Thomas Kiær Memoirermapper. Bente Hammershøy

Transkript

1 Thomas Kiær Memoirermapper Bente Hammershøy

2

3 Bente Hammershøy Memoirermapper Hukommelsen er bred og vid og trofast som inspiration for Thomas Kiærs malerier. Hans fastholden af motivdele i sit oeuvre (samlede værker (indtil nu)) er det, der bl.a. gør hans oftest titelløse værker så fascinerende. Det er collager af billedelementer i en anden stil end en gængs collageteknik, maleren den atter udstillingsaktuelle i Galleri Brænderigården Thomas Kiær benytter. Han bruger billeder / fotos fra sin erindringskiste og sætter disse fotos ind i sine værker, der er mixed media med akrylmaling på lærred og polyestergaze med silketryk. Han føjer så lag på lag til både over og under disse fotos af andre billeder / billedformer. Men transparensen er der til stadighed. Galleri Brænderigården Horsens

4 Thomas Kiærs hukommelse for billeder er ikke hullet som en si, men har raster af prikker! Det er så specielt for Thomas Kiær, at man kunne kalde det for hans adelsmærke! Denne særlige reproduktionsmetode, som er typisk for tegneseriebilleder, hvorved man opnår en opdeling af billedet i punkter, har Thomas Kiær taget til sig. Metoden blev brugt af Roy Lichtenstein, en af de amerikanske kunstnere fra pop arttiden i 1960erne, som Thomas Kiær er inspireret af. Han eksperimenterer ligeledes som en anden betydelig, amerikansk kunstner Robert Rauschenberg med koblingen i malerier med fotografier og grafiske trykteknikker. Som Roy Lichtenstein malede sine plettede områder i malerierne à la rasterteknikken og tilførte flade, malede pletter for at fremhæve de sorte punkter, gør Thomas Kiær det samme med en forbløffende effekt! (#5 side 2)

5 Thomas Kiær har base i 1940ernes og 1960ernes amerikanske kunst i det hele taget. Ud over Roy Lichtenstein og Robert Rauschenberg rinder Franz Kline og Robert Motherwells værker én i hu. Disse mestres ekspressionistiske stil med genkendelige elementer flettet ind har en nutidig pendant i Thomas Kiærs. Han tilføjer eminent sit eget maleriske vokabularium i form af farvecirkler især i grundfarverne rød, gul og blå (#6+15) og sine erindringsbilleder i form af en stockholmsk kuppelkirke med lanterne (#1+3+8), Akropolis Erechtheiontempel med forhallens karyatider (#14), broer (#9+10) og rangerområder (#12+13 side 10.) Venstre side: # 6, uden titel, 140 x 185 cm Øverst, højre side: # 15, uden titel, 50 x 65 cm Underst: # 1, uden titel, 140 x 185 cm Forsiden: # 10, uden titel, 90 x 75 cm Side 2: # 5, uden titel, 160 x 145 cm Bagsiden: # 3, uden titel, 180 x 200 cm 5

6 Denne side, øverst: # 8, uden titel, 120 x 160 cm Nederst: # 14, uden titel, 50 x 70 cm Højre side: # 9, uden titel, 100 x 85 cm

7

8 Thomas Kiær har base i 1940ernes og 1960ernes amerikanske kunst i det hele taget. Ud over Roy Lichtenstein og Robert Rauschenberg rinder Franz Kline og Robert Motherwells værker én i hu. Disse mestres ekspressionistiske stil med genkendelige elementer flettet ind har en nutidig pendant i Thomas Kiærs. Han tilføjer eminent sit eget maleriske vokabularium i form af farvecirkler især i grundfarverne rød, gul og blå (#6+15) og sine erindringsbilleder i form af en stockholmsk kuppelkirke med lanterne (#1+3+8), Akropolis Erechtheiontempel med forhallens karyatider (#14), broer (#9+10) og rangerområder (#12+13.) Hvad titler på værkerne angår, overlader Thomas Kiær det i videst muligt omfang til beskueren selv at sætte navn på det, man står overfor. Der dannes foran malerierne i den sammenhæng billeder på ens indre billedskærm, i ens fantasi. Det er vel heller ikke det værste? Om man er til storbymotiver eller til den vilde, frie natur, er Thomas Kiær mester for at male det. Det ses eksempelvis i dels værkerne nr. 12 og 13, dels i værkerne nr. 6 og nr.4, der er en landskabsfantasi sat sammen af elementer fra bl.a. Bornholm, men som giver associationer om et afrikansk landskab!!

9 Thomas Kiærs malerier er som et stivnet kalejdoskop. Man har på fornemmelsen, at hvis man havde malerierne i et sådant kalejdoskop og drejede dette, ville billedlagene i Thomas Kiærs malerier lynhurtigt ændres, men alligevel bibeholde det umiskendelige kiærske, altså hvad man forbinder med et værk af ham. I værkerne nr. 12 og i nr. 13 er det som at betragte et stivnet lysshow lagt hen over byens billedflade. Man ser et rangerterræn med lag på lag lagt ind over hinanden i et forsøg på at få værket til at gløde i forskelle, at få de små punkter til at træde igennem understreget af enkelte, farvede felter. I værkerne ses som sagt en stockholmsk kirke med en karakteristisk lanterne anbragt forskelligt i billedfladen i de tre værker og med varierende farveholdninger: rødt i de to første og køligere blåt i det sidste værk. Som vanligt er billedfladerne en øjenopdagelsestur værdige! Eksempelvis ses i værk nr. 3, i hvad der ligner en blå krukke i nederste venstre hjørne, et inkorporeret foto af James Town Massakren i 1978 i Guyana, hvor kultlederen Jim Jones formåede at få over 900 mennesker til at begå kollektivt selvmord. Hvis de ikke lystrede, blev de skudt! Op fra krukken svæver lyseblå cirkler med bl.a. fotos af træer i. Lagdelingen i de oven på hinanden lagte billedmapper er tydelig. I værk nr. 8 ses bag kuppelkirkens genkommende motiv et flimrende byprospekt i lyse farver isprængt Thomas Kiærs traditionelle farvede cirkler, der her i dette værk er som gule balloner hen over trætoppene. Venstre side: Øverst: # 12, uden titel, 80 x 105 cm. Nederst: # 13, uden titel, 70 x 80 cm Højre side: # 4, uden titel, 160 x 200 cm 9

10 Apropos træer har Thomas Kiær to slags træer i sine malerier: dels de naturalistiske som i dette maleri (8) og i nr. 11 og i værk nr. 15. Sidstnævnte viser et dansk skovparti omgivet af en paletagtig farveprøve på to af siderne af fotoet, som er sat ind i maleriet på en anden måde end vanligt i denne udstillings værker, men som Thomas Kiær har udført i tidligere værker. Dels har Thomas Kiær sine helt egne specielle træer, som man husker fra hans tidligere udstilling i Galleri Brænderigården i 2009, og som ses i værk nr. 5 som en slags sideindramning i dette yderst spændende værk. Træet t.h. er anbragt i en stor urtepotte, der mimes af luftballonerne med deres krukkeformede kurve, der svæver opad med de karakteristiske, farvede Thomas Kiær cirkler som øverste del af luftballonerne! Det andet træ vokser, som man forventer et træ gør, naturligt op af jorden! Øverst i maleriet ses en et foto af en helikopter. Det er fra evakueringen af amerikanere og sydvietnamesere d. 30.april 1975 ved Saigons fald og Vietnamkrigens afslutning. Der er en anden interessant detalje i dette værk nemlig i forgrunden til venstre ved siden af træet. Her sidder en pige på en kasse iført en gul kjole med hvidt bombemønster. Hendes ansigt er et antikt græsk skulpturansigt! I øvrigt domineres hele maleriet af de tre grundfarver i mange forskellige udformninger. # 16, uden titel, 34 x 66 cm. 10

11 # 17, uden titel, 31 x 60 cm. I værk nr. 6 dominerer de blå og gule farver på et trelags gennemsigtigt lærred, faktisk organza! Et så godt som naturalistisk stykke vildt en hjortehan poserer i forgrunden til venstre på et skaktavlet gulv! Regnstråler fra markerede huller i den blå sky over dyret falder ned på det! Ligevægten i fladen holdes via et blåt felt til højre. I næste lag bag ved dyret ses et natursceneri, og bagest er der en blegrosa flade med de velkendte Thomas Kiær ballonagtige former. Atter et værk, der mesterligt holder én fangen! I værk nr. 10 ses nok en interessant billedopbygning et brobillede hvor billedfladen er lagdelt fra top til bund og fra forgrunden og i dybden! Broen her, Storebæltsbroen går igen i værk nr. 9, hvor Manden med den gule hat, som man kende fra billedbøgerne om Peter Pedal står og fisker med et net ned i den forunderlige form: et piktogram for The Big Bang, som man erindrer fra et andet eminent maleri fra Thomas Kiærs hånd på udstillingen i Brænderigården for to år siden. Detaljerigdommen er igen til stede. Se f.eks. trækronen til højre. Værk nr. 16 er med madrilenske elementer eksempelvis i form af museumsbygningen i øverste venstre felt og et vue over byen øverst til højre. Her fornægter Thomas Kiærs tilhørsfold til Madrid sig ikke! Han studerede nemlig på byens kunstakademi i 1987 og 1988 og var udstillingsaktuel i byen i februar i I dette maleri kommer rasterteknikken frem til fuldkommenhed, hvor man har elementerne hvidt på sort til højre: positivt og sort på hvidt til venstre: negativt.

12 # 2, uden titel, 190 x 170 cm

13 Rasterteknikken er på samme måde fremtrædende i maleri nr. 17, hvor det overdimensionerede gule felt tiltrækker øjet som det yderste lag, den yderste transparente mappe oven på de næste lag / mapper i værket. Sidst, men ikke mindst er værket nr. 18 atypisk og helt specielt for Thomas Kiær. Maleriet fremtræder i gennemført rasterteknik og næsten helt abstrakt med ikke specielt genkendelige billedelementer. Det har en farvesætning og udformning af de farvede felter i forgrunden, som havde maleren haft sin danske kollega Edvard Weie ( ) i tankerne. Adspurgt svarer kunstneren ja til dette. Thomas Kiær er faktisk meget glad for Weie. Tag selv opstilling foran de enkelte værker og SE hvad der dukker op ud fra Thomas Kiærs værker med arsenalet af detaljer. Galleri Brænderigårdens aktuelle udstilling er som altid et langt besøg værd. # 7, uden titel, 135 x 165 cm

14 # 11, uden titel, 80 x 130 cm Udgivet af Galleri Brænderigården Horsens i anledning af Thomas Kiærs separatudstilling januar 2011 Tekst af kunsthistoriker Bente Hammershøy Bemærk at ikke alle billeder fra udstillingen indgår i kataloget.

15 Thomas Kiær, f i København. Uddannet Det Kgl. Danske Kunstakademi Medlem af Kunstnersamfundet Udover separatudstillinger i Danmark, herunder tidligere i Galleri Brænderigården Horsens i 2005, 2007, også DCA Gallery i New York 2004 og Galleri Futura i Stockholm 2002, Udvalgte gruppeudstillinger: Den Frie 1999 (gæst Ovalen), 2001, 2003, Stockholm Art Fair 2001, Kunsthallen Brænderigården Viborg 1996, Charlottenborgs Forårsudstilling, 1986, 87, 90, Charlottenborgs Efterårsudstilling Legater: Statens Kunstfond, Henry Heerups legat, Aage og Yelva Nimbs Fond, Henny Sophie og møbelarkitekt Axel Clausens legat. Solgt til: Ny Carlsberg Fondet, Statens Kunstfond, Sønderjyllands Kunstmuseum, Udenrigsministeriet, Copenhagen Business School. Se også Weilbachs Kunstnerleksikon. 15

16 Galleri Brænderigården Horsens Søndergade 41 E 8700 Horsens Tlf Info@gb-h.dk