PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

Transkript

1 København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver opgaver og ansvar for henholdsvis praktiksted, studerende og uddannelsesinstitution i forbindelse med praktikuddannelsen. Ifølge 14 skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse og en uddannelsesplan for de tre praktikperioder. Dette dokument er en skabelon for praktikstedernes udarbejdelse af deres egen praktikstedsbeskrivelse. Formålet med praktikstedsbeskrivelsen er at kvalificere grundlaget for den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikken. Beskrivelsen skal i en relativ kort og overskuelig form give en introduktion til praktikstedet en introduktion, som den studerende kan anvende både i forbindelse med valg af praktiksted, som forberedelse til forbesøget og som en del af grundlaget for udarbejdelse af læringsmål. Desuden skal beskrivelsen af praktikstedets specialiseringsmuligheder anvendes i forbindelse med den studerendes specialisering i 3. praktikperiode. For både den studerende og praktikstedet tjener praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen for de tre praktikperioder til en konkretisering og synliggørelse af de læringsmulighder, praktikstedet kan tilbyde. For praktikstedet kan selve udarbejdelsen dermed bidrage til en afklaring af, hvordan man som praktiksted kan understøtte den studerendes læreproces i praktikken. Region Hovedstadens Praktikpladsforum (PPF) og Professionshøjskolen UCC's praktikkoordinatorer har i samarbejde udarbejdet denne reviderede skabelon og begge parter anbefaler anvendelse af denne skabelon, som er mere overskuelig i sin opbygning og i højere grad svarer til bekendtgørelsens bestemmelser. De udfyldte skabeloner indsendes elektronisk til den uddannelsesinstitution, man samarbejder med og til tilhørskommunen 1. Praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen vil løbende skulle justeres og revideres for at indfange de forandringer, der sker på praktikstedet som følge af ændringer i brugergruppen, ændringer i personalegruppen og ændringer i praktikstedets opgaver og mål. Vær opmærksom på at praktikstedsbeskrivelserne skal kunne offentliggøres (f.eks. på internettet). De skal derfor overholde gældende lov, regler og bestemmelser om offentliggørelse om personlige oplysninger, samt i øvrigt iagttage almindelige etiske hensyn. 1 En central praktikpladsbase for hele UCC er p.t. under oprettelse. Når den er etableret, vil praktikstedsbeskrivelser og uddannelsesplaner fra samtlige praktiksteder i Region Hovedstaden blive samlet der. 1

2 Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan Særlige forhold Forbesøg Praktikvejledning Organisering af kontakten til uddannelsesinstitutionen Linjefag Specialisering 1. Praktikperiode 2. Praktikperiode 3. Praktikperiode C. Praktikstedets specialiseringsmuligheder Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer A. Beskrivelse af praktikstedet Praktikstedsbeskrivelsen skal indeholde en beskrivelse af praktikstedets formål samt en karakteristik af praktikstedets brugergruppe og pædagogiske arbejdsmetoder. Skabelonen indeholder desuden en række felter til øvrige relevante oplysninger. B. Uddannelsesplan for de tre praktikperioder Skabelonen indeholder først en række felter til beskrivelse af generelle aspekter omkring praktikken: Særlige forhold Forbesøg Praktikvejledning Organisering af kontakten til uddannelsesinstitutionen Linjefag Specialisering Derefter følger uddannelsesplanen for de tre praktikperioder. 2

3 Praktikstedets opgave er at beskrive den pædagogiske praksis i relation til de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er) 2 : Hvad er det, der kendetegner det pædagogiske arbejde i forhold til netop disse indholdselementer, hvordan kommer de til udtryk i det daglige arbejde, og hvilke overvejelser og pædagogiske begrundelser ligger bag? Illustrér gerne med konkrete eksempler. Ligeledes er det praktikstedets opgave at beskrive og konkretisere, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål 3, dvs. hvor og hvordan den studerende kan indgå og deltage i den pædagogiske praksis, opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis etc. Det kan derfor også være relevant at præcisere og afgrænse, hvilke områder og opgaver den studerende evt. ikke vil kunne indgå og deltage i. C. Praktikstedets specialiseringsmuligheder I skabelonens sidste del skal praktikstedet beskrive stedets specialiseringstilbud inden for et eller flere af følgende områder: Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Praktikstedet skal altså udarbejde mere detaljerede beskrivelser af stedets daglige pædagogiske arbejde inden for et eller flere af disse områder, dvs. uddybede beskrivelser af brugergruppen og dens livsbetingelser, behov og udviklingsmuligheder samt af den pædagogiske indsats i forhold til denne gruppe. Udgangspunktet for beskrivelserne er de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF erne), både de generelle, som gælder for alle tre specialiseringsområder, og de specifikke, som er knyttet til de enkelte områder. CKF'erne og de faglige kompetencemål fremgår af skabelonen. Illustrér gerne med eksempler. 2 De Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (CKF'erne) betegner praktikkens indholdsaspekter, jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. 3 De faglige kompetencemål angiver, hvilke konkrete færdigheder og kompetencer, den studerende skal tilegne sig og udvikle gennem praktikforløbet, jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. 3

4 BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET INST. NR.: (indsættes af uddannelsesinstitutionen) PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Botilbudet Skovdiget Skovdiget Bagsværd INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING INSTITUTIONSTYPE ANTAL VOKSNE ALDERSGRUPPE AFDELINGER ÅBNINGSTIDER Døgntilbud for voksne med autisme spektrum forstyrrelse Døgnåben ANSATTE PERSONALENORMERING FAGGRUPPER OG FUNKTIONER 8 fastansatte 6 uddannede pædagoger, 1 stedfortræder, 1 leder KONTAKTPERSON FOR PRAKTIKKEN Anne Nyborg Kemp Dato for udfyldelse: Marts 2013 Udfyldt af: Anne Nyborg Kemp 4

5 PRAKTIKSTEDETS FORMÅL Lovgivning, servicemål, virksomhedsplan etc. Service loven 108. Selvejende botilbud med driftoverenskomst med Gladsaxe kommune. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS BRUGERGRUPPE Beboerne har alle en diagnose inden for autisme spektrum forstyrrelser KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS ARBEJDSMETODER Den pædagogiske praksis og begrundelserne herfor Vi arbejder struktureret og efter en foreliggende aktivitetsplan. Hverdagene er på forhånd planlagt, hvor weekenderne planlægges sammen med de beboere der er på Skovdiget den pågældende weekend. Vi arbejder både med nedskrevne aktivitetsplaner, men også med digitalt visualisering (Memo Active) og andre typer billedmateriale. PRAKTIKSTEDETS STRUKTUR OG ORGANISERING Alders-, stue-, afdelings-, funktionsopdeling Skovdiget er beliggende i en almindelig villa. Skovdiget er beboernes hjem og indrettet herefter. Beboerne har deres eget værelse og deler derudover badeværelser, køkken og stue. PRAKTIKSTEDETS LEDELSES- OG PERSONALESTRUKTUR Ledelsesgrundlag, beslutningskompetencer etc. Vi arbejder med en åben ledelsesstruktur, hvor alle så vildt det er muligt, er med til at træffe beslutningerne. Ledelsen har det overordnede ansvar og i sidste ende den endelige beslutningskompetence. INTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets personalesamarbejde, mødestruktur, sociale arrangementer, m.v. Der foreligger personalemøder 3 onsdage om måneden fra kl gange om året afholdes der pædagogiske dage. Minimum 4 gange om året afholdes der Med-møder. Derudover er der løbende supervision. 3 gang om året er der sociale arrangementer med de pårørende: forældremøde, sommerfest og julemiddag. EKSTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets samarbejde med andre faggrupper/professioner Skovdiget samarbejder med beboernes beskyttede værksteder. Der er tilknyttet en psykiater samt en supervisor, der kommer løbende. Vi har efter behov, løbende kontakt med beboernes pårørende. Vi samarbejder med Gladsaxe kommune, med hvem vi har driftoverenskomst med. 5

6 ØVRIGE FORHOLD Regler vedr. straffeattest, børneattest, tavshedspligt, oplysningspligt, magtanvendelse mv. Vi forventer en ren straffeattest og indhenter straffeattester på alle vores medarbejdere. Den studerende vil blive gjort opmærksom på tavshedspligt og regler for magtanvendelse. A. UDDANNELSESPLAN Har praktikstedet flere afdelinger, som modtager studerende i praktik, udfyldes en uddannelsesplan for hver afd. SÆRLIGE FORHOLD DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET Tilknytning til gruppe/stue/afdeling Skovdiget har kun 1 afdeling. FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDES FORUDSÆTNINGER Det forventes at den studerende kan arbejde struktureret efter en allerede tilrettelagt plan. Kan arbejde efter en skiftende vagtplan, med skiftevis dag og aftenvagter, samt hver anden weekend og helligdage. Kan kommunikere respektfuld med beboerne, med hensyn til deres handicap. Kan være alene med beboerne (Vagter bliver ikke planlagt, så den studerende arbejder alene, men der forekommer tidspunkter på en vagt, hvor det er nødvendigt at den studerende kan være alene med beboerne). At have kørekort er ikke en forudsætningen, men en klar fordel. ARBEJDSPLAN FOR DEN STUDERENDE Den studerendes arbejdstider ligger inden for tidsrummet Morgenvagter ligger fra 7-15, men kan være kortere. Aftenvagter hedder Den studerende har aldrig rådigheds/døgnvagter. Den studerende skal arbejde hver anden weekend samt i helligdage. ARRANGEMENTER/MØDER, SOM DEN STUDERENDE SKAL DELTAGE I Den studerende skal deltage i personalemøder, Med-møder, supervision samt pædagogiske dage. Hvorvidt den studerende skal deltage i de sociale arrangementer med de pårørende er afhængigt af vagtplanen. 6

7 TILBUD TIL DEN STUDERENDE Det er muligt at besøge beboernes arbejdspladser. Gladsaxe kommune tilbyder undervisningsdage for alle studerende i kommunen, hvor forskellige emner bliver taget op. Der kommer en oversigt efter praktikkens start. Den studerende har, hvis muligheden byder sig, lov til at deltage i møder vedrørende beboerne, dvs. min plan møder, møder med psykiater, beskyttede værksteder samt med beboernes pårørende. FORBESØG FORBESØGETS TILRETTELÆGGELSE Hvordan er forbesøget tilrettelagt og hvem deltager? Ved forbesøget forventer vi at se den studerendes praktikdokument, samt blive informeret om den studerendes erfaring og faglige baggrund. Vi viser rundt på Skovdiget og forklare nærmere hvad arbejdet går ud på og hvad det betyder at arbejde med denne gruppe mennesker. Det er vigtigt at begge parter fortæller om deres forventninger. PRAKTIKVEJLEDNING PRAKTIKVEJLEDERENS KVALIFIKATIONER OG FORUDSÆTNINGER Hvem er praktikvejleder(e), og hvilken uddannelsesmæssig baggrund har vedkommende? Anne Nyborg Kemp, uddannet pædagog i 2003, arbejdet på Skovdiget siden 2003 Susanne Westphall Gardner, uddannet pædagog i 1997, arbejdet på Skovdiget siden 2001 ORGANISERING AF PRAKTIKVEJLEDNING Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Den studerende har ikke alle sine vagter med sin vejleder, derfor benytter vi løbende vejledning fra alle kollegaer, samt fast vejledning med praktikvejlederen. Praktikvejledningen er tilrettelagt minimum 1 måned i forvejen. Oftest ligger vejledning om onsdagen fra kl Det forventes at den studerende give et referat af vejledningen til resten af personalegruppen på personalemøderne, så alle ved hvad den studerende har fokus på. Efter aftale og interesse, er der mulighed for at lave aftaler med Tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant, stedfortræder, medicinansvarlig, EKJ ansvarlig og leder angående deres forskellige roller på arbejdspladsen. 7

8 PRAKTIKDOKUMENTET Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Ved vejledningstimerne vil der blive taget udgangspunkt i de læringsmål den studerende har. Desuden vil der bliver planlagt ud i fremtiden, hvordan den studerende kan opnå sine mål. Praktikdokumentet vil blive inddraget i forhold til den studerendes erfaring og viden indenfor området. Vi vil se på hvad den studerende har gennemgået i CKFér for de foregående praktikker og evt. følge op på disse områder. CKFér for den aktuelle praktik vil selvfølgelig også blive gennemgået. ORGANISERING AF KONTAKTEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONEN Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen Godkendelse af læringsmål jf. 15 stk. 2 Hvordan og hvornår finder det sted? I samarbejde med den studerende indenfor de første 3 uger af praktikken. Udtalelse jf. 14, stk. 3 Hvordan og hvornår finder det sted? Udarbejdes af praktik vejlederne efter samtale med den studerende. Senest 2/3 af praktik perioden. Afsluttende evaluering og indstilling jf. 22 Hvordan og hvornår finder det sted? Udarbejdes af praktik vejlederne efter samtale med den studerende. Senest 3 uger inden praktikken afsluttes. LINJEFAG Hvilke linjefagsområder er der fokus på, og hvordan arbejdes der med dem? SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE 8

9 Vi har på Skovdiget fokus på sund kost og har derfor en planlagt madplan, så vi er sikre på, at beboerne få deres ernæringsbehov dækket. Vi er også opmærksomme på vigtigheden af, at beboerne få brugt deres krop og får bevæget sig. UDTRYK, MUSIK OG DRAMA VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK SPECIALISERING Inden for hvilke områder kan praktikstedet tilbyde specialiseringsmuligheder? Uddybes i skemaet vedr. specialiseringsmuligheder sidst i skabelonen BØRN OG UNGE MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE X MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER 1. PRAKTIKPERIODE Skovdiget modtager ikke praktikanter i 1. praktikperiode. 2. PRAKTIKPERIODE 9

10 CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Skovdigets opgaver er at tilbyde et botilbud der arbejder individuelt og målrettet til mennesker med ASF (autisme spektrum forstyrrelse) Skovdiget arbejder ud fra tanken om, at skabe en forudsigelige ramme for beboernes liv, hvor indholdet kan/skal varierer individuelt efter ønsker, formåen og interesser. Skovdigets målgruppe er voksne med diagnosen ASF. Mennesker med ASF har behov for en struktureret hverdag, med genkendelighed og en vis form for ensformighed. Mennesker med ASF har svært ved at aflæse andre mennesker, situationer og kan have svært ved at forstå betydningen af det verbale sprog, derfor arbejder Skovdiget med forskelligt visuelt materiale (billeder, piktogrammer, afkrydsnings skemaer mv.) I arbejdet med mennesker med ASF skal man være meget konkret både i sit kropssprog og verbalt. Skovdiget er et botilbud, men bliver betragtet som beboernes hjem. Skovdiget respekterer beboernes forskelligheder og i vores arbejde tager vi udgangspunkt i beboerens forskellig behov for hjælp. Vi mener det er vigtigt at arbejde med medinddragelse og respekt, og vi kræver det af beboerne som de hver især magter. Vi forventer at den studerende er aktiv deltagende i personale møder og andre relevante møder, der måtte afholdes på Skovdiget i praktikperioden. Det er vigtigt at den studerende deltager i pædagogiske diskussioner og Skovdiget sørge for at den studerende bliver inddraget i beslutninger, udvikling og dokumentation af dette. 10

11 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis d) i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår e) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse f) Internt og eksternt samarbejde 11

12 På Skovdiget er vi en lille personale gruppe, der har en stor arbejdsmoral og som hjælper hinanden såvel pædagogiske som personligt. Vi passer på hinanden og værner om sammenholdet. Skovdiget er beboernes hjem og det er med det udgangspunkt at vi arbejder. Skovdiget er et selvejende botilbud med overenskomst med Gladsaxe kommune. Skovdiget har sin egen bestyrelse. Vi arbejder med en åben ledelsesstruktur, hvor alle så vildt det er muligt, er med til at træffe beslutningerne. Ledelsen har det overordnede ansvar og i sidste ende den endelige beslutningskompetence. Vi samarbejder fast med Psykiater, sagsbehandler, Gladsaxe kommune, beboernes pårørende, beboerens beskyttede værksteder (beboerens arbejdspladser) Indenfor det sidste år har vi ligeledes haft et samarbejde med: Kommunikationscenteret i Hillerød, en sexolog fra center for autisme, konsulent fra center for autisme og VISO. Vi indhenter løbende hjælp fra andre instanser hvis det er vigtigt i udførelsen af vores arbejde. 2. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde Deltage aktivt på personalemøderne og i de pædagogiske diskussioner. Deltage i videreudviklingen af aktivitetsplaner og vejledninger. Observerer og dokumenterer beboernes dagligdag og komme med evt. gode ide til ændringer i dagligdagen. 12

13 Deltage i udviklings- og forandringsprocesser Indgå i udviklingen af Memo Active og andet billedmateriale. Deltage på min plan møder. Deltage aktivt på personalemøderne Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer Den studerende kan selv planlægge, dokumentere og udføre et forløb med en beboer, med hjælp og vejledning fra sine kollegaer. Dokumentere og formidle pædagogisk praksis Den studerende skal bruge sin logbog til at beskrive observationer og det forventes at den studerende give et resume af den sidste vejledning samt over hvilke processer den studerende arbejder med pt. Til hvert personalemøde. Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Den studerende skal bruge sin logbog til at beskrive alle refleksioner han/hun måtte have. Skovdiget skaber en åben vejledning, hvor det vil være muligt for den studerende at snakke om svære og evt. sårbare emner, hvad enten det er en kritik af Skovdiget eller en selvkritik der er tale om. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 2. praktikperiode Uta Frith: Autisme- en gådes afklaring Theo Peeters: Autisme- medicinske og pædagogiske aspekter Historien om manden med hunden Andy Højholdt: Den tværprofessionelle praktikker Se for brugervejledning til Memo Active 3. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession 13

14 b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, d) herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder e) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces f) og professionens historiske og kulturelle udvikling g) Professionsbevidsthed og -identitet h) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Skovdigets arbejdsområde består i, at skabe en forudsigelig ramme for beboernes liv, hvor indholdet kan/skal varierer individuelt efter ønsker, interesser og formåen. Det er Skovdigets opgave at sørge for at beboerne bliver mødt med respekt og har medindflydelse på deres eget liv. Skovdiget er først og fremmest beboerens hjem og beboerne er selv med til at opretholde de daglige gøremål. Som oftest foregår det med verbal eller visuel vejledning men nogen gange også ved fysisk hjælp. Det er personalets opgave, at sørge for at der bliver krævet lige præcis det af beboeren som vedkommende magter, men også at forsøge at se de udviklingsmuligheder der er for den enkelte. Det er vigtigt i arbejdet med mennesker med ASF, at man går langsomt frem og ikke skaber for meget urolighed eller forvirring for personen, når man laver ændringer i vedkommendes liv. Rammen for beboernes liv skal helst forblive forudsigelig, mens indholdet godt kan ændres så der også sker en udvikling. Baggrund for diagnosen Det var først i 1943, da den amerikanske børnepsykiater Dr. Leo Kanner ( ) udgav et studie af elleve børn, som han betegnede med diagnosen autisme, at tilstanden fik et navn. Næsten samtidig, i 1944, observerede den østrigske børnelæge, Hans Asperger ( ), en lille flok drenge. De udviste samme træk som Kanners børn, men var normaltbegavede. Det var dog først i 1991, at Aspergers undersøgelse blev oversat til engelsk af den amerikanske psykolog Lorna Wing, og først i 1994 blev Aspergers syndrom en officiel diagnose, beskrevet i WHOs diagnosemanual Det betyder, at antallet af mennesker med autisme i 1994 steg fra ca til ca Siden Kanner og Aspergers artikler i 1940erne har der været spekuleret over årsagen, eller årsagerne, til autisme. Østrigeren Bruno Bettelheim ( ), der havde studeret under Freud, mente, at autisme opstod på grund af moderens ubevidste afvisning af barnet. Han opfandt termen "køleskabsmødre" for at beskrive forholdet mellem moderen og barnet med autisme. I 1964 tilbageviste Dr. Bernard Rimland Bettelheims teori om en psykisk årsag til autisme, og i dag er der sået tvivl om Bettelheims faglige baggrund. Selvom årsagen til autisme endnu er ukendt, har autisme ingen som helst psykologisk årsag, og man ved nu, at de mødre, Bettelheim kaldte køleskabsmødre, blot tilpassede sig deres børns tilstand. Autisme i dag I dag taler man nogle steder om en "autismeepidemi", og det er da også rigtigt, at antallet med autisme er steget kraftigt de sidste år. Det diskuteres stadig, om stigningen i antallet af mennesker med autisme er foranlediget af udvidelsen af 14

15 diagnosen, eller om det skyldes ydre forandringer. Det er dog sikkert, at de krav, samfundet (især skolen og arbejdsmarkedet) stiller til menneskers sociale evner og kompetencer, er blevet meget større i løbet af den sidste halvdel af forrige århundrede. Derfor er der flere mennesker, der ikke kan leve op til disse krav og derfor falder uden for normalområdet. I dag får de en diagnose, hvor man i gamle dage opfattede dem som gammelkloge børn eller excentriske enspændere 3. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession Den studerende kan deltage aktivt i det pædagogiske arbejde, ved at observerer og diskuterer hvad han/hun oplever på Skovdiget. Den studerende skal engagerer sig i arbejdet og bruge den viden vedkommende kommer i besiddelse af, til at danne sig sin egen pædagogiske erfaring og derved egen praksis. Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov Den studerende skal sætte sig ind i, hvilket behov beboerne har og hvilke kompetencer det er vigtigt at beherske for at arbejder med mennesker med ASF. Det er vigtigt at den studerende hurtigt danner sig et overblik og læser i beboermappen om de vigtige informationer om den enkelte. Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt I arbejder med mennesker med ASF, er det vigtigt at man har en grundlæggende viden omkring, hvilket behov og støtte et menneske med ASF har brug for, hvordan man samarbejder med vedkommende og hvilke redskaber man skal benytte for at hjælpe bedst muligt. Derudover er det lige så vigtigt, at man ikke ser alle mennesker med ASF ens, da der er forskellige grader og handicaps forbundet med ASF, som har behov for forskellige fremgangsmåder og pædagogiske metoder. Derfor skal den studerende også danne sig et kendskab til den enkelte beboer og dens behov. Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder Den studerende skal læse relevant litteratur der omhandler mennesker med ASF, for der igennem at danne sig en teoretisk vide. Denne viden skal sammenlignes med den viden den studerende danner sig igennem sin erfaring i 15

16 praksis og sine observationer af beboerne. Emnerne bliver diskuteret til vejledning og i personalegruppen på personalemøderne. Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling På Skovdiget synes vi, at det er en vigtig del af praktikken, at den studerende kommer ind i huset med en evt. ny måde at tænke på samt en ny teoretisk viden. Vi er meget lydhøre overfor nye input og ideer til nytænkning og finder processen spændende. Det er vigtigt at den studerende bliver en ny kollega der er selvtænkende og selvreflekterende og ikke kun en kopi af den nuværende pædagog. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 3. praktikperiode Historien om manden med hunden Uta Frith: Autisme- en gådes afklaring Theo Peeters: Autisme- medicinske og pædagogiske aspekter Autisme- Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis Se: for brugervejledning til Memo Active MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiserings-området, Mennesker med nedsat funktionsevne, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser På Skovdiget arbejder vi med respekt og med indflydelse. Vi inddrager beboerne i de beslutninger de kan magte at tage stilling til. Vi mener det er vigtigt at vi kræver det af beboerne som de magter, hverken mere eller mindre, da det vil give anledning til nederlag for den enkelte. Det er personalets opgave at se de udviklingsmuligheder der er for den enkelte beboer og arbejde hen imod det mål. Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Beboerne trives godt på Skovdiget, hvor dagligdagen er indrettet efter deres behov for struktureret ramme og med udgangspunkt i deres interesser og ønsker. Det er ofte svært for beboerne at forholde sig til samfundet omkring dem. Flere af beboerne forholder sig slet ikke til sine omgivelser, mens andre forsøger men ofte ender med at misforstå begivenheder, formål og situationer. Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Beboerne har svært ved at forholde sig til andre mennesker og aflæse situationer. Flere af beboerne har svært ved at udtrykke ønsker og derfor vælger personalet at tolke ud fra erfaring og kendskab til den enkelte, så beboerne også får muligheder for at udfolde sit liv. Det er ofte personalet der tager initiativ til beskæftigelse, men igen på baggrund af viden omkring beboernes interesser og formåen. Omsorg, magt og relationsdannelse Det er en hård fin balance imellem magt og omsorg, når man arbejder med mennesker med ASF, der ofte ikke 16

17 giver udtryk for ønsker. Vi er på Skovdiget meget opmærksomme på, ikke at komme til at udnytte den magt og hele tiden tage udgangspunkt i beboeren. Relations dannelse er meget vigtigt i vores arbejder med beboerne. Det kan ofte være relationen der gør udfaldet om et udviklingsprojekt lykkes i sidste ende eller ej. Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Skovdiget arbejder med medinddragelse både for beboerne og dens pårørende. Vi har et god og løbende samarbejde med beboernes beskyttede værksteder og psykiater. Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Beboerne går på aftenskole hver vinter. 1 beboer er medlem af dansk jernbane klub, hvor han går til ugentlige møder. Når vi planlægger weekenderne tages der udgangspunkt i beboernes ønsker. Skovdiget tager udgangspunkt i beboernes ønsker og interesser. Hvert år kommer beboerne på 2 ferier, hvor de selv er med til at ønske hvor rejsen skal gå hen. Brugerinddragelse og rettigheder Vi inddrager beboerne på det niveau som de hver især magter, og forsøger så godt det er muligt at inddrage dem i beslutninger der vedrører deres eget liv. Beboerne har de samme rettigheder som alle andre mennesker, men ofte behov for hjælp til at give udtryk for dem. Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Handicapkonventionen, regler for selv -og medbestemmelse, regler om magtanvendelse, regler om tavshedspligt, målsætninger fra Gladsaxe kommune samt Skovdigets egne regler og politikker. Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer Mennesker med ASF har svært ved at aflæse andre mennesker, situationer og kan have svært ved at forstå betydningen af det verbale sprog, derfor arbejder Skovdiget med forskelligt visuelt materiale (billeder, piktogrammer, afkrydsnings skemaer mv.) I arbejdet med mennesker med ASF skal man være meget konkret både i sit kropssprog og verbalt. 17