Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013
|
|
- Tina Astrup
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013
2 Undersøgelser i 2013 Utterslev Mose Øst Søen i Ryvangen Fæstningskanal Utterslev Mose Vest Kirkemosen Emdrup Sø Kildevældssøen Kagsmosen Søen i Brønshøjparken Søen i Fælledparken Degnesmosen Sortedams Sø Nord Sortedams Sø Nord Peblinge Sø Kastellets Voldgrav Søerne i Østre Anlæg Skt.Jørgens Sø Nord Skt.Jørgens Sø Syd Ørstedparkens Sø Damhussøen Grøftesystem omkring Ørestad Kastrupfortets Voldgrav (2012)
3 Undersøgelser i 2013 Miljøtilsyn i Søtilsyn Vegetation Flora/ Padder Fisk Sediment Københavns søer 2013 Fauna I. II. III. IV. Antal st. Antal tilsyn Antal Utterslev Mose Øst 1 7 Utterslev Mose Vest 1 3 Emdrup Sø 1 7 NOVANA Kagsmosen 1 7 Screening NOVANA Kirkemosen 1 7 Screening NOVANA Degnemosen 1 7 Screening NOVANA NOVANA Peblinge Sø Screening NOVANA Sortedams Sø Nord Screening NOVANA Sortedams Sø Syd Screening NOVANA Skt. Jørgens Sø Nord Screening Screening NOVANA NOVANA Skt. Jørgens Sø Syd Screening Screening NOVANA NOVANA Søen i Ørstedparken 1 7 Østre Anlægs voldgrav 2 7 NOVANA Fæstningskanalen * 2 7 Damhussøen ** 1 7 Kildevældssøen 1 7 Screening NOVANA NOVANA Søen i Ryvangen 1 7 Screening NOVANA NOVANA Søen i Fælledparken 1 7 Screening NOVANA NOVANA Søen i Brønshøjparken 1 7 Screening NOVANA NOVANA Utterslev gadekær 1 3 Kastrup Fortets Voldgrav (sensomm 1 3 Grønjordssøen ** 1 7 NOVANA Kastellets Voldgrav 2 7 NOVANA Grøftesystem omkring Ørestad * 4 7
4 Damhussøen Vandkemi Får vand oppumpet fra Harrestrup Å Stabil moderat næringsrig Som oftest klart vand med sigt til bunden Opfyldte i 2013 dog ikke målsætningen om en klorofylkoncentration < 13 µg/l Udbredt undervandsvegetation Skør kransnål (Chara globularis) plantedækket areal 80 % i 2011 Areal 46 ha og middeldybde 1,7 m Sønavn Søtype Krav til Niveau for Miljømål Areal målopfyldelse støtteparametre Økologisk (ha) Klorofyl a Fosfor Kvælstof tilstand EQR (µg/l) mg/l (mg/l Damhussøen 9 50 God 13 0,58 0,043* 0,952* Damhussøen ,054 0,979
5 Damhussøen Fiskebestand Fredfiskebestanden meget beskeden og domineret af aborrer og suder Ingen brasen og siden 2011 heller ingen skaller I 2013 dominans af gedder og aborrer med den hidtil største biomasse af aborrer > 10 cm (114 kg/ha). 80 % rovfisk! Fiskebestanden påvirker vandmiljøet minimalt
6 Utterslev Mose Vestbassin Vandkemi Vand fra Fæstningskanalen (ca. 50%) og nedbør (ca.50%) Meget næringsrig, men fosforkoncentrationen reduceret markant siden firserne Mange alger og uklart vand med sigtdybde oftest mindre end 0,5 m Udbredt rørskov og rigt fugleliv Yderst sparsom undervandsvegetation (børstebladet og kruset vandaks) Fæstningskanal 2013 Total-N Total-P Islevholm (5305), mg/l 0,792 0,081 Utterslev (5306), mg/l 1,512 0,227 Areal 60,5 ha (inkl. rørskov 91 ha), middeldybde ca. 1 m
7 Utterslev Mose Østbassin Vandkemi Meget næringsrig Fosforkoncentrationen reduceret markant siden firserne Mange alger og uklart vand med sigt mindre end 0,5 m Ingen undervandsvegetation Stor fiskebiomasse Langt fra at opfylde målsætningen: Sønavn Søtype Areal (ha) Miljømål Økologisk tilstand Krav til målopfyldelse Klorofyl a (µg/l) EQR Niveau for støtteparametre Fosfor mg/l Kvælstof (mg/l Utterslev Mose 9 60 God 25 0,3 0,070 0,960 Utterslev Mose Ø ,225 1,540
8 Utterslev Mose Østbassin Fiskebestand 2012 Meget tæt fiskebestand (585 kg/ha) med dominans af regnløjer og skaller i antal og brasen! og skaller i vægt. Gennemgående gode konditionsforhold Ganske pæn geddebestand men meget få rovaborrer Fiskene påvirker givetvis søens vandmiljø negativt
9 Emdrup Sø Vandkemi Markant reduceret næringsniveau siden etableringen af Actiflo-anlægget i 1997 Fosforrigt sediment (13-24 g P/m2) Forbedret sigtdybde men fortsat forholdsvis ringe (<1 m) Ingen undervandsvegetation Biomanipulation påbegyndt sommer 2012 Areal 5,9 ha og middeldybde 1,45 m
10 Emdrup Sø Biomanipulation Siden 2003 fiskebiomasse kg/ha med dominans af småskaller, brasener og regnløjer, en del gedder men meget få rovaborrer. Fra juni 2012 til august 2013 opfiskning af kg fredfisk (1.629 kg skaller, 982 kg brasener, 46 kg øvrige) ~ 450 kg/ha. I august 2013 var tætheden 240 kg/ha Meget produktiv bestand (kombineret med metodisk usikkerhed) Betydelig konditionsforbedring hos alle fisk, f.eks. skaller:
11 Emdrup Sø Biomanipulation Hidtil bedste sigtdybder registreret især i sensommeren En begyndende effekt og søen kan være tæt på skifte til en klarvandet tilstand. En supplerende indsats før- og under vækstsæsonens start i 2014 anbefales Næsten målopfyldelse ift. vandplan i 2013 Sønavn Søtype Areal (ha) Niveau for Miljømål Krav til målopfyldelse støtteparametre Økologisk Klorofyl a Fosfor Kvælstof tilstand EQR (µg/l) mg/l (mg/l Emdrup Sø 9 5,9 God 25 0,3 0,070 0,960 Emdrup Sø ,075 0,942
12 Peblinge Sø Vandkemi Koncentrationen af kvælstof og især fosfor reduceret markant i de senere år Stadig klart vand med sigt til bunden og lave klorofylkoncentrationer Areal ca. 10 ha, middeldybde ca. 2,0 m
13 Peblinge Sø Vandkemi Vandstanden lav i 2013, sigt til bunden ved alle tilsyn Primært kvælstofbegrænset, men tilgængeligt fosfor har i de seneste to år også været lav De tidligere høje koncentrationer af fosfor i sensommeren og efterår forekommer ikke mere
14 Peblinge Sø og Sortedamssøerne Vandpest Vandpest fjernet Vådvægt P P Tons Kg g/m2 Peblinge Sø ,39 Sortedamssø Syd ,73 Sortedamssø Nord ,35 Total ,29
15 Peblinge Sø Screening af vegetation 2013 Udbredt dække af undervandsplanter (sommer og efterår %, vinter 40-50%) Mange trådalger Kun lidt forskel mellem transekterne (1,5,9) og forholdsvis lille sæsonmæssig variation Dominans af vandpest og skør kransnål Brodbladet vandaks ikke registeret før Tidligere også krybende vandkrans, tornfrøet hornblad, kredsbladet vandranunkel og butbladet vandaks
16 Peblinge Sø Fiskebestand Moderat fiskebestand (173 kg/ha) med dominans af aborrer og skaller Rovfisk 66 %, (stor aborrebiomasse 112 kg/ha, mange små gedder) Ingen brasen God størrelsesstruktur God kondition blandt skaller og aborrer< 15 cm, under middel blandt større aborrer og gedder
17 Sortedams Sø Syd Vandkemi Koncentrationen af kvælstof og især fosfor reduceret markant i de senere år Stadig klart vand med sigt til bunden og lave klorofylkoncentrationer Areal ca. 9 ha, middeldybde ca. 2,0 m
18 Sortedams Sø Syd Vandkemi Vandstanden lav i 2013, sigt til bunden ved næsten alle tilsyn Primært kvælstofbegrænset, men tilgængeligt fosfor har i de seneste to år også været lav De tidligere høje koncentrationer af fosfor i sensommeren og efterår forekommer ikke mere
19 Sortedams Sø Syd Screening af vegetation 2013 Tæt dække af undervandsplanter dog knap så udbredt som i Peblinge (sommer og efterår %, vinter20-35%) Stor forekomst af trådalger, særlig september Kun lidt forskel mellem transekterne (2,5,9) og tid på året Udpræget dominans af vandpest men også en del skør kransnål og aks-tusindblad Tidligere også krybende vandkrans, tornfrøet hornblad, kredsbladet vandranunkel
20 Sortedams Sø Syd Fiskebestand Moderat fiskebiomasse (198 kg/ha) med dominans af gedder og aborrer Rovfiskeandel på 69 %, (meget stor geddebestand med 103 kg/ha) Meget få brasen (1 brasen, 12 cm) God størrelsesstruktur God kondition blandt aborrerne og skallerne, men ikke hos gedderne
21 Sortedams Sø Nord Vandkemi Koncentrationen af fosfor markant reduceret (et år senere og lidt højere koncentration end i Sortedam S og Peblinge Sø) Koncentationen af kvælstof uændret siden restaureringen 0,8-1,2 mg N/l (bortset fra ) Som oftest klart vand Areal ca. 14 ha, middeldybde ca. 2,0 m
22 Sortedams Sø Nord Vandkemi Lidt ringere sigtdybde i 2012 og 2010, lidt flere alger end i Sortedam S og Peblinge Sigt til bunden i 2013, hvor vandstanden var lav Gode iltforhold ved bunden i 2013 Kvælstofbegrænset METRO-byggeriet har foreløbig ingen målbar effekt på vandkvaliteten
23 Sortedams Sø Nord Screening af vegetation 2013 Tæt dække af undervandsplanter (sommer og efterår %, vinter 35%-55%) Mange trådalger, særlig i september Kun lidt forskel mellem transekterne (2,5,9) Dominans af vandpest men også en del akstusindblad, skør kransnål og børstebladet vandaks (og brodbladet vandaks) Tidligere også krybende vandkrans, tornfrøet hornblad, kredsbladet vandranunkel, butbladet vandaks
24 Sortedams Sø Nord Fiskebestand Beskeden fiskebiomasse (113 kg/ha) med dominans af skaller og aborrer Rovfiskeandel på 42 %, ganske pæn geddebestand (28kg/ha) Meget få brasen (2 brasenyngel) God størrelsesstruktur God kondition
25 Skt.Jørgens Sø Nord Vandkemi Moderat koncentration af kvælstof siden 2010 Koncentrationen af fosfor markant reduceret i 2012 og 2013 Sigtdybden sideløbende klart forbedret i 2012 og 2013 Areal ca. 6 ha, middeldybde ca. 4,2 m
26 Skt.Jørgens Sø Nord Vandkemi Sigtdybden knap så god i 2013 som i 2012, hvor der var sigt til bunden hele sommeren Kvælstofbegrænset Stigning i koncentrationen af fosfor i efteråret 2013 (formentlig som følge af nedbrydning af vandpest)
27 SKt.Jørgens Sø Nord Screening af vegetation 2013 Meget tæt dække (sommer og efterår %, vinter15-25%) Ikke så mange trådalger Stor dominans af vandpest Meget lidt variation i mellem sektionerne Tidligere også kruset vandaks, børste-, langog butbladet vandaks
28 Skt.Jørgens Sø Nord Fiskebestand Stor fiskebiomasse (692 kg/ha) med dominans af skaller foruden en del aborrer (og suder og gedder) Opfisket 89 kg/ha i efteråret 2011, primært skaller ~ 1/3 af bestanden Rovfisk 16 % Skallernes størrelsesstruktur tyder enten på ringe vækst eller passage til Skt.Jørgens Syd Kondition gennemgående under middel
29 Skt.Jørgens Sø Nord Biologisk screening Trods skrånende stensatte bredder findes en ganske varieret vegetation og en veludviklet bredzone Skånsom pleje giver god naturlig dynamik i mellem terrestriske og akvatiske biotoper Bredzonen domineret af tagrør, sø-kogleaks og strand-kogleaks, men bl.a. kær-star og gul iris står ligeledes hist og her Forholdsvis arts- og individrig bredzonefauna (21 grupper og 488 dyr). Mange dyndsnegle og vandbænkebidder. Ingen padder registreret. Skrubtudse set af lokale. Lille skivesnegl og ungefødende dyndsnegl
30 Skt.Jørgens Sø Syd Vandkemi Moderat koncentration af kvælstof Koncentrationen af fosfor markant reduceret i 2012, men igen høj i 2013 Sigtdybden klart forbedret i 2012 og fortsat god i 2013 (trods stigningen i koncentrationen af fosfor) Areal ca. 7 ha, middeldybde ca. 4,2 m
31 Skt.Jørgens Sø Syd Vandkemi Sigt til bunden ved næsten samtlige tilsyn i 2012 og 2013 Koncentrationen af klorofyl klart mindre end tidligere år Kvælstofbegrænset Koncentrationen af ortho-p høj hele sommeren 2013
32 Skt.Jørgens Sø Syd Biologisk screening Varieret vegetation langs bredden og en veludviklet bredzone Skånsom pleje med god naturlige dynamik Bredzonen domineret af tagrør, søkogleaks og strand-kogleaks, enkelte kær-star Ganske arts- og individrig bredzonefauna (20 og 837 dyr). Mange dyndsnegle og vandbænkebiddere Ingen padder registreret. Skrubtudse set af lokale Ungefødende dyndsnegl
33 Skt.Jørgens Sø Syd Screening af vegetation 2013 Fjernelse af 380 tons vandpest i 2013! Stadig tæt dække, dog knap så tæt som i Skt.Jørgens Sø N (sommer og efterår %, vinter 5-25%) Forholdsvis få trådalger Stor dominans af vandpest Kun lidt forskel mellem transekterne Tidligere bl.a. børste-, lang-, og butbladet vandaks Vandpest fjernet Vådvægt P P 2013 Tons Kg g/m2 Skt.Jørgens Sø Syd ,6
34 Skt.Jørgens Sø Syd Fiskebestand Beskeden fiskebiomasse (134 kg/ha) med dominans af aborrer (foruden skaller, rudskaller, hork og gedder) Rovfisk 61 % Hvor er skallerne? Kondition gennemgående lidt over middel hos aborrer og skaller < 15 cm, men under middel hos store aborrer
35 Kastrup Forts Voldgrav Vandkemi Ved en screening af miljøtilstanden i august 2011 måltes en meget høj fosforkoncentration på 0,201 mg/l men en relativ beskeden kvælstofkoncentration på 0,77 mg/l I 2013 viste tre målinger en klart mindre fosforkoncentration på 0,095 mg/l, men en lidt højere kvælstofkoncentration Begge år ringe sigtdybder og relativt høje klorofylkoncentrationer Screeningen viste en tæt fiskebestand Areal ca. 3,5 ha, middeldybde ca. 1,2 m
36 Kastrup Forts Voldgrav Fiskebestand Stor fisketæthed med 5,7 kg/garn i to timer, hvilket antagelig svarer mindst til 500 kg/ha Antalsmæssig dominans af skaller og vægtmæssig dominans af karusser Opfisket 408 kg spejl- og skælkarper i foråret 2013, hvilket svarer til 106 kg/ha Formentlig huser søen stadig mange karper (med en opfiskningseffektivitet på % ca kg/ha tilbage) Fiskebestanden påvirker antagelig i stor grad vandkvaliteten negativt
Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø
Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende
Læs mereBagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard
Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse
Læs mereLyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M
Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U
Læs mereNotat om fiskene i Utterslev Mose Øst
Notat om fiskene i Utterslev Mose Øst 25 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i december 25. Konsulenter: Stig Rostgaard & Helle Jerl Jensen FISKEØKOLOGISK LABORATO RIUM 1 Indholdsfortegnelse. Indledning
Læs mereKøbenhavns søers miljøtilstand 2012
Københavns søers miljøtilstand 2012 Notat udarbejdet for Københavns Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, april 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse
Læs mereFiskebestanden i Emdrup Sø
Fiskebestanden i Emdrup Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i januar 212. Konsulenter: Jens Peter Müller F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M 2 Indholdsfortegnelse. Indledning
Læs mereEmdrup Sø. Kirkemosen. Screening af undervandsvegetationen i tre søer, august 2010.
Screening af undervandsvegetationen i tre søer, august 2010. Emdrup Sø I forbindelse med det regelmæssige tilsyn i Emdrup Sø er der d. 5. august 2010 foretaget en screening af undervandsvegetationen. Bunden
Læs mere1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11
Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R
Læs mereFiskebestanden i Ørstedparkens Sø 2011
Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium - Januar 212 Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM 2 Indholdsfortegnelse. Indledning
Læs mereFiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013
Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.
Læs mereFiskebestanden i Gurre Sø
Fiskebestanden i Gurre Sø August 26 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 26. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 METODER... 3 RESULTATER... 5 DE ENKELTE ARTER...
Læs mereF I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R A T O R I U M
yngby Sø 215 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 215. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse
Læs mereFiskebestanden i Frederiksborg Slotssø
Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5
Læs mereDCE Nationalt center for miljø og energi
DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte
Læs mereKollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018
Kollelev Mose Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Disposition Historik og vandsystem Restaureringsforsøg Nuværende tilstand Åkanderne Bredzonen 2 Historik Søerne opstået ved tørveog lergravning i 1800-tallet
Læs mereFormålet med nærværende notat er dels at beskrive status for disse tiltag, og dels at angive yderligere tiltag til at forbedre forholdene i søen.
otat Status for restaurering af Svanesø, december 2014. Baggrund Svanesø ligger i det nordvestlige hjørne af det fredede område i Smør- og Fedtmosen i Herlev Kommune i et område med mange småsøer. Søen
Læs mereIndhold. Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august Baggrund 2. 2 Metode 2
20. september 2018 Notat Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august 2018 Projekt nr.: 230219 Dokument nr.: 1229564266 Version 1 Revision Udarbejdet af CAB Kontrolleret
Læs mereFISKEØKOLOGISK LABORATORIUM
TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereBrakvandssøer: struktur og funktion
Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk
Læs mereRestaurering af De Indre Søer
Restaurering af De Indre Søer -6 Statusnotat Udarbejdet af Helle Jerl Jensen & Jens Peter Müller, maj 7 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Sammenfatning,
Læs mereCB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb
CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side
Læs mereAFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 8. juli 2014 J.nr.: NMK-510-00590 Ref.: PCH/CASRI/LOREH-NMKN AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i
Læs mereNotat om fiskene i Arresø
Notat om fiskene i Arresø 27 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i november 27. Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Jens Peter Müller FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse. Indledning 2 1.
Læs mereSammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning 31 søer indgår i overvågningsprogrammet for søer Amterne varetager drift af programmet Det åbne land bidrager med flest næringsstoffer til søerne Stor vandtilførsel og dermed korte opholdstider
Læs mereKøbenhavns søer biologisk screening 2013 Søen i Brønshøjparken, Kagsmosen, Brønshøj Kirkemose og Degnemosen
Københavns søer biologisk screening 2013 Søen i Brønshøjparken, Kagsmosen, Brønshøj Kirkemose og Degnemosen Notat udarbejdet for Københavns Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, feb 2014. Konsulenter:
Læs mereVegetationen i Bagsværd Sø 2018
Vegetationen i Bagsværd Sø 2018 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, dec. 2018. Konsulenter: Stig Rostgaard og Mikkel Stener Petersen F I S K E Ø K O L O G I S K L A B
Læs mereNorddjurs Kommune. Restaurering af Dystrup Sø og Ramten Sø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I DYSTRUP SØ OG RAMTEN SØ
Norddjurs Kommune Restaurering af Dystrup Sø og Ramten Sø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I DYSTRUP SØ OG RAMTEN SØ Norddjurs Kommune Restaurering af Dystrup Sø og Ramten Sø FORUNDERSØGELSE
Læs mereLovgrundlag Afgørelsen vil blive truffet med hjemmel i: Naturbeskyttelsesloven 65 (dispensation fra beskyttede naturtyper).
Hillerød Kommune Klima, Natur og Byplan Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til biomanipulation af Teglgård Sø Hillerød Kommune, By & Miljø har fået udarbejdet en forundersøgelse der vurderer, hvorledes
Læs mereØRESTADS KANALER MONITERING AF PLANTER OG FISK 2018
Til Ørestads Vandlaug Dokumenttype Rapport Dato November 2018 ØRESTADS KANALER MONITERING AF PLANTER OG FISK 2018 ØRESTADS KANALER MONITERING AF PLANTER OG FISK 2018 Projektnavn Monitering af planter og
Læs mereLADING SØ RESTAURERING AF 5 SØER VED INDGREB I FISKEBESTANDEN
LADING SØ 29 LADING SØ 1. Indledning ligger i et morænelandskab i den nordlige del af Århus Å s vandsystem. Oplandet består af ca. 7% dyrkede arealer og 3% skov. Oversigtskort er vist i figur 1. ligger
Læs mereVedlagt : Kort over undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015
Teknisk notat Grontmij Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4396 8580 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Vurdering af undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015 7.
Læs mereSørestaurering i Danmark
Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling
Læs mereMartin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06. Politiken i går:! "! #! $!!!! %
Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06 Politiken i går:! "! #! $!!!! % 1 !" #$%% &'(')* +#$$% &%%('%%, -+./0 2500 2000 1500 1000 500 0 < 0,1 ha 0,1-1 ha 0 1900 1950 1980 1900 1950 1980 Data fra Århus
Læs mereDanske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?
Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi
Læs mereSammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning Jensen, J.P., Søndergaard, M., Jeppensen, E., Bjerring Olsen, R., Landkildehus, F., Lauridsen, T.L., Sortkjær, L. & Poulsen, A.M. (2): Søer 1999. NOVA 23. Danmarks Miljøundersøgelser. 18
Læs mereBiologiske forhold og miljøtilstand i fem søer i Hørsholm Kommune
Biologiske forhold og miljøtilstand i fem søer i Hørsholm Kommune Undersøgelser af fisk, vandplanter og bredvegetation, samt vand- og sedimentkemi 2016 Nøkkerose, Vallerød Gadekær 2016 Notat udarbejdet
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereFisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM
Fisk i Mølleåen 2014 Notat udarbejdet for Lyngby Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 2014. Konsulenter: Jens Peter Müller, Stig Rostgaard og Per Gørtz. FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mereBiologiske forhold og miljøtilstand i ni søer i Hørsholm Kommune
Biologiske forhold og miljøtilstand i ni søer i Hørsholm Kommune Undersøgelser af fisk, vandplanter og bredvegetation, samt vand- og sedimentkemi 214-215 Dronningedam i Hørsholm Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk
Læs mereIndsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune april Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam
Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune April 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE... 4 2.1 Beskrivelse... 4 2.2 Fredning og beskyttelse...
Læs mereKommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer
Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2013 Martin Søndergaard og Torben L. Lauridsen Institut
Læs mereHenrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI
Erfaringer med innsjørestaurering i Danmark og perspektiver for Årungen og Østensjøvann Foto Svein Skøien Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI # 1 Ændringer i biologiske indikatorer over
Læs mereFiskerikontrollør grunduddannelsen. Ferskvandsfisk og fiskeri 11 juni 2012
11-15 Juni 2012 Fiskerikontrollør grunduddannelsen Ferskvandsfisk og fiskeri 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Indhold Hvad er et økosystem? Hvordan ser en typisk dansk sø ud? Hvilke dyre og plantegrupper
Læs mereInterkalibrering Planteundersøgelser i søer
Interkalibrering Planteundersøgelser i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. december 213 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereVandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring
Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse
Læs mereIndsatsplan for Hørsholm Slotssø Hørsholm Kommune december Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Hørsholm Slotssø
Hørsholm Kommune Indsatsplan for Hørsholm Slotssø December 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE... 4 2.1 Beskrivelse... 4 2.1.1 Natur- og rekreative
Læs mereHandleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner
Læs meremålet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel-
17-12-2012 Bilag 1: Fakta om Utterslev Mose i forhold til kommunens udkast til vandhandleplan Status i forhold til statenss vandplaner Vandmiljøet Tilstanden i Utterslev Mose i dag beskrives som dårlig
Læs mereNATURSTYRELSEN Vandremuslingens effekt på de biologiske forhold i søer og ferskvandssystemer
NATURSTYRELSEN Vandremuslingens effekt på de biologiske forhold i søer og ferskvandssystemer Rekvirent Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø att. Hans Erik Svart & Lise Bach Hansen Rådgiver Orbicon
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereMiljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 67, 26 Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-25 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra
Læs mereHALS SØ MILJØTILSTAND ÅRHUS AMT
MILJØTILSTAND 2001-2003 OKTOBER 2003 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Titel: Udgiver: Miljøtilstand 2001-2003 Århus Amt, Natur og Miljø Lyseng Allé 1, DK-8270 Højbjerg Tlf 8944 6666 e-mail: nm@ag.aaa.dk Udgivelsesår:
Læs mereHøringssvar til forslag til vandplan
Naturstyrelsen Naturstyrelsen, Roskilde Høringssvar til forslag til vandplan Generelt Side 1/7 Virkemidler Med de foreslåede virkemidler for opnåelse af god økologisk tilstand i søer og vandløb i 2015
Læs mereÅrslev Engsø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ
ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Sammenfatning blev etableret i foråret 23. Søen er lavvandet med dybder op til ca. 2 meter og en gennemsnitsdybde på omkring 1 meter. Søens nuværende størrelse er ca. 1 ha. Rundt
Læs mereBESKYTTEDE NATUROMRÅDER I KØBENHAVN
BESKYTTEDE NATUROMRÅDER I KØBENHAVN OMRÅDER, DER ER REGISTRERET SOM BESKYTTEDE I MEDFØR AF NATURBESKYTTELSESLOVENS 3 KØBENHAVNS KOMMUNE, ØKONOMIFORVALTNINGEN OG BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN, OKTOBER 2005
Læs mereNATURSTYRELSEN Vandremuslingens effekt på de biologiske forhold i søer og ferskvandssystemer
NATURSTYRELSEN Vandremuslingens effekt på de biologiske forhold i søer og ferskvandssystemer Rekvirent Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø att. Hans Erik Svart & Lise Bach Hansen Rådgiver Orbicon
Læs mereMiljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007
Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, oktober 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning Miljøtilstanden i den private sø beliggende ved
Læs mereSørestaurering som virkemiddel i vandplanerne
Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereIndsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot Hørsholm Kommune april Hørsholm Kommune. Indsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot
Hørsholm Kommune Indsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot April 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE... 6 2.1 Beskrivelse... 6 2.1.1 Natur- og
Læs mereLyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M
yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse
Læs mereVandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)
Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereOmrådet er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå
Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø
Læs mereMiljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003
Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003 Vurderet på baggrund af vandkemiske og biologiske forhold. Stokkerup Dam, august 2003 Rapport udarbejdet af: F.N.Miljø, december 2003 Konsulent: Flemming
Læs mere1. Oprensningen skal udføres som beskrevet i ansøgningen af 16. juli 2018, jf. bilag 1 og HOFORs interne vilkår for oprensningsarbejdet.
Herlev Bygade 90 2730 Herlev HOFOR Spildevand Herlev A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S Att.: Rikke Linding Berg 09-11-2018 Journal nr. 01.05.08P25-2-18 CVR 10073022 Dispensation fra naturbeskyttelseslovens
Læs mereEftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Læs mereTange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel
Tange Sø Gudenåen - set fra en biologisk synsvinkel Kurt Nielsen Forskningschef Danmarks Miljøundersøgelser Indhold Tange Sø s nuværende tilstand udgangspunkt for vurdering Løsningsforslag: Tange Sø fjernes
Læs mereSlusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord
Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Stormflodsbarriere konference, Holstebro torsdag den 23. maj 2019 Cathrine Bøgh Pedersen, Ringkøbing Fjord åbning i dag m sluse gamle åbning 2 / Miljøstyrelsen
Læs mereVegetationen i Viborg Nørresø
Vegetationen i Viborg Nørresø 2006 Udarbejdet for: Viborg Amt, Skottenborg 26, 8800 Viborg Udarbejdet af: Orbicon, Johs. Ewalds Vej 42-44, 8230 Åbyhøj Tekst og fotos: Rentegning: Redigering: Per Nissen
Læs mereHerning Kommune. Fuglsang Sø - algeopblomstring
Herning Kommune Fuglsang Sø - algeopblomstring ANALYSE AF MILJØFORHOLDENE I FUGLSANG SØ 2007-2014 Herning Kommune Fuglsang Sø - algeopblomstring ANALYSE AF MILJØFORHOLDENE I FUGLSANG SØ 2007-2014 Rekvirent
Læs mereDansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg
Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter
Læs mere1. Geddeyngel skal have planter og lavt vand
1. Geddeyngel skal have planter og lavt vand Af Søren Berg, Christian Skov, Jimmi Spur Olsen og Kim Michelsen Det er almindelig kendt, at gedder foretrækker at gyde på lavt vand. Gydningen foregår som
Læs mereBunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004
Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Råstofsø G36 Hostrup Sø Gråsten Slotssø St. Søgård Sø Areal (ha): 5,5 Dybde (m): 4,5 (9,5) P (mg/l): 0,061 Areal (ha): 5,3 Dybde (m): 6,0 (10,3) P (mg/l):
Læs mereDansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper
Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071
Læs mereDriftsplan for Vejlerne
Aage V Jensen Naturfond Driftsplan for Vejlerne Bilagsrapporter Bilag 1 - Vandstande og vandmiljø Bilag 2 - Vejlernes naturtilstand og drift indtil 1993 Bilag 3 - Driftsforhold og fugleliv Bilag 4 - Naturgenopretning
Læs mereFuresø Kommune Vandløb Att.: Pia Holm Nielsen. Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til biomanipulation af Søndersø
Furesø Kommune Vandløb Att.: Pia Holm Nielsen Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til biomanipulation af Søndersø Furesø Kommune, Natur og Miljø har den 17. juni 2013 modtaget en ansøgning om dispensation
Læs mereIndsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune december Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam
Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam December 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE...
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Bynatur Rekreative områder Biologisk mangfoldighed Vandkvalitet i søer og vandløb Jordforurening December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Tema:
Læs mereUdsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt
Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri
Læs mereBiologiske forhold og miljøtilstand i voldgraven i Kastrup Fort
Biologiske forhold og miljøtilstand i voldgraven i Kastrup Fort En undersøgelse af vandkemi, dyr og planter i 2011-12 Københavns Kommune Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium, januar 2013 Konsulenter:
Læs mereFORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I LYNGSØ
Silkeborg Kommune Restaurering af Lyngsø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I LYNGSØ Silkeborg Kommune Restaurering af Lyngsø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I LYNGSØ
Læs mereFisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex
Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950 erne DTU Aqua forsker
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Bynatur Rekreative områder Biologisk mangfoldighed Badevand (udestår) Livet i havnen (udestår) Vandkvalitet i søer og vandløb Jordforurening November 2014. Teknik- og Miljøforvaltningen
Læs mereInterkalibreringen i søer
Martin Søndergaard, Aarhus Universitet, Bioscience/DCE Martin Søndergaard April 1 Interkalibreringen i søer Baggrund 1 Arealtyper jf. vandplaner (9 søer) Omfatter: alle danske søer over hektar ca. 1% af
Læs mereIndhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6
Ringsted Kommune Att: Berit Thøgersen NOTAT: Søer på Odinsvej Tilsyn/besigtigelse: Kåre Fog Tekst: Martin Hesselsøe og Kåre Fog Dato:. udgave 27. juni 20 Indhold:. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER...
Læs mereReduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN
AGWAPLAN Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN Gennemført af Torben Jørgensen og Henrik Skovgaard Århus Amt Maj 2006!"#$%
Læs mereVandmiljøovervågning, NOVANA April 2005 Søer i København 2004
Vandmiljøovervågning, NOVANA April 2005 Søer i København 2004 1706 1704 1705 Københavns Kommune 2 Indhold 1. Forord... 5 2. Indledning... 7 3. Del 1: Utterslev Mose... 9 3.1. Generel karakteristik... 10
Læs mereSørestaurering i Danmark
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 636, 27 Sørestaurering i Danmark Del II: Eksempelsamling [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport
Læs mereNotat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav
Miljø og Teknik September 2012/TBC Acadra sag: 12/8204 Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav Staten har med Vandplan 2010-2015,
Læs mereBIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013
BIOLOGI Øvelsesvejledning En rig natur BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 Ekskursionen går til AQUA i Silkeborg, adressen er Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg, tlf.
Læs mereAlgepåvirkning af Usserød Å, juni-august Effekter på fisk og smådyrsfauna
Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august 2008 - Effekter på fisk og smådyrsfauna August 2008 Notat udarbejdet af Carsten Bjørn, Miljøafdelingen Baggrund I slutningen af juni 2008 blev der observeret en
Læs mereRestaurering af Furesø
.. et EU LIFE-Nature projekt Opfiskning af fredfisk og iltning af bundvandet. Projektperiode: 03-06 Restaurering af Furesø Der var engang... Gedde Kransnålalge Tilbage omkring år 1900 var Furesø kendt
Læs mereFISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER
FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE I GUDENÅ-SYSTEMETS SØER GUDENAKOMITEEN - RAPPORT NR. 18 MARTS 1996 Fiskebestande i Gudenå-systemets søer Indholdsfortegnelse: SIDE 1. INDLEDNING 2 1.1.
Læs mereKildevældssø Evaluering af pilotprojekt 2004 til 2007 Undersøgelse af vandkemi, feltmålinger, plankton, bunddyr, bredzonefauna og fiskebestand.
Kildevældssø Evaluering af pilotprojekt 24 til 27 Undersøgelse af vandkemi, feltmålinger, plankton, bunddyr, bredzonefauna og fiskebestand. Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium, februar 28 Konsulent:
Læs mereKollelev Mose Naturgenopretning (Rapport med målinger til og med 2006)
Kollelev Mose Naturgenopretning (Rapport med målinger til og med 26) 1 Sønavn Kollelev Mose 2 Forfatter(e) Søren Gabriel og Thomas Aabling, Orbicon; N.J. Drisdal Hansen, Lyngby-Taarbæk Kommune; Eva Nissen,
Læs mereFosfors påvirkning af vandmiljøet
Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs
Læs mereHvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI
Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle
Læs mere