Københavns Miljøregnskab

Transkript

1 Københavns Miljøregnskab Tema om Bynatur Rekreative områder Biologisk mangfoldighed Vandkvalitet i søer og vandløb Jordforurening December Teknik- og Miljøforvaltningen

2 Tema: Bynatur Emne: Rekreative områder Hvad er målet? / Hvilke strategier eller handlingsplaner? Mål for det grønne og det blå i 2015: 90 % af Københavnerne skal kunne gå til en park, en strand, et naturområde eller et havnebad på under 15 minutter (Miljømetropolen, 2007). Københavnerne besøger byens parker, naturområder, havnebade og strande dobbelt så ofte som i dag (2007, i gennemsnit 1 time hver anden dag i 2007) (Miljømetropolen, 2007). Kommunens grønne rekreative arealer skal i fremtiden være på mindst samme størrelse som pr. 1. januar 2008 (Borgerrepræsentationen, 2008) Hvad er gjort i 2014? For at kunne planlægge og udvikle byen efter københavnernes behov har Københavns Kommune i 2014 igangsat en række undersøgelser af københavnernes holdninger til bl.a. byliv, byrum og grønne områder. Undersøgelserne viser, at et flertal af københavnerne værdsætter de grønne områder og gerne vil have flere. Københavnerne vægter den vilde natur højt i forhold til andre forhold som kulturpræg og opsyn i både parker og naturområder, og de opfatter ikke nødvendigvis støj i byrummet som en hindring for at finde ro og fordybelse, så længe støjkilden accepteres og kan forudsiges. Hvad er opnået?/data I 2014 har kommunen valgt at ændre målingsfrekvensen, så der kun foretages målinger af besøg i rekreative områder hvert andet år med næste måling i Målet om adgang til byens grønne og blå områder blev nået i 2011, mens besøgsaktiviteten på trods af en stigning ikke forventes at fordobles inden 2015 Miljømetropolens mål for adgang til blå og grønne områder blev nået i 2011, og københavnernes besøgsaktivitet i disse områder er steget i 2013, så de nu i gennemsnit opholder sig i disse områder i 4 timer og 20 minutter hver uge, men det ligger stadig et godt stykke fra målet. Grafer: Københavnernes besøg i rekreative områder Gangafstande Arealopgørelser for off. tilgængelige grønne områder Cases Naturpark Amager har i 2014 opnået Friluftsrådets kvalitetsmærke Danske Naturparker, som gives til større sammenhængende områder med enestående natur, landskabelig skønhed og kulturhistorisk værdi. Naturpark Amager udgør et hektar stort areal bestående af Amager og Kalvebod Fælled, Kongelunden og Sydamagers kystlandskab beliggende mindre end en halv times gang fra Københavns Rådhusplads.

3 Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Kontakt: Rikke Hedegaard

4 Tema: Bynatur Emne: Biologisk mangfoldighed Hvad er målet? / Hvilke strategier eller handlingsplaner? Mål for biologisk mangfoldighed: Vi øger den biologiske mangfoldighed inden 2015 (Green Cities, 2012) Vi øger tilgængeligheden til, anvendelsen af og kendskabet til vores natur, herunder bynær natur (Green Cities, 2012) Hvad er gjort i 2014? Der er i 2014 arbejdet med at implementere Naturplan Danmark i kommunens planer, og en ny strategi for et grønnere København er under udvikling. Blandt de mere konkrete tiltag for at fremme den biologiske mangfoldighed i København kan nævnes: Kontanthjælpsmodtagere har lavet naturpleje ved at bekæmpe de invasive arter gyldenris og japansk pileurt på Vestvolden, og Amager Fælled. Kontanthjælpsmodtagerne har ryddet et areal på Amager Fælled med henblik på opførelse af kvægfold. De spidssnudede frøer har taget godt imod rydningerne. Der er gennemført forsøg med at ophænge hule træstammer til flagermus som erstatning for gamle træer, der fældes. Naturtypen overdrev er genskabt på Langholmen i Utterslev Mose. Hvad er planlagt?/når vi målet? I 2014 startede arbejdet med bynaturstrategien, så forvaltningens primære fokus har ligget der. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Kontakt i TMF vedr. biodiversitet: Ayla Nurkan Gretoft, [email protected], tlf Kontakt i TMF vedr. frivillig naturpleje : Sarah Katz, [email protected], tlf Kontakt i TMF vedr. Udviklingsplaner og naturplejetiltag: Susanne Henriksen, [email protected], tlf eller Tine Scholkmann, [email protected], tlf Kontakt i TMF vedr. invasive arter: Paul Maslen, [email protected], tlf Kontakt i TMF vedr. vandområderne: Kim Michelsen [email protected], tlf

5 Tema: Bynatur Emne: Vandkvalitet i søer og vandløb Senest opdateret i 2014 Hvad er målet? / Hvilke strategier eller handlingsplaner? Mål for vandkvaliteten i byens søer 1. generations vandplaner: Københavnske søer skal leve op til statslige mål for indholdet af klorofyl i vandet med udgangen af enten 2015 eller 2021 (Udkast til Statens 1. generations vandplaner: Vandplan Øresund samt Vandplan Køge Bugt. Forventes vedtaget i 2015) 2. generations vandplaner (vandområdeplaner) Københavns søer skal leve op til statslige mål for fiskesammensætning, vegetationsdække og algemængde udover klorofyl med udgangen af 2021 (Udkast til Statens 2. generations vandplaner. Forventes vedtaget i 2015). Mål for vandkvaliteten i byens vandløb 1. generations vandplaner: I de københavnske vandløb skal kvaliteten af vandløbsfaunaen (smådyr) med udgangen af enten 2015 eller 2021 leve op til DVFI-faunaklasse 4 eller 5 (Udkast til Statens vandplaner: Vandplan Øresund samt Vandplan Køge Bugt). 2. generations vandplaner (vandområdeplaner): Udover krav til vandløbsfaunaen stilles krav til fisk og planter i vandløbene (med frist år 2021). Indtil vandplanerne bliver vedtaget er Regionplan 2005 gældende (ophøjet til Landsplandirektiv). Ifølge Regionplanen skal alle søer og åer have en god økologisk kvalitet med specifikke mål for de større vandområder. Hvad er gjort i 2013? 1. Der er foretaget sedimentfjernelse i den ene halvdel af Nordkanalen (udløbet fra Utterslev Mose). 2. Der blev bevilliget midler til restaurering af yderligere 3 strækninger af Harrestrup Å (Nu 4 strækninger i alt). 3. Fortsat høst af vandplanter i De Indre Søer 4. Opfiskning af fredfisk (biomanipulation) i Emdrup Sø (fortsat tiltag fra 2012) for at opnå en god fiskesammensætning. Dette er en forudsætning for en god klarvandet tilstand i en sø. 5. Beskæring af gul åkande i Degnemosen. Hvad er opnået?/data Nøgledata for klorofyl i µg/l i forhold til mål for klorofyl: Klorofyl i µg/l Mål 2013 Bemærkning Utterslev Mose Tilstanden uforandret dårlig Damhussøen Overskrider som noget nyt i Dog ikke en alarmerende overskridelse. Fører til øget overvågning i forhold til styring af vandtilførslen. Emdrup Sø En markant forbedring, men lever stadig ikke op til målet. Søen kan være tæt på at skifte fra uklar til klarvandet tilstand et vigtigt skridt i forhold til

6 Skt. Jørgens Sø, nord at opnå en god tilstand Lever igen ikke op til målet, som den gjorde i Dog var koncentrationen af fosfor stadig markant mindre i både 2012 og 2013 og dermed er grundlaget for målopfyldelse forbedret. Skt. Jørgens Sø, syd 12 4 Peblinge Sø 21 5 Sortedams Sø, syd 21 9 Sortedams Sø, nord Kastelsgraven Lever ikke op til målet i dag. Tilskrives hovedsagelig kraftige tilledninger ved skybrud Harrestrup Å 4 2 En forværring siden Forværringen antages at være midlertidig, idet den tilskrives slamdannelse på bunden pga. grene mv. der havde stoppet for gennemstrømningen. Søborghus Rende 5 2 Status quo i forhold til Skyldes udledninger af spildevand fra Gentofte og Gladsaxe. Hvad er opnået (Ads i forhold til hvad er gjort ). Ad 1. Sedimentet var meget forurenet og var medvirkende til den dårlige vandkvalitet i vandsystemet. Der er dog stadig en dårlig vandkvalitet, hvilket skyldes, at der fortsat ledes spildevand til systemet pga. overløb ved kraftig regn, hovedsagelig fra de nordlige kommuner: Gladsaxe og Gentofte kommuner. Derudover forekommer der af og til forstoppelse i kloakken (af fx fedt), der bevirker at der siver ufortyndet spildevand ud i vandområderne. Det er fx sket til Nordkanalen i 2014 fra Nordvands kloak (Gentofte/Gladsaxes kloakforsyning). Ad 2. Anlægsarbejdet er dog ikke påbegyndt, idet planlægningen ikke er tilendebragt. Ad 3. Der er i 2013 høstet 830 t (vådvægt) vandplanter i Søerne. I alt siden 2009: 3270 t. Hermed er der ophøstet en stor mængde næringsstof fra søerne. I flere af søerne er mængden af fosfor (et vigtigt næringsstof) mere end halveret. Ad 4. Den forbedrede tilstand i 2013 tilskrives opfiskningen i sammenhæng med rensningen af søvandet. (Søen har gennem siden år 2000 fået renset en del af sit vand i et minirenseanlæg, der også renser vandet, der ledes til De Indre Søer). Søen er stadig sårbar, idet den ved kraftig regn er udsat for overløb fra kloaksystemet Hvad er planlagt?/når vi målet? KK udarbejdede i 2012 en handleplan til indfrielse af statens vandplaners mål. Pga. forsinkelse af vedtagelsen af statens vandplaner er vedtagelse af kommunens handleplan også udskudt, men forventes vedtaget så snart vandplanerne vedtages. Handleplanen beskriver aktiviteter, der vurderes at være nødvendige for at opnå god økologisk kvalitet i vandområderne. De vigtigste aktiviteter består af reduktion af spildevandstilførsler fra kloaksystemet, sedimentfjernelse i en række vandløb og søer, samt efterfølgende opfiskning af fredfisk. Målet kan blive svært at nå af flere årsager: Forsinkelsen af statens vandplaner har bevirket, at kommunens handleplan ikke er vedtaget. Mange projekter afventer skybrudsplanerne. Klimasikringen af byen bevirker, at spildevandsplanlægningen og restaureringstiltagene udskydes. Driften af kloaksystemet vil blive mere kompliceret som følge af mange forskellige regn- og spildevandsløsninger.

7 Fjernelse af sediment i Nordkanalen er indeholdt i kommunens vandhandleplan, og vil derfor medvirke positivt til, at vi når målet. Cases Sedimentfjernelse: Der er fjernet m3 sediment fra Nordkanalens ene halvdel. Fjernelsen fortsætter i 2014, hvor resten fjernes efter planen. Fjernelsen er blevet mulig inden for en overskuelig økonomisk ramme, idet det nye Nordhavnsdepot har etableret celler til modtagelse af kommunens sediment. Det er beregnet at samme mængde som 2013 bliver fjernet i vandkvaliteten forventes dog ikke at blive god, før overløbene fra kloaksystemet fra Gentofte og Gladsaxe fjernes. Københavns Kommunes indsats i 1990 erne (ca. 200 mio. kr.) med at reducere kloakoverløb til selve mosen har nu vist sig at give pote, idet sedimentmængden i selve mosen er markant reduceret. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Lisbeth Gervin, Vand og VVM, [email protected]

8 Tema: Bynatur Emne: Jordforurening Senest opdateret i 2014, hvor målene for jordforurening var opfyldt og strategien derfor blev lukket. Der er ikke sat nye mål for jordforurening Hvad er målet? / Hvilke strategier eller handlingsplaner? Mål for jordforurening Data om jordforurening skal være af høj kvalitet og let tilgængelige for Københavnerne (Strategi for jorden i København, ). Københavns borgere skal generelt vide mere om jordforurening i byen og blive bedre til at imødegå risici ved kontakt med forurenet jord (Strategi for jorden i København, ). Hvad er gjort i 2013? Boligerne i København ligger inden for byzone, og erfaringer har vist, at jord fra byzone er lettere forurenet. Der er ingen problemer med at leve med lettere forurenet jord, når blot man tager enkelte forholdsregler. Nogle steder er jorden kraftigt forurenet, eller der er mistanke om forurening. I oktober 2013 var der registreret 861 grunde i København, hvor der er fundet kraftigt forurening (V2). Forureningen skyldes ofte, at der er eller har været industri f.eks. med nedgravede tanke på grunden. For at øge tilgængeligheden til oplysninger om jordforurening påbegyndte kommunen i 2013 arbejdet med at gøre dokumenter for de kortlagte grunde tilgængelige på kommunens hjemmeside. Hvad er opnået?/data Siden starten af 2014 har det været muligt for alle interesserede at se kortlægningsbreve og nuanceringsbreve via Københavnerkortet % % &layers=theme-startkort%20themedisclaimer%20theme-dkjord-v1%20theme-dkjord-v2&mapheight=846&mapwidth=1584&profile=ekstern Hvad er planlagt?/når vi målet? For at sikre, at forældrene ved, hvilke forholdsregler de skal tage, når deres børn leger uden for, har Teknikog Miljøforvaltningen udgivet mini-bogen Victor vil ikke vaske hænder. Bogen indeholder både en historie for børnene og information til forældrene om den lettere forurenede jord. Bogen udsendes med nogle års mellemrum til alle kommunens vuggestue- og børnehavebørn næste gang er planlagt til Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Birgit Konring, Jord & Affald, [email protected]