PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

Transkript

1 København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver opgaver og ansvar for henholdsvis praktiksted, studerende og uddannelsesinstitution i forbindelse med praktikuddannelsen. Ifølge 14 skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse og en uddannelsesplan for de tre praktikperioder. Dette dokument er en skabelon for praktikstedernes udarbejdelse af deres egen praktikstedsbeskrivelse. Formålet med praktikstedsbeskrivelsen er at kvalificere grundlaget for den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikken. Beskrivelsen skal i en relativ kort og overskuelig form give en introduktion til praktikstedet en introduktion, som den studerende kan anvende både i forbindelse med valg af praktiksted, som forberedelse til forbesøget og som en del af grundlaget for udarbejdelse af læringsmål. Desuden skal beskrivelsen af praktikstedets specialiseringsmuligheder anvendes i forbindelse med den studerendes specialisering i 3. praktikperiode. For både den studerende og praktikstedet tjener praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen for de tre praktikperioder til en konkretisering og synliggørelse af de læringsmulighder, praktikstedet kan tilbyde. For praktikstedet kan selve udarbejdelsen dermed bidrage til en afklaring af, hvordan man som praktiksted kan understøtte den studerendes læreproces i praktikken. Region Hovedstadens Praktikpladsforum (PPF) og Professionshøjskolen UCC's praktikkoordinatorer har i samarbejde udarbejdet denne reviderede skabelon og begge parter anbefaler anvendelse af denne skabelon, som er mere overskuelig i sin opbygning og i højere grad svarer til bekendtgørelsens bestemmelser. De udfyldte skabeloner indsendes elektronisk til den uddannelsesinstitution, man samarbejder med og til tilhørskommunen 1. Praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen vil løbende skulle justeres og revideres for at indfange de forandringer, der sker på praktikstedet som følge af ændringer i brugergruppen, ændringer i personalegruppen og ændringer i praktikstedets opgaver og mål. Vær opmærksom på at praktikstedsbeskrivelserne skal kunne offentliggøres (f.eks. på internettet). De skal derfor overholde gældende lov, regler og bestemmelser om offentliggørelse om personlige oplysninger, samt i øvrigt iagttage almindelige etiske hensyn. 1 En central praktikpladsbase for hele UCC er p.t. under oprettelse. Når den er etableret, vil praktikstedsbeskrivelser og uddannelsesplaner fra samtlige praktiksteder i Region Hovedstaden blive samlet der. 1

2 Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan Særlige forhold Forbesøg Praktikvejledning Organisering af kontakten til uddannelsesinstitutionen Linjefag Specialisering 1. Praktikperiode 2. Praktikperiode 3. Praktikperiode C. Praktikstedets specialiseringsmuligheder Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer A. Beskrivelse af praktikstedet Praktikstedsbeskrivelsen skal indeholde en beskrivelse af praktikstedets formål samt en karakteristik af praktikstedets brugergruppe og pædagogiske arbejdsmetoder. Skabelonen indeholder desuden en række felter til øvrige relevante oplysninger. B. Uddannelsesplan for de tre praktikperioder Skabelonen indeholder først en række felter til beskrivelse af generelle aspekter omkring praktikken: Særlige forhold Forbesøg Praktikvejledning Organisering af kontakten til uddannelsesinstitutionen Linjefag Specialisering Derefter følger uddannelsesplanen for de tre praktikperioder. 2

3 Praktikstedets opgave er at beskrive den pædagogiske praksis i relation til de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er) 2 : Hvad er det, der kendetegner det pædagogiske arbejde i forhold til netop disse indholdselementer, hvordan kommer de til udtryk i det daglige arbejde, og hvilke overvejelser og pædagogiske begrundelser ligger bag? Illustrér gerne med konkrete eksempler. Ligeledes er det praktikstedets opgave at beskrive og konkretisere, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål 3, dvs. hvor og hvordan den studerende kan indgå og deltage i den pædagogiske praksis, opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis etc. Det kan derfor også være relevant at præcisere og afgrænse, hvilke områder og opgaver den studerende evt. ikke vil kunne indgå og deltage i. C. Praktikstedets specialiseringsmuligheder I skabelonens sidste del skal praktikstedet beskrive stedets specialiseringstilbud inden for et eller flere af følgende områder: Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Praktikstedet skal altså udarbejde mere detaljerede beskrivelser af stedets daglige pædagogiske arbejde inden for et eller flere af disse områder, dvs. uddybede beskrivelser af brugergruppen og dens livsbetingelser, behov og udviklingsmuligheder samt af den pædagogiske indsats i forhold til denne gruppe. Udgangspunktet for beskrivelserne er de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF erne), både de generelle, som gælder for alle tre specialiseringsområder, og de specifikke, som er knyttet til de enkelte områder. CKF'erne og de faglige kompetencemål fremgår af skabelonen. Illustrér gerne med eksempler. 2 De Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (CKF'erne) betegner praktikkens indholdsaspekter, jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. 3 De faglige kompetencemål angiver, hvilke konkrete færdigheder og kompetencer, den studerende skal tilegne sig og udvikle genn em praktikforløbet, jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. 3

4 BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET INST. NR.: (indsættes af uddannelsesinstitutionen) PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Specialbørnehjemmet Broen Hellerupvej 50 & Gersonsvej Hellerup & INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING ANTAL BØRN/UNGE/VOKSNE ALDERSGRUPPE ANTAL STUER / AFDELINGER ÅBNINGSTIDER Broen er et socialpædagogisk bo- og behandlingsmiljø i Gentofte Kommune, der drives efter 67 i serviceloven (23)år 3 24/7 ANSATTE PERSONALENORMERING FAGGRUPPER OG FUNKTIONER 33 Ledere, Pædagoger, HK-uddannede, pedel KONTAKTPERSON FOR PRAKTIKKEN Dato for udfyldelse: Udfyldt af: 4

5 PRAKTIKSTEDETS FORMÅL Lovgrundlag: 67 i serviceloven, link: Virksomhedsplan & servicemål, link: KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS BRUGERGRUPPE Specialbørnehjemmet Broens målgruppe udgøres af børn og unge mellem 6 18 år, der har varig psykisk funktionsnedsættelse, hyppigt med en diagnose, eller formodning herom, inden for det autistiske spektrum. Målgruppen er desuden ofte belastet af en opvækst præget af forskellige grader af omsorgssvigt mange gange p.g.a. forældre, der selv er udviklingsforstyrrede eller har misbrugsproblemer. Ydermere viser det sig jævnligt efter udredning i Broens regi, at nogle børn/unge har psykiatriske forstyrrelser i tilgift. Målgruppen udgøres typisk af en gruppe af børn/unge, der er for svagt fungerende til at kunne visiteres til døgninstitutioner inden for det psykosociale område, men er for velfungerende til de døgninstitutioner, der typisk huser udviklingshæmmede mennesker f.eks. på Bank-Mikkelsens Vej i Gentofte eller Kellersvej i Gladsaxe. Populært sagt, så er Broen til for den komplekst sammensatte mellemgruppe, der lander mellem to stole. Gruppen er generelt svag, når det handler om at kunne indgå i sociale sammenhænge, ligeledes er de kommunikativt svage og kognitivt befinder de fleste børn/unge sig på et funktionsniveau svarende til halv levealder dog med meget store kompetenceudsving. Dette kan f.eks. betyde, at et barn eller en ung er alderssvarende i.f.t. at betjene en computer, men socialt fungerer som en dårligt stimuleret toårig. Børnene kommer som nævnt ofte fra ressourcesvage familier, hvilket kan betyde at vold, verbal og/eller fysisk, i større eller mindre grad opleves af børnene som en legitim kommunikations-form. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS ARBEJDSMETODER Specialbørnehjemmet Broen har et fagligt afsæt, der retter fokus på etik, værdier og etableringen af en refleksiv faglig kultur. Vi har på Broen prioriteret at afsætte tid og rum til faglig refleksion på temadage, internatophold samt gruppe- og fællesmøder, hvor vi vender og drejer alle de aspekter vi kan afdække i forhold til, hvordan vi faciliterer det optimale udviklingsmiljø for Broens målgruppe. Især er vi opmærksomme på distinktionen mellem at opdrage og at udvikle. Vi distancerer os fra et opdrageparadigme, da det ofte tilgodeser en ureflekteret, asymmetrisk magtrelation, der overser det enkelte barns/unges individuelle behov og kompetencer til fordel for en generaliseret normprojektion. Vi italesætter og implementerer løbende et udviklingsparadigme, der giver mere nuanceret og individuelt afstemt tilgang til målgruppen, da det motiverer medarbejderne til at rette fokus mod det potentiale og de allerede eksisterende kompetencer barnet eller den unge besidder. 5

6 Tilegnelsen af det alment normative tilgodeses inden for rammerne af et udviklingsparadigme, dette perspektivs implicit anerkendende og ressourceorienterede tilgang til det enkelte barn giver et godt grundlag for almen dannelse. Pædagogisk praksis på Broen tager udgangspunkt i en kognitiv og neuropsykologisk tankegang. Kognitive funktioner Kognitiv - betyder evnen til at opfatte, forstå, vide, erkende og kognitive funktioner er f.eks. sansning, tænkning og problemløsning. Neuropsykologi Neuropsykologi - handler om sammenhængen mellem hjerne (nervesystem) og adfærd. Med udgangspunkt i en kognitiv og neuropsykologisk tankegang fokuserer vi på barnets evner og muligheder for at udvikle disse. Det er først og fremmest barnets ressourcer (stærke sider), der skal trænes og udvikles. Herunder udvikling af barnets sociale kompetencer, selvopfattelse og bevidsthed om sammenhænge mellem egne tanker, følelser og reaktioner. Når der er tale om problemadfærd, er det vigtigt, ikke kun at fokusere på problemet, men stadig se barnet som en hel person og tilrettelægge pædagogikken udfra det. Barnets måde at forstå og opfatte verden på, hænger sammen med tidligere erfaringer og måske er der behov for at give barnet andre og nye erfaringer, før det kan udvikle sig og ændre på en uhensigtsmæssig adfærd. Behandlingsplaner Ved udarbejdelse af behandlingsplaner og løbende evaluering og justering af disse, arbejdes der udfra følgende model: Funktionsbeskrivelse af barnet Udvælge fokusområder for udvikling Opstille realistiske mål for disse fokusområder Bestemme valg af hjælpemidler og metode Eventuelt at involvere barnet i aftaler vedr. målene Fastsættelse af tidsramme og tidspunkt for evaluering Pædagogisk metode Den pædagogiske metode vil være individuel og afhænge af det enkelte barns funktionsniveau og udviklingsbehov. Overordnet tilrettelægges hverdagen så den er genkendelig med faste rutiner omkring måltider, sovetider, personlig hygiejne og praktiske/hjemlige gøremål. Dette skaber tryghed og overskuelighed i en verden som ofte opleves kaotisk. Det er generelt for målgruppen på Broen, at der ses vanskeligheder med at kommunikere. De fleste børn har svært ved at forstå nuancerne i sproget og ved at forholde sig til lange sætninger og dermed fastholde en løbende gensidig kommunikation. Derfor er visualisering på forskellig vis en brugbar metode. Det kan være i form af skrift, billeder (fotos), tegninger, konkreter o.s.v. Det kan også være små sociale historier, som kan hjælpe barnet med at huske sociale spilleregler. Disse tiltag kan medvirke til, at barnet får styr på sin dagligdag og får frigivet energi til at lære nyt og dermed 6

7 udvikle sig. Supervision For at sikre en ensartet pædagogisk praksis på Broen bliver der gennemført jævnlige supervisionsforløb ved hjælp af ekstern supervisor. Supervisionen tager udgangspunkt i den kognitive ramme, hvor medarbejdere trænes i at se sammenhængene mellem børnenes adfærd, tanker, følelser og kropsreaktioner. I supervisionen bliver der lagt vægt på børnenes styrkesider og problemområder - og ud fra de udvalgte fokuspunkter bliver der udarbejdet konkrete og målbare handlingsforslag, som skal gennemføres sammen med de pågældende børn frem til næste supervisionsmøde. Ved næste supervisionsgang bliver den pædagogiske indsats evalueret og de systemer og metoder som viste sig holdbare i forhold til børnene bliver implementeret i den faste pædagogiske praksis, mens de tiltag, som ikke var frugtbare, ophører efter prøveperioden. PRAKTIKSTEDETS STRUKTUR OG ORGANISERING Alle tre grupper på Broen har enslydende mandat og fagligt afsæt. Der er to grupper på Hellerupvej 50 og en gruppe på Gersonsvej 3. Derudover har vi et centralkøkken placeret på Hellerupvej 50 hvor administrationen ligeledes befinder sig. PRAKTIKSTEDETS LEDELSES- OG PERSONALESTRUKTUR Broens ledelse udgøres af en forstander samt to afdelingsledere. Dette ledelsesteam arbejder tæt sammen og prioriterer udviklingen af de faglige såvel som de strategiske organisatoriske opgaver højt. Langt de fleste beslutninger i.f.t. brugergruppen udføres af pædagogerne og beslutningskompetencen generelt er i videst mulige omfang uddelegeret til personalegruppen. Form og struktur for MED-udvalget INTERNT SAMARBEJDE Hvem: Forstander (formand) og afdelingsledere. Tillidsrepræsentant (næstformand) og sikkerheds-repræsentant (begge repræsenterer samtidigt den afdeling vedkommende tilhører). 1 medarbejderrepræsentant fra hver afdeling og TAP-gruppen. Valg: Medarbejderrepræsentanterne vælges for 2 år af gangen på førstkommende fællesmøde efter sommerferien i ulige år. Mødestruktur: Der afholdes møde hver 10. uge i 3 timer samt et årligt heldagsmøde. Formand og næstformand udarbejder dagsorden, som udsendes senest 1 uge før mødet. Formand er mødeleder. Kontorassistent er referent. 7

8 Værdier og mål for MED-udvalget: MED-udvalget ønsker at arbejde ud fra følgende værdier og mål: MED-udvalgets ansvars- og kompetenceområder skal være synlige for samtlige medarbejdere, så den enkelte ved til hvad, hvornår og hvordan de kan bruge MED-udvalget. Åbenhed omkring udvalgets arbejde og en gensidig informationspligt medvirker til større ansvarlighed og effektivitet i opgaveløsningen. Der ønskes en konstruktiv dialog ledelse og medarbejdere imellem baseret på gensidig omsorg, tillid, respekt og loyalitet. Med henblik på at skabe tryghed både ledelse og medarbejdere imellem samt MEDudvalg og øvrige ansatte imellem. MED-udvalgets ansvars- og kompetenceområder: MED-udvalget er forpligtet til at tænke og handle i forhold til hele institutionen. Udvalget er sammensat med repræsentation fra hver afdeling, men den enkelte leder og medarbejder skal arbejde for helheden i såvel udvalget som i afdelingen. Alle i MED-udvalget er ansvarlige for at udvalgets arbejde bredes ud i institutionen, således at samtlige medarbejdere får mulighed for at påvirke institutionens udvikling. Såvel ledere som medarbejdere har medansvar for de beslutninger der træffes i MED-udvalget både når det gælder "lette" og "svære" beslutninger. Begge parter bør udadtil kunne argumentere for og stå ved beslutningerne. Form og struktur for sikkerhedsgruppen: Sikkerhedsgruppen er integreret i Broens MED-udvalg. Hvem: Forstander, sikkerhedsrepræsentant, 1 medarbejderrepræsentant fra Gersonsvej (MED-udvalgsrepræsentanten er født medlem) samt 1 afdelingsleder. Der er en fælles sikkerhedsrepræsentant for hele institutionen p.g.a. medarbejdergruppens størrelse på Gersonsvej. Valg: Sikkerhedsrepræsentanten vælges af og blandt faste medarbejdere (ledere undtaget) for 2 år af gangen. Mødestruktur: Der afholdes møde hver 10. uge. Herudover mødes gruppen, hvis der opstår et akut sikkerheds- og sundhedsmæssigt problem. Forstander udarbejder dagsorden, som udsendes senest en uge før mødet. Forstander er mødeleder. Referentposten går på skift mellem øvrige deltagere. Sikkerhedsgruppens ansvarsområder: 8

9 APV: Udarbejdelse af APV foretages minimum hvert 3. år eller ved væsentlige ændringer af arbejdsmetoder og processer, der har betydning for medarbejdernes sikkerhed. APVen skal være skriftlig og udfyldes af alle faste medarbejdere. Sikkerhedsgruppen udarbejder handleplan, hvor eventuelle problemstillinger prioriteres. Der sker en løbende opfølgning på handleplanen. APVen opbevares i personalehåndbogen, hvor den er tilgængelig for alle medarbejdere APV skal indeholde følgende temaer: Psykisk arbejdsmiljø Løft og arbejdsstillinger Biologi Støj Indeklima Sygefravær Fysiske rammer: Sikkerhedsgruppen gennemgår institutionens fysiske rammer i forhold til medarbejdernes sikkerhed og sundhed ved en rundgang 2 gange årligt. Anmeldelse af arbejdsskader og registrering af vold: Sikkerhedsgruppen gennemgår eventuelle anmeldelser af arbejdsskader samt registreringer af vold eller trusler herom. Med henblik på at opfange generelle problemstillinger og forebygge ulykker og vold. Arbejdsskadesanmeldelser og registreringer af vold afleveres til afdelingslederne, som er ansvarlige for den konkrete opfølgning i forhold til den enkelte medarbejder. Information og samarbejde vedr. sikkerheds- og sundhedsarbejde: "Nyt fra sikkerhedsgruppen" er et fast punkt på dagsordenen til fællesmøder for hele institutionen. Her kan informeres, drøftes og besluttes sikkerheds- og sundhedsspørgsmål, der har været på dagsorden. Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at henvende sig til sikkerhedsgruppen med emner og problemstillinger vedr. sikkerhed og sundhed. Mødeaktivitet: Hver onsdag afholdes der møde hvor personale og ledergruppen er til stede. Der er enten tale om gruppemøder, fællesmøder (hver 5. uge) eller faglig supervision med ekstern supervisor (5-6 gange årligt). Disse møder er platformen for udvikling og evaluering af de pædagogiske retningslinier. Vi har nogle tilbagevendende traditioner i løbet af året. Fastelavn Fastelavn afholdes fastelavnssøndag for alle børn og unge. (se galleri - fastelavn) Sommerfest Sommerfest afholdes i juni for alle børn/unge og deres pårørende. 9

10 Koloni I sommerferien tilbydes alle børn/unge et koloniophold. Nogle gange er der også mulighed et ophold i efterårsferien. (se endvidere under koloni) Julearrangement I december afholdes der et julearrangement på hver afdeling. Fødselsdage Alle børn og unges fødselsdage fejres på behørig vis - gerne med deltagelse af nærmeste pårørende. EKSTERNT SAMARBEJDE Broen arbejder tæt sammen med de skole- og klubtilbud børnene og de unge er tilknyttet. Der er tale om specialskoler for udviklingshæmmede samt klubtilbud for samme målgruppe. Flere børn dyrker ligeledes sport under særligt tilrettelagte forhold, f.eks. fodbold og boksning, der kan også være tale om at gå til spejder eller lignende. Broen har ligeledes et tæt samarbejde med de visiterende kommuners forvaltninger samt naturligvis Børn og Forebyggelse under Gentofte Kommune. Endelig har Broen et udvidet samarbejde med eksterne psykologer, psykiatere, konsulenter (f.eks. VISO) oplægsholdere til temadage/ internater, diætister, andre specialister f.eks. forhold til epilepsi ((Dianalund) musikterapeuter m.fl.. ØVRIGE FORHOLD Straffeattest såvel som Børneattest skal være uden anmærkninger og de almindelige regler for tavsheds- og oplysningspligt er naturligvis også gældende for medarbejdere på Broen. Magtanvendelsescirkulæret skal gennemlæses og alle medarbejdere skal kvittere herfor. 10

11 A. UDDANNELSESPLAN Har praktikstedet flere afdelinger, som modtager studerende i praktik, udfyldes en uddannelsesplan for hver afd. SÆRLIGE FORHOLD DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET Tilknytning til gruppe/stue/afdeling Broens praktikansvarlige vurderer i samarbejde med praktikvejlederne hvor det er hensigtsmæssigt at have en studerende på det givne tidspunkt. FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDES FORUDSÆTNINGER Det forventes at den studerende har sat sig en i hvilke karakteristika der kendetegner beboergruppen Det er vigtigt at vedkommende har gjort sig klart at arbejdet på Broen indebærer risikoen for at den studerende kan blive involveret i konfliktsituationer der kan rumme trusler om vold eller udadrettet adfærd. Den studerende skal have reflekteret over hvordan han eller hun kan tænkes at reagere i sådanne situationer At den studerende møder til tiden At den studerende er aktivt interesseret i broens beboergruppe ARBEJDSPLAN FOR DEN STUDERENDE Afdelingslederen udarbejder et vagtskema for den studerende, med en ugenorm på 30 timer. Afdelingslederen sørger for at den studerende har fri når vedkommende skal på indkald. De første to uger af den studerendes praktiktid er et intro forløb, hvor vedkommende er føl uden for normeringen sammen med sin praktikvejleder. ARRANGEMENTER, SOM DEN STUDERENDE SKAL DELTAGE I Fælles praktikuindervisning Visse moduler inden for BIKU (Broens Interne Kompetence Udvikling) Gruppe- og fællesmøder Diverse forældrearrangementer TILBUD TIL DEN STUDERENDE Mulighed for sideløbende sparring med forstander og afdelingsledere Mulighed for projektarbejde målrettet beboergruppen 11

12 FORBESØG FORBESØGETS TILRETTELÆGGELSE Hvordan er forbesøget tilrettelagt og hvem deltager? Den praktikansvarlige giver praktisk information til vejleder som kontakter den studerende med henblik på formøde og præsentation af vagtplan. Under forbesøget gives der en rundvisning samt kort introduktion af af målgruppe, pædagogisk teori og præsentation af organisationen generelt. Mødet varer ca. 1 time. ORGANISERING AF KONTAKTEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONEN Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen Godkendelse af læringsmål jf. 15 stk. 2 Hvordan og hvornår finder det sted? Ved praktikperiodens start lægges en tidsplan hvor tidspunkter for de forskellige udtalelser er indskrevet. Herefter forventes det, at den studerende selvstændigt formulerer et udkast til læringsmålene ud fra eget praktikdokument, ud fra praktikstedsbeskrivelsen samt ud fra det korte kendskab denne har fået til Broens hverdag. Herefter diskuteres læringsmålene med praktikvejlederen på et vejledningsmøde kort inden fristen for aflevering. De justeres eventuelt, hvorefter praktikvejlederen godkender dem og sender dem til uddannelsesinstitutionen. Udtalelse jf. 14, stk. 3 Hvordan og hvornår finder det sted? Jævnfør tidsplanen er deadline for udtalelsen i 2/3 af praktikken også indskrevet. I behørig tid inden møde med uddannelsesinstitutionen, vil praktikvejlederen sætte udtalelsen på dagsordnen til en vejledningstime, hvor læringsmålene gennemgås og evalueres. Gennem hele praktikken vil der løbende være fokus på læringsmålene. Afsluttende evaluering og indstilling jf. 22 Hvordan og hvornår finder det sted? 5 uger inden praktikperioden slutter, skal praktikvejlederen udforme en skriftlig begrundet indstilling med udgangspunkt i praktikdokumentet og læringsmålene, der beskriver den studerendes udbytte af praktikperioden og om denne kan godkendes. Herefter får den studerende mulighed for at se udtalelsen inden praktikvejlederen sender den til uddannelsesinstitutionen. 12

13 LINJEFAG Hvilke linjefagsområder er der fokus på, og hvordan arbejdes der med dem? SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE Broen har generelt fokus på kost og motion. Der foreligger en kost & motionspolitik. Beboergruppen er i stand til at deltage i de fleste gængse sports- og motionsaktiviteter blot der bliver taget hensyn til den enkeltes funktionsniveau. UDTRYK, MUSIK OG DRAMA Beboergruppen er modtagelig for at deltage i aktiviteter der involverer kunstnerisk/ musisk udtryk blot der bliver taget hensyn til den enkeltes funktionsniveau. VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK Naturen bruges som afsæt for motions- og oplevelses aktiviteter, blot der bliver taget hensyn til den enkeltes funktionsniveau. SPECIALISERING Inden for hvilke områder kan praktikstedet tilbyde specialiseringsmuligheder? Uddybes i skemaet vedr. specialiseringsmuligheder sidst i skabelonen BØRN OG UNGE MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER 13

14 1. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Broen tager ikke 1. årsstuderende 14

15 2. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis a) Se: www:broen-gentofte.dk b) Den til enhver tid gældende politiske/etiske/pædagogiske diskurs reflekteres i den faglige diskurs på Broen hvilket er retningsgivende for praksis c) En analyse af beboergruppens ekstremt komplekse problemstillinger kræver års fordybelse og kan ikke beskrives fyldestgørende her, følg med i din praktik, læs den anbefalede litteratur og deltag i de faglige refleksioner så vil du efter 6 måneder have løftet en lille flig af svaret på dette spørgsmål. d) Se www:broen-gentofte.dk e) Den studerende vil stifte bekendtskab med systematisk erfaringsopsamling på flere niveauer, fra den daglige kardexskrivning til udkommet af faglige refleksioner på f.eks. temadage 15

16 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis d) i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår e) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse f) Internt og eksternt samarbejde En tid som studerende på Specialinstitutionen Broen giver rig mulighed for at få indblik i samtlige af ovenstående temaer. a) Institutionen er afgørende for at kommunerne kan indfri de lovgivningsmæssige krav der eksisterer i forhold til hvilke vilkår udviklingshæmmede og muligvis omsorgssvigtede børn og unge har krav på b) På en døgninstitution som Broen arbejdes der i sagens natur indgående og kontinuerligt med institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Broen er et oplagt sted at se det positive dannelsespotentiale en omsorgsbåret institutionalisering kan rumme d) Institutionen er et levende bevis på udmøntningen af det niveau de kulturelle såvel som samfundsmæssige vilkår befinder sig på e) Den studerende vil som en del af teamet få indsigt i Broens organisation, kultur og ledelse f) Den studerende vil få mulighed for ad hoc information om internt og eksternt samarbejde af afdelingsledere og forstander 16

17 2. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Hvor og hvordan kan den studerende: Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde Tilrettelæggelse og organisering af det daglige pædagogiske arbejde evalueres og justeres på de ugentlige gruppe- og fællesmøder hvor den studerende deltager. Hvor og hvordan kan den studerende: Deltage i udviklings- og forandringsprocesser Arbejdet på Broen handler om at facilitere udviklings- og forandringsprocesser, så hvis den studerende møder op, deltager vedkommende ganske automatisk i disse processer. Hvor og hvordan kan den studerende: Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer På gruppe- og fællesmøder kan den studerende ved aktiv deltagelse planlægge og evaluere pædagogiske processer. Processerne gennemføres i det daglige arbejde. Den studerende kan dokumentere i sin logbog eller i evt. skriftlige arbejder/opgaver. Hvor og hvordan kan den studerende: Dokumentere og formidle pædagogisk praksis Den studerende kan dokumentere i sin logbog eller i evt. skriftlige arbejder/opgaver. Den studerende har mulighed for at holde oplæg på fællesmøder. Hvor og hvordan kan den studerende: Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Ved at deltage i Broens mange fora for faglig refleksion kan den studerende begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 2. praktikperiode Sue Gerhardt: Kærlighed gør en forskel (neuropsykologisk omsorgssvigt) Susanne Freltofte: Hjerner på begynderstadiet Trillingsgaard, Dalby & Østergaard: Børn der er anderledes 17

18 3. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis a) Se: www:broen-gentofte.dk b) Den til enhver tid gældende politiske/etiske/pædagogiske diskurs reflekteres i den faglige diskurs på Broen hvilket er retningsgivende for praksis c) En analyse af beboergruppens ekstremt komplekse problemstillinger kræver års fordybelse og kan ikke beskrives fyldestgørende her, følg med i din praktik, læs den anbefalede litteratur og deltag i de faglige refleksioner så vil du efter 6 måneder have løftet en lille flig af svaret på dette spørgsmål. d) Se www:broen-gentofte.dk e) Den studerende vil stifte bekendtskab med systematisk erfaringsopsamling på flere niveauer, fra den daglige kardexskrivning til udkommet af faglige refleksioner på f.eks. temadage 18

19 a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling e) Professionsbevidsthed og -identitet f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver a) Den studerende vil komme omkring langt de fleste specialpædagogiske discipliner under sit praktikforløb dog med undtagelse af konkrete omsorgsteknikker og opgaver der relaterer til fysisk handicappede børn og unge b) Broen bruger en bred vifte af pædagogiske metoder der tilpasses det enkelte barns funktionsniveau c) Den studerende vil ligeledes stifte bekendtskab med et stort udvalg af kernebegreber og terminologi, med en vægtning teorierne om et neuropædagoisk- og anerkendende perspektiv på det enkelte barns udviklingspotentiale d) Broen kan dokumentere sin historie som institution helt tilbage til slutningen af 1800-tallet hvilket giver et konkret forhold til den samfundsmæssige moderniseringsproces betydning for professionens udvikling e) En stor og fast personalegruppe med lang anciennitet på Broen vil give et nuanceret syn på professionsbevidsthed og identitet f) Den studerende vil få indblik i hvilke (tværfaglige) resultater der opnås ved Broens samarbejde med sagsbehandlere, psykiatere, skoler, praktiksteder, psykologer, sundhedspersonale m.fl. 19

20 3. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Hvor og hvordan kan den studerende: Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession Som en del af teamet bør den studerende sidst i sit praktikforløb have udviklet en personlig og faglig kompetence der gør vedkommende i stand til en hvis beherskelse af den pædagogiske praksis, men samtidig, forhåbentlig, en erkendelse af at det kræver mange års erfaring at beherske den pædagogiske praksis på en specialinstitution Hvor og hvordan kan den studerende: Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov Den studerende vil blive opfordret til at planlægge, afvikle og evaluere et særligt projektforløb med en eller flere børn. Hvor og hvordan kan den studerende: Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt Den studerende vil blive opfordret til at afholde et fagligt oplæg på et fællesmøde sidst i praktikforløbet, hvor fokus kan være på hvilke oparbejdede kompetencer den studerende kan forestille sig implementeret i andre pædagogiske sammenhænge. Hvor og hvordan kan den studerende: Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder Koblingen til videnskabsteoretiske discipliner vil den studerende blive præsenteret for på de BIKU (Broens Interne KompetenceUdvikling) moduler der afvikles i den studerendes praktikperiode. Hvor og hvordan kan den studerende: Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Den studerende har sit eget punkt på dagsordenen på alle gruppemøder, hvor vedkommende løbende kan redegøre for sin egen udvikling. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 3. praktikperiode Sue Gerhardt: Kærlighed gør en forskel (neuropsykologisk omsorgssvigt) Susanne Freltofte: Hjerner på begynderstadiet Trillingsgaard, Dalby & Østergaard: Børn der er anderledes 20

21 B. PRAKTIKSTEDETS SPECIALISERINGSMULIGHEDER BØRN OG UNGE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiserings-området, Børn og unge, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Broens metodiske tilgang til målgruppen afspejler et menneske- og udviklingssyn der er forankret i et krydsfelt hvor socialpædagogik mødes med en neuropædagogisk referenceramme. Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Broens beboere oplever et miljø hvor der kompenseres for psykosociale belastninger. Inklusion og eksklusion Broens beboere bliver i så vid udstrækning som muligt søgt inkluderet i lokalområdets forskellige aktivitets-, job- og uddannelsestilbud samtidig med at vi er meget opmærksomme på at Broens beboergruppe er særligt sårbare ift. eksklusionsproblematikker. Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Broen tilbyder i sagens natur en bred vifte af muligheder for at stifte bekendtskab med (sam)-tidens børne- og ungekultur. Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Brugerinddragelse og samarbejde med pårørende samt tværfagligt arbejde er nogen af Broens nøgleområder. Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Broens målgruppe er blandt andet defineret ved at være børn eller unge med særlige behov for en individuelt tilpasset pædagogisk indsats. Forebyggende arbejde og interventionsformer Broen arbejder ikke bare intervenerende og forebyggende men i høj grad også udviklingsorienteret med beboergruppen. Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Broen arbejder naturligvis i henhold til de mange regelsæt, herunder magtanvendelses- og medicincirkulærerne, der er gældende for specialområdet. Nej Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole Nej, børn på Broen er typisk 12 år eller ældre 21

22 MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiserings-området, Mennesker med nedsat funktionsevne, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Broens metodiske tilgang til målgruppen afspejler et menneske- og udviklingssyn der er forankret i et krydsfelt hvor socialpædagogik mødes med en neuropædagogisk referenceramme. Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Broens beboere oplever et miljø hvor der kompenseres for den enkeltes nedsatte funktionsevne. Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Et meget stort tema på Broen, da det typisk er fra Broen at de unge sluses ud til voksenlivet i døgninstitutionsregi. Inklusion og eksklusion Broens beboere bliver i så vid udstrækning som muligt søgt inkluderet i lokalområdets forskellige aktivitets-, job- og uddannelsestilbud samtidig med at vi er meget opmærksomme på at Broens beboergruppe er særligt sårbare ift. eksklusionsproblematikker. Omsorg, magt og relationsdannelse Omsorg og relationsdannelse er nogen af Broens kerneydelser. Magtrelationers implicitte asymmetri er altid genstand for refleksion i Broens faglige diskurs. Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Brugerinddragelse og samarbejde med pårørende samt tværfagligt arbejde er nogen af Broens nøgleområder. Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Broen tilbyder et meget aktivt og righoldigt oplevelsesmiljø for beboerne. Brugerinddragelse og rettigheder Broen faciliterer flere tiltag der begunstiger brugerindflydelse såvel som rettigheder. Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Broen arbejder naturligvis i henhold til de mange regelsæt, herunder Gentofte kommunes handicappolitik og magtanvendelses- og medicincirkulærerene, der er gældende for specialområdet. Endnu en af Broens kerneydelser. Kompensationsmuligheder Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer Broen tilstræber et kommunikativt miljø der betoner understøttende visualisering, især er brugen af dagsskemaer og boardmakerkort i centrum. 22

23 MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiseringsområdet, Mennesker med sociale problemer, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Broens metodiske tilgang til målgruppen afspejler et menneske- og udviklingssyn der er forankret i et krydsfelt hvor socialpædagogik mødes med en neuropædagogisk referenceramme. Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Broens beboere oplever et miljø hvor der kompenseres for psykosociale belastninger.. Inklusion og eksklusion Broens beboere bliver i så vid udstrækning som muligt søgt inkluderet i lokalområdets forskellige aktivitets-, job- og uddannelsestilbud samtidig med at vi er meget opmærksomme på at Broens beboergruppe er særligt sårbare ift. eksklusionsproblematikker. Omsorg, magt og relationsdannelse Omsorg og relationsdannelse er nogen af Broens kerneydelser. Magtrelationers implicitte asymmetri er altid genstand for refleksion i Broens faglige diskurs. Opsøgende arbejde og interventionsformer Broen arbejder ikke opsøgende, men både intervenerende og forebyggende og i høj grad også udviklingsorienteret med beboergruppen. Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Broen tilbyder et meget aktivt og righoldigt oplevelsesmiljø for beboerne. Brugerinddragelse og rettigheder Broen faciliterer flere tiltag der begunstiger brugerindflydelse såvel som rettigheder. Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Broen arbejder naturligvis i henhold til de mange regelsæt, herunder magtanvendelses- og medicincirkulærerene, der er gældende for specialområdet. Misbrug og psykiske lidelser Broens beboergruppe er ofte psykosocialt belastede, hyppigt har opvækstvilkårene været præget af forældres og/eller pårørendes misbrug. Broen har kun yderst sjældent misbrugsproblematikker ift. beboergruppen men over halvdelen får typisk en psykiatrisk diagnose under Broens udredningsforløb Truede familier, sorg og krise Broens beboere kommer ofte fra meget ressourcesvage familier der har været i krise gennem længere tid. Broen drager naturligvis særlig omsorg for de børn eller unge der bliver ramt af sorg og krise under opholdet på Broen. 23