Dansk Skoleforening for Sydslesvig - 90 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Skoleforening for Sydslesvig - 90 år"

Transkript

1 89. årgang Nr. 1 April kvartal 2010 Nummer 893 Dansk Skoleforening for Sydslesvig - 90 år 1920 Den danske Kommuneskole Skolegyden i Flensborg»Hjemmet«i Mariegade i Flensborg I anledning af, at Dansk Skoleforening for Sydslesvig den 5. maj 2010 kan fejre sit 90-års-jubilæum, har Slesvig-Ligaen bedt fhv. skoledirektør Hans Andresen om en skolehistorisk artikel. - læs artiklen inde i bladet A. P. Møller Skolen i Slesvig HUSK DE DANSKE ÅRSMØDER maj 2010 Som altid er der lagt op til 3 festlige dage. Programmerne for de mange arrangementer vil blive offentliggjort i Flensborg Avis og på Sydslesvigsk Forenings hjemmeside:

2 Formandens spalte Kære medlemmer. Et stærkt bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Landsindsamlingen 2009 til fordel for Den danske Børnehave i Rendsborg er færdig, og vi kan gøre status over indsamlingens resultat. Der blev blandt vore medlemmer indsamlet et pænt beløb, som børnehaven kan bruge til renovering og indretning af den ny legeplads til vuggestueafdelingen, som er under indretning. En stor og varm tak sendes til de medlemmer, der i forbindelse med Ligaens støtteindsamling har doneret et beløb til fordel for børnehaven. I løbet af foråret forventes det, at den ny Sydslesvig-lov bliver endelig vedtaget i Folketinget læs formanden for Seksmandsudvalget Kim Andersens aktuelle kommentar om dette emne. Året 2010 er på mange måder et skelsættende år. For 90 år siden den 26. jan blev Slesvig-Ligaen stiftet. Og i februar og marts måned samme år blev afstemningerne i Slesvig afholdt i zone I og zone II, med det nu kendte resultat, at vi fik stemt Sønderjylland hjem til Danmark. Vi kunne fejre Genforeningen, men måtte samtidig erkende det smertelige tab af det nuværende Sydslesvig og de mange dansksindede landsmænd, der måtte blive tilbage bag de nye grænser. Dette tab har gennem årene betydet udelt opmærksomhed fra Ligaens mange medlemmer, der på utallige måder har støttet det danske arbejde i landsdelen er også året, hvor Dansk Skoleforening fylder 90 år. I den anledning holdes den 5. maj en reception på A.P. Møller Skolen i Slesvig et arrangement, hvor Ligaen vil være repræsenteret ved undertegnede. I sidste nummer af Thyras Vold oplyste vi, at udbetalingen af den halve mio. kroner, som var afsat til ombygningen af Risby danske Skole, ville finde sted i løbet af foråret. Det var aftalt med skoleforeningen, at udbetalingen ville finde sted ved et lille møde i Risby den 23. februar, men store mængder sne og blæst gjorde det vanskeligt at holde aftalen, så mødet blev aflyst. I stedet er det aftalt, at overrækkelsen af vor støtte i form af en check vil finde sted i forbindelse med Skoleforeningens reception den 5. maj. Vi kan i antallet af ansøgninger om støtte fra foreninger og institutioner tydeligt mærke, at det er trange tider. Også Ligaen har mærket finanskrisen de sidste par år, men trods dette vil der alligevel være en sum penge, som vi kan dele ud, når alle ansøgningerne er gennemgået i det kommende bestyrelsesmøde i april. Den sidste fredag / lørdag / søndag i maj måned afvikles De danske Årsmøder i Sydslesvig. I skrivende stund er det uklart, hvor mange steder Ligaen kan være repræsenteret, men at vi deltager er helt sikkert den oplevelse blandt positive og glade borgere i vor tabte landsdel er ubeskrivelig. Ligaens landsmøde 2010 skal efter sædvane afholdes på Sjælland, og allerede nu kan vi oplyse, at mødet afvikles på Restaurant Fregatten, Hejren 23, Hundige Havn pr Greve, mens mødetid, oplæg, regnskab og dagsorden til Landsmødet først kan offentliggøres i næste nummer af Thyras Vold. Med venlig hilsen Flemming Radsted Madsen Af Kim Andersen (V) Siden 1920 har den danske stat givet tilskud til det danske mindretal i Sydslesvig. Baggrunden for den økonomiske støtte er, at der skal være såvel kulturelle som uddannelsesmæssige danske tilbud til mindretallet syd for grænsen. På den måde bliver de danske rødder ikke glemt, og det stærke fællesskab mellem mindretallet i Sydslesvig og både det officielle og det folkelige Danmark bliver bevaret og udviklet. Det danske mindretal i Sydslesvig, som vi holder så meget af, får mulighed for at leve en hverdag i en tysk flertalsbefolkning med et stærkt islæt af dansk sprog og kultur. Sådan ønsker mindretallet det, og vi ønsker at støtte mindretallet i den

3 måde at leve hverdagen på. Men som Rigsrevisionen også bekendtgjorde tilbage i februar sidste år, så er det nu blevet tid til at kigge ordningen efter i sømmene. I 2009 blev omkring 500 mio. kroner givet i tilskud til mindretallet fra staten. Det er altså ikke småpenge, og derfor er det også naturligt, at undervisningsministeren nu har fremsat og fået vedtaget en helt ny lov om, hvordan tilskuddene fremover skal forvaltes. Det er den første lovgivning i dansk sammenhæng vedrørende det danske mindretal i Sydslesvig, og det vil ende med at blive en af de få lovgivninger overhovedet, der er i hvert fald i europæisk sammenhæng om mindretal. Det er i sig selv historisk, og det vil bidrage til at konsolidere mellem det danske mindretal i Sydslesvig og det danske samfund nord for grænsen. I stedet for det nuværende Seksmandsudvalg vil der blive nedsat et Sydslesvigudvalg, som skal forvalte ydelserne til mindretallet. Udvalget skal bestå af folketingsmedlemmer valgt efter forholdstalsvalgmetoden i Folketinget, og der gives også mulighed for, at der kan være udvalgsmedlemmer, som ikke sidder i Folketinget. Sydslesvigudvalget skal sørge for den bedst mulige kontakt til de politiske grupper i Folketinget og være bindeled til regering og centraladministrationen. Aktuel kommentar Frem for alt skal den nye lov føre til en mere nutidig og gennemsigtig administration. For selvom tilskudsordningen i sig selv er historisk, så behøver rammerne ikke være det. Der skal laves resultataftaler; der kan gives driftstilskud som grundtilskud, taxametertilskud, bygge- og anlægstilskud, og der kan ydes lån. Det skal foregå på baggrund af standardiserede ansøgningsprocedurer, og der skal være en fast afrapportering. Der skal være mål- og rammestyring og faste procedurer for regnskabsaflæggelse og årsrapporter. Undervisningsministeriet skal afgive en årlig opfølgningsrapport til Sydslesvigudvalget, og Sydslesvigudvalget skal afgive en årsberetning, som skal lægges ud på nettet. Det vil skabe både åbenhed og gennemsigtighed. Selvfølgelig vil det ikke være gratis at lave om på det administrative arbejde. Men det er der naturligvis taget højde for, idet omkostningerne skal indgå som en del af de samlede bevillinger, ligesom man gør det ved andre tilskudsordninger. Derfor er det også vigtigt at understrege, at omkostningerne selvfølgelig skal minimeres mest muligt selvklart skal det være langt størstedelen af midlerne, der går direkte til aktiviteter til fordel for mindretallet. Den nye lov vil naturligvis have ganske stor betydning for det danske mindretal i Sydslesvig og af samme grund har der også været et grundigt udvalgsarbejde, hvor der er blevet lyttet til mindretallets synspunkter, ligesom der er blevet lagt vægt på de høringssvar, der er kommet fra det Sydslesvigske Samråd. Lovgivningen har respekteret, at vi har med mindretalsorganisationer at gøre, som i det daglige virker i det tyske samfund under tysk lovgivning. Den daglige administration af loven skal naturligvis også tage højde for dette, således at det bliver fleksibelt og til gavn og glæde for mindretallets foreninger og organisationer og for de mindretalsfamilier, der skal leve under den nye lovgivning. Os der har med det danske mindretal i Sydslesvig at gøre er glade for og faktisk også stolte over mindretallet og det arbejde, der gøres i det daglige i Sydslesvig. Vi synes, at det er et mindretal, der trives, et mindretal, der er i harmoni, et mindretal, der er sig sin identitet bevidst, og som samtidig er i udvikling. Det er denne udvikling, vi gerne vil støtte med den nye lov. Ligesom vi gerne vil støtte op om det historiske fællesskab, der er mellem Danmark og mindretallet syd for grænsen. Kim Andersen (V)

4 I anledning af, at Dansk Skoleforening for Sydslesvig den 5. maj 2010 kan fejre sit 90-års-jubilæum, har Slesvig-Ligaen bedt fhv. skoledirektør Hans Andresen om en skolehistorisk artikel. Dansk Skoleforening for Sydslesvig 90 år - Træk fra Sydslesvigs Danske Skoles historie - Det danske mindretal i Sydslesvig begynder at organisere sig Med grænsedragningen i 1920 blev den dansksindede befolkningsdel syd for den nye grænse adskilt fra de danske nordslesvigere. De blev til deres eget nationale danske mindretal i Weimar-republikkens Tyskland og måtte tage skæbnen i egen hånd. Udfaldet af 1. Verdenskrig og mulighederne for en grænseflytning havde givet danskheden i Sydslesvig et skub fremad. Til gengæld var resultatet af afstemningen i 2. zone en stor skuffelse for de fleste dansksindede, men med danske stemmer, herunder ca i Flensborg var der trods alt skabt et grundlag for et kommende dansk mindretalsarbejde. Indadtil gjaldt det efter 1920 om at samle den spredte danskhed og stabilisere den kulturelt og politisk. I forhold til Danmark gjaldt det om at styrke forbindelsen over den nye grænse med henblik på at fremme samhørigheden mellem den danske befolkningsdel i Sydslesvig og det danske folk. I forhold til den tyske side måtte bestræbelserne gå ud på at opnå vidtgående politiske og kulturelle rettigheder. Der blev brug for foreninger, som kunne varetage mindretallets interesser, og der blev brug for danske skoler og kirker. Kort tid efter afstemningen oprettede de danske sydslesvigere i maj og i juni 1920 to vigtige organisationer: Dansk Skoleforening og Den slesvigske Forening, forløberen for den nuværende Sydslesvigsk Forening. 3 omskiftelige og dramatiske perioder Det var især de storpolitiske tildragelser, der var afgørende for, at det danske mindretal i de første 40 år efter 1920 kom til at gennemleve 3 omskiftelige og hver på sin vis dramatiske og vanskelige perioder, nemlig 1. Den tyske Weimar-republiks år Det nazistiske styres periode Efterkrigsårene Fra midten af 1950 erne normaliseredes udviklingen. Danmark og den tyske forbundsrepublik blev samarbejspartnere inden for NATO. Med København-Bonn-erklæringerne fra 1955 skabtes der et godt udgangspunkt for en fredelig udvikling i grænselandet. Efter de 40 relativt urolige og vanskelige år indledtes nu en lang og frugtbar arbejdsperiode med mere rolige og overskuelige arbedsbetingelser. I Weimar-republikkens år, Den nye tyske republik havde i sin forfatning medtaget en mindretalsparagraf med ordlyden Rigets fremmedsprogede dele må ikke ved lovgivning eller forvaltning hindres i deres frie, folkelige udvikling, navnlig ikke i brugen af deres modersmål ved undervisning, ved den indre forvaltning eller ved retsplejen. Det lød liberalt og godt ovenpå

5 den prøjsiske stats tvangspolitik, men der viste sig snart vanskeligheder med at få de smukke forsæt ført ud i livet. Mindretalsparagraffen blev i de første år hverken fulgt op af supplerende love eller andre bestemmelser. Det betød, at lokale myndigheder havde frit spil med at fortolke bestemmelsen. Da der i Flensborg skulle indrettes en dansk kommuneskole, - et tysk løfte herom var blevet fremsat forud for afstemningen i 2. zone - blev der af byens skolemyndigheder gennemført sprogprøver. De fleste af de tilmeldte børn blev sorteret fra. De var ikke fremmedsprogede nok! Det var blandt andet for at modarbejde disse og andre urimeligheder, at Dansk Skoleforening for Flensborg og Omegn blev stiftet den 5. maj Et andet vigtigt anliggende for foreningen blev oprettelsen af en privat realskole. Både den dansksprogede kommuneskole og den private realskole begyndte deres virksomhed efter efterårsferien, den 14. oktober Kommuneskolen var blevet anbragt i en skolebygning i Skolegyde i Flensborgs nordlige bydel og var dermed ugunstigt placeret for børn fra de sydlige og østlige bydele. Den danske Kommuneskole i Skolegyden I flere år krævede Skoleforeningen, at der skulle indrettes yderligere en dansk kommuneskole i den sydlige bydel; men det var byen ikke indstillet på. Resultatet blev, at skolemyndighederne flyttede to klasser fra skolen i Skolegyde som udstationerede klasser til den sydligere beliggende tyske kommuneskole ved Skt. Hans kirkeplads (am Johanneskirchhof). Skoleforeningens private realskole påbegyndte sin virksomhed i Hjemmet i Mariegade og udviklede sig til Duborg- Skolen, som blev taget i brug i foråret Indtil videre fandtes der kun disse to danske skoler i Flensborg. DUBORG-SKOLEN I Weimar-republikkens år måtte det danske mindretal kæmpe for sin eksistensberettigelse, for sin ret til at oprette og drive danske skoler, for forældrenes ret til frit at vælge danske skoler, samt for de private skolers vedkommende - for retten til økonomisk støtte i form af driftstilskud fra den prøjsiske stat. Det varede indtil 1926, inden det prøjsiske statsministerium udsendte en mindretalsskoleforordning for skoler i de tre grænseamter Sydtønder amt, Flensborg amt og Flensborg by. Nu kunne der oprettes danske skoler i Tarup, Jaruplund og i Kobbermølle. I 1929 fulgte skolerne i Harreslev og Langbjerg.»Hjemmet«i Mariegade Skoleforeningens krav om frit skolevalg blev imidlertid ikke imødekommet i denne omgang. Som hørende til mindretallet ville staten kun medregne børn, for hvilke en af forældrene eller en af bedsteforældrene var født i Danmark eller i en af de tre grænseamter. Først efter fornyet pres fra Skoleforeningen kom der i 1929 en række tillægsbestemmelser til skoleforordningen, som betød et ægte gennembrud. I en af bestemmelserne hed det: Ved dansk mindretal forstås de folkedele i riget, der bekender sig til dansk nationalitet (Volkstum). Tilkendegivelsen af, at vedkommende hører til mindretallet, må hverken efterprøves eller bestrides. Med denne bestemmelse havde Skoleforeningen endelig opnået sit vigtigste mål, nemlig at princippet om frit skolevalg måtte

6 danne grundlag for et nationalt mindretals skolevæsen. En anden bestemmelse gjorde det muligt, at der nu også kunne oprettes danske skoler i det øvrige Sydslesvig. Det første nye skud på stammen var den danske privatskole i Slesvig, som oprettedes i Ved Weimarrepublikkens ophør i 1933 fandtes der 8 danske skoler med sammenlagt ca. 800 elever. Det danske mindretal under Hitler-styret, Det lå næsten i sagens natur, at den voldsomme politiske omvæltning i det tyske rige efter 1933 måtte få negative følger for det danske mindretal i Sydslesvig, hvilket den da også fik; men i betragtning af, hvor konsekvent og brutalt det nazistiske regime i øvrigt behandlede sine modstandere og anderledes tænkende, slap det danske mindretal relativt gunstigt gennem nazistyrets 12-årige periode. For mindretallets organisationer og institutioner måtte alle bestræbelser gå i retning af at bevare de under Weimar-republikken opnåede rettigheder, at afskærme mindretallets medlemmer fra den nazistiske påvirkning og ensretning samt at undgå et større frafald blandt medlemmerne. Det lykkedes for mindretallets ledere - ofte efter vanskelige forhandlinger - at overbevise myndighederne eller partiet om, at den danske befolkningsdel på en række områder havde krav på en vis særstilling. Eksempelvis blev børn fra dansksindede familier fritaget fra medlemskab og tjeneste i i det uniformerede ungdomskorps, Hitlerjugend, og da de tyske myndigheder ved anordning indførte den nye tyske hilsen (Hilter-Gruß), endte det med, at ikke kun børn og lærere ved de danske skoler blev fritaget fra at anvende Hitler-Gruß, men at fritagelsen også kom til at gælde for dansksindede elever, der besøgte de tyske handels- og fagskoler. Det var noget af et mirakel, at der under Hitler-styret kunne oprettes to nye danske skoler: Skolen i Tønning i 1935, og skolen i Ladelund i Samme år taltes der 10 danske skoler med sammenlagt ca. 950 elever. Fra efteråret 1936 ændredes vilkårene for det danske skolearbejde i negativ retning, idet de tyske grænselandsorganisationer i samarbejde med nazistpartiet og myndighederne iværksatte en nationalpolitisk offensiv mod mindretallet. Ved Skoleforeningens årsmøde den 7. maj 1937 omtalte Duborg-Skolens rektor Andreas Hanssen, at der i påskeferien var blevet udskrevet 35 elever fra de to danske skoler i Flensborg til tyske skoler, og han bemærkede, at man roligt kunne gå ud fra, at denne nedgang ikke var gået helt naturligt til. Den tyske offensiv var begyndt at virke. I Flensborg anvendte partiets lokale instanser økonomisk pression. Familier blev truet med, at de ville miste børnehjælpen og den såkaldte vinterhjælp. Ved slutningen af 2. Verdenskrig var det samlede elevtal gået tilbage til ca 450. Fra grænsekamp til sameksistens Verdenskrigs afslutning i maj 1945 udløste en nærmest eksplosiv tilgang af nye medlemmer til Sydslesvigsk Forening og af elever til de danske skoler. Det danske mindretal og den overvejende del af den hjemmehørende sydslesvigske befolkning ønskede en tilslutning til Danmark, men den danske regering udtalte, at grænsen lå fast. Både politiske og praktiske vanskeligheder tårnede sig op. Forholdet til den britiske militærregering blev hurtigt problematisk, og på grund af grænsespørgsmålet kom mindretallet straks på konfrontationskurs med den nye regering for landet Slesvig-Holsten. Også forholdene i Nordslesvig spillede en rolle. Her var det tyske mindretals skoler i juni 1945 foreløbig blevet lukket af danske myndigheder. Elevtallet i de danske skoler voksede fra ca. 450 ved kaptulationen på kun 3 år til Til de mange elever skulle der skaffes undervisningslokaler og der blev brug for et større antal nye lærere. I Flensborg og Slesvig havde de første kommunalvalg givet det dan-

7 ske mindretal så gode kort på hånden, at der blev truffet beslutning om oprettelse af kommunale danske folkeskoler. (Ordningen med kommunale danske skoler varede dog kun til 1949). Andre steder måtte Skoleforeningen træde i karakter. Alene i 1946 blev der oprettet 37 nye danske privatskoler i de tre grænseamter (Sydtønder og Flensborg amter samt Flensborg by). I 1947 gik godkendelsen af nye danske skoler næsten i stå, fordi landsregeringen forhalede udviklingen; men i årene blev der endnu engang rejst 40 nye danske privatskoler rundt omkring i Sydslesvig herunder- med undtagelse af skolen i Tønning - alle danske skoler i Husum, Ejdersted, Egernførde og Rendsborg.amter. Da Skoleforeningen frem til 1975 aldrig opnåede tyske tilskud til sine anlægsopgaver, blev stort set alle børnehaveog skolebygninger finansieret med tilskud eller gaver fra Danmark. Når det trak ud med at få oprettet nye danske skoler i de sydlige amter, hang det sammen med, - at der fra dansk side i den første efterkrigstid blev taget politisk forbehold over for at yde støtte til danske aktiviteter i disse områder, - at der kun stod begrænsede midler til rådighed til oprettelsen og driften af danske skoler, samt - at der var mangel på tilstrækkeligt kvalificerede lærerkræfter. Ikke alle opgaver kunne løses på en gang. Den danske stats økonomiske støtte var indtil videre begrænset til aktiviteter i Flensborg by, Flensborg amt og Sydtønder amt. Det blev Grænseforeningen, der påtog sig at bygge nye danske skoler i Slesvig, Husum og Ejdersted amter. Skolen i Askfelt byggedes af midler indsamlet af fadderskabet i de københavnske bydele Brønshøj og Husum. Slesvig-Ligaen indsamlede midler til rejsning af skolerne i Egernførde og Risby. Sydslesvigs Udvalgs Ejderindsamling finan-sierede oprettelsen af danske skoler i Rendsborg, Vestermølle og Drage. Fra slutningen af fyrrerne ændrede den danske stat trinvis sin tilskudspolitik, idet den efterhånden blev udvidet til at omfatte hele Sydslesvig. Risby Skole blev i sine første fem år administreret af Slesvig-Ligaen i samarbejde med Sydslesvigsk Forening, hvorefter ligaen efter flere forgæves forsøg opnåede den danske regerings tilsagn om, at skolen kunne overgå til Skoleforeningen, og at staten var indstillet på at yde de sædvanlige driftstilskud. Overdragelsen skete med virkning fra 1. marts Der gik yderligere ti år, før Ejderindsamlingens skoler og børnehaver i Rendsborg, Drage og Vestermølle pr. 1. april 1969 kunne overdrages til Skoleforeningen og dermed kunne føres ind under et samlet dansk skolevæsen for Sydslesvig. Efter 1960: Stabilisering og videreudvikling. Fra 1948 gik elevtallet i de danske skoler kraftigt tilbage. I takt med, at forholdene i det tyske samfund stabiliserede sig og det stod klart for alle, at grænsen ikke ville blive flyttet, faldt mange fra. Fra ca.1965 lykkedes det at standse tilbagegangen. Mindretallet og dets skolevæsen stabiliserede sig. Siden da har udviklingen i elevtallet stort set fulgt fødselskurven. Bonn- Københavnforhandlingerne i 1955 var medvirkende til, at efterkrigstidens hårde konfrontation mellem det danske mindretal og landet Slesvig-Holsten efterhånden blev afløst af en vilje til sameksistens. Også efter 1960 har mindretallet haft noget at kæmpe for, men den politiske strid forløber nu knap så dramatisk og koncentrer sig især om de tyske tilskud til det danske arbejde, om kommunernes, kredsenes og delstatens ydelser. Det danske mindretal kræver økonomisk ligestilling. Takket være en dygtig og ihærdig indsats fra mindretallets politiske parti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), er der opnået store fremskridt, men der er stadig langt igen til en ægte ligestilling. Nogle milepæle i denne udvikling har været, - at landsregeringen i midten af halvfjerdserne begyndte at yde tilskud til Skoleforeningens anlægsopgaver, - at ministerpræsident Barschel i midten af firserne trinvis hævede tilskudssatserne til de danske skolers driftsudgifter til 100 %, - at Slesvig-Holsten i 1990 fik en ny forfatning, hvori den nyformulerede artikel 5 forpligter landet, amterne og kommunerne til at beskytte det danske mindretal og den frisiske folkegruppe og til at yde økonomisk støtte, - at det oplevedes som et alvorligt tilbageskridt, at landsregeringen i 1997 ville gennemføre ekstraordinære besparelser i de danske skolers driftstilskud, og at 5000 forældre, elever og andre interesserede af den grund drog til Kiel for at demonstrere foran landdagen. - at statsminister Nyrup Rasmussen ved årsmødet i 1999 udtalte: Så længe I holder fast i os, holder vi fast i jer. - at det kom som en negativ overraskelse, at den slesvigholstenske delstats revisionskontor Landesrechnungshof (i 2005) mente, at landets tilskud til det danske skolearbejde skulle fastsættes under hensyntagen til, hvor meget der

8 ydes i tilskud fra den danske stats side. (Efter Skoleforeningens opfattelse må de tyske tilskud være de primære tilskud og ikke de sekundære ). - at A. P. Møller-Fonden i 2008 forærede Sydslesvig et nyt gymnasium - og at det danske folketing i marts 2010 vedtog den såkaldte Sydslesvig-lov. Vesterland Kejtum Danske børnehaver og skoler i Sydslesvig i skoleåret Kobbermølle I skoleåret 2009/10 driver Skoleforeningen 55 børnehaver med 2085 børn (pr ) og 47 skoler med 5565 elever (pr ). Afsluttende: Skoleforeningens 90-årige historie fortæller, at udviklingen siden 1920 har været præget af store forandringer både på det politiske felt og med hensyn til de praktiske rammebetingelser for arbejdet. Den viser også, at mindretallet hele tiden har haft noget at kæmpe for. Mangt og meget har ændret sig, men én ting er blevet fastholdt uændret igennem alle årene, nemlig den overordnede målsætning for arbejdet. BØRNEHAVE SKOLE SAMMENLAGTE SKOLER LADELUND UNGDOMSSKOLE JARUPLUND HØJSKOLE Eksempelvis er det de danske skolers opgave nu som før at være skole for den danske befolkningsdel Sydslesvig, en dansk skole, - men en dansk skole i det tyske samfund - en skole for mennesker, som ønsker dansk sprog, kultur og væremåde, og som bekender sig til det danske mindretal og herigennem til samhørigheden med det danske folk. Samhørigheden og solidariteten den modsatte vej fra nord mod syd har blandt andet fundet sit udtryk i den siden 1920 ydede støtte til det danske mindretal fra den danske stat og fra private organisationer og institutioner i Danmark. Uden denne støtte ville der næppe eksistere danske skoler i Sydslesvig i dag. Hans Andresen Vore indsamlinger Vi har ved landsindsamlingen 2009 til fordel for Den danske Børnehave i Rendsborg og til støtte for Ligaens arbejde med stor taknemmelighed og glæde modtaget John Holsko, Aalborg 200 kr. Thorkild Husum, Skørping 250 kr. Birgit Lund, Hellerup kr. Sv.E.Thomassen, Flensborg 200 kr. Leif Volck-Madsen, Harrislee 300 kr. Ally og Verner Gorridsen, Ans By 50 kr. - Mogens Budde, Aabenraa 100 kr.- Aage Riber, Løkken 100 kr. Poul Vilhelmsen, Hjørring 170 kr. Anonym, Hørsholm kr. Kirsten Nøkkentved, Kolding kr. Knud Lambert, Ringsted 200 kr. Ruth Christensen, Kolding 170 kr. Rita og Leif Liltorp, Middelfart 200 kr. N.T.Winther, Hørsholm 100 kr. Ebbe v.huth Smith. Leksand kr. A.Møller Pedersen, Hedensted 200 kr. Henning Jessen Brædstrup 200 kr. Søren Gynther-Sørensen, Højbjerg 300 kr. Peder Kragh Blume Dahl, Augustenborg 200 kr. J. Krog-Meyer, Varde 300 kr. C.Th.Nielsen, Fynshav 300 kr. K. Madsen, Esbjerg 100 kr. Grethe Bro, Silkeborg 400 kr. V. Brogaard Nielsen, Varde 140 kr. Birgit Jacobsen, Lystrup 400 kr. Henrik Grønholm, Vanløse 260 kr. Rigmor Leschly, Ebeltoft 200 kr. Knud Jessen, Skive 300 kr. Gunnar Øhlenschlæger, Odense 200 kr. E. Krog-Meyer, Rønde 200 kr. Jørgen Engel, Vig kr. Kristian Bredholt, Skødstrup 200 kr. Hans Thrane, Grindsted 200 kr. Jørgen Hels. Nørre Alslev 200 kr. Ruth Rosendahl, Aalborg kr. Sv.E.Rosendahl, Aalborg kr. I alt er der fra medlemmer indkommet ,00 kr. Firmaer: Lego, Billund kr.

9 Med Anne Oesterle i Paris og Benelux (Fortsættelse fra sidste Thyras Vold) Paris seværdigheder og attraktioner og en køretur gennem Beneluxlandene. Til Paris»seværdigheder«hører også parkeringen, og det vil jeg fortælle lidt om, inden jeg går over til de ægte seværdigheder, som jeg egentlig kun vil nævne uden at komme med lange oplysningslister over bygherrer, stilperioder og så videre, idet jeg kun kan råde jer til at tage til Paris, se og læse alt selv og opdage, at byen er enestående, fantastisk og uhyre smuk. Efter bilturen gennem Tyskland, Belgien og Nordfrankrig var vi, undertegnede og Anne Margrethe Bundgaard, godt trætte kommet til Montmartre og havde også efter lange omveje fundet vores Hotel du Pre i den ensrettede, smalle Rue Pierre-Semard. Parkeringsmulighed fandtes ikke. Vi måtte holde midt på vejen og transportere kufferterne ind i hotellet og spørge portieren efter en parkeringsplads, og manden viste mig stedet på bykortet. Udenfor dyttede et par biler heftigt, jeg havde jo spærret for hele trafikken. Hurtigt videre og fandt også parkeringsstedet, men her fik jeg ret så stort et chok. Det kostede 225 kr. pr. dag, men der var intet at gøre, jeg var umådelig træt, af med beløbet og til fods tilbage til hotellet. Næste dag fandt vi et billigere sted til kun 90 kr. pr. dag, men dette lå et godt stykke fra hotellet og var egentlig kun et mekanikerværksted. Vi fik senere at vide, at der i Paris ikke eksisterer frie parkeringspladser, og at 90 kr. var meget billigt. Når man bor langt væk fra storbyer, er man ikke vant til høje parkeringsgebyrer. Hotelværelset var ret enkelt udstyret, hverken fjernsyn eller telefon og lå ud til baggården og således roligt bortset fra, at vi hver morgen 5 dage i træk blev vækket tidligt kl. 6 af larmen fra køkkenet overfor, der var i gang med forberedelsen til morgenmaden, som viste sig at være udmærket. De to senge havde gode brede madrasser, badeværelset kunne lige accepteres, men grunden til, at jeg havde booket dette billige hotel var, at udover overnatningen fik vi foræret 2 flasker champagne, billetter til Louvre, bådfart på Seinen, 10 er-kort til metroen og en middag med vin i en god restaurant, og alt dette var sandeligt ikke at foragte i en så dyr by som Paris. Vi fandt hurtigt ud af, at det at se Paris (105 km²) på 4 dage er en ganske umulig sag, og dette er ganske vist. Man skal nok bruge et par måneder for at kunne se og opleve alt i denne metropol med sine 20 inddelte arrondissements (områder) beboet af 2,1 mio. mennesker i den indre del og 11 mio. i hele region Parisienne, og heraf er 3,3 mio. udlændinge, de fleste indvandrede fra Frankrigs tidligere kolonier, disse ser man konstant, overalt går eller sidder der personer af alle racer, hudfarver, om det så er indvandrede eller turister er umuligt at finde ud af, men man får faktisk det indtryk, at man virkelig er i en international by. Tirsdag efter morgenmåltidet startede vi med vores dagsprogram og det til fods. Ned ad Rue de Fayette hen til den smukke imponerende operabygning, som har verdens største scene, og for det meste opføres her ballet. Under operaen skulle der ligge en sø, som vi dog ikke fik at se. Vi fortsatte hen til Galeries Lafayette, et magasin så stort, så stort, pragtfulde balkoner og en farvestrålende mosaikkuppel. Første mål var Dior-afdelingen, hvor der blev købt dyr parfume, der dog var billigere end i Danmark. Vi vovede os ind i smykkeafdelingen, men sandede, at hvis vi købte noget, kunne vi af pengenød pakke kufferterne med det samme. Vi lukkede også øjnene halvt, da vi gik gennem dameafdelingen med haute couture. Begge disse bygninger ligger på Boulevard Haussmann, der er opkaldt efter Georges Eugene Haussmann, hvem vi kan takke for, at Paris fra 1850erne blev en ny

10 moderne metropol med prægtige bygninger og boulevarder, sådan som vi kender den i dag. Næste mål var Moulin Rouge, Montmartres berømt/berygtede varieté, hvor en forestilling med mad og champagne koster op til 1300 kr. Jeg fik et lille, ikke tilladt, blik ind i den røde, luksuriøst indrettede sal. Vi gik videre mod Pigalle, og her kommer man forbi alverdens utugt for at bruge et gammelt ord. Hamborgs Reeperbahn og Københavns Istedgade kan man vel sammenligne det med, men vores bestemmelsessted var ikke her, derimod Sacre-Coeur, der ligger på toppen af Montmartre. Jeg tog kabelbanen derop, hvorimod Anne M. gik op ad de uendelige trapper. Kirken er smuk at beskue, men at skue ud over Paris heroppefra er lige så smukt. Alle de kunstnere, portrætmalere og cirkusartister såvel som sælgere, vi ser her, må jeg ikke glemme at omtale. Nu var det blevet aften, og maven føltes nok så tom. Da vi satte os ind i en temmelig tom bistro ved to meget små runde borde, kom en tjener og bad os lidt uhøfligt om at rykke sammen ved et bord. Jeg forklarede med det fransk, jeg nu engang kan, at det skulle vi nok, når det blev nødvendigt, men tjeneren var ikke til at handle med, så vi rejste os, gik og fandt et bedre sted med mere plads. Denne nat sov vi godt efter de mange kilometers lange vandring. Onsdag tog vi metroen, der for øvrigt blev bygget omkring århundredeskiftet (1900), til Pl. du Chatelet, vi gik over broen til Ile de la Cité for at kigge på Notre-Dame katedralen, som skulle være en af de smukkeste kirker i verden. Det er den også, men da vi kom hen til pladsen foran, så vi en enorm lang kø, som vi selvfølgelig stillede os ind i, godt opdragne er vi jo. Det gik langsomt fremad, og pludseligt undrede jeg mig over den mængde af mennesker, der kom og gik på den modsatte side. Ved nærmere eftersyn fandt jeg kirkeindgangen uden kø og måtte fastslå, at vi havde placeret os i rækken for at komme op i et af de to høje tårne, som vi ikke ønskede, da Eiffeltårnet var et af vores næste mål. Kirken er det mest besøgte sted i Paris, men det eneste jeg vil nævne er gargoilerne, som er frygtindgydende, fabeldyrformede faldrender, de fascinerede mig, må jeg indrømme, lige så meget som en gammel film Klokkeren fra Notre-Dame, som jeg kom til at tænke på her, betog mig for mange år siden, altså om den pukkelryggede klokkers ulykkelige kærlighed til en ung, smuk pige. Efter besigtigelsen over Seine til latinerkvarteret, kikke på universitetet La Sorbonne og Pantheon, et mausoleum, og så selvfølgelig se på de mange berømte cafeer, der ligger overalt, og næsten er fuldstændig besat af turister her om sommeren. Videre med metroen til Eiffeltårnet. Nu ved mit fjerde besøg i Paris ville jeg virkelig op i det, før havde der enten ikke været penge eller tid til rådighed, men ved ankomsten stod vi som lamslåede et lille stykke tid. Tusinde og atter tusinde mennesker var til stede og stod i slyngede rækker foran billetkontoret for at komme op i det til verdensudstillingen 1889 og til 100 årsdagen for den franske revolution byggede 324 m høje og 7000 tons tunge jerntårn. Efter en to timers småskridts spadseretur kom vi endelig ind i elevatoren, og da vejret var med os, kunne vi nyde den grandiose udsigt over Paris. Opstigningen var pengene værd. En lille forstærkning for at berolige maven var nu tiltrængt, og videre gik det med metroen til Triumfbuen for at besøge den ukendte soldats grav med den evige ild og op i toppen for at betragte den hektiske trafik, der foregår i denne store rundkørsel, hvor 12 avenuer støder sammen, og naturligvis også for at kigge ned mod La Grande Arche, der er tegnet af danskeren Otto von Spreckelsen, og som ligger mod vest i et nyt forretningskvarter. Nu spadseretur ned gennem den storslåede Champs Elysées med de fornemme butikker og restauranter, men vi dinerede nu på en ret billig bistro og bagefter ned i metroen og hjem til hotellet.

11 Torsdag var målet Louvre, engang kongeslot, men efter revolutionen museum. Med metroen derhen, og da vi havde de skænkede billetter, kom vi hurtigt ind og kunne bare følge med strømmen, der selvfølgelig gik hen mod salen med Leonardo da Vincis berømte maleri MONA LISA. Her igen utallige mennesker, og for at komme hen for at fotografere den evigt smilende dame, der hænger ganske ensomt på en bred væg, man får snart medlidenhed med hende, måtte vi mase os igennem med hård hånd. Bagefter beskue kronjuvelerne, Venus fra Mile, Napoleons trone og meget mere, men vil man se alt, skal man gå ca. 20 km, og det tager vel flere dage. Glaspyramiden udenfor modtog også vore blikke, men kun det. Derefter gik vi gennem Jardin de Tuileries, et skønt parkanlæg med statuer, springvand, og betragtede den 3000 år gamle obelisk fra Luxor i Egypten på Place de la Concorde. Netop her stod guillotinen under revolutionen, hvor tusinde, fra kongefamilie til menigmand, blev henrettet. At gå over denne plads er næsten det samme som at sætte sig i guillotinen, men vi kom frelste over. Næste besøgspunkt var den danske kirke, som jeg allerede har berettet om. Bagefter gik turen tilbage til Montmartre, hvor vi spiste spændende mad på en algerisk restaurant. Fredag ville vi til Maraiskvarteret, men først tog vi på vores gratis Seinesejlads. Hvad vi her så af pragtfulde bygninger er ubeskriveligt, umuligt at nævne dem alle, men det, der imponerede mig mest, var de mange broer, den ene skønnere end den anden, den ældste er Pont Neuf fra 1607, og kendt er også Almabroen, hvor prinsesse Diana forulykkede i Overrasket bliver man også over den Cote d Azur-lignende bystrand, der ligger på den centrale nordlige side af Seinen. Palmer og liggestole står overalt, blot bades der ikke i flodens lidt urene vand. Efter sejlturen videre forbi Hotel de Ville, rådhuset, hvor man udefra kan se skulpturer af over 100 kendte personer fra Paris, ned ad Rue de Riveli til det jødiske kvarter, hvor vi spiste kosher mad, nemlig falafel i Rue de Rosiers. Vi så mange ortodokse jøder, sortklædte med hat og slangkrøller, gik forbi den lille synagoge og opdagede så et lille skilt på et hus, og da vi forsøgte at læse det, kom en mand hen til os og forklarede på halvt fransk og engelsk, at i nazitiden var her sket det, at et lille barn var blevet kastet ud ad et vindue, netop hvor husets jøder var ved at blive taget til fange. Vi forstod, at barnet blev reddet af forbipasserende. Endvidere at 160 drenge fra den jødiske skole var blevet sendt direkte til kz-lejre. Man bliver lidt berørt af dette, og derfor gik vi hurtigt videre til Picassomuseet og derfra til Centre Pompidou med kunstudstillinger og meget mere. Smuk er bygningen ikke, alt for moderne arkitektur efter min smag, så jeg glædede mig over Igor Stravinsky-springvandet, hvor der var et aktivt liv rundt omkring. Næste bestemmelsessted var Forum les Halles, som i dag bare er et stort shopping-center. Jeg tænkte med vemod tilbage på min tid som aupair pige i tresserne, hvor vi efter en fornøjelig aften altid endte i hallerne for at spise løgsuppe og nyde det pulserende handelsliv. Tiden var inde til at tage metroen tilbage til hotellet, eftersom aftenen var bestemt til vores forærede afskedsmiddag, hvor bordet var blevet bestilt i forvejen. Klokken 20, franskmændene spiser jo sent, tog vi så af sted mod restauranten, der lå ved Gare du Nord. Vi forventede ikke ret meget, restauranten så også nok så beskeden ud, men vi blev overraskede, og det i positiv retning, da vi kom ind. Flot indrettet var den, og overalt stod sortklædte tjenere med hvid serviet over armen. Mon ikke vi var kommet ind det forkerte sted? Vi viste vores bon d echange og blev høfligt henvist til et flot dækket bord, hvor vores navne stod på bordskiltet, altså alligevel rigtigt, og hvad fik vi så serveret: En velsmagende aperitif, østers, forskellige fisk, andebryst, steaks, kartofler, ris, grønsager, salat, is og frugt og dertil rigeligt hvid- og rødvin samt vand. Alt blev anrettet ved et lille sidebord og serveret med pomp og pragt, altså haute cuisine. Vi nød retterne og vinen, men da vi efter et par timer var færdige, blev vi lidt betænkelige. Ville vi få en supplerende regning? I Danmark ville alt dette have koste en lille formue, men nej, alt var betalt. Vi gav så lidt pourboire (drikkepenge), takkede tjenerne og gik tilbage til hotellet. Her drak vi vores skænkede champagne og var enige om, at det havde været en interessant dag med en fuldendt aften. Lørdag morgen hente bilen, holde midt på vejen og hurtigt hente kufferterne og så af sted mod Luxembourg med tanken om alle de ting, vi ikke havde nået at se i Paris. Vores mål var nu Reims. Igen betale for at køre på motorvejen, men til gengæld nyde de frodige vinmarker, der sikkert skulle forvandles til champagne i Reims. Først så vi Notre-Damekatedralen, der minder meget om navnesøsteren i Paris, bare lidt mindre, men lige så smuk som næsten alle katolske kirker er. En orgelkoncert fik vi også med. Organisten Anne M. lukkede øjnene af betagelse og så lyksalig ud. Efter denne religiøse oplevelse over til den kulinariske del, og det betød smage og købe champagne, dette ord er sikret og må kun bruges på flaskeetiketter fra dette område. Men vi nøjedes med at smage, da en flaske her koster det dobbelte af tilsvarende i Tyskland, men vi fik da lov til at betale 75 kr. for et minimalt glas champagne og lige så meget for en fyldt croissant. Nu videre ad landevejen mod Verdun for her at se krigsskuepladsen fra 1. verdenskrig og soldatergravene for de mange faldne ved slaget i Hen mod aften var vi i Luxembourg city, kørte lidt forkert på alle de ensrettede veje, men endte ved en ældre dames hjælp, hun steg oven i købet ind i bilen, alligevel hos min nevø, Klaus Skovmand, der bor i den

12 THYRAS VOLD. Udgivet af Slesvig-Ligaen Redaktion: Flemming Radsted Madsen (ansvh.) Anne-Marie Thorup, Husmandsvej 4, 6671 Gesten, tlf Anne Oesterle, Alte Ziegelei, D Gr. Königsförde, tlf Slesvig-Ligaen, Ferskenvej 7, 4690 Haslev Tlf , Postgiro (kun landsindsamling) Bankkonto: Sydbank Tryk: Flensborg Avis Afleveret til postvæsenet den 15. april 2010 Stof til næste nummer af bladet senest den 15.juni 2010 østlige del af byen. Vi blev hjerteligt modtaget med dejlig grillmad og gode luxembourgske vine, og denne gæstfrihed nød vi alle tre dage. For os var det 2. og 3. gang vi var i landet, så vores mål var denne gang Bock - og Petrussekassematterne, hvis historie går århundrede tilbage og blev bygget, hvor landet var under fremmed herredømme. Det tager lang tid at gå igennem de mange kilometer lange gange og se alt det, der ellers er under jorden, fra kanoner, stalde, køkkener til soverum og meget mere. Jeg husker, vi startede i en trappenedgang foran en kirke og endte nede i dalen og læste senere, at der er 40 meters højdeforskel, så hvad der her er blevet flyttet af materiale, er ubeskriveligt. Mandag blev vi af Klaus kørt til byen, slog et smut ind i domkirken, så hertugens palads og kendte bygninger og monumenter. Vi besluttede så at tage turen tilbage til fods, men det var en drøj omgang, ligesom en bjergbestigning. Vi startede nede i dalen, og vort gæstehjem lå oppe i en højere liggende forstad. Hen mod aften blev vi af Christina kørt hen til en større butik, der ligger i et enormt forretnings- og man undrer sig ikke bankcentrum. Vi ville gerne købe nogle typiske luxembourgske ting og tage disse med hjem. Tirsdag morgen ind i bilen igen og af sted mod Belgien og Holland. Det gik glat ud af byen på motorvejen, der fra nu af er gratis. Over Ardennerne, hvor bjerg- og bakkelandskabet er fantastisk smukt mod Liege og gennem Maastricht, som vi kan takke for de åbne EUgrænser, og videre mod det hollandske Utrecht, hvor byen Doorn ligger. Her ville vi besøge Haus Doorn, der var den afsatte tyske kejser Wilhelm 2. s sidste bopæl, og hvor han levede fra 1918 til sin død i 1941, også hans mausoleum ligger her. Slottet er ret lille i forhold til hans tidligere 70 slotte i Tyskland, men alligevel var der plads til 59 godsvognes indhold af inventar som møbler, kunstværker og personlige ting. Penge havde han åbenbart nok af, alt blev renoveret, nyt bygget til. Man fortæller også, at han tilbragte tiden med at save og hakke træ, og tusinde af træer i den 35 hektar store park har måttet lade livet for hans hobby, men disse er uden tvivl blevet puttet i de mange kakkelovne i slottet. Vi fortrød ikke, at vi brugte en del tid på slottet. Efter lidt frokost med god hollandsk ost, genever vovede vi ikke at drikke, derimod mælk, fortsatte vi rejsen. Tulipaner og piger med træsko var ikke til at få øje på, men derimod så vi utroligt mange vindmøller, søer, kanaler, dæmninger og diger ved vores kørsel mod Eukhuizen. Videre gik det over Groningen, og sent om natten nåede vi hjem efter mange timers kørsel på tyske motorveje med det ene vejarbejdsskilt efter det andet. Hvor mange kilometer jeg er kørt, vides ikke, men det er ikke så få, men ét er vi glade for, og det er, at vi på denne rejse har slået mindst tre fluer med et smæk. Anne Oesterle med en hjertelig hilsen fra Anne M. Bundgaard Ansøgninger om støtte fra Slesvig-Ligaen Foreninger og institutioner, hjemmehørende i Sydslesvig, kan søge støtte fra Slesvig-Ligaen til kulturelt og humanitært arbejde i Sydslesvig. Ansøgningsskema rekvireres hos formanden, hvortil skemaet efter endt udfyldelse returneres inden 1. april eller 1. oktober hvert år. På det første styrelsesmøde efter ovennævnte ansøgningsfrister vil indkomne ansøgninger blive behandlet, og evt. bevilget støtte vil efterfølgende blive udbetalt. Følg også med på Slesvig-Ligaens hjemmeside:

Manuskript til årsmødetale, Jørgensby-Skolen, lørdag den 6. juni 2009, kl.15 v. Hans Andresen

Manuskript til årsmødetale, Jørgensby-Skolen, lørdag den 6. juni 2009, kl.15 v. Hans Andresen Kend det danske mindretals historie! Kend din historie! Kend vor historie! Manuskript til årsmødetale, Jørgensby-Skolen, lørdag den 6. juni 2009, kl.15 v. Hans Andresen I danske medier både nord og syd

Læs mere

Fredag tog begge. afsted kl. 9.30 fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og

Fredag tog begge. afsted kl. 9.30 fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og Kære forældre Tirsdag morgen kl. 8.15 tog vi afsted mod Paris og i første omgang Maastricht. Vi gjorde nogle ophold undervejs og nåede frem kl. 20 til vores vandrehjem. Vi fik lidt at spise og gik meget

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Paris 2013. 10. klassecenter Frederikshavn

Paris 2013. 10. klassecenter Frederikshavn Paris 2013 10. klassecenter Frederikshavn Program for dagen Temadag torsdag 7. marts VI ARBEJDER I 3 FORSKELLIGE WORKSHOPS. HVER WORKSHOP ER AF 45 MINUTTERS VARIGHED Workshoppen 1. PARIS I DAG OG MONUMENTER

Læs mere

App. Rue Mouffetard PARIS

App. Rue Mouffetard PARIS App. Rue Mouffetard LATINERKVARTERET - 5. arrondissement PARIS Oplev stemningen i byernes by. Intet sted i Paris er mere charmerende end Latinerkvarteret i det 5. arrondissement. Lejligheden er beliggende

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

3-9. Udsigt fra pladsen

3-9. Udsigt fra pladsen 3-9 Dagen i dag er en transport dag hvor vi bare skal til næste Campingplads så der sker ikke noget under turen. Da vi ankommer til Camping Covelo bliver vi noget overrasket da vi henvendte os til damen

Læs mere

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio

Læs mere

Billedserie om Paris - til inspiration eller gensynsglæde - om bl.a.:

Billedserie om Paris - til inspiration eller gensynsglæde - om bl.a.: Billedserie om Paris - til inspiration eller gensynsglæde - om bl.a.: Louvre - Tuilerihaven Concordepladsen Champ Élysée - Napoleons Triumfbue - La Defence 1 P A R I S DEN HISTORISKE AKSE Inspiration Gensynsglæde

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Undervisningsministeriets

Læs mere

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB Den gamle bom ved grænseovergangen Ellund Kirkevej mellem Ellund i Tyskland og Frøslev i Danmark. HVAD ER GRÆNSEFORENINGEN? Grænseforeningen, der en folkeoplysende

Læs mere

Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden

Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden på Svaneøen - Maleri med Paris-motiv v. J. F. Willumsen

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

ndhtxtfoto Studietur l SIMA 23.-25. februar 2013 inklusiv ophold i Paris - afgang fra Billund eller København fra idé til virkelighed

ndhtxtfoto Studietur l SIMA 23.-25. februar 2013 inklusiv ophold i Paris - afgang fra Billund eller København fra idé til virkelighed ndhtxtfoto fra idé til virkelighed Studietur l SIMA 23.-25. februar 2013 inklusiv ophold i Paris - afgang fra Billund eller København Paris har en masse at byde på, og vi har sammensat en tur, der byder

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming. KINA REJSE 2013 Tag med på en spændende og uforglemmelig rejse til YUNNAN PROVINSEN i det sydvestlige Kina fra den 20. juli til den 3. august 2013 Ved tilmelding senest den, 1. januar 2013 gives der kr.

Læs mere

Så er min årlige ferietur med min datter forbi, vi er hjemme igen. Turen gik i år til Tönning som ligger ved Ejderen, Danmarks gamle grænse.

Så er min årlige ferietur med min datter forbi, vi er hjemme igen. Turen gik i år til Tönning som ligger ved Ejderen, Danmarks gamle grænse. Cykelferie August 2016 Så er min årlige ferietur med min datter forbi, vi er hjemme igen. Turen gik i år til Tönning som ligger ved Ejderen, Danmarks gamle grænse. Jeg siger gerne for sjov at jeg er medlem

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne.

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne. Efterårstanker Af Frode Sørensen Forhenværende folketingsmedlem, medlem af Slesvig-Ligaens bestyrelse & 6-mandsudvalget vedr. Sydslesvig Over alt i verden, hvor der som i Sønderjylland i 1920 bliver ændret

Læs mere

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt Mandag d. 26. september kl. 20:10 fløj 9.Q, og ankom i Finland kl. 22:40. Der skete ikke noget særligt på flyveturen, de fleste sad bare og snakkede eller hørte musik. Vi boede i hytter. Meget fine hytter.

Læs mere

Rejseplan MC tur Det ukendte Spanien, Maj 2013.

Rejseplan MC tur Det ukendte Spanien, Maj 2013. Rejseplan MC tur Det ukendte Spanien, Maj 2013. Spaniens-kenderen Claus Berner gennemfører unik 7 dages MC tur i Midtspanien i maj 2013. MC Turen vil have et kulturelt og historisk islæt med besøg i en

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

Hold øje uge 11. Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt.

Hold øje uge 11. Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt. Hold øje uge 11 Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt. I denne uge afsluttede valgfagene. Et af valgfagene var

Læs mere

Mandag d. 1. oktober.

Mandag d. 1. oktober. Mandag d. 1. oktober. Dette var dagen, vi havde set frem til meget længe. Kl. 9.30 var vi mere end klar til at tage af sted på vores lejrskole til Friedrichstadt i Tyskland. Med to busser pakket med kufferter

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG Byen At handle i byen Mads, Jacob H. og Mette 1a 11-10-2013 Titelblad Teknisk Gymnasium Sønderjylland Byen At handle i byen Sider i alt: Af Mads Knapp, Jacob Hjorth og Mette

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Sydslesvigudvalget og visse tilskudsordninger for det danske mindretal i Sydslesvig

Bekendtgørelse af lov om Sydslesvigudvalget og visse tilskudsordninger for det danske mindretal i Sydslesvig LBK nr 725 af 15/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Studietur l SIMA 21.-23. februar 2015 inklusiv ophold i Paris - afgang fra Billund eller København

Studietur l SIMA 21.-23. februar 2015 inklusiv ophold i Paris - afgang fra Billund eller København ndhtxtfoto fra idé til virkelighed Studietur l SIMA 21.-23. februar 2015 inklusiv ophold i Paris - afgang fra Billund eller København Paris har en masse at byde på, og vi har sammensat en tur, der byder

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Juletur til Goslar. 1 4. december 2009

Juletur til Goslar. 1 4. december 2009 Juletur til Goslar. 1 4. december 2009 1 Så er vi klar til afgang fra Hundested. Klokken er 8.00. Turen går mod Rødbyhavn med opsamling i Frederiksværk og Roskilde. Vejret er fint (som sædvanligt), og

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Ved generalforsamlingen sidste år i april fortalte jeg, at licitationen på den udvendige renovering var overstået, og ganske

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget L 81 Bilag 1 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget L 81 Bilag 1 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 L 81 Bilag 1 Offentligt Sagsnr.: 181.77M.351 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling December 2015 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om Sydslesvigudvalget

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst Årets Karneval i Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev Juni Læs om Årets karneval 3.klasse på koloni Legefidusen i hesteskoen 2.klasses overnatning i dus BEMÆRK DUS-avisen kan kun ses på Mellervangskolens

Læs mere

På påskebesøg i Kairos Skraldeby

På påskebesøg i Kairos Skraldeby På påskebesøg i Kairos Skraldeby Forfatter og fotograf: Kirsten Graversen Rejser man til Kairo, bør man besøge den autentiske bydel Mokattam, som betyder Skraldebyen. Trods bynavnet er det ikke slum alt

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Eguisheim, Alsace, Frankrig

Eguisheim, Alsace, Frankrig Sommerferie 2015: Frankrig, Belgien, Tyskland - 2. del Eguisheim, Alsace, Frankrig (fortsat fra 1. del) Typisk landskab i Alsace: Vinmarker så langt øjet rækker. Billedet her er taget ved Hunawihr mellem

Læs mere

Jeugdtour van Assen 1996

Jeugdtour van Assen 1996 Jeugdtour van Assen 1996 Af: Tonni Johannsen (SCK-Nyt 4/1996). Det er lørdag den 20. juli, taskerne og cyklen er pakket i bilen. Kl. 17.30 startede min far bilen. Jeg skulle til Kolding og derefter med

Læs mere

SILKEBORG IDRÆTSFORENING VETERANKLUBBEN STIFTET DEN 29. FEBRUAR 1984.

SILKEBORG IDRÆTSFORENING VETERANKLUBBEN STIFTET DEN 29. FEBRUAR 1984. SILKEBORG IDRÆTSFORENING VETERANKLUBBEN STIFTET DEN 29. FEBRUAR 1984. Silkeborg, den 11. marts 2016. Kære venner! Vi vil starte med, lidt nyt fra vores generalforsamling i veteranklubben, den 11. februar.

Læs mere

Fra Sydslesvigsekretariatet deltog Steffen Bang og Susan Parwini.

Fra Sydslesvigsekretariatet deltog Steffen Bang og Susan Parwini. Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Referat af ordinært møde den 30.

Læs mere

esvigs danske historie

esvigs danske historie esvigs danske historie Tekst- og billedredaktion: Lars N. Henningsen Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Nr. 62 Flensborg 2009 Indhold Indledning 9 Hvad er Sydslesvig

Læs mere

Udrejse fra Danmark til Zary Efter endt opsamling i Danmark, kører vi mod vort overnatningshotel i Zary i Polen, hvor middagen venter.

Udrejse fra Danmark til Zary Efter endt opsamling i Danmark, kører vi mod vort overnatningshotel i Zary i Polen, hvor middagen venter. Rejsedato: Lør 111014 - Søn 191014 Dage: 9 Tillæg enkeltværelse: 1650,- Pris pr person: 5295,- Krakow, som anses for Polens smukkeste by, var den kongelige hovedstad i over et halvt M Morgenmad år tusind

Læs mere

Efter en lang flyvetur ankom vi til Newark, vores billetter til Amtrak var udløbet pga. af forsinkelsen men vi fandt ud af at købe nogle nye.

Efter en lang flyvetur ankom vi til Newark, vores billetter til Amtrak var udløbet pga. af forsinkelsen men vi fandt ud af at købe nogle nye. BE 2010 BENTLEY USER KONFERENCE I PHILADELPHIA Det sjove. Vi var 3 fra VD, Kåre Friis-Christensen, VDS, Allan Lundgren, VDK og jeg, Jette Voigt, VDS. Kåre og jeg startede fra Skanderborg kl. 04:50 lørdag

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Nyhedsbrev December. Hockey finale Aab Hallen. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej 4 9220 Aalborg Øst www.mellervangskolen.

Nyhedsbrev December. Hockey finale Aab Hallen. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej 4 9220 Aalborg Øst www.mellervangskolen. Hockey finale Aab Hallen BEMÆRK Nyhedsbrev December DUS-avisen kan også ses på Mellervangskolens hjemmeside under DUS, hvor alle månedens billeder ligeledes kan ses. Dus Mellervang Frøstrupvej 4 9220 Aalborg

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Vi er nu i gang med at forberede os til forårets studietur til Tjekkiet. Turen starter fra Nysted Efterskole fredag d. 20/4 2013 med afgang fra skolen kl. 7:45, vi

Læs mere

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania Program til: Destination: Tanzania Varighed: 20 dage Program start: Sommer, 2016 * Program slut: Sommer, 2016 * * Datoerne er ikke fastlaget, dette er blot et eksempel, så derfor kan tidspunkterne for

Læs mere

CWT MEETINGS & EVENTS

CWT MEETINGS & EVENTS CWT Meetings & Events har fundet to perfekte steder at afholde møder og konferencer i den smukke franske natur 34 35 Af Sidse Rolskov Events med fransk elegance Noblesse oblige adel forpligter. Nogle gange

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

10 km løb i Koszalin 2009

10 km løb i Koszalin 2009 10 km løb i Koszalin 2009 Fredag den.22/5 kl.07. Mødte 9 forventningsfulde unge fra Høje Gladsaxe op på parkeringspladsen foran Høje Gladsaxe. Vi skulle til vores polske venskabsby Koszalin og deltage

Læs mere

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 10 - oktober 2013 Helenenyt Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Generelle informationer om praktikstedet kan findes i mit 1. rejsebrev. Den pædagogiske opgave Min opgave i praktikken består som regel af at lave aktiviteter

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Fjordagers tur til Rheinland-Pfalz 30. maj - 2. juni 2014.

Fjordagers tur til Rheinland-Pfalz 30. maj - 2. juni 2014. Fjordagers tur til Rheinland-Pfalz 30. maj - 2. juni 2014. Af Georg Zilmer For 4. gang havde Fjordagers cykelafdeling arrangeret en tur til Tyskland, hvor vi skulle deltage i "Saar-Pfalz Ekstrem Marathon".

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

FORMANDENS BERETNING VED GENERALFORSMLING PÅ SYDTHY FRISKOLE TORSDAG DEN 31. MARTS 2016

FORMANDENS BERETNING VED GENERALFORSMLING PÅ SYDTHY FRISKOLE TORSDAG DEN 31. MARTS 2016 FORMANDENS BERETNING VED GENERALFORSMLING PÅ SYDTHY FRISKOLE TORSDAG DEN 31. MARTS 2016 Sidste år i april, kort tid efter generalforsamlingen, startede vi op med ansættelsessamtaler i forbindelse med ansættelse

Læs mere

Torsdag den 29. oktober 2015 kl. 17.00 i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Torsdag den 29. oktober 2015 kl. 17.00 i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup. Projekt/Tema Tid og sted Fordeler Generalforsamling Torsdag den 29. oktober 2015 kl. 17.00 i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup. Medlemmer af Siemens Vinklub Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent

Læs mere

Horsensegnens lærerpensionister Kreds 110 og 116

Horsensegnens lærerpensionister Kreds 110 og 116 Horsensegnens lærerpensionister Kreds 110 og 116 PROGRAM Forår 2016 Et foredrag om livet som kvindelig politibetjent. En verden hvor kvinderne først kom i uniform og blev betragtet og behandlet som ligeværdige

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

SOMMERFERIEN, DER GIK og skoleåret, der kommer

SOMMERFERIEN, DER GIK og skoleåret, der kommer SOMMERFERIEN, DER GIK og skoleåret, der kommer Velkommen tilbage Kære alle, Så er sommerferien endegyldigt forbi og et nyt skoleår venter. Vi går det nye år i møde med 45 elever et plus på tre elever i

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

TUREN GÅR TIL RENAULT TRÆF I SVERIGE.

TUREN GÅR TIL RENAULT TRÆF I SVERIGE. TUREN GÅR TIL RENAULT TRÆF I SVERIGE. Vi startede fra Skive den 26/7 2007 KL.6.30 og kørte til Frederikshavn for vi skulle sejle KL10.00 til Gøteborg. Der efter kørte vi til Håverud hvor vi ville se når

Læs mere

Mörrum 29/5-1/6 2014

Mörrum 29/5-1/6 2014 Mörrum 29/5-1/6 2014 Endelig kom turen til Mörrum. Vi var 5 seniorer og 2 juniorer tilmeldt. Vi kørte fra Hørsholm torsdag morgen kl. 04.00. Kenneth ville køre senere. Forventningerne til at fange den

Læs mere

Den jødiske bydel og shopping

Den jødiske bydel og shopping Den jødiske bydel og shopping Lørdag stod den på den jødiske bydel Kazimierz. Vi havde diskuteret om vi skulle have været taget til Auschwitz for at opleve den del, men efter lidt læsning på nettet fandt

Læs mere

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT 1. EXT TOGPERRON MIDDAG Vi ser en tom togperron. Der er klip mellem titelskilte og billeder af den tomme perron. Der er helt stille. En svag baggrundsstøj er det eneste

Læs mere

Sommer tur til Budapest 09.07. - 20.07. 2016

Sommer tur til Budapest 09.07. - 20.07. 2016 Sommer tur til Budapest 09.07. - 20.07. 2016 Sommer turen går til Budapest i Ungarn, nærmer i Szentendre hvor vi skal bo på campingpladsen Pap-Sziget. Den ligger på en lille ø i Donau floden. Informationer

Læs mere

Studietur l SIMA 21.-23. februar 2015 inklusiv ophold i Paris

Studietur l SIMA 21.-23. februar 2015 inklusiv ophold i Paris ndhtxtfoto fra idé til virkelighed Studietur l SIMA 21.-23. februar 2015 inklusiv ophold i Paris Paris har en masse at byde på, og vi har sammensat en tur, der byder på noget af det allerbedste i den verdensberømte

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

REJSEBREV 12. FORÅR 2013.

REJSEBREV 12. FORÅR 2013. REJSEBREV 12. FORÅR 2013. Tirsdag den 23. april. Vi trænger til at hvile ørerne i lidt landlige omgivelser efter indtrykkene i Lourdes. Det finder vi i den lille landsby Gimont lidt vest for Toulouse.

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Braunschweig maj 2003

Braunschweig maj 2003 Braunschweig maj 2003 Søndag d. 4-5- 2003. Jaahhh, så blev det endelig Søndag, vi skulle af sted til tyskland. Vi startede ud fra Løgstør kl. 8.00.. alle var friske og glædede sig til at se Braunchweig.

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet.

Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet. Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet. Side 1 af 6 FORMANDENS INDLÆG Nu når vi alle er kommet godt

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

SVENDBORG 2007 28. JULI 4. AUGUST. Christiansminde

SVENDBORG 2007 28. JULI 4. AUGUST. Christiansminde SVENDBORG 2007 28. JULI 4. AUGUST Christiansminde Lørdag Regnvejr Luna kommer hjem fra 2 uger i Thailand og vi henter hende i lufthavnen ved halvottetiden. Hjemme hos Luna spiser vi morgenmad og snakker

Læs mere

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

Research exchange Lissabon juli 2014

Research exchange Lissabon juli 2014 Research exchange Lissabon juli 2014 Placering: Maria Mota Lab, Malaria Unit, Instituto de Medicina Molecular, Universidade de Lisboa, Lissabon, Portugal Ansøgningsprocessen: Jeg var så heldig at få min

Læs mere

Madpolitik i overbygningen.

Madpolitik i overbygningen. Hold Øje uge 41. Lyden af efterårsferie og et bolsje.. Sanne, Sanne, Sanne.. Kære Alle. Så er der efterårsferie. I ønskes alle en dejlig uge vi ses igen om en uge bl.a. til musicalperiode for OB. Hilsen

Læs mere

Turen til Berlin 13. juni 2012-24. juni 2012

Turen til Berlin 13. juni 2012-24. juni 2012 Turen til Berlin 13. juni 2012-24. juni 2012 Punkt... Side Onsdag den 13. juni 2012...3 Torsdag den 14. juni 2012...3 Fredag den 15. juni 2012...4 Lørdag den 16. juni 2012...6 Søndag den 17. juni 2012...7

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Der indkaldes hermed til generalforsamling i Dansk XL CC

Der indkaldes hermed til generalforsamling i Dansk XL CC FORTY INFO? --- generalforsamling Medlem af Dansk Cricket-Forbund siden 1963 Kære medlem af Dansk XL Cricket Club 17.september 2015 Der indkaldes hermed til generalforsamling i Dansk XL CC lørdag den 10.oktober

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

DEL 3. Tirsdag den 31. juli 2012 Tour de Mont Ventoux

DEL 3. Tirsdag den 31. juli 2012 Tour de Mont Ventoux DEL 3 Tirsdag den 31. juli 2012 Tour de Mont Ventoux I dag skulle Qashqai en vise, hvad den duede til. Der havde ikke været megen bjergkørsel indtil nu, så i dag skulle vi besejre Mont Ventoux. Toppen

Læs mere

Julen Skiferier. Skiferie i Val d Isère med Hareskov skiklub. Vi var på en fantastisk skiferie, med super vejr og sne, som I kan se på billede.

Julen Skiferier. Skiferie i Val d Isère med Hareskov skiklub. Vi var på en fantastisk skiferie, med super vejr og sne, som I kan se på billede. Skiferie i Val d Isère med Hareskov skiklub Julen 2009 Skiferier Vi var på en fantastisk skiferie, med super vejr og sne, som I kan se på billede. Når man er med skiklubben går man blot uden for hotellet

Læs mere

Klubnyt efterår 2014.

Klubnyt efterår 2014. Sommeren er forsvundet og vi er godt i gang med den sidste del af året, vi er sidst i oktober og der er kun 2 måneder til jul, så er vi igen på vej til sommer og nyt campingsæson. Det har været en forrygende

Læs mere

Nyt fra Den Sikre Vej

Nyt fra Den Sikre Vej Nyhedsbrev maj 2005 Nyt fra Den Sikre Vej I dette nyhedsbrev kan jeg tilbyde en frisk opdatering på dagligdagen hos Camino Seguro, efter den nye skolebygning er taget i brug i en artikel skrevet af Anne

Læs mere

Split. Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen. www.silkeborg-p-d.dk. Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene

Split. Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen. www.silkeborg-p-d.dk. Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene Split Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene www.silkeborg-p-d.dk Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen August 2007 Siden er det blevet til rundt regnet 50 store

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Lørdag den 22. maj 2010 blev en stor dag for Dansk Bueskytteforbund. Ved guldfinalestævnet blev det til fire guld og en sølv medalje!

Lørdag den 22. maj 2010 blev en stor dag for Dansk Bueskytteforbund. Ved guldfinalestævnet blev det til fire guld og en sølv medalje! Rejsebrev 6 fra Junior Cup i Reggio Calabria i Italien. Lørdag den 22. maj 2010 blev en stor dag for Dansk Bueskytteforbund. Ved guldfinalestævnet blev det til fire guld og en sølv medalje! Simon, Stephan

Læs mere

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder - Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig

Læs mere

Idrætslinjen. Studietur, København fra d. 16. - 20. maj

Idrætslinjen. Studietur, København fra d. 16. - 20. maj Idrætslinjen Studietur, København fra d. 16. - 20. maj Uge 21 D. 20. maj 2009 Lørdag morgen d. 16. maj tog Idrætslinjen af sted på studietur til København. NT kørte os kl. 08.30 fra Løgstør og til Aalborg,

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

På Læsø 16. - 20. april 2007

På Læsø 16. - 20. april 2007 På Læsø 16. - 20. april 2007 Med Vicki Morten Nina Kasper Martin og Jytte, Alex og Peter Mandag Vi kørte i to busser, skolens røde og Mortens grå Transit, fra Limfjordsskolen klokken 9.15 over Aalborg

Læs mere