Bygherrerapport. Arkæologisk udgravning. HOM1649, Ole Worms Gade og Havneallé. Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Horsens Sogn

Transkript

1 Arkæologisk udgravning Bygherrerapport HOM1649, Ole Worms Gade og Havneallé Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Horsens Sogn Sted-SBnr.: og 113 KUAS: FOR Udgravningen i Ole Worms Gade forløb fra jan til april 2008 og omfattede kørebanen fra ejendommen nr. 2 i syd til gamle Teknisk Skole i nord. Her udgravedes o. 650 grave fra den middelalderlige kirkegård til Vor Frue samt fundamentsforløb fra bygninger til Johanitterklostret Skt. Hans, der lå her fra 1351 til Der fandtes spredte spor efter en vikingetidsbebyggelse i form af kulturlag, gruber og grubehuse. Vikingetidsbosættelsen strækker sig dermed over min m2, hvilket går det mere forståeligt, hvorfor byens sognekirke bliver anlagt herude i et område, der senere ligger udenfor byens volde. Der kan stadig være bevaret rester af dybtliggende bygningslevn i vejtracéet, og fortovsarealer samt baggårde har den største arkæologiske prioritet. Fremtidige anlægsarbejder i området må derfor påregne arkæologisk deltagelse i et eller anden omfang. 9. dec Marie F. Klemensen Horsens Museum Sundvej 1A 8700 Horsens Tlf.:

2 UNDERSØGELSENS FORHISTORIE 3 ADMINISTRATIVE DATA 4 TOPOGRAFI 5 MÅLESYSTEM 7 UDGRAVNINGSMETODE 8 UNDERSØGELSENS RESULTATER 9 FREMTIDIGT ARBEJDE PÅ STEDET 16 2

3 Undersøgelsens forhistorie De første udkast til udskiftning af vand og kloak i Stjernholm-kvarteret - herunder Ole Worms Gade - fremkom i 2002, men først i 2007 gik arbejdet i gang. Horsens Museum udarbejdede et budget på overvågning af den del af projektet, der omfattede Ole Worms Gade og Havneallé øst med det forbehold, at såfremt der dukkede væsentlige anlæg eller begravelser op, skulle der lægges nyt budget for en egentlig udgravning. Det blev indsendt til Kulturarvsstyrelsen i maj 2007 og godkendt sammesteds i juni. D. 5. dec begyndte entreprenøren arbejdet med gravning i den sydlige del af Ole Worms Gade. Det er kendt fra historiske kilder og kort, at det middelalderlige Skt. Hans Kloster, senere Stjernholm Slot, havde ligget området øst for den middelalderlige Horsens by. Der er gennem tiden blevet foretaget jordarbejder mange steder i Stjernholmkvarteret. Først og fremmest naturligvis, da området byggemodnedes i de sidste to årtier af 1800-tallet. På dette tidspunkt var der intet museum i byen og ingen antikvarisk lovbeskyttelse af fortidsminderne, så der er kun sparsomme og tilfældige oplysninger om, hvad der blev fundet ved de omfattende anlægsarbejder. Alle ejendommene i Ole Worms Gade har kælder, så der er gravet meget væk. Oplysningerne ligger som indberetninger til Nationalmuseet om fundne genstande (seglstamper og et gravsværd) og grave samt omtaler i lokale aviser af påtrufne grave. Igennem tiden er hhv. kloak, vand, bygas og fjernevarme blevet lagt ned i gaden, men heller ikke fra disse arbejder er indberettet om fund. Gravemaskineføreren på nærværende projekt (Ib) var med til udskiftning af fjernvarmeledningen i 1980'erne, men han kunne ikke huske noget om fund af skeletter. Ved dette arbejde blev der jo også gravet i eksisterende tracéer, så det er muligt, at der ikke har været noget særligt at se. Der er ingen indberetninger fra området før 1981, hvor museet modtog skeletdele opsamlet i gården til Ole Worms Gade nr. 2 (HOM 1100). I 2001 besigtigede museet et kloakstik ved Gersdorffsgade 17, hvor der sås grave i profilvæggen. Omkring samme tid fik museet oplysninger om fund af skeletter ved etablering af badeværelse i nr. 15 samt ved udgravning i kælderen til nr. 24 (værtshuset Tænkeboksen) (alle 3 oplysninger noteret under HOM 1570). Ligeledes i Gersdorffsgade, i baggården til nr. 28, gravedes tracé til ledninger i Her var mange forstyrrelser, og der blev kun observeret løse skeletdele (HOM 1770). Året før, i 2002, fik Horsens Museum lejlighed til at foretage den første regulære udgravning, da der skulle bygges vaske hus i baggården til Ole Worms Gade 8-10 (HOM 1697). Undersøgelsen omfattede et felt på sammenlagt 29 m 2 samt overvågning af gravning af vandledningstracéer på kryds og tværs, træhuller, terasse m.m. i baggården. Ved den lejlighed fremkom for første gang bygningsrester, formentlig fra Skt. Hans Kloster, nemlig et ca. 9 m langt og 1,5 m bredt kampestensfundament. Overraskende var det, at der også blev påtruffet et grubehus fra vikingetid. Fig. 1. Udgravningen i Ole Worms Gade. I baggården til nr ses begravelser, fundament (gråt) og grubehus (gult), som blev fundet ved undersøgelsen i

4 I baggården til nr. 12 lige nord for nævnte undersøgelse blev der ved nedlægning af regnvandsledning i 2004 fundet løse skeletdele samt en grøft med tegl-og mørtelbrokker - måske en plyndret fundamentsgrøft. Ud fra de ovennævnte observationer var den arkæologiske status i 2007, at der fandtes begravelser fra i hvert fald den østlige husrække i Ole Worms Gade hen til den østlige husrække i Gersdorffsgade. Bygningsrester var påvist centralt i karéen mellem de to gader, og her tydede fundet af et grubehus også på en vikingetidig bebyggelse af uvis udstrækning. Administrative data Udgravningen startede som overvågning af anlægsarbejdet d. 5. dec (se særskilt rapport for denne del af undersøgelsen). D. 15. jan dukkede skeletter op i et kloakstik ind til Ole Worms Gade nr. 2, og anlægsarbejdet blev stoppet. Herefter forløb undersøgelsen som en regulær udgravning frem til 8. april Af hensyn til evt. adgang for redningskøretøjer måtte vi kun åbne max. 20 m lange felter ad gangen, og udgravningen skred derfor frem i etaper: Etape 1: 15. jan.-8. maj Etape 2: 29. maj-27. aug Etape 3: 8. sept.-25. nov Etape 4: 6. jan.-8. apr Efter d. 8. april fortsatte anlægsarbejdet i den nordlige del af gaden i form af udskiftning/flytning af vandledning, men kloakken skulle ikke udskiftes, og her fandtes ikke skeletter, så det arkæologiske arbejde begrænsede sig til registrering af flade og profiler samt nødtørftig udgravning af anlæg. Dette arbejde stod på frem til 7. maj, hvorefter jeg kun foretog regelmæssige besigtigelser, indtil feltet blev dækket til d. 2. juni Aktører fra Horsens Museum: Overordnet leder: Museumsinspektør Anders Horsbøl Nielsen Udgravningsleder: cand.mag. Marie Foged Klemensen. Dataansvarlig på udgravningen: cand.mag. Felix Vestergaard. Øvrige ansatte på udgravningen i kortere eller længere perioder: Cand.mag.'erne Audur Halldorsdottir, Janne D. Kosior, Malene Madsen. Bachelorerne Christopher Grønfeldt Petersen, Dorthe Horn Petersen, Majken Ryeholm Hansen, Louise Schelde Jensen, Susanne Østergaard, Mette Ormstrup Madsen. Stud.mag. Tim Slumstrup Nielsen. Arbejdsmand Jan Simon Jensen. Militærnægter: Tommy Hansen-Zederkof. Metaldetektor: Jesper Hansen, Hovedgård (ejer af firmaet Detektorshop). Besøg udover museets ansatte: Jakob Kieffer-Olsen, Nationalmuseet, d. 5. feb Nadja Ramseyer, Syddansk Universitet; tog prøver for tungmetaller ved skeletterne flere gange - bl.a. d. 20. og 26. feb Hans Krongaard Kristensen, Afd. for Middelalder- og renæssancearkæologi, Århus Universitet, d. 19. marts Jette Rostock, specialestuderende fra Kbh's Universitet; interesseret i digitale registreringsmetoder, d. 6. april

5 Fra Horsens Kommune: Projektleder: Annette Gammelby. Entreprenør: Eigil Fynbo med Bjarne Klemmensen som formand, Ib i gravemaskinen samt skiftende arbejdsfolk. Kulturarvsstyrelsen godkendte overvågningsbudget i juni Udgravningsbudget blev indsendt til Kulturarvsstyrelsen d. 27. okt og godkendt af dem d. 2. dec Topografi Terræn Ole Worms Gade skråner fra nord mod syd. I nord ved Stjernholmsgade er koten 4,6 m, mens den sydligst i gaden er 1,5 m - dvs. et fald på 3 m over ca. 122 m i det nuværende terræn. Begge sider af gaden er bebygget med etageejendomme med kældre, og i baggårdene findes ældre værkstedshuse og lettere bygninger såsom garager og cykelskure. Det er meget muligt, at terrænet oprindeligt har skrånet mere ujævnt, hvilket så er reguleret med afgravninger i tidens løb. Et oprindeligt undergrundsniveau var kun bevaret i den sydlige del af gaden, nemlig i området ud for nordlige del af ejendommen nr. 4 og udfor omtrent hele nr. 6. Her stiger topkoten på undergrunden fra 1,33 m i syd til 1,47 m mod nord - dvs. her har været et plant område med en svag stigning på 14 cm over 18 m (0,77 cm pr. meter) (Måske strækker plateauet sig i virkeligheden 5 m længere mod nord, hvor der ses en niveaustigning i afgravningen og tillige en ændring i undergrunden). Fig. 2. Overordnede terrænformer, som de tegner sig ved undergrundsniveauerne. Syd for plateauet er der derimod et fald fra kote 1,33 ved feltets sydlige ende til 0,72 m i observation 15 - dvs. et fald på 61 cm over godt 11 m (5,55 cm pr. meter). Syd for observation 15 er det mere uklart, hvad der er egentlig undergrund. Meget tyder på, at vi her er ude i ålejet, da vi bevæger os ud under kote 0 m, og de nederste lag er uhumøse, men indeholder dog f.eks. små træstykker eller brændt flint. I observation 4 kan det nederste lag, A13, der indeholder enkelte træstykker, være "natur" 5

6 og har top i kote -0,38 m, mens toppen på tydeligt vandaflejrede lag ude i Havneallé (observation 2) er omkring kote -0,5 m. Herover lader der til at være fyldt op - mere eller mindre bevidst - med tegl- og mørtelsmulderlag, der bringer niveauet op til eller over kote 0 m (i obs. 1 kote 0,11 m, i obs. 3 kote Fig. 3. Tegl- og mørtelsmulderlag som opfyld i ålejet i sydlige del af gaden. 0,05 m, i obs. 4 kote 0,05 m). I observation 5 ligger grænsen mellem undergrund/åsand og kulturlag (A18) i kote 0,19 m. "Strandbredden" kan derfor nok omtrentligt placeres ved observation 5. Der findes ikke intakt top på undergrunden i resten af gaden nord for plateauet ved ejendommene nr. 4 og 6, så der kan kun ses på minimum højde. Fra plateauet ved nr. 4-6 stiger niveauet brat fra de nævnte 1,47 m til minimum 2,39 m ca. midt for ejendom nr. 8, dvs. en stigning på 92 cm over 10 m (9,2 cm pr. meter). De næste 15 m sker ingen stigning overhovedet, hvilket kan forklares med den afgravning, der kunne konstateres i østlige side af felt IX (udfor nordlige del af nr. 10 og sydlige del af nr. 12). Herfra stiger undergrunden jævnt til minimum 3,67 m i nordligste ende af gaden. Vi kan altså konkludere, at lave koter i gadens sydligste ende indikerer åløbets placering. Det er på et eller andet tidspunkt efter 1200 blevet fyldt op med teglsmulder til o. kote 0. Fra observation 5 er en bredzone op til observation 15, hvor terrænet stiger op til et plateau, hvor kirkegården begynder. Plateauet strækker sig 18 m mod nord, hvorefter der sker en relativt stærk stigning over de næste 10 m afløst af endnu et plateau, som dog er fremkommet ved en kunstig afgravning, der også har fjernet grave på kirkegården. I den resterende del af gaden mod nord sker en jævn stigning, men en vis planering gennem afgravning kan ikke udelukkes. Undergrund I gadens sydlige del er reel undergrund påtruffet som et fast rustrødt sandlag i bunden af observationerne 2 og 3, dvs. i bunden af ålejet, med top i hhv. kote -0,8 m og -0,57 m. I observation 15 beskrives undergrund som et ret gruset sandlag over kompakt ler/silt og top i ca. 0,72 m. Ler ses ellers stort set ikke i området - det generelle billede i gaden er en undergrund af fint smeltevandssand med rustrøde udfældninger vekslende med bælter af grus og småsten. Af lokale variationer bemærkes fra syd mod nord: 6

7 1) Brunt sand på undergrund - mulige strandvoldsdannelser: A63 er et op til 24 cm tykt lag af brunt sand, der strækker sig fra sydenden af feltet (måske helt fra Obs. 15, da A63 formentlig er = A44) og 9 m mod nord, direkte på undergrund. Det kan meget vel dreje sig om strandvoldsdannelser. 2) Fint bleggult sand på skæringsflade af stribet rødbrunt sand - herfra markant terrænstigning mod nord: Fra anlæg A217 i felt VIII ses et bleggult sandlag ovenpå en undergrund af stratificerede sandlag, der skråner let, og som skæres brat i toppen. Det må være et senglacialt fænomen, men det falder sammen med, at terrænet stiger markant på dette sted, hvilket må have været mærkbart i det oprindelige landskab. 3) Store sten i undergrund ved voldgrav/grøft A555: Under og ved graven A1521 samt ved bunden af grøft A555 ved feltets østprofil ses store sten i undergrunden - op til 22x38 cm. Det ses ikke andre steder i hele gaden, men må være en lokal forekomst i undergrunden. Moderne forstyrrelser Igennem de seneste 100 år er der foretaget mange anlægsarbejder i gaden, som har forstyrret de kulturhistoriske levn. Centralt i gaden lå det gamle ca. 80 cm brede kloaktracé med kloakledning af keramikrør. Øst herfor ligger vandledningen (jernrør), og lige op til denne og parallelt hermed ligger fjernvarmetracéet. De nuværende fjernvarmerør er nedlagt i 1980'erne, hvor de afløste ældre fjernvarmerør fra formentlig 1960'erne (enkelte steder sås nedgravningsgrænsen til de ældre rør). Vest for kloaktracéet lå bygasledningen, som dog ikke var gravet helt så dybt som de øvrige tracéer. Hertil kommer stik fra alle disse ledninger ind til ejendommene. I alt er min 1/3 af gadens areal forstyrret af moderne anlæg (o. og efter 1900). Målesystem I den sydligste del af gaden, fra Havneallé op til feltets begyndelse ved ejendommen nr. 4, foregik registreringen som punktvise "observationer" i form af profilskitser, fotos og notater, hvis beliggenhed blev målt ind omtrentligt i forhold til omgivende bygninger og skel. Da undersøgelsen overgik til at blive en regulær arkæologisk udgravning, udlagde vi et målesystem på fladen på traditionel vis med en hovedlinie, hvorfra vinkelrette linier vinkledes ud med Pythagoras og vinkelprisme. Fra og med etape 2 / felt VIII blev fladen målt ind (håndtegnede planer) med et målesystem, som bestod af en linie i hver side af feltet, som efterfølgende blev målt ind med totalstation. Begravelser inkl. skeletter samt hen ad vejen også afgrænsede anlæg blev målt ind ved fotogrammetri, dvs. at de pågældende grave/anlæg med 4-6 omgivende målepunkter blev fotograferet som et lodfoto. I første etape (felt VII) blev de nævnte målepunkter målt ind manuelt ud fra det udlagte målesystem, men fra 2. etape (felt VIII) blev alle målepunkter målt ind med totalstation. Fotoet blev derefter rettet op i programmet Airphoto på computeren, og anlæggene tegnet digitalt i Mapinfo. Til daglig lokalisering af totalstationen anvendtes 3 punkter: 2 målepunkter i udgravningen (skiftende med hver ny etape) samt en officiel fikspunkt-bolt på ejendommen nr. 10. Disse punkter var fikseret ud fra 3 hovedmålepunkter som anvendtes igennem hele udgravningen, nemlig fikspunkt-bolten på nr. 10 (pkt. 4), en jernstang i rabatten mellem Havneallé og Niels Gyldings Gade (pkt. 3) og et søm hamret i asfalten i nordlige ende af gaden (pkt. 6). Til at fiksere målesystemet globalt anvendtes et fikspunkt på Industrimuseets facade overfor Stjernholmsgade (K ) samt fikspunktet i Ole Worms Gade på ejendommen nr. 10 (K ). Sidstnævnte punkt med en kote på 3,93 m var også vores daglige fikspunkt til højdenivellering. Alle højdemålinger er i DVR 90. 7

8 Udgravningsmetode Anlægsarbejdet bestod i at udskifte den gamle spildevandsledning og separere regnvand fra i et særskilt rørforløb, hvorfor tracéet blev udvidet fra max. 1 m til ca. 2,5 m. Endvidere skulle vandledningen skiftes, og den nye ledning blev lagt over i vestlige side af vejen, hvorimod den gamle løb parallelt med fjernvarmerør i østlige side af vejen. Derefter skulle der graves af til 80 cm dybde, så vejen kunne befæstes. Endelig skulle stort set alle ejendommene i gaden have skiftet stikledningerne ind til husene. Ved overvågningen, der omfattede anlægsarbejdet fra Havneallé op til ejendommen nr. 4, foregik registreringen som punktvise "observationer" i form af profilskitser, fotos og notater, hvis beliggenhed blev målt ind omtrentligt i forhold til omgivende bygninger og skel. Nivellementer blev enten målt ved hjælp af arbejdsholdets måleinstrumenter, eller højde blev indmålt med tommestok som et omtrentligt antal cm under gadeniveau. Gadeniveauet blev efterfølgende nivelleret på udvalgte steder. I udgravningsdelen var det efter brandmyndighedernes påbud kun muligt at åbne max. 20 m ad gangen, da en stigevogn skulle kunne nå ind over det åbnede område, og udgravningen forløb derfor som etaper - 5 i alt, hvoraf den sidste kun bestod af fladeregistrering. (Ved etape 4 blev i første omgang åbnet 30 m, men de nordligste 10 m måtte dækkes til efter hurtig fladeopmåling. Da den sydlige del af etapen var færdig, blev den nordlige del genåbnet og udgravet). I den regulære udgravning fra ejendommen nr. 4 og nordpå til og med ud for nr. 12 blev alt indenfor det kommende spilde- og regnvandstracé udgravet. Udenfor tracéet, dvs. langs siderne mod vest og øst, hvor gaden skulle afgraves, blev alt til en dybde af 80 cm under gadeniveau udgravet. Da der ikke kunne garanteres for skeletternes bevaring ved den senere opbankning af vejkassefyld, blev også grave dybere end 80 cm udgravet. Dvs. alle grave i tracéet blev udgravet - bortset fra 2 grave i felt VI (sydligste forekomst, ved sydenden af nr. 4). Anlæg, der ikke var grave, og som lå dybere end 80 cm under gadeniveau langs siderne skulle i princippet ikke udgraves, men de blev registreret og beskrevet, som de blev observeret ved udgravning af gravene. Nord for etape 4, dvs. nord for ejendommen nr. 12, fandtes ikke flere grave, og desuden var kloaktracéet ført over mod vest til fortovet, så her var der derfor ikke anledning til udgravning under de 80 cm, men kun registrering af fladen med nødtørftig snitning, hvor det var vigtigt for tolkningen af anlægget. Bemærk, at de gamle kloakrør ikke blev gravet op her, men fyldt op med cement. Allernordligst, ved Stjernholmsgade, blev der dog gravet ganske voldsomt med maskine i eftersøgning af tilslutningssted til kloakken i Stjernholmsgade. Skeletter blev udgravet med graveske og gravespatel. Efterfølgende blev hver enkelt - også tomme grave - opmålt som beskrevet i afsnit om målesystem. I begyndelsen af hver etape blev hele fladen opmålt og tegnet på traditionel vis med blyant på tegnefolie og efterfølgende beskrevet. Fladen blev jævnligt gået over med metaldetektor, ført af Jesper Hansen, men de mange moderne ledninger og rør (især fjernvarme) gav forstyrrende udslag i store dele af feltet. Alle anlæg tildeltes et A-nummer; numrene 1000 og opefter var forbeholdt grave, mens øvrige anlæg fik tildelt numre fra 1 til 999. Skeletterne og fund fik X-nummer, men skeletternes numre følger gravens nr., dvs. at A-nr indeholder skelet X- nr Fund både i og udenfor grave fik X-nr. mellem 1 og 999 samt igen fra og med Humane ex situ-knogler fra grave fik X-nr. under 1000, og blev lagt i kasse sammen med skelettet fra graven. Udtagne prøver: orienterede jordprøver såvel som løs jord til makrofossil-analyse ved udvalgte anlæg; træ til vedbestemmelse fra alle kister med bevaret træ. 8

9 Undersøgelsens resultater Som nævnt i afsnit om Terræn, Topografi og Undergrund var min. 1/3 af gadens areal forstyrret af moderne anlægsarbejder (kloak, vand, fjernvarme, bygas). Mange grave er derfor beskåret og forstyrret, og bebyggelsesspor er fjernet. Hvad det sidste angår, er begravelserne også selv skadevoldende overfor sporene fra forudgående perioders aktiviteter. Kirkegård Begravelsesområdet bredte sig i udgravningen over ca. 450 m 2. Mod nord er kirkegården afgrænset af murforløbet A579. Kirkegårdens udstrækning mod øst kendes ikke nøjagtigt, men da der er fundet begravelser i Gersdorffsgade, må den mindst have strakt sig herhen, og dens samlede areal kan da anslås til min m 2. Fig. 4. Kirkegården anslåede totale udstrækning. Grænsen mod øst er noget usikker den kan ligge noget østligere. I den sydlige del af området følger begravelserne en vestgrænse fra sydøst mod nordvest. En linje med samme orientering ses parallelforskudt i matrikelgrænserne 10 m mod vest. På original 1- kortet over Horsens Kiøbstads Jorder fra 1818 ses et vejforløb på dette sted og med denne orientering. Det er sandsynligvis denne vej, der har bestemt matrikelgrænserne, og begravelsernes orientering efter denne linje viser, at vejen og grænsen kan føres tilbage til middelalderen. Fig. 5. Vejforløb på kort fra 1818 sammenlagt med senere matrikelskel og linien, der følger begravelsernes afgrænsning. Desuden ses udgravningsfeltet i Ole Worms Gade. 9

10 Det bør nævnes, at der dog findes en enkelt begravelse udenfor kirkegården, nemlig A1653, der ligger 1,3 m nord for nordmuren A579. Den placering må forklares med, at den gravlagte på en eller anden måde stod udenfor kirken - en selvmorder, forbryder, ekskommunikeret eller ikkekristen. Fig. 6. Grav A1653 udenfor kirkegården (ved pil). Kirkegårdsmuren markeret med rød bund og grå sten. I udgravningen registreredes i alt omkring 650 grave, hvoraf 578 havde skeletter bevaret. Alle skeletter sendes til opbevaring ved ADBOU, Syddansk Universitet, og heraf er 400 skeletter og 20 kasser løsfundne humane knogler udvalgt til antropologisk analyse sammesteds. 30 af gravene er dobbeltgrave og 3 er tripplegrave, dvs. grave, hvor hhv. 2 og 3 er begravet sammen. Det er generelt yngre mennesker og børn, der begraves på denne måde - måske ofre for epidemier og børnesygdomme. Fig. 7 Henholdsvis dobbelt- og tripplegrav i Ole Worms Gade. 10

11 En nærmere beskrivelse af den begravede population må afvente den antropologiske analyse. Bygningsrester Bygningsrester fra kirkens/klosterets tid dukkede først op i etape 3 (bortset fra kirkegårdsmuren i gadens sydlige ende (se beretning for overvågningen). Fra syd mod nord fandtes: - En øst-vest-orienteret plyndringsgrøft med tegl- og mørtelbrokker (A281). - Forløb af kampestensfundamenter, der tilsammen synes at udgøre et nord-syd-gående forløb, hvorefter det i den nordlige ende knækker mod øst og dermed danner et nordvest-hjørne (A444, A488, A578, A615) (fig. 8). Fundamentet både skærer og skæres af begravelser, så det må have været i brug i kirkegårdens funktionstid. Fig. 8. Kampestensfundament (sorte sten) fra klosterbygning. Det sammenhængende forløb er markeret med grøn streg. - Et meget dybtliggende fundamentsforløb (A492), der også danner et nordvest-hjørne, og som skærer ovennævnte kampestensfundament (fig. 9). Udformningen er en grøft, hvori er stillet stolper med cm's afstand, derom er fyldt gult ler med, mod syd, teglbrokker, mod nord, kampesten. Fundamentet, og hvad der har stået herpå, er senere plyndret meget grundigt ved, at der gravet ned i en op til 4 m bred grøft oveni fundamentet. 11

12 Fig. 9. Dybtliggende fundament fremhævet med rødt og forløbet markeret med sort streg. Grøn farve viser udstrækningen af den store plyndringsnedgravning i fundamentet. - Et næsten 2 m bredt øst-vest gående fundament (A579), nord for hvilket der ikke findes begravelser (bortset fra nævnte A1653). Under og langs det vestlige fortov ses også kanten af en plyndringsgrøft, ligesom rester af et plyndret fundament ses 7,5 mod nord. Det kan tilsammen udgøre en 7,5 m bred bygning, der har udgjort den nordlige afgrænsning af kirkegården. I fundamentet A579 gjordes et Fig. 10. Bygning ved kirkegårdens nordgrænse; fundamentsforløbene markeret med rødt. Pilen viser døbefonten i fundamentet. 12

13 overraskende fund: en ituslået døbefont. To dele af den var smidt i fundamentet, og delene var kraftigt behuggede ved kummen. Den mest logiske forklaring på fontens tilstedeværelse i fundamentet er, at den er blevet kasseret, da sognefunktionen overgår fra Vor Frue i Johanitterklostret til Skt. Ibs Kapel, nuværende Vor Frelser Kirke, på Torvet i Dermed har klosteret ingen sognekirkelige funktioner såsom dåbshandling og følgelig intet behov for en døbefont. Det betyder imidlertid, at døbefonten i Klosterkirken, som man har ment kom fra Vor Frue, må komme andetsteds fra. Fig. 11. Døbefonten i fundament under udgravning. Bebyggelse før kirkegården Sydligst i det udgravede område bredte sig et sort lag, hvori fandtes klæbersten, der peger på, at det er et kulturlag fra vikingetid. Ældre end begravelserne i den sydlige ende var også en 1,5 m bred østvestgående rundbundet grøft. Det kunne dreje sig om en ældre skelgrøft. 6 m nord herfor lå en grube med sten i bunden - også ældre end begravelserne. Fra denne kom en fin lille udskåret bensplint, ca. 2,5 cm lang, men med uvis funktion. I samme område var spredte stolpehuller (A224, 235 og 275), men de lå for spredte til at kunne udgøre et hus. Begravelserne kan udmærket have fjernet mange spor af denne slags. Fig. 12. Øst-vestgående grøft fyldt med gult sand. 13

14 Herefter er der ingen ældre anlæg før i nordlige ende af etape 4 samt i etape 5 udfor den gamle Tekniske Skole. Under gravene ud for ejendommen nr. 12 kom et par gruber, og længere mod nord fandtes resterne af 2 fladbundede nedgravninger, der efter alt at dømme er vikingetidige grubehuse. De er beskåret af moderne ledningstracéer, så kun brudstykker er bevaret - af det sydlige, A706, en diameter på min. 2,5 m; af det nordlige, A720, kun en diameter på godt 1 m. I begge fandtes imidlertid keramik af vikingetidstype, der er afgørende for tolkningen som grubehuse. Med den krumning A720 har, har det haft en anslået diameter på 3,6 m, hvilket er meget almindeligt for et grubehus. Fig. 13. Nordlige ende af udgravningen med grubehuse (gule) Med de vikingetidige fund fra denne udgravning er bebyggelsesområdet, som kendtes fra baggården til Ole Worms Gade 8-10 blevet udvidet til nu at omfatte mindst 1600 m 2. Bebyggelse efter kirkegården Efter Skt. Hans' Klosters nedlæggelse ved Reformationen i 1536 overgik grund og bygninger til kronen. Det forlenedes i første omgang til Oluf Munk, men blev solgt i 1575 til Holger Rosenkrantz til Boller. Han døde allerede en måned efter købets stadsfæstelse, men hans enke Karen Gyldenstjerne beholdt "Stjernholm", som slottet opkaldtes efter hende, til Mange af klostrets bygninger er ganske givet - med større eller mindre ombygninger - indgået i Stjernholm Slot. Fra selve perioden stammer dog med sikkerhed en 2,5 m bred og 1,2 m dyb grøft, der skærer sig øst-vest hen over kirkegården i etape 4 (A555). Hvilken funktion den har haft kan ikke afgøres - dimensionerne synes for beskedne til at kalde det en voldgrav. Da den sløjfes, bliver den fyldt op med spændende ting såsom mange kakler fra en kakkelovn og en fornem stegegaffel med ottekantet skaft af ibenholt. Træet er udskåret med vindrueklaser, hvor hver drue er udfyldt med en lille 14

15 ring af sølv, og om skaftet er viklet bånd af tin eller sølv. Det er genstande fra en fornem husholdning som den, der har været på Stjernholm Slot. Fig. 14. Grøften fra Stjernholm Slot, der skærer igennem kirkegården. Fig. 15. Stegegaflen fra Stjernholm Slot efter konservering. Uvis datering Af uvis dato er en 2 m bred og 80 cm dyb grøft nord for A579-fundamentet. Der var kun få daterende genstande heri, nemlig tegl og et enkelt skår af højmiddelalderlig type. Det viser, at grøften nok er fra efter 1250 og sandsynligvis fra før 1670, da den dækkes af et nedbrydningslag, A693, der kan være fra nedrivningen af Stjernholm Slot i Grøften kan altså både være fra klostrets og slottets tid. 15

16 Fremtidigt arbejde på stedet Indenfor kloak- og regnvandstracéet er alt bortgravet til rørenes dybde, og her vil kulturhistoriske anlæg ikke være bevaret. Både øst og vest herfor er alle skeletter udgravet, og mod vest, dvs. mellem feltgrænsen og bygasledningen, gravedes tracé til ny vandledning. Anlæg udenfor kloak- og vandtracéerne samt under skeletterne kan i princippet være bevaret. Her skal der gøres opmærksom på, at anlægsarbejdet efter endt udgravning i den enkelte etape forløb uden museets tilstedeværelse, så det vides ikke præcist, hvor indgribende jordarbejderne har været. Følgende bør ligge bevaret: noget af kulturlagene A54 og A95 mod vest i etape I (ud for nr. 1A), hele fundamentet A492 samt de overliggende lag mod øst, der ikke blev udgravet ud for nordlige ende af nr. 10, måske den østlige del af fundament A615. Fundament A579 og grøft A555 er der højst små fragmenter tilbage af, da store dele af dem blev udgravet. Grøft A530 nord herfor kan der være rester af, som bestemt var værd at se på igen for at få en bedre datering og et bedre totalt snit. I den nordligste del af gaden blev kulturlag og anlæg kun undersøgt sporadisk, så enhver destruktiv indgriben i de nordlige 15 m skal overvåges af museet. Især kan der være store dele af grubehus A720 bevaret i østlige side af gaden. Også jordarbejde i fortovene vil have stor interesse, da fortsættelserne af grave og anlæg i en vis dybde (dvs. under kabelniveauet) vil være bevaret her. En overvågning af renoveringsarbejde i kælderen til ejendommen nr. 6 viste i øvrigt, at dybtliggende begravelser kan være bevaret under husenes kældergulve. Og ethvert anlægsarbejde i baggårdene vil være af største interesse mht. at kortlægge klosteranlæggets bygninger og føje nyt til vor viden om den vikingetidige bebyggelse.. 16