Noter til datakommunikation Udg. 0.24

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Noter til datakommunikation Udg. 0.24"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Forord Grundbegreber Bits og byte Serial/parallel Transmissionsformer Modem Multiplexning / Mux Topologi Protokoller TCP/IP som protokolstak Det fysiske lag Centronix RS USB ISO Ethernet AX ISO Struktureret kabelsystem Bluetooth Afrunding Data link laget ISO Ethernet ISO Bluetooth AX IP laget IP Frame IP Notationsform / CIDR IP i praksis TCP laget Applikationslaget Andet Firewall Virus tjekker NAT Network Adreess Translation VLAN / Virtual Local Area Network...27 Appendix A Kilder...28 Appendix B Stikordsregister...29 Ingeniørfirmaet Synkro Side 1 af 32

2 Forord Denne notetsamling er udviklet til brug på alle danske uddannelser, hvor der er brug for en grundlæggende viden om datakommunikation. Bogen udgives on-line som pdf fil, og kan frit benyttes af alle som de ønsker det, delvis eller i uddrag. Ved kopiering skal der dog mindst kopieres en fuld side med header og footer, og der må ikke fjernes noget fra siderne. Kapitel 1 starter med en kortfattet gennemgang af de nødvendige grundbegreber. Kapitel 2 6 gennemgår lagende i TCP/IP protokolstakken med et lag for hver kapitel, som om det var en model. Til sidst gennemgår kapitel 7 netværksrelaterede emner som firewall og NAT, der ikke umiddelbart kan placeres inde i protokolstakken. Undervejs vil eksempler, øvelser og opgaver basere sig på en traditionel Linux i Command Line Interfacet (CLI). Hvor der konfigureres for at vise praktiske eksempler, baserer disse sig på en Debian distribution, der bl.a. også benyttes af Ubuntu, men ikke af Fedora. Dette er valgt for at holde kompleksiteten så lav som mulig, og rutinere eleverne i at benytte et CLI. Årsagen til at vælge Linux er tingende er standardiserede og kun ændrer sig langsomt eller slet ikke. Årsagen til at vælge Debian er den simple at forfatteren arbejder en del med den. Der findes mange glimrende operativsystemer og distributioner at arbejde med, men dette er altså forfatterens valg. Årsagen til at vælge at gennemgå TCP/IP som en protokolstak er, den er massivt udbredt, hvilket man ikke kan sige om OSI modellen. Kan du lide det kan du bruge denne bog, kan du ikke lide det kan du enten skrive en bog selv, nappe hvad du kan bruge fra denne notesamling, og supplere med andet, eller finde en anden bog, valget er dit. Forudsætninger Det forventes eleven har: Kendskab til talsystemer. Kendskab til programmering. Brugerkendskab til CLI i operativsystemet Linux. Kendskab til fysik på folkeskole niveau. Henrik Kressner Ingeniørfirmaet Synkro Side 2 af 32

3 1. Grundbegreber Figur 1.1 Figur 1.1 viser problemstillingen ved kommunikation over et ikke 100% sikkert medie. Figuren viser to hære A og B. Hær B er Lidt stærkere en hver af A s hære, men A s samlede hære er meget stærkere end B s. Hvis A kan angribe B fra to sider samtidig kan A vinde, ellers vil A tabe. Hvordan kan Generalen hos A sikre sig at hans hære angriber samtidig, hvis han kun kan bruge fodordonnanser? Han starter med at sende et signal fra den ene side til den anden, hvor han beordrer et angreb i morgen kl 07:00. For at sikre sig at hans kollega på den anden side har modtaget ordren, skal hans kollega sende en bekræftelse retur. Vi kan konstatere: Uanset hvor mange gange der sendes en ordonnans frem og tilbage, så vil en af A s to generaler altid være i tvivl om hans kollega har modtaget signalet, derfor bør han ikke angribe. Det kan i øvrigt eftervises matematisk, at antallet af gange der sendes frem og tilbage, ikke påvirker sandsynligheden for en sikker overførsel af signalet. Ingeniørfirmaet Synkro Side 3 af 32

4 Vi har altså det grundliggende problem, at vi aldrig kan være 100% sikker på en information kommer frem, men vi kan gøre en masse for at maksimere sandsynligheden for data kommer rigtigt frem. 1.1 Bits og byte Den mindste dataenhed vi kan have i en digital computer er en bit. En bit kan have to tilstande, nul eller et, også kaldet sand eller falsk, hvor: Falsk = 0 = Lav Sand = 1 = Høj Med en bit har vi 2 kombinationsmuligheder, med 2 bit har vi 4 kombinationsmuligheder, med 3 bit har vi 8 kombinationsmuligheder, med 4 bit har vi 16 kombinationsmuligheder o.s.v. Hver gang vi tilføjer en bit, fordobler vi antallet af kombinationsmuligheder. Siden 1970'erne, hvor 8 bit processoren fremkom, har det været almindeligt antaget, at når man samler 8 bit, kaldes det en byte. For at beskrive de store antal bit en moderne computer arbejder med, gør man brug af præfikser for hvor gang der er tre nuller bag et tal. 1 Kilobit = bit <=> 1 Kilobyte = 1024 Byte Normalt smider man de skæve tal væk og siger bit = 1 kilobit. 1 Megabit = Bit <=> 1 Megabyte = Byte 1 Gigabit = bit <=> 1 Gigabyte = Byte 1 Terabit = bit <=> 1 Terabyte = Byte 1 Pentabit = bit <=> 1 Pentabyte = Byte Vi regner normalt datatransmissions hastigheder i bit per sekund, som forkertes til bps. Jo højere antal bps, jo højere overførselshastighed. Transmissionshastigheden kan også opgives med præfix som: Kbps = Kilo bit per sekund Mbps = Mega bit per sekund Gbps = Giga bit per sekund Tbps = Tera bit per sekund Overførselshastighed kaldes i daglig tale også for båndbredde, for at undgå forvirring vil vi i denne notesamling undgå den formulering. Ingeniørfirmaet Synkro Side 4 af 32

5 Opgave Bestem overførselshastigheden for en lastbil fuld af DVD'er, der skal flytte bit fra København til Rom, hvilket er ca km. Du kan gå ud fra lastbilen lad er 16 m lang, 3m høj og 3 m bred. 1.2 Serial/parallel Datatransmission kan deles op mellem parallel og seriel transmission. Ved seriel kommunikation sendes en bit ad gangen over en linie, ved parallel transmission sendes flere bit samtidig, altså parallelt, og vi taler om bus bredden. En typisk bus bredde er en byte, altså 8 bit. Parallel datakommunikation bruges generelt over korte strækninger, som inde i en CPU og i nærheden af CPU'en, altså på printkortet. Jo længere afstand jo mere besværligt er det at have en bus, hvorfor man bruger seriel kommunikation. Alt andet lige er parallel datakommunikation busbredden gange hurtigere end seriel kommunikation, men hvis blot det går hurtigt nok, kan det være lige meget, derfor er seriel datakommunikation i dag meget udbredt. Ingeniørfirmaet Synkro Side 5 af 32

6 1.3 Transmissionsformer Simplex Den simpleste form for datakommunikation er, når en taler, og en lytter, dette kaldes simplex. Broadcast Når en taler og mange lytter, kaldes det broadcast, hvilket er engelsk for radioudsendelse, altså en sender, og mange modtagere. På engelsk kaldes en sender for en tranciever, hvilket forkortes til Tx, på engelsk kaldes en modtager en reciever, hvilket forkortes til Rx. Det er begreber der benyttes i datakommunikation. Multicast Multicast er en variation af broadcast, hvor man sender til en specifik gruppe, altså en sender, mange, men ikke alle, lytter. Halv duplex Hvis vi har et system hvor en kan tale og en anden lytte, til taleren holder op, derefter kan lytteren tale, og den første taler må så lytte, kalder vi det halv duplex. Ved halv duplex er det er ikke tilladt at tale i munden på hinanden. Begrebet kendes fra walki talkier. Duplex Når to parter taler sammen, og begge kan tale og lytte samtidig, kalder vi det duplex, eller fuld duplex. Med duplex kan man altså tale i munden på hinanden. 1.4 Modem Modem er en sammentrækning af to engelske ord, Modulator og DEModulater. En modulator er en teknisk ting der kan lægge et signal på en radiobølge, demodulatoren gør det modsatte, altså trækker et signal ud af en radiobølge. Et modem benyttes når man ønsker at overføre et digitalt signal, over en analog forbindelse, for at kunne gøre det laver modemmet nuller og ettaller, om til bølger af bestemte frekvenser. Ingeniørfirmaet Synkro Side 6 af 32

7 Eksempel: Nul (Lav) = Hertz ET (Høj) = Hertz På denne måde kan man overføre et datasignal over en almindelig telefonlinie, der har en båndbredde på Hertz. Forklaring: Båndbredde Ordet båndbredde betyder hvilket bånd målt i Hertz der kan overføres. Hvis frekvensbåndet fra 17 Mhz til 21,5 Mhz kan overføres, er båndbredden: 21,5 17 = 4,5 Mhz. Der er en direkte matematisk sammenhæng mellem båndbredden målt i Hertz, og den teoretisk højest opnåelige hastighed målt i bit per sekund, men den er for kompleks at komme ind på her. Modem teknikken blev opfundet i 1920'erne, til brug for de netop opfundne fjernskrivere. Frem til slutningen af 1900 tallet, benyttede man mest PLL (Phased Locked Loop) i modemer, i dag bruger man hovedsageligt DSP'er (Digital Signal Processor) for at få det meste ud af en givet linie. 1.5 Multiplexning / Mux Begrebet multiplexning forkortes MUX, svarer til begrebet multitasking, altså det forhold at man kan gøre flere ting (tilsyneladende) samtidig. Figur Der er to former for multiplexning: Frekvensmultiplexning og tidsmultiplexning. Ingeniørfirmaet Synkro Side 7 af 32

8 Frekvensmultiplexning / FDM: Frekvensmultiplexning går principielt ud på, at man sender flere bit samtidig (parallelt), men på hver sin frekvens. Eksempel: Send en Byte ad gangen. En Byte består af 8 bit kaldet bit1 til bit8 Bit Høj/Herz Lav/Hertz , Ved frekvensmultiplexning sendes der altså ægte parallelt, ikke indbildt (Virtuelt) Teknikken kaldes også bærefrekvens hvilket forkertes til BF. Tidsmultiplexning / TDM; Ved tidsmultiplexning sendes der først et signal i en kort tid, så et andet signal en kort tid, så et tredje signal en kort tid, hvorefter det første signal sendes en kort tid. Princippet er de samme som i en film der består af en række enkeltbilleder, vises de hurtigt nok ser det ud som en film. Princippet kan naturligvis udviddes med uendelig mange signaler, men jo flere signaler man putter ind (muxer) des længere tid tager det at komme en tur rundt, er der ikke båndbredde nok vil der opstå svartider, video vil rykke og samtalen vil hakke. Tidsmultiplexning er nok den mest udbredte i dag, fordi den er nem og billag at lave. Figur Ingeniørfirmaet Synkro Side 8 af 32

9 1.6 Topologi Topologi er en matematisk disciplin der er udviklet fra geometrien, inden for datakommunikation benytter vi begrebet til at beskrive opbygningen af et netværk, både det fysiske, og de virtuelle netværk. Først skal vi have nogle begreber på plads der stammer fra ISO suiten af standarder: LAN (Local Area Network) Benyttes om et netværk som er fysisk lokalt, og som ikke opererer over lag 2, altså datalink laget. (Se kapitel 3) WLAN (Wireless Local Area Network) Udtrykkes benyttes når man har et trådløst netværk i et lokalt område, der ikke benytter noget protokollag over lag 2, datalink laget. MAN (Metropolitab Area Network) Metropolitan betyder by, så et MAN er altså et netværk der dækker et byområde, det er underforstået det må bestå af flere LAN's. WAN (Wide Area Network) Dette er den største konfiguration mulig, hvilket i praksis er uendelig, Internettet er et godt eksempel på et WAN, det er telefonnettet også. Ingeniørfirmaet Synkro Side 9 af 32

10 Figur Punkt til punkt topologi Når en computer er forbundet direkte til en anden, med et kabel eller et radiosignal, kaldes det en punkt til punkt forbindelse. Dette kan eksempelvis være når man tilslutter sin mobiltelefon til sin bærbare, med et USB kabel, eller via en trådløs forbindelse. Bus topologi En bus forbindelse er når alle computere kan høre alle andre computere på nettet, hvilket medfører, at alle computere skal have en adresse, det er en af protokolens opgaver at definere hvordan det skal ske. Et bus system kan sammenlignes med et trådløst netværk, og kaldes også for ethernet. Det er i udbredt brug inden for LAN. Stjernetopologi Når den fysiske struktur er således, at der er et centralt punkt, og et lag derudover, kaldes det en stjerne, hvilket er et specialtilfælde af en hirakisk topologi. I denne topologi vil hvert knudepunkt typisk være et LAN og/eller et WLAN, den samlede topologi vil altså typisk være et MAN eller et WAN Ingeniørfirmaet Synkro Side 10 af 32

11 Hirakisk topologi Når den fysiske struktur er hirakisk i mere end 2 lag, kaldes det en hirakisk topologi. I denne topologi vil hvert knudepunkt typisk være et LAN og/eller et WLAN, den samlede topologi vil altså typsik være et MAN eller et WAN Mesh Topologi I Mesh topologien er flere knudepunkter samlet på en måde der ikke kan beskrives med anden betegnelse. Knudepunkterne vil typsik være LAN's, hvorfor et mesh ofte vil være et MAN eller et WAN. Ring Topologi Når computere eller knudepunkter er samlet i en ring, kaldes det sjovt nok en ring topologi. En ring kan have den ulempoe, at hvis den brydes et sted, vil hele nettet dø, men det kan håndteres i højere protokollag. Generisk Denne forklarer vi med en sky hvor vi kan tilkoble enkelte computere eller hele LAN/MAN/WAN. Skyen har i årtier været brugt til at beskrive et stort ikke nærmere specificeret netværk. Den seneste tids markedsføring af skyen er altså bare et nyt ord for dataanalfabeterne. Topologierne kan blandes, så eksempelvis en del af et mesh er en ring, og/eller et hirakisk delelement. Det skal understreges et netværk kan have en fysisk topologi, og en række helt forskellige virtuelle topologier, men for nuværende holder vi os til den fysiske topologi. Ingeniørfirmaet Synkro Side 11 af 32

12 1.7 Protokoller En protokol er en aftalt måde at kommunikere på. Princippet i en kommunikation protokol kan sammenlignes med det at kommunikere via et brev. For at gøre programmeringen mere overskuelig deles opgaverne op i delopgaver, kaldet lag. Princippet i et lag er, at det korresponderer med begge sider. Lad os kigge på eksemplet: Til at starte med skal vi gøre os klart, at vi har en modtager (kaldet Rx), og en sender (kaldet Tx). For at sende en skriftlig meddelelse skal senderen først skrive det. Det at skrive et brev korresponderer til det at modtageren læser brevet. Når brevet er skrevet, skal der laves en hel del, der dybest set er ligegyldigt for både sender og modtager, men det er ikke ligegyldigt for postvæsenet. Brevet skal puttes i en konvolut, og konvolutten skal lukkes. Det korresponderer med, at modtageren åbner konvolutten, og tager brevet ud, det er den samme operation, blot omvendt. Ingeniørfirmaet Synkro Side 12 af 32

13 Når senderen har puttet brevet i konvolutten, skal han sikre sig, at der er en afsender og en modtager adresse på konvolutten. Dette korresponderer med, at en lovlydig modtager, ikke åbner et brev, før han har tjekket om det er til ham, og hvem det kommer fra. (For en computer er det spild af tid, at læse post der ikke er til den.) Når senderen er sikker på hans post er pakket korrekt ind, lægger han det i postkassen og postvæsenet sørger for at det bliver lagt i modtagerens postkasse. Bemærk: Der ligger en del opgaver i at få posten frem til modtageren, det abstraherer vi fra i dette eksempel, det er jo ikke vores problem. Det at sende et brev indeholder altså en del overhead, (en for senderen dybest set overflødig information) men det er nødvendigt for at bringe posten frem til den rigtige modtager inden for en rimelig tid. Overhead i et brev, er konvolutten, og alt det der står på den. Opgave 1.7.1: Hvordan fungerer protokollen hvis modtageren ikke eksisterer TCP/IP som protokolstak TCP/ IP kan betragtes som en stak af kommunikations protokoller, der ligger oven på hinanden, hvor hvert lag korresponderer til det over og det under, samt det modstående protokollag, på samme måde som en konvolut forventer der kommer et brev i den fra det overliggende lag, og at der kommer et frimærke og en adresse på, til det underliggende lag. De 5 protokollag kaldes: Lag Navn Funktion 1 Det fysiske Sikre elektriske forbindelse, og udformning af stik 2 Data Link Sikre signal fra punkt af til B på samme LAN 3 Internet Protokol (IP) Sikre transmission mellem LAN (Kaldes også routning) 4 Transmission Control Protokol (TCP) Sikre transport fra afsender til modtager 5 Applikationslaget Præsentere data for en applikation Ingeniørfirmaet Synkro Side 13 af 32

14 Lad os straks fjerne en udbredt misforståelse: Applikationslaget er IKKE applikationen, det er en del af kommunikationsprotokollen. Eksempelvis er et ftp program netop et program, der via API (Applikation Programming Intertface) kalder det øverste lag i protokolstakken, som altså er applikationslaget. I TCP/IP er datakommunikation brudt i fem overordnede regler, hver af de fem regler har en samling af regler inde i sig, men de kan betragtes som en funktion man kalder, med en parameterliste, som udgør API'et. Hver af de fem lag kommunikerer med modparten ved at tage de data laget har modtaget, og pakke dem ind efter regler givet i protokollen for det lag, og så sende de data ned til det næste lag. Det omvendte sker når en computer modtager data, lag for lag stripper den de data af som de underliggende lag har indsat, for at ende op med de data der blev puttet ind i applikationslaget, af en applikation. På samme måde som det kræver en applikation at sende data, kræver det en applikation for at modtage dem. Ingeniørfirmaet Synkro Side 14 af 32

15 2. Det fysiske lag Som traditionen byder starter vi vores beskrivelse af protokolstakken for neden, med det fysiske lag, der ligger tæt på elektronikken. Bit orienteret / Tegn orienteret protokol. 2.1 Centronix Centronix er en byteorienteret protokol, hvilket betyder dataformatet er byte. Den var en udbredt måde at kommunikere med printere, frem til omkring årtusinde skiftet, hvor USB overtog. Centronix er parallel datakommunikation der sender 8 bit, altså en byte, parallelt fra en afsender til en modtager. Timingsdiagrammet er vidst på figur 2.1. Figur 2.1 For at benytte Centronix skal man have 10 ledere, en for hver bit, plus to handshake signaler, kaldet Strobe og Busy. Der er to spændingsniveauer, 0 (nul) volt som per defenition er digitalt nul, og +5 Volt, der per defenition er digitalt 1 (et). De 8 databit og Strobe er output fra afsenderen, der typisk er en computer, og altså input for modtageren, der typisk er en printer. Ingeniørfirmaet Synkro Side 15 af 32

16 Busy er output fra modtageren (printeren) og derfor input for afsenderen (computeren). Busy er aktiv lav, hvilket betyder, at hvis der ikke er spænding (lav = usand) så er modtageren ikke klar, modtageren er Busy, og det nytter ikke at forsøge at stoppe nogen data ind i modtageren, modtageren lytter ikke. Aktiv lav er naturligvis valgt ud fra, hvis modtageren er slukket, er der ikke noget signal der kan melde noget, Busy er derfor lav (Busy) og ingen forsøger at sende data til den, når den er slukket. Når modtageren er klar til at modtage 1 (en) byte, sætter modtageren Busy høj, og afsenderen kan nu sætte sine databit, når alle databit er sat og stabile, (dette er en elektronik overvejelse), sænker afsenderen strobe til lav, hvilket betyder, at nu, og ikke før, må modtageren læse databitne. Når modtageren har læst databitne, sætter modtageren Busy lav, og processen fortsætter til der ikke er mere at læse. Denne teknik kaldes hardware handshake, fordi synkroniseringen sker ved elektriske signaler. Hvis man ikke foretog nogen form for synkronisering, ville data gå tabt. 2.2 RS232 RS232 er en videreudvikling af det gamle fjernskriver system, oprindeligt udvidet fra et dataord på 5 bit, til et dataord på 7 bit, og senere 8 bit. RS232 er en protokol på det fysiske lag til seriel datakommunikation. RS232 er altså en byte orienteret seriel protokol. For at sikre korrekt modtagelse tilbyder protokollen en såkaldt paritetsbit, der vil finde en fejl i 50% af alle tilfælde, hvis der opstår en fejl. Denne teknik kaldes en fejldetekterende protokol. RS232 er altså en byte orienteret seriel protokol, med fejldetektering. I RS232 er 0 (nul) defineret til at være enhver spænding mellem +3 Volt til +15 Volt, modsat er enhver spænding mellem -3 til -15 Volt defineres som 1 (et). Spændinger mellem -3 Volt og +3 Volt må ikke forekomme, hvis de gør er data ubestemt, og vi har fejl. Ved 50 bps må bitlængden være: 1/50 sekund = 20 ms Ved en bps på bps må bitlængden være: 1/ = 52 µs Ingeniørfirmaet Synkro Side 16 af 32

17 Både hardware og software handshake Selv om RS232 i stor stil er erstattet af USB i PC verdenen, er protokollen stadig meget udbredt inden for teknisk IT. 2.3 USB USB er en seriel protokol, der har overtaget fra RS232 i mange brugermiljøer. 2.4 ISO Ethernet Coax længde versus tid? PRE: Preample, 7 gange SOF: Start Of Frame Delimiter 1 gang Payload: Data fra Data link laget 2.5 AX ISO Struktureret kabelsystem Den dyre del af en datainstallation er kabelanlægget, så for at sænke prisen på kabelanlæg etablerede det amerikanske telefon og data selskab AT&T i 1980'erne, et system de kaldte PDS Ingeniørfirmaet Synkro Side 17 af 32

18 (Premessis Distributed System), som egentlig bare var en forenkling af IBM's tilsvarende, men ret kostbare system Senere blev dette system standardiseret under ISO (Internationel Standardisation Organisation), som er et organ under FN (Forenede Nationer). Det geniale ved ISO systemet var, og er, at et (1) sæt kabler kan bruges til alting. Man skulle ikke længere trække et kabel for at forbinde en computer med en server, et andet kabel for at forbinde en computer med en printer, og et tredje kabel for at forbinde en telefon med telefonnettet. 2.7 Bluetooth 2.8 Afrunding Hvis du vi vide mere om forskellige teknikker på det fysiske lag er hardwarebogen et godt opslag: Ingeniørfirmaet Synkro Side 18 af 32

19 3 Data link laget På data link laget oprettes der en forbindelse mellem to enheder på samme lokalnetværk (LAN). 3.1 ISO Ethernet Framet for data link laget er vist i figur Figur DA: SA: Type: Payload: Destinations (modtager) Adresse længde 6 Byte Source (afsender) Addresse længde 6 Byte Oplyser typen af frame, længde 2 Byte Data fra IP laget, længde Byte CRC: Cyclic Redundans Code, fejldetekteringskode, længde 4 byte Afsender og modtager adresser på dette lag i denn protokol kaldes også MAC adresser, hvilket er en forkortelse for Media Access Control address. CSMA/CD: Carier Sence, Multible Access med Collision Detection, hvilket betyder: Før der sendes lyttes der på nettet, for at undersøge om der er nogen der sender, (Carier Sence), Der er mange der kan sende på det samme net (Multible Access), og hvis der detekteres en kollision (to eller flere sender samtidig) detekteres kollisionen, og der forsøges at sende igen. Max 5 lag switche Ingeniørfirmaet Synkro Side 19 af 32

20 3.2 ISO Bluetooth Dette er en standard for trådløs datakommunikation over korte afstande, udviklet på dansk initiativ, heraf navnet, fra Harald Blåtand. 3.4 AX25 AX25 er benyttet af radioamatører til et amatørbaseret universelt Internet, nettet rækker faktisk ud af atmosfæren, da der er flere satellitter i systemet. Ingeniørfirmaet Synkro Side 20 af 32

21 4 IP laget IP er en forkortelse for Internet Protokol, altså en protokol der forbinder netværk, ligesom intercitytog er tog der forbinder byer. IP lagets opgave er at skabe en forbindelse fra en host til en anden host, evt. over flere routere. 4.1 IP Frame IP Version: 4 bit, beskriver protokollens versionsnummer 4 = IPv4, 6 = IPv IP Notationsform / CIDR Måden vi beskriver en IP adresse på kaldes CIDR, hvilket er en forkortelse for Classless Inter- Domain Routing. Eksempel 1: /24 betyder de første 24 bit er fast, de resterende 8 kan variere, hvilket betyder vi har et subnet med 255 IP adresser, men her fragår 2 IP adresser er ikke en IP adresse, det er en broadcast og er ikke en IP adresse, men et netværk. Netmasken for dette net er , fordi de første 24 bit er faste, de sidste 8 bit er til hosts. Ingeniørfirmaet Synkro Side 21 af 32

22 Eksempel 2: /30 betyder de første 30 bit er fast, der er altså i alt 4 IP adresser til rådighed fra til , her er netværket og broadcast for det netværk. Netmasken for dette net er , fordi de første 30 bit er faste, de sidste 2 bit er til hosts. Hvis forskellige computere for et netværk ikke har orden i deres broadcast filter, vil der opstår netværksproblemer der kan have periodisk karakter. IP range Beskrivelse Reference /8 Denne host på dette net. RFC /8 Private netværk RFC /10 Shared Address Space (NAT) RFC /8 Loopback RFC /16 Lokalt link RFC /12 Private netværk RFC /24 IETF Protocol Assignments RFC /24 TEST-NET-1 RFC /24 IPv6 til IPv4 oversætter RFC /16 Private netværk RFC /15 Network benchmark tests RFC /24 TEST-NET-2 RFC /24 TEST-NET-3 RFC /4 IP Multicast RFC /4 Reservered for fremtidigt brug. RFC Broadcast, forwardes ikke. RFC 5735 For IPv6 er princippet det samme, dog skrives den normalt i Hexadecimal form, hvor hver byte er adskilt af et kolon. Eksempel: 2301:67a:51:1g0:0f:20:5:1/64. Vi vil ikke komme nærmere ind på IPv6. Ingeniørfirmaet Synkro Side 22 af 32

23 4.3 IP i praksis Her vil vi se på et eksempel på hvordan man kan konfigurere netværket på en Debian. Husk at slå network-manager fra, hvis den kører, ellers er det den der bestemmer. Eksempel på: /etc/network/interfaces auto lo iface lo inet loopback # auto eth0 # iface eth0 inet dhcp auto eth0 iface eth0 inet static address broadcast netmask network gateway dns nameservers I dette eksempel har vi først erklæret vores loopback interface, det er tilrådeligt altid at have et loopback interface. Derefter er der er erklæring for eth0 (det første kablede netværk på denne computer). Det er en erklæring om at starte netværket op ved at bede om en IP adresse hos en DHCP server ude på nettet, de 2 linier er udkommenteret, og ignoreres derfor af styresystemet. Derefter følger konfiguration af eth0, startende med linien auto eth0 det betyder denne konfiguration skal udføres ved start af computer. address Her defineres computerens IP adresse netmask Dette er netmasken for dette net. network Dette er netværket. broadcast Dette er broadcast adressen for dette net. gateway Dette er adressen på routeren ud af LAN'et. dns nameservers Dette er adressen på navneserveren. Det er ikke nødvendigt at at definere både netmasken, netværket og broadcast, da de kan udledes af hinanden, en er nok, men alle er taget med her her for eksemplets skyld. Ingeniørfirmaet Synkro Side 23 af 32

24 Opgave 4.3.1: Konfigurer 2 computere som følger: Computer 1: Adresse Broadcast Computer 2: Adresse Broadcast Lad hver af de to computere pinge hinanden på skift, og undersøg datapakkerne med en sniffer som eksempelvis tcpdump. Passer placeringen af IP adresserne? Opgave 4.3.2: Tilpas opgave 4.3.1, så computer 2 ændrer adresse til Kan de 2 computere nu pinge hinanden? Opgave 4.3.3: Tilpas opgave 4.3.2, så begge computere har broadcast adressen Kan de 2 computere nu pinge hinanden? Opgave 4.3.4: Dan en fil på 100 KByte, flyt den fra en computer til en anden, undersøg pakke fragmenteringen ved hjælp af en sniffer. a. Passer det et data link frame ikke må være større end Byte? b. Passer det et IP frame ikke må være større end Byte? Ingeniørfirmaet Synkro Side 24 af 32

25 5 TCP laget Ingeniørfirmaet Synkro Side 25 af 32

26 6 Applikationslaget Ingeniørfirmaet Synkro Side 26 af 32

27 7 Andet 7.1 Firewall Begrebet firewall kommer fra flyvningens verden. Helt op til midt i 1970'erne, var man så vand til en flymotor brød i brand ved almindelig drift, typisk fordi noget spildt olie antændtes, at man placerede en firewall (brandvæg) mellem motoren, og resten af flyveren. Derved kunne man opnå en brand ikke bredte sig ud over motorrummet, i motorrummet var det ikke noget væsentligt der tog skade af en brand, motoren er jo varm alligevel, og man kunne typisk starte motoren igen, når branden havde slukket sig selv på grund af manglende næring. Ovenstående problem var så udbredt, at for at krydse store øde områder, som Atlanten, skulle flyveren være udstyret med mindst 4 motorer, da man forventede der altid var mindst en motor der fejlede undervejs. I da er det tilladt at krydse store havområder med en enkelt motor, eller sagt på anden måde, man har nu så meget kontrol over motorteknologien, at man kan stole på motorene. En firewall til en computer fungerer efter samme princip. Fordi man ikke kan stole på styresystemet, er man nød til at bruge en firewall for at fange manglerne i styresystemet. IPTABLES 7.2 Virus tjekker Mange fejlmeldinger sløver agtpågivenheden, derfor databaseopslag, ingen forsøg på intilligense. 7.3 NAT Network Adreess Translation Ingeniørfirmaet Synkro Side 27 af 32

28 7.4 VLAN / Virtual Local Area Network Ingeniørfirmaet Synkro Side 28 af 32

29 Appendix A Kilder Ingeniørfirmaet Synkro Side 29 af 32

30 Appendix B Stikordsregister Stikordsregister 1 1 Terabyte...4 A Address...22 API...13 Applikation Programming Intertface...13 Applikationen...13 Applikationslaget...12, 13 Auto...22 Auto lo...22 B BF...8 Bit...4, 8, 14 Broadcast...6, 20, 22 Bus topologi...10 Busy...14 Byte...4, 5, 14 Bærefrekvens...8 Båndbredde...7 C Centronix...14 CIDR...20 CLI...2 Command Line Interfacet...2 CRC:...18 CSMA/CD...18 Cyclic Redundans Code...18 D DA...18 Data Link...12 Databit...14 Dataenhed...4 Datakommunikation...13 Debian...22 Det fysiske...12 DHCP...22 Digital Signal Processor...7 Dns-nameservers...22 DSP...7 Duplex...6 E Eth F Falsk...4 Fejldetekteringskode...18 Filter...21 Firewall...2 Fjernskriver...7 Frekvens...8 Frekvenser...6 Frekvensmultiplexning...8 Ftp...13 Fysiske lag...14 G Gateway...22 Gbps...4 Generisk...10 Gigabit...4 Gigabyte...4 H Halv duplex...6 Handshake...14 Hardware handshake...15 Hertz...7 Hirakisk topologi...10 Hosts...20 Høj...4 I Iface...22 Inet...22 Internet Protokol...20 Internet Protokol (IP)...12 IP...21 IP adresse...20 ISO K Kbps...4 Kilobi...4 Kilobit...4 Kommunikationsprotokollen...13 Ingeniørfirmaet Synkro Side 30 af 32

31 L Lag...13 LAN...9, 12 Lav...4 Linie...7 Local Area Network...9 Loopback...21, 22 M MAN...9 Mbps...4 Megabit...4 Megabyte...4 Mesh Topologi...10 Metropolitab Area Network...9 Modem...6 Multicast...6 Multiplexning...7 Multitasking...7 MUX...7 Muxer...8 N NAT...2 Navneserveren...22 Netmask...22 Netmasken...21, 22 Netværket...21, 22 Network...22 Network-manager...22 O Overhead...12 P Parallel...5, 14 Parallelt...8 Payload...16, 18 Pentabit...4 Pentabyte...4 Phased Locked Loop...7 PLL...7 PRE...16 Preample...16 Private netværk...21 Protokol...11 Protokollag...12 Punkt til punkt...9 R Regler...13 Ring Topologi...10 Routeren...22 Routning...12 Rx...6, 11 S SA...18 Sand...4 Seriel...5 Simplex...6 SOF...16 Start Of Frame Delimiter...16 Static...22 Stjernetopologi...10 Strobe...14 Subnet...20 Synkronisering...15 T Tbps...4 TCP/ IP...12 TCP/IP...13 Telefonlinie...7 Terabit...4 Terabyte...4 Tidsmultiplexning...8 Timingsdiagramme...14 Topologi...9 Transmission Control Protokol (TCP)...12 Tx...6, 11 Type...18 U Udkommenteret...22 W WAN...9 Wide Area Network...9 Wireless Local Area Network...9 WLAN / /etc/network/interfaces...22 Ingeniørfirmaet Synkro Side 31 af 32

32 Ingeniørfirmaet Synkro Side 32 af 32

NETVÆRKSKURSUS Oktober November 2014. jmt 07-11-2014

NETVÆRKSKURSUS Oktober November 2014. jmt 07-11-2014 1 NETVÆRKSKURSUS Oktober November 2014 jmt 07-11-2014 2 Netværkskursus 14 17 Oktober 2014 ETHERNET 99% af al datatrafik er på ETH standard http://standards.ieee.org/ https://www.ieee.org/ 802.3 er ETH

Læs mere

Ethernets placering i OSI modellen

Ethernets placering i OSI modellen Ethernets placering i OSI modellen Lag 7 Applikation Giver netværks adgang for programmer uden for OSI modellen fx til fil overførsel, regneark, ETB og terminal emulering. Lag 6 Præsentation Kode konvertering

Læs mere

Ethernet teknologi. - hvordan fungerer det? Netteknik 1

Ethernet teknologi. - hvordan fungerer det? Netteknik 1 Ethernet teknologi - hvordan fungerer det? Netteknik 1 Ethernet & OSI modellen Lag 7 Applikation Giver netværks adgang for programmer uden for OSI modellen fx til fil overførsel, regneark, ETB og terminal

Læs mere

Internet Protocol (IP)

Internet Protocol (IP) Internet Protocol (IP) IP protokollen: er arbejdsprotokollen i moderne netværks-kommunikation; al kommunikation går gennem den. adresserer pakkerne på lag 3 (netværkslaget). arbejder med forbindelsesløs

Læs mere

IT og økonomi. Lektionens emner. Hvorfor netværk? Lektion: N: Netværk

IT og økonomi. Lektionens emner. Hvorfor netværk? Lektion: N: Netværk IT og økonomi Lektion: N: Netværk Lektionens emner Hvorfor netværk? Typer af netværk Fysisk opbygning Netværksoperativsystemer Protokoller Internet baggrundsteknologi Basistjenester Sikkerhed Hvorfor netværk?

Læs mere

Ethernet & OSI modellen

Ethernet & OSI modellen Ethernet & OSI modellen Ethernet Ethernet er udviklet af Xerox i 70 erne og videre udviklet til Ethernet II af DEC og Xerox. Anvender CSMA/CD (Carrier Sense Multiple Access / Collision Detect. Protokollen

Læs mere

Datapakke. Data. Afsender. Modtager

Datapakke. Data. Afsender. Modtager Program Kl. 17,00 Opstart og velkomst fra afdelingen Kl. 17,15 Hvad er bredbånd og datakommunikation Kl. 18,00 Spisning Kl. 18,45 Film omkring, hvad er datakommunikation og netværksudstyr Kl. 19,30 Hvilke

Læs mere

Lidt om Bits & Bytes. Talsystemer

Lidt om Bits & Bytes. Talsystemer Lidt om Bits & Bytes En hurtig genopfriskning af: Bits, bytes, kilobytes Megahertz, bps, Bps... Tegnsæt, f.eks. Unicode Hvad er det og hvor bruges det? Moderne og gammelt IT udstyr snakker sammen via 0

Læs mere

Netværkstopologi. - Den logiske og den fysiske! Netteknik 1

Netværkstopologi. - Den logiske og den fysiske! Netteknik 1 Netværkstopologi - Den logiske og den fysiske! Netteknik 1 Netværkstopologi Topologi betyder geometri, dvs. netværkets udseende En introduktion til netværkets grundbegreber! Et firmanetværk LAN, baseret

Læs mere

Basal TCP/IP fejlfinding

Basal TCP/IP fejlfinding Basal TCP/IP fejlfinding Dette notat beskriver en række enkle metoder til fejlfinding på TCP/IP problemer. Metoderne er baseret på kommandoer, som er en fast bestanddel af Windows. Notatet er opbygget

Læs mere

TCP/IP stakken. TCP/IP Protokollen består af 5 lag:

TCP/IP stakken. TCP/IP Protokollen består af 5 lag: Trådløse netværk TCP/IP stakken TCP/IP er nok den mest benyttede netværks protokol. Protokollen har fået sit navn efter de to vigtigste protokoller i den : Transmission Control Protocol (TCP) og Internet

Læs mere

Network. Grundlæggende netværk. Region Syd Grundlæggende netværk

Network. Grundlæggende netværk. Region Syd Grundlæggende netværk Network Grundlæggende netværk Region Syd Grundlæggende netværk Basic Networking Nummeriske systemer Bits og bytes Ethernet (MAC Address etc.). IP Adressen/Subnet mask. ARP: Sammenspil imellem MAC og IP

Læs mere

Network. Grundlæggende netværk. Region Syd Grundlæggende netværk

Network. Grundlæggende netværk. Region Syd Grundlæggende netværk Network Grundlæggende netværk Region Syd Grundlæggende netværk Basic Networking Nummeriske systemer Bits og bytes Ethernet (MAC Address etc.). IP Adressen/Subnet mask. ARP: Sammenspil imellem MAC og IP

Læs mere

Netteknik 1. AMU kursus nr. 44947. Netteknik 1 (AMU 44947) - anvendelse af teknologier og begreber. Formålet med kursus

Netteknik 1. AMU kursus nr. 44947. Netteknik 1 (AMU 44947) - anvendelse af teknologier og begreber. Formålet med kursus Netteknik 1 - anvendelse af teknologier og begreber AMU kursus nr. 44947 Formålet med kursus Overblik over Internet teknologier Sammenhængen mellem TCP/IP net og Pc en Ethernet-teknologi Ethernet switches

Læs mere

Synkron kommunikation

Synkron kommunikation Synkron kommunikation Synkron kommunikation betyder, at kommunikationen foregår her og nu, med ingen eller kun lidt forsinkelse. De to kommunikatorer er synkrone de "svinger i samme takt". Et eksempel

Læs mere

VLAN - Virtual Local Area Network

VLAN - Virtual Local Area Network VLAN - Virtual Local Area Network - opdeling af LAN i mindre broadcast zoner Hvad er et VLAN? Virtuel switch, bestående af port 2, 5, 8 og 11 på fysisk switch VLAN s er en logisk opdeling af enheder eller

Læs mere

WAN s. - langdistance netværk! Netteknik 1

WAN s. - langdistance netværk! Netteknik 1 WAN s - langdistance netværk! Netteknik 1 Wide Area Network Hjemme arbejdsplads Hjemme arbejdsplads ISDN2 ISDN30 ISDN ISDN2 1 Mbps FRAME RELAY 512 Kbps Frederiskhavn - Filial RAS 512 Kbps Aarhus - Hovedkontor

Læs mere

LAN typer. 1. Ethernet (CSMA/CD - ISO 8802.3) Indholdsfortegnelse

LAN typer. 1. Ethernet (CSMA/CD - ISO 8802.3) Indholdsfortegnelse LAN typer Indholdsfortegnelse 1. ETHERNET (CSMA/CD - ISO 8802.3)... 1 2. TOKENRING (ISO 8802.5)... 3 3. ANDRE LAN TYPER... 6 1. Ethernet (CSMA/CD - ISO 8802.3) Ethernet blev først i 70 erne udviklet i

Læs mere

Rådgivning når viden gør en forskel

Rådgivning når viden gør en forskel 1 Rådgivning når viden gør en forskel Hvad siges der i medierne - 1 Computerworld d. 20 september 2010 2 Hvad siger medierne - 2 ZD- NET 9 august 2010 3 Agenda Opsummering på IPv4 Status på IPv4 Opsummering

Læs mere

Netkit Dokumentation

Netkit Dokumentation Netkit Dokumentation For at kunne installere Netkit på en linux maskine har vi benyttet os af nogle forskellige unix commands. Til brugen af Netkit brugte vi også kommandoerne der står med fed. cd - change

Læs mere

Deling i Windows. Netteknik 1

Deling i Windows. Netteknik 1 Deling i Windows - via Net eller Hjemmegruppe! Netteknik 1 Net historisk set Net - Network Basic Input Output System Giver - på en simpel og nem måde - mulighed for at dele ressourcer (filer, printere

Læs mere

Introduktion til computernetværk

Introduktion til computernetværk Introduktion til computernetværk 24. oktober 2011 Mads Pedersen, OZ6HR mads@oz6hr.dk Slide 1 Plan i dag Netværk generelt Lokalnet Internet Router Kabel/trådløs Firewall Lokal server (forward) Warriors

Læs mere

Netteknik 1. - anvendelse af teknologier og begreber. AMU kursus nr

Netteknik 1. - anvendelse af teknologier og begreber. AMU kursus nr Netteknik 1 - anvendelse af teknologier og begreber AMU kursus nr. 44947 Formålet med kursus Overblik over Internet teknologier Sammenhængen mellem TCP/IP net og Pc en Ethernet-teknologi Ethernet switches

Læs mere

Hvis du ønsker at tilgå Internet trådløst, skal du selv anskaffe dette udstyr. Det kaldes ofte et access point eller en trådløs router.!

Hvis du ønsker at tilgå Internet trådløst, skal du selv anskaffe dette udstyr. Det kaldes ofte et access point eller en trådløs router.! Internetopkobling Afd. 45 Som beboer på Afd 45, har du mulighed for at opnå Internetforbindelse gennem et stik i lejemålet. Denne vejledning gennemgår, hvordan du sørger for din PC eller Mac er korrekt

Læs mere

VLAN. - mange logiske net på ét fysisk! Netteknik 1

VLAN. - mange logiske net på ét fysisk! Netteknik 1 VLAN - mange logiske net på ét fysisk! Netteknik 1 Hvad er et VLAN? Virtual Local Area Network s er en logisk opdeling af enheder eller brugere og teknikken resulterer i et system der minder om IP adressering;

Læs mere

Dataanlæg, grundlæggende TCP/IP

Dataanlæg, grundlæggende TCP/IP Dataanlæg, grundlæggende TCP/IP INDHOLDSFORTEGNELSE Opgaver - Dataanlæg, dim. Af netværkskomponenter...3 Opgaver - Dataanlæg,opsætning af TCP/IP...25 Dataanlæg, dim.af netværkskomponenter ethernet...61

Læs mere

VLAN, Trunk & VTP. VLAN: Virtual Local Area Network

VLAN, Trunk & VTP. VLAN: Virtual Local Area Network (C) EC MID 2005 VLAN, runk & VP 2003 EC MID, Heh 1 VLAN: Virtual Local Area Network VLAN s er en logisk opdeling af enheder eller brugere VLAN s fungerer på OI lag 2 ( og 3 ) Opbygget af witche ( og Routere

Læs mere

M A D S L A R S E N, A S G E R B A L L E G A A R D & J O N A S K R O N B O R G R O S K I L D E T E K N I S K E G Y M N A S I U M.

M A D S L A R S E N, A S G E R B A L L E G A A R D & J O N A S K R O N B O R G R O S K I L D E T E K N I S K E G Y M N A S I U M. M A D S L A R S E N, A S G E R B A L L E G A A R D & J O N A S K R O N B O R G R O S K I L D E T E K N I S K E G Y M N A S I U M mininet EN ØVELSE I AT ETABLERE ET NETVÆRK S E R V I C E O G K O M M U N

Læs mere

VoIP. Voice over IP & IP-Telefoni. Lars Christensen & René Truelsen, Dec. 2004

VoIP. Voice over IP & IP-Telefoni. Lars Christensen & René Truelsen, Dec. 2004 VoIP Voice over IP & IP-Telefoni Lars Christensen & René Truelsen, Dec. 2004 Oversigt over foredrag VoIP I Dag Hvordan står tingene i dag? Netværksstrukturen for VoIP Benyttede VoIP-standarder/protokoller

Læs mere

Ethernet HUB s og Switche

Ethernet HUB s og Switche Ethernet HUB s og Switche - netværksenhederne på lag 2 Ethernet Repeater Repeateren er i dag en historisk enhed, men dens grundlæggende funktion finder man stadigvæk i nyere enheder. En repeater er en

Læs mere

Internettet Netværk. Hvad er netværk?

Internettet Netværk. Hvad er netværk? Internettet Netværk. Internettet består af mange selvstændige netværk som er koblet sammen. På yderste niveau har vi små lokale netværk, så lidt større netværk, nationale netværk og til sidst de internationale

Læs mere

VLAN. - mange logiske net på ét fysisk! Netteknik 1

VLAN. - mange logiske net på ét fysisk! Netteknik 1 VLAN - mange logiske net på ét fysisk! Netteknik 1 Hvad er et VLAN? Virtual Local Area Network s er en logisk opdeling af enheder eller brugere og teknikken resulterer i et system der minder om IP adressering;

Læs mere

Søren Guldbrand Pedersen Diverse noter til PC & Net 26-06- 2003 Side 2 af 8. TYPE - viser fil eller program på skærmen.

Søren Guldbrand Pedersen Diverse noter til PC & Net 26-06- 2003 Side 2 af 8. TYPE - viser fil eller program på skærmen. Diverse noter til PC & Net 26-06- 2003 Side 1 af 8 Forskellige DOS-kommandoer; C:\> (C:(>)) - Så styrer COMMAND.COM [PROMPT] Kommando fortolker C:\> [VERSION] - 1: Intern ordre 2: Extern ordre *.COM *.EXE

Læs mere

Signalopsamling i netværk. Kristen Nielsen @ TheCamp.dk 2015

Signalopsamling i netværk. Kristen Nielsen @ TheCamp.dk 2015 Signalopsamling i netværk Kristen Nielsen @ TheCamp.dk 2015 Signalopsamling i netværk Hvorfor er signalopsamling interessant Hvad er signalopsamling Hvad bruges signalopsamling til Hvordan kan signalopsamling

Læs mere

ADSL i TDC koncernen

ADSL i TDC koncernen i TDC koncernen Tor Ottens Product Manager TDC Internet www.zillion.dk (erhvervs produkter) www.opasia.dk (privat produkter) tjenester - Asymetric Digital Subscriber Line Teknologien tillader op til 800

Læs mere

UniLock System 10. Manual til COM Server CV72. Version 1.0 Revision 020610

UniLock System 10. Manual til COM Server CV72. Version 1.0 Revision 020610 UniLock System 10 Manual til COM Server CV72 Projekt PRJ149 Version 1.0 Revision 020610 COM Server CV72 giver mulighed for at tilslutte RS485 direkte til et 10Mbps Ethernet. I stedet for at kommunikere

Læs mere

Opsætning af internet gennem Bolignet-Aarhus

Opsætning af internet gennem Bolignet-Aarhus Opsætning af internet gennem Bolignet-Aarhus Denne vejledning er henvendt til brugere af computere, som benytter Windows XP som styresystem. Windows XP adskiller sig en del fra de øvrige styresystemer.

Læs mere

Forår 2012 - Firewalls

Forår 2012 - Firewalls Syddansk Universitet DM830 - Netværkssikkerhed Imada - Institut for matematik og datalogi Forår 2012 - Firewalls Forfatter: Daniel Fentz Johansen Alexei Mihalchuk Underviser: Prof. Joan Boyar Indhold 1

Læs mere

Netværksmålinger. - en introduktion! Netteknik

Netværksmålinger. - en introduktion! Netteknik Netværksmålinger - en introduktion! Netteknik TCP - IP - Ethernet DNS eksempel På en ældre Windows 7 pc sker følgende deault ved DNS opslag: HOSTS filen kigges igennem DNS + DNS Suffix checkes LLMNR aktiveres

Læs mere

Network. Netværks design. Region Syd Grundlæggende netværk

Network. Netværks design. Region Syd Grundlæggende netværk Network Netværks design Region Syd Grundlæggende netværk Emner Design Principper 3 lags modellen Core Distribution Access Netværks typer Egenskaber ved et netværk Design Principer Design Principer Hierarki

Læs mere

IPv6 sameksistens med IPv4. af Laurent Flindt Muller & Jakob Pedersen

IPv6 sameksistens med IPv4. af Laurent Flindt Muller & Jakob Pedersen IPv6 sameksistens med IPv4 af Laurent Flindt Muller & Jakob Pedersen Gennemgangsplan: Network Address Translation Protocol Translation (NAT-PT) - Motivation - IPv4 NAT - NAT-PT - Stateless IP/ICMP Translation

Læs mere

Undervisningen, H3. Hovedforløb 3. Total antal Lektioner. Operativsystemer 3. Netværk 3. Projekt. Områdefag: Netværk 3 36 18 54

Undervisningen, H3. Hovedforløb 3. Total antal Lektioner. Operativsystemer 3. Netværk 3. Projekt. Områdefag: Netværk 3 36 18 54 Undervisningen, H3 Hovedforløb 3 5 ugers varighed Netværk 3 Operativsystemer 3 Projekt Total antal Lektioner Områdefag: Netværk 3 36 18 54 Bundne specialefag: Operativsystemer 3 72 18 90 Fejlfinding 36

Læs mere

QoS Design overblik. QoS på L3

QoS Design overblik. QoS på L3 QoS Design overblik QoS på L3 Trafiktyper Voice Best-Effort QoS principper Agenda Klassifikation og mærkning Policing Queing. Lidt forkortelser BE Best Effort Efter bedste evne AF Assured Forwarding Sikret

Læs mere

Projektoplæg - AMU kursus 44953 - Netteknik - Server - Videregående

Projektoplæg - AMU kursus 44953 - Netteknik - Server - Videregående Velkommen til projektforløbet på Netteknik - Server - Videregående! Udarbejdet af: Anders Dahl Valgreen, mail adva@mercantec.dk, mobil 23 43 41 30 I dette projekt skal din gruppe i tæt samarbejde med resten

Læs mere

QoS Design overblik. Agenda. QoS på L3. Trafiktyper. QoS principper. Voice Best-Effort. Klassifikation og mærkning Policing Queing

QoS Design overblik. Agenda. QoS på L3. Trafiktyper. QoS principper. Voice Best-Effort. Klassifikation og mærkning Policing Queing QoS Design overblik QoS på L3 Trafiktyper Voice Best-Effort Agenda QoS principper Klassifikation og mærkning Policing Queing. 1 Lidt forkortelser BE Best Effort Efter bedste evne AF Assured Forwarding

Læs mere

Computer netværk og TCP/IP protokoller. dcomnet 1

Computer netværk og TCP/IP protokoller. dcomnet 1 Computer netværk og TCP/IP protokoller dcomnet 1 Maskinarkitektur.. fokus på intern organisation af en enkelt computer: dcomnet 2 Computer netværk.. kommunikation mellem maskiner forbindet i et netværk:

Læs mere

Introduktion til Quality of Service

Introduktion til Quality of Service Introduktion til Quality of Service Henrik Thomsen/EUC MIDT 2005 IP standard service IP er designet til best-effort services Best-effort: Transport af data efter bedste-evne IP er fra starten designet

Læs mere

Data kommunikation. Lkaa 2012

Data kommunikation. Lkaa 2012 Data kommunikation Lkaa 2012 Indholdsfortegnelse: Emne: Side: Repetition 2 TCP/IP s udvikling 11 IP og klasseopdelingen 29 IP og routingen 38 DNS introduktion 50 DHCP introduktion 63 OSI referencemodellen

Læs mere

AVR MP3 29-05-08 05576 Ingeniørhøjskolen i Århus Michael Kaalund

AVR MP3 29-05-08 05576 Ingeniørhøjskolen i Århus Michael Kaalund AVR MP3 29-05-08 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...2 2 Udviklingsmiljø...2 3 Beskrivelse af systemet...3 3.1 VS1001k...3 3.2 MP3 file formatet...6 4 Konklusion...6 5 Litteratur liste...6 6 Illustrations

Læs mere

Routeren. - og lag 3 switchen! Netteknik 1

Routeren. - og lag 3 switchen! Netteknik 1 Routeren - og lag 3 switchen! Netteknik 1 Routeren en introduktion NETVÆRK 10.0.0.0 NETVÆRK 192.168.1.0 E1 Router E0 S0 NETVÆRK 194.182.2.0 Grundlæggende LAN teknologi består af Ethernet switche der flytter

Læs mere

PNI/GRN - 1. kursusgang

PNI/GRN - 1. kursusgang Jens Myrup Pedersen Ass. Professor Networking and Security Center for Network Planning PNI/GRN - 1. kursusgang 10/17/2007 1 Struktur på kurset 5 Kursusgange (JMP 3 gange, JDN 2 gange). Form: 2x 45 minutters

Læs mere

Indholdsfortegnelse Netværk...2 Netværk i den virkelige verden...2 LAN, WAN og MAN...2 OSI-modellen...3 Talsystemer...3 Bits og bytes...

Indholdsfortegnelse Netværk...2 Netværk i den virkelige verden...2 LAN, WAN og MAN...2 OSI-modellen...3 Talsystemer...3 Bits og bytes... Indholdsfortegnelse Netværk...2 Netværk i den virkelige verden...2 LAN, WAN og MAN...2 OSI-modellen...3 Talsystemer...3 Bits og bytes...5 Introduktion til ethernet...5 Kabling af netværk...6 MAC-adresser...7

Læs mere

IP Telefoni En naturlig udvikling?

IP Telefoni En naturlig udvikling? IP Telefoni En naturlig udvikling? Internet telefoni IP Telefoni VoIP??? Lidt om gammeldags telefoni Definitioner Internet Telefoni IP Telefoni VoIP PSTN: Public Switched Telephone Network PSTN: Kredsløbs

Læs mere

Computer netværk og TCP/IP protokoller. dcomnet 1

Computer netværk og TCP/IP protokoller. dcomnet 1 Computer netværk og TCP/IP protokoller dcomnet 1 Maskinarkitektur.. fokus på intern organisation af en enkelt computer: dcomnet 2 Computer netværk.. kommunikation mellem maskiner forbindet i et netværk:

Læs mere

beskrivelse af netværket på NOVI

beskrivelse af netværket på NOVI beskrivelse af netværket på NOVI Beskrivelse af netværket på NOVI - NOVInet Indledning Som lejer/beboer på NOVI har man mulighed for at få virksomhedens computere tilsluttet det fælles netværk i NOVI Park

Læs mere

Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net

Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net Indholdsfortegnelse 1. PRÆAMBEL... 2 2. DEFINITIONER... 2 3. PRODUKTBESKRIVELSE... 3 3.1 Kundeinstallation... 3 3.2 Provisionering / aktivering...

Læs mere

Netværksovervågning og -administration

Netværksovervågning og -administration Netværksovervågning og -administration Network management (eng. ord for netværksovervågning og administration) er den brede betegnelse for styring og overvågning af alle netværksenheder og brugere. Enhederne

Læs mere

Kursushæfte til Netværk Grundlæggende

Kursushæfte til Netværk Grundlæggende Kursushæfte til Netværk Grundlæggende Hæftet her er beregnet som undervisningsmateriale på AMU efteruddannelseskurset Netteknik, Anvendelse af teknologier og begreber. Forfattere: Henrik Thomsen og Anders

Læs mere

IPv6 Hvor er vi i dag? Erik Løth el@nworks.dk

IPv6 Hvor er vi i dag? Erik Løth el@nworks.dk IPv6 Hvor er vi i dag? Erik Løth el@nworks.dk Om Nworks Historie: Økonomi: Etableret i 1999 af Henrik Blaaberg og Karsten Højer. Selvstændig virksomhed, som er 100% danskejet. Nworks medarbejderstab er

Læs mere

IP Modul report / Netværks software manual 1.0 Funktions beskrivelse:

IP Modul  report / Netværks software manual 1.0 Funktions beskrivelse: IP Modul E-mail report / Netværks software manual 1.0 Funktions beskrivelse: IP modulet anvendes til generering af e-mail alarm fra Fronti alarm-centraler samt fjernstyring af Fronti alarm-centraler via

Læs mere

Introduktion til BGP 4 Border Gateway Protocol version 4

Introduktion til BGP 4 Border Gateway Protocol version 4 Introduktion til BGP 4 Border Gateway Protocol version 4 Emner Hvad er BGP Autonome Systemer (AS) BGP grundlæggende Overvågning af BGP Hvad er BGP? Border Gateway Protocol BGP er beskrevet i to RFC er

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Firewall Erhvervsakademi Midtjylland

Indholdsfortegnelse: Firewall Erhvervsakademi Midtjylland Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Indledning:...3 Kort om Astaro Security Linux:...3 Hvad er en firewall?...4 Hvorfor skal man bruge en firewall?...4 Installation af Astaro Security Linux....5

Læs mere

Brugermanual. Wolfgang Wi-Fi Repeater

Brugermanual. Wolfgang Wi-Fi Repeater Brugermanual Wolfgang Wi-Fi Repeater Tak fordi du har valgt at købe en Wolfgang Wi-Fi Repeater. Vi opfordrer dig til at læse denne manual igennem inden produktet tages I brug. Information I denne brugervejledning

Læs mere

Netværksdesign I. Rasmus Elmholt Netværksdesign I Side 1 af 6 RaEl@mercantec.dk

Netværksdesign I. Rasmus Elmholt Netværksdesign I Side 1 af 6 RaEl@mercantec.dk Netværksdesign I Rasmus Elmholt Netværksdesign I Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse Målpinde...2 Undervisningsform...2 Aflevering...3 Skema...3 Tidsplan...3 Netværksdesign I...4 Indledning...4 Generel beskrivelse...4

Læs mere

Application Note: AN-Z05

Application Note: AN-Z05 Application Note: AN-Z05 Opsætning af zense PC-boks og LAN router for kommunikation via internettet. Indledning Dette dokument beskriver et eksempel på opsætning af PC-boksen, model PLM-2110ULT, til brug

Læs mere

Netværk 1 ifølge OSI modellen

Netværk 1 ifølge OSI modellen Netværk 1 ifølge OSI modellen APPLICATION PRESENTATION SESSION TRANSPORT DATA STREAM DATA STREAM DATA STREAM DATA DATA DATA APPLICATION PRESENTATION SESSION TRANSPORT NETWORK NETWORK HEADER DATA NETWORK

Læs mere

WEB Server og Ethernet Data Logger Lonbox PID4000

WEB Server og Ethernet Data Logger Lonbox PID4000 WEB Server og Ethernet Data Logger Lonbox PID4000 Åbne Netværk? LonMark XML/SOAP... FTP HTTP TCP IP UDP EIA852 IEC709.1 (LonTalk ) Ethernet WiFi (wireless) TP/FT-10 PL-20 Prolon Data Logger Udvikling Teknologi

Læs mere

VLAN. VLAN og Trunks. Region Syd Grundlæggende netværk

VLAN. VLAN og Trunks. Region Syd Grundlæggende netværk VLAN VLAN og Trunks Region Syd Grundlæggende netværk VLAN: Virtual Local-Area-Network VLAN s er en logisk opdeling af enheder eller brugere VLAN s fungerer på OSI lag 2 ( og 3 ) Opbygget af Switche ( og

Læs mere

SSSystems.local. Netværk. Sikkerhed. Webserver

SSSystems.local. Netværk. Sikkerhed. Webserver SSSystems.local Netværk Vi har valgt at bygge vores netværk på en måde der sikre at trafik fra DMZ en ikke kan komme ned til vores LAN. Både ved hjælp af firewall regler og NAT. Men for at sikre at vi

Læs mere

Spanning Tree. - mulighed for redundans på Ethernet! Netteknik 1

Spanning Tree. - mulighed for redundans på Ethernet! Netteknik 1 Spanning Tree - mulighed for redundans på Ethernet! Netteknik 1 Hvorfor Spanning Tree? Driftsikkerhed & redundans! Moderne firmanetværk kræver en større og større grad af stabilitet og driftsikkerhed,

Læs mere

Sydfyns Intranet A/S Fåborgvej 64 Svendborg 5700 fax 62 20 15 16 tlf 62 21 27 71 email sef@sef.dk web www.sef.dk

Sydfyns Intranet A/S Fåborgvej 64 Svendborg 5700 fax 62 20 15 16 tlf 62 21 27 71 email sef@sef.dk web www.sef.dk Sydfyns Intranet A/S Fåborgvej 64 Svendborg 5700 fax 62 20 15 16 tlf 62 21 27 71 email sef@sef.dk web www.sef.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 2 Installation... 2 - Enkeltbruger

Læs mere

Computerens Anatomi. Af Martin Arnetoft

Computerens Anatomi. Af Martin Arnetoft Computerens Anatomi Af Martin Arnetoft Moores lov Moores lov siger, at antallet af transistorer på et stykke hardware over 18 eller 24 måneder fordobles. Denne lov bruges til at beskrive udviklingen indenfor

Læs mere

HERNING TEKNISKE SKOLE HUBS,TRÅDLØS LAN

HERNING TEKNISKE SKOLE HUBS,TRÅDLØS LAN HUBS,TRÅDLØS LAN Trådløs LAN Behovet for kommunikation stiger, der bliver flere og flere stæder hvor det skal bruges. Ikke alle steder er lige tilgængelige og derfor er det trådløs LAN blevet skabt. Udviklingen

Læs mere

Sydfyns Intranet A/S Fåborgvej 44 5700 Svendborg cvr 27652328 Tlf. 62 20 11 20 Fax 62 20 15 16 support@sef.dk www.sef.dk

Sydfyns Intranet A/S Fåborgvej 44 5700 Svendborg cvr 27652328 Tlf. 62 20 11 20 Fax 62 20 15 16 support@sef.dk www.sef.dk Sydfyns Intranet A/S Fåborgvej 44 5700 Svendborg cvr 27652328 Tlf. 62 20 11 20 Fax 62 20 15 16 support@sef.dk www.sef.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 2 Installation... 2 - Enkeltbruger

Læs mere

G. SHDSL Bridge Modem Installation af CPE

G. SHDSL Bridge Modem Installation af CPE G. SHDSL Bridge Modem Indholdsfortegnelse: Indledning:... 2 Beskrivelse:... 2 Emballagens indhold:... 2 Udstyr:... 3 G.SHDSL modem kable:... 3 Installation af modem:... 4 Kontrol af modemmet:... 5 Forskel

Læs mere

Netteknik 1 Byg et netværk med SO-HO router Øvelse

Netteknik 1 Byg et netværk med SO-HO router Øvelse Netværk med Ethernet-kabler på SOHO router HOLD NUMMER: Beskrivelse Denne øvelse opbygger og tester trinvis et fysisk netværk med 2 Pc er, en SO-HO router, en Internetadgang samt diverse Ethernet-kabling.

Læs mere

IP version 6. Kapitel 1:Introduktion til IPv6. Ikke flere IP adresser?

IP version 6. Kapitel 1:Introduktion til IPv6. Ikke flere IP adresser? IP version 6 Kapitel 1:Introduktion til IPv6 Baseret på bogen: Cisco Self-study: Implementing Cisco IPv6 Networks Henrik Thomsen V1.0 Ikke flere IP adresser? 1 IPv4 BGP prefixes I routetabellen http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/ce/bgp_table_growth.svg/1000px-bgp_table_growth.svg.png

Læs mere

Netværkslaget Rutning og sammenkobling

Netværkslaget Rutning og sammenkobling Roskilde Universitetscenter, Datalogisk Afdeling E-mail: ncjuul@acm.org Netværkslaget Rutning og sammenkobling Niels Christian Juul Mandag den 2. oktober 2000 Tanenbaum: CN kap. 5 5.1, 5.2, 5.4 Copyright

Læs mere

Huset 2 overblik 4 Følgende kamera systemer kan linkes til DBM 6000 : Avermedia, Dallmeier, GeoVision, Milestone, Mirasys, Seetec, VisiMAX Kameraet kan tilgåes via installations vinduet, bygningstegningen

Læs mere

SIGN-OFF DOKUMENT. Dokumentet faxes, mailes eller sendes retur til: www.sharpaarhus.dk support@sharpaarhus.dk KUNDE OPLYSNINGER SALGSKONSULENT PRODUKT

SIGN-OFF DOKUMENT. Dokumentet faxes, mailes eller sendes retur til: www.sharpaarhus.dk support@sharpaarhus.dk KUNDE OPLYSNINGER SALGSKONSULENT PRODUKT SIGN-OFF DOKUMENT KUNDE OPLYSNINGER SALGSKONSULENT PRODUKT Dokumentet faxes, mailes eller sendes retur til: 87 430 44086 222 740 www.sharpaarhus.dk support@sharpaarhus.dk KUNDEKONFIGURATION PRINT SERVER

Læs mere

Computer Literacy. En stationær bordmodel. En Bærbar Notebook, Labtop, Slæbbar, Blærebar mm.

Computer Literacy. En stationær bordmodel. En Bærbar Notebook, Labtop, Slæbbar, Blærebar mm. Computer Literacy Computer Literacy handler om at forstå hvad computer (hardware) og software kan gøre. Denne præsentation fokuserer kun på hardware februar 2002 Computerliteracy -hardware (15 dias) 1

Læs mere

Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank

Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank Af BEC og FortConsult, januar 2005. Hvad kan du konkret gøre for at beskytte din pc? Målgruppe Denne vejledning er skrevet

Læs mere

Trådløst netværk radiobølger

Trådløst netværk radiobølger Trådløst netværk radiobølger Markedet for trådløst udstyr udvikler sig væsentligt hurtigere end andre markedssegmenter indenfor LAN-udstyr (Local Area Network). De fleste produkter på markedet er baseret

Læs mere

Cisco ASA 5505. Vejledning. Opsætning af DMZ-zone

Cisco ASA 5505. Vejledning. Opsætning af DMZ-zone Cisco ASA 5505 Vejledning Opsætning af DMZ-zone Hvad er en DMZ-zone??? En demilitariseret zone eller ingen mands land! http://en.wikipedia.org/wiki/dmz_%28computing%29 3-legged network DMZ Dual firewall

Læs mere

BiPAC 7402VL/VGL/VGP. VoIP/(802.11g) ADSL2+ Router. Kom hurtigt i gang

BiPAC 7402VL/VGL/VGP. VoIP/(802.11g) ADSL2+ Router. Kom hurtigt i gang BiPAC 7402VL/VGL/VGP VoIP/(802.11g) ADSL2+ Router Kom hurtigt i gang Billion VoIP/(802.11g) ADSL2+ Router Bemærk Se online-vejledningen, hvis du vil have mere udførlig vejledning i konfiguration og brug

Læs mere

Undgå DNS Amplification attacks

Undgå DNS Amplification attacks Undgå DNS Amplification attacks 29. november 2013 Til: Den it-sikkerhedsansvarlige Resumé Center for Cybersikkerhed har i den seneste tid set flere DDoS-angreb mod danske myndigheder og private virksomheder.

Læs mere

Installationsvejledning til Countertop ict220e

Installationsvejledning til Countertop ict220e Installationsvejledning til Countertop ict220e Nets Denmark A/S Energivej 1 DK-2750 Ballerup www.terminalshop.dk Doc. version 1.0 (2013-09-27). Software version 3.45. Vare nr.: R336-0124 1. Indledning

Læs mere

Sikker netværkskommunikation

Sikker netværkskommunikation Eksamensprojekt IT Sikker netværkskommunikation Af Nicklas Bo Jensen Klasse 3.4 RTG Vejleder: Piotr Dzierzynsky Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Netværk... 4 Sniffing... 4 Løsning... 6

Læs mere

Teknisk beskrivelse til TDC Managed Firewall

Teknisk beskrivelse til TDC Managed Firewall Teknisk beskrivelse til TDC Managed Firewall Indhold 1. Firewall profiler for TDC Managed Firewall 2. White liste over printere 1. Firewall profiler for Managed Firewall Standard firewall profilerne bygger

Læs mere

IP Telefoni II. IP Telefoni introduktion II. TDC IP telefoni Scale

IP Telefoni II. IP Telefoni introduktion II. TDC IP telefoni Scale IP Telefoni II IP Telefoni introduktion II TDC IP telefoni Scale Digital kodning af lyd til telefoni med PCM. PCM er den mest almindelige kodning af lyd til telefoni. Anvender Nyquists teori: For at opnå

Læs mere

Introduktion til FoIP (Fax over IP)

Introduktion til FoIP (Fax over IP) Introduktion til FoIP (Fax over IP) Henrik Thomsen/EUC MIDT 2007 Standarder T.30 Almindelig fax over det offentlige telefonnet Foregår i sand tid. Kvittering for modtagelse Fax Pass-Through To Analoge

Læs mere

Multiguide til C903IP

Multiguide til C903IP Multiguide til C903IP Om IP kameraer For at kunne installere et IP kamera er det vigtigt at vide, at der finder flere forskellige slags IP adresser: - Den eksterne IP adresse har du fået tildelt af din

Læs mere

Oversigts billedet: Statistik siden:

Oversigts billedet: Statistik siden: 1 Tilslutning: Tilslut et nætværks kabel (medfølger ikke) fra serverens ethernet port til din router. Forbind derefter bus kablet til styringen, brun ledning til kl. 29, hvid ledning til kl. 30 Forbind

Læs mere

IP Telefoni. Funktion, teknologier & begreber. En introduktion!

IP Telefoni. Funktion, teknologier & begreber. En introduktion! IP Telefoni Funktion, teknologier & begreber En introduktion! En naturlig udvikling? Indhold Internet telefoni IP Telefoni VoIP??? Først lidt om gammeldags telefoni: PSTN eller POTS Og så en definition

Læs mere

Kommunikationsprotokoller Summit06 worksession. Lisa Wells Datalogisk Institut Aarhus Universitet

Kommunikationsprotokoller Summit06 worksession. Lisa Wells Datalogisk Institut Aarhus Universitet Kommunikationsprotokoller Summit06 worksession Datalogisk Institut Aarhus Universitet Plan Kort introduktion til protokoller Protokoller i ISIS Katrinebjerg projekter Internet-baseret trådløs telefoni

Læs mere

Industriel Ethernet, profinet

Industriel Ethernet, profinet Industriel Ethernet, profinet Side 2 af 84 Forord Forord Industriel Ethernet, profinet kompendiet anvendes som teoribog og opgavekompendie på efteruddannelserne: 40132 Installation/idriftsættelse ethernet

Læs mere

Bredbånd. Vejledning til opsætning af bredbåndsmodem Pace V5500

Bredbånd. Vejledning til opsætning af bredbåndsmodem Pace V5500 Bredbånd Vejledning til opsætning af bredbåndsmodem Pace V5500 120911 Indhold Kapitel 1 Kom godt i gang Introduktion Klargør udstyr til installation Find en passende placering Kapitel 2 Installer dit bredbåndsmodem

Læs mere

EFU INDHOLDSFORTEGNELSE

EFU INDHOLDSFORTEGNELSE Dataanlæg, switch INDHOLDSFORTEGNELSE Redundante netværk...3 Spanning Tree protokollen...9 Multilayer switching...29 Dataanlæg - Switch - Højhastighedsporte...55 Dataanlæg - Opsætning af trunking VLAN...59

Læs mere

VPN-klienten SecureClient for TDC Managed Firewall

VPN-klienten SecureClient for TDC Managed Firewall Installationsvejledning VPN-klienten SecureClient for TDC Managed Firewall Denne installationsvejledning beskriver, hvordan Check Point s VPN-klient SecureClient (version NGX R60) installeres. Med SecureClient

Læs mere

Workshops om netværk

Workshops om netværk Workshops om netværk 1. Intro + netværkslag 2. Transportlag 3. Socket programmering 4. TBA Se evt. www.control.aau.dk/~jens/teaching/itc_2011 Sådan virker Internettet Jens Myrup Pedersen Lektor, jens@es.aau.dk

Læs mere