav om rensning og behandling, således at den ønskede kvalitet i vandløb, søer og kystområder kan opnås. Fuglebjerg Kommune ønsker den bedst mulige service inden for de givne økonomiske rammer, og at de miljømæssige hensyn tilgodeses mest muligt. Fuglebjerg Kommune ønsker at undgå forurening af grundvand ved ned- eller udsivning af spildevand. Dette skal ske ved: Forbedre rensning af spildevand ved at nedlægge Sandved renseanlæg og udbygge Arløse rensningsanlæg. Forbedre rensning af spildevand ved en kloakering af Hårslev, Sdr. Jellinge, Ting Jellinge, Krummerup og Arløse. Etablere sparebassiner for at mindske forureningen under regn fra fællessystemernes overløbsbygværker. Opstille mål og handlingsplan for, hvordan spildevandet fra husene i det åbne land skal renses (2003). Udarbejde information om skadelige stoffers påvirkning af afløb og renseanlæg. Sikre at nærværende og fremtidig industri har kendskab til og mulighed for opsamling og evt. rensning af spildprodukter. I planperioden undersøges og vurderes endvidere muligheden for: Yderligere fjernelse af fosfor og kvælstof i anlæg og udledninger. Tanktømning 2 gange årligt mod nuværende 1 gang årligt. Vandløb: Fuglebjerg Kommune har et ønske om at forbedre vandkvaliteten yderligere i såvel private som offentlige vandløb. Dette skal ske ved: I samarbejde med Agenda 21-gruppen, de lokale dagligvarebutikker, erhvervsliv, skoler m.v. sættes fokus på husstandenes produktion af miljøbelastende spildevand med råd og vejledning til ændret forbrugsmønster (2004).

25 Baseret på amtets oplysninger udarbejdes en årlig redegørelse for anvendelsen af budget til forbedring af vandløbsstandarden. Redegørelsen indeholder årlige måltal for vandløbskvalitet fra 2002 og fremefter. Redegørelsen indeholder desuden en opgørelse over landbrug med delvis eller hel omlægning fra konventionel til økologisk landbrug (2006). Grønne områder: Fuglebjerg Kommune ønsker en fortsat naturbevaring og udvikling af grønne områder på en miljøvenlig måde og med respekt for fredningsbestemmelser og beskyttelseslinier. Dette skal ske ved: Vedligehold af grønne arealer sker uden brug af pesticider eller andre kemikalier (2002). Forsøgsvis etableres et samarbejde mellem kommunen og privat landmand om afgnavning af kæmpe bjørneklo med får og geder (2002). Ordningen bruges bl.a. i Randers. Vestsjællands Amt søges om tilladelse til at en del af det planlagte skovrejsningsområde udlægges som kombineret skovrejsning og udstykning af bygge-grunde ved Fuglebjerg by med henblik på at skabe grønne oaser i byområde (2004). Glatførebekæmpelse sker primært med grus max. iblandet 15 % salt (2002). Fuglebjerg Kommune tager kontakt til lodsejere med henblik på at markere alle indfaldsveje til kommunen (kommunegrænse) med en udvalgt beplantning (2003). Fuglebjerg Kommune vedtager en handlingsplan for forbedret adgang til naturen i kommunen. Planen omfatter: genetablering af stier (cykel-, vandre- og ridestier), etablering af nye stier, skiltning og foldere. Planen forudsætter samarbejde med bl.a. lodsejere (2002), og kommunen støtter gerne private initiativer. Der afsættes penge på budgettet til påbegyndelse (2003). Målrettet indsats mod roderi og udendørs opbevaring af uindregistrerede køretøjer hos grundejere (2002). I tilfælde hvor amtet har myndigheden rettes henvendelse til amtet. Energiforbrug: Fuglebjerg Kommune vil arbejde for at nedbringe energiforbruget og dermed CO2-udslippet på kommunens institutioner. Fuglebjerg Kommune vil i øvrigt arbejde for, at der understøtte lokale initiativer til miljøbesparende foranstaltninger. Dette skal ske ved: Registrering af kommunens forbrug af el, vand, varme, benzin, anden brændsel (og miljøbelastende rengøringsartikler) (2003). Gennemførelse af energibesparende foranstaltninger, der kan tjene sig hjem inden for en kortere årrække. Projekterne finansieres af den enkelte arbejdsplads med mulighed for at låne af kommende års budgetter. Når lånet til den energibesparende foranstaltning er tilbagebetalt, reguleres arbejdspladsens budget til energi (2003). Samlet analyse og vurdering af effekter og konsekvenser ved evt. gennemførelse af øvrige borgerforslag vedr.(2002): - Kør med mig ordning. - Miljøforbedret kørsel på rapsolie. - Etablering af cykelstier. - Øget koordinering og evt. omlægning af den kollektive transport incl. telebusordning. - Lokal produktion og bearbejdning af økologiske fødevarer til primært de kommunale institutioner. Andet: Årlig udarbejdelse af grønt regnskab, der giver et realistisk billede af de kommunale aktiviteters miljøbelastning (2005). Alle offentlige institutioner 100% røgfri (2005).

26 Hovedstruktur - Bosætning Til gode levevilkår i kommunen hører bl.a.: Gode erhvervsmuligheder med et bredt tilbud af arbejdspladser i og tæt ved kommunen. Gode uddannelsesmuligheder for unge og voksne tæt på kommunen. Varierede bosætningsmuligheder i attraktive bomiljøer. Et bredt og alsidigt udbud af privat og offentlig service. Gode og attraktive bymiljøer med et varieret udbud af butikker. Gode kulturtilbud og gode og varierede udfoldelsesmuligheder i fritiden. For at sikre disse muligheder er det vigtigt bl.a. at skabe en sammenhæng mellem de eksisterende forhold og den forventede udvikling. Dette kan ske ved, at bygninger, trafikanlæg, institutioner og landskabelige værdier m.v. udnyttes bedst muligt. Det er derfor vigtigt, at denne samordning sker ud fra en helhedsvurdering og en fastlagt planlægning, som borgerne kan gøre brug af efter egne behov og ønsker. Hovedstruktur - Bosætning - Bymønster Status Fuglebjerg Kommune er beliggende i den sydøstlige del af Vestsjællands Amt med en afstand af km til en række regionale centre. Kommunen er en typisk landkommune, hvor Fuglebjerg by udgør kommunecentret, mens Sandved og Tornemark i fællesskab udgør et lokalcenter i kommunens sydligste del. Hertil kommer en række landsbysamfund, der holder fast i deres selvstændige identitet og eksistensberettigelse. Kommunecentret I Fuglebjerg Kommune er Fuglebjerg by kommunecenter. Byen har ca indbyggere samt i oplandet. Offentlige anlæg og institutioner, der henvender sig til hele kommunen skal placeres her. Ved Fuglebjerg by planlægges for et nyt erhvervsområde samt et nyt boligområde i Fuglebjerg øst og i området ved Fuglebjerg Torv. Direkte syd for Fuglebjerg by ligger Flemtofte erhvervsområde, som alene må anvendes til industriformål. I kommunecentret må der opføres handelscentre med et salgsareal op til m2 og i lokalcentrene op til m2. Andre steder tillades ikke handelscentre. Lokalcentre Sandved og Tornemark udgør i fællesskab et lokalcenter. I disse byer skal offentlige anlæg og institutioner place-res, der alene henvender sig til borgere i denne del af kommunen. I disse to byer er der i alt ca. 800 indbyggere, hvortil kommer ca indbyggere i oplandet. En del af Tornemark er udpeget som særlig bevaringsværdig, og der er udarbejdet bevarende lokalplaner for byen. I den nordøstlige del af kommunen indgår Gunderslev sogn som en del af lokalsamfundet Skelby- Gunderslev. Området går på tværs af amts- og kommunegrænser, idet Skelby er beliggende i Suså Kommune i Storstrøms Amt.

27 Områdets lokalcenter er Skelby og samlingsstedet for diverse aktiviteter er Susåskolen. Kommunens landsbysamfund I kommunens landsbyer findes praktisk taget ikke butikker, institutioner m.v. En mindre udbygning kan finde sted inden for naturlige rammer. Der vil kunne opføres boliger i selve landsbyerne som udfyldningsbyggeri. Af kommunens landsbyer er følgende udpeget som særligt bevaringsværdige: Krummerup (bevarende lokalplan ikke udarbejdet). Kvislemark (bevarende lokalplan ikke udarbejdet). Skafterup (bevarende lokalplan ikke udarbejdet). Tystrup (bevarende lokalplan ér udarbejdet). Vinstrup (bevarende lokalplan under udarbejdelse). Kellerød udpeges ikke som særlig bevaringsværdig, men bebyggelse m.v. reguleres fortsat efter Planlovens kap. 7 og områdets fredningsbestemmelser herunder sø- og skovfredning. Kommunalbestyrelsens mål Fuglebjerg Kommunalbestyrelse ønsker at bevare og styrke de nuværende bymønster: Fuglebjerg by er fortsat kommunecenter og videreudvikles til et velfungerende center med et bredt udbud af privat og offentlig service, erhvervsmuligheder, arbejdspladser og bomuligheder Fuglebjerg by skal som kommunecenter indeholde den overordnede kommunedækkende offentlige og private service samt regionale erhvervsvirksomheder Lokalcentret Sandved og Tornemark styrkes som lokalcenter, der skal opfylde de lokale beboeres behov for nærservice. Serviceforsyningen og placeringen af arbejdspladser og boliger skal primært ske med udgangspunkt i kommunens to centerbyer. De mindre landsbysamfund Kommunalbestyrelsen tilstræber at bevare kvaliteterne i kommunens mange mindre landsbysamfund. Livsformen er værdifuld i kraft af et velfungerende socialt netværk og fællesskab, udfoldelsesmuligheder og et liv, hvor folk kan bo i overskuelige områder. Kommunalbestyrelsen er bevidst om den betydning, det har for de mindre lokalsamfunds fortsatte overlevelse, at den offentlige og private service generelt ikke forringes. Der vil ikke komme en egentlig boligudbygning i de mindre lokalsamfund, men Kommunalbestyrelsen vil: Være positiv overfor nye boliger ved huludfyldning og ved deling af store grunde. Være positive overfor at nedlagte landbrug kan anvendes til serviceerhverv, lettere industri eller håndværk. Udarbejde bevarende lokalplaner for Krummerup (2003), Kvislemark (2004) og Skafterup (2005). Borgerne inddrages i størst muligt omfang i lokalplanlægningen. Arbejde for at få byøkologiske løsninger ind i evt. nye projekter i forbindelse med byfornyelse eller bygningsbevarelse. Være åben for (kulturelle) tiltag, der kan styrke landsbymiljøernes funktion og sociale liv - herunder økonomisk støtte til etablering af beboerforeninger/ bylaug. Søge at skabe sammenhæng mellem lokalområderne i kommunen dels ved etablering af stiforbindelser, dels ved at udbygge den kollektive trafik hvis muligt. Kommunalbestyrelsen vil dog arbejde for at få udlagt nye arealer til byvækst, såfremt der dokumenteres et behov, og såfremt det ud fra en kommunal økonomisk helhedsvurdering vil være en hensigtsmæssig investering.

28 Hovedstruktur - Bosætning - Bymiljøer Status I kommunecenteret Fuglebjerg by og lokalcenteret Sandved/Tornemark er der både forretninger, erhverv og boliger. I modsætning til i mange andre mindre kommuner, har der i planperioden ikke været en nedgang i antallet af detailbutikker eller butikker med dagligvarer. I Fuglebjerg by har der siden 1997 været 4 butikslukninger, mens 8 nye butikker er kommet til. I dag findes der udenfor Fuglebjerg by og Sandved/Tornemark kun dagligvareforsyning ét sted, og med den langt overvejende del beliggende i Fuglebjerg by. I landsbyerne ligger desuden et par detailbutikker samt en række mindre virksomheder, primært håndværk. Kommunalbestyrelsen ønsker at prioritere byplanarbej- det højere i den kommende planperiode med opmærk- somhed rettet mod bymiljøernes betydning for levevil- kårene i kommunen. Fuglebjerg bys struktur giver mulighed for en styrkelse af bykernen omkring torvet og med mulighed for yderligere detailbutikker. Mulighederne er beskrevet i lokalplan nr. 1.C.1.A. Med hensyn til erhvervenes udvikling er der i 2000 stiftet et Erhvervsråd for at styrke det lokale erhvervsliv. Skovrejsningsområdet ligger umiddelbart sydvest for omfartsvejen ved Fuglebjerg. Området kan med fordel flyttes, så det ligger op til Fuglebjerg by. På byfornyelsesområdet er der gennemført og planlagt en række projekter: Den gamle administrationsbygning i Flemstofte, et par huse ved Fuglebjerg Torv og på Sandvedvej. Kommunen har i foråret 2001 fået bevilliget en investeringsramme på kr. 4.2 mill. til helheds-orienteret byfornyelse af FuglebjergTtorv og kroladen. Detailhandel Senest er der i 1997 gennemført lovændringer for detailhandselsområdet, som led i regeringens bestræbelser på at forbedre mulighederne for en decentral detailhandelsstruktur, der stimulerer til investeringer og fornyelser i detailhandelen i bl.a. kommune- og lokalcentre. Loven har til formål at styrke de eksisterende bymidter som levende og varierede handelscentre, men også at begrænse transportafstande sådan at der bliver mindre kørsel. Loven introducerer bl.a. et nyt princip om, at butikker skal placeres i den centrale del af en by. Der kan dog udlægges arealer til butiksformål uden for bymidte. Loven indebærer bl.a., at region-, kommune- og lokal planer skal: Fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer. Sikre at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikanter, herunder især den gående, cyklende og den kollektive trafik. Fremme en samfundsmæssig bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstande i forbindelse med indkøb er begrænsede. Vestsjællands Amt er ved at udarbejde et særskilt regionplantillæg med nye retningslinier for detailhandel. Det vedtagne regionplantillæg om detailhandel vil blive indarbejdet i den endelige Regionplan

29 Ændring af områder Der er foretaget ændring af område 1.C.2 ved Byagervej i Fuglebjerg by. Arealet er reduceret, idet Ingridparken via lokalplan har fået tilladelse til at bygge her. Virksomheden Intertech er lukket, og der er truffet politisk beslutning om, at området ændres til boligformål. I område 1.E.4 i Fuglebjerg by er der anlagt nye veje til erhvervsområdet ved Kristensmindevej/ Krummerupvej. Formålet med vejanlægget er primært at lede den tunge trafik uden om boligområder. I område 1.B.4 i Fuglebjerg by er der via lokalplan fastsat rammer for en spændende boligbebyggelse på ca. 30 boliger på Dalsgården. Rekreative grønne områder Der er i den nugældende planperiode ikke udlagt nye grønne områder. Kommunalbestyrelsens overordnede mål Fuglebjerg Kommunalbestyrelse har følgende overordnede mål for centerbyerne: At bevare centerbyernes individuelle præg. At udvikle attraktive bymiljøer, der lever op til nutidens krav om bycentre, hvor der er plads til mennesker, handel, trafik samt rekreative og fritidsorienterede interesser. At være åben over for kulturelle tiltag, der kan styrke bymiljøernes funktion og byernes sociale liv. Fuglebjerg Kommunalbestyrelse er bevidst om, at en helhedsorienteret byfornyelse er en langsigtet (10-20 år) og økonomisk tung opgave. Kommunalbestyrelsens overvejelser At have en attraktiv bykerne er et stort plus for en by, for bl.a. at tiltrække nye borgere, skabe et større kundeunderlag for handelslivet og derved give flere arbejdspladser. Kommunecentret indeholder mange funktioner, der har betydning for alle borgere: Boliger, butikker, erhverv, offentlig service, P-pladser, torv og grønne åndehuller. Kommunalbestyrelsen vurderer, at kommunen bedst kan støtte det lokale handelslivs konkurrenceevne ved at udvikle attraktive og sammenhængende bykerner, hvor det er rart at bo, arbejde, opholde sig og handle. Kommunalbestyrelsen vil derfor prioritere byplanarbejdet højt i den kommende planperiode. Der skal ske en forbedring af byrummenes fremtræden (specielt Fuglebjerg by). Beplantninger, fortovs- og vejbelægninger, bænke, lamper m.v. skal virke attraktivt. I bykernerne kan de rekreative kvaliteter bl.a. skabes ved brug af træer og beplantning i gader, på torv o.l. Det skal vurderes om aktuelle P-pladsforhold (privat- og lastbilsparkering) dækker det nuværende og fremtidige behov (2004). Det skal vurderes hvilke trafiksaneringer (herunder cykelstier), der evt. er behov for. Indfaldsvejene giver det første indtryk af en by. Kommunalbestyrelsen er opmærksom på, at kommunens grønne image også signaleres ved beplantning langs indfaldsvejene til byerne og langs vejene i det åbne land. Kommunalbestyrelsen er opmærksom på, at der i boligpolitikken skal arbejdes på at udvikle en bæredygtig byggekultur.

30 Det kræver engagement fra borgerne at bevare kvaliteterne i Fuglebjerg Kommune, og det kræver en indsats fra ejere, bygherrere og rådgivere at bevare de arkitektoniske kvaliteter ved facadeændringer, renoveringer og ved nybyggeri. Kommunalbestyrelsens konkrete mål Kommunalbestyrelsen har fastsat flg. konkrete mål: Med udgangspunkt i lokalplanen for den centrale del af Fuglebjerg by udarbejdes en samlet byplan (2004). Ved byplan forstås en helhedsplan som et tillæg til Kommuneplanen. Byplanen baseres på Kommunalbestyrelsens overvejelser og skal bl.a. indeholde: - Torveomlægning. - Tekniske anlæg. - Matrikulære ændringer. - Vej-, sti- og parkeringsforhold. - Bevaring af bygninger og træer. - Bebyggelsesomfang, placering og udformning (herunder også generelle retningslinier for boligrenovering og byggemodning i kommunen). Som en del af byplanen opstilles et prioriteret anlægsprogram. Fuglebjerg Kommunalbestyrelse fastsætter i øvrigt følgende præmisser for byplanens udarbejdelse: At lokale interessenter aktivt og konstruktivt tager del i arbejdet evt. gennem etablering af en Fuglebjerg forskønnelsesforening. At der åbnes op for muligheden af en kombination af skovrejsning og udstykning. At muligheden for udlægning af storparceller til privat beboelse indgår. At den bygningsmæssige helhed i byen sikres. At lokale kulturhistoriske bygningers bevarelse sikres herunder at kroladen indgår som et aktivt element i bybilledet. At byfornyelse og boligforbedring tilrettelægges således, at den i videst muligt omfang stimulerer en privat selvfornyelse. At offentlig byfornyelse anvendes på de tungeste ejendomme, mens lettere utidssvarende ejendomme henvises til privat byfornyelse. Omlægning af Fuglebjerg torv afventer udarbejdelse af byplanen og indgår herefter i den endelige prioritering af anlægsopgaver. Evt. andre større anlægsopgaver i Fuglebjerg by indgår så vidt muligt i en samlet prioritering af anlægsudgifter i planperioden. Der udarbejdes en tilsvarende byplan for Sandved og Tornemark i slutningen af planperioden. Præmisser for byplanens indhold udarbejdes til næste revision af kommuneplanen.

31 Hovestruktur - Bosætning - Boligbyggeri Status Det årlige boligudbygningsprogram er i Kommuneplan 1997 baseret på 145 boligenheder årligt med en fordeling på 120 boligenheder i byer, 12 boligenheder i landzone og 13 boligenheder som erstatningsbyggeri. Det faktiske behov og udførte byggeri i perioden har været på ca. 30 boligenheder årligt. Behovet fordeler sig ligeligt mellem parcelhuse og støttede boligformer. I kommunen er der i 2000 registreret 100 almenboliger indrettet som ældre- og plejeboliger. Kommunen har anvisning til de 100 almenboliger samt til 25% af øvrige ledige almenboliger. Ældre- og plejeboliger følger lovgivningen om størrelse og indretning. Angående støttet boligbyggeri er det Kommunalbestyrelsens opfattelse, at efter et planlagt byggeri af ca. 50 boligenheder i Hindholmparken er behovet dækket nogle år frem i tiden. Der er peget på et behov for etablering af et nyt bofællesskab for demente i lighed med Margrethehaven med ca. 12 boligenheder. Der er peget på et behov for ændring af 12 ældreboliger til plejeboliger i tilknytning til Fugleparken. Der skønnes ikke at være et behov for ungdomsboliger i kommunens centerområder. Der er enkelte ungdomsboliger på Dalsgården, som det er vanskeligt at finde lejere til. Det er usikkert hvilket evt. behov for boliger kommunens modtagelse af flygtninge vil medføre. Kommunalbestyrelsen vil være opmærksom på et evt. fremtidigt behov for seniorbofællesskaber, evt. opført som private andelsboliger med ca. 20 boliger hvert 3. år. Fuglebjerg Kommune og private entreprenører udbyder byggemodne parcelhusgrunde i Fuglebjerg og Sandved med et antal på ca. 40 parcelhusgrunde. Hertil kommer større arealer, der er udlagt til boligformål, men ikke byggemodnet. Kommunalbestyrelsens mål Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe gode boligforhold for borgerne og vil igennem planlægning skabe mulighed for at få et varieret udbud af boligtyper i bebyggelserne, der svarer til borgernes forskellige behov i et livsforløb. Med en meget stor udpendling fra kommunen vil Kommunalbestyrelsen arbejde for at skabe betingelser for et godt bomiljø, herunder at boligområder planlægges med størst mulig trafiksikkerhed, grønne områder og udbudet af servicefaciliteter. Ved planlægning af nye boligområder lægges vægt på at bevare stedets egenart, ligesom der vil blive stillet krav om, at udearealer tilplantes med et miljømæssigt sigte. Der skal sikres en jævn og stabil boligudvikling i de to centerområder med den største udbygningstakt i Fuglebjerg by. Kommunalbestyrelsen prioriterer i boligpolitikken en færdigudbygning af de eksisterende boligområder og en udvikling af nye boligområder inden for eksisterende byzonearealer. Byggemodning af boligparceller kan foregå både i privat og offentligt regi. Kommunalbestyrelsen

32 ønsker dog fortsat at have et varieret udbud af byggemodne parcelhusgrunde. Kommunalbestyrelsen ønsker i et vist omfang at tilgodese befolkningsgrupper med særlige boligbehov. Enten som byggeri med offentlig støtte (ældre- og plejeboliger) eller ved udlægning af parceller, der er attraktive for nye borgere med høj indkomst. Kommunalbestyrelsen forventer et begrænset boligbyggeri i de mindre bysamfund. Boligudbygningen sker ved huludfyldning og ved deling af store parceller. Kan der dokumenteres et behov, og er det for Fuglebjerg Kommune en hensigtsmæssig investering, vil Kommunalbestyrelsen dog arbejde på at få nyudlagte arealer til boligformål i de mindre bysamfund. Kommunalbestyrelsen ønsker endvidere at koncentrere nye ældre- og plejeboliger i området ved Fugleparken. Øget bosætning I planperioden forudsættes en årlig boligvækst på ca. 45, der fordeler sig med ca. 20 parcelhuse og med ca. 25 støttede boligenheder og erstatningsbyggerier. Konsekvenser af regeringens pinsepakke, renteniveau, evt. yderligere mindskelse af rentefradragsretten m.v. kan spille ind på byggelysten. Den årlige boligtilvækst er så relativ lille, at det i kommuneplanen ikke er skønnet hvordan fordelingen af boligtilvækst vil fordele sig mellem byzone og landzone. Med en forventet boligtilvækst i planperioden på 360 boliger (heraf ca. 60 erstatningsboliger), vil dette medføre en befolkningstilvækst på 660 personer. Væksten af boliger vil hovedsagelig fordele sig på ledige arealer i den bymæssige bebyggelse. Der er relativ stor arealrummelighed i de udlagte byområder i kommunen. Fuglebjerg I Fuglebjerg by er der udlagt ca. 30 ubebyggede parcel- eller rækkehusgrunde på Dalsgården. Området er kun delvist detailbyggemodnet, men samtlige hovedledninger i stamveje m.v. er anbragt i udstykningsområder. Arealet er 2/3 kommunalt ejet og 1/3 privat ejet. I den nordlige del af Fuglebjerg by (arealet mellem Korsørvej og Sorøvej, 1.B.6), er der mulighed for at opføre boliger i byzone. Området er ikke byggemodnet og er privat ejet. I området direkte øst for Fuglebjerg Torv (Fuglebjerggårds frugthave, område 1.B.11) kan der opføres boliger. Området er privat ejet. Et areal øst for Næstvedvej med mulighed for opførelse af ca. 100 boliger (1.B.8) inddrages sidst i planperioden i forbindelse med lokalplanlægning af området. Dette sker i forlængelse af, at området ved Fuglebjerg Torv er udbygget. For at sikre helheden i et større samlet område inddrages også sidst i planperioden yderligere et område øst for Næstvedvej i byzone (1.B.9). I dette område vil der kunne opføres ca. 80 boliger. Forinden skal der laves en lokalplanlægning. Området er reduceret fra tidligere 320 boliger i regionplanen. En del af området er privat ejet. I Fuglebjerg nord er der et mindre boligområde (Stjernelunden), hvor der kan opføres ca. 25 boliger (1.B.10). Arealet er dels beliggende i landzone (13 grunde) og i byzone (12 grunde der er byggemodnet). Arealet færdigbyggemodnes sidst i planperioden. I planperioden vil der blive planlagt for erhvervsområde ved Korsørvej (nordlige del af 1.E.4).

33 Sandved I Sandved øst (2.B.1) er der 18 ubebyggede parcel- og rækkehusgrunde de fleste byggemodnet. Arealet ligger i byzone og er ejet af kommunen. I Sandved nord (2.B.5) inddrages sidst i planperioden et areal, der ligger mellem byzoneområdet og Sandved Børnegård. På arealet kan der opføres ca. 20 boliger. Området er privat ejet og kan ved lokalplanlægning overføres til byzone. Tornemark Tornemarks byudvikling sker i den første del af planperioden overvejende ved udfyldningsbyggeri ved eksisterende boligvej. I Tornemark nord med adgang fra Fyrendalvej (3.B.5) planlægges for et kommende boligområde, hvor der kan opføres ca. 22 boliger. I Tornemark syd med adgang fra Ørebjergvej (3.B.4) planlægges sidst i perioden ligeledes for et kommende boligområde med plads til ca. 20 boliger. Begge områder er i landzone og overføres til byzone i forbindelse med lokalplanlægning for områderne. Begge områder er privat ejet. Landsbyerne I kommunens landsbyer og øvrige mindre bebyggelser kan der, når særlige forhold taler for det, ske en begrænset boligtilvækst ved udfyldningsbyggeri. Læs endvidere afsnittet om Kommunalbestyrelsens målsætning. Omfanget af denne boligtilvækst anslås at blive ca. 2-3 årligt i planperioden. Herudover må et mindre antal eksisterende boliger udskiftes med nye. En oversigt over den samlede boligrummelighed for perioden , hvor alle lokalplannumre henviser til kommuneplanens rammedel (kort vedlagt som bilag ): Fuglebjerg Dalsgården (1.B.3 & 1.B.4) 30. Øst for torvet (1.B.11) 70. Udfyldningsbyggeri i Fuglebjerg midte (1.C.1) 10 Fuglebjerg øst (1.B.8) 100 Stjernelunden (1.B.10) 20 Del af Fuglebjerg øst (1.B.9) 80. Sandved-Tornemark Sandved øst (2.B.1) 12. Sandved nord (2.B.5) 20. Tornemark syd (3.B.4) 20. Tornemark nord (3.B.5) 22. Andre Uden for bysystem, anslået 12 Erstatningsbyggeri, anslået 10

34 Hovedstruktur - Offentlig service Fuglebjerg Kommune skal være et sundt og godt sted at leve, lære og udvikle sig i. Der skal skabes tilfredsstillende levevilkår for alle generationer og skabes muligheder for, at borgerne kan styrke deres livskvalitet. Der skal tilbydes den bedst mulige service i overensstemmelse med borgernes fælles og individuelle behov og med den bedst mulige udnyttelse af de faglige og økonomiske ressourcer gennem en målrettet koordinering. Kommunalbestyrelsen ønsker, at borgerne får større medindflydelse og medansvar på egne levevilkår. Kommunalbestyrelsens mål Både den private og offentlige service er med til at profilere en velfungerende kommune, så der skabes mulighed for at tiltrække og fastholde et bæredygtigt befolkningsgrundlag til gavn for en fortsat positiv udvikling. For den kommende planperiode har Kkommunalbestyrelsen flg. overordnede mål: At den enkelte borger/bruger får mulighed for en tæt medindflydelse på den politik, der skal være gældende inden for de forskellige områder. At der er kvalitet i de kommunale ydelser at borgerne får de ydelser, de har behov for og ret til. At kommunen er i stand til at varetage det politiske, faglige og økonomiske ansvar for løsning af kommunale opgaver, uanset hvilke opgaver kommunen selv forestår driften af, har udliciteret eller løser i samarbejde med andre. Realisering af Kommunalbestyrelsens mål Kommunalbestyrelsen: Gennemfører brugerundersøgelser som pejling for borgernes grad af tilfredshed med den kommunale service (2004). Offentliggør årligt på kommunens hjemmeside hvilke mål der er nået eller ikke nået og hvorfor (2003). Etablerer et udvidet skattesamarbejde med en eller flere nabokommuner (2002). Etablerer et udvidet samarbejde med Hashøj kommune indenfor teknik- og miljøområdet (2002). Vil løbende tilpasse kommunens organisation, så den sikrer en optimal service og sagsbehandling. Kommunalbestyrelsen vil herunder: sætte fokus på den administrative opbygning (2002) sætte fokus på den politiske udvalgsstruktur (2003) Vil arbejde for et fælles værdigrundlag i hele den kommunale organisation med henblik på at kunne højne kvaliteten af den kommunale service samt at kunne rekruttere og fastholde gode medarbejdere (2002). Vil undersøge positive og negative konsekvenser ved at udlicitere opgaver og/eller ved et øget tværkommunalt samarbejde (2004). Der henvises i øvrigt til Hovedstrukturens afsnit om Kommunens udvikling en fælles opgave.

35 Hovedstruktur - Offentlig service - Børn og unge Status Fuglebjerg Kommune har fortsat pasningsgaranti. Den betyder, at familier med børn, hvor forældrene enten er i beskæftigelse eller under uddannelse, får anvist et alderssvarende pasningstilbud til deres barn/børn, når der er et pasningsbehov. Det er for planlægningens skyld af betydning, at forældrene senest tre måneder i forvejen meddeler kommunens centrale pladsanvisning, at de har eller får brug for daginstitutionsplads(er). Forældre, som er omfattet af pasningsgarantien, kan vælge selv at finde en pasningsordning til deres barn/ børn. De modtager et månedligt tilskud til betaling af den private børnepasning. I øvrigt er kommunen åben for at støtte op om såvel private som kommunale initiativer til pasningstilbud i lokalområder med et stort behov. I 1999 blev Sognefogedgårdens småbørnsstue og fritidshjemsgruppe nedlagt. I stedet er etableret en vuggestuegruppe med plads til 12 børn i alderen ½ - 2 år, og en børnehavegruppe med plads til 20 børn i alderen 3 år til skolestart. I 2000 blev Sandved Børnegårds småbørnsstue nedlagt. I stedet er etableret vuggestue med plads til 14 børn i alderen ½ - 2 år. Samtidig er antallet af pladser i børnehaven udvidet med 14 pladser. Sandved Børnehave har i 2001 ændret navn til Sandved Børnegård. Januar 2002 blev Troldehøjs småbørnsstue nedlagt.i stedet er etableret vuggestue med plads til 12 børn i alderen ½ -2 år. Skolefritidsordningen Krummerne er genopført efter branden i 1998 og fremstår nu bygningsmæssigt som en integreret del af indskolingsafsnittet på Fuglebjerg Skole. Med overflytning i 1999 af Sognefogedgårdens fritidshjemsgruppe til Krummerne er der sket en forøgelse med 35 pladser i aldersgruppen klasse i forhold til Kommuneplan Grønbro Skolefritidsordning har i 1999 fået tillagt 11 klubpladser til skolebørn fra klasse. Der er p.t. følgende pasningstilbud til børn i de forskellige aldersgrupper: Dagplejen Er normeret til 75 børn i alderen 0 2 år. Sandved Børnegård Er normeret til 14 vuggestuepladser ½ - 2 år. Er normeret til 74 børnehavepladser 2 ½ år skolestart. 2002: aftale normeringstilpasning 60 børnehavepladser. Troldehøj Er normeret til 12 vuggestuepladser ½ - 2 år. Er normeret til 60 børnehavepladser 2 ½ år skolestart. Tjørnehuset Er normeret til 60 børnehavepladser 2 ½ år skolestart. Røde Hus Naturinstitution (selvejende institution) Er normeret til 12 vuggestuepladser ½ - 2 år. Er normeret til 22 børnehavepladser 3 år skolestart.

36 Sognefogedgården (selvejende institution) Er normeret til 12 vuggestuepladser ½ - 2 år. Er normeret til 20 busbørnehavepladser 4 år skolestart. Er normeret til 40 børnehavepladser 2 ½ år skolestart. 2002: aftale normeringstilpasning 30 børnehavepladser. Grønbro skolefritidsordning Er normeret til 50 pladser klasse. 2002: aftale normeringstilpasning 80 pladser. Er normeret til 11 klubpladser klasse. Skolefritidsordningen Krummerne Er normeret til 115 pladser klasse. Skolefritidsordningen Klubben Falken Er normeret til 50 klubpladser klasse. Andre ordninger Suså og Fuglebjerg Kommuner driver i fællesskab Susåskolen i Skelby. Fuglebjerg Kommune disponerer over 10 børnehavepladser og 20 skolefritidsordnings-pladser. Kommunalbestyrelsen er opmærksom på forventede ændringer i børnetallet, og er samtidig opmærksom på, at dækningsgraden (antallet af børn, der benytter sig af tilbudene) svinger meget og dermed vanskeliggør en optimal planlægning. Prognose for udvikling i børnetallet kan ses i afsnittet Fuglebjerg Kommune i tal. Kommunalbestyrelsens mål Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at fastholde pasningsgarantien som en væsentlig del af kommunens servicetilbud og vil sikre en kort- og langsigtet plan- lægning på dagpasningsområdet, der understøtter følgende mål: Det enkelte dagpasningstilbud skal i et gensidigt forpligtende samarbejde mellem forældre, børn og kommune tilrettelægges, så det fremmer det enkelte barns udvikling, trivsel og selvstændighed. Dagpasningstilbudene skal sætte barnet i centrum. Udgangspunktet for det pædagogiske arbejde er nogle fælles grundlæggende holdninger og værdier, som samtidig giver den enkelte institution valgfrihed om valg af metoder og indhold. Det samlede dagpasningstilbud skal fortsat udvikle sig i et åbent samarbejde med børn, forældre, skole, foreningsliv, erhvervsliv og kommune, sådan at brugerbehov og kvalitetskrav tilgodeses bedst muligt. Forældrenes ansvar for børnenes opvækst og pasning suppleres af kommunale pasningstilbud. Brugerbestyrelserne skal opleve et reelt bestyrelsesansvar. Der skal sikres de bedst mulige rammer for børns ophold i daginstitution. Realisering af kommunalbestyrelsens mål Derfor vil kommunalbestyrelsen arbejde for : At sikre kvalitetsudvikling på alle pasningsområder. At stille krav til kommunens institutioner om sammenhæng i aflevering fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole. At sikre uddannelse af medarbejderne i dagplejen og daginstitutionerne. At sikre klarhed om bestyrelsernes ansvar og kompetence. At sikre fælles opfattelse af bestyrelsernes ansvar og kompetence. At være parat med en kvalificeret indsats overfor børn og familier med særlige behov. En stadig opfølgning af intentionerne i Projekt Væksthus.

37 Der udvikles et fælles værdigrundlag for den pædagogiske linie, som skal ligge til grund for børns trivsel og udvikling i dagpleje, børnehaver, skoler, skolefritidsordninger (SFO) og SFOklubber. Hver institution opstiller og gennemfører i samarbejde med bestyrelsen mindst ét udviklingsprojekt, som sigter på at involvere forældrene mere i den egentlige opgaveudførelse, og som sigter på at bevæge holdningen til, hvad der er det offentliges opgave, og hvad der er forældrenes opgave. Daginstitutionernes bestyrelser tilbydes et kursusforløb med fokus på kompetencer, opgaver og ansvarsfordeling. Kurset tilbydes som både tvær- gående kursus for alle bestyrelser samt for den enkelte bestyrelse (2002). Udarbejde forslag til en mere sammenhængende og fremtidssikret struktur på daginstitutionsområdet, herunder: evaluering af vuggestueordningen, alternative løsninger for børnepasning, tilpassede åbningstider.

38 Hovedstruktur - Offentlig service - Folkeskoler Status Der er ikke siden sidste planperiode ændret i skolestrukturen og skoledistrikterne. Fuglebjerg Kommune har tre folkeskoler, hvoraf den ene Susåskolen er en forbundsskole. Det kommunale folkeskolevæsen omfatter i Susåskolen Skolen omfatter klassetrin og har ca. 120 elever, heraf ca. 39 elever fra Fuglebjerg Kommune. Elever til klassetrin hører til Fuglebjerg skoles distrikt. Skoledistrikt: Gunderslev Sogn og Skelby Sogn i Suså Kommune. Fuglebjerg skole Skolen omfatter klassetrin og har ca. 507 elever. Skolen er distriktsskole for alle kommunens unge til klassetrin. Skoledistriktet afgrænset mod syd af en linie, der går ca. Førslev Flemstofte Sdr. Jellinge. Sønder Jellinge Vej og Førslevvej hører til distriktet. Grønbroskolen Skolen omfatter klassetrin og har ca. 155 elever. Elever til klassetrin hører til Fuglebjerg skoles distrikt. Skoledistriktet afgrænset mod nord af en linie, der går ca. Førslev Flemstofte Sdr. Jellinge. Møllegårdsvej og Stensnarevej hører til distriktet. Andre skoler I den sydlige del af kommunen ligger Hindholm Privatskole med i alt 180 elever, hvoraf de 159 elever kommer fra Fuglebjerg Kommune. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Kommunen har eget PPR-kontor, som tager sig af rådgivning og vejledning til alle børn, unge, forældre, skoler og daginstitutioner. Tandklinik Fuglebjerg Kommune har en velfungerende tandklinik for alle børn i kommunen. Aftaler med andre kommuner Hashøj: Fuglebjerg Kommune har en betalingsaftale om pladser på heldagsskolen Attekjærgård. Aftale med andre kommuner i hele amtet Fuglebjerg Kommune har tilsluttet sig en fælles aftale i amtet om elevernes mulighed for at blive gående på nuværende skole, selv om eleven flytter til anden kommune. Henvendelse til Børn- og Ungeafdelingen for yderligere information. Andre forhold Der er delvis frit skolevalg i kommunen, hvorved forstås, at ønsker om valg af anden skole end distriktsskolen imødekommes, forudsat det ikke samlet medfører øgede udgifter for kommunen. Fuglebjerg Skole er delvis renoveret i 1995/96. Grønbroskolen er nyopført og taget i brug i efteråret Kommunens skolevæsen driver en naturskole i Kristiansholms Plantage. Børn- og Ungeafdelingen råder over en udviklingspulje, som primært anvendes til gennemførelse

39 af projekt Væksthus. Dette projekt har til formål at gennemføre folkeskoleloven og Fuglebjerg Kommunes skolepolitik inden for rammerne af kommunalbestyrelsens samlede indsatsområde for børn i alderen 0 11 år. Intentionen er at skabe en sammenhængende og helhedsorienteret indsats i den kommunale service hvad angår sundhedspleje, dagpleje, vuggestue, børnehave, skole og skolefritidsordning. Fuglebjerg Kommune er blevet landskendt for deres rullende indskoling, der betyder at alle børn tilbydes at begynde deres skolegang på deres 6 års fødselsdag og ikke ved skoleårets start i august. Elevtalsprognose Der må i planperioden regnes med en forøgelse af elevgrundlaget for den kommunale folkeskole. Den samlede stigning i antallet af undervisningspligtige børn forventes i planperioden at stige med 17%. Kommunalbestyrelsens målsætning Folkeskolen skal skabe alsidige udviklingsmuligheder på det enkelte barns præmisser. Kommunens skolevæsen skal kvalitativt opfattes som liggende over amtsgennemsnittet. Der skal være bedst muligt samarbejde mellem folke- skole, musikskole, ungdomsskole, fritidsundervisning og foreningsliv for et styrket ungdomsmiljø. Skolerne skal i størst muligt omfang være til rådighed for borgerne udenfor børnenes skoletid. Forældrene inddrages mest muligt i skolernes arbejde og kommunalbestyrelsen vil i stor udstrækning delege- re sin kompetence Kommunalbestyrelsen er indstillet på og accepterer, at skolerne indenfor visse rammer kan udvikle sig for-skelligt, men vil sikre, at det sker inden for rammerne af en fælles børn- og ungepolitik og som også tager hensyn til elever med særlige behov. Kommunalbestyrelsens mål Fuglebjerg Kommune vil styrke de unges udvikling. Fuglebjerg Kommune vil styrke børn og unges edb-kompetencer. Fuglebjerg Kommune ønsker at kunne tilbyde et målrettet, spændende og kompetencegivende 10. skoleår. Fuglebjerg Kommune ønsker, at alle unge er etableret i en uddannelse eller et arbejde. Der stilles til den enkelte skole mål for kvalitet. Skolerne arbejder målrettet med elevernes faglighed. Skolerne arbejder målrettet med elevernes sociale kompetence. Skolen bidrager til, at alle færdigheder betragtes som lige værdifulde. Skolen bidrager til at skabe hele mennesker. Skole og forældre skaber gennem et stadig tættere samarbejde et fælles rum for opdragelsen og lærin- gen af børnene. Skolen er en dynamisk del af lokalsamfundet. Realisering af kommunalbestyrelsens mål Justere handlingsplanerne så de udvalgte mål prioriteres tidsmæssigt (2002). Justere handlingsplanerne, så de i videst muligt omfang er målbare. (2002). Justere handlingsplanerne, så de i videst muligt omfang indeholder resultatkrav. (2002).

40 Udarbejde en koordineret uddannelsesstrategi mellem skolerne og dagpasnings- tilbudene. Udarbejde en langsigtet uddannelsesstrategi mellem skolerne og dagpasnings- tilbudene. Undersøge behovet for, muligheden og konsekvenserne af at lave et center for 10. klasse i samarbejde med andre kommuner. Undersøge muligheden for oprettelse af en erhvervsklasse. At der på skolerne er min 1 pc pr 3 elever ( 2006). At styrke lærernes edb- kompetencer. At der udarbejde en egentlig ungdomspolitik. At styrke samarbejde mellem skole og ungdomsskole ( 2004). At styrke samarbejde i mellem skolevæsen, socialvæsen og politiet. (SSP) At der sker rådgivning af unge om erhvervs- og uddannelsesvalg. At der etableres et samarbejde mellem kommunen/folkeskolen og private arbejdsgivere.

41 Hovedstruktur - Offentlig service - Kultur og fritid Status Fuglebjerg Kommune yder tilskud inden for følgende fritids- og kulturområder: Drift af folkebibliotek i fællesskab med Hashøj Kommune. Drift af musikskole i fællesskab med Hashøj Kommune. Drift af ungdomsskole for årige. Drift af Lokalhistorisk Arkiv. Tilskud til kulturelle formål, herunder museum, koncerter og medborgerhus. Og der ydes tilskud i henhold til Folkeoplysningsloven til: Fritidsundervisning for voksne. Aktiviteter for børn og unge. Tildeling af lokaler til fritidsformål. Drift af idrætshaller. Drift af udendørs idrætsanlæg og legepladser. Forsøg og nye initiativer på fritidsområdet. Idrætsanlæg med haller Der er i Fuglebjerg Kommune to idrætshaller. Begge er selvejende institutioner, der modtager væsentlige tilskud fra kommunen. Fuglebjerg-Hallen er taget i brug i 1967, har 400 siddepladser og 100 ståpladser, og opfylder betingelserne for at kunne anvendes til internationale håndboldkampe. Fuglebjerg-Hallen er indrettet med cafeteria og mødelokaler, og rummer i kælderen 8 stk. 15 m skydebaner. Fuglebjerg Idrætsforenings klubhus er sammenbygget med hallen (1978). I 1996 er der i øvrigt opført en mindre hal. Hallerne anvendes til idrætsaktiviteter, stævner, skolens idrætsundervisning og lejlighedsvis til koncerter, udstillinger m.v. I tilknytning til hallen er et udendørs anlæg med 5 fodboldbaner, 3 håndboldbaner og 1 beachvolleybane. En af træningsbanerne er forsynet med lysanlæg. I 1998/2000 er anlagt 6 petanquebaner ved hallen. Øst for hallen ligger et grønt område populært kaldet Dyreskuepladsen, som bl.a. anvendes til byfest, tivoli, cirkus, børnedyrskue og lejlighedsvis aflastningsparkering. Grønbro-Hallen er en hal fra 1987 med 100 siddepladser og kan anvendes til internationale håndboldkampe. Grøbro-Hallen er sammenbygget med et klubhus, der rummer omklædning, mødelokale og cafeteria. Grønbro-Hallen anvendes til samme formål som Fuglebjerg-Hallen herunder til skolens idrætsundervisning. I tilknytning til hallen er et udendørs anlæg med 2 fodboldbaner og 3 håndboldbaner. En af træningsbanerne er forsynet med lysanlæg. På et areal, som tilhører kommunen, men som er udlejet til Sandved-Tornemark Idrætsforening, har foreningen 2 tennisbaner.

42 Der er indrettet en bane til traktortræk ved Grønbro- Hallen. Idrætsanlæg uden haller I Skelby Idrætsforening, der har baner og omklædning på Suså skolen i Suså Kommune, kommer ca. 1/3 af medlemmerne fra Gunderslev sogn i Fuglebjerg Kommune. Ved Flemtofte har Fuglebjerg Skytteforening et skyde-anlæg med 15 stk. 50 m baner for riffel. På en nærliggende privat grund ligger en skeet-skydningsbane. Folkebibliotekerne Folkebibliotekerne skal arbejde for at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger og andet materiel til rådighed i henhold til biblioteksloven. Siden 1. oktober 2000 har Fuglebjerg Kommune haft fælles biblioteksvæsen med Hashøj Kommune. Hovedbiblioteket ligger i Fuglebjerg by. Der er desuden udlånssteder i Hashøj Kommune. I begge kommuner er der bogbusbetjening, herunder betjening af daginstitutioner og ældreinstitutioner m.v. Hovedbiblioteket har åbent 27 timer pr. uge. I 2000 har der i Fuglebjerg Kommune været et udlånstal på lån. Hertil kommer at borgerne har lånt bøger på biblioteker i andre kommuner, ca lån. Biblioteket opbygger i øjeblikket en samling af ikke boglige materialer: musik, CD-rom, lydbøger, video og lignende. Biblioteket har for publikum i 2000 opsat 2 PC`er med internetadgang. Fra 2001 er det muligt over internet at søge i bibliotekets database, reservere materialer m.v. Ungdomsskolen Ungdomsskolen henvender sig til de årige, og tilbyder bl.a. alternative undervisningstilbud, special undervisning og klubvirksomhed. I 1934-bygningen på Fuglebjerg Skole er indrettet lokaler for et samlingssted for årige Café Kaos. Musikskolen Fuglebjerg Kommune har siden 1998 haft fælles musikskole med Hashøj Kommune. Musikskolen tilbyder undervisning og samspil inden for mangeartede instrumenter til alle mellem 0 25 år, så der gives mulighed for kunstneriske og skabende færdigheder. Andet Fuglebjerg Lokalhistoriske Arkiv har lokaler på biblioteket. Fuglebjerg Kommune yder økonomisk støtte til 12 foreninger i kommunen, der tilbyder aktiviteter for børn og unge under 25 år. Fuglebjerg Kommune yder økonomisk støtte til 4 foreninger i kommunen, der tilbyder voksenundervisning. Kommunen har i den sidste planperiode ydet tilskud til Kulturelt Samråd, der blev nedlagt i På en tidligere skole i Tornemark, i 2000 solgt til Tornemark Rude Dagskole, er første sal indrettet til amatørteater med teatersal (80 pladser), sanglokale, kostumerum og køkken/opholdslokale. DramaCompagniet har rådighed over lokalerne indtil I 1991 erhvervede kommunen Sognefogedgården, der anvendes til børnehave og vuggestue (puljeordning). I tilknytning til fritidsklubben er indrettet en multisal, som kan anvendes til mange forskellige formål primært møder og kulturelle arrangementer.

43 Stuehuset er indrettet til medborgerhus og foreningsværksted. Det er en forudsætning, at driften foregår med en høj grad af brugermedvirken. Førstesalen i udlængerne er indrettet til administrative formål. På Katrineholms Piber er anlagt en modelflyveplads. Områder af særlig interesse for friluftslivet Susåen og Tystrup-Bavelse søerne anvendes i en vis udstrækning til kanosejlads. Ved Hørhaven (statens ejendom) er der indrettet en primitiv lejrplads. Der er desuden private lejrpladser langs Susåen ved Fjællebrohus og Holløse Mølle. Arealerne ved Hørhaven tjener året rundt som udflugtsmål, og i vintertiden (når der ellers er sne!) er der mulighed for at stå på ski og kælke i det bakkede terræn. Kommunens skov- og strandområde ved Kristiansholm er et meget benyttet udflugtsmål. Her er dels en egentlig lejrplads for lejrskoler, spejdere og lignende, dels en primitiv lejrplads for vandrere og cyklister. I Sneslev har Fuglebjerg Køre- og Rideforening indrettet en ridebane på et kommunalt areal. Ved Korsørvej vest for Fuglebjerg er opført en privat ridehal, som udlejes til bl.a. foreninger. Der findes desuden idrætsfaciliteter ved Skolen på Hindholm, Rude Dagskole, Hjortholm Kostskole (fri- luftsbad); Hårslev Efterskole (idrætshal) og Hindholm Socialpædagogiske Seminarium. Ved seminariet er indrettet en friluftsscene, som bl.a. anvendes til fri- luftsspil af lokale teateramatører. Byernes friarealer I forbindelse med nyere udstykninger i Fuglebjerg, Sandved og Tornemark er indrettet arealer til ophold og leg: I Fuglebjerg ved Anchers hjørne pladsen ved Margretehevej/Anne Marie Vej. I Fuglebjerg ved Kirkevej. Legepladsen i Fuglebjerg syd. En række små legepladser på Dalsgården i Fuglebjerg. I Sandved en legeplads ved Smedevænget. I Tornemark en legeplads i en tidligere grusgrav ved Byvænget. I alle kommende udstykninger indpasses større eller mindre arealer til leg og ophold. I landsbyer i landzone er der ikke udlagt egentlige grønne områder. Ved Falkevej i Fuglebjerg er der stillet arealer til rådighed for spejdere, 4-H-arbejde og sportsfiskere. På begge arealer er opstillet træhuse til mødevirksomhed, depoter m.v. En del af den tidligere sportsplads og et tidligere klubhus ved Bødkerstien i Tornemark er stillet til rådighed for spejdere. Ved forsamlingshuset i Vinstrup har bylauget etableret en legeplads. Der er udarbejdet et idéoplæg til et oplevelsesområde syd og vest for Fuglebjerg by i og omkring plantebæltet langs A22 (Myrestien). Kommunalbestyrelsens mål Kommunens støtte til fritids- og kulturtilbud skal medvirke til at fastholde kommunen som en selvstændig, bæredygtig enhed, der kan leve op til de krav, borgerne med rimelighed kan stille, idet tilskud fortrinsvis gives efter princippet om hjælp til selvhjælp.

44 Det er er Kommunalbestyrelsens mål, at kultur- og fritidslivet skal besidde en åbenhed, der giver mulighed for, at alle kan deltage. Kommunalbestyrelsen ønsker at støtte et bredt og varieret tilbud om folkeoplysende virksomhed i form af undervisning og aktiviteter, og der skal videst mulig sikres adgang for kommunens borgere til at benytte disse tilbud. Det er Kommunalbestyrelsens mål, at kultur- og fritidslivet kan udfolde sig decentralt og med videst mulig selvstyre og selvforvaltning. Kommunalbestyrelsen vil i videst mulig omfang: Yde støtte til aktiviteter, der fastholder og formidler kommunens kulturhistorie. Yde støtte til aktiviteter og arrangementer, der medvirker til at trække turister og nye fastboende til området. Medvirke til at fremme børne- og ungdomskulturelle aktiviteter, der stimulerer til børn og unges egenaktivering og selvforvaltning. Kommunalbestyrelsens valg af styringsmidler Med henblik på at nå de opstillede mål, vil Kommunalbestyrelsen gøre brug af følgende: Understøtte og udvikle en fritids- og kulturpolitik i samarbejde med Folkeoplysningsudvalget, evt. lokaludvalg, borgergrupper, enkeltpersoner og det øvrige lokale forenings- og organisationsliv. Bevare og udvikle biblioteksvæsenet som et kulturelt center i Fuglebjerg Kommune. Fastholde og videreudvikle biblioteksvæsenet som videnscenter for kommunens borgere i relation til oplysning og uddannelse. Stille de nødvendige midler til rådighed for Folkeoplysningsudvalgets virksomhed. Yde støtte til driften og bevarelsen af idrætshallerne i Fuglebjerg Kommune. Bevare den kommunale musikskole. Støtte de lokale idrætsforeninger og andre initiativtagere, der arbejder aktivt for borgerne primært børn og unges fritidsliv. Realisering af Kommunalbestyrelsens mål I planperioden vil Kommunalbestyrelsen: Sikre målrettet information omkring Folkeoplysningsudvalgets virksomhed, herunder omkring midler til særlige initiativer (2003). Oprette og uddele en årlig fritids- og kulturpris til en person eller gruppe af personer, der gennem engagement og/eller opnåede resultater har medvirket til at skabe positiv omtale af Fuglebjerg Kommune (2003). Etablere internetcafé i Fuglebjerg by; evt. i forbindelse med eksisterende institution (2005). Undersøge muligheden for og tage stilling til etablering af bredbåndsnet i kommunen (2004). Som en forsøgsordning nedsætte en ungdoms-/kulturudvalg med formålet at inddrage unge i øget grad af selvforvaltning af kulturelle og fritidsmæssige aktiviteter.udvalget får tillagt økonomisk kompetence og involveres i udarbejdelsen af en kommunal ungdoms- politik (2003). Analysere Folkeoplysningsudvalgets budgetområde herunder: belægningsgrad i hallerne, tilskudsordninger, fritids-/kulturaktiviteter der bør kunne hvile i sig selv eller have nye tilskud m.v. (2004). I samarbejde med Fugleparken, ældreråd, foreninger m.v. at etablere en Fuglebjerg-ordning for ældre; undersøge muligheden for et klippekortsystem som et tilbud til ældre borgere om såvel inden- som udendørs trænings- og kulturtilbud året rundt (2003). Være åben overfor at understøtte evt. nye fritids- og kulturtilbud med rådgivning og evt. økonomisk støtte.

45 Hovedstruktur - Offentlig service - Ældre og handicappede Status Gennem de sidste ca. 10 år er sket store ændringer i kommunens servicetilbud til ældre borgere i kommunen. I begyndelsen af 1990`erne skete den første store omstrukturering af ældreområdet, hvor der blev bygget både ældreboliger og plejefællesskaber, ældrecenter med cafeteria og aktivitetscenter. I den nuværende planperiode er der arbejdet med at videreudvikle tilbuddene, og i den kommende plan-periode skal der arbejdes med at sikre, at ældreområdet fortsat er tidssvarende med hensyn til antallet af boliger og lokalefaciliteter i centret. Kommunens ældreafdeling arbejder målrettet med fastsættelse og implementering af værdier og holdninger og med beskrivelse af de forskellige ydelser. Dette sker i et tæt samarbejde med Ældrerådet. I maj 1999 blev Ældrekatalog politisk vedtaget. Ældrekataloget er en detaljeret beskrivelse af ældreområdet, og i foråret 2002 starter en revision af ældrekataloget med henblik på et nyt ældrekatalog, der skal dække perioden Ældrekataloget kan fås ved henvendelse til Fugleparken. Kommunens service på ældreområdet omfatter i 2001: Aktivitetscentret i Fugleparken Aktivitetscenteret har tilbud til visiterede borgere, til borgere med eller uden fast aftale, og til frivillige hjælpere. Der er en bred vifte af tilbud som eksempelvis: Kreative værksteder, gymnastik, syng sammen, gudstjeneste, foredrag, banko m.m. I alt har ca. 200 borgere fast tilknytning til Aktivitetscentret. Derudover benytter mange de åbne arrangementer. Aktivitetscentret har udviklet sig til at være en vigtig del af mange borgeres hverdag og er en vigtig del af den forebyggende indsats på ældreområdet. I begyndelsen af den nuværende planperiode skete en væsentlig besparelse i personaleressourcerne, hvilket har medført en omorganisering af arbejdet. Nogle tilbud blev nedlagt eller ændret, andre blev overtaget af brugerrådet og de frivillige. Aktivitetscentret kom godt igennem ændringerne, og samarbejdet mellem medarbejderne og brugerrådet er blevet styrket. Aktivitetscentrets lokaler er for få og for små i forhold til behovet. Kommunen står desuden overfor en nødvendig politisk prioritering af, om der på længere sigt enten skal tilføres flere personaleressourcer eller reduceres i antallet af borgere, der kan bruge visse af tilbuddenne. Ældre- og plejeboliger Fuglebjerg Kommune råder over følgende ældre- og plejeboliger i kommunen: Plejeboliger (som Fugleparken visiterer til): 19 boliger beliggende i Fuglebjerg by med 7 plejeboliger i bofællesskabet Margrethehaven og 12 plejeboliger i bofællesskabet Rosenhaven. Ældreboliger (som Fugleparken visiterer til): 66 ældreboliger, heraf 12 i Sandved og 54 i Fuglebjerg by, samt 15 kollektivboliger i Fuglebjerg by.

46 I fremtiden vil der være behov for yderligere plejeboliger specielt til demente. Korttidspladser I Fugleparken er 5 stuer med badeværelse til korttidsophold og 1 akutstue, som indgår i et 2- årigt samarbejdsprojekt med amtet. Inden afslutning af projektet i september 2002, skal der i amtet og de tre deltagende kommuner tages beslutning om ordningen skal gøres permanent eller ophøre. Døgnpleje Kommunens døgnpleje tilbyder pleje og omsorg, sygepleje, praktisk hjælp og opsøgende hjælp. I alt benyttes døgnplejens tilbud af ca. 250 borgere i kommunen. I den nuværende planperiode er der sket en opstramning og øget styring af personaleressourcerne. Udviklingen har bl.a. betydet: forbedret arbejdstilrettelæggelse, central visitation og en præcisering og beskrivelse af ydelserne. Indtil sommeren 2000 blev døgnplejens tilbud givet ud fra et fastlagt serviceniveau. En stadigt stigende belastning på døgnplejen betød en ekstra tilførsel på 1 million kr. i budget 2000 og fremover. Fra efteråret 2000 har det været nødvendigt at justere kommunens serviceniveau i forhold til den bevilligede økonomiske ramme. Fra 1. januar 2001 blev den målgruppe, der kan få hjælp til rengøring udvidet, og der er til denne opgave tilført området yderligere kr om året. De forskellige tiltag sammenholdt med ældreområdets arbejde med værdier og holdninger betyder, at økonomien er i balance samtidig med, at der leveres en god pleje. I den nuværende planperiode er i øvrigt sket følgende udvikling: Indførelse af fælles sprog, som har betydet en nøje beskrivelse af alle ydelser, som kommunen giver. Etablering af korttidspladser og akutstue Etablering af grupper for pårørende til demente. Hjælpemidler Kommunens service henvender sig til borgere med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ydelsen kan indeholde: hjælpemidler, støtte til forbrugsgoder, støtte til bil, støtte til boligindretning, rådgivning om brug af hjælpemidler m.v. I alt behandles ca. 850 ansøgninger og henvendelser om hjælpemidler årligt. De seneste år er der lavet en stor indsats for styring af hjælpemiddelområdet. Det ser ud til, at der er opnået overensstemmelse mellem budget og forbrug, samtidig med, at serviceniveauet er tilfredsstillende. Træning hos ergo- eller fysioterapeut Kommunen yder i visse tilfælde ergo- eller fysioterapeutisk træning til pensionister i kommunen. Ydelsen kan indeholde: vedligeholdelsestræning, selv træningsprogrammer og vejledning af borgere og pårørende. I alt modtages ca. 50 ansøgninger og henvendelser årligt om ergo- eller fysioterapeutisk træning.

47 Terapeuterne bruger en stor del af deres tid på vejledning og undervisning af især plejepersonalet, idet arbejdsmiljøet prioriteres højt. I 2000 er indledt et samarbejde med Skælskør og Hashøj kommuner med henblik på et øget samarbejde og evt. sammenlægning af de tre kommuners trænings- og hjælpemiddelområde. Samarbejdet med Skælskør og Hashøj Kommuner gælder også forberedelse af en ny lovmæssig kommunal opgave, at yde genoptræning til ikke indlagte patienter. Mad Der skete i 1999 en omlægning fra varmholdt mad til kølet mad. Politisk er det et mål, at køkkendriften på sigt bliver udgiftsneutral, og som en del heraf har køkkenet siden 2000 leveret mad til borgere i Holmegård Kommune. Planen er, at ordningen udvides foråret Siden 2001 har køkkenet leveret mad til børnene på Fuglebjerg Skole. Madudbringning: Fugleparkens køkken leverer mad ud af huset til ca. 80 pensionister i Fuglebjerg Kommune og ca. 35 pensionister i Holmegård Kommune. Madudbringningen havde i 2000 en omsætning på kr Cafeteria: Fugleparkens cafeteria er åben alle ugens dage kl , hvor der kan købes morgenmad, middagsmad, smørrebrød, drikkevarer, diætretter og diverse. Cafeteriet kan benyttes af alle pensionister i kommunen, gæster, frivillige hjælpere og personale. Cafeteriet leverer desuden forplejning til diverse arrangementer, møder, institutioner m.m. Cafeteriet havde i 2000 en omsætning på kr Vask m.v. Fugleparken tilbyder vask, strygning, rulning og mindre reparationer af tøj til alle pensionister i kommunen. I alt benytter ca. 70 borgere denne service. I afsnittet Fuglebjerg Kommune i tal er vist en be-olkningsprognose for antallet af ældre frem til Kommunalbestyrelsens værdigrundlag for ældreområdet Det grundlæggende fundament i Fugleparkens servicering af borgerne i Fuglebjerg Kommune er, at det enkelte menneske er i centrum. Kommunalbestyrelsen ønsker på denne måde at markere et værdigrundlag, der bygger på en helhedsforståelse af den enkelte borgers samlede situation: Helhedsorienteret menneskesyn det betyder: helhed i tilbuddet til den enkelte borger at alle medarbejdere opfatter Fugleparken som én arbejdsplads og ét tilbud Respekt for menneskers forskellighed det betyder: medinddragelse af borgerne i forhold til det individuelle tilbud borgerinddragelse overordnet via ældreråd, brugerråd, borgermøder m.v. høj informationsudveksling mellem borgere og medarbejdere samt internt i Fugleparken at ethvert menneske selv bedst ved, hvordan han/hun ønsker at leve medinddragelse af medarbejdere i beslutningsprocesser at alle medarbejdere selv kender deres ressourcer og svagheder at alle medarbejdere kender og bruger hinandens arbejdsmæssige ressourcer

48 Ansvarlighed det betyder: enhver tager ansvar for eget lig længst muligt fokus på egne ressourcer hos både borgere og medarbejdere forebyggelse i forhold til borgere og medarbejdere mulighed for opretholdelse af højst muligt funktionsniveau/faglighed Fleksibilitet det betyder: at tilbuddet tilrettelægges individuelt ud fra borgernes ønsker og behov, inden for Fugleparkens serviceniveau valgmuligheder inden for givne rammer at medarbejderen skønner og handler kreativt og situationsbestemt indenfor Fugleparkens serviceniveau Gensidig tillid og troværdighed det betyder: at aftaler overholdes i forhold til borgere samt indbyrdes i medarbejdergrupperne at alle medarbejdere i Fugleparken har et godt og smidigt samarbejde, indbyrdes og med borgerne åbenhed og ærlighed, såvel blandt medarbejdere, som medarbejdere og borgere imellem Gennemskuelighed det betyder: at Fugleparkens tilbud skal være kendte og synlige høj informationsudveksling klarhed i gensidige forventninger Kvalitetsbevidsthed det betyder: hellere en god ydelse til færre end en mindre god ydelse til mange at borgeren oplever overensstemmelse mellem forventninger og ydelse en glad og positiv kontakt mellem borger og medarbejder høj faglighed på alle niveauer Dynamik det betyder: forventninger om at borgerne tilkendegiver tilfredshed/utilfredshed lydhørhed overfor borgernes ønsker om ændringer i tilbuddene omstillingsparathed i udviklingen af tilbuddene Kommunalbestyrelsens vision for fremtiden Kommunalbestyrelsen har følgende billede på ønske om hvordan kommunens ældreservice udvikler sig for fremtiden: Fugleparken er et center, hvor en bred gruppe af kommunens alderspensionister, førtidspensionister og handicappede får del i ældreområdets udbud af målrettede og koordinerede ydelser. Der er synlighed og gennemskuelighed i Fugleparkens tilbud, således at borgerne har mulighed for at skabe sig realistiske forventninger. Der udbydes både gratisydelser, helt eller delvist brugerfinansierede ydelser samt ikke-kommunale ydelser. Der arbejdes fremtidsorienteret, konsekvent og strategisk på videre udvikling af eksisterende ydelser, på etablering af nye tilbud og på etablering af andre samarbejdsrelationer. Tanken bag arbejdet er, at borgeren ER i centrum, og at der ER helhed i tilbuddene. Borgerinvolveringen er en naturlig del af dagligdagen og udmønter sig på flere niveauer, strækkende sig fra ældrepolitik til den enkelte borgers deltagelse i tilrettelæggelsen af eget tilbud. Endvidere er der et brugerråd for hele Fugleparken. Brugerrådets kompetence og indflydelse er fastlagt og indarbejdet, samt under udvikling hen imod yderligere råderum. Det er borgere og politikere som definerer serviceniveauet Fugleparkens ledelse realiserer, derfor er der også en klar aftale om ressourcetilpasningen i forhold til opgavemængden, ligesom der er tidssvarende EDB-udstyr til rådighed. Den fulde konsekvens af det overordnede værdigrundlag er indarbejdet, og er blevet en væsentlig del af kulturen i Fugleparken. Personalet har de kvalifikationer såvel faglige som holdningsmæssige som de forskellige opgaver kræver. Fugleparken har et godt fysisk såvel som psykisk arbejdsmiljø, med medarbejderindflydelse og højt informationsniveau.

49 Realisering af Kommunalbestyrelsens mål Det er vedtaget at påbegynde en revision af kommunes ældrekatalog i begyndelsen af 2002 med henblik på at udarbejde et nyt Ældrekatalog I det nugældende Ældrekatalog er der overordnet udvalgt 4 indsatsområder. Disse indsatsområder gælder for hele Fugleparken, og fortæller hvilke områder der er særligt fokus på til og med De 4 indsatsområder er: Styring, dokumentation og servicedeklaration. Det hele forløb med høj kvalitet for borgeren. Udvikling af tilbud m.h.t. indhold, omfang, orga-nisering og betaling. Arbejdsmiljø og personaleforhold. Der henvises til Ældrekatalog med i alt 49 mål, heraf de 13 fastlagt som fælles mål for hele Fugleparken. Målene kan fås ved henvendelse til Fugleparken. I forbindelse med kommuneplanarbejdet og borgerdebatten er yderligere fastsat flg. nye mål til realisering: I forbindelse med revision af ældrekataloget fastholdes det nuværende værdigrundlag som det bærende i ældreområdets fortsatte udvikling. Evt. ændringer i værdigrundlaget sker kun i overensstemmelse med borgernes ønsker (2002). Som særlige fokusområder i Ældrekatalog udpeges bl.a.: Udvikling af madordning i retning af økologiske produkter. Aktiv indsats for at flere borgere bliver bekendt med kommunens ældrepolitik. Delvis brugerbetaling på forskellige områder, der kan betyde en generel forbedret service. Lokaleanvisning og økonomisk håndsrækning til interessegrupper. Vurdering af en Fuglebjerg-ordning for ældre; et klippekortsystem med tilbud til ældre borgere om såvel inden- som udendørs trænings- og kulturtilbud (se s. 45 i afsnittet om realisering af Kommunalbestyrelsens mål for området Kultur og fritid ). Aktivitetscentrets lokaleforhold og personalenormering (aktivitetstilbuddet). Terapeuternes træningsfaciliteter og personalenormering (træningstilbuddet). Etablering af nyt demensbofællesskab. Kommunalbestyrelsen prioriterer, tidssætter og beslutter evt. større anlægopgaver på ældreområdet (senest 2003). Flg. anlægsopgaver og behov er beskrevet: Etablering af nyt bofællesskab for demente tilsvarende Margrethehaven. Udvidelse af og forbedring af Aktivitetscentrets lokaleforhold. Udvidelse af og forbedring af træningsfaciliteterne. Etablering af seniorbofællesskaber.

50 Hovedstruktur - Offentlig service - Forsørgelse, beskæftigelse og særlig indsats Status Kommunens service omfatter: Råd og vejledning Kommunen kan yde rådgivning til borgere med henblik på at forebygge sociale problemer. Rådgivning kan også gives som støtte til borgere med øjeblikkelige vanskeligheder, eller som støtte til på længere sigt at kunne løse problemer ved egen hjælp. Lovbestemte forsørgelsesydelser Kommunen udbetaler sygedagpenge, kontanthjælp, enkeltydelser eller revalideringsydelse til personer, der på grund af særlige omstændigheder, er uden indtægt i kortere eller længere tid. Pr. august 2001 modtager 87 personer sygedagpenge, 76 personer modtager kontanthjælp og 25 personer modtager revalideringsydelse. I forbindelse med udbetaling af sygedagpenge og kontanthjælp er kommunen forpligtet til at arbejde på at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Dette kan ske ved aktivering, revalidering eller arbejdsfastholdelse. Aktivering kan foregå på private eller offentlige arbejdspladser, i kommunale projekter eller ved korterevarende uddannelser. Fuglebjerg Kommune samarbejder med Hashøj og Skælskør Kommuner om aktiveringstilbud. Fuglebjerg Kommune har et aktiveringsprojekt i Kristiansholms Plantage. Pr. august 2001 er 30 personer aktiveret. Revalidering sker i form af omskoling, genoptræning, virksomhedsrevalidering eller uddannelse. Arbejdsfastholdelse sker f.eks. i form af oprettelse af flex-jobs på private eller offentlige arbejdspladser. Det kan være hos tidligere arbejdsgiver eller hos en ny arbejdsgiver. Der kan også være tale om særlig tilretning af arbejdspladsen, omplacering på hidtidig arbejdsplads m.v. Fuglebjerg, Hashøj og Skælskør Kommuner har etableret det lovbestemte koordinationsudvalg i fællesskab. Koordinationsudvalget skal blandt andet fremme arbejdsfastholdelse og jobtræningsmuligheder i de 3 kommuner, og der er indgået sociale partnerskabsaftaler med nogle arbejdspladser. Koordinationsudvalget har prioriteret sygedagpengeområdet som særligt indsatsområde. Der er ansat en erhvervskoordinator til opgaverne. Lovbestemte varige forsørgelsesydelser Det drejer sig om førtidspension, invaliditetsydelse, folkepension og personlige tillæg til personer, der på grund af nedsat arbejdsevne, sygdom, alder eller andet, ikke er i stand til at forsørge sig selv. Pr. juli 2001 modtager 438 personer førtidspension, 11 personer modtager invaliditetsydelse og 918 personer modtager folkepension. Lovbestemte sikringsydelser Kommunen udbetaler børnefamilieydelser, børnetilskud, boligindskudslån, boligsikring og boligstøtte. Pr. juli 2001 er der 860 sager med udbetaling af børnefamilieydelser, og 190 sager hvor der udbetales børnetilskud.

51 I 2000 er der bevilliget boligindskudslån i 192 sager. Der er registreret 132 boligsikringssager og 370 boligydelsessager. Integration af flygtninge Fuglebjerg, Hashøj og Skælskør Kommuner har indgået samarbejdsaftale om integration af flygtninge. Udlændingestyrelsen fastsætter hvor mange flygtninge den enkelte kommune skal modtage. Fuglebjerg Kommune skal i årene modtage i alt 37 flygtninge. Hertil kommer et ukendt antal familiesammenførte til flygtninge. Pr. august 2001 har kommunen modtaget 34 flygtninge. Samarbejde med frivillige organisationer Fuglebjerg Kommune er forpligtet til at samarbejde med foreninger, virksomheder, organisationer og enkeltpersoner, som ønsker at tage et medansvar for på frivillig basis at løse sociale opgaver. Det sker først og fremmest ved tildeling af økonomisk støtte, men også i form af konsulentbistand i forbindelse med etablering af aktiviteter. Indsatsen er nærmere beskrevet i Frivillighedspolitik for Fuglebjerg Kommune. Der er i 2000 udbetalt kr og i 2001 (pr. august) kr til forskellige organisationer til udførelse af frivilligt socialt arbejde. Socialpsykiatriske tilbud Fuglebjerg, Hashøj og Skælskør Kommuner har indgået samarbejdsaftale om indsatsen på det socialpsykiatriske område. Der er ansat 2 støtte-/kontaktpersoner og etableret et værested i Skælskør. Der er således mulighed for at sindslidende kan modtage besøg af en støtte- eller kontaktperson derhjemme og/eller komme i værestedet. Tilbud til fysisk og psykisk handicappede Det drejer sig om dag- og døgntilbud samt beskæftigelse på særlige vilkår f.eks. skånejob. Når der er tale om institutionstilbud f.eks. botilbud, værkstedsinstitutioner, socialpædagogiske behandlingstilbud benytter Fuglebjerg Kommune sig som regel af amtets institutioner, men der kan også være tale om tilbud i andre kommuner. Kommunalbestyrelsens mål Kommunalbestyrelsens overordnede mål vedr. lovbestemte forsørgelsesydelser Borgere, der modtager kontanthjælp eller sygedagpenge, søges hjulpet til selvforsørgelse på den hurtigst mulige måde ved aktivering, revalidering m.v. Gennem aktiveringssamarbejdet søges det at give bedre og flere muligheder for aktivering. I aktiveringssamarbejdet er målet at kvalificere mindst 50 % af de aktiverede til et job på det ordinære arbejdsmarked eller til uddannelse. Gennem arbejdet i koordinationsudvalget søges udviklet metoder med henblik på, at sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere fastholdes/omplaceres på arbejdsmarkedet, og at udgifterne til forsørgelsesudgifterne dermed nedsættes. Kommunalbestyrelsens overordnede mål vedr. integration af flygtninge Flygtninge og andre udlændinge skal gøres til et aktiv for kommunen. Flygtningene skal fungere på samme måde som kommunens øvrige borgere. Indsatsen skal først og fremmest sigte på at gøre flygtninge og andre udlændinge selvforsørgende. Kommunalbestyrelsens overordnede mål vedr. samarbejde med frivillige organisationer

52 Fuglebjerg Kommune har det overordnede ansvar for den sociale indsats i kommunen. De frivillige sociale organisationer supplerer den kommunale indsats og kan dække områder, som kommunen ikke kan eller har svært ved at nå. Kommunens nuværende forpligtelser og behandlingsopgaver erstattes ikke med frivillig indsats. Den enkelte organisation, forening eller borgers egenart respekteres, og der søges ikke påvirkning af denne i forbindelse med tildeling af økonomiske støtte. Fuglebjerg Kommune vil arbejde på at styrke den lokale frivillige sociale indsats mest muligt - økonomisk som praktisk. Fuglebjerg Kommune ønsker, at lokale frivillige sociale organisationer, foreninger, virksomheder og enkeltpersoner tager et medansvar for løsning af sociale opgaver i Fuglebjerg kommune. Samarbejdet mellem det lokale frivillige sociale arbejde og det offentlige ønskes styrket, for derigennem at skabe helhed i indsatsen og problemløsningen i det sociale arbejde. Kommunalbestyrelsens overordnede mål vedr. socialpsykiatriske tilbud I samarbejdet med Hashøj og Skælskør Kommuner skal støtte-/kontaktpersonsordningen søge at bedre livskvaliteten for sindslidende i de tre kommuner, samt fremme forebyggelse af indlæggelser og anden behandlingskrævende indsats. I samarbejdet med Hashøj og Skælskør Kommuner skal værestedet i Skælskør søge at bedre livskvaliteten for de sindslidende i de tre kommuner, give et relevant, frivilligt omsorgs- og aktiveringstilbud til den enkelte, samt fremme forebyggelse af indlæggel-ser og anden behandlingskrævende indsats for brugerne. Realisering af Kommunalbestyrelsens mål Realisering af Kommunalbestyrelsens overordnede mål vedr. lovbestemte forsørgelsesydelser Borgere, der modtager kontanthjælp aktiveres fra første dag, de henvender sig. Aktiveringen kan i første omgang bestå i samtaler og handlinger, der fører til at borgeren kan løse beskæftigelsesproblemet selv. Udvikling af aktiveringstilbudene gennem deltagelse i samarbejdet Fuglebjerg, Hashøj og Skælskør Kommuner imellem. Koordinationsudvalget skal skabe kontakter og aftaler om social ansvarlighed med private og offentlige arbejdsgivere. Realisering af Kommunalbestyrelsens overordnede mål vedr. integration af flygtninge Sprogundervisningen prioriteres, således at både børn og voksne hurtigst muligt tilegner sig det danske sprog, så de kan klare sig i det daglige. Der skabes sammenhæng mellem sprog og aktivering/uddannelse, således at alle voksne over 18 år hurtigst muligt aktiveres i minimum 30 timer pr. uge i en kombination af sprogundervisning/ uddannelse og praktik på en arbejdsplads. Frivillige, organisationer og foreninger inddrages, fordi der ved deltagelse i det lokale liv og foreningsliv skabes rammer for, at flygtninge og danskere kan mødes under uformelle rammer. Realisering af Kommunalbestyrelsens overordnede mål vedr. samarbejde med frivillige organisationer Kommunen medvirker til at skabe rammer, så fortrinsvis lokale frivillige organisationer kan mødes og samordne deres indsats. Kommunen medvirker til, at dialogen mellem det frivillige og offentlige sociale arbejde skal sikres. Kommunen er i tæt dialog fortrinsvis med de lokale frivillige organisationer. Fortrinsvis lokale frivillige organisationers arbejde støttes økonomisk efter nærmere retningslinier. Fortrinsvis nye lokale initiativer/projekter støttes økonomisk i form af mindre engangstilskud.

53 Realisering af Kommunalbestyrelsens overordnede mål vedr. socialpsykiatriske tilbud Afholdelse af møde en gang årligt mellem de tre kommuners sociale udvalg, hvor der aflægges status og udviklingsområdet drøftes. Fastholdelse og udvikling af støtte/kontaktpersonordningen - i samarbejdet med Hashøj og Skælskør Kommuner. Fastholdelse og udvikling af værestedet i samarbejdet med Hashøj og Skælskør Kommuner. Udvikling af nye tilbud i samarbejdet med Hashøj og Skælskør Kommuner.

54 Hovedstruktur - Erhverv Erhvervslivet spiller en væsentlig rolle med hensyn til at sikre det økonomiske grundlag for kommunens borgere. En positiv erhvervsudvikling er nødvendig for at sikre kommunen en stor bredde i de aktiviteter, der foregår. Fra kommunal side er der mulighed for at yde en effektiv erhvervsfremme gennem 5 overordnede indsatsområder: Tilvejebringe serviceydelser, der understøtter erhvervslivets rekruttering af medarbejdere. Yde en effektiv og professionel sagsbehandling og rådgivning. Vedligeholde og udbygge infrastrukturnettet. Tilvejebringe byggemodne erhvervsarealer. Følge og deltage i Erhvervsrådets koordinerende arbejde. Hovedstruktur - Erhverv Status Erhverv Fuglebjerg Kommune er strategisk godt placeret. Inden for en radius på km ligger regionscentrene Sorø, Næstved, Ringsted og Slagelse. Kommunen er placeret tæt ved motorvej og jernbane, og et veludbygget trafiknet forbinder kommunens større og mindre lokal- samfund til det regionale vejnet. Branchestrukturen er præget af mange mindre virksomheder. Landbrugssektoren er stor, og der er en større skovdrift. Den eksisterende erhvervsstruktur har ikke særlige kendetegn med hensyn til produkttype, produktrelation eller i markedsområder. Fuglebjerg Kommune har i dag ingen stærkt forurenende virksomheder, og dette udgangspunkt ønsker Kommunalbestyrelsen at fastholde og styrke. I 2000 er der på foranledning af Fuglebjerg Kommunalbestyrelse etableret et Fuglebjerg Erhvervsråd. Er- hvervsrådet har udarbejdet et forslag til erhvervspolitik for Fuglebjerg Kommune. Forslaget er ikke godkendt af Kommunalbestyrelsen. Fuglebjerg Kommunalbestyrelse har hidtil ikke haft en egentlig erhvervspolitik, men har truffet beslutninger i forhold til aktuelle behov. I Fuglebjerg by er der udlagt 5 mindre erhvervsområder til erhvervsformål, d.v.s. håndværk, lettere industri og forretningsvirksomhed, som efter Kommunalbestyrelsens vurdering i henhold til miljøhandlingsplanen ikke medfører væsentlige gener for omgivelserne. I Flemstofte er udlagt et industriområde til lokalt erhvervsområde for bl.a. tungere og mere pladskrævende industri. I Sandved og Tornemark er udlagt værkstedsområder. I kommunens landsbyer kan der etableres mindre håndværksvirksomheder, som ikke medfører væsentlige gener for omgivelserne. Desuden giver planloven mulighed for, at der kan etableres virksomheder i nedlagte landbrugsbygninger, der er ældre end 5 år. Nærmere retningslinier herfor kan oplyses ved henvendelse til Fuglebjerg Kommune eller Vestsjællands Amt.

55 Siden 1997 er der inddraget nyt erhvervsareal i Sandved øst, for at virksomheden Møller og Devicon kunne udvide. Kommuneplan 2002 udlægger yderligere et område, hvor virksomheden har udvidelsesmulighed. Af salgsbare byggemodnede erhvervsarealer råder kommunen over Kristensmindeområdet i Fuglebjerg, Falkevej (få grunde) og Flemstofteområdet. Beskæftigelse Der er et stort arbejdspladsunderskud i Fuglebjerg Kommune og en særdeles stor nettoudpendling. I afsnittet Fuglebjerg Kommune i tal er der statistiske oplysninger om pendling, arbejdsstyrke og ledighed. Den direkte beskæftigelsesfremmende indsats retter sig primært mod kontanthjælpsmodtagere. I Fuglebjerg Kommune er der ud over det socialpædagogiske seminarium ikke store muligheder for videreuddannelse. Erhvervspolitik Formålet med kommunens erhvervspolitik er at sikre rammer for et udviklings- og vækstmiljø for kommunens virksomheder med henblik på at fastholde eller skabe virksomheder i kommunen. Virksomheder i vækst er ensbetydende med arbejdspladser, omsætning og dermed også et øget indtægtsgrundlag i kommunen. Fuglebjerg Kommunalbestyrelse ser gerne etablering af nye virksomheder i kommunen indenfor service, kontor og andre erhverv, der miljømæssigt understøtter kommunen som en grøn kommune. Med hensyn til miljømæssige forhold vil Kommunalbestyrelsen være opmærksom på fremtidige erhvervsområders placering samt vurdering af nye virksomheders lokalisering og afstand til forureningsfølsom arealanvendelse (eksempelvis boliger). Kommunalbestyrelsen vil samarbejde med erhvervslivet om at sikre udvidelsesmuligheder og etablering af nye virksomheder på en miljømæssig korrekt måde med skyldigt hensyn til kommunens særegne natur og landskab. Der skal dog samtidig være mulighed for at bevare og restaurere eksisterende bygninger og indrette disse til ikke-miljøbelastende virksomheder. Kommunalbestyrelsen ønsker nye virksomheder etableret i de udlagte erhvervsområder, men vil dog være positiv over for placering af mindre og ikke miljøbelastende virksomheder i det åbne land. Der gøres dog opmærksom på, at det er amtet og ikke kommunen, der er landzonemyndighed. Erhvervsfremme er også et spørgsmål om at føre en bevidst uddannelses-, bolig-, social-, fritidsog kultur- politik, som har vigtig betydning for virksomhedernes muligheder for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Kommunalbestyrelsen opfatter erhvervspolitik som en tværgående politik, der forener kommunens service, den fysiske planlægning og de økonomiske muligheder. Kommunalbestyrelsen er opmærksom på vigtigheden af gode trafikale forbindelser, både hvad angår den kollektive trafik og de øvrige transportmuligheder. Kommunalbestyrelsens mål Erhverv At føre en aktiv erhvervspolitik og profilere Fuglebjerg Kommune som en grøn og erhvervsvenlig

56 kommune. At støtte det eksisterende erhvervsliv og være opmærksom på muligheder for udvikling på andre og miljøvenlige erhvervsområder. At sikre, at erhvervsudbygningen i størst muligt omfang sker i tilknytning til eksisterende infrastrukturnet. At arealer til lokale erhverv primært placeres i kommunencenter og lokalcenter. At sikre virksomhederne en beliggenhed og rådgivning, så miljøproblemer løses og/eller forebygges. At søge bæredygtige principper indpasset i erhvervsområderne. Kommunalbestyrelsens valg af styringsmidler Sammen med Erhvervsråd, erhvervsforeninger og Broregion Vestsjælland: At etablere samarbejdsformer med virksomhederne. At opfordre til og bistå ved etablering af netværk mellem lokale virksomheder. At koordinere indsats for fælles markedsføring. At formulere kommunens erhvervsprofil. At yde kommunal erhvervsservice. Realisering af Kommunalbestyrelsens mål I samarbejde med Fuglebjerg Erhvervsråd at formulere en erhvervspolitik omhandlende turisme, erhverv og boligforhold (2002). Kommunalbestyrelsen tager i samarbejde med Fuglebjerg Erhvervsråd initiativ til markedsføring af kommunen med udarbejdelse af præsentationsmate riale for potentielle nye erhvervsdrivende (2003). Kommunalbestyrelsen opretter en særlig erhvervsside på kommunens hjemmeside (2003) Kommunen bør som vejleder og rådgiver inddrages på et tidligt tidspunkt ved etablering af nye virksomheder Kommunalbestyrelsen kan støtte erhvervsprojekter, der skønnes at have speciel stor betydning for kommunens udvikling Kommunalbestyrelsen tager initiativ til at koordi-nere indsatsen inden for erhvervslivet, beskæftigel-se, kommunal aktivering for en målrettet udnyttelse af menneskelige og økonomiske ressourcer. Hovedstruktur - Erhverv - Ferie, fritid og turisme Status Turismen i Fuglebjerg Kommune er primært baseret på en-dagsturisterne, men der findes ingen officiel registrering af turistomfanget. Turisterne er primært koncentreret i sommermånederne, og turisterhvervet oplever generelt en udvikling fra tidligere slappe-af-ferier til i dag mere aktivt betonede og individuelle ferieformer. I kommunen er der kun et lille udbud af overnatningsmuligheder med en kro, private bed and breakfast og flere lejrpladser. Der er hverken vandrerhjem eller campingpladser i kommunen. Fuglebjerg Kommune har de fleste klassiske forudsætninger for turisme: havet, kyst, strand, landsbymiljøer og en varieret og smuk natur. Tystrup-Bavelse søerne ligger som noget af landets smukkeste natur. Men samtidig byder kommunen på få muligheder for at kunne sammensætte en aktiv og oplevelsesrig ferie. Skal Fuglebjerg Kommune have del i den stigende turisme på landsplan, må der følges op på de

57 muligheder, der eksisterer i dag. Den grønne turisme ligger lige for at udnytte. Fuglebjerg Kommune har indtil 2000 haft et lokalt turismeudvalg, som er nedlagt. Kommunen har også indtil 2000 deltaget i den regionale turismeudvikling og markedsføring i samarbejde med Susålandets turisme- gruppe. Dette samarbejde er ophørt. Fuglebjerg Kommunalbestyrelse er opmærksom på et behov for udformning af en egentlig turismepolitik, og vil i udarbejde en sådan med prioriteringer og handlingsplan. Forudsætningen for gennemførelse af en turismepolitik er, at kommunen deltager i et samarbejde med andre - private og/eller offentlige samarbejdspartnere. Kommunalbestyrelsens stikord for en turismepolitik er på nuværende tidspunkt: Overnatningsfaciliteter i kommunen og omegnskommuner: Hoteller og kroer Privat overnatning bed & breakfast Bondegårdsferie Campingpladser og vandrerhjem Lejrpladser Kort- og turbeskrivelser: sti- og rutekort afmærkede ruter informationstavler Seværdigheder i kommunen: natur og mindesmærker kirker, bygninger og øvrig kulturhistorie Aktiviteter for turister og fastboende: kanosejlads, cykel- og vandreture fiskeri og jagt guidede ture bondegårdsaktiviteter fra jord til bord lej en cykel, en hest, en kano golf Koordinering og markedsføring Strategi- og handlingsplan Kommunalbestyrelsens mål Kommunalbestyrelsens overordnede mål er: At få turisterne til at stoppe op i kommunen. At understøtte lokale initiativer for at udvikle en velafbalanceret turisme. For at fremme turismen i kommunen er det ikke tilstrækkeligt at kunne tilbyde oplevelser. Der skal samtidigt kunne tilbydes faciliteter af et omfang, som sikrer, at turisterne kan fastholdes i kommunen. Fuglebjerg Kommunalbestyrelse vurderer, at turisttil- budene i kommunen hovedsaligt skal baseres på den grønne turisme, og at det primært bliver cykel-, kano- og vandrerturister med mere primitive overnatningssteder, rekreative stier m.v. og bondegårdsferie. Denne turistform har en forholdsvis lav afsmittende effekt, beskæftigelsesmæssigt og økonomisk.

58 Kommunalbestyrelsens delmål er: At øge turismen inden for de bestående rammer, dog således at lokalmiljøet og naturen ikke nedslides. At satse på de turistgrupper, som overvejende sym- patiserer med kommunens grønne image. At udbygge stinettet, således at der sikres et sam- menhængende forløb. At udbygge den grønne turisme, eksempelvis ved at udarbejde stikort, afmærke ruter og opstille infor- mationstavler. Realisering af Kommunalbestyrelsens mål Kommunalbestyrelsen forventer, at kommunen på en lang række områder kan være aktiv og støtte turistinitiativer, mens mange områder vil basere sig på private initiativer. Det er derfor afgørende for udarbejdelse og realisering af en turismepolitik, at turistvirksomhederne m.fl. tager aktivt del.

59 Hovedstruktur - Infrastruktur Kommunalbestyrelsen vil arbejde for en bæredygtig udvikling i kommunen, søge at skabe et bedre miljø og bedre levevilkår for nutidens borgere og for fremtidige generationer. Miljøhensyn og bedre udnyttelse af naturens ressour- cer er en vigtig udfordring. Vi skal alle være med til at spare på vandet, udnytte energien bedst muligt, minimere affaldet o.s.v. Følgende indsatsområder er væsentlige for en bæredygtig udvikling i kommunens infrastruktur: Mindske trafikkens miljømæssige gener. Miljømæssig rigtig affaldshåndtering med en høj genbrugsprocent. Rensning af alt spildevand. Sikring af rent drikkevand til alle. For at få den fulde sammenhæng af Kommunalbestyrelsens mål og indsatsområder henvises også til afsnittet Fuglebjerg en grøn kommune. Hovedstruktur - Infrastruktur - Trafik Status Fuglebjerg Kommune ligger placeret med en rimelig infrastruktur og hovedveje. Kommunen har et veludbygget lokalt trafiknet. Der er ikke behov for nye kommunale vejanlæg undtagen ved nye udstykninger. Trafiksikkerheden er blevet opprioriteret i den nuværende planperiode, og der er udarbejdet en trafiksikkerhedsplan Planen er revideret i 2001 og skal vurderes igen i Den kollektive trafik i kommunen varetages af Vestsjællands Trafikselskab (VT). VT er et fælleskommunalt selskab, der forestår planlægningen af den kollektive bustrafik og lader kørslen udføre af en række busejere efter licitation. VT`s formål er at sikre ruter, som i overensstemmelse med trafikplanlægningen anses for at være hensigtsmæssige. Fra Fuglebjerg by udgår de regionale busruter nr. 83, 87, 88 og 89 til Sorø, Slagelse, Næstved, Skælskør og Ringsted. Herudover er der lokale busruter nr. 831, 832, 834 og 836. Disse ruter er primært baseret på kørsel af skoleelever. På skoledage kørers én tur om morgenen og tre ture om eftermiddagen med fast køreplan og ruteføring. Fra august 2000 kører lokalruterne også som telebus. Telebuskørslen foregår som bestillingskørsel og kører i tidsrummene kl , kl og kl Telebusordningen gælder alle hverdage også i skolernes ferieperioder. Ruteføring og køreplaner revideres én gang årligt. Kollektiv transport kan give miljømæssige, ressourcemæssige og trafiksikkerhedsmæssige fordele, og derfor skal det indenfor kommunen sikres: At kommende byområder udformes, så de kan trafikbetjenes på en hensigtsmæssig måde. At trafiksaneringer udføres under hensyntagen til bussernes kørselsgeometri. At trafikale knudepunkter indrettes, så der tages hensyn til forskellige trafiktyper. Det er Kommunalbestyrelsens hensigt ved kontakt til VT at opnå en større grad af lokale løsninger

60 tilpasset fleksible kørselsbehov (teletaxa, telebus m.v.). Kommunalbestyrelsens mål Sikre, at trafikken afvikles på en fornuftig måde under hensyntagen til trafiksikkerheden. Bedst mulig begrænsning af trafikkens miljømæssige gener. Som nævnt under afsnittet Bosætning boligbyggeri vil Kommunalbestyrelsen arbejde på, at boligområderne planlægges med indbygget trafiksikkerhed, således at der er tryg og sikker adgang til skole, institution, arbejde og indkøb, og således at der ikke er unødvendig gennemkørende trafik i områderne. Kommunalbestyrelsens valg af styringsmidler Arbejde for, at vejene i nye boligområder anlægges med henblik på at holde bilernes hastighed nede og sikre fodgængere og cyklister. Arbejde for en generel forbedret trafiksikkerhed i kommunen. Arbejde for en stiplan, hvis mål er at: sikre skolebørnenes vej til og fra skole udbygge et stinet af naturstier i det åbne land Udøve indflydelse på planlægningen af det regionale vej- og stinet med henblik på: etablering af rundkørsel, hvor Sandvedvej krydser rute 22 gode forbindelser for den bløde trafik, der krydser rute 22 trafiksanering af forholdene ved Hindholmvej (skoleområdet og Hindholmparken). Udvikle den kollektive trafik, så serviceniveauet hæves og gøres mere fleksibelt. Realisering af Kommunalbestyrelsens mål Målene kræver økonomiske investeringer: Udarbejdelse af stiplan som del af en handlingsplan for forbedret adgang til naturen i kommunen (2002). Vurdere trafiksikkerhedsplan (2002). Kommunen vil involvere borgerne i arbejdet. Hovedstruktur - Infrastruktur - Tekniske anlæg SPILDEVAND Fuglebjerg Kommune har i 1999 vedtaget en spildevandsplan, hvorefter der er planlagt frem til Arløse Rensningsanlæg, der i dag renser spildevandet fra Fuglebjerg by, Hindholmdalen, Flemstofte og Sneslev, skal udbygges så det kan rense bedre og aftage mere spildevand. Sandved Rensningsanlæg, der i dag renser spildevandet fra Sandved, Tornemark og Kvislemark, skal lukkes. Arløse Rensningsanlæg skal fremover kunne tage det spildevand, som i dag ledes til Sandved Rensningsanlæg samt spildevandet fra nye bolig- og erhvervsområder. Hårslev, Sdr. Jellinge, Ting-Jellinge, Krummerup og Arløse skal kloakeres. Kommunalbestyrelsens mål Alle ejendomme skal enten være omfattet af kloakering med tilhørende spildevandsrensning eller selv foretage en rensning af spildevandet på egen grund, inden det ledes ud i omgivelserne. Realisering af Kommunalbestyrelsens mål

61 Udbygning af Arløse Rensningsanlæg (2002). Lukning af Sandved Rensningsanlæg (2005). Kloakering af Hårslev (2006). Kloakering af Ting-Jellinge (2009). Kloakering af Krummerup (2007). Kloakering af Arløse (2008). Kloakering af Sdr. Jellinge (2009). Udarbejde spildevandsplan for spildevand fra ejendomme i det åbne land (2003). AFFALD Fuglebjerg Kommune er medejer af det fælleskommunale affaldsselskab KAVO, der dækker 12 kommuner i den sydvestlige del af Vestsjællands Amt. KAVO tager sig bl.a. af kommunens genbrugsstation, affaldskuber og bortskaffelse af affald. Der er fastsat regler for bortskaffelse af affald. Kuberne i Sandved, Tornemark, Hindholmparken og på Gunderslevholm tømmes af spejderne. Kommunen har vedtaget en affaldsplan, hvor målet er til enhver tid at leve op til regeringens affaldsplan Affald 21. Affald fra private Dagrenovation Der er tvungen tilslutning til den kommunale indsamlingsordning. Undtaget er erhvervsvirksomheder og daginstitutioner. Der er 14-dages tømning i sække eller container. Affaldet køres til forbrænding i Slagelse. Grønt affald Alle i Fuglebjerg Kommune tilbydes hjemmekompostering, hvor den grønne del af affaldet skal komposteres på egen grund. I 1997 havde helårsboliger valgt at hjemmekompostere, svarende til 60%. Genbrugsstationen Private husstande og erhvervsvirksomheder kan aflevere sorteret affald på KAVOs genbrugsstation, Hindholmvej 23A. Glas og papir Rundt om i kommunen er opstillet containere til glas og papir. Antallet af containere og tømningsfrekvens tilpasses behov. Olie- og kemikalieaffald Olie- og kemikalieaffald samt medicinrester kan afleveres på genbrugsstationen. Affald fra erhverv Olie- og kemikalieaffald Affaldet kan afleveres på modtagestationen i Sorø. Batterier Batterier kan afleveres på genbrugsstationen, skoler, virksomheder og institutioner i KAVO-området, hvor der er opstillet opsamlingsbokse. KAVO indsamler og sorterer batterierne til deponering eller behandling på Kommunekemi. Madaffald Der indsamles madaffald fra storkøkkener, som producerer mere end 100 kg/ugen. Madaffaldet køres til modtageanlæg.

62 Sygehusaffald Plejehjem, tandlæger, klinikker skal aflevere affaldet på genbrugsstationen. Pap og papir Der indsamles pap og papir til genbrug fra erhverv samt fra offentlige kontorer og institutioner, der har mere end 50 kg pr. måned. Pap og papir køres til oparbejdning. Komposterbart affald Affaldet henvises til KAVO s anlæg i Høng og Skæl- skør. Haveaffald afleveres på genbrugsstationen. Bygningsaffald Kan affaldet forarbejdes til genbrug, anvises det til særlige modtageanlæg, hvor der sorteres, knuses og genbruges. Kan det ikke forarbejdes, deponeres det på Forlev Losseplads eller andre godkendte fyldpladser, men kan afleveres på genbrugsstationen. Andet genanvendeligt I slutningen af 2001 etableres en ordning på genbrugsstationen om aflevering af effekter til genbrug som f.eks. loppemarkedseffekter. Brændbart affald Affaldet kan afleveres til forbrænding på Energien i Slagelse og på genbrugsstationen. Ikke brændbart Affald, som ikke kan genanvendes eller brændes, deponeres på Forlev Miljøanlæg. Mindre mængder kan afleveres på genbrugsstationen. Kommunalbestyrelsens mål Efterleve regeringens målsætning om indsamling af affald. Tilstræbe at affaldsmængden minimeres. Fastholde og videreudvikle kildesortering. Disponere affaldsbehandlingen efter følgende prioritering: genbrug, forbrænding, deponering. Kommunalbestyrelsens valg af styringsmidler Gennem effektive indsamlingsordninger at minimere miljøskadelige stoffer i affaldet. Gennem vejledning og information om kildesortering at fastholde og videreudvikle miljøbevidsthed hos borgere og øge genbruget. Realisering af kommunalbestyrelsens mål Målene kræver en indsats dels fra borgerne og dels fra den kommunale organisation. VARME Fuglebjerg Kommune har ingen varmeplan, men har i stedet valgt projektgodkendelsesformen for henholdsvis flisværket i Fuglebjerg og kraftvarmeværket i Sandved Tornemark. Kommunalbestyrelsen lægger i øvrigt vægt på: At fremme den mest samfundsøkonomiske anvendelse af energi til bygningsopvarmning og varmt vand. At formindske energiforsyningens afhængighed af olie. At reducere energiforbruget til bygningers opvarmning og varmt vand. At sikre forbrugerne en varmeforsyning på rimelige økonomiske vilkår. VANDFORSYNING I Fuglebjerg Kommune forsynes ca. 96% af kommunens ejendomme med vandværksvand fra 14

63 fællesprivate vandværker. Den nordvestlige del af kommunen forsynes fra Kirkerup Vandværk i Hashøj kommune, og Spjellerup Vandværk i Næstved Kommune har en boring i den sydlige del af kommunen. Desuden forsyner godserne Gunderslevholm og Førslevgård et antal tilhørende ejendomme fra eget vandværk. Der er endvidere ca. 100 husstande, der har egen vandforsyning, privat brønd eller boring i Det er hensigten at bevare vandværkernes private status. Vandværkernes samlede vandindvinding i 2000 var m3 vand mod m3 i Vandforbruget er faldende trods et øget antal ejendomme, der får vand fra fællesprivate vandværker. Årsagen er formentlig vandmålere og grønne afgifter. Vestsjællands Amt anbefaler, at kommunen fastholder en så spredt vandindvinding som muligt for ikke at øge problemer med saltoptrængning i den sydlige del af kommunen. Vandværkerne støttes i deres bestræbelser for skovrejsning uden sprøjtning på de mest følsomme indvindingsområder. Erhvervsindvinding Til virksomheder og vanding af spiselige gartneriafgrøder blev der i 2000 indvundet i alt m3 vand. Det tilsvarende tal for 1995 var m3. Kommunalbestyrelsens mål At sikre en høj forsyningssikkerhed med en høj kvalitet af drikkevand. At 97% af ejendommene i kommunen forsynes med drikkevand fra fællesprivate vandværker.

64 Hovedstruktur - Det åbne land Fuglebjerg Kommune har fået meget forærende fra naturens hånd. Den smukke natur betyder meget for den enkelte borgers trivsel, og den bidrager til at give Fuglebjerg Kommune et image som grøn kommune. Naturen skal beskyttes, men den skal også benyttes. Det skal være muligt at forene naturen og dyrelivet med fritids- og erhvervsmæssige interesser på et bæredygtigt grundlag. Hovedstruktur - Det åbne land - Generelt Status Landskabets struktur- og fremtrædelsesform er en kombination af de naturgivne forudsætninger og anvendelsen af areal- og naturressourcerne. De største nyere ændringer i landskabet er sket i begyndelsen af 1990`erne, hvor en stor del af kommunens 33 vindmøller blev opstillet. I årene fremover er der specielt 4 centrale samfundstendenser, som vil kunne påvirke landskabets fremtoning: Ændringer i landbrugserhvervet. Behov for tekniske anlæg og infrastruktur. Turisme og friluftsliv i vækst. Øget bevidsthed om natur- og kulturbeskyttelse. De mange interesser i det åbne land stiller store krav til en sammenfattende fysisk planlægning. Forskellige interesser skal afvejes mod hinanden, og der skal sikres acceptable vilkår for naturen, dyrelivet og fritids- og erhvervsmæssige interesser. Kommunalbestyrelsens muligheder for at disponere i det åbne land er underlagt visse begrænsninger, dels fra landsplanlægningen, dels fra amtets regionplan. Kommunalbestyrelsen kan således ikke frit give tilladelse til bolig- og erhvervsbebyggelse eller fritidsanlæg i det åbne land, hvor amtet har zonelovskompetencen. Rekreative områder Stranden ved Kristiansholms Plantage har en længde af 1500 m. Skoven er kommunalt ejet, og der lægges megen vægt på at tilgodese offentlighedens brug af området. Der er parkeringspladser ved skovens østlige, vestlige og nordlige indkørsler, samt toiletbygninger i den østlige og vestlige ende af skoven. Gennem forbedring og etablering af stier og trapper er mulighederne for at færdes i skoven blevet forbedret. Der er desuden opsat borde, bænke og orienteringstavler på passende steder. I en tidligere grusgrav er indrettet mandskabsfaciliteter for det beskæftigelsesprojekt, som bl.a. har til opgave at tage sig af skovens drift. Samme sted er indrettet lejrplads for indtil 40 personer (lejrskoler, spejdere m.v.) med toilet- og vaskeforhold, samt opstillet en pavillon, som anvendes af kommunens skoler og daginstitutioner til naturskole. I skovens østlige ende er etableret en primitiv lejrplads. Hele kyststrækningen er søgt sikret gennem etablering af høfder, og kystsikringen er i 1992 yderligere udbygget ved opsætning af store betonblokke på steder, hvor klinten har tendens til at skride ud. De fleste skovområder i kommunen er velegnede til traveture med begrænsninger i jagtsæsonen. Området ved Tystrup-Bavelse søerne har stor rekreativ interesse. Denne interesse rækker langt

65 ud over kommunens grænser og skyldes bl.a. Kongskilde Friluftsgård og kanosejlads på søerne. I det fredede område ved Vinstrup har Staten erhvervet to landbrugsejendomme med i alt 38 ha, der er udlagt til naturpark. Se iøvrigt afsnittet Kultur og fritid, punktet: Områder af særlig interesse for friluftslivet. Fuglebjerg Kommune ønsker samarbejdet mellem lodsejere ved søerne, de berørte kommuner og amtskommuner, statslige institutioner og interesseorganisationerne styrket til gavn for naturen ved og omkring søerne og Susåen. Fuglebjerg Kommunalbestyrelse har opfordret Vestsjællands Amt til at rette henvendelse til Storstrøms Amt med henblik på at få hele arealet omkring søerne udlagt som uforstyrret landskab. Historiske interesser Fortidsminder vidner om, at der har boet mennesker i Fuglebjerg Kommune siden stenalderen. Bl.a. kan fremhæves: Kellerøddyssen den længste langdysse øst for Storebælt. Grundtvigsdyssen imponerende langdysse ved Borupris. Jættestuen vest for Fuglebjerg by. Ved Borupris har der tidligere jævnligt foregået udgravninger og videnskabelige undersøgelser af hustomter, agre m.v. fra en landsby, som allerede i 1300-tallet er blevet forladt. Der er fundet borganlæg ved Hammersvold og ved Hovgården i Vinstrup. Der er i øvrigt 10 kirker i kommunen, som er bygget i middelalderen. Fredede og historiske bygninger Der er følgende fredede bygninger i kommunen: Hovedbygningen på Fyrendal gods ( ). Hovedbygningen på Gunderslevholm gods (1729, ombygget 1787). Hovedbygningen på Førslev gods (1726). Stråtækt bindingsværkslænge ved den tidligere Tystrup præstegård (1. halvdel af 1800-tallet). Ejendommen Fyrendal 27, beboelseshus med lerstampede mure (omkring 1813). Kommunen rummer i øvrigt en række historiske, men ikke fredede bygninger: Rytterskolerne i Tystrup og Haldagerlille (privatboliger). Mejerier i Tornemark (slagtehus og privatbolig), Højbjerg (virksomhed), Holløse (landbrug), Krummerup (virksomhed), Langebjerg (lager) og Sandved (ubenyttet). Vandtårnet i Fuglebjerg (ubenyttet). Fuglebjerg Kro incl. Kroladen. Sandved Station (klinik og beboelse). Hovedbygningen på Fuglebjerggård (daghøjskole). Landskabets hovedtræk og anvendelse Kommunen består af et typisk morænelandskab. Mod nordøst ved Tystrup-Bavelse søerne er landskabet meget bakket, mens det mod vest og syd langs den brede ådal omkring Saltø å er mere fladt. Mod syd ved Små-landsfarvandet falder landskabet ned mod stranden som stejle kratbevoksede klinter. Landskabet skifter mellem skov og åbent landbrugsland. De største skovstrækninger findes i den nordlige og østlige del af kommunen. Landbrugsområderne er dels åbent, ubebygget land omkring de større landbrug, dels områder med spredt bebyggelse. Op gennem 1990`erne er der sket mange sammenlægninger af landbrugsejendomme. Dette har

66 på flere måder været med til at ændre landskabet, bl.a. ved sammenlægninger af marker og nedlæggelse af levende hegn og stendiger samt opfyldning af vådområder, opførelse af nye og større driftsbygninger, og ved at nedlagte brug har fået beboelsen udvidet og moder- niseret. Som erstatning for bl.a. levende hegn, er der flere steder etableret nye læbælter og tilplantet større samlede arealer. Ligeledes er der anlagt en del nye mindre biotoper. Arealanvendelse Jordbrugsområder Jordbrugsområdet i Fuglebjerg Kommune strækker sig som et bælte på tværs af kommunen, og er vist med gult på kortbilag. Jordbrugsområder er primært områder, der i amtets regionplan er udpeget som særlig værdifulde landbrugsområder, og er som hovedregel forbeholdt jordbrugserhvervet. Det er dog også områder, hvor anlæg, der nødvendigvis må placeres i det åbne land, fortrinsvis skal søges lokaliseret. F.eks. større vindmøller, antennemaster, højspændingsluftledninger m.v. Nødvendige anlæg og bebyggelser skal forsøges indpasset, så de ikke virker dominerende i forhold til omgivelserne. De naturmæssige, kulturhistoriske og rekreative værdier må respekteres. I landsbyer kan der under respekt for kulturmiljøer, kirkeomgivelser, øvrige bevaringsinteresser m.v. planlægges for begrænset byggeri til helårsboliger, der understøtter livet i landsbyen og sigter på en afrunding og udfyldning af landsbyen. Der skal tages hensyn til eksisterende erhvervsvirksomheder, herunder jordbrugserhvervets mulighed for fortsat drift. Endvidere skal der tages hensyn til de særlig værdifulde landbrugsområder og til det omgivende landskab. Der kan kun planlægges for jordbrugsparceller i tilknytning til landsbyer, eller anden tilsvarende bebyggelse, hvor de kan understøtte livet i landsbyen og danne en naturlig afrunding af landsbyen. Jordbrugsparceller skal danne den endelige afgrænsning mellem landsbyen og det åbne land, således at de sammen med landsbyen danner en klar opfattelig helhed. Bebyggelse på jordbrugsparceller skal placeres i umiddelbar tilknytning til landsbyens øvrige bebyg-gelse. Jordbrugsparcellerne skal respektere landsbyens særlige karakteristika, og områdets kulturhistoriske træk, herunder byggeskik, terrænmæssige forhold, beplantning og udstykningsmønster. Samtidig skal parcellerne og bebyggelsen placeres og tilpasses de naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og rekreative værdier. Der skal tages særlige hensyn ved landsbyer, der er udpeget som kulturmiljøer. I jordbrugsområde skal der tillige tages særlige hensyn til eksisterende erhvervsvirksomheder, herunder jordbrugserhvervets mulighed for fortsat drift. Endvidere skal der tages hensyn til de udpegede særlig værdifulde landbrugsområder. På baggrund af en konkret vurdering kan amtsrådet tillade, at der etableres forsøgsbyggeri af en begrænset størrelse i hver egn i amtet. Nærmere retningslinier for forsøgsbyggeri er angivet i Regionplanen under jordbrugsområder. Der er mulighed for at anvende ledige bygninger (eksempelvis landbrugsbygninger) til erhvervsvirksomheder, hvis det kan ske uden en større udvidelse og uden at det skæmmer. Jordbrugsinteresser En stor del af Fuglebjerg Kommune er i Regionplanen udpeget til særlig værdifulde landbrugsområder. Områdets udstrækning fremgår af kortbilag. Arealer til jordbrugsdrift skal i størst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter. Ved inddragelse af jordarealer til ikke jordbrugsmæssige formål bør arealforbruget begrænses mest muligt, især inden for de særlig værdifulde områder.

67 Med hensyn til markvanding (indvinding af grundvand til markvanding) er der givet en række tilladelser, der hovedsagelig er placeret i den sydlige del af kommunen. I alt er der i Fuglebjerg Kommune tilladelse til at oppumpe m3 vand til markvanding. Denne mængde vil fortsat kunne oppumpes. Regionplanen giver ikke mulighed for nye vandindvindingstilladelser. Ved inddragelse af landbrugsjord til byvækst, tekniske anlæg samt ferie- og fritidsformål skal der i videst muligt omfang tages hensyn til berørte landbrugsejendommes struktur- og arronderingsforhold samt til arealbehov, investeringsniveau og mulighederne for jordfordeling. Lavbundsarealer I Fuglebjerg Kommune findes to områder, der er udpeget som potentielt egnede vådområder efter Miljø- og Energiministeriets cirkulære nr. 132 af 15. juli Områderne er beliggende i Østermosen direkte nord for Kristiansholmskoven og nordvest for Kohave skov mellem Sandved og Hårslev. De udpegede lavbundsarealer skal genoprettes som vådområder med henblik på at mindske kvælstofud-vaskningen. De udpegede lavbundsarealer skal friholdes for byggeri, anlæg mv. Skovrejsning I regionplanen er overordnede retningslinier for skov-rejsning angivet. Det fremgår, hvor det er ønskeligt, at der rejses skov, og hvor der ikke må rejses skov. I Fuglebjerg Kommune er der udlagt et større skovrejsningsområde direkte syd for landevej 22. Fuglebjerg Kommune ønsker indenfor planperioden området flyttet, således at det placeres mere bynært for eventuelt boligbyggeri i forhold til kommunecentret Fuglebjerg. Ved sin nuværende beliggenhed er området vanskeligt tilgængeligt pga. den stærkt trafikerede landevej mellem kommunecentret og det udlagte skovrejsningsområde. Nuværende skovrejsningsområde fremgår af kortbilag. Af kortbilaget fremgår desuden, hvor der ikke må plantes skov. Landskabsområder Landskabsområder indeholder værdifulde naturområder. bevaringsværdige landskaber og kulturhistoriske værdier. Området er vist med lys grøn på kortbilag. Med efterfølgende begrænsninger er områder forbeholdt jordbrugserhvervet. Nye tekniske anlæg og bebyggelser, der ikke tjener det lokale jordbrugserhverv, bør undgås. Nødvendige anlæg og bebyggelser skal, i den udstrækning det er muligt, indpasses under hensyn til landskabelige forhold og lokal byggeskik, således at der opnås en god hel-hedsvirkning. Der skal samtidig lægges vægt på, at de naturmæssige, kulturhistoriske, rekreative og landbrugsmæssige værdier respekteres. I lighed med landsbyerne i jordbrugsområdet kan der planlægges og opføres begrænset byggeri for helårsboliger. Byggeriet skal ske under respekt for kulturmiljøer, kirkeomgivelser, øvrige bevaringsinteresser m.v. Retningslinier for jordbrugsparceller, forsøgs-byggeri og erhvervsbyggeri er nærmere beskrevet i Regionplanen. Beskyttelsesområder Beskyttelsesområderne er kerneområdet i Fuglebjerg Kommunes natur, landskab og kulturhistorie. Området er vist med mørke grøn på kortbilaget. Der kan som hovedregel kun opføres nye bebyggelser, som har direkte tilknytning til det enkelte jordbrug. Anden form for anlæg og bebyggelse kan kun finde sted, hvis det har til formål at fremme formidlingen af områdets kvaliteter, uden at disse tilsidesættes. Anlæg og bebyggelse skal tilpasses landskabet og den lokale byggeskik. Bygninger må normalt ikke opføres i større højder end angivet i byggelovens højdebestemmelser. Ved byggeri, der kræver dispensation fra disse bestemmelser eller alene kræver anmeldelse til bygningsmyndigheden, skal denne myndighed underrette amtet, således at amtet har mulighed for at sikre, at beskyttelsesinteresserne varetages eventuelt gennem rejsning af en fredningssag.

68 I landsbyerne kan der under respekt for kulturmiljøer, kirkeomgivelser, øvrige bevaringsinteresser m.v. planlægges for et yderst begrænset byggeri til helårsbolig, der understøtter livet i landsbyen og sigter på en afrunding og udfyldning af landsbyen. Der skal tages vidtgående hensyn til indpasning mv. i forhold til det omgivende landskab. I beskyttelsesområde kan der som udgangspunkt ikke etableres jordbrugsparceller, medmindre en konkret vurdering godtgør, at dette ikke vil tilsidesætte de hensyn, der ligger til grund for områdeudpegningen. Nærmere retningslinier er angivet i Regionplanen. Der kan som hovedregel kun opføres bygninger, som er nødvendige for landbrugsdriften. Uden for erhvervsområderne skal der være mulighed for at inddrage eksisterende ledige bygninger som f.eks. industribygninger, mejerier og landbrugsbygninger til erhvervsvirk-somhed, såfremt bebyggelsen ikke skal gennemgå en større ombygning eller udvidelse, og såfremt det ikke skæmmer. Ved anmeldelse af ibrugtagning, jf. planlovens 37 og 38, bør kommunen underrette amtet herom, således at de særlige landskabelige hensyn kan varetages. Andre virksomheder beliggende i det åbne land kan ikke udvides bygningsmæssigt medmindre særlige forhold gør sig gældende. Eksisterende virksomheder, som inden den 1. januar 1985 havde investeret i anlæg og/eller bygninger, som vil gå tabt ved en eventuel flytning af virksomheden, kan dog tillades udvidet i takt med behovet, såfremt der kan ske, uden at væsentlige naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige, rekreative, miljømæssige eller landbrugsmæssige interesser tilsidesættes. Der bør endvidere tages hensyn til trafikbetjeningen, herunder især den kollektive transport. Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser er i sammenhæng med beskyttelsesområde arealer, hvor dyr og planters spredningsmuligheder i landskabet skal fremmes bl.a. gennem planlægning, administration af planlovens landzonebestemmelser og eventuelle plejeforanstaltninger. Områderne er vist på kortbilag. De nærmere retningslinier for økologiske forbindelser fremgår af Regionplanen. Kystnærhedszonen Kystnærhedszonen omfatter kommunens landzonearealer indtil 3 km fra kystlinien. Området er vist på kortbilag. Regionplanen opdeler Kystnærhedszonen i område A og område B. Kystnærhedszonen i Fuglebjerg Kommune er placeret i B, hvor vilkårene er mindst restriktive. Indenfor kystnærhedszone B kan der undtagelsesvis udlægges nye byområder, såfremt der kan godtgøres et særligt planlægningsmæssigt behov. Nye byområder skal fortrinsvis udlægges umiddelbart bag eksisterende byområde. Der kan som hovedregel ikke placeres større tekniske anlæg i zone B. Ferie- og fritidsanlæg skal placeres i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelse og i overensstemmelse med retningslinierne i Regionplanen. Der kan placeres anlæg eller bebyggelse, som er erhvervsmæssigt nødvendig for driften af den enkelte jordbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet. Der kan desuden etableres veje, stiforbindelser og rekreative støttepunkter. Der må ikke i hverken kystnærhedszone A eller i kystnærhedszone B placeres anlæg eller bebyggelse på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet. Eksisterende kystbeskyttelse kan vedligeholdes. Ny kystbeskyttelse kan alene etableres efter en af Kystinspektoratet konkret meddelt tilladelse. Amtet vil som hovedregel anbefale, at der foretages vedligeholdelse. Fuglebeskyttelses- og Ramsarområde Direkte op til Fuglebjerg Kommune findes to områder, der er udpeget til internationale beskyttelsesområder. Området sydvest for kystlinien i kommunens sydligste del er udpeget til Ramsarområde og EF-

69 fuglebeskyttelsesområde og Tystrup Bavelse søerne til EF-fuglebeskyttelsesområde. Inden for disse områder administreres den gældende lovgivning særlig restriktive i forhold til ændringer af naturtilstanden. I og i nærheden af naturbeskyttelses-områderne må der ikke foretages administrative afgø-relser eller planlægges til ugunst for de dyr og planter, som områderne er udpeget for. I Ramsarområdet skal administrationen ydermere ske på en sådan måde, at områdernes beskyttelse fremmes. Områderne er vist på kortbilag. Arealreservation I kommunes sydlige del, mellem Skafterup og Tornemark er der en arealreservation for en højspændingsledning. Området er vist på kortbilag. Inden for området må der ikke foretages investeringer eller ændringer i den hidtige arealanvendelse på en sådan måde, at der kan opstå konflikt i forhold til den anvendelse, der er reserveret mulighed for. Kommunalbestyrelsens mål At landområdernes karakter bevares med skove, landbrugsarealer og naturområder m.m. At landsbymiljøerne bevares. At tilgængeligheden til natur og bynære landskaber udbygges. At nedlagte landbrugsejendomme kan anvendes til boliger, erhverv eller turistmæssige formål. Landområderne skal så vidt muligt friholdes for bebyggelse og anlæg, der ikke er nødvendigt for landbrug, skovbrug og lignende. Der skal dog være mulighed for opførelse af enkelte nye boliger i tilknytning til landsbyerne, når der er et aktuelt behov. Samtidig skal der være mulighed for at bevare og restaurere eksisterende bygninger til boliger eller ikke-miljøbelastende virksomhed. Kommunalbestyrelsens valg af styringsmidler Udarbejde bevarende lokalplaner for Krummerup (2003), Kvislemark (2004) og Skafterup (2005). Lokalbefolkningen inddrages i størst muligt omfang i lokalplanlægningen. Udbygge et stinet af naturstier m.v. så mulighederne for adgang til natur, friluftsaktiviteter øges. Realisering af Kommunalbestyrelsens mål Fuglebjerg Kommune vedtager en handlingsplan for forbedret adgang til naturen i kommunen. Planen omfatter: genetablering af stier, etablering af nye stier, skiltning og foldere. Planen forudsætter samarbejde med bl.a. lodsejere (2002). Der afsættes penge til påbegyndelse (2003). Samarbejde med beboerne i de udpegede bevaringsværdige byer om sikringen af landsbyernes bevaringsværdige elementer. Hovedstruktur - Det åbne land - Vindmøller Status Miljø- og Energiministeriet har pålagt landets kommu ner at udarbejde en kommuneplan eller et tillæg hertil, hvori der tages stilling til, hvor og i hvilket omfang der kan opføres vindmøller i kommunen. Fuglebjerg Kommune har gennem en periode medvirket til at fremme miljøvenlig energiforsyning ved at godkende opsætning af forholdsvis mange store vindmøller. Produktionen af vindkraft fra møller i Fuglebjerg Kommune overstiger langt Regionplanens mål, om at mindst 10% af elforbruget skal dækkes med vindkraft. Kommunalbestyrelsens mål er derfor, at der fortrinsvis arbejdes for at øge elproduktionen gennem udskiftning af forældede møller, hvor det kan ske uden at tilsidesætte landskabelige eller kulturhistoriske hensyn.

70 Kommunalbestyrelsen har mulighed for at godkende opstilling af ganske få nye vindmøller. I givet fald sker målet, at indpasse de få nye møller, der er mulighed for dette ved opstilling i grupper og ved at sikre samspillet med eksisterende møller. Større uforstyrrede landskaber og områder med store naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og rekreative værdier friholdes for opstilling af vindmøller. Ved planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller, skal der tages omfattende hensyn til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ved udskiftning af vindmøller skal der tages samme hensyn til omgivelserne som ved nyanlæg. Lokalisering af vindmøller med en totalhøjde over 25 m Der kan kun planlægges for, opstilles og udskiftes vindmøller med en totalhøjde over 25 m inden for de områder, der på kortbilaget er udpeget til vindmølleområder. Lokalisering af husstandsmøller Husstandsmøller er mindre, enkeltstående vindmøller, der betjener en enkelt ejendom. Møllerne skal opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse på ejendommen. Husstandsmøller kan kun opstilles i jordbrugs- og landbrugsområder. I Kystnærhedszonen og i større uforstyrrede landskaber må der ikke opstilles vindmøller eller husstandsmøller. Opstilling af vindmøller Opstilling og udskiftning af vindmøller skal normalt ske på grundlag af en kommunal planlægning. På kortbilag er angivet områder for opstilling af vindmøller. I de udpegede vindmølleområder kan der opstilles vindmøller i grupper med 3 møller. Totalhøjden er afhængig af afstanden til fremmed beboelse og kan ikke overstige 50 m i navhøjde. Husstandsmøller kan opstilles med en totalhøje på max. 22 m. Amtet kan i særlige tilfælde tillade en totalhøjde på op til 25 m, såfremt de konkrete forhold, herunder den omgivende bebyggelses dimensioner, taler for det. Vindmøller og husstandsmøller skal opstilles mindst 300 m fra fremmed beboelse, fra samlede bebyggelser samt fra skoler, institutioner mv., der ikke direkte betjenes af møllen. Ved fremmed beboelse forstås alle andre boliger end mølleejerens egen. For vindmøller med en totalhøjde over 45 m er afstandskravet udvidet til normalt mindst 10 gange navhøjden. Amtet kan dispensere fra dette krav, hvis amtet ud fra en redegørelse i lokalplanen eller fra ansøgers oplysninger vurderer, at placeringen vil være uproblematisk i forhold til landskabelige interesser, og at fremmed beboelse, samlede bebyggelser eller skoler, institutioner mv., der ikke direkte betjenes af møllen, hverken støjmæssigt, skyggemæssigt eller visuelt herved vil blive påvirket væsentlige af de pågældende møller. Dog skal mindsteafstanden på 300 m altid være overholdt. Vindmøllers fremtræden Vindmøller inden for det enkelte vindmølleområde skal være ensartede og opstilles, så de opfattes som en harmonisk helhed. Møllerne skal opstilles på en ret linie med samme indbyrdes afstand, som maksimalt må være 5 gang navhøjden, og således at deres nav flugter på en ret linie. Vindmøller og husstandsmøller skal have 3-bladet rotor. Nacellen (møllehatten) må ikke være dominerende i forhold til den øvrige konstruktion. På vindmøller og husstandsmøller skal mølletårn og vinger holdes i ensfarvede grå nuancer og udføres i ikke-reflekterende overflader. Der må ikke være reklamer herunder firmanavn på møllerne. Set med vindretningen skal møllerne dreje med uret. Rotordiameter og navhøjde skal

71 være ens. Dog kan der tillades en afvigelse på op til +/-10%. Vindmøller skal opstilles på rørtårne. Husstandsmøller kan opstilles på gittertårne. Der må ikke opstilles vindmøller og husstandsmøller på arealer, der er omfattet af en naturbeskyttelseslov 3 og 4 (moser, heder, enge, overdrev og diger mv.) samt inden for beskyttelseslinierne om fortidsminder, skove, strande, søer, åer og kirker, jf. naturbeskyttel-seslovens Husstandsmøller skal opstilles, så de ikke forstyrrer oplevelsen af kirker, fredede bygninger, fortidsminder og kulturhistoriske anlæg samt landskaber af betydning. Vindmøller og husstandsmøller i nærheden af internationale naturbeskyttelsesområder skal vurderes under hensyn til de interesserede, der skal varetages her. Ved nærhed forstås m. I områder, hvor der er overordnede radiokædeforbindelser eller maritime radioanlæg, vil tilladelsen til opstilling af vindmøller bero på en konkret vurdering af, om møllerne kan forstyrre forbindelsen. Se kortbilag. Ved naturgasledninger af stål skal afstanden mellem ledning og mølle være mindst 3 gange navhøjden. Der skal indhentes landzonetilladelse hos amtet og byggetilladelse hos kommune til opstilling af vindmøller.

72 Hovedstruktur - Økonomi Et væsentligt middel til at nå de politiske mål er at bevare den økonomiske handlefrihed. Målsætningerne i kommuneplanen må prioriteres gennem hele planperioden. Hvert år følger Fuglebjerg Kommunalbestyrelse op på kommuneplanens intentioner og får herved mulighed for at realisere og justere planperiodens mål. Ved at kombinere plan og økonomi bliver kommuneplanen et brugbart redskab til "styring" af Fuglebjerg Kommunes udvikling. Status Udviklingen i kommunens skatteprocent i perioden fremgår af nedenstående tabel: % 20.5 % 20.5 % 20.5 % 20.7 % 21.7 % 21.7 % 21.7 % 22.0 % 21.5 % 21.5 % 21.8 % Fuglebjerg Kommunes økonomiske situation må ved planperiodens start betegnes som bekymrende med et relativt lille råderum, hvilket bl.a. kan belyses ved følgende nøgletal: Kr. pr. indbygger år 2000 Formue/gæld Fuglebjerg Amtsgennemsnit Landsgennemsnit Likvide aktiver Langfristet gæld Netto formue Beskatningsprocent er Udskrivningsprocent i 2000 Fuglebjerg Amtsgennemsnit Landsgennemsnit Grundskyldspromille Kr. pr. indbygger Beskatningsgrundla g Budgetteret udskrivnings- grundlag Fuglebjerg Amtsgennemsnit Landsgennemsnit Grundværdier

73 Ud fra det ovenstående kan det konkluderes: At nettolikviditeten ved planperiodens begyndelse er dårlig. At kommunens samlede indtægtgrundlag er langt under såvel amts- som landsgennemsnittet. Kommunalbestyrelsens mål Det er Fuglebjerg Kommunes overordnede økonomiske politik, at der kortere sigt skabes en økonomisk handlefrihed, med henblik på at sikre en stabil økonomisk udvikling, der ikke påvirkes af enkeltstående problemstillinger i et enkelt budgetår. For at kunne opfylde dette mål, vil Kommunalbestyrelsen arbejde for, at: Fuglebjerg Kommune finansierer driftsudgifter og udgifter til almindelige anlægsarbejder primært ved skatteindtægter og generelle tilskud. Låneoptagelse kun foretages, hvor det lovgivnings- eller aftalemæssigt er en forudsætning for Fuglebjerg Kommunes finansiering af projekter eller aktiviteter. At der i Fuglebjerg Kommune i 2009 forefindes en likvid beholdning svarende til 4% af indtægterne fra skatter og generelle tilskud. Kassebeholdningen kan anvendes til at skabe balance i de enkelte budgetår. Dog med en forudsætning, at der indenfor budgetperioden opnås en balance mellem indtægter og udgifter. Fuglebjerg Kommune opfylder ikke disse betingelser for nuværende. Det kan fastslås, at usikkerheden på det økonomiske område er stor. Der kan bl.a. nævnes: Størrelsen af de statslige bloktilskud og ændringer i udligningsordninger. Befolkningsudvikling. Sikringsydelser. Udvikling i udskrivningsgrundlag. Kommunalbestyrelsens valg af styringsmidler Kommunalbestyrelsen vil som overordnet styringsredskab løbende udvikle en mål- og rammestyringsmodel, hvor de bærende elementer er: Overordnet prioritering af ressourceforbruget. Områdekontrakter/virksomhedsplaner som grundlag for dialog med brugerbestyrelser m.v.

74 Opfølgning af kvaliteten i de kommunale serviceydelser. Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med budgetlægningen foretage en afvejning af kommuneplanens mål set i forhold til den overordnede målsætning om økonomisk handlefrihed. Realisering af Kommunalbestyrelsens mål Kommunalbestyrelsen vil gennemføre en vurdering af eksisterende driftsbudgetter med henblik på prioritering i forhold til nye initiativer. Dialog med brugerbestyrelser skal gennemføres af stående udvalg. Procedurer og retningslinier ved Fuglebjerg Kommunes overordnede styring skal evalueres i første halvdel af hver periode. Der skal udarbejdes målrettet informationsmateriale til brugerbestyrelser og kommunalbestyrelsens medlemmer omkring Fuglebjerg Kommunes aktuelle økonomi. Kommunalbestyrelsen forventer, at den almindelige drift i de enkelte budgetår kan gennemføres uden nettotillægsbevillinger. Sidst rettet 20/1 2004

75 Rammebestemmelser - Generelle rammebestemmelser Rammedelens formål Kommunens mål for den fremtidige udvikling er beskrevet i kommuneplanens hovedstruktur. I rammerne omsættes kommunens mål til rammer for arealanvendelse. Rammerne skal følges af Kommunalbestyrelsen, men kan naturligvis justeres og ændres med tiden. For den enkelte borger træder rammebestemmelserne formelt først i kraft, når de præciseres gennem lokalplanlægningen. Kommunalbestyrelsen har dog mulighed for at blokere for projektet, der kan reguleres gennem lokalplanlægningen. Derfor har kommuneplanens rammer en indirekte retsvirkning over for borgerne, indtil der bliver udarbejdet lokalplan. For rammeområder uden lokalplaner har kommunen imidlertid en mulighed for at bremse projekter, indtil en lokalplan er tilvejebragt v.h.a. et såkaldt 14-forbud (planlovens 14). Nedlægger Kommunalbestyrelsen et sådant forbud, er den forpligtiget til, inden et år, at udarbejde en lokalplan for det givne område. Rammedelens opbygning Rammedelen er opbygget af tre dele. Først en række generelle rammer for f.eks. bolig- og erhvervsområder, derefter en række områdespecifikke rammer i tabelform og til sidst diverse kortbilag, der ser på landzone og angiver afgrænsningen af landzonebyer, hvor zonekompetencen er overdraget til kommunen. Områdeinddeling Fuglebjerg, Sandved og Tornemark er alle inddelt i forskellige områder, alt efter anvendelsen. Områderne er kategoriseret som: * Centerområder (C), der udlægges i bymidterne og giver mulighed for bl.a. detailhandel. * Boligområder (B), hovedsageligt til boligformål. * Lokale erhvervsområder (E), hvor mindre virksomheder, f.eks. håndværkere, kan placeres. * Egentlige erhvervsområder (I) til f.eks. industriområder.

76 * Områder til offentlige formål (O), der kan rumme forskelligartede offentlige institutioner, grønne områder, idrætsanlæg m.m. Generelle rammebestemmelser Hovedstruktur Lokalplaner skal stemme overens med kommuneplanens hovedstruktur. Boligområder For samtlige boligområder gælder der følgende generelle rammebestemmelser: Anvendelse Boligområder kan anvendes til boligformål med tilhørende kollektive anlæg, såsom børneinstitutioner og lignende. Mindre butikker og service til områdernes daglige forsyning kan etableres (områdets præg som beboelsesområde må dog ikke brydes). Jordbrugsparceller er en særlig boligform. Med jordbrugsparcellerne er der mulighed for at bo i et almindeligt parcelhus og samtidig f.eks. have et mindre dyrehold eller avle frugt. Parcellerne består dels af et byggefelt på størrelse med en almindelig parselhusgrund, dels af et brugsareal. Byggefeltet overføres til byzone ved lokalplan, mens brugsarealet forbliver i landzone. Centerområder I Fuglebjerg by er der udlagt to områder til centerformål. For disse områder gælder der følgende generelle rammebestemmelser: Anvendelse Centerområder kan anvendes til centerformål som butikker, liberale erhverv, restaurant og offentlige formål. I tilknytning til butikker kan der etableres mindre fremstillingsvirksomheder, såfremt disse ikke er til gene for omgivelserne. Ydre fremtræden Ved ny bebyggelse skal placeringen, udformningen og materialevalget være i overensstemmelse med den byggetradition, der kendetegner området. Ny bebyggelse kan også indpasses ved at give den en arkitektonisk udformning og indpasning, der medvirker til at bevare det eksisterende miljøs karakter. Lokalplanlægning

77 Større bebyggelse og anlæg må kun ske efter samlede lokalplaner for områder af passende størrelse. Butikkers bruttoetageareal Butikkernes bruttoetageareal omfatter det samlede areal, dvs. salgsareal, gangog adgangsarealer, indgangsparti, lager, administration, personalerum, overdækket varegård mv. Bruttoetagearealet beregnes efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal, idet dog den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen, medregnes. Rammer for detailhandel I centerområderne må bruttoetagearealet for den enkelte dagligvarebutik ikke overstige 3000 m 2 og 1000 m 2 for udvalgsvarer. Erhvervs- & industriområder For samtlige erhvervsområder gælder følgende generelle rammebestemmelser: Anvendelse Erhvervsområder kan anvendes til lettere industri, værkstedsvirksomhed og mindre transport- og lagervirksomhed, som ikke eller kun i ubetydelig grad medfører gener i form af støj, luftforurening eller lugt. Industriområderne kan anvendes til industri, herunder fremstillingsvirksomhed, bygge- og anlægsvirksomhed, handels- og omsætningsvirksomhed og transportvirksomhed. Parkeringsforhold Der fastsættes følgende parkeringskrav: * 2 p-pladser pr. bolig ved enfamilehuse. Garage eller carport svarer til 1 plads. * 1,5 p-plads pr. bolig ved etageboligbebyggelse. * 1 p-plads pr. bolig ved ungdoms- og ældreboliger. * 1 p-plads pr. 25 m 2 ved butikker. * 1 p-plads pr. 50 m 2 ved kontorer. * 1 p-plads pr. 100 m2 ved lager- og værkstedsarealer. * institutioner, udstillinger og kulturformål 1 p-plads pr 37,5 m 2.

78 Beskyttede naturtyper Ifølge naturbeskyttelseslovens 3 må der ikke fortages ændring af tilstanden i naturlige søer på over 100 m 2, beskyttede vandløb samt heder, moser, ferske enge og overdrev på mere end 2500 m 2 (incl. søer) samt mindre moser, som har forbindelse til et beskyttet vandløb eller beskyttet sø uden tilladelse fra Vestsjællands Amt. Lokalplanlægningen for det enkelte område skal udformes på en sådan måde at eventuelle småbiotoper beskyttes. Beskyttelseslinier Naturbeskyttelsesloven fastsætter beskyttelseslinier langs søer, åer, skove fortidsminder og kirker. Indenfor beskyttelseslinierne må der ikke opføres bebyggelse eller foretages lignende ændringer uden tilladelse fra myndighederne. Trafikstøj og byområder Hvor arealer udlægges eller anvendes til støjfølsom anvendelse skal det sikres, at de vejledende grænseværdier i Miljøstyrelsens "Vejledning nr. 3/1984 om trafikstøj i boligområder" ikke overskrides. I eksisterende byområder med et støjniveau på mere end 55 db(a) kan der opføres nye boliger eller etableres anden støjfølsom arealanvendelse, såfremt det sikres, * at generne fra støjen mindskes mest muligt, herunder at det indendørs støjniveau i sove- og opholdsrum ikke overstiger 30 db(a). * at støjniveauet ved mindst én af facaderne på boligbebyggelsen og ved primære opholdsarealer ikke over-stiger 55 db(a). Støj fra virksomheder Ved udlæg og anvendelse af arealer til støjfølsomme formål gælder de vejledende støjgrænser i Miljøstyrelsens " Vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder". De vejledende grænseværdier i db(a) er: Områdetype Veje Jernbaner Rekreative områder i det åbne land (f.eks. sommerhusområder, grønne områder og campingpladser) Boligområder og rekreative områder i/ved

79 byområder (f.eks. boligbebyggelse, opholdsarealer, institutioner ogbydelsparker) Liberale erhverv (f.eks. hoteller og kontorer) Områdetype/ Faktisk anvendelse Mandag fredag Kl Mandag fredag Kl Alle dage Kl Lørdag kl Lørdag kl Søn- og helligdage Kl Erhvervs- og industriområde Erhvervs- og industriområde med forbud mod generende virksomheder Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerner) Etageboligområder Boligområder for åben og lav bebyggelse Sommerhusområder og offentligt tilgængelige rekreative områder Værdierne er angivet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a)

80 Rammebestemmelser - Specifikke rammer - Fuglebjerg Fuglebjerg 1.B.1 1.B.3 1.B.4 1.B.5 Områdebeskrivelse Parcelhusområde på Dalsgården. Enkelte dobbelthuse næsten fuldt udbygget. Tæt/lavt boligområde på Dalsgården. Et enkelt parcelhus har vejadgang fra Krummerupvej. Et større grønt område er ikke bebygget. Parcelhusområ-de på Dalsgården ca. 20% af området bebygget med tæt/lavt og parcelhuse Overvejende parcelhusområde mindre det er bebygget med tæt/lav bebyggelse. Enkelte institutioner og servicebutikker. Området er fuldt udbygget. Lokalplan 1.B.1.A A B B.5.B 1.B.5.C (Spurvevej) 1.B.5.C (Ingridparken) Zonestatus Byzone Byzone Byzone Byzone Fremtidig anvendelse Boligformål Boligformål Boligformål Boligformål Max. bebyggelses % Parcelhuse 25%tæt/lav 30% Parcelhuse 25%tæt/lav 30% Parcelhuse 25%tæt/lav 30% Parcelhuse 25%tæt/lav 30% Max. etage Antal/højde 1,5/8,5m 1,5/8,5m 1,5/8,5m 1,5/8,5m Andet 20 m bredt bælte mod landevej beplantes og 80 m bredt bælte mod samme vej holdes fri for boligbebyggelse. Det ubebyggede grønne område må kun anvendes til børneinstitution eller til seniorbofællesskab. Støjvold skal etableres mod landevej.60 m bred bælte ind støjvold skal friholdes for boligbebyggelse.

81 Fuglebjerg 1.B.6 1.B.7 1.B.8 1.B.10 Områdebeskrivelse Boligområde. Parcelhuse eller tæt/lav. Området er ikke detailplanlagt eller bebygget. Boligområde overvejende med parcelhuse. En mindre del er bebygget med tæt/lav bebyggelse og enkelte institutioner og mindre virksomheder. Området er udbygget. Boligområde. Parcelhuse eller tæt/lav. Området er ikke detailplanlagt eller bebygget. Boligområde med parcelhuse. Ca. 50% bebygget. Lokalplan 1.B.7.A 1.D.3.A (Sognefogedgården) 1.B.10 Zonestatus Byzone Byzone Landzone Byzone Fremtidig anvendelse Boligformål Boligformål Boligformål Boligformål Max. Bebyggelses % Parcelhuse 25% tæt/lav 30% Parcelhuse 25% tæt/lav 30% Parcelhuse 25% tæt/lav 30% Parcelhuse 25% tæt/lav 30% Max. Etage Antal/højde 1,5/8,5m 1,5/8,5m 1,5/8,5m 1,5/8,5m Andet Mindst 10% af området skal udgøre et samlet friareal I forbindelse med at området lokalplanlægges overføres det til byzone. Mindst 10% af området skal udgøre et samlet friareal. Friarealet kan flyttes til område 1.B.11 såfremt dette område etableres.

82 Fuglebjerg 1.C.1 1.C.2 Blandet bolig og butiksområde med enkelte kontorer, restaurationer og værksteder. Området er udbygget. Områdebeskrivelse Butiks- /centerbebyggelse. Området er udbygget. Lokalplan 1.C.1.A 1.C.2 Zonestatus Byzone Byzone Fremtidig anvendelse Max. Bebyggelses % Max. Etage Antal/højde Andet Butikker, kontorer, restaurations- & servicevirksomhed samt boliger. Samlet for området 50%. For den enkelte ejendom 110% 2,5/-m Bebyggelse skal overvejende opføres som sluttet/tæt randbebyggelse langs vejene. Butikker og kontorer. 50% 1,5/8,5m Bebyggelse opføres i tvangsbyggelinierne mod Byagervej. Udenfor området på vejareal er offentlig p-plads anlagt, hvilket indebærer at krav til indretning af p- pladser ikke er gældende.

83 Fuglebjerg 1.E.1 1.E.2 1.E.3 1.E.5 Områdebeskrivelse Erhvervsområde. Ca. 60% udbygges. Området der er orienteret mod Krummerupvej er udbygget. Den del - ca. 40% - der er orienteret mod Korsørvej er ikke udbygget. Erhvervsområ-de med enkelte boliger. Udbygget ca. 60% Erhvervsområ-de med boliger tilknyttet erhvervet Lokalplan 1.E.1.B 1.E.1.A Zonestatus Byzone Byzone Byzone Byzone Fremtidig anvendelse Erhvervsformål Erhvervsformål Erhvervsformål Erhvervsformål Max. bebyggelses % 50% samt max 3m 3 pr. m 2 grundareal 50% samt max 3m 3 pr. m 2 grundareal 50% samt max 3m 3 pr. m 2 grundareal 50% samt max 3m 3 pr. m 2 grundareal Max. etage Antal/højde -/8,5m Højden kan fraviges * -/8,5m Højden kan fraviges * -/8,5m Højden kan fraviges * -/8,5m Højden kan fraviges * Andet I tilknytning til hver virksomhed må opføres en bolig for ejer, bestyrer, partner el. person med tilknytning til virksomheden. *) når særlige hensyn til virksomhedens drift eller indretning gør det nødvendigt.

84 Fuglebjerg 1.I.1 1.I.2 Områdebeskrivelse Lokalplan Erhvervs-område. Ca. 60% udbygges. 1.E.4 Området der er orienteret mod Krummerupvej er udbygget. Den del - ca. 40% - der er orienteret mod Korsørvej er ikke udbygget. Zonestatus Byzone Landzone Fremtidig anvendelse Max. bebyggelses % Max. etage Antal/højde Andet Industriformål 50% samt max 3m 3 pr. m 2 grundareal -/8,5m* Med boligbebyggelse ved Krummerupvej anlægges vold. Industriformål 50% samt max 3m 3 pr. m 2 grundareal -/8,5m* I forbindelse med at området lokalplanlægges overføres det til byzone. *) Højden kan fraviges når særlige hensyn til virksomhedens drift eller indretning gør det nødvendigt.

85 Fuglebjerg 1.O.1 1.O.2 Områdebeskrivelse Lokalplan Området omfatter bl.a. Fuglebjerg Skole, Rådhuset, busterminalen, en børnehave, Fuglebjerg Hallen og en række pavilloner ved Falkevej* 1.D.1.C 1.B (Busterminal) Området omfatter Fuglebjerg Kirke med tilhørende anlæg og bygninger. Området er udbygget. Zonestatus Byzone Byzone Fremtidig anvendelse Offentlig formål Offentlig formål Max. bebyggelses % 25% 25% Max. etage Antal/højde Andet 2/-m 2/-m *) Området er næsten fuldt udbygget.

86 Rammebestemmelser - Specifikke rammer - Sandved Fuglebjerg 2.B.1 2.B.2 2.B.3 2.B.4 Områdebeskrivelse Området fremtræder som et boligområde. Sandved Hotel ligger i området. I den sydøstlige del er et område der drives som landbrug. Området er fuldt udbygget med parcelhuse. Området fremtræder med blandet bolig og erhverv (service og lettere erhverv). Området er udbygget. Lokalplan B.1 2.B.1.A 2.B.1.A 2.B.4.A 2.B.4A/E 8.1. Zonestatus Byzone Byzone Byzone Byzone Fremtidig anvendelse Bolig formål Bolig formål Blandet bolig og erhverv Max. bebyggelses % Parcelhuse 25% Tæt/lav 30% Parcelhuse 25% Tæt/lav 30% 50% Max. etage Antal/højde 1,5/8,5 m 1,5/8,5 m 2/8,5 m*) Andet *) Højden kan fraviges når særlige hensyn til virksomhedens drift eller indretning gør det nødvendigt.

87 Sandved 2.B.5 2.E.1 2.E.2 Områdebeskrivelse Lokalplan Området omfatter en børnehave og et landbrugsareal Området fremtræder som landbrugsareal Zonestatus Landzone Landzone Landzone Fremtidig anvendelse Boligformål og offentlige formål til betjening af lokalområdet. Erhvervsformål (lettere erhverv og håndværk) Erhvervsformål Max. bebyggelses % Max. etage Antal/højde 25% 40% 40% 1,5/8,5 m 1,5/8,5 m *) 1,5/8,5 m *) Andet I forbindelse med at området lokalplanlægges overføres det til byzone. Den nordlige del af området, der omfatter en børnehave skal forinden medtages i Regionplan I forbindelse med at området lokalplanlægges overføres det til byzone. I forbindelse med at området lokalplanlægges overføres det til byzone. *) Højden kan fraviges når særlige hensyn til virksomhedens drift eller indretning gør det nødvendigt.

88 Rammebestemmelser - Specifikke rammer - Tornemark Tornemark 3.B.1 3.B.2 3.B.3 3.B.4 Områdebeskrivelse Området har overvejende karakter af et parcelhusområde. Et enkelt mindre areal er ikke bebygget. Området fremtræder som parcelhusområde med store havearealer mod vest. Området er udbygget. Området fremtræder som et blandet bolig- & erhvervsområde. Området er udbygget. Området fremtræder som landbrugsareal. Lokalplan 3.B.1 3.B.2 3.B.3 Zonestatus Byzone Byzone Byzone Fremtidig anvendelse Boligformål Boligformål Boligformål og lettere erhverv. Boligformål Max. bebyggelses % Parcelhuse 25%Tæt/lav 30% Parcelhuse 25%Tæt/lav 30% 50% Parcelhuse 25%Tæt/lav 30% Max. etage Antal/højde 1,5/8,5 m 1,5/8,5 m 1,5/8,5 m 1,5/8,5 m Andet Området er bevaringsværdigt. I forbindelse med at området lokalplanlægges overføres det til byzone Tornemark 3.B.5 3.E.1 Områdebeskrivelse Lokalplan Området fremtræder som landbrugsareal. Området fremtræder som landbrugsareal Zonestatus Landzone Landzone Fremtidig anvendelse Max. bebyggelses % Boligformål Parcelhuse 25% Tæt/lav 30% Erhverv 40% Max. etage Antal/højde Andet 1,5/8,5 m 1,5/8,5 m *) I forbindelse med at området lokalplanlægges overføres det til byzone. *) Højden kan fraviges når særlige hensyn til virksomhedens drift eller indretning gør det nødvendigt.

89 Rammebestemmelser - Specifikke rammer - Flemstofte Flemstofte 4.I.1 4.I.2 Områdebeskrivelse Lokalplan Området fremtræder som en gammel savværksgrund med en stor ældre lade. Desuden findes der et oplag af flyveaske. Området fremtræder som et industriområde Zonestatus Byzone Byzone Fremtidig anvendelse Industri/erhverv Industri/erhverv Max. bebyggelses % Max. etage Antal/højde 40% 40% 2/8,5 m *) 2/8,5 m *) Andet

90 Rammebestemmelser - Specifikke rammer - Hindholmdalen Hindholmdalen Områdebeskrivelse Lokalplan Zonestatus Fremtidig anvendelse Max. bebyggelses % Max. etage Antal/højde Området består af et par skoler/ undervisningsinstitutioner og et antal boliger. S.C.4 Byzone Offentlige formål og bolig 25% 1 1/2/8,5m Andet

91 Rammebestemmelser - Specifikke rammer - landzone og landsbyafgrænsning Landzone Tystrup Vinstrup Kvislemark Skafterup Områdebeskrivelse Smukt beliggende landsby med mange bevaringsværdige ejendomme, kirke og fredet ejendom. Bevaringsværdig landsby. Bevaringsværdig landsby med kirke og gadekær. Bevaringsværdig landsby med gadekær. Lokalplan 5.A.1 Zonestatus Landzone Landzone Landzone Landzone Fremtidig anvendelse Boligformål og mindre erhvervsvirksomheder. Boligformål og mindre erhvervsvirksomheder. Boligformål og mindre erhvervsvirksomheder. Boligformål og mindre erhvervsvirksomheder. Max. bebyggelses % Max. etage Antal/højde 25% 25% 25% 25% 1,5/8,5m 1,5/8,5m 1,5/8,5m 1,5/8,5m Andet Zonelovskompetence hos kommunen. Beliggende delvis i landskabsfredet område. Zonelovskompetence hos kommunen. Beliggende delvis i landskabsfredet område. Zonelovskompetence hos kommunen. Zonelovskompetence hos kommunen.

92 Landzone Krummerup Arløse Bendslev Haldagerlille Områdebeskrivelse Bevaringsværdig landsby med kirke og gadekær. Landsby med boliger og virksomhed. Landsby med gadekær. Landsby med kirke. Lokalplan 5.E.1 Zonestatus Landzone Landzone Landzone Landzone Fremtidig anvendelse Boligformål og mindre erhvervsvirksomheder. Boligformål og mindre erhvervsvirksomheder. Boligformål og mindre erhvervsvirksomheder. Boligformål og mindre erhvervsvirksomheder. Max. bebyggelses % Max. etage Antal/højde 25% 25% 25% 25% 1,5/8,5m 1,5/8,5m 1,5/8,5m 1,5/8,5m Andet Zonelovskompetence hos kommunen. Zonelovskompetence hos kommunen. Zonelovskompetence hos kommunen. Zonelovskompetence hos kommunen. Landzone Haldagermagle Holløse Hårslev Nyrup Områdebeskrivelse Landsby med gadekær Landsby med gadekær Landsby med kirke Landsby Lokalplan Zonestatus Landzone Landzone Landzone Landzone Fremtidig anvendelse Max. bebyggelses % Max. etage Antal/højde Boligformål og mindre erhvervsvirksomhed Boligformål og mindre erhvervsvirksomhed Boligformål og mindre erhvervsvirksomhed Boligformål og mindre erhvervsvirksomhed 25% 25% 25% 25% 1,5/8,5m 1,5/8,5m 1,5/8,5m 1,5/8,5m Andet Zonelovskompetence hos kommunen. Zonelovskompetence hos kommunen. Zonelovskompetence hos kommunen. Zonelovskompetence hos kommunen.

93 Landzone Sneslev Ting-Jellinge Grønbro Institution ved Nyrup Områdebeskrivelse Landsby med gadekær Landsby med kirke og gadekær Område til offentlige formål Boliger samt område til offentlige formål Lokalplan 5.B.1 5.E. Zonestatus Landzone Landzone Landzone Landzone Fremtidig anvendelse Boligformål og mindre erhvervsvirksomhed Boligformål og mindre erhvervsvirksomhed Offentlige formål Boliger og offentlige formål Max. bebyggelses % Max. Etage Antal/højde 25% 25% 25% 25% 1,5/8,5m 1,5/8,5m 1,5/8,5m 1,5/8,5m Andet Zonelovskompetence hos kommunen. Zonelovskompetence hos kommunen. Zonelovskompetence hos kommunen. Zonelovskompetence hos kommunen.

94 Afgrænsning af landzonebyer og området ved Grønbro Kommunalbestyrelsen overtager landzonekompetencen for en række landsbyer. Det betyder hurtigere behandling af landzonesager. En række mindre landsbyer i kommunen er udpeget som landzonebyområder. I disse byer har Kommunalbestyrelsen overtaget kompetencen til at meddele land-zonetilladelser. Landzonetilladelserne administreres efter samme lovgrundlag som Vestsjællands Amt hidtil har brugt. I følgende landsbyer er det fremover kommunalbestyrelsen der meddeler landzonetilladelse: * Arløse * Bendslev * Haldagerlille * Haldagermagle * Holløse * Hårslev * Krummerup * Kvislemark * Nyrup * Skafterup * Sneslev * Ting-Jellinge * Tystrup * Vinstrup * Grønbro For landzonebyerne gælder det, at de ikke kan finde en egentlig byudvikling sted, men kun afrundinger af byerne og huludfyldning. Lokalplaner i landzoner Ved lokalplanudarbejdelse, skal det sikres, at eksisterende landbrug kan opretholdes, herunder også modernisering og udbygning af driftsbygninger. Endvidere tages der hensyn til de eksisterende mindre virksomheder. Lokalplaner i landzonebyerne skal søge at sikre, at bevaringsværdige bymiljøer og bygninger.

95

96

97

98

99

100

101

102

103

104

105

106

107

108

109

110

111

112

113

114

115

116

117

118

119

120

121

122